Dokumentets metadata

Dokumentets dato:03-12-2003
Offentliggjort:19-12-2003
SKM-nr:SKM2003.585.VLR
Journalnr.:8. afdeling, B-2008-02
Referencer.:Ligningsloven
Dokumenttype:Dom


Fri bil - hovedanpartshaver - bevisbyrde - kørselsregnskab

En hovedanpartshaver skattepligtig af værdi af rådighed over selskabets bil. Der var ikke sammenfald mellem bopæl og selskabets adresse. Sagsøgeren havde for de omhandlede indkomstår fremlagt aftaler med henholdsvis sin ægtefælle og parrets søn om, at disse skulle være chauffører i bilen, og han forklarede, at det var disse personer og en ansat sekretær i selskabet, der disponerede over bilen, der primært skulle anvendes til kørsel for kunstnere i forbindelse med de arrangementer, som virksomheden stod for.Landsretten tiltrådte, at anpartshaveren var skattepligtig af værdi af fri bil, idet landsretten lagde vægt på, at sagsøgeren som hovedanpartshaver havde haft rådighed over selskabets bil, at der ikke var ført kørebog for bilens anvendelse, og at sagsøgeren hverken ved de fremlagte aftaler og erklæringer eller de afgivne forklaringer havde ført bevis for, at bilen ikke havde været benyttet privat.


Parter

A
(advokat Niels Schou)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Jacob Krogsøe).

Afsagt af landsdommerne

Helle Bertung, Eskild Jensen og Lone Drengsgaard (kst.)

Den 5. juli 2002 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse:

Klagen vedrører opgørelserne af indkomsterne på følgende punkt:

Indkomståret 1996
Personlig indkomst

Værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4,

34.983 kr.

Indkomståret 1997

Personlig indkomst

Værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4,

36.574 kr.

Indkomståret 1998

Personlig indkomst

Værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4,

36.574 kr.

Sagen har været forhandlet telefonisk med klagerens advokat, og advokaten har begæret adgang til at udtale sig mundtligt for retten under et retsmøde.

I henhold til bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 27, stk. 3, kan retten undlade at imødekomme en sådan begæring, hvor denne behandlingsform efter forholdene må anses for åbenbart overflødig.

Under henvisning hertil har Landsskatteretten ikke imødekommet begæringen om retsmøde, idet retten anser sagen for tilstrækkeligt oplyst på det foreliggende grundlag.

Det fremgår af sagen, at skatteforvaltningen har foretaget en skatterevision af H1 Management ApS, hvor klageren er hovedanpartshaver, direktør og daglig leder.

Det er ved skatterevisionen vedrørende indkomstårene 1997 og 1998, der dækker regnskabsårene 1. oktober 1996 til 30. september 1997 og 1. oktober 1997 til 30. september 1998 konstateret, at selskabet ejer en personvogn af mærket Ford Granada 2.8 Inj.

Klageren har i perioden 11. oktober 1994 til 22. juli 1999 privat ejet en personbil af mærket Ford Sierra 1.6 OHC.

Klageren har ikke modtaget løn fra selskabet.

Der er den 10. juni 1996 indgået følgende ansættelsesaftale mellem H2, klagerens personlige virksomhed, og B, som er klagerens søn:

"Det aftales hermed mellem H2 og B, at B pr. 02. august 1996 er ansat i vort firma til følgende opgaver.

B står til rådighed som chauffør på såvel hverdage som i weekender, dag og nat i forbindelse med en hver form for kørsel for vort firma. Dette gælder også ved udkald om aftenen/natten.

Ovennævnte kørsel omfatter bl.a.:

Kørsel med direktør A til forskellige arrangementer. Det være sig såvel til møder med foreninger rundt i landet samt kørsel af solister, orkestre samt udenlandske bands m.m., hvor vort firma skønner det nødvendigt.

Kørsel i forbindelse med afhentning af medarbejder i lufthavne samt kørsel af disse rundt i landet til møder, receptioner, pladeudgivelser m.m. i de tilfælde hvor medarbejdere ikke selv har mulighed for at køre.

Kørsel i forbindelse med afhentning af post i postboks, indkøb af alle former for kontorartikler, kørsel til bank, posthuse o.lign.

Til ovennævnte formål benytter B firmaets bil. Bilen tages med hjem til B, således at den står til rådighed for firmaet, og det er aftalt, at firmabilen ikke benyttes til privat kørsel.

Der ud over står B endvidere for alt pr. forsendelse i virksomheden samt alle udsendelser i forbindelse med promotion m.m.

Begyndelseslønnen for ovennævnte er fastsat til 12.000,00 kr. pr. mdr."

B har selvangivet 157.766 kr. i 1997 og 162.683 kr. i 1998 som løn fra H2. B har haft samme adresse som klageren i perioden 1. januar 1998 til i. december 1998.

De stedlige skattemyndigheder har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, for hvert af indkomstårene 1996, 1997 og 1998.

Det er skatteankenævnets opfattelse, at da der ikke foreligger noget kørselsregnskab, påhviler det klageren at løfte bevisbyrden for, at firmabilen ikke har været anvendt til privat befordring i indkomstårene 1996, 1997 og 1998.

Det er nævnets opfattelse, at aftalerne mellem klageren og hans søn, mellem H1 Management og H2 og erklæringen fra JL ikke kan tillægges nogen skattemæssig vægt, og at de fremlagte taxaregninger ikke beviser, at firmabilen ikke har været anvendt til privat befordring.

Klagerens advokat har principalt nedlagt påstand om, at bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 3, lægges til grund, og han har i den forbindelse gjort gældende, at klageren har løftet bevisbyrden for, at den omhandlede firmabil ikke er anvendt til privat kørsel.

Advokaten har henvist til, at der foreligger en rådighedskontrakt, der udtrykkeligt ikke er undergivet begrænsninger, hvorefter der alene sker erhvervsmæssig anvendelse af bilen.

Klagerens godkendte regnskab for de omhandlede år vedrørende hans godkendte taxaudgifter dokumenterer ligeledes, at han ikke har haft kørselsbehov i fritiden, der har været dækket af en brug, som skattemyndighederne postulerer.

Advokaten har endvidere anført, at såfremt skatteankenævnets opfattelse, der går ud på, at forholdet er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, lægges til grund, gør han gældende, at klageren på tilstrækkelig og rimelig vis har dokumenteret, at selskabets bil ikke har stået til rådighed for privat kørsel som postuleret af skattemyndighederne.

Advokaten har i den forbindelse henvist til de nævnte taxaregnskaber og en erklæring af 24. juli 2000 fra JL, hvor følgende anføres:

"Undertegnede erklærer hermed på tro og love, at jeg i årene 1996, 1997 og 1998 har afhentet min direktør A på hans bopæl ..., og kørt ham til kontoret. Som hans sekretær gennem 25 år er det fordelagtigt at holde møde i bilen på vej ind til kontoret angående dagens afvikling, møder m.m.

Ligeledes har jeg ved arbejdstids ophør kørt A til hans bopæl på ..., hvor vi igen kunne benytte transporttiden til at drøfte dagens arbejde. Dette er selvfølgelig ikke gældende på de dage, hvor direktør A har været til møde uden for kontoret og vores chauffør har kørt.

Den nævnte kørsel i min privatbil er ikke fratrukket som kørselsudgifter."

Advokaten har endelig under henvisning til Landsskatterettens kendelse af 20. september 2000 (2-1-1907-632) gjort gældende, at klageren har løftet bevisbyrden, således at skatteankenævnets ansættelse skal tilsidesættes.

Landsskatteretten skal udtale

Det må påhvile klageren som selskabets hovedanpartshaver at afkræfte en formodning om, at selskabets personbil har stået til rådighed for hans private brug. Der henvises i den forbindelse til bl.a. Østre Landsrets dom af 20. november 1998 og Højesterets dom af 11. november 1999 offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999.28 og 1999.919.

Da klageren ikke har fremlagt materiale, der kan sandsynliggøre, at den omhandlede firmabil ikke har stået til rådighed for privat benyttelse, finder retten, at klageren ikke har afkræftet formodningen om, at bilen har stået til rådighed for privat kørsel. Der er herved henset til, at der ikke er ført kørselsregnskab, og at klageren ikke har fraskrevet sig retten til at benytte firmabilen privat. Det tilføjes, at de fremlagte taxaregninger og den fremlagte erklæring fra JL ikke kan anses for tilstrækkeligt til at sandsynliggøre, at firmabilen ikke har stået til rådighed for privat kørsel. Da klagerens rådighed over firmabilen, der har været anvendelig som alternativ til en privat bil, ikke har været indskrænket, er bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 3, ikke anvendelig, og det er derfor med rette, at klageren er anset for skattepligtig af værdi af fri bil efter ligningslovens 16, stk. 4.

Da de påklagede ansættelser er foretaget i overensstemmelse med reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, stadfæstes ansættelserne.

..."

Under denne sag, der er anlagt den 30. august 2002, har sagsøgeren, A, over for sagsøgte, Skatteministeriet, nedlagt påstand om, at As personlige indkomst for indkomståret 1996 nedsættes med 34.983 kr., for indkomståret 1997 nedsættes med 36.574 kr. og for indkomståret 1998 nedsættes med 36.574 kr.

Sagsøgte har påstået frifindelse, subsidiært at ansættelsen af As skattepligtige indkomst for indkomstårene 1996, 1997 og 1998 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Der er for landsretten fremlagt følgende aftale, som H1 Management ApS har indgået med C, der er As tidligere ægtefælle:

"...

Ansættelse aftale af den 06.12.1995.

Det aftales hermed mellem H1 Management ApS og C at C er ansat i vort firma pr. 01. Januar 1996.

Cs arbejdsområde er det overordnede bogholderi som henholdsvis køres fra vort kontor i ... samt vort kontor på ....

Udover det overordnede bogholderi sørger C, fra vores kontor i ..., at ordne udsendelser til agenter, kunder o.lign. samt koordination af vore solo-artister, afvikling af produktioner o.lign.

Endvidere står C til rådighed for kørsel af Direktør A samt de artister der er tilknyttet H1 Management ApS hvilket også gælder transport af disse.

C får firmabilen stillet til rådighed i det omfang der skal køres, uanset tidspunkt på døgnet. Det er aftalt at firmabilen ikke kan benyttes til privat kørsel.

Der er aftalt en løn på kr. 20.000,00 pr. måned.

Den: 8. dec. 1995

Den: 6/12 1995

Sign. C

Sign. A

..."

Der er for landsretten endvidere fremlagt oversigt over udgifterne til taxakørsel for H2 i kalenderårene 1996, 1997 og 1998. Udgifterne var i 1996 8.672 kr., i 1997 10.879 kr. og i 1998 12.552 kr.

Det fremgår af sagsreferatet af 31. juli 2000 fra Skatteforvaltningen, at ansættelsesaftalerne, hvoraf chaufførbeskrivelsen fremgår først er udleveret på et møde den 28. juli 2000.

Forklaringer

A har forklaret, at H2 er en personligt drevet virksomhed. Der er fire ansatte i H2 samt nogle i receptionen. I H1 Management ApS er alene C ansat. De fleste arrangementer, H2 står for, afholdes om aftenen. Der er megen kørsel for kunstnerne, både til og fra lufthavnen og til og fra hotel og spillesteder. Firmabilen føres fortrinsvis af B, der er hans søn, og af JL, men også af C og af kontraktansatte tourmanagers. Den føres aldrig af ham selv. JL tilrettelægger, hvem der skal køre i bilen. Der er to nøglesæt til bilen, hvoraf JL har det ene og B det andet. Bilen holder om natten parkeret enten ved Bs eller ved JLs bopæl, alt efter hvem der sidst har benyttet den. Når en tourmanager skal bruge bilen, henter og bringer den pågældende bilen hos den, hos hvem den holder parkeret. I 11 måneder i 1998 flyttede B efter en samlivsophævelse hjem til sagsøgeren. Bilen holdt i denne periode parkeret ved sagsøgerens bopæl. Han har aldrig selv siddet ved rattet i firmabilen, men nok været med som passager. Han har aldrig foretaget private indkøb, mens han var passager i bilen. Da han i 1995 havde været i branchen i 25 år, besluttede han sig til, at nu havde han kørt nok selv i forbindelse med arbejdet, og derfor ophørte han med selv at føre firmabilen, og det har han overholdt siden. Da det altid er blevet klart tilkendegivet over for personalet, at firmabilen ikke må bruges til privat kørsel, har han ikke anset det for nødvendigt at føre kørselsregnskab eller skriftligt at fraskrive sig retten til at benytte bilen privat. Hans virksomhed udskriver orkesterkontrakter for ca. 50 mio. kr. om året.

JL har forklaret, at hun har været ansat i anpartsselskabet siden 1975. Hun er impressario og kontorleder. Hun har kørt for A såvel i Granadaen som i sin private bil, og de benyttede i sådanne tilfælde køretiden til at drøfte virksomhedens anliggender. Hun og B havde nøgler til firmabilen. Den holdt altid parkeret ved bopælen hos den, der den konkrete dag havde været chauffør, eller som den følgende dag skulle være chauffør. A har aldrig ført Granadaen selv. Den blev kun benyttet til firmakørsel, herunder til at hente og bringe kunstnere. Hun planlagde benyttelsen af Granadaen ved hvert enkelt arrangement, H2 stod for. Der var en klar instruks fra A om, at bilen ikke måtte bruges til privat kørsel. Hun er ikke bekendt med, at dette forbud er blevet overtrådt. A benyttede taxa, når han f. eks. havde arbejdet sent, og vidnet var kørt hjem. I den periode, hvor B boede hjemme hos sin far, kunne bilen være parkeret ved dennes bopæl.

B har forklaret, at han er født i 1975. Han er handels- og kontoruddannet i 1996 hos sagsøgeren og blev herefter fastansat fra 1. august 1996. Han har bl.a. ført Granadaen, når der skulle køres for kunstnere eller for hans far. JL og han havde nøgler til bilen. Det var JL, der tilrettelagde benyttelsen af bilen. Bilen kunne ikke lånes af andre, men han har overladt nøglerne til tourmanagers og tidligere også til sin mor, C, når hun skulle virke som chauffør. Han boede hele 1996 og 1997 på .... Fra 1. januar til 1. december 1998 boede han hos sagsøgeren. Vidnet havde selv nøglen, og hans far benyttede heller ikke bilen i den periode. Hans far har i firmaet givet udtryk for, at han ikke vil bruge Granadaen privat, og at det var en firmabil. Hans far benyttede taxa, når der ikke var nogen til at køre firmabilen for ham. Granadaen blev som regel brugt dagligt, men der kunne være perioder, hvor den ikke blev benyttet.

Statsaut. revisor SK har forklaret, at han blev revisor for A og dennes selskab i 1999. Anpartsselskabet afholder udgifterne ved Granadaen, og H2 refunderer selskabet halvdelen af disse udgifter.

LH har forklaret, at han bl.a. arbejder som tourmanager og i årene 1996-1998 arbejdede for H2. Han fik stillet en Ford Granada til rådighed af firmaet. Det var JL, han indgik aftale med om brugen af bilen. Han hentede og afleverede bilen på Bs bopæl. Han har aldrig oplevet A føre bilen.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at han efter bevisførelsen har løftet sin bevisbyrde for, at bilen aldrig har været benyttet af ham til privat kørsel. Sagsøgeren har ikke selv ført bilen, og han har intet haft at gøre med beslutningerne om, hvem i firmaet der skulle benytte den. Sagsøgeren har endvidere til stadighed tilkendegivet over for de ansatte i firmaet, at bilen ikke måtte benyttes til privat kørsel, og bilen har holdt parkeret hos enten JL eller B, bortset fra den periode i 1998, hvor B måtte bo hjemme. Heroverfor er det ikke afgørende, at sagsøgeren ikke har ført kørselsregnskab.

Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøgeren i kraft sin status som hovedaktionær har haft ubegrænset rådighed over Granadaen, og de indgåede familieaftaler ændrer ikke herved. Det påhviler under disse omstændigheder sagsøgeren at føre bevis for, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel, og et sådant bevis er ikke ført for nogen af indkomstårene. Det må herved tages i betragtning, at der ikke er ført kørselsregnskab, at sagsøgeren efter sin egen forklaring har benyttet bilen indtil 1995, og at chaufføraftalerne først er fremkommet i år 2000.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagsøgeren har som hovedanpartshaver i H1 Management ApS haft rådighed over anpartsselskabets personbil, en Ford Granada 2.8, i forbindelse med driften af H2. Der er ikke ført kørselsregnskab for bilen, og det er hverken ved de fremlagte aftaler og erklæringer eller ved bevisførelsen for landsretten sandsynliggjort af sagsøgeren, at bilen ikke er blevet anvendt til privat kørsel. Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagens omkostninger skal sagsøgeren, A, betale til sagsøgte med 12.000 kr.

Det idømte skal betales inden 14 dage.