Dokumentets metadata

Dokumentets dato:25-03-2008
Offentliggjort:03-04-2008
SKM-nr:SKM2008.309.SR
Journalnr.:08-051521
Referencer.:Statsskatteloven
Ligningsloven
Dokumenttype:Bindende svar

Medfører gratis medforsikring af børn på en arbejdsgiverbetalt sundhedsordning skattepligt?

Skatterådet bekræftede, at medarbejdere ikke beskattes af værdi af gratis medforsikrede børn for sundhedsordninger omfattet af ligningslovens § 30, da et tilsvarende produkt tilbydes på lige vilkår til privatpersoner.Det har ingen konsekvenser for arbejdsgiverens fradragsret, at sundhedsordningen tilbyder gratis medforsikring af børn.

Spørger er et selskab der sælger sundheds- og hospitalsforsikringer både til private og virksomheder med mere end 20 ansatte.

Det er disse virksomheder som ønsker klarhed over de skattemæssige konsekvenser af gratis medforsikrede børn for de ansattes sundhedsordninger.

Spørgsmål

1. Har det nogen indflydelse på nedenstående spørgsmål og svar om der er ægtefælledækning på ordningen (ægtefælledækningen betales privat - af den enkelte forsikrede, og betales dermed med beskattede midler). Hvis ja, anmodes der om svar på spørgsmålene både med og uden ægtefælledækning.

2. Har de gratis medforsikrede børn skattemæssige konsekvenser? Hvis ja, er det så muligt for arbejdsgiveren at vælge hvorvidt den økonomiske konsekvens skal påhvile arbejdsgiveren eller den ansatte?

3. Har de gratis medforsikrede børn, nogen konsekvenser for arbejdsgiveren som tilbyder sundhedsordningen? Hvis ja, er konsekvensen da:

  1. at arbejdsgiveren mister mulighed for skattefradrag af præmien der betales til sundhedsforsikringen
  2. kan man da i stedet lave en teknisk beregning af præmien, minus en kalkuleret værdi af barnets præmie

4. Har de gratis medforsikrede børn nogen konsekvenser for den ansatte som har sundhedsordning med skattefrihed? Hvis ja, er konsekvensen da:

  1. at den pågældende ansatte skal beskattes af værdien af præmien på sin egen sundhedsforsikring?
  2. at den pågældende ansatte skal beskattes med værdien på den præmie som barnet skulle have betalt, hvis det ikke havde været gratis medforsikret?
  3. at den pågældende ansatte skal beskattes af værdien af de ydelser (refusioner) der måtte komme til udbetaling i forbindelse med barnets dækning?

Svar

1. Nej .

2. Nej.

3. Nej til både spørgsmål a og b.

4. Nej til spørgsmål a, ja til spørgsmål b, nej til spørgsmål c.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er et sygeforsikringsselskab, der tilbyder virksomhedskunder med mere end 20 ansatte, at hjemmeboende børn under 21 år kan være gratis medforsikret. (på samme måde som man kan have gratis medforsikrede børn under Sygeforsikring danmark).

Spørgsmålet angår de økonomiske/skattemæssige konsekvenser af de gratis medforsikrede børn under ansattes sundhedsforsikring, der i øvrigt opfylder betingelserne for skattefrihed, jf. ligningslovens § 30.

Ved telefonsamtale, har spørger oplyst, at selskabet oprindelig var ejet af Sygeforsikringen Danmark, hvorfor det var "deres" produkter der blev videreført af selskabet. Sygeforsikringen Danmark har altid medforsikret børn gratis, hvorfor dette også skete for det internationale selskab.

Selskabet blev solgt i 2001 til en investeringsfond, og er efterfølgende blevet solgt igen til et engelsk selskab.

Det fremgår af standardbetingelserne for både private og gruppeordninger, § 4:2, at børn under 16 år kan medforsikres til en særlig præmie. I standardbetingelser er skrevet "kan", men selskabet har aldrig opkrævet præmie for børn.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Der er tale om salg af sundhedsforsikringsordninger, herunder hospitalsforsikringer mv. til såvel små som store virksomheder. Og det er disse virksomheder som ønsker klarhed over de skattemæssige konsekvenser af de gratis medforsikrede børn.

SKATs indstilling og begrundelse

Det følger af statsskattelovens § 4, at der skal ske beskatning af den skattepligtiges samlede årsindtægter. Tilskud og goder, der modtages i en ansættelsesforhold suppleres af ligningslovens § 16, der blev indført ved lov nr. 483 af 30. juni 1993.

Der blev ved lov nr. 389 af 6. juni 2002 gennemført skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger, ved indsættelse af ligningslovens § 30. Efter denne bestemmelse kan arbejdsgiveren under visse betingelser afholde udgifter til lægefagligt begrundede behandlinger af de ansatte og godet er ydet som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle medarbejdere i virksomheden, tillige med at der skal foreligge en lægehenvisning.

Reglerne i ligningslovens § 30 om skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter, kan imidlertid ikke anvendes på sundhedsundersøgelser eller helbredsundersøgelser, fordi sådanne undersøgelser ikke har karakter af behandlinger og fordi der ikke forligger en lægehenvisning. Betaler en arbejdsgiver således for en helbredsundersøgelse af medarbejderen, vil medarbejderen som udgangspunkt være skattepligtig af værdien heraf.

Ud fra de afgivne oplysninger af spørger, jf. under "Beskrivelse af de faktiske forhold", er det ved besvarelsen lagt til grund, at der er tale om sundhedsforsikringer der er skattefri for medarbejderen med hjemmel i ligningslovens § 30.

Spørgsmål 1

Det vil ikke have nogen indflydelse på besvarelsen af spørgsmålene, om der er ægtefælledækning på ordningen, idet det er lagt til grund, at udgiften der kan henføres til ægtefællen er betalt med private og beskattede midler.

SKAT indstiller, at Skatterådet svarer nej til spørgsmål 1.

Spørgsmål 2

Bestemmelsen i ligningslovens § 16 finder ikke kun anvendelse på goder, der ydes direkte til en ansat, som led i en arbejdsaftale, men også på goder, der ydes til den ansattes familie eller pårørende.

Der henvises til cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, punkt 12.4.1., afsnit 5, hvoraf det fremgår, at personalegodet skal indtægtsføres hos den ansatte, som om personalegodet var ydet til denne.

Det fremgår af cirkulæret punkt 12.4.3, at et personalegode skatteansættes med den værdi, som det måtte antages at koste den pågældende at erhverve godet i fri handel (markedsværdien). Værdiansættelsen skal således foretages i godets almindelige omsætningsværdi.

Da man som privatperson har mulighed for at købe et tilsvarende produkt, dvs. have gratis medforsikring af børn ved sundhedsordninger, vil der ikke være nogen værdi der kan henføres til barnet.

SKAT indstiller, at Skatterådet svarer nej til spørgsmål 2.

Spørgsmål 3

Ad a.

Det fremgår af ligningsvejledningens afsnit E.B.3.1., at alle erhvervsmæssigt betingede lønudgifter kan fradrages, hvad enten disse ydes i form af naturalier eller penge.

Arbejdsgiverens mister således ikke sin fradragsret.

SKAT indstiller, at Skatterådet svarer nej til spørgsmål 3a.

Ad b.

Jf. ovenfor under besvarelsen af spørgsmål 3a, vil arbejdsgiveren have fuld fradragsret for udgiften.

SKAT indstiller, at Skatterådet svarer nej til spørgsmål 3b.

Spørgsmål 4

Ad a.

Bestemmelsen i ligningslovens § 16 finder ikke kun anvendelse på goder, der ydes direkte til en ansat, som led i en arbejdsaftale, men også på goder, der ydes til den ansattes familie eller pårørende.

Der er i den forbindelse henset til cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, punkt 12.4.1., 5. afsnit, hvoraf det fremgår, at personalegodet skal indtægtsføres hos den ansatte, som om personalegodet var ydet til denne.

En ordning der opfylder reglerne for skattefrihed, vil således ikke blive påvirket.

SKAT indstiller, at Skatterådet svarer nej til spørgsmål 4a.

Ad b.

Jf. besvarelsen ovenfor under spørgsmål 2, vil det være medarbejderen der beskattes af den del af udgiften der kan henføres til andre end medarbejderen, i dette tilfælde barnet.

Da man som privatperson har mulighed for at købe et tilsvarende produkt, dvs. have gratis medforsikring af børn ved sundhedsordninger, vil der således ikke være noget værdi til beskatning.

SKAT indstiller, at Skatterådet svarer ja til spørgsmål 4b.

Ad c.

SKAT mener ikke, at den ansatte skal beskattes af værdien af de refusioner der eventuelt måtte komme til udbetaling i forbindelse med barnets dækning.

Det fremgår ikke af sagen, hvilke refusioner der eventuelt kunne være tale om.

Det fremgår dog af spørgers hjemmeside, at med spørgers sundhedsforsikring, er man dækket for følgende:

SKAT er således af den opfattelse, at det alene er udgifter der kan relateres hertil der vil blive refunderet. Sådanne erstatninger er ikke skattepligtige, jf. statsskattelovens § 5, litra b.

SKAT indstiller, at Skatterådet svarer nej til spørgsmål 4c.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstillingen med de af SKAT anførte begrundelser.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Svaret er bindende for skattemyndighederne i 5 år fra svarets datering.