Dokumentets metadata

Virksomhedsophør - afskrivninger - driftsmidler og bygninger

Sagen drejede sig for det første om, hvorvidt sagsøgerens møbelproduktionsvirksomhed var ophørt i indkomståret 2000.Spørgsmålet var navnlig, om produktionsvirksomheden, efter at den sagsøgeren tilhørende fabriksbygning brændte i august 2000, var blevet overført til et litauisk datterselskab.Landsretten lagde til grund, at selskabet efter branden undersøgte forskellige muligheder for at genetablere produktionen i Danmark, men at dette ikke lykkedes. Landsretten henviste endvidere til selskabets regnskaber, hvoraf fremgik, at produktionen ophørte efter branden, samt til at det overfor såvel skatteforvaltningen som Landsskatteretten var oplyst, at produktionen foregik i datterselskabet efter branden. Efter en samlet vurdering af oplysningerne til skattemyndighederne og oplysningerne i årsregnskaberne lagde landsretten herefter til grund, at der fra august til sommeren 2002 ikke var nogen møbelproduktion i det sagsøgende selskab, og at det litauiske datterselskab i samme periode producerede møbler. Under disse omstændigheder ansås møbelproduktionsvirksomheden for at være ophørt, jf. afskrivningslovens § 9, stk. 1. Det forhold, at selskabets direktør og revisor under landsrettens behandling af sagen bestred, at datterselskabet overtog produktionen, kunne ikke føre til et andet resultat.Sagen drejede sig endvidere om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til at foretage afskrivning på nogle bygninger, der ikke var omfattet af branden. Landsretten fandt under henvisning til en af skattemyndighederne foretaget besigtigelse, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at bygningerne blev anvendt erhvervsmæssigt, hvorfor ministeriets frifindelsespåstand også på dette punkt blev taget til følge.

Parter

H1 ApS i likvidation
(Advokat Ole Møller Jespersen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af landsdommerne

Olav D. Larsen, Peter Buhl og Kristian Palmann Jensen (kst.)

Den 15. november 2005 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse om den skattepligtige indkomst for sagsøgeren, H1 ApS i likvidation (i det følgende H1 ApS), for indkomstårene 2000-2002:

"...

Sagen drejer sig om, hvorvidt selskabet er ophørt med at drive virksomhed, med heraf følgende ændringer af afskrivning på driftsmidler og bygninger.

...

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2000

Skattepligtig indkomst

Skatteforvaltningen har ikke godkendt fradrag for afskrivning på driftsmidler med 414.362 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteforvaltningens afgørelse.

Indkomståret 2001

Skattepligtig indkomst

Skatteforvaltningen har anset selskabet for skattepligtig af negativ driftsmiddelsaldo med 13.318.802 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteforvaltningens afgørelse.

Skatteforvaltningen har ikke godkendt fradrag for afskrivning på ejendommen ..., Danmark med 37.827 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteforvaltningen afgørelse.

...

Indkomståret 2002

Skattepligtig indkomst

Skatteforvaltningen har tilbageført selvangivet indtægtsførelse af negativ driftsmiddelsaldo med 4.844.230 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteforvaltningens afgørelse.

Skatteforvaltningen har ikke godkendt fradrag for afskrivning på ejendommen ..., Danmark med 37.827 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteforvaltningens afgørelse.

...

Møde mv.

Selskabets likvidator og selskabet revisor har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler.

Generelle oplysninger

Selskabets formål er at drive fremstillingsvirksomhed og handel indenfor trævareindustrien. Selskabet udlejer endvidere ejendomme til beboelse.

Selskabet drev møbelfabrikation fra selskabets ejendom på ..., Danmark frem til fabrikken brændte den 2. august 2000, hvorefter produktion ophørte. Fabrikken blev ikke genopført.

Selskabet ejer 93 % af anparterne i det litauiske selskab UAB H2, som blev stiftet i sommeren 2000 og registreret den 18. august 2000. Datterselskabet har regnskabsår fra 1. oktober til 30. september. Selskabet har endvidere filialen H1 APS filialas i Litauen, som blev registreret den 6. marts 2002.

Selskabet har regnskabsår fra i. oktober til 30. september.

Selskabet var i indkomståret 2000 ejet med 100 % af direktør A. I indkomståret 2001 og 2002 var selskabet ejet af moderselskabet HH Gruppen ApS, som igen var ejet med 100 % af direktør A.

Ophør af virksomhedsdrift og afskrivning på driftsmidler

Sagens oplysninger

Da selskabets fabrik brændte den 2. august 2000 brændte hovedparten af selskabets driftsmidler og bygninger. Efter branden havde selskabet driftsmidler tilbage til en samlet anskaffelsessum af 290.204 kr.

Den del af selskabets ejendom på ..., Danmark, som blev anvendt til udlejning til beboelse, brændte dog ikke, og udlejning af beboelse fortsatte derfor efter branden.

Som følge af branden fik selskabet i indkomståret 2001 udbetalt erstatning vedrørende varelager på 2.500.000 kr. og vedrørende driftstab på 1.000.000 kr. I indkomståret 2001 indgik selskabet endvidere forlig med forsikringsselskabet vedrørende erstatning for de brandskadede aktiver på i alt 15.796.344 kr. Selskabet indfriede leasingkontrakter for 1.133.057 kr., hvorefter erstatningen for selskabets egne driftsmidler udgjorde 14.663.287 kr. Selskabet fik endvidere udbetalt 8.369.000 kr. som erstatning for bygningerne.

Selskabet genopbyggede ikke fabrikken på ..., Danmark efter branden, idet selskabet ønskede at opstarte produktionen af møbler i Litauen i stedet. Endvidere havde miljømyndighederne meddelt, at fabrikken ikke måtte genopføres på ..., Danmark, da virksomheden lå for tæt på et strandområde.

I sommeren 2000 (indkomståret 2000) stiftede selskabet et litauisk datterselskab - UAB H2 (herefter datterselskabet). I indkomståret 2001 erhvervede selskabet en fabriks- og kontorejendom på lejet grund i Litauen for 606.682 kr.

I marts 2002 blev selskabets litauiske filial - H1 APS filialas (herefter filialen) registreret.

I 2002 købte selskabet en ejendom i ... i Danmark, som blev udlejet til G1. Selskabet købte endvidere produktionsmaskiner til trævareindustrien for 9.302.608 kr., hvoraf der blev solgt for 413.674 kr. Ifølge skatteforvaltningen blev den resterende del til en værdi af 8.888.934 kr. overført til den Litauiske filial i indkomstårene 2002 og 2003, hvilket kun fremgår af toldpapirer.

Efter branden beskæftigede selskabet sig med salg af maskiner til træbearbejdning i Litauen og i meget begrænset omfang med salg af møbler.

Der er fremlagt regnskab for filialen for perioden marts 2002 til 30. september 2002, hvoraf det fremgår, at filialen ikke havde nogen omsætning i perioden. Der er tillige fremlagt regnskab for datterselskabet for perioden i. oktober 2001 til 30. september 2002, hvoraf det fremgår, at datterselskabet havde en omsætning på 5.493.451 kr.

Selskabets revisor har ifølge sagsfremstillingen oplyst følgende om selskabets aktivitet i Danmark på møde med skatteforvaltningen den 3. december 2003:

Selskabet producerede ikke møbler i Danmark efter branden den 3. august 2000. Selskabet har opkøbt brugte maskiner i Danmark, som selskabet har videresolgt til Litauen. Selskabet har købt brugte maskiner til trævareindustrien i Danmark i indkomståret 2002, som blev overført til den litauiske filial i indkomstårene 2002 og 2003.

Ved møde med skatteforvaltningen den 3. december 2003 oplyste selskabets revisor endvidere følgende om aktiviteten i Litauen:

Selskabet har ikke kunnet nå at få registreringspapirerne i orden vedr. den litauiske filial, hvorfor selskabet valgte at lave produktionen i det litauiske datterselskab, idet selskabet allerede havde fået det litauiske datterselskab registreret i Litauen. Det var oprindeligt planen, at det litauiske datterselskab skulle sælge brugte maskiner i Litauen. Kontrakten som er indgået med G2 på 1 mio. kr. / mdr. fra efteråret 2002 er ligeledes tegnet med det litauiske datterselskab. Det var meningen, at produktionen skulle flyttes fra datterselskabet til den litauiske filial.

Ved møde i Landsskatteretten den 12. august 2005 oplyste selskabets hovedanpartshaver, at de møbler, der blev solgt af selskabet i indkomstårene 2001 og 2002, var blevet produceret af det litauiske datterselskab, og at filialens produktion af møbler først startede i marts 2003. Selskabets revisor bekræftede endvidere, at oplysningerne om det litauiske datterselskabs produktion af møbler, som var afgivet til skatteforvaltningen den 3. december 2003 var korrekte, herunder at datterselskabet havde indgået kontrakt med G2 i 2002.

Vedrørende de af selskabet indkøbte maskiner har revisor oplyst følgende til skatteforvaltningen ved møde den 3. december 2003:

Det litauiske datterselskab anvendte selskabets bygninger i Litauen, som selskabet havde erhvervet i 2001. De brugte maskiner, som selskabet overførte til den litauiske filial, blev udlejet til datterselskabet, som dog ikke betalte leje i indkomståret 2002, da de overførte aktiver kun havde været anvendt til at prøveproducere.

Ved møde i Landsskatteretten den 12. august 2005 oplyste selskabet revisor, at det litauiske datterselskab ikke havde lejet hverken bygninger eller driftsmidler af selskabet. Foreholdt oplysningerne fra mødet den 3. december 2003 anførte revisoren, at han ikke havde forklaret således, og at han ikke var bekendt med, hvorfra disse oplysninger stammede. På forespørgsel om, hvilke maskiner datterselskabet anvendte til prøveproduktionen, når nu datterselskabet ellers alene solgte brugte maskiner, oplyste revisoren, at datterselskabet havde egne maskiner til produktion af møbler.

Skatteforvaltningens afgørelse

Selskabet er anset for ophørt med deraf følgende ændringer vedrørende afskrivning af driftsmidler.

...

Selskabets primære virksomhed med møbelproduktion ophørte i forbindelse med branden den 2. august 2000. Denne aktivitet må anses for en særskilt virksomhed, og samtlige driftsmidler må anses for knyttet til denne virksomhed. Det bemærkes, at det forhold, at selskabet fortsat har enkelte driftsmidler i besiddelse efter branden, hverken har betydning for vurderingen af, om virksomheden er ophørt eller vurderingen af, om der er tale om flere virksomheder.

Der kan ikke godkendes afskrivninger på driftsmidler i ophørsåret, jf. afskrivningslovens § 9, stk. 1. Såfremt saldoværdien er positiv ved ophørsårets udgang, videreføres den positive saldo, jf. afskrivningslovens § 9, stk. 2. Når en salgssum/erstatning overstiger den positive saldo, fradrages salgssummen i saldoen indtil den er reduceret til 0 kr., hvorefter det overskydende beløb beskattes, jf. afskrivningslovens § 9, stk. 1 og stk. 5

Herefter godkendes der ikke afskrivning på driftsmidler med 414.362 kr. i indkomståret 2000, og afskrivningssaldoen primo 2001 udgør herefter 1.381.207 kr. I indkomståret 2001 var der en afgang på 36.722 kr. og endvidere modtog selskabet en erstatningssum på 14.663.287 kr., hvorefter saldoen reduceres til 0 kr., og den overskydende sum på 13.318.802 kr. beskattes. Den af selskabet selvangivne negative driftsmiddelsaldo i indkomståret 2002 nedsættes til 0 kr.

...

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at de af selskabet foretagne afskrivninger godkendes, idet selskabet ikke har ophørt driften af virksomheden.

Det litauiske datterselskab beskæftigede sig med salg af træbearbejdningsmaskiner. Salget blev drevet fra datterselskabets ejendom i Litauen, der består af tre lagerbygninger på i alt 3.400 kvm. Aktiviteten i datterselskabet blev startet i vinteren 2001, og frem til den 30. september 2001 omsatte datterselskabet for 1.475.718 kr. vedrørende salg af brugte maskiner og opsavet træ. I perioden 1. oktober 2001 til 30. september 2002 havde datterselskabet i alt en omsætning på 5.487.756 kr., hvoraf de 4.391.322 kr. vedrørte salg af maskiner. Datterselskabet havde på intet tidspunkt omsætning fra salg af møbler.

I efteråret 2001 startede selskabet med at forsøge at registrere den litauiske filial. Formålet med filialen var at starte samme produktion af møbler i Litauen, som den selskabet havde haft i Danmark. Salget skulle ske fra Danmark, til den samme kundekreds, som selskabet havde før branden. Den 18. januar 2001 erhvervede selskabet bygninger i Litauen til brug for filialens produktion. Der blev erhvervet i alt fem bygninger på i alt 14.506 kvm, hvoraf de ca. 10.000 kvm vedrørte produktion og ca. 3.500 vedrørte administration.

For at etablere produktionen i Litauen erhvervede selskabet brugte maskiner. I tidsrummet 19. april 2002 til 3. september 2002 blev der overført maskiner til filialen for 4.124.610 kr. Alle maskiner skulle først afmonteres og derefter opstilles og indkøres i Litauen, og derudover skulle en del maskiner repareres. En stor del af de indkøbte maskiner blev anbragt i den resterende del af ejendommen på ..., Danmark, hvor der blev foretaget eftersyn, reparation og klargøring.

Virksomheden ophørte ikke i indkomståret 2000, hvilket klart fremgår af selskabets regnskab for indkomståret 2002, hvor virksomheden havde en omsætning på 571.441 kr., og hvor der blev købt ejendomme og driftsmidler. Det bemærkes, at selskabet både bevarer ejendom i Danmark og har driftsmidler i behold efter branden. I 2002 og 2003 blev der overført driftsmidler til Litauen. I indkomståret 2003 og 2004 havde virksomheden driftsaktivitet og omsætning. I indkomståret 2003 en omsætning på ca. 750.000 kr. og i indkomståret 2004 på ca. 7.000.000 kr.

Det tog en del tid at etablere produktionen i Litauen, idet filialens produktionsapparat først var klart i sommeren 2003. Det er imidlertid ikke muligt at etablere den samme virksomhed i udlandet med den samme hastighed, som hvis det var i Danmark, og genetableringen af en ny virksomhed i Danmark ville også tage et par år. Det forhold, at det kan tage længere tid at etablere en virksomhed, er således ingen årsag til at bedømme, at virksomheden var ophørt. Der kan herved henvises til Højesterets dom af 16. december 1987, hvor overvejelserne om at køb af en fiskekutter tog mere end 2 år, uden at virksomheden af denne grund blev anset for at være ophørt.

Skatteforvaltningen konkluderer helt fejlagtigt, at virksomheden var ophørt. Virksomheden lå på intet tidspunkt uvirksom hen, og der var i hele perioden stor aktivitet med hensyn til, at virksomheden skulle genetableres, hvilket også er sket. Der var i alle årene omsætning fra salg af møbler og beslægtede områder.

Det bemærkes, at en virksomhed først er ophørt, når de sidste driftsmidler er solgt, hvilket er fastslået i bl.a. Vestre Landsrets dom af 27. juni 2002 og Højesterets dom af 20. august 2002.

Datterselskabet anvendte heller ikke selskabets (filialens) bygninger i Litauen, som påstået af skatteforvaltningen. Datterselskabet havde selv tilstrækkelig ejendom i Litauen. Når datterselskabet og filialen havde samme adresse er der heller ikke noget usædvanligt heri, idet der er godt 11 andre firmaer, der ejer ejendom på samme adresse, ligesom en række virksomheder også har lejet sig ind på adressen, idet der på den pågældende adresse er bygninger på i alt 76.000 kvm. Datterselskabet og filialen havde udelukkende fælles telefoner og telefonbetjening.

Udlejningsdriftsmidler

Skatteforvaltningen anfører, at datterselskabet lejede alle selskabets driftsmidler, selv om halvdelen af selskabets driftsmidler ifølge regnskabet befandt sig i Danmark. Der blev ikke udlejet driftsmidler til datterselskabet, idet datterselskabet havde egne driftsmidler, hvilket også fremgår af regnskabet. Da datterselskabet endvidere ikke drev nogen møbelproduktion, ville selskabet heller ikke have behov for sådanne driftsmidler.

De af selskabet erhvervede maskiner skal modregnes i den negative driftsmiddelsaldo. Der er intet krav om, at driftsmidlerne skal være taget i brug, for at disse kan modregnes i en negativ saldo. Det skal anføres, at en del driftsmidler blev anvendt til prøveproduktion, men det er korrekt, at ca. halvdelen af driftsmidlerne pr. 30. september 2001 var under afmontering i Danmark, og derfor ikke var overført til Litauen.

Selskabets hovedanpartshaver har ved brev af 29. september 2005 oplyst følgende:

Sideløbende med bestræbelserne på at etablere produktionen i Litauen blev selskabets tidligere kunder kontaktet for at se, om der i mellemtiden kunne opnås salg af møbelprodukter. En af disse kunder var G3, som er et G2-ejet selskab. Der var forhandlinger med G3 om levering af borde og skabe. I vinteren overgik forhandlingerne til at være direkte med G2, hvilket resulterede i en foreløbig kontrakt den 16. juni 2003 og en endelig kontrakt den 7. november 2003. Den første sending af møbler blev sendt den 18. september 2003. Det litauiske datterselskab har aldrig indgået nogen aftale med G2 og har aldrig solgt møbler til G2.

Da selskabet ikke selv kunne producere møbler efter branden forsøgte man at opretholde kontakten med kunderne ved at købe møbler af andre producenter i Litauen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I det indkomstår, hvori en virksomhed sælges eller ophører, kan der ikke afskrives på driftsmidler, og fortjeneste eller tab på driftsmidler skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af afskrivningslovens § 9, stk. 1.

Virksomheden med produktion af møbler kan ikke anses for ophørt allerede fordi virksomheden nedbrændte. Imidlertid følger det af sagens oplysninger, at selskabets litauiske datterselskab i en periode mellem august 2000 og sommeren 2003 overtog produktionen af møbler, og herved må selskabets møbelproduktionsvirksomhed anses for at være ophørt.

Herefter kan der ikke afskrives på driftsmidler i ophørsåret, ligesom den negative saldo, der fremkommer ved udgangen af indkomståret 2001 skal indtægtsføres.

Således stadfæstes skatteforvaltningens afgørelse vedrørende afskrivning på driftsmidler.

Afskrivning på bygninger

Sagens oplysninger

Selskabet har opgjort afskrivningsgrundlaget for de tilbageværende bygninger på ..., Danmark til 756.542 kr. Selskabet har afskrevet på bygningerne med 5 % p.a. i indkomstårene 2001 og 2002.

Selskabet har fremlagt tegninger af ..., Danmark før og efter branden, BBR-oplysninger om ejendommen før og efter branden, samt en af revisor udarbejdet specifikation af bygningsarealet.

På ..., Danmark er der foruden de udlejede beboelsesejendomme 4 bygninger.

Selskabet har oplyst følgende om disse bygninger:

Bygning 1 er et lager, der før branden var på 3.590 kvm og efter branden på 406 kvm. Før branden var bygningen en produktionshal i to plan.

Bygning 2 er kantine/kontor, der før branden var på 310 kvm og efter branden på 359 kvm. Bygningen blev ikke berørt af branden, og kontoret anvendes fortsat af administrative medarbejdere. Kantinen over kontoret blev nedlagt og indrettet til bolig for hovedanpartshaveren, når han opholdt sig i Danmark.

Bygning 3 er et lager, der før branden var på 185 kvm og efter branden på 130 kvm. Der er tale om en garage, der efter branden blev anvendt til lager af stole og borde til videresalg.

Bygning 6 er en staklade, der både før og efter branden var på 287 kvm. Bygningen blev anvendt til privat brug.

Skatteforvaltningen besigtigede bygningerne den 3. december 2003, og har i den forbindelse anført følgende:

Bygning 1 står som da det brændte, idet denne er afsveden/sodsveden og er lukket således, at det ikke regner ind. Bygningens stand er så ringe, at det forekommer usandsynligt, at denne har været anvendt til lager.

Bygning 3 er en tidligere garage med port, hvor der står opmagasineret møbler mv. for ejendommens lejere.

Bygning 6 består af en åben staklade, som er lånt ud til privat brug ved hesteindhegning.

Skatteforvaltningen afgørelse

Der er ikke godkendt afskrivning på de fire bygninger.

De bygninger, der efter det oplyste skulle have været anvendt som lager - bygning 1, 3 og 6, kan ikke anses for at have været anvendt erhvervsmæssigt og kan derfor ikke afskrives jf. afskrivningslovens § 14, stk. 1. Bygning 1 er i så ringe stand, at denne ikke kan anses for anvendt erhvervsmæssigt. Bygning 3 antages at have været anvendt som kælderrum for beboelsesdelen også i indkomstårene 2001 og 2002, idet det ikke er dokumenteret, at bygningen har været anvendt til erhvervsmæssig opbevaring. Bygning 6 er lånt ud til privat brug, og anvendes således ikke erhvervsmæssigt.

Kontoret i bygning 2 kan kun afskrives, såfremt kontoret er beliggende i tilknytning til en afskrivningsberettiget erhvervsmæssigt benyttet bygning, jf. afskrivningslovens §14, stk. 2, nr. 2 og stk. 3. Efter branden anvendes kontoret til administration af udlejningsvirksomhed vedrørende beboelse, driftsbygninger og driftsmateriel. Da de øvrige bygninger ikke anses for erhvervsmæssigt anvendt, kan kontoret ikke afskrives som et accesorium. Kantinen i bygning 2 er indrettet til beboelse, hvilket heller ikke kan afskrives, jf. afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 4.

Der kan således ikke godkendes afskrivning på nogen del af bygningerne på ..., Danmark, og afskrivningsgrundlaget nedsættes til 0 kr.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at der godkendes afskrivning på bygningerne som selvangivet.

Skatteforvaltningens vurdering af afskrivningsberettigelsen beror på et besøg på ejendommen den 3. december 2003, efter hvilket skatteforvaltningen drog konklusioner vedrørende årene 2000, 2001 og 2002. Det er korrekt, at lagrene på dette tidspunkt var tomme, hvilket skyldtes, at størstedelen af driftsmidlerne på dette tidspunkt var transporteret til Litauen.

Ejendommen blev efter branden anvendt til at samle driftsmidler, der skulle forsendes til Litauen. Her blev de gennemset, eventuelt repareret og klargjort til forsendelse. Det var store mængder af driftsmidler, der i perioder blev opmagasineret i ejendommen. På længere sigt var formålet at anvende ejendommen til lager af møbler og til salg for virksomhedens produkter i Danmark, når møbelproduktionen var startet i Litauen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Der kan foretages afskrivning på bygninger, der anvendes erhvervsmæssigt, jf. afskrivningslovens §14, stk. 1.

Under henvisning til det af skatteforvaltningen anført, herunder de observationer skatteforvaltningen har foretaget i forbindelse med besøg på ejendommen ..., Danmark den 3. december 2003, findes dette ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at bygning 1, 3 og 6 har været anvendt erhvervsmæssigt i indkomstårene 2001 og 2002. Herefter godkendes der ikke afskrivning på disse bygninger.

Bygninger der anvendes til kontor eller beboelse kan ikke afskrives, jf. afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 1 og 4. Kontorbygninger kan dog afskrives såfremt disse kan anses som accessoriske bygninger, jf. afskrivningslovens § 14, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1.

Bygning 2 indeholder dels selskabets kontor dels en kantine, som efter det oplyste er ombygget til beboelse. Beboelsesdelen kan ikke afskrives, og da kontoret ikke er beliggende i tilknytning til andre afskrivningsberettigede bygninger, kan der heller ikke godkendes afskrivning på bygning 2.

Således stadfæstes skatteforvaltning afgørelse vedrørende afskrivning på bygningerne på ..., Danmark.

..."

Påstande

H1 ApS har herefter under denne sag, der er anlagt den 14. februar 2006, nedlagt påstande om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende:

1. at H1 ApS i indkomståret 2000 er berettiget til at foretage fradrag for afskrivning af driftsmidler med 414.362 kr.
   
   
2. at H1 ApS i indkomståret 2001 ikke skal anses for skattepligtig af negativ driftsmiddelsaldo med 13.318.802 kr., og at H1 ApS har fradrag for afskrivning på den faste ejendom beliggende ..., Danmark.
   
   
3. at H1 ApS i indkomståret 2002 skal indtægtsføre negativ driftsmiddelsaldo med 4.844.230 kr., og at H1 ApS har fradrag for afskrivning fra ejendommen beliggende ..., Danmark, med 37.827 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Supplerende sagsfremstilling

H1 ApS hed tidligere H1X ApS. Det fremgår af årsberetningen i årsregnskabet for 1999/2000, at produktionen ophørte efter branden, og at årets resultat blev et underskud på 883.000 kr. Det fremgår videre, at selskabet i det kommende regnskabsår ville påbegynde nye aktiviteter, som selskabet regnede med ville være underskudsgivende i opstartsfasen. Af årsberetningen i årsregnskabet for 2000/2001 fremgår det, at selskabet i løbet af det kommende regnskabsår i eget regi ville etablere produktion af møbellimtræ i Litauen. Omsætningen var faldet væsentligt i forhold til året før, og årets overskud var hovedsagelig begrundet i udbetalingen af forsikringssummer efter branden. Der var i regnskabsåret ingen egenproduktion i selskabet, men derimod et betydeligt salg af maskiner til udlandet samt salg af råtræ og møbler, herunder stole. Det fremgår af årsberetningen i årsregnskabet for 2001/2002, at årets resultat, som var på -1.272.265 kr., skyldtes, at produktionen af træprodukter først påbegyndtes i slutningen af regnskabsåret.

H1 ApS' filial i Litauen indgik den 16. juni 2003 aftale om produktion og levering af møbler til G2. Aftalens varighed var på 5 måneder, men den blev efterfølgende forlænget, således at den seneste aftale udløb den 11. august 2004.

Af filialens årsregnskab for 2002/2003 fremgår det, at indtægterne består af salg og udlejning af maskiner med henholdsvis 241.031 litas og 46.344 litas og salg af produktion med 47.622 litas.

Det fremgår af datterselskabets årsregnskab for 2002/2003, at indtægten fra salg af produktion udgjorde 1.242.487 litas i forhold til 87.708 litas året før.

I en erklæring af 12. februar 2007 bekræfter G2 Trading AB ved NN, at selskabet ikke på noget tidspunkt har indgået forretningsaftaler med datterselskabet.

Der er mellem parterne enighed om de beløbsmæssige opgørelser i de nedlagte påstande.

Forklaringer

A har forklaret, at han stiftede H1 ApS i 1989 sammen med en partner. Selskabet hed dengang H1X A/S, senere ApS. Midt i 1990'erne overtog han partnerens anparter. Selskabet producerede møbelkomponenter og dele til møbelindustrien. I 1996-1997 flyttede virksomheden til lokalerne på ..., Danmark, og virksomheden begyndte endvidere at producere færdige møbler til G4-koncernen. Selskabet havde i starten 7-8 ansatte, og senere var der ca. 20 ansatte. Produktionsbygningen nedbrændte totalt ved branden den 2. august 2000. Stakladen tog ikke skade. Efter en renovering kunne det øverste lager, kontorerne og beboelsesdelen fortsat benyttes.

I årene før branden eksporterede selskabet brugte maskiner til træbearbejdning til en partner i Litauen, men det gav ikke noget overskud. I 1997-1998 undersøgte han muligheden for at etablere et datterselskab i Litauen, og i 1998 eller 1999 besluttede han at stifte UAB H2. Han ejede 100 % af anparterne, men solgte senere 97 % til H1 ApS. UAB H2 skulle handle med maskiner, møbelkomponenter og råtræ. Selskabet hjalp også kunderne med at afsætte møbler. Selskabet har ikke haft aktiviter, der svarer til aktiviteten i H1 ApS. Der er således ikke produceret møbler eller møbelkomponenter i UAB H2. Regnskabsangivelsen om salg fra produktion vedrørte selskabets savværk.

Efter branden i august 2000 forsøgte selskabet at genopføre bygningerne. De havde kontakt med en arkitekt, der lavede tegninger til nye produktionsbygninger. Forhandlingerne med kommunen om byggetilladelse trak i langdrag, bl.a. som følge af, at der tidligere var indgivet klager mod fabrikken fra nogle naboer. Det endte med, at ministeriet besluttede, at fabrikken ikke måtte genopføres på grund af den kystnære beliggenhed. Det skete ca. 6-9 måneder efter branden. Herefter forhandlede han med kommunen om at bytte til arealer i ..., men hans rådgivere fortalte ham, at det kunne give problemer i forhold til beregningen af erstatningen efter branden. I foråret eller sommeren 2001 havde han kig på en fabrik i ..., men den viste sig at være for stor. Han besluttede derfor at flytte produktionen til Litauen, da mulighederne i Danmark var udtømte, og da han havde fundet en bygning i Litauen til relativt få penge. Det kan godt passe, at købsaftalen blev underskrevet den 18. januar 2001. Det var H1 ApS, der købte ejendommen. I efteråret 2001 købte han produktionsudstyr for ca. 4 mio. kr., der stammede fra en møbelfabrik i ..., som gik konkurs. Udstyret skulle til filialen i Litauen, men det kunne ikke eksporteres, før filialen var registreret, hvilket tog mange måneder. De fleste maskiner blev stående i ..., bl.a. tørrestuer og et fyringsanlæg, mens de mindre effekter blev transporteret til ..., Danmark. Da filialen i Litauen var registreret, blev maskinerne gradvist overført til filialen.

De forretningsmæssige aktiviteter i H1 ApS bestod efter branden i salg af råvarer samt stole og andre møbler fremstillet i Litauen. Stolene var fremstillet af en lille virksomhed, som H1 ApS tidligere havde solgt maskiner til. Stolene var et godt produkt, som de markedsførte i Danmark og Tyskland. Formålet var at bevare kundekontakten. H1 ApS solgte i regnskabsåret 2000/2001 maskiner for ca. 2,8 mio. kr. til UAB H2, der videresolgte maskinerne. Denne aktivitet fortsatte i de følgende år. Han har ikke på noget tidspunkt efter branden været i tvivl om, at han ville fortsætte med at producere møbler. I året efter branden var der ud over ham ansat 3 medarbejdere, nemlig en regnskabsmedarbejder, en sælger og en praktisk medarbejder.

TS har forklaret, at han er statsautoriseret revisor og har haft egen revisionsvirksomhed i ca. 30 år. Han har arbejdet som revisor i Danmark og Litauen. Han har revideret regnskabet for H1 ApS for 2001/2002 og har i den forbindelse set de underliggende bilag. I regnskabet for filialen for 2002/2003 vedrører salg af produktion med 47.622 litas den første produktion i filialen. Det drejede sig om borde til G2. Han har revideret filialens efterfølgende regnskaber, hvoraf det fremgår, at produktionen nu overstiger 2-3 mio. kr. om året. Regnskabet for UAB H2 for 2000 er lavet af selskabets bogholder. "Sales of goods", der fremgår af regnskabet for 2002/2003, dækker over salg af maskiner til træbehandling. "Income for rent of equipment" udgør indtægt fra udleje af maskiner, mens "Sales of production" vedrører salg af træ fra savværket, som datterselskabet havde købt. Der er ikke nogen del af omsætningen, der vedrører produktion af møbler. Datterselskabet fremstillede en overgang nogle limtræsplader, og det er det eneste produkt, der svarer til det, H1 ApS har produceret. Han deltog i et møde med skatteforvaltningen den 3. december 2003 for at forklare nærmere om regnskaberne. Skattevæsenet spurgte, om selskabet havde produktion i Litauen. Han vidste da, at selskabet havde forhandlinger med bl.a. G2, men han har ikke sagt, at datterselskabet overtog produktionen. Han havde sidst været i Litauen i sommeren 2003, og han havde derfor ikke noget nærmere kendskab til forholdene. Han har heller ikke i Landsskatteretten bekræftet oplysningen om datterselskabets produktion af møbler. Han protesterede tværtimod, da han blev foreholdt gengivelsen af sin tidligere forklaring.

Procedure

H1 ApS har gjort gældende, at der ikke foreligger et virksomhedsophør, jf. afskrivningslovens § 9. Det må lægges til grund, at der efter branden i august 2000 blev foretaget en række initiativer for at genopføre produktionsbygningerne og fortsætte produktionen i Danmark, men at dette ikke lykkedes, bl.a. fordi det ikke blev tilladt at genopføre produktionslokalerne på ..., Danmark, og man heller ikke fandt egnede lokaler andre steder i Danmark. H1 ApS startede herefter en produktion i Litauen. I januar 2001 blev der opkøbt ejendomme i Litauen, i slutningen af 2001 kom der maskiner til Litauen, og i 2003 var der for første gang produktion i filialen i Litauen. Der har således løbende været arbejdet med forretningsbegrundede initiativer med henblik på at få produktionen i H1 ApS op at køre igen, hvilket til sidst lykkedes i filialen i Litauen. Der har ikke været produceret møbler i datterselskabet. Datterselskabet har alene drevet et savværk og handlet med maskiner. H1 ApS' produktion af møbler har derfor ikke været overtaget af datterselskabet.

Med hensyn til afskrivning på H1 ApS' bygninger på ..., Danmark har selskabet gjort gældende, at bygningerne også efter branden i august 2000 var omfattet af afskrivningslovens § 14. Bygningerne blev brugt erhvervsmæssigt, idet der i 2002 og 2003 fra bygningerne blev foretaget en række forberedelseshandlinger med henblik på produktion i Litauen. H1 ApS forsøgte at fastholde den hidtidige kundekreds, og denne aktivitet er tilstrækkelig til, at der er foregået erhvervsmæssig udnyttelse af bygningerne, således at der kan ske afskrivning. Skatteforvaltningens besigtigelse er foretaget efter, at de opkøbte maskiner er flyttet til Litauen, og det er formentlig derfor, at bygningerne har fremstået som noget miserable. Bygningerne havde tidligere haft en mere erhvervsmæssig fremtoning.

Skatteministeriet har gjort gældende, at H1 ApS' produktion i 2000 blev overført til datterselskabet, således at virksomheden ophørte. Der kan derfor ikke foretages afskrivning som påstået af H1 ApS, jf. afskrivningslovens § 9. Det har ikke betydning, om H1 ApS' dispositioner har været forretningsmæssigt begrundet. Det fremgår direkte af årsregnskabet for 1999/2000, at produktionen ophørte efter branden, og at selskabet ville påbegynde nye aktiviteter. Det fremgår videre af årsregnskabets balance, at der ikke blev fremstillet produkter i selskabet efter branden. Selskabet har over for skattemyndighederne forklaret, at produktionen blev overført til datterselskabet, da datterselskabet var blevet registreret i Litauen. Forklaringen er bekræftet under Landsskatterettens behandling af sagen. Af årsrapporten for 2001/2002 fremgår det, at produktionen først blev påbegyndt i slutningen af regnskabsåret. H1 ApS har herefter bevisbyrden for, at det forholder sig anderledes. Af datterselskabets regnskaber fremgår det, at der har været en produktion i selskabet, men produktionen er ikke nærmere specificeret, og H1 ApS har ikke fremlagt dokumentation for produktionens karakter, selvom selskabet er blevet opfordret hertil. Det må derfor lægges til grund, at produktionen fortsatte i datterselskabet efter branden, og H1 ApS' virksomhed er dermed ophørt. Selv om virksomheden ikke blev overført til datterselskabet, gøres det gældende, at produktionen er ophørt, da der gik 2 år, før filialen i Litauen fik en produktion i gang. H1 ApS har ikke dokumenteret, at selskabet i denne periode kontinuerligt forsøgte at genetablere produktionen i selskabet.

Med hensyn til afskrivning på bygningerne på ..., Danmark har H1 ApS ikke godtgjort, at bygningerne blev anvendt erhvervsmæssigt efter branden i 2000. Det fremgår af beskrivelsen af bygningerne i forbindelse med besigtigelsen den 3. december 2003, at bygningerne ikke har været anvendt erhvervsmæssigt, jf. afskrivningslovens § 14. Der kan derfor heller ikke ske afskrivning på kontorlokalerne, jf. afskrivningslovens § 14, stk. 3, da kontorlokalerne ingen tilknytning har til andre afskrivningsberettigede bygninger.

Landsrettens begrundelse og resultat

H1 ApS' produktion af møbler på ..., Danmark ophørte ved branden på fabrikken den 2. august 2000.

I overensstemmelse med As forklaring lægger landsretten til grund, at selskabet efter branden undersøgte forskellige muligheder for at genetablere produktionen i Danmark, men at dette ikke lykkedes.

Af årsregnskabet for 1999/2000, som er dateret den 15. december 2000, fremgår det, at produktionen ophørte efter branden, at fabrikken ikke genopføres, og at selskabet i det kommende regnskabsår vil påbegynde nye aktiviteter. I årsregnskabet for 2000/2001 er det anført, at H1 ApS i eget regi vil etablere produktion af møbellimtræ i Litauen, og af årsregnskabet for 2001/2002 fremgår det, at produktionen af træprodukter først blev påbegyndt i slutningen af regnskabsåret.

Det fremgår af skattemyndighedernes oplysninger, at H1 ApS' revisor på et møde med skatteforvaltningen den 3. december 2003 oplyste, at da selskabet ikke kunne nå at få registreringspapirerne vedrørende den litauiske filial i orden, valgte selskabet at lave produktionen i det litauiske datterselskab, som allerede var registreret. Det fremgår endvidere, at oplysningerne blev bekræftet af selskabets hovedanpartshaver på et møde i Landsskatteretten den 12. august 2005, hvor det yderligere blev oplyst, at de møbler, som blev solgt i 2001 og 2002, var produceret af datterselskabet, og at filialens produktion af møbler først blev etableret i marts 2003.

Efter en samlet vurdering af oplysningerne til skattemyndighederne og oplysningerne i årsregnskaberne lægger landsretten til grund, at der fra august 2000 til sommeren 2002 ikke var nogen møbelproduktion i H1 ApS, og at det litauiske datterselskab i samme periode producerede møbler. Under disse omstændigheder anses H1 ApS' møbelproduktionsvirksomhed for at være ophørt, jf. afskrivningslovens § 9, stk. 1. Det forhold, at A og revisor TS under landsrettens behandling af sagen har bestridt, at datterselskabet overtog produktionen, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsretten frifinder derfor Skatteministeriet i relation til H1 ApS' påstande vedrørende afskrivning på driftsmidler.

På ..., Danmark, som er H1 ApS' ejendom, er der - ud over udlejede beboelsesejendomme - 4 bygninger. Det fremgår af besigtigelsen den 3. december 2003, at en bygning er i meget ringe stand efter branden, en bygning bruges til opmagasinering af lejernes møbler, og en bygning er lånt ud til brug ved en hesteindhegning. H1 ApS har ikke heroverfor bevist, at disse bygninger i indkomstårene 2001 og 2002 har været anvendt erhvervsmæssigt, jf. afskrivningslovens § 14, stk. 1, og der kan derfor ikke afskrives på bygningerne i disse indkomstår. Den sidste bygning bruges delvis til kontor. Der kan alene ske afskrivning på kontorbygningen, såfremt denne ligger i tilknytning til andre afskrivningsberettigede bygninger, jf. afskrivningslovens § 14, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1. Da dette ikke er tilfældet, jf. ovenfor, kan der heller ikke ske afskrivning på kontorbygningen. Landsretten frifinder derfor tillige Skatteministeriet i relation til H1 ApS' påstande om afskrivning på bygninger.

Landsretten tager herefter i det hele Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

H1 ApS skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 200.000 kr. Beløbet dækker 1.350 kr. til materialesamling, mens det resterende beløb angår udgifter til advokatbistand. Landsretten har lagt vægt på sagens økonomiske værdi og resultat.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

H1 ApS i likvidation skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 200.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.