Dokumentets metadata

Dokumentets dato:23-09-2003
Offentliggjort:06-10-2003
SKM-nr:SKM2003.422.LR
Journalnr.:99/03-4355-00286
Referencer.:Skattestyrelsesloven
Dokumenttype:Afgørelse


Omgørelse - rette indkomstmodtager

Ligningsrådet blev anmodet om at behandle en klage over et afslag fra den skatteansættende myndighed på en anmodning om omgørelse af en indtægtspost for udført revisionsarbejde. Indtægten var tidligere blevet ført som en indtægt for et selskab. Dette havde den skatteansættende myndighed underkendt, med henvisning til, at der var tale om en personlig indkomst, som skulle indtægtsføres hos selskabets fysiske eneejer. På den efterfølgende anmodning fra den fysiske eneejer af selskabet om omgørelse af dispositionen meddelte Ligningsrådet afslag.


Den kommunale skatteforvaltning flyttede en indtægt for udført revisionsarbejde fra et selskab (selskab A) til selskabets eneejer (C) personligt. Samtidig blev beskatningen i selskab A opretholdt som tilskud fra C.

Baggrunden for skatteforvaltningens flytning af indtægten var, at personen (C) som eneejer i selskabet havde ladet dette selskab udføre arbejde for et andet selskab (selskab B), hvor C tillige var direktør, medindehaver og oppebar lønindkomst. Der blev herved henvist til, at indkomst modtaget i ansættelsesforhold er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, og som sådan skal behandles som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Den skatteansættende myndighed blev herefter anmodet om omgørelse i henhold til skattestyrelseslovens § 37 C, derved at selskab A skulle betale indtægten til C, således at selskab A ikke blev tilskudsbeskattet af beløbene.

I relation til betingelserne for omgørelse i skattestyrelseslovens § 37 C blev det fra C:

- for det første anført, at der ved udbetaling af løn til C fra selskab A ikke blev tale om nogen skattebesparelse. Ved udbetaling af udbytte til C fra selskab A var den samlede beskatning 60%, idet C i forvejen havde aktieindkomst over progressionsgrænsen, eller minimalt mindre end nuværende topskat. At dispositionen ej heller i overvejende grad havde været båret af hensyn til at udskyde skatter eller afgifter fremgår ligeledes af det faktum, at midlerne udbetaledes fra selskab B til selskab A. Skattebyrden af midlerne i de to selskaber var identiske.

- for det andet anført, at der var tale om utilsigtede skattemæssige virkninger, som var væsentlige. Dette med henvisning til, at den samlede beskatning efter skatteforvaltningens afgørelser var på over 100%. Endvidere pegedes der på, at der ikke kunne stilles krav om, at konsekvenserne kunne eller burde have været forudset.

- for det tredje anført, at dispositionen var lagt klart frem for myndighederne, idet der var indsendt regnskaber for begge selskaber, der var udstedt fakturaer, der var foretaget momsafregning, og ingen af dispositionerne var omkvalificeret eller indarbejdet i større poster med eventuelt misvisende betegnelser i regnskaberne. Omsætningen i de to regnskabsår i selskab A var udelukkende arbejde udført for selskab B.

- for det fjerde anført, at de privatretlige virkninger af omgørelsen var enkle og overskuelige, idet omgørelsen kun forudsættede en likviditetsoverførsel fra selskab A til C.

- for det femte anført, at alle parter kunne tiltræde omgørelsen, idet den alene vedrørte C og denne som eneejer i selskab A.

Den skatteansættende myndighed meddelte afslag på ansøgningen om omgørelse.

Told- og Skattestyrelsen fandt i sin indstilling til Ligningsrådet, at dispositionen havde haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der var væsentlige. En samlet beskatning på over 100% må vel alt andet lige betragtes som væsentlig.

Hertil kom, at der - således som bestemmelsen i § 37 C er formuleret - næppe kunne stilles krav om, at konsekvenserne kunne eller burde være forudset. Eftersom C utvivlsomt ikke havde tilsigtet at ende op med en beskatning på over 100%, fandt Told- og Skattestyrelsen, at dispositionen utvivlsomt havde haft utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Told- og Skattestyrelsen fandt tillige, at de privatretlige virkninger af ændringen af dispositionen var enkle og overskuelige, og bemærkede tillige, at den part, der skatteretligt ville blive berørt af en tilladelse til omgørelse, havde tiltrådt omgørelsesanmodningen.

Told- og Skattestyrelsen fandt imidlertid, at dispositionen i overvejende grad havde været båret af hensyn til at udskyde betaling af skatter. Styrelsen lagde i den forbindelse vægt på den forskel, der var mellem beskatningen af indtægterne for det udførte revisionsarbejde, alt efter om C personligt modtog indtægterne som lønindtægt eller om indtægterne blev placeret i hans eneejede selskab A. Styrelsen fandt således, at skatten af indtægterne blev udskudt ved at lade disse stå i selskab A.

Told- og Skattestyrelsen fandt endvidere, at betingelsen i skattestyrelseslovens § 37 C, nr. 3. ikke var opfyldt i sagen.

Told- og Skattestyrelsen lagde herved vægt på, at det af selskab A’s regnskaber fremgik, at der havde været en omsætning på kr. 114.800 og 126.700 i henholdsvis indkomståret 1999 og 2000. Det havde således ikke været muligt udfra det umiddelbart foreliggende materiale at konstatere, at hele omsætningen hidrørte fra arbejde udført for selskab B af C. Dette blev først klarlagt, da selskab A’s regnskabsmateriale blev indsendt efter anmodning.

Det var således ikke Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at dispositionen havde været lagt klart frem, således at der ikke var tvivl om dennes eksistens og indhold.

Samlet fandtes kravene i skattestyrelseslovens § 37 C således ikke opfyldt, hvorfor Told- og Skattestyrelsen indstillede, at afslaget på anmodning om omgørelse blev stadfæstet.

Ligningsrådet tiltrådte indstillingen.