Dokumentets metadata

Spørgsmål, om et selskab i sin indkomstopgørelse kan fradrage udgift til bonus til sin salgsdirektør ? bindende svar

Forespørgslen vedrører et særligt vederlag - bonus - som et selskab (S) i koncernen K1 påtænker at udbetale til sin salgsdirektør (B), og det forudsættes, at bonusaftalen indgås på et tidspunkt, hvor der ikke er aktuelle planer om salg. Skatterådet svarede nej til, at S i sin indkomstopgørelse ville kunne fratrække udgift til bonus til B som driftsudgift, hvis S´s aktier blev solgt og afviste samme spørgsmål, hvis S´s salg angik dets driftsaktiviteter. Skatterådet svarede endvidere nej til driftsfradrag for bonusudgiften hvis aktierne og/eller driftsaktiviteterne i et eller begge driftsselskaber, DS og SA under koncernen K2, der tilhører samme ejerkreds som K1, blev solgt, eller anparterne i i alt 8 holdingselskaber - under ét kaldet H - 4 i K1 og 4 i K2.

1. Vil S have fradrag som en driftsudgift for en udbetalt bonus til sin salgsdirektør (B), i henhold til indgået aftale om bonusordning i forbindelse med et eventuelt salg af alle aktierne i S?
2. Vil S have fradrag som en driftsudgift for en udbetalt bonus til B, i henhold til indgået aftale om bonusordning i forbindelse med et eventuelt salg af alle driftsaktiviteterne i S?
3. Vil S have fradrag som en driftsudgift for en udbetalt bonus til B, i henhold til indgået aftale om bonusordning i forbindelse med et eventuelt salg af alle aktierne iDS og SA, respektive alle driftsaktiviteterne i disse selskaber?
4. Vil S have fradrag som en driftsudgift for udbetalt bonus til B, i henhold til indgået aftale om bonusordning i forbindelse med et eventuelt salg af alle anparterne i H?

1. Nej. Se sagsfremstilling og begrundelse.
2. Spørgsmålet afvises. Se vejledende udtalelse.
3. Nej. Se sagsfremstilling og begrundelse.
4. Nej. Se sagsfremstilling og begrundelse.

S er et driftsselskab, der driver engroshandel, og som er en del af en større koncern, K1. K1 ejes af 4 søskende i lige sameje. Samme søskende ejer ligeledes i lige sameje en anden koncern, K2, hvori indgår driftsselskaberne DS og SA, der på den måde er udenlandske pendanter til S i Danmark, idet disse to selskaber er forhandlere af S´s produkter til detailleddet.

Mellem hver af de 4 søskende og driftsselskaberne indgår i hver søjle et holdingselskab for hver søskende. Hver søskende er således hovedanpartshaver i 2 holdingselskaber, nemlig dels i K1 og dels i K2.

K 1 og K 2 ejer alene kapitalandele i koncernerne.

I ansættelseskontrakten, der er indgået mellem S og B, er der aftalt en bonusordning i forbindelse med et eventuelt salg af aktiekapitalen i S, DS og SA, respektive driftsaktiviteterne i disse selskaber. Den samme bonusordning er gældende ved et salg af H. B´s ansættelse er at regne fra 1. januar 1991.

Udkast til aftale om bonusordning (uddrag)

(Ad spørgsmål 1-3)

I relation til de første 3 spørgsmål er følgende aftale påtænkt indsat i ansættelseskontraktens § 7:

I tilfælde af salg af aktiekapitalen i S, DS og SA, respektive driftsaktiviteterne i disse selskaber til uafhængig 3.mand, mens B´s ansættelsesforhold fortsat består, og B på salgstidspunktet ikke selv har opsagt sin stilling, er B berettiget til at oppebære en godtgørelse/ekstraordinær bonus på 1 % af det kontante nettosalgsprovenu, der måtte opnås op til kr. X mio., 1½ % af det kontante nettoprovenu, der måtte opnås for intervallet kr. X mio.-1,5 X mio. og 3 % af det restprovenu, der måtte overstige kr. 1,5 X mio.

Ved nettoprovenu forstås den i købsaftalen aftalte købesum omregnet til kontantværdi med fradrag af alle af køber overtagne gældsforpligtelser og med fradrag af samtlige med handlen forbundne omkostninger af enhver art.

Ved salg/salgstidspunktet i henhold til nærværende kontrakt forstås datoen for parternes endelige underskrift af overdragelsesaftalen. Ved enkeltvis salg vil salgssummerne være at akkumulere.

De anførte beløb store kr. X mio. respektive kr. 1,5 X mio. vil være at pristalsregulere i overensstemmelse med udviklingen i nettoprisindekset, således at beløbene sættes til nettoprisindekset for januar år Y og reguleres - forholdsmæssigt ved enkeltvis salg - med nettoprisindekset for det seneste offentliggjorte nettoprisindeks før overdragelsestidspunktet.

Reguleringen sker efter følgende formel:

X mio/1,5 X mio. multipliceret med senest offentliggjorte nettoprisindeks =
117,1

Nærværende bestemmelse er tillige gældende ved salg af anparterne i i de 8 holdingselskaber H til uafhængig 3. mand. Bestemmelsen finder således ikke anvendelse ved for eksempel interne familieoverdragelser eller overdragelser, der kan sidestilles hermed.

Ad spørgsmål 1-3

B, der har været tilknyttet Selskabet siden år P, skal forestå og har ansvaret for salg og markedsføring af S´s produkter - samt indgåelse af sponsorater - på det danske marked. B refererer til S´s administrerende direktør.

Gennem sin årelange ansættelse i S har B ved sine præstationer og sin person, været et stort aktiv for S - og S´s udvikling og status på markedet, kan i høj grad begrundes i B´s indsats.

I tilfælde af, at S og DS og SA, der forhandler S´s produkter, respektive selskabernes driftsaktiviteter, afhændes til uafhængig tredjemand, ønsker S at belønne salgsdirektøren, i form af et særligt vederlag/en bonus, for hans indsats gennem årene, de opnåede resultater og hans vedholdenhed samt det faktum, at han har udvist løntilbageholdenhed, herunder ikke har haft en årlig bonusordning baseret på sine resultater. Bonusordningen tænkes opbygget som ovenfor beskrevet.

Aftaleparterne har i det hele taget i ansættelseskontrakten taget højde for belønning af B i tilfælde af fratræden og/eller samarbejdsophør, idet S også har indgået aftale med B om, at såfremt han opsiger sin stilling henholdsvis pr. 1. juli år Q, pr. 1. juli år Q+1 eller pr. 1. juli år Q+2, så modtager han en fratrædelsesgodtgørelse på henholdsvis 1 års løn, 1½ års løn og 2 års løn, hvilket er ud over det i funktionærloven fastsatte.

Der er således en sammenhæng mellem den indgåede aftale om bonus og aftalen om fratrædelsesgodtgørelse, idet bonusaftalen bl.a. også sikrer B i tilfælde af, at der sker et salg, forinden han opnår ret til fratrædelsesgodtgørelse på henholdsvis 1 års, 1½ års eller 2 års løn.

Det er spørgers opfattelse, at der i tilfælde af, at der sker et salg af aktiekapitalen, respektive driftsaktiviteterne, i de nævnte selskaber, og der derved udløses bonus til B, som beskrevet, så vil S have fradragsret for den ydede bonus som en lønomkostning, idet der er tale om et særligt vederlag for udført arbejde gennem årene, for B´s løntilbageholdenhed og for fastholdelse af B´s uundværlige kapacitet og person.

Det skal særligt bemærkes, at det ikke ligger inden for B´s ansvarsområde at være medvirkende til salgsoptimering for så vidt angår et eventuelt salg af S, etc., hvorfor bonus under ingen omstændigheder, vil kunne karakteriseres som en salgsomkostning ved et evt. salg af de omhandlende selskaber.

Påstanden om, at der er tale om en hos S fradragsberettiget bonus, skal, idet der samtidigt henvises til ovenstående argumentation, begrundes i følgende opsummering:

1. Der er tale om en aftale om en bonusordning, der er indgået mellem uafhængige parter ved en forhandling.
2. Der er p.t. ingen intentioner om, at der skal ske et salg, dvs. der er lavet en forlods aftale, cfr. SKM.2007.534.VLR.
3. S er et driftsselskab, dvs. der er tale om et selskab med erhvervsmæssig aktivitet cfr. SKM2008.142.LSR .
4. Bonus udbetales som en belønning for opnåede resultater og tro tjeneste gennem årene og vil derfor kunne sidestilles med en fratrædelsesgodtgørelse.
5. Bonusordningen er en sikring for B i forhold til, hvis et salg sker forinden aftale om fratrædelsesgodtgørelse gælder.
6. Der er ikke tale om, at bonus udløses i tilknytning til B´s indsats i forbindelse med et eventuelt salg af selskaberne, respektive driftsaktiviteterne i selskaberne, hvorved bonus ikke kan karakteriseres som en omkostning begrundet i salget. B´s ansvarsområde relaterer sig alene til den i ansættelseskontrakten beskrevne funktion, dvs. salg og markedsføring af S´s produkter, samt til at indgå aftaler om sponsorater. Han vil i tilfælde af en salgssituation af S m.fl. ikke indgå i arbejdet for en optimering af salget, da det simpelthen ikke ligger indenfor hans ansvarsområde, cfr. SKM2007.534.VLR
7. De eneste betingelser for, at bonus udløses, er, at B er ansat og ikke selv har opsagt sin stilling på salgstidspunktet.

Alle erhvervsmæssigt betingede lønudgifter kan fradrages, herunder udgifter til bonusordninger og fratrædelsesgodtgørelser. Beskatningen af bonus for arbejde i et tjenesteforhold skal ske i forbindelse med lønudbetalingen med indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Det er spørgers opfattelse, at der er tale om en resultat- og/eller fastholdelsesbonus, der kan karakteriseres som en lønudgift, der er fradragsberettiget. Bonusordningen, som beskrevet, vil derfor være at betragte som en driftsomkostning med dertil hørende fradragsret i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ad spørgsmål 4

Udover den ovenfor nævnte argumentation i sit fulde, skal tilføjes at det endvidere er rådgivers opfattelse, at i forhold til den bonus, der udløses ved et salg af H, vil der være fradragsret som en driftsomkostning hos S, idet bonussen skal henføres som belønning for tidligere opnåede driftsresultater, der godt nok er kanaliseret videre til H som udbytter, men som er resultatet af den indsats, B har gjort i S, dvs. en omkostning i S.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Der spørges, om S i sin selskabsindkomst kan fradrage en udgift til et særligt vederlag i form af bonus, som S vil udbetale til sin B, hvis alle aktierne i S sælges.

Efter SL § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages indkomsten.

Heri ligger, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgifterne ikke kan karakteriseres som en privat udgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Det betyder, at omkostningen til den særlige bonus skatteretligt kan anses for en fradragsberettiget driftsudgift, hvis den gives til B for en indsats, som retter sig mod S´s løbende erhvervsmæssige drift.

Det må derfor for i forbindelse med den bonusudløsende begivenhed - salg af alle aktierne i S - vurderes, om transaktiosbonus anses for vederlag for arbejde, der relaterer sig til den løbende indkomsterhvervelse i S, eller om vederlaget findes knyttet til S´s formue.

I udkast til ansættelseskontrakt, hvori bonusaftalen indgår, jf. ovenfor, fremgår, at salg af aktier mv. i S udløser bonus, og at bonussens størrelse er afhængig af et defineret nettoprovenu, som opnås i forbindelse med salget.

Hvis udgiften primært tjener til at sikre indkomstgrundlaget, eller hvis udgiften primært tjener aktionærernes interesser, foreligger der ikke en driftsudgift for S.

Selskabets aftale om bonus, har væsentlige lighedspunkter med SKM 2007.534.VLR (appelleret), idet bonus alene udløses ved et salg af S´s aktier mv., og at beløbet fastsættes på grundlag af transaktionssummen - nemlig det definerede nettoprovenu.

Der er således som i dommen tale om en transaktionsbonus, der aftales med det formål at belønne ledende medarbejdere og sikre deres loyalitet i forbindelse med et salg af aktierne mv. Landsretten fandt i dommen, at et sådant vederlag ikke tjener til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, jf. SL § 6, stk. 1, litra a.

Det kan efter SKATs opfattelse ikke tillægges afgørende betydning, at det ikke ligger inden for B´s ansvarsområde at medvirke til salgsoptimering for så vidt angår salg af S mv.

For så angår SKM2008.142.LSR (indbragt for domstolene) finder SKAT, at indholdet af Landsskatterettens kendelse kan tillægges præjudikatsværdi for det forelagte spørgsmål, således at afgørelsen sammenholdt med ovennævnte landsretsdom støtter SKATs ovenfor anførte synspunkter.

Af ovennævnte grunde indstiller SKAT til Skatterådet, at spørgsmålet besvares med NEJ.

Ad spørgsmål 2

Der spørges om S i sin selskabsindkomst kan fradrage en udgift til et særligt vederlag i form af bonus, som S vil udbetale til B, hvis alle driftsaktiviteterne i S sælges.

Spørgsmålet har nogen lighed med spørgsmål 1, dog med den forskel, at den bonusudløsende begivenhed vedrører nogle ikke nærmere angivne driftsaktiviteter i S.

SKAT indstiller til Skatterådet, at spørgsmålet afvises, fordi vi savner tilstrækkeligt med oplysninger til at besvare det stillede spørgsmål.

SKAT kan imidlertid vejledende henvise til det under spørgsmål 1 anførte.

Ad spørgsmål 3

Der spørges, om S i sin selskabsindkomst kan fradrage en udgift til et særligt vederlag i form af bonus, som S vil udbetale til sin B, hvis hele kapitalen eller alle driftsaktiviteterne i DS og SA sælges.

Spørgsmålet har en vis lighed med de stillede spørgsmål 1 og 2, dog med den forskel, at de bonusudløsende begivenheder retter sig mod aktiver, der ikke tilhører S.

Det er oplyst, at ovennævnte selskaber tilhører K2 og således end ikke den koncern, som spørger er en del af.

Hertil kommer, at et selskab - selv inden for samme koncern - anses for et selvstændigt skattesubjekt med hver sine indtægter og udgifter, jf. forudsætningsvis SEL § 31, stk. 2.

Endelig er ansættelseskontraktens, herunder bonusaftalens, parter S og B.

Af disse grunde anses S i dette tilfælde ikke for rette omkostningsbærer af bonusudgiften til B og anses allerede derfor ikke berettiget til driftsfradrag efter SL § 6, stk. 1, litra a, for omkostningen til den pågældende bonus.

I øvrigt henvises til det anførte under besvarelsen af spørgsmål 1.

SKAT indstiller af ovennævnte grunde til Skatterådet, at spørgsmålet besvares med Nej.

Ad spørgsmål 4

Der spørges om S i sin selskabsindkomst kan fradrage en udgift til et særligt vederlag i form af bonus, som S vil udbetale til B, hvis alle anparterne i et eller flere af holdingselskaberne sælges.

Spørgsmålet ligner spørgsmål 3, til hvis besvarelse der henvises, idet salget vedrører anparterne i et eller flere af de 8 holdingselskaber, hvoraf det ene "sæt" er en del af K1, som også S er en del af, og det andet "sæt" er i K2.

Udgiften kan således ikke anses for S´s, som følgelig ikke betragtes som rette omkostningsbærer.

Allerede af disse grunde indstiller SKAT til Skatterådet, at spørgsmålet besvares med NEJ.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.