Dokumentets metadata

Rette indkomstmodtager - arbejdsopgaver hidtil udført i lønmodtagerregi - afslag

Skatterådet afviste at arbejdsopgaver, der hidtil var blevet udført i lønmodtagerregi kunne overgå til selskabsregi og dermed skattemæssigt skulle betragtes som selskabsindkomst.

Spørgsmål

1. Kan A fakturere disse arbejdsopgaver fra selskabet efter ændring af formålsparagraf og momsregistrering således, at denne indtægt udelukkende skal indtægtsføres i selskabet og ikke betragtes, som værende lønindkomst for ham selv?
2. Såfremt spørgsmål 1 svares bekræftende kan selskabet så fradrage enhver udgift, som kræves og afholdes i forbindelse med denne indtægt, herunder udgifter til kontorhold og kørsel m.v.?

Svar

1. Nej, jf. begrundelse nedenfor.
2. Nej, jf. begrundelse nedenfor.

B Holding ApS og A har det indbyrdes forhold, at A er ansat som direktør i selskabet og har været det siden 28/12 2006. A er hovedanpartshaver i selskabet siden 28/12 2006 i forbindelse med selskabets stiftelse og er 100 % ejer af selskabet.

Selskabet er stiftet i forbindelse med et generationsskifte i en ejendomsmægler virksomhed, hvoraf selskabet nu ejer 49 %. A er autoriseret ejendomsmægler og valuar og er i forbindelse med generationsskiftet indgået i den daglige drift og ledelse af datterselskabet.

I denne forbindelse er der ifølge repræsentanten opstået nye arbejdsopgaver, som ikke var en del af A's tidligere arbejdsområde (ansat ejendomsmægler - lønmodtager). Disse arbejdsområder er blandt andet konsulentopgaver og rådgivning omkring privatøkonomi, bankforbindelse, investering, finansiering og budgetlægning m.v.

A ønsker, at vederlaget fra disse arbejdsopgaver udbetales på almindelige markedsvilkår fra B Holding ApS til datterselskabet som selskabsindkomst. A ønsker ikke at modtage vederlag for de pågældende opgaver i form af lønudbetaling fra datterselskabet.

B Holding ApS vil i overensstemmelse hermed ændre formålsparagraf, momsregistreres og udføre opgaverne som en del af selskabets aktivitet, og som følge heraf, gøre vederlaget for denne udførelse til en del af indkomstgrundlaget for selskabet.

Spørger har endvidere oplyst at:

1. Der er endnu ikke udarbejdet en skriftlig aftale, men følgende oplyses: Der afregnes med en forventet timesats på kr. 500,00 + moms, afhængig af opgavens størrelse afregnes månedsvis, men ved større opgaver (på over 5 timer) afregnes der pr. sag. Aftalen skal have en gensidig opsigelse på 1 måned.
2. Der forventes løbende løsning af opgaver via aftalen og pt. forventes der ca. 250 timer det første år.
3. Holdingselskabet forventer, at arbejdsområdet bliver udvidet allerede i 2008 med konsulentopgaver for andre ejendomsmæglere med henblik på administration og styring af ejendomsmægler virksomhed. Disse opgaver er opstået i forbindelse med, at den kæde, som datterselskabet er en del af, har overtaget en anden kæde. Disse opgaver er datterselskabet uvedkommende.
4. A er pt. 100 % ejer af holdingselskabet og vil forblive dette, mens A gennem holdingselskabet ejer 49 % af datterselskabet. Det forventes, at denne ejerandel skal være 100 % indenfor en tidshorisont på 5-8 år.
5. A er ansat i datterselskabet som ejendomsmægler på vilkår som lønmodtager. Dette forventes ikke ændret de næste 5-8 år.
6. De nævnte opgaver er en særskilt del af virksomheden, med en særskilt medarbejder. Denne medarbejder er nu på nedsat tid og forventes at stoppe helt. For at beholde dette forretningsområde er det planen, at A kan varetage disse opgaver på den forespurgte måde.
7. Det vil i opstartsfasen være datterselskabet og datterselskabets kunder, som giver disse opgaver til Holdingselskabet, men på kort sigt vil der, som nævnt i pkt. 3, komme både andre opgaver og kunder til.
8. Det oplyses, at opgaverne ikke nødvendigvis har sammenhæng med ejendomsmæglervirksomheden og ej eller datterselskabet på sigt.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger har ikke givet udtryk for sin opfattelse af, hvordan anmodningen skal besvares.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Indkomst, som er opgjort efter statsskattelovens § 4, skal henføres til beskatning hos den, som har oppebåret indkomsten.

Indkomst, der fremtræder som selskabsindkomst, og som er indtægtsført i selskabet, må som udgangspunkt også i skattemæssig henseende anerkendes som selskabets indkomst, med mindre indkomsterhvervelsen er så nært knyttet til en bestemt fysisk person, at man må anse indkomsten for erhvervet af personen og ikke selskabet.

Som lønmodtager anses den, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold efter arbejdsgiverens anvisninger og i det hele for dennes regning.

Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

I tvivlstilfælde må afgørelsen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af forholdet mellem den, der udfører arbejdet, og den, for hvem det udføres.

Afgrænsningen mellem tjenesteforhold og selvstændig erhvervsvirksomhed skal i skattemæssig henseende foretages på baggrund af de kriterier, der er angivet i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven punkt 3.1.1.

Ud fra en samlet vurdering af spørgerens virke og en afvejning af kriterier i det nævnte cirkulære, er det SKATs konklusion, at A er rette indkomstmodtager. Der er her lagt vægt på, at de pågældende opgaver hidtidigt har været udført af en lønmodtager i selskabet.

Det er således SKATs vurdering, at da den omhandlede aktivitet ikke vil have ændret karakter eller indhold i for hold til på nuværende tidspunkt, hvor denne bliver varetaget af en lønmodtager i selskabet. Det er endvidere SKATs vurdering, at udførelsen ikke vil blive forbundet med reel selvstændig økonomisk risiko, samt at der ikke vil blive afholdt udgifter i den forbindelse som efter art eller omfang afskiller sig væsentligt fra, hvad der er sædvanligt for lønmodtagere. Endvidere har SKAT lagt vægt på, at vederlaget for de omhandlede opgaver vil have karakter af løn, da der afregnes på timebasis.

Det er derfor SKATs vurdering, at forholdet konkret må anses for en videreførelse af den hidtidige ansættelseskontrakt med medarbejderen. A vil således blive anset for at være rette indkomstmodtager af vederlaget for udførelsen af arbejdsopgaverne.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares med et Nej.

Ad spørgsmål 2

Da A, jf. indstillingen til besvarelse af spørgsmål 1, skal betragtes som rette indkomstmodtager, kan selskabet således ikke fradrage udgifter, som kræves og afholdes i forbindelse med denne indtægt. A vil have mulighed for fradrag af sine udgifter efter bestemmelserne i statsskattelovens § 6 litra a jf. ligningslovens § 9.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 2 besvares med et Nej.

Skatterådet tiltræder indstillingen, med de af SKAT anførte begrundelser.

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.