Dokumentets metadata

Vedligeholdelsesudgifter - dokumentationskrav vedrørende udgiftsbilag

Et selskabs udgiftsbilag i form af dags dato kvitteringer ansås uanset de gennemførte ændringer af bogføringsloven ved lov nr. 1006 af 23. december 1998 ikke for at opfylde kravene til et grundbilag, og skattemyndighederne havde derfor været berettiget til at nægte fradrag for de pågældende udgifter.

A ApS’s klage for indkomståret 2000 vedrører bl.a. følgende forhold:

Regning på 2.000 kr. vedrørende spartling af baggrund er indeholdt i vedligeholdelse lokaleomkostninger. Da der ikke kan oplyses navn og adresse på leverandøren af arbejdet er der nægtet fradrag for udgiften.

Regning på 3.500 kr. vedrørende montering af skinnesystem er indeholdt i indretningsudgifter af lejede lokaler 139.203 kr. Da der ikke kan oplyses navn og adresse på leverandøren af arbejdet er der nægtet fradrag for udgiften.

Sagens oplysninger

Selskabet har ifølge skattemyndighedens sagsfremstilling lejet lokaler til brug for virksomheden og i den anledning afholdt 2 udgifter, for hvilke der er nægtet fradrag, fordi navne og adresser på leverandørerne ikke kan oplyses af selskabet.

Skattemyndighedens afgørelse

For så vidt angår de ikke godkendte fradrag på 2.000 kr. og 3.500 kr. er nægtelsen af fradragene begrundet med, at da leverandørerne af de udførte arbejder ikke kan oplyses, kan der ikke gives fradragsret i henhold til gældende skattepraksis.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har til støtte for godkendelse af det selvangivne anført følgende:

”Ad ej godkendt fradrag på udgifter til spartling kr. 2.000 og ej godkendt fradrag på montering af skinnesystem kr. 3.500.

Der foreligger bilag i form af dags dato kvitteringer.

Skatteforvaltningen har i forbindelse med besøg i virksomheden set at de pågældende opgaver er udført.

Der er således ikke tvivl om at arbejdet er udført.”

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Vedrørende spørgsmålet om opfyldelse af kravene til det underliggende bilagsmateriale bemærkes, at den tidligere bogføringslov var gældende indtil 1. juli 1999. I § 11, stk. 4, i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 fremgik følgende mindstekrav til grundbilag:

• Sælgers henholdsvis købers navn og adresse.
• Leverancens eller ydelsens art, omfang og beløb.
• Dato for udstedelsen.
• Eventuelt fakturanummer eller tilsvarende identifikation.

Bogføringsloven blev ændret ved lov nr. 1006 af 23. december 1998. Told- og Skattestyrelsen efterlyste i et høringssvar til lovforslaget et specificeret krav til indholdet af et grundbilag, idet der alene i lovforslaget var generelle indholdskrav. Styrelsen fik følgende bemærkninger:

”Lovforslaget er mere en rammelov i forhold til den tidligere bogføringslovgivning, og den skal derfor udfyldes ved vejledning. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen arbejder på en vejledning om lovforslaget. Med hensyn til det anførte om indholdet af et grundbilag, henvises til ordlyden af § 4: ”Ved bilag forstås enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen…”. Med denne formulering opnås et bilagskrav, som følger med tiden og ikke nødvendigvis skal justeres ved fremkomsten af nye transaktionstyper.”

Efter rettens opfattelse giver formuleringen ”enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen” ikke grundlag for at antage, at der ikke som hidtil gælder nogle helt basale mindstekrav til et grundbilag. Lovgiver har blot ikke ville lægge sig fast på nogle krav, der skal justeres ved fremkomsten af nye transaktionstyper.

I nærværende sag er selskabets eneste dokumentation for udgifternes strengt erhvervsmæssige karakter 2 udbetalingsbilag – i form af dags dato kvitteringer, der ikke opfylder de krav, der med rimelighed kan stilles til et grundbilag. Der foreligger således ikke nogen eksterne bilag fra navngivne personer/virksomheder, der kan bekræfte, hvad udbetalingerne dækker over. Det er således ikke muligt for skattemyndighederne – længe efter at ”arbejdet” er udført – at foretage nogen form for kontrol heraf.

Retten er derfor af den opfattelse, at skattemyndigheden har været berettiget til at nægte fradrag for de omhandlede udbetalinger, idet der ikke foreligger dokumentation for, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden.