Dokumentets metadata

Dokumentets dato:01-10-2007
Offentliggjort:09-10-2007
SKM-nr:SKM2007.710.BR
Journalnr.:BS 9-449/2007
Referencer.:Kildeskatteloven
Dokumenttype:Dom


Fuld skattepligt - bopæl - livsinteresser

Sagsøgeren, som havde meldt flytning til Tyskland og havde erhvervet en møbleret lejlighed i Tyskland, blev efter en konkret bevisbedømmelse anset for ikke at have opgivet sin bopæl i Danmark. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at sagsøgeren rådede over et sommerhus i Danmark, som tidligere havde været benyttet som helårsbeboelse af sagsøgerens søn, samt at sagsøgerens mindreårige datter blev boende i sagsøgerens helårshus, da sagsøgeren etablerede en bopæl i Tyskland. Sagsøgerens søn flyttede endvidere omkring samme tidspunkt ind på ejendommen.Retten fandt endvidere, at sagsøgeren måtte anses for at have haft midtpunktet for sine livsinteresser i Danmark, jf. artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at sagsøgerens børn boede i Danmark, og at sagsøgeren fortsat arbejdede i Danmark.Sagsøgeren blev derfor anset for fortsat at være skattepligtig til Danmark, og Skatteministeriet blev frifundet.


Parter

A

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Per Lunde Nielsen)

Indledning

Hovedproblemet i denne sag er, hvorvidt sagsøgeren, As ubegrænsede skattepligt til Danmark ophørte pr. 1. oktober 2004 ved hans fraflytning til Tyskland. Sagsøgeren og sagsøgte, Skatteministeriet, er uenige om, hvorvidt sagsøgeren bevarede en bopæl i Danmark indtil den 1. juli 2005. Parterne er endvidere uenige om, hvorvidt sagsøgeren i relation til artikel 4, pkt. 2, litra a, og b, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland efter den 1. oktober 2004 måtte anses for at være hjemmehørende i Danmark eller i Tyskland.

Sagen er indbragt for Vestre Landsret den 4. juli 2006 og af landsretten henvist til byretten ved kendelse af 22. februar 2007.

Parternes påstande og anbringender

Sagsøgeren har nedlagt endelig påstand om,

principalt at sagsøgte skal anerkende, at sagsøgerens ubegrænsede skattepligt til Danmark er ophørt med virkning fra den 1. oktober 2004,

subsidiært at sagsøgte skal anerkende, at sagsøgte i relation til artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland skal anses for at være hjemmehørende i Tyskland.

Sagsøgeren har til støtte for sin principale påstand gjort gældende,

Sagsøgeren har til støtte for sin subsidiære påstand gjort gældende, at midtpunktet for sagsøgerens livsinteresser var i Tyskland fra 1. oktober 2004. Sagsøgeren har subsidiært gjort gældende, at der ikke kan tages stilling til, om sagsøgerens centrum for livsinteresser er Danmark eller Tyskland, og at det som følge deraf vil være afgørende, hvor sagsøgeren normalt opholder sig, hvilket er Tyskland.

Sagsøgte har påstået frifindelse og har til støtte herfor gjort gældende, at sagsøgeren har bevisbyrden for, at hans fulde skattepligt til Danmark er ophørt, og at han ikke har løftet denne bevisbyrde. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at han opgav sin bopæl i Danmark. Efter fraflytningstidspunktet rådede han dels over sommerhuset beliggende ... 8, dels over helårsboligen beliggende ... 10. Hans rådighed over helårsboligen er ikke afskåret ved udlejen til KL,

idet

hun var samlevende med hans søn,

idet

hans datter også boede på ejendommen,

idet

han ikke flyttede indbo til Tyskland,

idet

han opretholdt forsikringer hos Codan,

idet

han i Tyskland kun havde en møbleret lejlighed på 51 kvadratmeter, der kun måtte benyttes som "zweiter Wohnsitz",

idet

han efter sine kontooversigter opholdt sig i Danmark i betydeligt omfang efter fraflytningen, og

idet

han fortsat var ansat hos samme arbejdsgiver.

Sagsøgte har endvidere gjort gældende, at Danmark i relation til bestemmelsen i artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten var midtpunkt for sagsøgerens livsinteresser også efter 1. oktober 2004.

Oplysninger i sagen

Sagen er blevet forelagt for retten på grundlag af sagsfremstillingen til en afgørelse af 6. april 2006 fra Skatteankenævnet, hvorved skatteankenævntet stadfæstede en afgørelse af 3. juni 2005 fra skatteafdelingen om, at sagsøgerens fulde skattepligt til Danmark ikke kunne anses for ophørt i forbindelse med fraflytning til Tyskland den 30. september 2004.

Af sagsfremstillingen fremgår blandt andet

"...

4. Sagens faktiske forhold

Klager meldte flytning til Tyskland pr. 01.10.04, men har oplyst, at han fortsat arbejder for G4. I samme forbindelse anmoder klager om en skattefritagelse til G4, hvoraf det fremgår, at han ikke længere er skattepligtig til Danmark fra og med 01.10.04, men at han nu er skattepligtig til Tyskland.

I forbindelse med ovennævnte har klager indsendt en formular med oplysning om bopælsforhold m.v. (bilag 3), hvoraf det fremgår, at han pr. 01.10.04 er flyttet til Tyskland. Det fremgår endvidere, at hans helårsbolig her i landet er lejet ud i 3 år, samt at han sælger sine aktier.

Endvidere har klager indsendt en erklæring om bopæls- og skatteforhold (bilag 4) attesteret af skattemyndighederne i Tyskland den 23.11.04, hvoraf det fremgår, at han er skattepligtig til Tyskland fra den 04.10.04.

Ifølge foreliggende oplysninger har klager ejet ... 8 og 10 siden 1979, og siden 1986 har han boet i ejendommen ... 10.

Ejendommen på ... 10 er et helårshus på 119 m2. Ejendommen på ... 8 er et sommerhus, der efter dispensation benyttes som helårsbolig frem til 30.06.05. Klager har oplyst, at dispensationen blev givet indtil, den nuværende beboer flyttede.

Skatteafdelingen har fået oplyst af Teknisk Forvaltning (BBR-registeret), at dispensationen er givet indtil den nuværende beboer flyttede dog maksimalt til den 30.06.05. Ifølge dispensationsgodkendelsen fremgår det, at der skulle gives skriftlig besked til BBR-registeret, hvis beboeren flyttede, således registeret kunne blive ajourført. Teknisk Forvaltning har dog ikke fået nogen henvendelse fra klager vedrørende dette.

Klagers datter BA har været tilmeldt ... 10 i perioden 13.12.02-07.02.05. BA var 17 år i 2004, hvor klager flyttede til Tyskland.

I perioden 01.08.03 - 30.09.04 lejede klager et værelse i ... 10 ud til KL for kr. 1.000 pr.måned (mundtlig aftale).

Klagers søn CA (23 år i 2004) har været tilmeldt på adressen ... 8 (sommerhuset) i perioden 18.06.04 - 01.10.04. Siden 11.10.04 har CA været tilmeldt på adressen ... 10.

Pr. 01.10.04 har KL lejet ejendommen ... 10 for kr. 4.500 pr. måned plus udgifter til el, varme og vand. Ifølge lejekontrakten (bilag 5) er lejemålet indgået for en tidsbegrænset periode på 3 år og lejemålet er uopsigeligt fra udlejers side.

Fra og med den 11.10.04 har klagers søn været samboende med KL på ejendommen ... 10.

Det fremgår ikke af denne lejekontrakt, at KL har råderet over ejendommen ... 8 (sommerhuset), men klager har oplyst til skatteafdelingen, at hun ved lejemålet af ejendommen ... 10 også har fuld rådighed over sommerhuset ... 8, som hun ifølge klager har planer om at leje ud som feriebolig i sommerferien. Klager har oplyst, at han efter aftale med KL har mulighed for at leje ... 8 til overnatning.

Der foreligger ikke dokumentation for udgifter af flytning af bohave til Tyskland. Ifølge foreliggende oplysninger har klager efter flytning til Tyskland stadig opmagasineret en del af sit bohave i ejendommen, da han ikke har plads til det i lejligheden i Tyskland, der er delvis møbleret.

Ifølge revisor har KL opsagt sit lejemål i 2005, hvorefter ... 10 er udlejet til anden side pr. 01.07.05. Ifølge lejekontrakten for dette lejemål udgør huslejen kr. 5.000 pr. måned + forbrugsafgifter, og lejemålet er indgået for en periode på [3.red.SKAT] år. Det er uopsigeligt fra udlejers side.

Klager har oplyst til skatteafdelingen, at han p.t. er enlig, men at han har gode venner og kolleger i nabolaget i Tyskland, og at de skaber rammen om et godt socialt liv.

Ifølge de foreliggende oplysninger har klager sine børn i Danmark, og før flytningen til Tyskland boede klager sammen med sine børn CA og BA på ... 10, hvor begge børn blev boende efter klagers flytning til Tyskland. CA som sambo med lejeren af ejendommen, og BA som lejer af et værelse i ejendommen.

Disse oplysninger fremgår af brev fra klager til skatteafdelingen modtaget den 30.03.05 (bilag 6).

Før flytningen til Tyskland var klager ansat hos G4, hvilket han også er efter flytningen til Tyskland.

..."

Lejekontrakten mellem sagsøgeren og KL er dateret den 30. april 2004. I lejekontrakten er det lejede angivet som en hel ejendom beliggende ... 10. Arealet er angivet som 119 m2 bestående af 4 værelser. Det fremgår, at lejeren senest den 4. oktober 2004 skal betale et depositum på 4.500 kr. svarende til 1 måneds leje. Lejeren skal endvidere betale 4.500 kr. som forudbetalt leje for 1. oktober 2004 til 31. oktober 2004.

Det fremgår af en skriftlig aftale af 30. september 2004 mellem sagsøgeren og "G1", at sagsøgeren fra 30. september 2004 til ca. 30. marts 2005 langtidslejede en lejlighed i "G2" i Tyskland. Det fremgår af aftalen, at lejeren er bekendt med, at lejligheden kun må benyttes som det andet bosted, og at lejeren skal have et hovedbosted. Lejligheden var på 51 m2. "G2" har ved en skrivelse af 28. november 2006 erklæret, at lejeligheden må benyttes hele året.

Det fremgår af en erklæring af 27. februar 2007 fra "Der Bürgermeister" i Tyskland, at sagsøgeren er registreret med adressen ..., fra 1. oktober 2004 til 1. juli 2005.

Den 1. oktober 2004 afgav sagsøgeren en erklæring om permanent emigration til kommunen og oplyste sin nye adresse til ..., Tyskland.

Den 3. oktober 2004 sendte sagsøgeren en mail til forsyningsvirksomhedernes kundecenter om, at han var fraflyttet ... 10 pr. oktober 2004, og at ejendommen fra samme dato var udlejet til KL.

Pr. 1. juni 2005 lejede sagsøgeren ved en skriftlig lejekontrakt ejerlejligheden ..., Tyskland. Det fremgår af lejekontrakten, at arealet var på 85 m2 bestående af 3 værelser. Det er anført, at blandt andet 2 lædersofaer, 1 spisebord og 6 stole, 1 dobbeltseng samt 1 læder klapstol med fodskammel og 1 lille læsebord af inventaret tilhørte udlejer.

Lejekontrakten, hvorved sagsøgeren udlejede ... 10 til anden side pr. 1. juli 2005 er dateret den 1. juli 2005. Det lejede er angivet som en hel ejendom beliggende ... 8+10. Arealet er angivet som 119 m2 bestående af 4 værelser. Lejeren var NK.

Ved skrivelse af 14. november 2006 meddelte SKAT sagsøgeren, at hans fulde skattepligt til Danmark var ophørt pr. 1. juli 2007 [2005.red.SKAT] i forbindelse med udlejen af ... 8+10 til NK.

Det fremgår af bopælsattester af 18. oktober 2006 fra Folkeregisteret, at sagsøgeren er registreret som udrejst pr. 1. oktober 2004, og at KL er registreret med bopæl ... 10 fra 1. august 2003 til 4. juli 2005.

Det fremgår af en udskrift af 12. december 2005 fra Codan, at sagsøgeren ved aftaledato 1. januar 2006 havde en fritidshusforsikring, en husforsikring, familiens basisforsikring og en knallertforsikring.

Det fremgår af en skrivelse af 16. november 2004 fra Social- og Sundhedsforvaltningen til sagsøgeren, at forvaltningen behandlede en ansøgning fra sagsøgeren om udbetaling af børnefamilieydelse til BA i forbindelse med, at han var flyttet til Tyskland.

Det fremgår af sagsøgerens kontoudskrifter, at han fra sin konto i Danske Bank foretog ca. 84 hævninger i ... området i perioden fra 1. juli 2004 til 1. oktober 2004, men kun ca. 9 hævninger i perioden fra 1. oktober 2004 til 31. december 2004. Det fremgår endvidere, at der i perioden fra 31. oktober 2003 til 21. september 2004 indgik 1.000 kr. månedligt som husleje. Den 4. oktober 2004 indgik der 1.000 kr. som husleje, og den 5. oktober 2004 indgik der 8.600 kr. fra KL.

Forklaringer

Sagsøgeren har blandt andet forklaret, at han blev født i ..., hvor han boede, til han var 18-19 år. Han arbejdede 12 år i G3, hvor han boede rundt omkring. Han vendte tilbage til ... i 1986 og bosatte sig på ejendommen på .... Ejendommen er på ca. 4.000 kvadratmeter. Der er 2 gamle huse på ejendommen. Hans farmor og farfar ejede ejendommen oprindeligt. Det var dem, der fik sommerhuset bygget på nr. 8 i 1927. Sagsøgeren blev skilt i 1998. Han arbejdede som pilot for G4 og mødte i ..., Danmark. I 2004 boede hans 17-årige datter, BA, hos ham. Hun var flyttet ind hos ham 3 år tidligere, da hun var blevet uønsket hos sin mor. Skatteforvaltningen traf i 2004 med virkning tilbage fra 2002 afgørelse om, at man ikke længere ville acceptere sagsøgerens befordringsfradrag, og han blev afkrævet 100.000 kr. i efterskat. Samtidig måtte han påregne fremover at skulle bruge 1/3 af sin indtægt til transportudgifter. Han drøftede spørgsmålet med kolleger. 10-11 af hans kolleger var allerede flyttet til Tyskland. Sagsøgeren havde arbejdet deltids i et stykke tid. Han skulle begynde på fuld tid 1. januar 2005. Han kunne ikke få sit liv til at hænge sammen ved at bo i ..., Danmark. Ved at bo i Tyskland ville han få 100 km kortere til arbejde. Han havde en god ven og kollega, der boede i et boligkompleks i Tyskland. Sagsøgeren var nede at se på en lejlighed i samme kompleks. Hans eneste tilknytning til Danmark var hans 2 yngste børn. Han havde en ældre datter i ..., Danmark. Hans far var død i 1998. Sagsøgeren følte sig fremmed i huset på ... efter skilsmissen. Han havde været igennem en forældremyndighedssag. Han havde ingen omgangskreds i ..., Danmark. Han havde mange overvejelser omkring beslutningen om at flytte til Tyskland. Han var nede at se på ejendomme i Tyskland flere gange. Han havde tænkt sig at købe et hus i Tyskland. Da han ikke lige fandt et passende hus, tog han en lejlighed med den tanke, at det var nemmere at finde et hus, når han først boede i området. Han havde ikke så mange møbler efter skilsmissen. For at undgå at skulle flytte sit indbo først til Tyskland i en lejlighed og så videre til et hus i Tyskland lejede han en møbleret lejlighed og flyttede i første omgang kun sit indbo fra huset på ... til sommerhuset på samme ejendom. Den møblerede lejlighed havde en terrasse på 40 kvadratmeter med udsigt over fjorden. Det var et dejligt sted, og sagsøgeren boede rent faktisk i lejligheden. Det var ikke bare et sted, som han havde pro forma. Han havde ret til at bruge lejligheden som helårsbeboelse. Der var ikke tale om, at han boede i sommerhuset på .... Sommerhuset har ikke termoruder eller centralvarme. Køkkenet er på 2 kvadratmeter. Der er ingen ovn, kun en brændeovn. Der er 2 kogeplader. Man kunne godt bruge det som helårsbolig i en kort periode. Sagsøgeren ville egentlig gerne sælge ejendommen på ..., men børnene havde tilkendegivet, at de gerne ville overtage ejendommen senere, når de var færdige med deres uddannelse. Sagsøgeren følte nærmest ejendommen som en belastning. Hans søn, CAs kæreste, KL, havde i et stykke tid boet sammen med sagsøgeren og BA på ejendommen. CA og KL havde været sammen i ca. 3 år. CA boede ikke i helårshuset, men i sommerhuset indtil 1. oktober 2004, hvor han og KL flyttede sammen i helårshuset. Det havde passet sagsøgeren fint, da han var meget væk på grund af sit arbejde. Han arbejdede 5 dage og havde derefter fri i 4 dage. Ofte blev det kun til, at han havde fri i 3 dage. Da sagsøgeren ville flytte til Tyskland, ville KL gerne leje ejendommen. KL lejede hele ejendommen, selv om der kun står nr. 10 på lejekontrakten. Sagsøgeren anså stedet for at være en samlet ejendom. Det var naturligt, at det blev KL og ikke CA, der lejede ejendommen, idet KL havde boet der i forvejen. CA viste ikke interesse for at leje ejendommen. DM havde lejet sommerhuset fra 1999 og 2-3 år frem. Hun og sagsøgeren var kærester periodevis, og hun var meget hos ham i huset i den tid, hvor hun lejede sommerhuset. KL talte om, at hun ville udleje sommerhuset i ferieperioderne. Det var noget, hun selv bestemte. Sagsøgeren overnattede i sommerhuset, når han besøgte sine børn og KL. Han har ikke overnattet i helårshuset, siden KL begyndte sit lejemål. KL var indforstået med, at sagsøgeren havde nogle møbler stående i sommerhuset, indtil han fik en umøbleret bolig i Tyskland. KL var interesseret i, at sommerhuset var møbleret, hvis det skulle udlejes. Det var ikke hyggeligt i sommerhuset. Der stod mange af sagsøgerens flyttekasser. Sagsøgeren mener, at han måske overnattede 10 gange i sommerhuset i perioden fra 1. oktober til 31. december 2004. Han ringede og aftalte det på forhånd, når han kom på besøg. Hvis der ikke var nogen hjemme, var nøglen lagt frem til ham. Han havde ikke selv en nøgle til sommerhuset. Når han havde overnattet der, lagde han 100 kr. til dækning af udgifterne ved det. KL fik ikke særlige fordele ved lejemålet. Grunden til, at den næste lejer betalte 500 kr. mere om måneden, var den almindelige prisstigning. Sagsøgeren var ikke bekymret over, hvad der ville ske, hvis KLs og CAs forhold ophørte. Han var klar over problemstillingen, idet en af hans kolleger havde lejet sin ejendom ud til sin datters kæreste, hvorefter kæresteforholdet ophørte. Her blev datteren nødt til at flytte fra ejendommen. Sagsøgeren tilbød BA, at hun kunne flytte med ham til Tyskland, men det ville hun ikke. De blev så enige om, at hun skulle have sin egen lejlighed, og hun blev skrevet op til en lejlighed i boligforeningen. Hun og KL aftalte, at hun kunne leje et værelse af KL for 1.000 kr. månedligt, medens hun ventede på en lejlighed. Lejebeløbet blev betalt ud af det månedlige beløb, som sagsøgeren gav BA. Sagsøgeren betalte ikke for forbruget på ejendommen efter 1. oktober 2004. Der blev betalt et par udgifter over hans betalingsservice, inden han fik det standset. Han mener, at han afregnede dette med KL ved det økonomiske opgør efter lejemålets ophør. Han mener, at han og KL havde et økonomisk mellemværende vedrørende 600 kr., men han husker ikke om hvad. Det har vist sig at være en god beslutning, at han flyttede til Tyskland, og han har ingen planer om at vende tilbage til Danmark. Han gik fra starten ud fra, at det var en permanent flytning. Han fik en større lejlighed fra 1. juni 2005.

KL har som vidne blandt andet forklaret, at hun havde lejet et værelse hos A i forbindelse med, at hun gerne ville flytte hjemmefra. Hun havde fortalt CA, at hun gerne ville flytte, hvorefter CA kom og spurgte fra A, om hun havde lyst til at bo på hans ejendom. Det kan godt passe, at det var i 2003. A var meget væk fra ejendommen på grund af sit arbejde, men det var ikke for at passe BA, at vidnet boede der. Senere kom A og sagde, at han gerne ville flytte til Tyskland. Det var i foråret 2004. Vidnet havde ikke lyst til at flytte fra ejendommen, som er et dejligt sted. Vidnet syntes, at det var spændende at kunne leje ejendommen. Hun lejede hele ejendommen med både gæstehus og helårshus. Hun kunne selv bestemme, hvad hun ville med ejendommen. Hun regnede med, at hun kunne tjene penge ved at leje gæstehuset ud i ferieperioderne. Da hun overtog lejemålet, havde A ikke længere nøgle til husene. Han overnattede i gæstehuset, når han var på besøg. Så lagde han 100 kr. til tilskud. Vidnet syntes, at det var meget rart at få et tilskud til studierne. Det var ikke ret ofte, at A var på besøg i efteråret 2004. Hver gang ringede han først og spurgte, om han måtte komme. Vidnet husker ikke, hvorfor hun betalte 9.600 kr. og ikke kun 9.000 kr. til ham, men mener, at de havde et eller andet mellemværende. Vidnet og BA aftalte, at BA i første omgang kunne blive boende på sit hidtidige værelse. BA ledte efter en lejlighed, fordi hun gerne ville bo for sig selv. Hun betalte 1.000 kr. månedligt for værelset. Det var ikke A, der opsagde lejeaftalen med vidnet. Det var vidnet, der syntes, at det var et for stort arbejde at passe ejendommen. Haven er en mindre park med en sø. Hun og CA købte i stedet en andelsbolig. CA havde boet i gæstehuset, indtil A flyttede til Tyskland.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand yderligere anført, at det efterfølgende forløb viser, at sagsøgeren fra begyndelsen havde til hensigt at opgive sin bopæl i Danmark og flytte permanent til Tyskland. Der er intet grundlag for at anse sagsøgerens lejekontrakt med KL for at være pro forma. Skiftet i hyppigheden af sagsøgerens hævninger på sin konto i ... området viser tydeligt, at han ændrede sit mønster pr. 1. oktober 2004.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand yderligere anført, at sommerhuset ikke var omfattet af sagsøgerens udleje til KL. Sagsøgtes rådighed over sommerhuset må anses ensbetydende med en bopæl i Danmark, når den sammenholdes med de øvrige omstændigheder i sagen, herunder at hans børn boede i helårshuset. Sagsøgerens bevisbyrde for, at han var afskåret fra at råde over helårshuset ved udleje, skærpes, når udlejen skete til hans søns kæreste og samlever.

Rettens begrundelse og resultat

Det fremgår af sagen, at sagsøgerens udleje til KL efter den skriftlige lejekontrakt ikke omfattede sommerhuset beliggende ... 8. Sommerhuset havde tidligere været benyttet som helårsbolig af både DM og sagsøgerens søn. Sagsøgeren har forklaret, at han efter 1. oktober 2004 havde sine møbler stående i sommerhuset, og at han overnattede i det, når han besøgte sine børn. Han har endvidere forklaret, at det skete ca. 10 gange i perioden fra 1. oktober 2004 til 1. januar 2005. Når dette sammenholdes med, at sagsøgeren har forklaret, at han arbejdede 5 dage og derefter havde 3-4 dage fri, må det konstateres, at sagsøgeren i den sidste del af 2004 kom til ejendommen de fleste gange, han havde fri. Sagsøgerens 17-årige datter blev boende i helårshuset, da sagsøgeren etablerede en bopæl i Tyskland, og sagsøgerens søn flyttede omkring samme tidspunkt ind i ejendommen. Sagsøgeren har forklaret, at han opfattede sommerhuset og helårshuset som beliggende på samme ejendom. Under de omstændigheder finder retten ikke, at sagsøgeren har godtgjort, at han opgav sin bopæl i Danmark allerede den 1. oktober 2004.

I relation til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland finder retten, at sagsøgeren må anses for at have haft midtpunktet for sine livsinteresser i Danmark også efter 1. oktober 2004. Retten lægger herved vægt på, at hans 17-årige datter, som hidtil havde boet hos ham, boede i ... sammen med sin lidt ældre bror og dennes kæreste, og at sagsøgeren arbejdede i Danmark. Sagsøgeren kan derfor ikke anses for at have været hjemmehørende i Tyskland.

Sagsøgeren var herefter fortsat skattepligtig til Danmark efter 1. oktober 2004, og sagsøgtes påstand om frifindelse tages til følge.

De fastsatte sagsomkostninger vedrører sagsøgtes udgift til advokatbistand inkl. moms.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale 25.000 kr. til sagsøgte i sagsomkostninger.