Dokumentets metadata

Dokumentets dato:20-05-2008
Offentliggjort:30-05-2008
SKM-nr:SKM2008.489.SR
Journalnr.:08-076145
Referencer.:Momsloven
Dokumenttype:Bindende svar


Moms - ydelser udført for en kommune i form af mentorordninger rettet mod unge efter lov om social service anset for momsfritaget social forsorg og bistand

Skatterådet har truffet afgørelse om, at de ydelser en virksomhed leverer i forbindelse med mentorordninger overfor unge, der har særlige behov for støtte og som udføres for kommuner i form af tilbud efter lov om social service, må anses for momsfritaget social forsorg og bistand.


Spørgsmål
  1. Er spørgers mentorordning momspligtig?
  2. Er spørger momspligtig af udlejning af værelser til unge, hvor den indgår i mentorordningen?

Svar

  1. Nej.
  2. Nej.
Beskrivelse af de faktiske forhold

Virksomheden har to mentorordninger. Begge mentorordninger er rettet mod unge typisk i alderen 15 - 18 år.

Opgaverne er udliciteret til spørger via en kontrakt med de enkelte kommuner, hvor kontrakterne indgås for den enkelte unge og med baggrund i dennes behov. Spørger modtager betalingen for sine ydelser af kommunerne. Der er løbende kontakt mellem virksomheden og de enkelte kommuners socialrådgivere.

I de enkelte kontrakter angives en kontaktperson fra virksomheden og den unges socialrådgiver fra kommunen.

Fra en kommune er det oplyst, at kommunen betaler for ydelserne ud fra lov om social service, og hvor ydelserne er omfattet af denne lovs § 52, der har følgende indhold:

§ 52. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. dog § 56. En afgørelse efter stk. 3, nr. 8, kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år.

Stk. 2. Medmindre særlige forhold gør sig gældende, kan støtte kun iværksættes efter gennemførelse af en undersøgelse, jf. § 50 eller § 51. Kommunalbestyrelsen skal altid vælge den eller de mindst indgribende formålstjenlige foranstaltninger, som kan løse de problemer, der er afdækket gennem undersøgelsen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud:

  1. Konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges forhold. Kommunalbestyrelsen kan herunder bestemme, at barnet eller den unge skal søge dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted eller lignende.
  2. Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet.
  3. Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer.
  4. Døgnophold, jf. § 55, for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i en plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution, jf. § 66, nr. 1, 4 og 5, eller i et botilbud, jf. § 107 eller § 144.
  5. Aflastningsordning, jf. § 55, i en netværksplejefamilie, i en plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution, jf. § 66, nr. 1, 2, 4 og 5.
  6. Udpegning af en personlig rådgiver for barnet eller den unge.
  7. Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge og for hele familien.
  8. Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 66.
  9. Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge.
  10. Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan yde økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med foranstaltninger efter stk. 3 og yde økonomisk støtte, hvis støtten erstatter en ellers mere indgribende og omfattende foranstaltning efter stk. 3. Støtten kan ydes, når forældremyndighedens indehaver ikke selv har midler dertil.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan yde økonomisk støtte til udgifter, der bevirker, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås, at en hjemgivelse kan fremskyndes, eller at støtten i væsentlig grad kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og børn under et eller flere børns anbringelse uden for hjemmet.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal under en graviditet træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, nr. 2, 3, 4, 7 eller 10, og stk. 4 og 5, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets særlige behov for støtte efter fødslen. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældrene. Stk. 2 finder anvendelse ved afgørelsen.

Virksomheden har pt. 52 unge i et forløb. Af disse bor 12 i en bolig, hvor Virksomheden står som lejer af deres bolig. De resterende 40 unge bor enten hos deres forældre eller i en bolig, hvor de selv står som lejer.

Indholdet af mentorordningerne er overordnet det samme, bortset fra at virksomheden i den ene ordning forestår indkvartering af de unge som en del af ordningen. Denne ordning består af 6 værelser som en del af de 12 unge, der bor i bolig med virksomheden som lejer, bebor.

De unge, der bor i en bolig, hvor virksomheden står som lejer, er underlagt de enkelte kommuners aftale om tilsyn for botilbud i henhold til lov om social service § 144.

Mentorordningen handler om, at den unge får den hjælp, der er behov for 24 timer i døgnet 365 dage om året. Om hjælp til at tackle hverdagen og give den unge en tæt kontakt til en voksen, der kan hjælpe med at omsætte fremtidsplaner til handling. I den forbindelse sammensættes et individuelt behandlingsforløb for den enkelte unge.

Den unge kan bl.a. bruge mentoren, der har en pædagogisk eller anden relevant uddannelsesmæssig baggrund til:

- at udvide og forbedre sit netværk

- at finde egne evner og ressourcer

- at få sparring om fremtiden

- at få dannet en god døgnrytme

- at give støtte til at modstå de fristelser der helt sikkert vil komme

- at hjælpe med at tackle praktiske og følelsesmæssige problemer. Eksempelvis med skolen, vennerne, familien osv.

- at hjælpe med det praktiske i hverdagen

- at motivere omkring job, skole eller andet.

Behandlingsforløbet tager afsæt i forskellige former for samtaler med den unge, men også i samtaler sammen med den nære familie. Udover samtaleforløb indebærer mentorordningen også mulighed for den unge og dennes pårørende for et sted at kontakte døgnet rundt samt konkret støtte i forskellige situationer ved at hjælpe den unge med at komme op om morgenen og af sted i skole/på job, at sikre støtte til lektier og gennem samtale at hjælpe med opståede konflikter, herunder hjælpe den unge med at forstå sin andel i dem.

Mentorordningen dækker unge, der er droppet ud af skolen, unge der har det svært i livet og måske er ude i et misbrug, unge med store sociale og/eller adfærdsmæssige problemer, unge, der har brug for hjælp til at håndtere en depression, angst eller selvmordstanker. Mentorordningen dækker også for unge, der har været involveret i kriminalitet.

Mentorordningernes varighed vurderes for sag til sag og prisen fastsættes individuelt efter behovet. I de tilfælde hvor Virksomheden står som lejer af værelser til de unge, afspejler prisen en forhøjelse, der dækker lejen af værelset.

Mentorordningen, der indeholder indkvartering, er et tilbud til unge, der midlertidigt har brug for et sted at bo, typisk i en periode fra 6 mdr. til 3 år.

Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det er oplyst ved forespørgslen, at spørger tidligere har anset alle selskabets ydelser for momspligtige.

Efter en henvendelse fra en kommune, der har unge tilknyttet spørgers virksomhed, er selskabet blevet i tvivl om, hvorvidt ydelserne er momsfrie.

SKATs indstilling og begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at de af spørgerens foretagne leverancer mod vederlag, som sker i henhold til lov om social service, er momsfrie i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, hvoraf det fremgår, at social forsorg og bistand, herunder sådan som præsteres af børne- og ungdomsinstitutioner og institutioner inden for ældreområdet, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil er fritaget for moms.

SKAT indstiller derfor, at der svares nej til, at spørgerens ydelser er momspligtige.

Momsfritagelsen for social forsorg og bistand har baggrund i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra g) og h, der fritager

g) tjenesteydelser og levering af goder med nær tilknytning til social bistand og social sikring, herunder sådanne, som præsteres af alderdomshjem, af offentligretlige organer eller af andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttig karakter.

h) tjenesteydelser og levering af goder med nær tilknytning til beskyttelse af børn og unge, som præsteres af offentligretlige organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttig karakter.

Det fremgår af Momsvejledningen 2007-1, afsnit D.11.2 , at bestemmelsen tilsigter at holde den sociale sektor uden for momspligten. Fritagelsen omfatter således bl.a. plejehjem, vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og offentlig hjemmehjælp. Af praksis fremgår bl.a., at ydelser visiteret af kommunerne efter lov om social service kan være omfattet af fritagelsesbestemmelsen.

For at en ydelse er omfattet af fritagelsen skal ydelsen:

- leveres af offentligretlige organer eller af andre organer, der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter og

- ydelsen skal kunne karakteriseres som social forsorg og bistand, eller ydelsen er med nær tilknytning hertil

Det fremgår af SKM2001.235.TSS med baggrund i TfS2000,905, SKM2001.213.LSR og C-216/97, at de mange ydelser, som er reguleret i lov om social service, vil kunne være omfattet af fritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, såfremt ydelserne kan karakteriseres enten som behandling eller som social forsorg og bistand, uanset hvem de præsteres af. Dette skal ses på baggrund af, at så længe ydelserne er reguleret i lov om social service, er den/dem som udfører ydelserne offentligretlige organer i henhold til artikel 13, punkt A, stk. 1, litra b, g og h.

Det er kun den/dem, der leverer ydelserne, dvs. behandlingen eller den sociale forsorg og bistand, der kan være omfattet af fritagelserne. Det er vigtigt at skelne mellem, om det er virksomheden, der leverer den momsfrie ydelse, eller om virksomheden blot leverer en momspligtig driftsydelse til den/dem, som reelt leverer den momsfrie ydelse.

I henhold til SKM2001.213.LSR vil rådgivning ydet af en virksomhed efter lov om social service, som primært retter sig mod unge og familier med særlige behov være omfattet af bestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, om social forsorg og bistand, i det omfang virksomheden var udpeget og betalt af kommunen til at levere ydelser i form af rådgivning/kontakt i henhold til lov om social service. Landsskatteretten lagde herved vægt på, at det var kommunen, der havde besluttet, at klageren skulle varetage og modtage betaling for en opgave, der måtte karakteriseres som social forsorg og bistand.

Det fremgår, at spørger ved gennemførelsen af sine mentorordninger udfører opgaver, der er omfattet af lov om social service, og som er udliciteret og betalt af kommunen. Da ydelserne, som spørger leverer, falder ind under anvendelsesområdet for lov om social service § 52, kan spørger i henhold til SKM2001.235.TSS anses for et offentligretligt organ i henhold til artikel 13, punkt A, stk. 1, litra b, g og h.

Da mentorordningen og de heri liggende ydelser i form af konsulentbistand/rådgivning/kontakt/botilbud er aftalt med kommunen og betalt af denne i henhold til lov om social service § 52, der vedrører foranstaltninger, der må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til en ungs særlige behov for støtte, må disse anses for omfattet af momsfritagelsen for social forsorg og bistand.

I mentorordningen med indkvartering vil betalingen for værelset, som indgår som et led i den samlede aftale og pris med kommunen også være en del af den leverede sociale forsorg og bistand.

Dette begrundes i, at kommunen som en foranstaltning, der må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til en ungs særlige behov for støtte efter § 52, stk. 3, nr. 4 kan iværksætte hjælp gennem botilbud. Derudover gælder, at kommunen i henhold til § 52, stk. 2 skal vælge den mindst indgribende formålstjenlige foranstaltning for at opnå formålet i stk. 1. Deri ligger, at kommunen må anse en mentorordning med botilbud for nødvendig for at sikre den unges særlige behov. Når værelset derfor er en integreret del af den behandlingsplan, som der aftales mellem spørger, kommunen og den unge, vil værelset blive behandlet efter reglerne om social forsorg og bistand, og det vil ikke være aktuelt at tale om momsfri udlejning af fast ejendom til boligformål.

Det indstilles derfor, at spørgsmålene om, hvorvidt spørger er momspligtig af sin mentorordning og udlejning af værelser, der indgår i mentorordningen besvares således:

Nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet har truffet afgørelse i overensstemmelse med SKATs indstilling og begrundelse.