Dokumentets metadata

Værdi af bolig i Frankrig

En ejer af en fast ejendom i Frankrig, der var erhvervet i 2001, skulle betale ejendomsværdiskat af boligværdien for 2001 fra anskaffelsestidspunktet og indtil 1. august, hvor skatteyderen blev hjemmehørende i Frankrig. Ved skatteberegningen skulle der gives lempelse efter exemption, gl. metode. For det resterende tidsrum frem til udgangen af 2003 skulle der ikke ske beskatning af værdien af boligen.

Klagen vedrører værdi af en bolig i Frankrig, hvori klageren har en ejerandel på 99 %.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteforvaltningen har for hvert af indkomstårene 2001, 2002 og 2003 ansat værdi af fri bolig vedrørende en ejendom i Frankrig til 588.907 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 9.

Landsskatteretten finder, at klageren i indkomstårene 2001, 2002 og 2003 ikke skal beskattes af værdien af fri bolig vedrørende en ejendom i Frankrig.

Landsskatteretten finder endvidere, at klageren skal betale ejendomsværdiskat af boligværdien af ejendommen i Frankrig i indkomståret 2001 i perioden fra anskaffelsestidspunktet og indtil den 1. august. Ved ejendomsværdiskatteberegningen for indkomståret 2001 skal der gives lempelse efter anvendelse af exemption (gammel metode).

Skatteforvaltningen vil foretage den talmæssige opgørelse.

Klageren ejer sammen med B ApS det franske ejendomsselskab SCI C i forholdet 99:1. Dette SCI (Société Civile Immobilière) ejer en ejendom, X, i Frankrig.

Ifølge oplysninger fra de franske skattemyndigheder er SCI C et civilt ejendomsselskab. SCI´et er stiftet den 3. januar 2001, og 99 andele ejes af klageren og 1 andel ejes af B ApS. SCI´et har den 16. marts 2001 erhvervet en villa på 187 m² med 10 værelser for 762.245 EUR. Villaen er stillet gratis til rådighed for klageren og B ApS. Der står "klagerens efternavn" på dørtelefonen. SCI´ets indkomst er selvangivet til 0 kr.

B ApS blev stiftet den 4. september 2000 af D ApS, som er ejet af E. B ApS har adresse hos F i Danmark, der er drevet af klagerens ægtefælle, G. Selskabets administrator er G. Selskabets eneste aktivitet i perioden er lån ydet af D ApS og videreudlån af samme lån til SCI C, som i 2001 har købt en ejendom i Frankrig.

Ifølge regnskaberne for B ApS for 2001, 2002 og 2003 har selskabet et lån i euro på 7.463.184 kr. og et udbyttegivende gældsbrev på 7.468.614 kr. Ifølge kreditaftale underskrevet den 25. december 2000 har D ApS givet en løbende kredit på op til 1 mio. euro (kurs ca. 7,5). Kredittager er G og B ApS. Lånet skal ifølge aftalen anvendes til videreudlån til SCI C/A's erhvervelse (herunder købsomkostninger, istandsættelse, møblering etc.) af ejendommen X.

Ifølge aftalen forrentes lånet ikke, og det er uopsigeligt fra kreditgivers side. Afhændes ejendommen, før lånet afvikles, er kreditgiver berettiget til ejendommens værditilvækst. Er lånet delvis afviklet, er kreditgiver berettiget til en forholdsmæssig andel af salgsprovenuet. Det fremgår ikke af låneaftalen, at kreditgiver får andel i en eventuel værditilvækst, såfremt lånet er afviklet inden ejendommen sælges. D ApS har håndpant i samtlige selskabsandele i B ApS og i SCI C, ligesom D ApS har transport i videreudlånet.

Såvel lån som videreudlån er foretaget uden forrentning og på særlige vilkår.

Ifølge folkeregisteroplysningerne flyttede klageren den 30. april 2005 fra Danmark til Frankrig.

Landsskatteretten har i kendelse af 25. januar 2007 vedrørende B ApS anset selskabet for at have rådighed over 1 % af ejendommen og for at skulle indtægtsføre en leje svarende til en markedsleje for denne rådighed. Retten har endvidere fundet, at der ikke var forhold, som kunne ændre på det skøn over lejeindtægten, som skattemyndigheden havde foretaget.

Værdi af fri bolig vedrørende ejendommen i Frankrig er for hvert af indkomstårene 2001, 2002 og 2003 ansat til 588.907 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 9.

Klageren har rådighed over en bolig i Frankrig. Ejendommen i Frankrig er anskaffet for i alt 762.265 euro. Da der samlet til ejendommen er lånt i alt 1.000.000 euro, skønnes det, jf. skattekontrollovens § 6, stk. 1, jf. § 6, stk. 6, jf. § 5, stk. 3, at 100.000 euro er anvendt til møblering m.v. Restbeløbet anses skønsmæssigt at være anvendt til istandsættelse af ejendommen.

Lejeværdi for andel af ejendommen ansættes skønsmæssigt til en andel af anskaffelsessummen i mangel af andre oplysninger. Værdi af fri bolig opgøres efter ligningslovens § 16, stk. 9, og beskattes som personlig indkomst med bidrag, jf. personskattelovens § 3, stk. 1. Lejeværdien er beregnet således:

8 % heraf udgør 594.856 kr., hvoraf klagerens andel udgør 99 %, eller 588.907 kr.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er hjemmel til at statuere beskatning af fri bolig med udgangspunkt i hovedaktionærreglerne.

Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført, at klageren ejer en fransk ejendom for 99 %´s vedkommende via et SCI (Société Civile Immobilière), hvilket på dansk er et ejendomsinteressentskab. Når B ApS ejer 1 % af interessentskabet, er årsagen udelukkende, at der skal være mindst to indehavere af et SCI. I Danmark er reglerne de samme som i Frankrig, idet der er tale om skattemæssigt fuld transparens. Eksempelvis kan nævnes, at fysiske personers ejendomsavance kun kan beskattes i bopælslandet efter den fransk-danske dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvilket også gælder for SCI-andele ejet af fysiske personer.

Når SCI er så udbredt, skyldes det muligheden for overdragelser uden 6-7 % omkostninger til tinglysning og notar m.v. samt det forhold, at man i arveretlig henseende anser andelene i SCI´et for at være løsøre og derfor ikke undergivet fransk ret, hvorved der kan spares betydelige boafgifter.

Klageren ejer således personligt 99 % af den franske ejendom, hvilket udelukker en fri bolig beskatning. Klageren afholder alle udgifter til huset og benytter det til helårsbeboelse sammen med sin ægtefælle. B ApS har ikke rådighed over ejendommen. Den ved skatteberegningen fremkomne ejendomsværdiskat skal eksemptionslempes, hvorimod ligningslovens § 16, stk. 9, ingen relevans har for klageren. Klageren har lånt pengene til ejendommen fra tredjemand på vilkår, der nærmest er i overkanten af normale markedsvilkår, da tilbagebetalingsforpligtelsen ikke kun udgør lånebeløbet, men lånebeløbet med tillæg af den procentmæssige værdistigning på ejendommen.

Skatteankenævnet har i øvrigt ved kendelse af 30. juni 2006 vedrørende et bindende ligningssvar fastslået, at klageren fra den 1. august 2001 som følge af den dansk-franske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 4, stk. 1 og 2, har sit skatteretlige domicil i Frankrig. Skatteankenævnet har begrundet afgørelsen med, at klageren siden 4. august 2001 har haft bopæl i både Danmark og Frankrig, og dermed har haft domicil i begge lande, men at klagerens centrum for livsinteresser i hele perioden har ligget i Frankrig, hvorfor klageren i relation til den dansk-franske dobbeltbeskatningsoverenskomst må anses for domicileret i Frankrig.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det lægges til grund, at klageren i indkomstårene 2001, 2002 og 2003 har været fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Klageren ejer 99 % af SCI C, som i 2001 købte ejendommen X i Frankrig. SCI C er et fransk Société Civile Immobilière. Det lægges til grund, at der er tale om et ejendomsinteressentskab, som i lighed med et dansk interessentskab er et i skatteretlig henseende transparent skattesubjekt.

Klageren må således anses for personligt at eje 99 % af ejendommen, som hun ifølge det oplyste har anvendt til helårsbeboelse sammen med sin ægtefælle, og hun skal derfor som udgangspunkt betale ejendomsværdiskat af boligværdien af ejendommen, jf. ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 1.

For personer omfattet af kildeskattelovens § 1 omfatter pligten til at betale ejendomsværdiskat også ejendomme beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, jf. ejendomsværdiskattelovens § 2, stk. 1, 2. pkt. Er en sådan person efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, skal denne dog kun betale ejendomsværdiskat af fast ejendom beliggende i Danmark, jf. ejendomsværdiskattelovens § 2, stk. 1, 3. pkt.

Det lægges på baggrund af skatteankenævnets kendelse af 30. juni 2006 til grund, at klageren i henhold til den dansk-franske dobbeltbeskatningsoverenskomst er skattemæssigt hjemmehørende i Frankrig fra den 1. august 2001.

Ejendommen X, Frankrig, er derfor i perioden fra anskaffelsestidspunktet og indtil den 1. august 2001 omfattet af ejendomsværdiskattelovens regler, jf. lovens § 4, stk. 1, nr. 11. Som beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten anvendes handelsværdien af ejendommen pr. 1. januar i indkomståret, jf. den dagældende bestemmelse i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 3.

Da SCI C købte ejendommen i 2001, og da SCI´et lånte i alt 1.000.000 euro til køb m.v. af ejendommen, finder retten, at ejendommens handelsværdi i de omhandlede indkomstår passende kan ansættes til 1.000.000 euro, eller 7.435.700 kr.

Klageren skal derfor betale ejendomsværdiskat af boligværdien af ejendommen i Frankrig i indkomståret 2001 i perioden fra anskaffelsestidspunktet og indtil den 1. august, mens klageren ikke skal betale ejendomsværdiskat af boligværdien af ejendommen i Frankrig i perioden fra 1. august til 31. december 2001 og i indkomstårene 2002 og 2003.

I henhold til artikel 3 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 8. februar 1957 mellem Danmark og Frankrig kan indtægter af fast ejendom alene beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende. Ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 20 kan ordinære formueskatter af den i artikel 1 omhandlede art kun udskrives af den stat, som ifølge overenskomstens bestemmelser har beskatningsretten til indtægt, som hidrører fra den pågældende formue.

Ejendomsværdiskatten har i relation til dobbeltbeskatningsoverenskomster status som en partiel formueskat.

Da Frankrig har beskatningsretten til indtægter af fast ejendom beliggende i Frankrig, skal Danmark herefter i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 19, stk. 1, jf. artikel 3 og artikel 20, ved ejendomsværdiskatteberegningen for indkomståret 2001 give lempelse efter anvendelse af exemption (gammel metode).

Afgørelserne for indkomstårene 2001, 2002 og 2003 ændres i overensstemmelse hermed. Skatteforvaltningen anmodes om at foretage den talmæssige opgørelse.