Dokumentets metadata

Underskud - køb og salg - brugte genstande - underskudsgivende på sjette år - erhvervsmæssig karakter

I en sag om fradrag for underskud af virksomhed med køb og salg af brugte genstande udtalte landsretten, at det for så vidt angik det af sagen omhandlede indkomstår 2000, hvor sagsøgerens virksomhed på sjette år var underskudsgivende, måtte være en forudsætning for at anse virksomhedens drift for erhvervsmæssig med fradragsret for underskud efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der var et sikkert grundlag for at antage, at virksomhedens ville udvikle sig således, at den ville kunne give en rimelig fortjeneste.Landsretten fandt ikke, at der var fornødent grundlag for en sådan antagelse. Der blev herved henvist til det begrænsede overskud i 2001 og underskuddet i 2002, samt at det af økonomiske grunde havde været nødvendigt for sagsøger kun at holde åbent i 6 timer 3 dage om ugen og at tage supplerende arbejde for at få økonomien til at hænge sammen. Med denne begrundelse blev Skatteministeriets frifindelsespåstand taget til følge.

Parter

H1-Service v/ A
(advokat Aage Moltke-Leth)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Anne Øvlisen)

Afsagt af landsdommerne

M. Levy, Karsten Bo Knudsen og Karen-Anke Tørring

Under denne sag, der er anlagt den 19. september 2002, har sagsøger, H1-Service v/A, nedlagt følgende påstand:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger skal have et fradrag for skatteåret 2000 på 164.602 kr. i den personlige indkomst.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse, subsidiært at ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.

Den 28. juni 2002 traf Landsskatteretten følgende afgørelse vedrørende sagsøgeren:

"...

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren siden 1988 har drevet virksomheden H1-Service med køb og salg af brugte ting. En stor del af varelageret er købt på auktion.

Omsætningen udgjorde i indkomstårene 1988-2000 inkl. henholdsvis 9.837 kr., 35.384 kr., 59.609 kr., 49.087 kr., 78.919 kr., 93.941 kr., 98.463 kr., 122.312 kr., 126.675 kr., 139.684 kr., 152.985 kr., 166.244 kr. og 254.148 kr.

Resultatet af virksomheden har i 1988 og 1994 udvist et overskud på henholdsvis 5.500 kr. og 1.482 kr., mens virksomhedens resultat i 1989 - 1993 og 1995 -2000 har udvist et underskud på henholdsvis 1.268 kr., 2.145 kr., 26.231 kr., 38.292 kr., 24.598 kr., 39.785 kr., 55.594 kr., 58.872 kr., 33.858 kr., 89.578 kr. og 164.602 kr.

Skatteankenævnet har som begrundelse for afgørelsen bl.a. anført, at klagerens virksomhed ikke er erhvervsmæssig, og at det selvangivne underskud derfor ikke er fradragsberettiget. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at virksomheden har givet underskud gennem en lang årrække, og at der ikke ifølge de foreliggende oplysninger er udsigt til et overskud i virksomheden for fremtiden.

Klagerens advokat har påklaget skatteankenævnets afgørelse til Landsskatteretten og har herved nedlagt påstand om, at klageren ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 gives fradrag for underskud af virksomhed med 164.602 kr., da klageren udøver reelt selvstændigt erhverv.

Landsskatterettens bemærkninger

Retten finder, at den af klageren drevne virksomhed ikke i skattemæssig henseende kan anses for en erhvervsmæssig forsvarligt drevet virksomhed i indkomståret 2000.

Der er herved henset til virksomhedens omfang, omsætning og resultater såvel i indkomståret 2000 som i forudgående indkomstår, herunder at virksomhedens samlede regnskabsresultat har udvist underskud siden virksomhedens start i 1988. Der er endvidere henset til, at underskuddene på grundlag af de foreliggende regnskabsresultater ikke kan anses for alene at have været forbigående, at der således heller ikke synes at være udsigt til, at virksomheden på sigt vil give et overskud, der står i rimeligt forhold til den investerede kapital, herunder de akkumulerede underskud, og at virksomhedens drift har været afhængig af fremmedfinansiering.

Retten finder herefter ikke grundlag for i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at give klageren fradrag for virksomhedens underskud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2000.

Den påklagede ansættelse for indkomståret 2000 stadfæstes derfor.

..."

Af en introduktionsskrivelse i forbindelse med starten af sagsøgers virksomhed den 15. august 1988 fremgår bl.a.:

"H1-Service virksomhed.

Målsætning.

1.

At genanvende iflg. Miljøministeriets bekendtgørelse mindst 85% af samtligt indsamlet affald, det gælder både det våde og tørre affald.

2.

At køre et Blåt, Hvidt og Rødt system.

Blå kasse til vådt affald evt. pose eller sæk. (kompostering)

Hvid kasse til tørt affald dvs. genbrugsting.

Rød kasse til farligt affald. (Forbrænding & Kommune Kemi)

Der skal være sortering ved kilden, altså ved borgerne.

3.

At etablere et kursuscenter for Genanvendelsesledere og assistenter så vi står rustede til 1990 hvor det er pålagt samtlige landets kommuner at have oprettet en eller anden form for genanvendelsesvirksomhed.

4.

Økonomi.

Etableringsomkostningerne dækkes af tilskud fra Miljøfonden, erhvervslån eller banklån.

5.

Salgs og markedsmæssige forhold.

De produkter der kommer ind skal genanvendes igen. Markedet er meget variabel, udbud og efterspørgsel kan variere meget, det gælder også priserne.

6.

Kundegrupper.

Se idegrundlag-muligheder.

7.

Administration.

A skal i første omfang føre kassekladde m.m. og revisor skal udarbejde årsregnskaber i.h.t. gældende love. Senere skal der antages personer til udførelse af den administrative funktion og A tegne firmaet som direktør.

8.

Image.

At overleve og udvikle sig som en selvstændig og uafhængig virksomhed med gode arbejdsforhold for medarbejderne, potentielle og faste kunder. Virksomheden skal have et godt omdømme, bygges på kvalitet og service som et fremtrædende kendetegn. Endvidere skal virksomheden virke troværdig overfor alle omgivelser.

...

H1-Servicevirksomhed

Virksomhedens formål er at forarbejde genbrugseffekterne til videre salg.

Man oparbejder gennem annoncering en kundekreds, hvor man med regelmæssige mellemrum kan aftage forskellige former for genbrugseffekter, hvorefter det køres til hallen, hvor det rensorteres.

Genbrugsbutikken.

Møbler, nipsgenstande, tøj, sko, cykler, hårde hvidevarer. Flamingokasser bliver granuleret til isoleringsmateriale. Det tøj, der ikke kan sælges i butikken, klippes op og sælges til pudseklude, som anvendes til afpudsning af maskiner.

Produktionshallen.

Her rensorteres plastic og pap, aviser og ugeblade hver for sig. Pap presses i cirka 300 kg paller og samme fremgangsmåde med plastic, som derefter sendes videre til en leverandør, f.eks. G1.

Aviser og ugeblade sendes videre til G2, hvor alt tryksværte bliver taget af, så det fremstår som rent genbrugspapir.

Flasker, plasticdunke, jern og metaller sorteres, og flasker sendes til G3.

Jern og metaller sendes til G4.

Genanvendelsesvirksomheden er med til at løse problemer indenfor miljøet. Jo mere, der bliver samlet ind, jo mindre bliver der til at flyde rundt om på vore lossepladser.

Samtidig undgår vi at importere så mange råvarer fra udlandet.

..."

Af et kursusbevis fra Danmarks Transporthøjskole dateret den 26. juni 1992 fremgår, at sagsøger har gennemgået et kursus i indsamling af fast affald.

Sagsøger har den 24. marts 1995 indgået en lejekontrakt vedrørende benyttelse af lokaler til loppemarked/kræmmermarked i G5. Lejemålet tog sin begyndelse den 1. maj 1995.

Af en leasingaftale indgået i juni 1999 fremgår, at sagsøgers virksomhed har leaset en citybox og lift (varebil), årgang 1999, reg. Nr. PZ 93 091.

Der er under sagen fremlagt fakturaer, der viser, at sagsøger har annonceret for sin virksomhed i forskellige lokalaviser.

Det fremgår af virksomhedens regnskaber efter 2000, at der var et overskud på 23.364 kr. i 2001 og et underskud på 29.562 kr. i 2002 .

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A og SH.

A har forklaret bl.a., at hun har interesseret sig for genanvendelse siden barndommen. Hun tog et iværksætterkursus på Tekniske Skole i 1987-1988. Politimesteren har udfærdiget de fornødne bevillinger til hendes virksomhed. Kommunen har givet afslag på en ansøgning om at opføre en lagerhal på hendes privatadresse. Lejemålet i G5 viste sig ikke at være stort nok, og hun har derfor måttet leje yderligere lagerlokaliteter. Hun skaffer sig varer bl.a. ved at købe på forskellige auktioner. Butikken er åben tirsdag, torsdag og lørdag mellem kl. 11 og 17. For at få økonomien til at hænge sammen har hun været nødt til at skaffe sig supplerende arbejde.

SH har forklaret bl.a., at han blev revisor for sagsøger for ca. 1 ½ år siden. Han har udfærdiget regnskaberne for 2001 og 2002. 2001 gav overskud og 2002 underskud. Den leasede varevogn kan købes i 2004 for ca. 63.000 kr., hvilket skønnes at give en årlig besparelse på 40.-50.000 kr.

Procedure

Sagsøger har i sit påstandsdokument af 3. juli 2003 gjort følgende anbringender gældende:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at sagsøgers virksomhed har været drevet fuldt professionelt, idet hun dels har gennemgået kurser i genbrug, dels har udarbejdet målsætninger og beregninger, ligesom hendes butik er åben i almindelig forretningstid.

Sagsøgte har i sit påstandsdokument af 16. juli 2003 gjort følgende anbringender gældende:

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at den af sagsøgeren drevne virksomhed ikke havde erhvervsmæssig karakter i indkomståret 2000. Sagsøgeren er som følge heraf afskåret fra at foretage fradrag for driftsudgifter i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det gøres herved gældende,

at virksomheden ikke blev drevet med rentabel drift for øje, og at der ikke - heller ikke på længere sigt - var udsigt til, at virksomehden ville give et rimeligt overskud,

at virksomheden ikke er drevet med den professionalisme, der kræves for, at en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, samt

at virksomheden må antages at have hobbykarakter.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at sagen, såfremt landsretten måtte lægge til grund, at sagsøgeren har drevet erhvervsmæssig virksomhed i den omhandlede indkomstår, skal hjemvises til fornyet behandling hos ligningsmyndighederne med henblik på en opgørelse af fradragets størrelse.

Parterne har under deres procedure uddybet disse anbringender.

Landsrettens bemærkninger

Af de sædvanlige skatteretlige kriterier for erhvervsmæssig virksomhed følger, at virksomheden dels må have et vist omfang, dels må være etableret med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsatsen.

Ved bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, må indgå med betydelig vægt, om den kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste.

For så vidt angår indkomståret 2000, hvor sagsøgers virksomhed på sjette år var underskudsgivende, må det herefter være en forudsætning for at anse dens drift for erhvervsmæssig med fradragsret for underskud efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der er et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden vil udvikle sig således, at den vil kunne give en rimelig fortjeneste.

Landsretten finder ikke, at der er fornødent grundlag for en sådan antagelse. Der henvises herved til det begrænsede overskud i 2001 og underskuddet i 2002, samt at det af økonomiske grunde har været nødvendigt for sagsøger kun at holde åbent i 6 timer 3 dage om ugen og at tage supplerende arbejde for at få økonomien til at hænge sammen. Med denne begrundelse tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøger, H1-Service v/ A, 10.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet.