Dokumentets metadata

Elafgift - drift af leaset belysningsanlæg mv. i andelsboligforening

Skatterådet bekræfter, at en elinstallationsvirksomhed som udgangspunkt er berettiget til at få godtgjort elafgift på el indkøbt til drift af belysningsanlæg og elinstallationer hos en andelsboligforening som følge af en drifts- og leasingaftale indgået med foreningen.Skatterådet finder dog, at adgangen til godtgørelse kun omfatter afgift af el til belysning m.v. i de lokaliteter i andelsboligforeningen, hvor der er adgang for offentligheden foruden elinstallationsvirksomheden og beboere eller viceværter, dvs. udendørs belysning og trappeopgange. På de lokaliteter, hvor der ikke er offentlig adgang, fx fælles pulterrum, cykelrum og kældre, kan aftalen ikke sidestilles med det tilfælde, som Højesteret tog stilling til ved sin dom af 16. september 2005, hvor en virksomhed leverede vejbelysning til en kommune.

1. Kan spørgeren, X A/S, få godtgjort elafgiften efter elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, på el indkøbt til drift af belysningsanlæg, ventilation og elinstallationer på adressen Y gade, Y by, som følge af en påtænkt indgåelse af en leasing- og driftsaftale med A Andelsboligforening?

Hvis svaret på spørgsmål 1 er nej, er der følgende spørgsmål til den ovenfor nævnte aftale:

2. Kan spørgeren, X A/S, få godtgjort elafgiften efter elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, på el indkøbt til drift af udendørs belysning (Benævnt A i aftalen).

3. Kan spørgeren, X A/S, få godtgjort elafgiften efter elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, på el indkøbt til drift af ventilation og tekniske anlæg (Benævnt B i aftalen).

4. Kan spørgeren, X A/S, få godtgjort elafgiften efter elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, på el indkøbt til drift af belysning i trappeopgang (Benævnt C i aftalen).

5. Kan spørgeren, X A/S, få godtgjort elafgiften efter elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, på el indkøbt til drift af belysning i gange og rum, hvor der er adgang for boligforeningens beboere (Benævnt D i aftalen).

6. Kan spørgeren, X A/S, få godtgjort elafgiften efter elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, på el indkøbt til drift af belysningsanlæg mv., hvor der er adgang for viceværter m.v. (Benævnt E i aftalen).

Svar

Spørgsmål 1, 3, 5 og 6: Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

Spørgsmål 2 og 4: Ja.

Spørgeren aut. elinstallatør X A/S arbejder bl.a. med:

- Salg af hårde hvidevarer, belysning og elapparater.

- Reparation af hårde hvidevarer.

- Installationsarbejde hos private og virksomheder.

- Salg og installation af centralstøvsugere.

- Varme og ventilation.

Spørgeren ønsker at indgå en leasing- og driftsaftale for eldrevne installationer og anlæg på adressen Y gade, Y by.

Aftalen indgås med: A Andelsboligforening, Afdeling x.

A Andelsboligforening er en almen boligorganisation, der er organiseret som en boligforening. Foreningen har til formål at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere boliger. Foreningen råder over 1500 boliger.

Hvilke anlæg og installationer der nærmere er omfattet, fremgår af udkastet til aftalen med bilag.

X A/S har gennem flere år haft en løbende aftale om at skulle udføre forefaldende elarbejde, reparationer og vedligeholdelse hos A Andelsboligforening.

Spørgeren planlægger som et led i den eksisterende elinstallationsvirksomhed at udvide dette samarbejde ved at indgå en leasing- og driftsaftale med A Andelsboligforening.

Indholdet af den påtænkte disposition er, at spørgeren ifølge aftalen

• Leaser de eldrevne installationer og anlæg og får fuld råderet over anlægget
• skal afholde samtlige udgifter til abonnement, markeds-el, netbetaling, PSO samt afgifter og moms
• skal modtage anmeldelser af fejl, skader og lignende på de eldrevne installationer og anlæg
• skal udbedre fejl og mangler inden for en fast tidsramme
• skal anvende de til enhver tid godkendte materialer m.v.

Det årlige bidrag til drift af de i aftalen omhandlede eldrevne installationer og anlæg er aftalt til at udgøre kr. xxxxx (dvs. et fast årligt beløb) excl. moms. Det årlige bidrag til drift reguleres en gang årligt på baggrund af det af Danmarks Statistik offentliggjorte Byggeomkostningsindekset for boliger - Elarbejdet i alt.

Hvis det samlede kWh-forbrug ændres med mere end 5 pct., er både driftsyder og -modtager desuden berettiget til at kræve regulering.

For så vidt angår råderetten kan driftsyder X A/S ikke forringe de aftalte ydelser, herunder ændre funktionstiderne for de eldrevne installationer og anlæg, uden at driftsmodtager har accepteret dette.

Driftsaftalen løber i 3 år fra idriftsættelsestidspunktet uopsigelig for begge parter.

Driftsyder betaler en leasingafgift til driftsmodtager for brugsretten til de eldrevne installationer og anlæg. Den årlige leasingafgift beregnes som 7 pct. af den i et bilag opgjorte nedskrevne værdi (handelsværdi), svarende til 7 pct. af 282.960 kr. eller 19.807 kr. ekskl. moms.

Baggrunden for dispositionen er, at X A/S ønsker at udvide sin virksomhed ved at drive og vedligeholde elinstallationer og elektriske anlæg.

Spørgeren ønsker ved et bindende afgiftssvar at få bekræftet, at selskabet efter den påtænkte disposition og nærværende leasing- og driftsaftale kan få godtgjort elafgiften efter elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1.

Bemærkninger til de enkelte spørgsmål.

Spørgsmål 1: X A/S leaser hele anlægget og sørger for belysning og ventilation til de elektriske installationer. I alle tilfælde er det alene X A/S, der har ret til og mulighed for at reparere og servicere anlæggene. X A/S og A Andelsboligforening ønsker at indgå en praktisk aftale, hvor X A/S leaser alle elektriske installationer og forpligtiger sig til at holde disse installationer i driftsmæssig god stand.

Spørgsmål 2: I de områder, hvor der er udendørs belysning (punkt A i aftalen), er der fuld adgang for både beboere og offentligheden, idet alle kan benytte arealerne omkring boligenhederne. X A/S er den eneste, der har adgang til installationerne.

Spørgsmål 3: Ventilation til bygningerne og tekniske anlæg er i drift hele døgnet (punkt B i aftalen). X A/S skal sørge for, at ventilationen er driftsklar, og er den eneste, der har adgang til installationerne og skal sørge for, at disse kører upåklageligt.

Spørgsmål 4: I de områder, hvor der er belysning i trappeopgange (punkt C i aftalen), er der fri adgang for beboere og offentligheden, idet alle kan benytte trappeopgangene. X A/S er den eneste, der har adgang til installationerne.

Spørgsmål 5: I de områder, der er nævnt i punkt D i aftalen, har beboerne ud over X A/S adgang til lokalerne. Det er stadig X A/S, der står for drift af belysningsanlæggene samt reparation mv. Det drejer sig nærmere om pulterrum, cykelrum, barnevognsrum, garage og kælderlokaler. De lokaler, der er med i aftalen, er lokaler, som alle beboerne i en afdeling og boligforeningens ansatte har adgang til.

Spørgsmål 6: I de områder, der er nævnt i punkt E i aftalen, er der adgang for viceværter i de områder, hvor X A/S har drift af belysningskilderne. Det er områder som affaldsskakter, værksted, visse garagerum og loftsrum.

Spørger mener, at de stillede spørgsmål bør besvares således:

1. Ja.

2. Hvis spørgsmål 1 besvares med et nej, ønskes svaret ja.

3. Hvis spørgsmål 1 besvares med et nej, ønskes svaret ja.

4. Hvis spørgsmål 1 besvares med et nej, ønskes svaret ja.

5. Hvis spørgsmål 1 besvares med et nej, ønskes svaret ja.

6. Hvis spørgsmål 1 besvares med et nej, ønskes svaret ja.

Vedr. spørgsmål 1-6.

Elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, har følgende ordlyd:

"Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan bortset fra de i stk. 2 nævnte tilfælde, få tilbagebetalt afgiften efter nærværende lov med undtagelse af 1 øre pr. kWh,

1) af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet".

Spørgeren kan få godtgjort elafgiften, idet virksomheden er registreret efter momsloven, og idet den afgiftspligtige elektricitet, der bruges til driften af eldrevne installationer og anlæg, er betalt og forbrugt af virksomheden.

Det fremgår endvidere af SKAT-meddelelse SKM2006.137.SKAT vedrørende Højesterets dom af 16. september 2005 (SKM2005.394.HR ), at:

"Højesteret fastslår, at i de tilfælde, hvor en momsregistreret virksomhed, der efter aftale med en kommune mod betaling leverer vejbelysning på den momsregistrerede virksomheds eget vejbelysningsanlæg, kan den el, der er forbrugt til at producere vejbelysning, betragtes som forbrugt af den momsregistrerede virksomhed i produktionen. Dette elforbrug er omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, og virksomheden er dermed berettiget til afgiftsgodtgørelse af elafgift i samme omfang, som virksomheden har fradrag for momsen af elforbruget, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 16.".

I meddelelsen kommer SKAT ind på den videre rækkevidde af dommen. Heraf fremgår det, at en virksomhed kan få godtgjort elafgiften i de tilfælde, hvor følgende betingelser er opfyldt:

1. Virksomheden, der varetager driften af et vejbelysningsanlæg, skal have et selvstændigt erhvervsmæssigt indhold og dermed være forretningsmæssigt begrundet.
2. Virksomheden skal være driftsmæssig ansvarlig og have fuld råderet over vejbelysningsanlægget, og kunne foretage egne dispositioner.
3. Driften af vejbelysningsanlægget skal ske for den pågældende virksomheds egen regning og risiko med det formål at få et økonomisk udbytte. Virksomheden skal løbe en reel økonomisk risiko også i forhold til prisen på elektricitet, som virksomheden køber til drift af vejbelysningsanlægget.
4. Det er ikke en betingelse, at der er sket en overdragelse af ejendomsretten til anlæggene.
5. En serviceaftale vil ifølge SKAT ikke opfylde betingelserne.

Ad 1. X A/S er en selvstændig autoriseret elinstallatørvirksomhed, og virksomheden har som sådan et selvstændigt erhvervsmæssigt indhold. Desuden er aftalen med A Andelsboligforening forretningsmæssigt begrundet, idet X A/S' bevæggrund for at drive forretning og dermed indgå aftalen er at opnå en fortjeneste.

Ad 2. Det fremgår af leasing- og driftsaftalen, at:

"Driftsyder har i hele leasing- og driftsaftalens periode fuld råde- og brugsret over samtlige eldrevne installationer og anlæg, og kan på den baggrund foretage egne dispositioner".

"Driftsyder betaler en leasingafgift til driftsmodtager for brugsretten til de eldrevne installationer og anlæg."

Betingelsen om råderet er således opfyldt.

Ad 3. Ligeledes fremgår det af aftalen, at:

"Driftsyder afholder samtlige udgifter til abonnement, markeds-el, netbetaling, PSO samt afgifter og moms vedrørende nedenstående installationsnumre. Det står i øvrigt driftsyder frit selv at vælge den el-leverandør, der måtte ønskes."

Det fremgår vedrørende betalingen for driftsaftalen, at der er tale om et fast årligt bidrag, der forfalder til betaling 3 gange årligt.

Prisen er ikke afhængig af, hvilke udgifter driftsyder måtte have. Eventuelle prisstigninger på elektricitet og andre uforudsete udgifter er på X A/S' egen risiko og regning.

X A/S har som følge heraf den økonomiske risiko vedrørende sine dispositioner, også i forhold til prisen på elektricitet.

Ad 5. Det skal understreges, at leasing- og driftsaftalen ikke er en service-aftale, idet aftalen ud over vedligeholdelse og eftersyn indebærer yderligere forpligtelser såsom levering af belysning og varetagelse af driftsansvaret vedrørende de eldrevne anlæg.

Aftalen indebærer, at X A/S skal varetage hele driften af belysningsanlægget og andre eldrevne installationer på adressen Y gade, Y by. X A/S skal ligeledes betale en årlig leasingafgift.

X A/S skal levere belysning og funktionsdygtige eldrevne installationer på fællesarealer. Beboerne og A Andelsboligforening kan ikke selv fysisk tænde og slukke for lyset på fællesarealerne, idet der er installeret tænd/sluk ure og bevægelsessensorer, som kun X A/S har adgang til. Beboerne og A Andelsboligforening kan således ikke disponere over de eldrevne anlæg omfattet af aftalen.

Anlæg i de enkelte lejligheder er ikke omfattet af aftalen. Tilsvarende gælder andre lokaliteter, hvor det alene er en konkret lejer/lejere, der har adgang.

Repræsentantens konklusion er herefter, at X A/S ved leasing- og driftsaftalen opfylder de betingelser, SKAT har opstillet, for at en virksomhed, der varetager driften af belysningsanlæg, kan få godtgjort elafgiften, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1.

Endvidere vil den el, der skal indkøbes til driften af de eldrevne installationer og anlæg, blive forbrugt af virksomheden til at levere den aftalte ydelse, som er belysning, således som § 11, stk. 1, nr. 1, foreskriver.

Det er repræsentantens vurdering, at leasing- og driftsaftalen på ingen måde kan karakteriseres som en serviceaftale.

X A/S vil derfor være berettiget til at få godtgjort elafgiften, og repræsentanten mener, at svaret på baggrund af ovenstående bør være et ja til spørgsmål 1, herunder ja til spørgsmål 2-6.

Ifølge elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, kan virksomheder få tilbagebetalt elafgiften med undtagelse af 1 øre pr. kWh af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet.

Ifølge lovens § 11, stk. 16, 1. pkt., er virksomheden berettiget til godtgørelse af elafgiften i samme omfang, som virksomheden har fradrag for momsen af det indkøbte forbrug af elektricitet til belysning.

For så vidt angår fortolkningen af disse bestemmelser har Højesteret som nævnt ovenfor afsagt dom den 16. september 2005 (SKM2005.394.HR ) i en sag, hvor en kommune havde overdraget sit vejbelysningsanlæg til et af kommunen ejet selskab, der havde videreoverdraget anlægget til et datterselskab. Sidstnævnte selskab skulle drive og vedligeholde vejbelysningen i kommunen mod betaling. Efter aftalen skulle kommunen for levering af lys betale et samlet årligt pristalsreguleret vederlag.

Højesteret lagde til grund, at selskabet efter aftale med kommunen leverede vejbelysning til kommunen under forbrug af elektricitet på virksomhedens eget anlæg, og under disse omstændigheder måtte den elektricitet, som selskabet anvendte ved driften af vejbelysningsanlægget, anses for en af virksomheden forbrugt afgiftspligtig elektricitet.

Med hensyn til dommens rækkevidde er det ifølge den af repræsentanten nævnte SKAT-meddelelse (SKM2006.137.SKAT ) SKATs opfattelse, at det ikke nødvendigvis er en betingelse, at der er sket en overdragelse af ejendomsretten.

Spørger nævner i sin omtale af SKM2006.137.SKAT de betingelser, som virksomheden efter SKATs opfattelse skal opfylde, for at den brugte elektricitet kan anses som forbrugt af virksomheden og dermed gøre virksomheden berettiget til godtgørelse. Virksomheden skal således have et selvstændigt erhvervsmæssigt indhold, være driftsmæssigt ansvarlig, have fuld råderet over vejbelysningsanlægget og løbe en reel økonomisk risiko m.v.

Et leasingforhold, der opfylder disse betingelser, vil kunne sidestilles med det tilfælde, som Højesteret tog stilling til ved dommen af 16. september 2005, jf. også Skatterådets afgørelse SKM2007.218.SR , hvor en virksomhed leverede gadelys på et af kommunen lejet anlæg. Det beror dog på en konkret vurdering/analyse af forholdene i det enkelte tilfælde.

I det foreliggende tilfælde må virksomheden med den påtænkte leasing- og driftsaftale som udgangspunkt anses for at opfylde ovennævnte betingelser.

Det er dog nødvendigt at se nærmere på de lokaliteter, der er omfattet af aftalen.

I Højesterets dom var der tale om anlæg til almen belysning af kommunale veje, stier, torve m.v., dvs. belysning af lokaliteter med offentlig adgang. Af samme grund omhandler SKAT-meddelelsen vedrørende dommen kun gadelysydelser.

Det er SKATs opfattelse, at Højesterets dom ikke kan udstrækkes til belysning af lokaliteter, hvor der ikke er offentlig adgang, men kun adgang for f.eks. beboerne i en bestemt andelsboligforening eller en afdeling af denne. Her må beboerne betragtes som den endelige forbruger, ligesom det er tilfældet for de enkelte lejligheder. Tilsvarende gælder lokaliteter, hvor kun andelsboligforeningens viceværter har adgang.

Det skal bemærkes, at ifølge praksis vedrørende udlejningsvirksomhed (SKM2004.500.LSR ) kan energi brugt på fællesarealer og til fællesfaciliteter (elevatorer, ventilationsanlæg m.v.) i en udlejningsejendom, som er frivillig momsregistreret, anses som forbrugt af udlejeren. I den pågældende sag blev energien anset som anvendt som en integreret del af udlejningsvirksomheden, som ikke kunne afgrænses til alene at være de lokaliteter, hvorfra administrationen af udlejningen foregik, men tillige måtte omfatte selve de udlejede ejendomme. Sagen vedrørte ikke forbrug i lokaliteter, hvor der var tillagt den enkelte lejer en eksklusiv brugsret. Ingen del af det pågældende energiforbrug var viderefaktureret til lejerne.

Efter SKATs opfattelse er denne praksis ikke relevant for nærværende sag, hvor der ikke er tale om en udlejer, der kan siges at anvende el, som forbruges i lejernes fællesrum, og som ikke viderefaktureres, som led i sin udlejningsvirksomhed.

Der er i stedet tale om en elinstallationsvirksomhed, som bliver betalt et årligt beløb af en andelsboligforening for at levere el til foreningens ejendomme og drive anlæggene i disse.

På baggrund heraf er det SKATs opfattelse, at X A/S kun vil være berettiget til at få godtgjort elafgiften efter elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, på el indkøbt til drift af belysningsanlæg og elinstallationer på de lokaliteter, hvor der er fuld adgang for både beboere og offentligheden.

For så vidt angår spørgsmål 3 bemærkes, at ventilationen til bygningerne og tekniske anlæg (cirkulationspumper, varmerum m.v.) må antages i betydeligt omfang at vedrøre de lokaliteter, hvor der ikke er offentlig adgang.

Der tages i denne forbindelse ikke stilling til, hvorvidt nogle af de tekniske anlæg måtte være omfattet af reglerne i elafgiftslovens § 11 vedrørende ikke-godtgørelsesberettiget energi til rumvarme.

Det indstilles følgelig, at spørgsmål 1, 3, 5 og 6 besvares med et nej, mens spørgsmål 2 og 4, der vedrører den udendørs belysning og trappeopgange med adgang for offentligheden, besvares med et ja.

Repræsentantens bemærkninger af 21. december 2007 til SKATs indstilling og begrundelse

Repræsentanten fremhæver følgende omkring de faktiske forhold:

Tekniske installationer, herunder ventilation mv. - punkt B i aftalen

• X A/S både styrer disse installationer og har ligeledes adgang til de rum, hvor installationerne er. Derudover har viceværter adgang.

Belysning i pulterrum, kældre mv. og garager - punkt D i aftalen

• X A/S både styrer driften af denne belysning og har ligeledes adgang til pulterrum, kældre m.v. og garager. Derudover har beboerne adgang til pulterrum m.v. og garager, og viceværter har adgang til kældre.

Belysning i affaldsskakter og værksted - punkt E i aftalen

• X A/S både styrer driften af denne belysning og har ligeledes adgang til affaldsskakter og værksted. Derudover har viceværter adgang hertil.

Repræsentanten anfører endvidere, at Højesteret i ovenfor omtalte dom (SKM2005.394.HR ) fastslog, at i de tilfælde, hvor en momsregistreret virksomhed efter aftale med en kommune mod betaling leverer vejbelysning, kan den el, der er forbrugt til at producere vejbelysning, betragtes som forbrugt af den momsregistrerede virksomhed i produktionen.

Højesteret fandt ligeledes, at der ikke i bestemmelsernes ordlyd, forarbejder eller formål er holdepunkter for at begrænse retten til tilbagebetaling til elforbrug, der foregår som led i en særligt kvalificeret produktionsproces.

X A/S er ligeledes en momsregistreret virksomhed, der efter aftale med en andelsboligforening mod betaling leverer belysning og ventilation. Den elektricitet, som er forbrugt til at producere belysning og ventilation er naturligvis forbrugt af den momsregistrerede virksomhed X A/S.

Det er repræsentantens klare opfattelse, at Højesteret slår fast, at den el, der er forbrugt til at producere belysning, skal betragtes som forbrugt af den momsregistrerede virksomhed.

Endelige forbruger

Repræsentanten peger på, at beboerne eller viceværter efter SKATs opfattelse må betragtes som den endelige forbruger af belysning, hvor der ikke er offentlig adgang, men kun adgang for f.eks. beboere i en bestemt andelsboligforening eller en afdeling af denne. Tilsvarende gælder lokaliteter, hvor kun andelsboligforeningens viceværter har adgang.

Repræsentanten hævder, at dette er en total misforståelse af de faktiske forhold, idet X A/S også har adgang, hvilket er en forudsætning for driften af dennes momspligtige virksomhed.

Det er klart, at den endelige forbruger af belysningen som udgangspunkt er beboerne. Dette argument brugte Landsretten også i sin dom i samme sag, SKM2004.109.VLR , hvor retten hævdede, at kommunens borgere måtte anses for de egentlige forbrugere af elektriciteten.

Det samme gør sig ifølge repræsentanten gældende i denne sag, hvor det er irrelevant at se på slutbrugeren af belysningen. X A/S er at sidestille med selskabet i højesteretsdommen, som forbruger elektriciteten til at producere belysning/ventilation mv. til beboerne/boligforeningen. Virksomheden leverer en momspligtig vare i form af belysning og drift af ventilation og forbruger som led heri elektriciteten.

Højesteret har underkendt denne begrundelse og præciseret, at der udelukkende skal ses på den momspligtige virksomheds forhold.

Hos mange virksomheder anvendes lyset (ikke elektriciteten) af andre. Hvis man ser ind ad vinduerne i en forretning eller er i en forretning, bruges lyset i høj grad af kunderne, selvom det er indehaveren af forretningen, der køber elektriciteten samt får godtgjort afgiften på elektriciteten.

Hvorfor kan X A/S få godtgjort elafgift

Ud fra nedenstående mener repræsentanten, at X A/S også er berettiget til at få godtgjort elafgiften af elektricitet til belysning og ventilation:

Krav om offentlig adgang

Repræsentanten mener heller ikke, at der i bestemmelsernes ordlyd, forarbejder eller formål er holdepunkter for at begrænse retten til tilbagebetaling til elforbrug i lokaler, der er til rådighed for offentligheden.

Til sammenligning kan nævnes f.eks. en produktionsvirksomhed, som anvender el til at producere varer i virksomhedens lokaler. Disse lokaler er heller ikke tilgængelige for offentligheden, hvilket heller ikke er en betingelse for godtgørelse af elafgiften.

Hovedbetingelsen for godtgørelse er alene, at virksomheden er momspligtig, og elektriciteten ikke anvendes til rumvarme og varmt vand. Der er ingen tvivl om, virksomheden er forbruger af elektriciteten, også selv om det er virksomhedens ansatte, der bruger denne, og der ikke er adgang for offentligheden i virksomhedens lokaler.

Det samme er tilfældet for X A/S, idet X A/S forbruger el til at producere belysning, ventilation mv. som led i den momsregistrerede virksomhed. X A/S har adgang til samtlige lokaliteter, hvor elektriciteten bruges som led i momspligtig levering af belysning m.v.

Det er korrekt, at højesteretsdommen vedrører belysning på offentlig vej, men det er ingen steder i dommen nævnt, at adgangen til godtgørelse alene gælder for offentlig belysning.

Sammenfatning

X A/S er således berettiget til at få godtgjort elafgiften af hele den forbrugte elektricitet, fordi:

1. X A/S er en momspligtig virksomhed
2. X A/S køber elektricitet
3. X A/S leverer mod betaling belysning og ventilation
4. X A/S har adgang og bestyrer de anlæg, som producerer belysning og ventilation.
5. X A/S er forbruger af elektriciteten.

SKATs bemærkninger til repræsentantens indlæg af 21. december 2007:

SKAT fastholder sin indstilling.

For så vidt angår bemærkningerne om de faktiske forhold er det afgørende efter SKATs opfattelse ikke, at X A/S også har adgang til installationer, pulterrum, affaldsskakter m.v. med henblik på styringen og driften af de leasede installationer og anlæg.

Det afgørende er, at der ikke er adgang for personer udefra, dvs. for offentligheden, til de nævnte lokaliteter.

Herved adskiller sagen sig fra situationen i Højesterets dom, hvor der som nævnt var tale om belysning af kommunale veje m.v. med offentlig adgang.

Det er korrekt, at Højesteret ikke fulgte landsrettens argument om, at kommunens borgere måtte anses som de egentlige forbrugere af elektriciteten til brug for vejbelysningen. Højesteret kommenterede imidlertid ikke eksplicit dette argument ud over at anføre, at det er uden betydning, om der ved beregning af vederlag for levering af vejbelysning er sket overvæltning på aftageren.

Efter SKATs opfattelse skal Højesterets dom ses på baggrund af, at det på veje og andre steder med adgang for alle ikke er muligt eller er vanskeligt at henføre elforbruget til bestemte slutbrugere, der kan nyde godt af belysningen.

Tilsvarende er det ikke muligt at henføre brug af lys i en forretning, hvor der også er adgang for alle, til kunder og forbipasserende. Det er forretningen, der er godtgørelsesberettiget.

I nærværende sag er det imidlertid muligt at henføre den forbrugte elektricitet til nogle bestemte slutbrugere, dvs. andelsboligforeningens beboere/ andelsboligforeningen for så vidt angår de lokaliteter, hvor der, foruden X A/S' ansatte med henblik på driften af anlæggene i rummene, kun er adgang for beboere og viceværter på vegne af andelsboligforeningen.

Skatterådet har på sit møde den 22. januar 2008 tiltrådt SKATs indstilling.