Dokumentets metadata

Dokumentets dato:14-10-2008
Offentliggjort:22-10-2008
SKM-nr:SKM2008.843.HR
Journalnr.:431/2007
Referencer.:Momsloven
Dokumenttype:Dom


Momsfritagelse - fitnesscenter - praksisændring - erstatningskrav

Højesteret fastslog, at en ændring af administrativ praksis i 1995, hvorefter private styrketræningscentre ikke længere ansås for momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, der efter forarbejderne omfatter undervisning i "legemsøvelser", klart var i overensstemmelse med den gældende momslov og 6. momsdirektiv. Sagsøgeren kunne derfor ikke få medhold i, at praksisændringen alene kunne være sket ved lov. Sagsøgeren var med rette afkrævet moms, og der var intet grundlag for et krav om tilbagebetaling.Højesteret afviste, at Skatteministeriet havde pådraget sig et erstatningsansvar over for sagsøgeren ved at undlade at inddrage offentlige motionscentre under afgiftspligten i henhold til momslovens § 3, stk. 2, nr. 3, allerede fordi sagsøgeren ikke havde sandsynliggjort noget tab, idet det var uoplyst, om sagsøgerens omsætning overhovedet havde været påvirket af den påståede konkurrence fra de kommunale motionscentre.


Parter

H1 Club ApS
(advokat Arne Homann)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat David Auken)

Afsagt af højesteretsdommerne

Børge Dahl, Poul Søgaard, Jytte Scharling, Jon Stokholm og Jens Peter Christensen

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 1. afdeling den 17. august 2007.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, H1 Club ApS, har for Højesteret alene gentaget sin subsidiære påstand for landsretten om betaling af 85.525 kr., idet selskabet for Højesteret anerkender, at selskabets virksomhed ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, 2 og 3.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Anbringender

H1 Club har støttet sin påstand på to selvstændige, af hinanden uafhængige anbringender:

  1. Den administrative ændring af praksis i 1995, hvorefter styrketræning ikke var omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, bør tilsidesættes som ugyldig. Ændringen af en 17 år gammel fast praksis i strid med lovgivers intentioner burde være sket ved lov. Opkrævning af momsen har derfor været uhjemlet og må tilbagebetales.

  2. Skatteministeriet har ved at undlade at inddrage de offentligretlige motionscentre under afgiftspligten, jf. momslovens § 3, stk. 2, nr. 3, handlet retsstridigt. Ministeriet har derved pådraget sig et erstatningsansvar og må erstatte selskabets tab som følge af den urimelige konkurrence, det er blevet påført.

Højesterets begrundelse og resultat

Det standpunkt vedrørende momslovens anvendelse på motionscentre, som de administrative myndigheder har indtaget siden 1995, er klart i overensstemmelse med den gældende lov og det bagvedliggende EF-direktiv. Der kan derfor ikke gives H1 Club ApS medhold i synspunktet om, at der er tale om en ændring, som kun kunne ske ved lov. H1 Club er således med rette afkrævet moms, og der er intet grundlag for et krav om tilbagebetaling.

Det er uoplyst, om H1 Clubs omsætning overhovedet har været påvirket af de påstået konkurrerende motionscentre. Der er således ikke sandsynliggjort noget tab. Allerede derfor kan selskabet ikke få medhold i sit krav om erstatning.

Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal H1 Club ApS betale 40.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.