Dokumentets metadata

Fantomaktier - retserhvervelsestidspunkt - fradragsret

Forespørgslen angår et særligt vederlag (bonus), som H A/S påtænker at udbetale til sine medarbejdere i form af fantomaktier. På den måde vil selskabet i et vist omfang sidestille disse medarbejdere med selskabets aktionærer, således at ejere af fantomaktierne under nærmere anførte betingelser, herunder at der udloddes udbytte til de rigtige aktionærer, eller at selskabets aktier sælges, modtager bonus.Skatterådet bekræftede, at medarbejdere med fantomaktier først skal beskattes af eventuel bonus, når bonussen udbetales, dog forudsat at udbetalingen finder sted senest 6 måneder efter, at det er besluttet at udlodde udbytte. Skatterådet bekræftede endvidere, at H A/S har fradragsret for udgiften til de pågældende bonusbeløb i det indkomstår, hvor beslutningen om at udlodde udbytte er truffet. Fradragsretten forudsætter dog, at udgifterne ikke kan henføres til konkrete salgsbestræbelser med hensyn til selskabets aktier Derimod kunne Skatterådet ikke bekræfte, at H A/S kunne fratrække udgiften til bonusbeløb, som blev udløst af, at aktierne i selskabet blev solgt.

1. Kan SKAT bekræfte, at medarbejderne først erhverver ret til bonus på det tidspunkt, hvor selskabets generalforsamling træffer beslutning om at udlodde udbytte til H A/S´s aktionærer, henholdsvis på det tidspunkt, hvor H A/S´s aktionærer aftaler at sælge aktierne i selskabet, og at medarbejderne følgelig først skal beskattes af bonusbeløbene på det tidspunkt, hvor bonusbeløbene udbetales. Det forudsættes, at udbetalingen foretages senest 6 måneder efter, at generalforsamlingen har besluttet at udlodde udbytte, eller aktionærerne har indgået aftale om at overdrage deres aktier.
2. Kan SKAT bekræfte, at H A/S har fradragsret i sin selskabsindkomst for de aktuelle bonusbeløb i det indkomstår, hvori generalforsamlingen beslutter, at udlodde udbytte?
3. Kan SKAT bekræfte, at H A/S har fradragsret i sin selskabsindkomst for de aktuelle bonusbeløb i det indkomstår, hvor aktionærerne aftaler at sælge aktierne i selskabet?

Svar

1. Ja.
2. Ja. SKAT forudsætter herved, at udgifterne ikke han henføres til konkrete salgsbestræbelser med hensyn til selskabets aktier.
3. Nej.

Baggrund

H A/S er stiftet den 30. oktober 2003 og har til formål at drive virksomhed med transport, kranarbejde og totalløsninger vedrørende opstillinger af enkeltstående vindmøller og vindmølleparker samt anden virksomhed, der står i forbindelse hermed, herunder vedligeholdelse af vindmøller.

Selskabet er et unoteret selskab, der ikke - hverken direkte eller indirekte - har nogen hovedaktionær.

H A/S´s resultat både før og efter skat har været støt stigende, bortset fra et mindre fald i selskabets 2. regnskabsperiode, og for den sidst afsluttede regnskabsperiode,1. oktober 2006 til 30. september 2007, er resultatet opgjort til ca. X mio. kr. efter skat. På forespørgsel har spørgerens repræsentant oplyst, at driften i den indeværende regnskabsperiode har været underskudsgivende, hvilket skyldes de voldsomt stigende aktiviteter, herunder start af nye.

Selskabet har endnu ikke udloddet udbytte til sine aktionærer, da det har ønsket at konsolidere sig.

Selskabet har i gennemsnit knapt 40 personer ansat.

Selskabet agter med virkning fra og med 1. oktober 2007 at indgå en aftale om bonusløn med 3-5 af sine medarbejdere for at knytte disse medarbejdere tættere til virksomheden. Indholdet i aftaleudkastet beskrives kort i det følgende.

Udkast til aftale om fantomaktier (bonusordning)

Selskabet ønsker at give først og fremmest ikke ledende medarbejdere andel i den indtjening, som selskabet genererer, ved at tildele disse såkaldte fantomaktier. På den måde vil H A/S sidestille disse medarbejdere med selskabets aktionærer, dog uden, at de pågældende medarbejdere får de øvrige rettigheder, som aktionærer normalt har, såsom stemmeret eller krav på fondsaktier eller lignende i tilfælde af kapitaludvidelser mv.

H A/S vil tilstræbe, at bonussen afregnes tilnærmelsesvis på samme måde, som gælder for de egentlige aktionærer.

Det betyder, at den medarbejder, der er indehaver af fantomaktier, får udbetalt penge, når de rigtige aktionærer i selskabet får udbetalt penge. Det er tilfældet, dels når der udloddes udbytte til selskabets aktionærer, dels når alle aktierne i H A/S sælges.

Ifølge aftaleudkastet skal indehavere af fantomaktier alene have andel i det overskud efter skat, som realiseres fra og med den 1. oktober 2007, der, som nævnt tidligere, er skæringsdagen for aftalen om bonusordningen. Det overskud, der er opsparet pr. 30. september 2007på X,x mio kr. efter skat, falder derfor uden for aftalen og tilfalder alene de rigtige aktionærer, hvis der træffes beslutning om udbyttelodning. Det betyder, at selskabet kan udlodde udbytte til de egentlige aktionærer svarende til ovennævnte beløb, uden at dette udløser bonus til ejerne af fantomaktierne.

Hvis den bonusudløsende begivenhed er udlodning af udbytte til de rigtige aktionærer, beregnes fantomaktieejerens bonus som udgangspunkt på grundlag af årsregnskabets opgørelse af driftsresultatet efter skat, idet medarbejderen får en andel af dette svarende til den andel, som de tildelte fantomaktier udgør af den samlede aktiekapital.

Det nævnte driftsresultat efter skat reguleres dog for selskabets eventuelle driftsunderskud, der måtte opstå for efterfølgende indkomstår, som ligger før, den bonusudløsende begivenhed indtræder. Det er således en forudsætning for, at fantomaktieejerne kan få del i bonus, at der er opsparet overskud i selskabet fra og med den 1. oktober 2007, og at dette overskud ikke er blevet "opslugt" af senere års driftsunderskud i selskabet.

Hvis det er salg af selskabets aktier, der udløser bonus til fantomaktieejerne, er grundlaget for beregning af bonus den merværdi, som aktierne måtte have opnået i tidsrummet mellem skæringsdagen for bonusaftalens ikrafttræden, den 1. oktober 2007, og den værdi, de sælges til. Denne merværdi fordeles herefter mellem fantomaktieejerne svarende til den andel, som de tildelte fantomaktier udgør af den samlede aktiekapital.

I forbindelse med denne udlodning "afhændes" fantomaktierne, og bonusaftalen falder bort.

Som det er fremgået modtager indehaveren af fantomaktierne ikke bonus, hvis det på generalforsamlingen besluttes at bruge selskabets overskud til at konsolidere selskabet frem for at udbetale udbytte til selskabets aktionærer, forudsat at selskabets aktier ikke sælges.

Ovennævnte udgangspunkt fraviges dog i de situationer, hvor H A/S opsiger medarbejderen, medarbejderen selv siger op eller dør; idet (også) disse begivenheder udløser bonus til fantomaktierne, hvis der er opsparet overskud i selskabet. Dog fortaber den medarbejder, der er blevet afskediget pga. tyveri mv., sin ret til bonus.

Ad spørgsmål 1

På baggrund af ordlyden af kontraktens § 3, litra a, der vedrører udlodning af "udbytter" på fantomaktier, sammenholdt med § 1, 3. afsnit, der fortæller om baggrunden for, at selskabet ønsker at indføre fantomaktier, er det vores opfattelse, at medarbejderen alene skal beskattes af bonus i det omfang, bonus de facto udbetales baseret på udbytteudlodning.

Ligningsrådets slog i sin bindende forhåndsbesked under SKM2001.556.LR fast, at bonusudbetalinger, der er knyttet til en fantomaktie, skal beskattes som lønindkomst, dvs. på retserhvervelsestidspunktet.

Den vedlagte aftale ligner den aftale, der var til bedømmelse i SKM2001.556.LR , idet medarbejderen har ret til en forholdsmæssig andel af virksomhedens overskud i overensstemmelse med medarbejderens fantomaktieandel af den samlede aktiekapital.

Dermed skal bonusudbetalinger i henhold til aftalen behandles som lønindkomst og først beskattes på udbetalingstidspunktet, medmindre dette ligger mere end 6 måneder efter tidspunktet for retserhvervelsen.

I den nævnte afgørelse fra Ligningsrådet havde medarbejderen efter det 5. år fra tildelingen af fantomaktien erhvervet ret til 5 % af selskabets værdi ultimo året, såfremt medarbejderen fortsat var ansat i selskabet. Derfor ansås retserhvervelsestidspunktet for at være ultimo året eller senest 6 måneder derefter, fordi det var det tidspunkt, hvor det med sikkerhed kunne opgøres, hvilken værdi medarbejderen havde ret til ifølge af fantomaktien.

Den aktuelle aftale adskiller sig imidlertid afgørende fra den aftale, der var til bedømmelse i SKM2001,556.LR, ved at indeholde yderligere betingelser.

Retserhvervelsen af bonus i den foreliggende sag forudsætter således, at to betingelser opfyldes:

- Generalforsamlingen skal de facto beslutte at udlodde udbytte, eller alle aktierne i H A/S skal sælges.

- H A/S´s overskud skal overstige det beløb, som er opsparet i selskabet pr. 30. september 2007, efter reduktion af eventuelle efterfølgende driftsunderskud.

Selv om medarbejderens bonusandel i princippet kan beregnes ved udløbet af hvert regnskabsår, medfører underskudsbestemmelsen, at en optjent bonus kan bortfalde, hvis der ikke er besluttet nogen udbytteudlodning, og selskabets resultat i det efterfølgende år bliver negativt. Ligeledes kan en optjent bonus bortfalde, hvis medarbejderen opsiges på grund af groft uagtsom adfærd.

Efter vores opfattelse medfører disse momenter så stor usikkerhed med hensyn til, om der overhovedet tilkommer medarbejderen bonus, og i bekræftende fald, hvor meget denne andrager, at medarbejderen ikke i skattemæssig henseende kan anses at have erhvervet endelig ret til bonus, førend generalforsamlingen har truffet beslutning om at udbetale bonus, eller aktionærerne har aftalt at sælge deres aktier i selskabet. I den forbindelse bør beskatning af den eventuelle bonus ikke finde sted, før bonussen udbetales, forudsat at udbetalingen finder sted senest 6 måneder efter, at indehaveren af fantomaktierne har vundet endelig ret til bonusbeløbet.

Ad spørgsmål 2

Det er vores opfattelse, at bonus, der er udbetalt til medarbejderen, har relation til medarbejderens almindelige arbejdsindsats som følge af ansættelsesforholdet, hvorfor udgiften til bonus anses for en fradragsberettiget lønudgift for H A/S.

Medarbejderen har i henhold til aftalens § 3, litra a, ikke ret til bonus, førend der er udloddet udbytte med i alt X,x mio. kr. til aktionærerne. Det skyldes, at medarbejderen alene skal have andel i overskud opnået efter aftalens indgåelse.

Bestemmelsen om bonus ved salg er derfor indsat for at sikre, at medarbejderen, trods bestemmelsen i § 3, litra a, får andel i det driftsoverskud, der er opstået efter aftalens indgåelse. Uden bestemmelsen om bonusudbetaling ved et eventuelt salg ville fastholdelseshensigten, jf. aftalens § 1, 1. afsnit, være uden indhold, idet medarbejderen kunne risikere aldrig at få andel i det driftsoverskud, medarbejderen er med til at generere i virksomheden.

Ad spørgsmål 3

Bestemmelsen om, at medarbejderne skal have udbetalt den opsparede bonus i tilfælde af salg, er alene indsat for at undgå, at man undlader løbende udbytteudlodninger til fordel for en senere højere salgssum for aktierne, hvorved bonusordningen jo ville blive illusorisk.

Vestre Landsret har ved dom af 9. august 2007, SKM2007.534.VLR , anset bonus, der er relateret til medarbejderens særlige arbejdsindsats i forbindelse med forberedelse af salget af virksomheden, for en ikke-fradragsberettiget udgift for virksomheden. Begrundelsen herfor er, der var tale om bonusudbetaling, der er knyttet til aktiviteter vedrørende salget af virksomheden, ikke driften af denne. Endvidere vedrører dommen bonus, der er udbetalt til direktører i virksomheden, som i forvejen havde en aftale om fastholdelsesbonus, og aftalen blev indgået på et tidspunkt, hvor der var aktuelle salgsovervejelser.

Det er vores opfattelse, at dommen ikke kan afskære fradragsretten for bonus, der bliver udbetalt ved et eventuelt salg af H A/S, allerede af den grund, at bonus, der måtte blive udbetalt ved et eventuelt salg, ikke er knyttet til medarbejderens særlige indsats (ekstraarbejde) i forbindelse med salget eller forberedelse heraf. Bonusudbetalingen er alene betinget af, at virksomheden sælges, og at salgskursen på aktierne overstiger kursen pr. 1. oktober 2007. Bonussen kan dermed alene relateres til den almindelige arbejdsindsats, medarbejderen har ydet som led i sit ansættelsesforhold i perioden fra 1. oktober 2007 og frem til salgstidspunktet, hvorfor udbetalingen må sidestilles med udbetaling af almindelig løn. Vi henviser i denne forbindelse til Ole Bjørns kommentar til Vestre Landsrets dom i SR-Skat, 5/2005, s. 344 ff.

Endelig vedrører den påtænkte fantomaktieordning i H A/S først og fremmest ikke ledende medarbejdere i selskabet modsat ovennævnte Landsretsdom, der angik ledelsen. (direktørerne)

Vi er således af den opfattelse, at det stillede spørgsmål skal besvares med Ja.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Spørgsmålet er, om SKAT kan bekræfte, at medarbejdere, der tildeles en fantomaktie, først erhverver ret til bonus i henhold til aftalen herom på det tidspunkt, hvor den ledende medarbejder, der tildeles en fantomaktie, kan anses at have vundet endelig ret til det vederlag, som udstedelsen af fantomaktier er udtryk for.

Indledningsvis bemærkes, at en fantomaktie er en betegnelse for en aftale, hvori afkastet af en given aktie kopieres. Det betyder, at indehaveren af fantomaktien - uden at eje aktien - opnår et afkast, som om aktien ejes. Reelt er der tale om en bonusordning, der er baseret på aktieudviklingen i selskabet. Skatteretligt er der ikke tale om en aktie, hvorfor beskatning efter reglerne om aktieindkomst er udelukket.

Den medarbejder, der får tildelt en fantomaktie, beskattes af afkastet af fantomaktien som almindelig A-indkomst inklusive arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, og arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra a. Værdien af fantomaktien skal medtages i indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvor udbetalingen finder sted, dog senest 6 måneder efter, at medarbejderen har erhvervet endelig ret til betalingen, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, og kildeskattebekendtgørelsens § 21, stk. 1.

I den foreliggende bonusaftale er det, som indehaver af en fantomaktie, en betingelse for at erhverve endelig ret til bonus, at generalforsamlingen i H A/S beslutter at udlodde udbytte til de rigtige aktionærer i selskabet.

Da beslutningen om udbytteudlodning træffes suverænt af selskabets generalforsamling, står det ikke i medarbejderens magt at opfylde denne betingelse. Da betingelsens opfyldelse ydermere hverken kan anses som en ren formalitet eller en selvfølge, må betingelsen anses for at være af suspensiv karakter. Det bevirker i sig selv, at retserhvervelse af den pågældende bonus i skattemæssig forstand må anses for udskudt til det tidspunkt, hvor generalforsamlingen træffer afgørelse om at udlodde udbytte, hvis alle selskabets aktier sælges, eller hvis en medarbejder fratræder sin stilling.

Det forhold, at bonusaftalen - evt. i relation til funktionærlovens § 17 a, - tilsyneladende tager udgangspunkt i, at medarbejderen løbende optjener ret til en andel af selskabets værdi, ved at udbetale medarbejderens eventuelle andel (bonus) i det tilfælde, hvor medarbejderen selv siger op, siges op (uden for strafbart forhold mv.) eller dør, tillægges i denne forbindelse ikke afgørende vægt i forhold til den skatteretlige retserhvervelse, idet denne anses for suspenderet.

I den forbindelse bemærkes, at medarbejderen med fantomaktier i den aktuelle sag ikke med samme sikkerhed, om nogen, erhverver ret på bonus, modsat hvad, der var tilfældet i sagen SKM2001.556.LR . I denne sag erhvervede medarbejderne, når de havde ejet fantomaktierne i et bestemt antal år, ret til en bonus, der svarede en forud fastsat (og stigende) procentsats af selskabets værdi ved årets udgang, hvilken de kunne gøre gældende efter eget valg, men dog skulle udnytte inden udløbet af en vis længere frist.

Endvidere skal nævnes sagen SKM2008.176.SR , hvor medarbejderne kunne vælge mellem at få beregnet bonus udbetalt i kontanter eller i form af medarbejderobligationer, jf. Ligningslovens § 7 A. I sagen var det reelt op til den enkelte medarbejder at erhverve ret til bonus, idet den pågældende blot skulle undlade at "performe" utilfredsstillende. Selv i de tilfælde, hvor selskabet måtte have et driftsunderskud udløstes en (mindre) bonus.

Som det ses, var udgangspunktet også i denne sag, at medarbejderne havde krav på bonus, som de løbende optjente, og at det var op til hver enkelt medarbejder at opfylde visse (helt selvfølgelige) betingelser.

I sagen udtalte Skatterådet, at det i vurderingen efter LL § 7 A måtte afgøres på hvilket tidspunkt, den ansatte måtte anses for at have erhvervet endelig ret til bonussen i henhold til den i sagen omhandlede aftale. I tilknytning hertil udtalte Skatterådet uddybende, at det skatteretlige retserhvervelsestidspunkt ikke nødvendigvis følger de retserhvervelsesbegreber, der er opstillet på retsområder uden for skatterettens område, men at SKAT i den aktuelle sag havde lagt til grund, at medarbejderen i den aktuelle sag havde erhvervet løbende ret til bonussen.

SKAT kan således tilslutte sig spørgerens synspunkt, hvorefter indehavere af bonusaktier først skatteretligt anses for at have erhvervet endelig ret til bonus på det tidspunkt, hvor generalforsamlingen træffer beslutning om at udlodde udbytte til selskabets rigtige aktionærer, eller hvor aktionærerne indgår aftale om at sælge deres aktier. Det betyder aktuelt, at modtageren først skal beskattes af bonusbeløbene på det tidspunkt, hvor disse udbetales, forudsat at udbetalingen finder sted senest 6 måneder efter, at generalforsamlingen har besluttet at udlodde udbytte, eller aktionærerne har indgået aftale om at sælge deres aktier, jf. kildeskattebekendtgørelsen § 21, stk. 1.

Af ovennævnte grunde indstiller SKAT til Skatterådet, at spørgsmålet besvares med JA.

Ad spørgsmål 2

Spørgsmålet vedrører, om H A/S i sin selskabsindkomst kan fratrække aktuelle bonusbeløb til indehavere af fantomaktier i de indkomstår, hvori generalforsamlingen beslutter at udlodde udbytte.

Efter SL § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages indkomsten.

Heri ligger, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privat udgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Det betyder, at omkostningen til den særlige bonus skatteretligt kan anses for en fradragsberettiget driftsudgift, hvis den gives til den pågældende medarbejder for en indsats, som retter sig mod selskabets løbende erhvervsmæssige drift. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis bonussen tildeles for (ekstra)arbejde i tiden efter bonusaftalens indgåelse eller for at undgå, at medarbejderen forlader selskabet i frygt for at selskabets aktier afhændes med de deraf følgende "ubehagelige" ændringer.

Det må derfor for hver af de bonusudløsende begivenheder vurderes, om transaktionsbonus anses for et vederlag til indehaverne af fantomaktier for arbejde, der relaterer sig til den løbende indkomsterhvervelse, eller om vederlaget findes knyttet til selskabets formue.

Den bonus der udløses, hvis de rigtige aktionærer får udbetalt udbytte, anses som udgangspunkt for at være så nært relateret til den løbende drift af selskabet, at udgiften hertil anerkendes som en fradragsberettiget driftsomkostning efter SL § 6, stk. 1, litra a, fordi den er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst.

SKAT har ved sin bedømmelse lagt vægt på, at den bonusudløsende begivenhed anses knyttet til den løbende drift, idet realisering af et positivt driftsresultat er en væsentlig forudsætning for, at der er økonomisk basis for at kunne udlodde udbytte, og følgelig at udbytte rent faktisk bliver udloddet.

Hertil kommer, at også bonussens samlede størrelse afhænger af driftsresultatet.

SKAT skal bemærke, at vi forudsætter, at ingen af de medarbejdere, der får tildelt fantomaktier, er ejere (aktionærer) hverken direkte eller indirekte i H A/S. I så fald kan der nemlig være tale om udlodning af maskeret udbytte, som selskabet ikke kan fradrage i sin indkomstopgørelse.

SKAT kan endvidere bekræfte, at H A/S kan fradrage udgiften til bonus til fantomaktieejerne i det indkomstår, hvor generalforsamlingen beslutter at udlodde udbytte til de faktiske aktionærer i H A/S. Fradragstidspunktet er på den måde identisk med det tidspunkt, hvor der påhviler selskabet en endelig retlig forpligtelse til at betale udgiften, og hvor udgiften kan opgøres endeligt. Der stilles i den forbindelse ikke krav om, at selskabet har betalt beløbet, eller beløbet er forfaldent til betaling, jf. LV 2008, afsnit E.A.3.2. Det forhold, at ejeren af fantomaktierne først skal beskattes på udbetalingstidspunktet, udskyder således ikke i sig selv tidspunktet for selskabets (arbejdsgiverens) fradragsret.

SKAT indstiller under henvisning til det netop anførte, at såvel spørgsmålet om fradragsret, som spørgsmålet om fradragstidspunkt begge besvares med JA. SKAT forudsætter i den forbindelse, at udgifterne til bonus ikke kan henføres til konkrete salgsbestræbelser vedrørende senere salg af H A/S´s aktier.

Ad spørgsmål 3

Spørgsmålet vedrører, om H A/S i sin selskabsindkomst kan fratrække aktuelle bonusbeløb til indehavere af fantomaktier i de indkomstår, hvor aktionærerne aftaler at sælge aktierne i selskabet.

I udkast til aftale om bonusordning fremgår det, at også salg af alle aktierne i H A/S og dermed aktionærgruppens exit kan udløse bonus til ejerne af fantomaktier.

Det er oplyst, at der ikke på tidspunktet for indgåelse af aftalen om fantomaktier er nogen konkrete planer om at sælge aktierne i selskabet, og at bestemmelsen alene er indsat i aftalen for at undgå at gøre betingelsen om, at udlodning til selskabets rigtige aktionærer udløser bonus til fantomaktieejerne, illusorisk.

Det er endvidere oplyst til sagen, at selskabet ikke driver handel med aktier mv.

Hvis udgiften primært tjener til at sikre indkomstgrundlaget, eller hvis udgiften primært tjener aktionærens interesser, foreligger der ikke en driftsudgift for selskabet.

Det betyder eksempelvis, at hvis bonusudgiften skal dække et (mer)arbejde, hvis væsentligste indhold er at få aktierne i selskabet solgt til størst mulig pris, anses udgiften til bonus for at være afholdt for at sikre, vedligeholde eller måske oven i købet forbedre/udvide selskabets indtjeningsgrundlag. Disse udgifter anses efter SL §§ 5, stk. 1, litra a, for ikke fradragsberettigede udgifter, fordi de relaterer sig til virksomhedens indkomstgrundlag (formue).

SKAT skal i denne forbindelse knytte nogle vejledende kommentarer til afgørelsen under SKM2007.534.VLR , som nægtede et selskab fradragsret for dets udgifter til bonus til dets 2 direktører for deres arbejde i forbindelse med salgsprocessen. Landsretten fandt således, at selskabet ikke havde godtgjort, at den udbetalte transaktionsbonus havde den fornødne tilknytning til selskabets drift. Landsretten fandt, at det ekstraordinære arbejde, som blev honoreret, efter sit formål ikke tjente til selskabets indkomst, men at arbejdet var af afgørende betydning for salget af selskabet og derfor af betydelig værdi for aktionæren.

Landsretten har således med sin dom stadfæstet det grundlæggende princip om, at udgiften skal være knyttet til virksomhedens indtjening og ikke må have som formål primært at tjene aktionærinteresser, der er selskabet uvedkommende.

H A/S´s aftale om bonus, der er betinget af salg af selskabets aktier, har væsentlige lighedspunkter med SKM2007.534.VLR , idet bonus udløses ved et salg af virksomheden, og beløbet fastsættes på grundlag af transaktionssummen - nemlig differencen mellem de solgte aktiers kursværdi og sammes kursværdi pr. 1. oktober 2007.

Konkluderende skal SKAT bemærke, at vi således på det foreliggende grundlag finder, at omkostningen til den forelagte transaktionsbonus til fantomaktieejerne kan anses for en ikke fradragsberettiget formueudgift, jf. SL § 5 a.

SKAT kan således ikke bekræfte, at H A/S i sin indkomstopgørelse kan fradrage bonusudgiften til selskabets ejere af fantomaktier, hvis aktierne i H A/S skifter ejer. Dette gælder uanset, at bonusaftalen indgås på et tidspunkt, hvor der ikke foreligger aktuelle planer om salg.

Af ovennævnte grunde indstiller SKAT, at spørgsmålet besvares med NEJ.

Spørgsmålet om fradragstidspunktet bortfalder hermed.

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.