Dokumentets metadata

Driftsomkostning - begrænset skattepligt og dobbeltbeskatning (Spanien)

Et selskab ønskede, at udbetale et beløb til sin tidligere underleverandør. Ligningsrådet udtalte, at beløbet var fradragsberettiget for selskabet som en driftsomkostning, samt at beløbet skulle beskattes som personlig indkomst. Såfremt modtageren fraflyttede landet, ville beløbet blive begrænset skattepligtigt i Danmark. I så fald skulle det fortsat beskattes som personlig indkomst, bortset fra vederlaget for know-how, der beskattedes med en reduceret sats (royaltybeskatning). Dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Spanien førte dog til, at kun vederlaget for know-how kunne beskattes i Danmark.

Spørgsmål

1. Vil beløbet være fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for udbetaleren i takt med beløbet betales?

2. Vil beløbet i takt med den modtages blive beskattet som personlig indkomst for modtageren?

3. Såfremt at modtageren bliver begrænset skattepligtig til Danmark, vil beløbet så blive personlig indkomst i Danmark?

Svar

ad 1) Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.

ad 2) Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.

ad 3) Ja, bortset fra know-how, hvor der beskattes med en reduceret sats, se sagsfremstilling og begrundelse. Dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Spanien fører dog til, at kun vederlaget for know-how kan beskattes i Danmark.

Selskabet er 100% ejet af XX af 1/1-2002 ApS, som ejes 100% af YY.

Selskabet blev etableret i 1974 af direktør YY, og YY har omdannet sin virksomhed til aktieselskab pr. 1/1-2002. Selskabet har drevet madudkørsel til pensionister i Danmark.

Selskabet laver aftaler med selvstændige vognmænd om kørsel af mad. Kravet til en vognmand fremgår af en rammeaftale. Udover dette skal vognmanden investere i en bestemt varevogn, som skal opbygges efter selskabets anvisning. Opbygningen kan kun foretages af et autoriseret værksted.

Selskabet har opbygget et særligt koncept.

Konceptet er en produktionsmetode, som sikrer at brugerne, primært den ældre del af befolkningen, får leveret varm mad af væsentlig bedre kvalitet end tidligere.

Opbygning af varevognen har været en central del af virksomhedens succes.

Udviklingen af opbygningen af varevognen er sket sammen med selskabets underleverandør vognmand AA.

Opbygning af varevognene har AA foretaget i hans selskab samtidigt med, at hans selskab var underleverandør af madkørsel til selskabet, og han selv var controller for selskabet. Han var ikke ansat som lønmodtager.

Opbygning af varevognene videregav AA i sommeren 2002 til et automobilselskab, idet AA ikke ønskede at have autoværksted mere, og opbygning af varevognene var blevet for kompliceret, idet opbygning kræver bedre håndværkere og bedre styring.

Overdragelsen af opbygning til automobilselskabet medførte ingen konsekvenser for AA’s selskab eller AA personligt. Der er indgået en konkurrenceklausul med automobilselskabet, men dette gælder kun opbygning af vognen.

Automobilselskabet har ikke kendskab til selve produktionsmetoden og logistikken ved udbringelse af maden.

En opbygning af varevogn kræver godkendelse af følgende:

• DGP (Dansk Gasmateriel Prøvning)
• Arbejdstilsynet
• Fødevareregionen

Derudover bliver varevognen løbende kontrolleret af ovennævnte.

Selskabet har brugsrettighed og patentrettighed på opbygning af ovnen.

AA’s autoværksted er bortforpagtet. AA har siden sommeren 2002 udelukkende været personen med den tekniske viden, og har med sin erfaring medvirket til videreudvikling af konceptet.

AA besidder know-how ved sammenbygning af varevogn og gasovn m.m. og selve logistikken i forbindelse med udbringning af varm mad. Der har aldrig tidligere været udarbejdet en kontrakt, som sikrer, at AA ikke kan gøre brug af sin viden.

Den know-how, som AA er i besiddelse af, medfører, at han kunne tilføre en konkurrende virksomhed en meget stor indsigt i opbygning af ovnen og selve logistikken ved udbringning af varm mad til pensionisterne.

AA har drevet sin aktivitet i selskabet NN ApS, som er ejet af NN Gruppen A/S, som ejes 100% af AA.

AA ønsker at flytte til Spanien pr. 1. august 2003, og selskabet har derfor opsagt sin aftale med AA’s selskab om køb af kørsel og controller opgaver pr. 1. juli 2003.

Selskabet ønsker at tilbyde AA personligt et beløb for følgende arbejde:

1.1 Påtagelse af konkurrenceklausul, således at AA ikke må videregive sin viden eller assistere andre med at opbygge lignende produkt.

1.2 Know-how i forbindelse med opbygning af varevognene.

1.3 Løbende teknisk rådgivning omkring konceptet.

1.4 Løbende at stå til rådighed efter instruks af selskabet til planlægning af ture eller andre opgaver, hvor selskabet måtte finde det relevant.

Beløbet skal beregnes på baggrund af sidste års omsætning ved salg af transport i forbindelse med udbringelse af mad til pensionister i selskabets regi.

Styrelsens indstilling og begrundelse:

ad 1) Beskatning af udbetaleren

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre, og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Da beløbet anses at have en sådan forbindelse med den indkomstskabende aktivitet i selskabet, kan udgiften karakteriseres som en driftsomkostning med fradragsvirkning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

ad 2) Beskatning af modtageren

Konkurrenceklausul

Et vederlag i form af en løbende ydelse er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4. Af personskattelovens § 3 følger, at al skattepligtig indkomst, der ikke er kapitalindkomst, beskattes som personlig indkomst. Personskattelovens § 4 har en udtømmende opremsning af, hvad der er kapitalindkomst. Vederlag for påtagelse af en konkurrenceklausul er ikke nævnt i personskattelovens § 4, og skal derfor beskattes som personlig indkomst.

Know-how

Et vederlag i form af en løbende ydelse er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4. Af personskattelovens § 3 følger, at al skattepligtig indkomst, der ikke er kapitalindkomst, beskattes som personlig indkomst. Personskattelovens § 4 har en udtømmende opremsning af, hvad der er kapitalindkomst. Vederlag for afhændelse af know-how er ikke nævnt i personskattelovens § 4, og skal derfor beskattes som personlig indkomst.

Teknisk rådgivning og rådighedsforpligtigelse

Vederlaget for teknisk rådgivning og rådighedsforpligtelsen må betragtes som skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4. Af personskattelovens § 3 følger, at al skattepligtig indkomst, der ikke er kapitalindkomst, beskattes som personlig indkomst. Personskattelovens § 4 har en udtømmende opremsning af, hvad der er kapitalindkomst. Vederlag for teknisk rådgivning og rådighedsforpligtelsen er ikke nævnt i personskattelovens § 4 og skal derfor beskattes som personlig indkomst.

ad 3) Begrænset skattepligt

Det forudsættes, at AA bliver begrænset skattepligtig til Danmark.

Konkurrenceklausul

Af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b), fremgår, at personer, der oppebærer indkomst af den i kildeskattelovens § 43, stk. 2, nævnte art, der er gjort til A-indkomst, bliver begrænset skattepligtige. De indkomster, der er gjort til A-indkomst, fremgår af kildeskattebekendtgørelsen. Af dennes § 20, nr. 27, fremgår, at vederlag for påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler) er A-indkomst, hvis vederlaget ydes en gang for alle, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 3, og har sammenhæng med et nuværende eller tidligere tjenesteforhold. Da AA vederlag for påtagelse af konkurrenceklausul ikke ydes en gang for alle, men løbende, er beløbet ikke A-indkomst, og beløbet er dermed ikke omfattet af litra c). Men ifølge kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d) er der begrænset skattepligt for indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en virksomhed med fast driftssted i Danmark, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på tilgodehavende, renter eller royalties. Den del af vederlaget, der er betaling for konkurrenceklausulen, er en løbende ydelse, idet vederlaget forfalder til betaling med et á conto beløb hver måned. Beløbet er omsætningsafhængigt, men det samlede vederlag forventes ifølge kontrakten at andrage ca. XX kr. pr. år. Da beløbet hidrører fra selskabet, som har fast driftssted i Danmark, er denne del af vederlaget omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d), og det er dermed omfattet af den begrænsede skattepligt. Som nævnt under spørgsmål 2, skal denne del af vederlaget beskattes som personlig indkomst.

Vederlaget må kvalificeres som erhvervsindkomst og er dermed omfattet af art. 7, Fortjeneste ved forretningsvirksomhed, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Spanien. Af denne artikel fremgår, at fortjenesten kun kan beskattes i den stat, hvor virksomheden er hjemmehørende, medmindre der drives virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér beliggende fast driftssted. Det følger af art. 7, jf. art. 5 og art. 3., litra f), at det er den pågældende person, som skal drive virksomhed gennem et fast driftssted i overenskomstens kildeland. Da det forudsættes, at AA vil være hjemmehørende i Spanien, og han ikke har etableret et fast driftssted i Danmark, vil det efter art. 7 være Spanien, der har den udelukkende beskatningsret.

Know-how

Ifølge kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra i), foreligger der begrænset skattepligt af royalty betalt fra kilder her i landet til modtagere i udlandet. Betaling for know-how er omfattet af royaltybeskatningen og der skal indeholdes royaltyskat. Royaltyskatten er en endelig skat, der betales ved, at den danske royaltybetaler indeholder 30 pct. af den udbetalte royalty, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 6. Af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Spanien, art. 12, stk. 1, følger, at beskatningsretten som udgangspunkt tilkommer den stat, hvor modtageren er hjemmehørende, i dette tilfælde Spanien. Efter art. 12, stk. 2, tillægges kildelandet, her Danmark, dog en beskatningsret med indtil 6 pct. af bruttobeløbet.

Teknisk rådgivning

Der er tale om løbende teknisk rådgivning omkring konceptet. Vederlaget for teknisk rådgivning (teknisk assistance) er ikke omfattet af royaltydefinitionen. Vederlaget kan derfor kun beskattes i Danmark, hvis det er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1. litra d). Den del af vederlaget, der er betaling for teknisk rådgivning, er en løbende ydelse, idet vederlaget forfalder til betaling med et á conto beløb hver måned. Beløbet er omsætningsafhængigt, men det samlede vederlag forventes ifølge kontrakten at andrage ca. XX kr. pr. år. Da beløbet hidrører fra selskabet, som har fast driftssted i Danmark, er denne del af vederlaget omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d), og det er dermed omfattet af den begrænsede skattepligt. Som nævnt under spørgsmål 2, skal denne del af vederlaget beskattes som personlig indkomst.

Vederlaget må kvalificeres som erhvervsindkomst og er dermed omfattet af art. 7, Fortjeneste ved forretningsvirksomhed, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Spanien. Af denne artikel fremgår, at fortjenesten kun kan beskattes i den stat, hvor virksomheden er hjemmehørende, medmindre der drives virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér beliggende fast driftssted. Det følger af art. 7, jf. art. 5 og art. 3., litra f), at det er den pågældende person, som skal drive virksomhed gennem et fast driftssted i overenskomstens kildeland. Da det forudsættes, at AA vil være hjemmehørende i Spanien, og han ikke har etableret et fast driftssted i Danmark, vil det efter art. 7 være Spanien, der har den udelukkende beskatningsret.

Rådighedsforpligtelse

Den del af vederlaget, der er betaling for rådighedsforpligtelsen er en løbende ydelse, idet vederlaget forfalder til betaling med et á conto beløb hver måned. Beløbet er omsætningsafhængigt, men det samlede vederlag forventes ifølge kontrakten at andrage ca. XX kr. pr. år. Da beløbet hidrører fra selskabet, som har fast driftssted i Danmark, er denne del af vederlaget omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d), og det er dermed omfattet af den begrænsede skattepligt. Som nævnt under spørgsmål 2, skal denne del af vederlaget beskattes som personlig indkomst.

Vederlaget må kvalificeres som erhvervsindkomst og er dermed omfattet af art. 7, Fortjeneste ved forretningsvirksomhed, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Spanien. Af denne artikel fremgår, at fortjenesten kun kan beskattes i den stat, hvor virksomheden er hjemmehørende, medmindre der drives virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér beliggende fast driftssted. Det følger af art. 7, jf. art. 5 og art. 3., litra f), at det er den pågældende person, som skal drive virksomhed gennem et fast driftssted i overenskomstens kildeland. Da det forudsættes, at AA vil være hjemmehørende i Spanien, og han ikke har etableret et fast driftssted i Danmark, vil det efter art. 7 være Spanien, der har den udelukkende beskatningsret.

Da der er tale om en blandet kontrakt, finder styrelsen, at det aftalte vederlag må fordeles på de forskellige ydelser, som vederlaget dækker, således at hver del af vederlaget får den korrekte skattemæssige behandling. Der bør som minimum foretages en fordeling af vederlaget på know-how og de øvrige ydelser, da vederlaget for know-how som nævnt ovenfor er omfattet af royaltybeskatning, mens vederlaget for de øvrige ydelser skal beskattes som personlig indkomst.

Ligningsrådet tilsluttede sig Told- og Skattestyrelsens indstilling.