Dokumentets metadata

Lønsumsafgift - afgiftspligt - konkret modydelse - driftstilskud

En friskole og to efterskoler inden for Tvind-samvirket blev anset for at drive undervisningsvirksomhed, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, for børn og unge med særlige behov for støtte, som var blevet anbragt på skolerne af deres hjemkommuner i medfør af § 40 i lov om social service. Der var således ikke tale om social forsorg og bistand, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 2. Skolerne var derfor lønsumsafgiftspligtige, jf. lønsumsafgiftslovens § I, stk. 11, I. pkt.Skolerne havde ikke krav på afgiftsfritagelse i medfør af lønsumsafgiftslovens § 2 a, nr. 2, idet kommunernes månedsvise betalinger for skolernes ydelser ikke udgjorde offentlige driftstilskud, men betalinger for konkrete modydelser, jf. lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 1, stk. 2

Parter

Den Internationale Efterskole i Juelsminde,
Juelsminde friskole og
Den selvejeride Institution Juelsminde Efterskole
(advokat Flemming Heegaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat David Auken, København)

Afsagt af landsdommerne

Halle Bertung, Würtzen og Anne-Vibeke Dolleris (kst.)

I disse tre sager, der har været domsforhandlet sammen, har sagsøgerne, Den Internationale Efterskole i Juelsminde, Juelsminde Friskole og Den selvejende Institution Juelsminde Efterskole, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at de ikke er forpligtet til at betale lønsumsafgift.

Der er mellem parterne enighed om, at det afgørende herfor i første række er, om sagsøgerne, som de gør gældende, er fritaget for moms i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2 (social forsorg og bistand, herunder sådan, som præsteres af børne- og ungdomsinstitutioner), eller om sagsøgerne, som hævdet af sagsøgte, er fritaget for moms i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 3 (skoleundervisning).

Sagerne er anlagt den 26. februar 2002.

Landsskatterettens kendelser

Landsskatteretten har den 30. november 2001 afsagt kendelser i sagerne. Da kendelserne er stort set enslydende, gengives kun kendelsen i VLB 482-02 vedrørende Den selvejende Institution Juelsminde Efterskole i sin helhed. Efterfølgende vil der blive redegjort for de punkter, hvor kendelserne ikke er identiske.

I kendelsen af 30. november 2001 vedrørende Den selvejende Institution Juelsminde Friskole (herefter friskolen) hedder det:

"...

Klagen skyldes, at Told- og Skattestyrelsen har anset Den selvejende Institution Juelsminde Friskole for pligtig at betale lønsumsafgift.

Sagen har været forhandlet på Landsskatterettens kontor med klagerens advokat og rådgiver, der begge ligeledes har haft lejlighed til at udtale sig ved et retsmøde.

Det fremgår af sagen, at Juelsminde Friskole er en privat selvejende institution med hjemsted i Juelsminde kommune. Ifølge vedtægternes § 2 er institutionens formål, at drive en friskole med kostafdeling fra børnehaveklasse til og med 10. klasse efter de til enhver tid gældende bestemmelserom friskoler og private grundskoler m.v.

Juelsminde Friskole (herefter skolen) har dels elever med forældrebetalt ophold/undervisning, og dels elever, der er anbragt af en kommune, og hvor kommunen har betalt for opholdet/undervisningen. Af skolens budget for perioden 1. august 1997 til 31. juli 1998 fremgår om skolens økonomiske grundlag, at elevers og forældres betaling udgør omkring 24,97% af skolens indtægter, og at kommunernes betaling udgør omkring 75,3%. De offentlige tilskud i medfør af højskoleloven ophørte ved udgangen af 1996. For så vidt angår de kommunalt anbragte elever ligger den kommunale betaling pr. elev i størrelsesordenen 12.000-25.000 kr. ud fra en individuel vurdering af det enkelte barn. Den kommunale betaling sker i henhold til socialservicelovens § 40, stk. 2, nr. 10 og 11, tidligere bl.a. bistandslovens § 32.

Skolen har oplyst, at man leverer undervisning på børne- og efterskoleområdet, og at man tager sig af elever med særlige vanskeligheder. Der er tale om en individuelt baseret undervisning, der tager udgangspunkt i et digitalt system med pensum på 3 niveauer. Ca. 1/2-delen af tiden bruges til selvundervisning og resten af tiden bruges til et individuelt baseret forløb, hvor man forsøger at skærpe elevernes koncentration og at give en afvekslende dagligdag. Ca. 1/4-del af tiden er lærerorienteret undervisning, og ca. 1/4-del af tiden består i "ud af skolen" - oplevelser.

Told- og Skattestyrelsen stadfæstede den 26. februar 1999 told- og skatteregionens afgørelse af 8. oktober 1997 om, at skolen var lønsumsafgiftspligtig. Styrelsen angav som begrundelse, at den undervisning som skolen tilbyder, er omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, idet skolen ifølge vedtægternes § 1 har til formål at drive efterskole efter bestemmelserne om frie kostskoler, og at den særlige støtte, som nogle af eleverne har brug for måtte anses for at være ydelser i nær tilknytning til undervisningen. Styrelsen henviste til, at ifølge friskolelovens § 3 er specialundervisning og specialpædagogisk bistand en integreret del af undervisningen. Styrelsen anførte, at skolen ikke var omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, idet klageren ikke er en institution, der præsterer social forsorg og bistand.

Styrelsen anså endvidere ikke skolen for fritaget for lønsumsafgift efter lønsumsafgiftslovens § 2a, jf. bekendtgørelse om afgift af lønsum § 1, stk. 2. Styrelsen anførte herved, at den offentlige betaling til skolen skal ses som en betaling for undervisning og varer og ydelser i nær tilknytning hertil. Styrelsen henviste til, at betalingen sker pr. barn, d.v.s. det offentlige betaler samme pris, som hvis det havde været forældrene, som skulle betale, og at det klart fremgår af socialservicelovens § 40, stk. 2, nr. 10, at den økonomiske ydelse netop gives til forældremyndighedsindehaveren og ikke til den pågældende institution, og at der herefter er forældremyndighedsindehaverens ansvar at sørge for betaling.

Klagerens advokat gjorde herefter over for Told- og Skattestyrelsen gældende, at skolen som følge af Højesterets dom af 19. februar 1999 vedrørende Tvindloven skulle fritages for lønsumsafgift efter lønsumsafgiftslovens § 2a. Told- og Skattestyrelsen meddelte ved brev af 25. marts 1999, at man under henvisning til at Undervisningsministeriet på daværende tidspunkt behandlede spørgsmålet, om skolen ville have været berettiget til offentlige tilskud og i hvilket omfang, som om skolen for fremtiden ville være berettiget til offentlige tilskud og i hvilket omfang, ville vente med en genoptagelse af sagerne indtil afgørelserne fra Undervisningsministeriet forelå.

Ved den påklagede afgørelse af 17. oktober 2000 har Told- og Skattestyrelsen fastholdt afgørelsen om, at skolen er lønsumsafgiftspligtig, jf. lønsumsafgiftslovens § 1. Styrelsen har herved henvist til, at Undervisningsministeriet har truffet afgørelse om, at skolen ikke har været og ikke for fremtiden vil være berettiget til offentlige tilskud.

Skolens advokat har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at skolen ikke er pligtig at betale lønsumsafgift.

Til støtte for påstanden har advokaten principalt gjort gældende, at skolen er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, om social forsorg og bistand, hvorfor skolen ikke er lønsumsafgiftspligtig, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Advokaten har herved henvist til en afgørelse fra Momsnævnet, gengivet i TfS 1996.230. Endvidere han han henvist til TfS 2001.331 LSR, hvor en virksomhed, der ydede rådgivningsvirksomhed m.v. til unge i henhold til lov om social service, og som var udpeget hertil af kommunen, blev anset for berettiget til afgiftsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, samt anført, at nærværende sag er helt sammenlignelig med den offentliggjorte kendelse.

Han har henvist til, hvad der rent faktisk foregår på skolen, og han har gennemgået en række eksempler på, hvorledes dialogen mellem den kommunale socialforvaltning og skolen er, når et barn skal anbringes samt opfølgningen herpå. Det er herved anført, at det, kommunerne betaler for, primært er det socialpædagogiske, og at hovedydelsen således er det socialpædagogiske. Kommunernes betaling er typisk opsplittet i undervisning, specialundervisning og socialpædagogisk hjælp, men at der er tale om et tilbud, hvor det hele udgør en samlet socialpædagogisk indsats. Det er anført, at formålet med skolen er at opfange de elever, der ikke passer ind i det normale undervisningssystem. Der afvises således flere og flere elever fra skolesystemet, og man er nødt til at opstille et alternativt tilbud, der kan fastholde disse elever i en undervisning. Skolen har derfor tilrettelagt et sådant system. Man har et koncept, der går ud på, at fordelingen af anbragte og forældrebetalte elever bør være så nogenlunde lige. Der er døgndækning bemandingsmæssigt, således at eleverne altid kan henvende sig til en voksen. Det er oplyst, at skolen har gennemgået flere faser. Første fase var en periode med tilskud. I anden fase var tilskuddet faldet væk, men skolerne havde forsat en godkendelse fra undervisningsministeriet til at have anbragte børn på ophold. I tredje fase er undervisningsministeriets godkendelse trukket tilbage, og skolen kunne derfor ikke havde ret mange elever boende og mange elever bor nu på satellitopholdssteder i nærheden af Juelsminde, hvor der typisk bor 8-10 elever sammen med en eller 2 voksne. Stederne er såkaldte socialpædagogiske opholdssteder i henhold til § 49, stk. 2, i lov om social service. Selve undervisningen og andre fælles aktiviteter foregår i Juelsminde. Det har dog fortsat været muligt at fastholde den samme undervisningsform, og der er stadig et kostskolemiljø, og man arbejder på at få opholdsgodkendelser i form af bl.a. kollegieværelser.

Advokaten har subsidiært gjort gældende, at skolen er omfattet af lønsumsafgiftslovens § 2 a, idet klageren i overvejende grad finansieres af offentlige midler, da mere end 50% af klagerens driftsudgifter dækkes af offentlige tilskud via kommunale betalinger.

Han har herved anført, at der ikke er hjemmel til at begrænse begrebet "finansiering", og at der reelt er tale om tilskud fra det offentlige til finansiering af skolerne. Han har anført, at loven anvender begrebet "finansiering". Begrebet "tilskud", der er anvendt i bekendtgørelsen har således ikke hjemmel i loven, ligesom der ikke er hjemmel til at lave en indskrænkende fortolkning af begrebet "tilskud". Det er anført, at man mange steder inden for lovgivningen anvender begreberne støtte, tilskud og finansiering i flæng, og at man ligeså godt kunne anvende begrebet betaling.

Landsskatteretten skal udtale

I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, er følgende fritaget for afgift: "Social forsorg og bistand, herunder sådan som præsteres af børne- og ungdomsinstitutioner og institutioner inden for ældreområdet, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil."

Af forarbejderne til bestemmelsen i momslovens § 13 fremgår, at de heri indeholdte fritagelser er fastsat i overensstemmelse med 6. momsdirektiv. I direktivets artikel 13 er i punkt A indeholdt en række fritagelser til fordel for visse former for virksomhed af almen karakter. Af bestemmelsens litra g og h fremgår nærmere: g) tjenesteydelser og levering af goder med nær tilknytning til social bistand og social sikring, herunder sådanne, som præsteres af alderdomshjem, af offentligretlige organer eller af andre, at er anerkendt af den pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttig karakter;.." h) tjenesteydelser og levering af goder med nær tilknytning til beskyttelse af børn og unge, som præsenteres af offentligretlige organer eller andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttig karakter.

I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, er følgende fritaget for afgift: "Skoleundervisning og undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller anden faglig undervisning, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil"

Landsskatteretten bemærker, at institutionen ifølge vedtægternes § 1 har til formål at drive en efterskole efter bestemmelserne om frie kostskoler. Uagtet, at skolen tager sig af børn og unge med særlige vanskeligheder finder Landsskatteretten under hensyn til institutionens formål, at klageren må anses at levere en hovedydelse i form af undervisning omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 3. Selve undervisningen til de kommunalt anbragte elever findes ikke at kunne karakteriseres som social forsorg og bistand omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2. Endvidere finder retten, at det socialpædagogiske element ikke kan anses for en særskilt ydelse i forhold til undervisningsydelsen, hvorfor ej heller en del af skolens aktivitet kan anses for momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2. Det socialpædagogiske element findes at være en ydelse med nær tilknytning til selve undervisningsydelsen, hvorfor de leverede ydelser som helhed må anses for omfattet af bestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3.

Skolen er således omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, jf. herved henvisningsbestemmelsen til momslovens § 13, stk. 1, nr. 3.

Af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt. 1., led, fremgår: "Der betales en afgift til statskassen af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 8, nr. 10-12, nr. 15-17 og nr. 20, ..."

Det fremgår af lønsumsafgiftslovens § 2a: "Skatteministeren kan bestemme, at følgende virksomheder omfattet af registreringspligten kan fritages for afgift:

...

2) Virksomheder, som overvejende finansieres af offentlige midler."

Med hjemmel i denne bestemmelse, er det i § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 742 af 18. september 1997 om afgift af lønsum m.v. bestemt: "Institutioner, hvis driftsudgifter dækkes af offentlige tilskud med mindst 50 %, er fritaget for at betale afgift."

Landsskatteretten bemærker, at de omhandlede af kommunerne betalte beløb til skolen, må anses vedrører konkret betaling for ophold og undervisning for en bestemt adfærdsvanskelige ung, som kommunen har foranlediget anbragt på skolen. Beløbene findes således ikke at kunne karakteriseres som offentlige tilskud, men må anses som betaling for en konkret modydelse, nemlig skolens undervisning m.v. af den anbragte unge. Retten skal tillige henvise til Landsskatterettens kendelse af 15. september 2000, offentliggjort i SKM2001.45.LSR .

Da de omhandlede betalte beløb fra kommunerne ikke kan karakteriseres som offentlige tilskud, er skolen ikke omfattet af fritagelsesbestemmelsen i § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 742 af 18. september 1997 om afgift af lønsum m.v.

Den påklagede afgørelse vil stadfæstes derfor.

..."

For så vidt angår VLB 483-02 vedrørende Den selvejende Institution Juelsminde Efterskole (herefter efterskolen) er det om denne institution i kendelsen anført, at Juelsminde Efterskole er en privat selvejende institution med hjemsted i Juelsminde kommune. Ifølge vedtægternes § 1 er institutionens formål at drive en efterskole inden for rammerne af de gældende regler for frie kostskoler. Om institutionens budget hedder det:

"...

Af skolens budget for perioden 1. august 1997 til 31. juli 1998 fremgår om skolens økonomiske grundlag, at elevers og forældres betaling udgør omkring 29% af skolens indtægter, og at kommunernes betaling udgør omkring 71%. De offentlige tilskud i medfør af højskoleloven ophørte ved udgangen af 1996. For så vidt angår de kommunalt anbragte elever ligger den kommunale betaling pr. elev i størrelsesordenen 12.000-25.000 kr. ud fra en individuel vurdering af det enkelte barn. Den kommunale betaling sker i henhold til socialservicelovens § 40, stk. 2, nr. 10 og 11, tidligere bl.a. bistandslovens § 32.

..."

I øvrigt svarer kendelsen vedrørende efterskolen til kendelsen vedrørende friskolen.

For så vidt angår VLB 481-02 vedrørende Den Internationale Efterskole i Juelsminde (herefter DIE) er det om denne institution anført i kendelsen, at DIE er en privat selvejende institution med hjemsted i Juelsminde kommune. Ifølge vedtægternes § 1 er institutionens formål at drive en efterskole inden for rammerne i lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler. Om institutionens budget hedder det:

"...

Af skolens budget for perioden 1. august 1997 til 31. juli 1998 fremgår om skolens økonomiske grundlag, at elevers og forældres betaling udgør omkring 15,67% af skolens indtægter, og at kommunernes betaling udgør omkring 84,33%. De offentlige tilskud i medfør af højskoleloven ophørte ved udgangen af 1996 .

..."

I øvrigt svarer kendelsen vedrørende DIE til ordlyden af de øvrige kendelser.

Om sagerne generelt er der for landsretten yderligere bl.a. oplyst:

De tre sagsøgere har alle til huse på et tidligere kysthospital beliggende Kystvej 15, Juelsminde. Af en opgørelse over bygningskvadratmeter fra Bygnings- og Boligregistret fremgår, at efterskolen råder over 708 m2 i stueetagen i bygning 1. Friskolen råder over 866 m2 fordelt på kælder, 1. og 2. sal i bygning 3 og DIE råder over 639 m2 fordelt på kælder, stueetage og 3. sal i bygning 3. Herudover rummer bygningerne en højskole og forskellige fællesarealer, fx en sportshal.

Der er for landsretten fremlagt en korrespondance mellem Landsforeningen af opholdssteder og skole- og behandlingstilbud (LOS) og Undervisningsministeriet vedrørende kompetencen til skoleplacering af specialundervisningskrævende elever, der er anbragt uden for eget hjem. Henvendelsen fra LOS er generelt udformet, og det hedder i et brev af 21. september 1998 til Undervisningsministeriet bl.a.:

"...

Foreningen har modtaget en forespørgsel om kompetencefordelingen i forbindelse med skoleplacering af en specialundervisningskrævende elev, der er anbragt uden for eget hjem, idet der i en konkret sag er opstået uklarhed om, hvilken myndighed, der kan beslutte, hvor en elev skal undervises.

Det har skabt behov for en mere generel afklaring, som jeg herved venligst skal anmode ministeriet om at være behjælpelig med.

Spørgsmålet, som ønskes afklaret, kan bedst illustreres ved en eksemplificering, men ønskes besvaret generelt.

Et barn i den undervisningspligtige alder er anbragt uden for eget hjem i et opholdssted, godkendt i henhold til servicelovens § 49, beliggende uden for barnets hjemkommune. Barnet har brug for specialundervisning. Såvel forældremyndighedsindehaveren som den anbringende kommune (barnets hjemkommune) er af den opfattelse, at den bedste skoleplacering for barnet vil være en nærliggende friskole med specialundervisningstilbud i nabokommunen.

Imidlertid er opholdskommunens skoleforvaltning (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning) af den opfattelse, at den bedste skoleplacering er et kommunalt tilbud i en specialklasse på en af kommunens folkeskoler.

Den konkrete problemstilling har skabt behov for en mere generel afklaring af, hvilken myndighed, der har kompetence til at træffe beslutning vedrørende skoleplaceringen, herunder om det forhold, at barnet er anbragt uden for eget hjem og/eller at der er tale om et specialundervisningskrævende barn tilsidesætter det frie skolevalg, jfr. Lov om Folkeskolen § 33 .

..."

Undervisningsministeriet besvarede henvendelsen i et brev af 30. oktober 1998. Det hedder heri:

"...

Det tilkommer skolemyndighederne i opholdskommunen at træffe beslutningerne vedr. undervisning og skoleplacering af en elev. Skal eleven henvises til specialundervisning sker det efter reglerne i henhold til specialundervisningsbekendtgørelsen, og hvis eleven skal henvises til specialundervisning i et anbringelsessted efter de nye bestemmelser i folkeskolelovens § 20, stk. 3, og § 22, stk. 5 og 6.

Er barnet anbragt i fx et opholdssted af en anden kommune, vil der ofte være behov for at indhente oplysninger om eleven fra den anbringende kommune, som må indgå i beslutningsgrundlaget.

Forældre til børn i opholdssteder har samme rettigheder som andre forældre vedr. spørgsmål om barnets undervisning, idet der herved bortses fra tilfælde af tvangsanbringelse, og tilfælde hvor der foreligger et godkendt plejeforhold.

Forældremyndighedsindehaveren kan vælge at opfylde undervisningspligten for barnet ved at indskrive det i en af de skoleformer, der nævnes i folkeskolelovens § 33, stk. 3, herunder en friskole.

Hvis PPR i opholdskommunen mener, at det vil være bedst for barnet at blive undervist i en specialklasse i en af kommunens skoler, kan man alene rådgive forældrene herom. Den endelige afgørelse vedr. opfyldelsen af undervisningspligten træffes som nævnt ovenfor af indehaverne af forældremyndigheden.

..."

Besvarelsen medførte følgende henvendelse af 17. november 1998 fra Horsens Kommune, Børn- og Ungeforvaltningen:

"...

Landsforeningen af opholdssteder og skolebehandlingstilbud har ved brev af 21. september 1998 forespurgt om kompetenceforhold ved skoleplacering af anbragte børn. Ministeriet har svaret Landsforeningen i brev af 30. oktober 1998.

Børn- og Ungeforvaltningen i Horsens Kommune skal anmode om en besvarelse af følgende spørgsmål i tilknytning til ministeriets svarbrev:

1. I svarbrevet henvises til Folkeskolelovens 33 stk. 3, hvoraf det fremgår at undervisningspligten for elever efter 7. klasse kan varetages ved skolegang på en friskole. Gælder dette også for elever på 1.-7. klassetrin?
   
2. Gælder § 33 stk. 3 også i tilfælde, hvor der ønskes en friskole der ikke er anerkendt af Undervisningsministeriet?
   
3. Er kompetenceforholdet det samme, såfremt en anbringende kommune ikke ønsker en bestemt friskole?

..."

Undervisningsministeriet besvarede denne henvendelse ved følgende brev af 8. januar 1999:

"...

Vedr. skoleplacering af elever, der er anbragt uden for eget hjem, jf. forespørgsel af 17. november 1998

ad spørgsmål 1)

Indehaverne af forældremyndigheden har altid ret til at opfylde undervisningspligten for et barn ved undervisning i en fri grundskole, jf. folkeskolelovens § 33, stk. 2. Dette gælder også med hensyn til børn, der er anbragt i opholdssteder.

Bestemmelsen i folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 3 jf. lov nr. 739 af 6. oktober 1998, åbner mulighed for, at de kommunale skolemyndigheder kan henvise elever på alle klassetrin til undervisning i frie grundskoler. Henvisning kan kun ske med forældrenes samtykke, jf. lovens § 22, stk. 4. Ved en henvisning betales skolepengene af kommunen og ikke af forældrene.

ad spørgsmål 2)

Ifølge bestemmelserne i § 33, stk. 2, og § 22, stk. 1, er det en betingelse, at den frie grundskole er anmeldt. Det fremgår af § 8, stk. 2, i lov om friskoler og private grundskoler, at anmeldelse sker over for kommunalbestyrelsen i skolekommunen. Det er derimod ikke et krav, at skolen opfylder betingelserne for at modtage tilskud fra staten.

ad spørgsmål 3 )

Er der tale om en henvisning, jf. § 22, stk. 1 og 4, afgør kommunen med forældrenes samtykke, hvilken privat skole eleven skal optages i.

Hvis eleven bor på et opholdssted, ligger beslutningskompetencen vedr. henvisning til en fri grundskole hos beliggenhedskommunen. Har de sociale myndigheder i anbringelseskommunen med forældrene drøftet spørgsmålet om elevens fremtidige undervisning i forbindelse med en beslutning om at anbringe et barn på et opholdssted, må dette forhold indgå i overvejelserne. Den endelige beslutning træffes imidlertid som nævnt af beliggenhedskommunen.

Skal den anbringende kommune refundere udgiften til undervisning i en sådan skole, må beliggenhedskommunen efter Uddannelsesstyrelsens opfattelse på forhånd indhente betalingstilsagn fra denne kommune.

..."

I Undervisningsministeriets afgørelser af 12. juli 1999 (efterskolen) og 4. februar 2000 (friskolen og DIE) blev det lagt til grund, at sagsøgerne ikke opfyldte de fra 1. juli 1996 gældende krav om uafhængighed og forvaltning af skolernes midler. Sagsøgernes godkendelse efter lov om frie kostskoler henholdsvis lov om friskoler og private grundskoler blev derfor tilbagekaldt med virkning fra den 1. januar 1997. I afgørelserne, der er stort set enslydende, er der vedrørende efterskolen og DIE særligt anført følgende:

"...

Efter bestemmelserne i folkeskoleloven, herunder under iagttagelse af de særlige regler om indgåelse af overenskomst med kommunen/amtskommunen, vil kommuner og amtskommuner fortsat have mulighed for at anvende skolen i undervisningsøjemed i forbindelse med skolens eventuelle godkendelse som anbringelsessted efter bestemmelserne i lov om social service, dvs. at skolen kan udbyde specialundervisning i grundskolen og 10. klasse, hvis de almindelige betingelser herfor i øvrigt er opfyldt.

Under iagttagelse af reglerne om undervisning i hjemmet m.v., jf. friskolelovens §§ 34-36, vil børn i den undervisningspligtige alder fortsat kunne opfylde undervisningspligten på skolen.

Skolen vil ikke fremover kunne afholde folkeskolens afsluttende prøver, men eleverne vil have ret til at aflægge disse prøver efter reglerne om privatister i folkeskoleloven.

..."

Det er oplyst, at spørgsmålet om tilbagekaldelse af godkendelsen for så vidt angår efterskolen er indbragt for domstolene.

Juelsminde Kommune [Told- og Skatteregion Horsens.RED] har foretaget foreløbige ansættelser af lønsumsafgiftstilsvaret for 1998-2001 for sagsøgerne. Det fremgår heraf, at lønsumsafgiften, der er beregnet kvartalsvis, udgør årlige beløb på op til 39.000 kr.

Særligt for så vidt angår Juelsminde Friskole (VLB 482-02)er der for landsretten oplyst bl.a. følgende:

Af de nugældende vedtægter, der blev vedtaget på en generalforsamling den 28. april 1996, fremgår bl.a.:

"...

Hjemsted og formål

§ 1

Stk. 1

Juelsminde Friskole er en privat selvejende institution med hjemsted i Juelsminde Kommune, Vejle Amt. Dens formål er at drive en friskole med kostafdeling fra børnehaveklasse til og med 10. klasse for elever fra hele landet og Europa. Friskolen drives efter de til enhver tid gældende bestemmelser om friskoler og private grundskoler m.v. Undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolen er oprettet i 1983 under navnet Ulandshjælp fra Folk til Folks Friskole.

...

Øvrige bestemmelser

§ 11

stk. 1

Skolelederen, der har det pædagogiske ansvar over for ministeriet og skolens bestyrelse, forestår den daglige ledelse af skolen og foretager tillige indstillinger til bestyrelsen om ansættelse og afskedigelse af skolens fastansatte lærere.

...

Nedlæggelse

§ 13

Stk. 1

Beslutning om skolens nedlæggelse træffes af to på hinanden følgende generalforsamlinger jvf. § 12, hvor mindst 3/4 af de fremmødte skal stemme herfor.

Stk. 2

Ophører den selvejende institution med at drive skolevirksomhed i overensstemmelse med formålsbestemmelsen, skal den nedlægges.

..."

Af et brev af 10. oktober 1997 fra Juelsminde Kommune til friskolen fremgår, at kommunalbestyrelsen i medfør af friskolelovens § 9, stk. 3, har udpeget en tilsynsførende.

I et åreprogram for 1998-99 hedder det bla.:

"...

Juelsminde Friskole

-også for elever med brug for særlig støtte

Juelsminde Friskoles

Dagskoletilbud

I en tid, som den vi lever i, hvor samfundet er i konstant udvikling, er det vigtigt hele tiden at forny sit syn på uddannelse. Skolen er traditionelt ikke det samfundsfelt, hvor der hurtigst sker forandring, og det kommer mange børn til at lide under. Netop i disse år oplever vi, at flere og flere børn har svært ved at tilpasse sig den traditionelle skole, og der må søges andre pædagogiske løsninger på deres behov. Ulykkelig nok bliver dette ofte forbundet med, at det er barnet der er noget galt med, og det sættes i en slags andenrangsposition, fordi det ikke lige finder sig tilrette inden for de traditionelle uddannelsesformer.

Derigennem lader vi mange børn i stikken. Det er efter vores opfattelse ikke børnene, men det som vi fra samfundets side giver dem, der er noget i vejen med. Igennem vore egne opbyggede systemer skaber vi "tabere" - til stor ulykke for de mennesker det går ud over, og til stor skade for samfundet, der dermed går glip af en stor menneskelig ressource.

Eleven skal sættes i centrum

På Juelsminde Friskole har vi snart 15 års erfaring med arbejdet med børn og unge, og mange af de der har været elever hos os har netop været elever, som har haft svært ved at finde sig tilrette inden for det traditionelle skolesystem. Vi har derfor været tvunget til at finde på nyt og godt for det, for derigennem har vi udviklet en skole, som er moderne, spændende og tidssvarende og lever op til de krav, som børn og unge af i dag måtte stille til en god skole.

Afgørende for vores skoletilbud er, at undervisningen tager sit udgangspunkt i den enkelte elev og stiller eleven i centrum af sin egen uddannelse. Netop derigennem kan den enkelte udvikle sig ud fra sine forudsætninger, og eleverne bliver aktive aktører i skolens program.

Hvem retter tilbuddet sig imod ?

I princippet retter skoletilbuddet sig imod alle børn og unge fra 7 til 15 år, der søger et andet skoletilbud. Særligt kan man sige, at vores skoletilbud retter sig imod de målgrupper af børn og unge, som er særligt udsat for at blive "sat til side"

• Børn og unge med indlæringsvanskeligheder
  
• Børn og unge med en familiemæssig svag baggrund
  
• Børn og unge, som er særligt udsat i deres miljø
  
• Børn og unge fra flygtningefamilier, som har svært ved at følge det traditionelle skoletilbud
  
• Børn og unge fra 2. generations indvandrerfamilier
  
• Børn og unge fra opholdssteder og plejefamilier
  
• Andre børn og unge, som har brug for særlig pædagogisk støtte og omsorg

Vores målsætning

Målsætningen for vores dagskoletilbud er:

• Eleverne har et godt liv, hvor de trives og udvikler sig
  
• Eleverne bliver fagligt dygtige
  
• Eleverne bliver selvstændige handlekraftige mennesker med tro på eget selvværd
  
• Eleverne lærer at indgå i et fællesskab med andre
  
• Eleverne lærer at interessere sig for den verden, de lever i

Et program skræddersyet til den enkelte

For hver elev, der starter på skolen, vil der blive lavet i et særligt program, der passer til ham.

Udgangspunktet for de elever, der starter på skolen, er at de hører til i en bestemt klasse svarende til deres aldersmæssige niveau.

En del af den individuelle plan vil indeholde hensyn til elevens faglige standpunkt Hvilket niveau ligger han på fagligt? Er der nogle fag, hvor han er særlig svag? Er der nogle fagområder, der har hans særlige interesse? Har han brug for specialundervisning? Vil han i øvrigt have brug for et særligt program, f.eks. at han nogle timer om dagen lever noget praktisk arbejde ? Er der evt. fagkræfter udefra der skal indblandes i behandlingen? Skal vi sikre, at eleven følger et særligt fritidsprogram? Kan han få udleveret lommepenge? Er der brug for, at han nogle gange overnatter på skolen? Planen udarbejdes i et samarbejde mellem skolens forstander, læreren i klassen, eleven og evt. dennes sagsbehandler eller forældre.

Hver måned tages planen op til revision i forhold til om eleven har opnået den forventede udvikling, og der iværksættes nye foranstaltninger.

Undervisningens 5 hovedområder

Der 5 hovedområder, som vi lægger vægt på inden for undervisningen

1. Hver klassetrin har sin profil
   
2. Eleverne skal blive fagligt dygtige
   
3. De kreative fag - et vigtigt led i barnets udvikling
   
4. En sund sjæl kræver et sundt legeme
   
5. Vi har betydning for andre

1.Hver klassetrin har sin profil

livet består af andet end at læse, skrive og regne - og det skal skolen også.

Igennem et skoleliv skal eleverne lære en masse af livets områder at kende. Vi har derfor givet hvert klassetrin sin profil, som angiver hvilket område klassen særligt vil sætte fokus på i løbet af skoleåret. Profilerne beskriver samtidig et udviklingsforløb hos eleverne.

...

2. Eleverne skal blive fagligt dygtige

Det samfund og den verden, vi lever i, udvikler sig stærkt, og der stilles store krav til det enkelte menneske for at mestre tilværelsen og få optimalt udbytte ud af den.

Vi lægger stor vægt på, at eleverne bliver dygtige - både til skolefagene og til livet som sådan. Dansk og regning går igen i alle klassetrin og tillægges stor vægt. Det er de basale færdigheder - og de skal trænes og kunnes. I de små klasser har eleverne derudover Natur & Teknik, samt Musik og Billedkunst - og i 3. klasse starter historieundervisningen. I 4, klasse starter vi med Engelsk, og i 7. klasse følger yderligere et eller to sprog efter. I 7. klasse øges kravene til elevernes fordybelse, og vi indfører fagene Naturvidenskab og Kloden og Menneskeheden.

Når eleven starter på skolen, tester vi hans faglige standpunkt, og på den baggrund laver vi en undervisningsplan med udgangspunkt i hans faglige niveau.

3. De kreative fag - et vigtigt led i barnets udvikling

Allerede fra 1. klasse får de kreative fag en central plads. Ved at udfolde sig igennem musik og billedkunst udvikler eleverne de kreative sider af deres egen personlighed, de får alle sanser sat i sving og får øje på nye dimensioner i tilværelsen. Musik og billedkunst er med som fag på alle klassetrin, og vi satser på elevernes dygtiggørelse på disse områder.

4. En sund sjæl kræver et sundt legeme

Idræt har en høj placering i Juelsminde og er også et fag i på alle klassetrin. Det gælder dels dyrkningen af de traditionelle sportsgrene, og særligt har vi gode muligheder for at eleverne kan dyrke vandsport: sejlads, surfing, svømning. Det er vigtigt at eleverne kommer til at holde af sport - for fornøjelsens skyld, men også for at holde sig i god fysisk form.

Sporten kan samtidig blive et vigtigt område for den enkeltes dygtiggørelse - og her kan eleverne hente sig mange personlige oplevelser og sejre.

5. Vi har betydning for andre

Vi er mange mennesker her på jorden, og der skal være udviklingsmuligheder for os alle sammen! Dette udsagn kan forstås på mange niveauer - og det er netop vores hensigt, at eleverne skal lære, at de er en del af en større omverden, som de er forpligtet overfor. Det gælder i hverdagen, hvor vi skal lære at tage hensyn til hinanden og give en hånd med - og det gælder på samfundsplan, hvor vi som skole ønsker at tage del i at gøre noget for andre mennesker i verden, som har behov for det. Det er vigtigt at vi satser på elevernes menneskelighed. Det koster ikke noget at hjælpe andre. Tværtimod koster det noget at lade være - både for den enkelte og samfundet.

...

På Juelsminde Friskole arbejder vi efter en undervisningsmetode, der stiller den enkelte elev i centrum af sin egen uddannelse. Hver elev får sin egen pc i undervisningen tilsluttet skolens database med opgaver og instruktioner og arbejder tæt sammen med læreren om at opstille mål for sin egen undervisning og gennemføre dem.

Undervisningen er delt op i studier, kurser og oplevelser.

Studierne - mig og min pc

Studierne er lagt tilrette som enkeltpersonsundervisning, hvor den enkelte elev arbejder med sin egen undervisningsplan.

Hver uge lægger eleven en plan for sin undervisning. Her skriver han op, hvilke opgaver i de forskellige fag han skal arbejde med i den kommende uge. I starten vil han få meget hjælp af læreren til dette. Hvor skal han overhovedet starte, og hvor skal han slutte - han har måske næsten opgivet på forhånd. Men læreren holder fast og en plan bliver opstillet, og den er retningsgivende for, hvad eleven skal arbejde med i løbet af ugen. Lærernes funktion er at sikre, at eleven får de rigtige opgaver, således at han også rent faktisk opnår et resultat i løbet af ugen.

...

Studierne vil kunne suppleres med specialundervisning af særlige elever, der har brug for ekstra støtte i undervisningen og for systematisk træning.

...

Integration af elever med forskellig baggrund

Eleverne på Juelsminde Friskole har meget forskellig baggrund. Nogle elever går på skolen, fordi de simpelthen søger et andet skoletilbud med mere spænding og flere udfordringer. Andre har valgt skolen, fordi de her vil kunne hente hjælp til at komme videre i deres udvikling.

Vi ser på eleverne sådan som de er - forskellige! Hver især har de en masse de skal have lært men de har også alle noget at bidrage med. Netop det at de er forskellige, ser vi som skolens styrke. Alle bliver nødt til at bidrage for at få hverdagen til at blive til noget, og dermed kommer luften til at dirre af udvikling. Ikke bare for de såkaldt "svage", men også for de andre, som bliver stillet over for nye krav, hvor de kan udvikle nye sider af deres personlige egenskaber.

Det at eleverne har forskellige forudsætninger, gør at vi kan skabe et bæredygtigt og rigt kammeratskabsmiljø eleverne indbyrdes. Lærernes indsats er naturligvis vigtig, fordi det er deres indstilling, der skal overbevise eleverne om, at de godt kan, at det hele godt kan blive til noget lige der hvor det måske ser allermest vanskeligt ud.

Der skal være plads til os alle i samfundet - og derfor er det netop vigtigt i skolen at tage fat om de vanskeligheder, der skal ryddes af vejen, for at vi kan komme til arbejde godt sammen!

Specialundervisning

Vi tilbyder specialundervisning til de elever, som har særlige vanskeligheder i dansk. Specialundervisningen foregår som en halv times eneundervisning 4 gange om ugen.

Specialundervisningen skal ses som et supplement til den øvrige undervisning. Her får den enkelte elev støtte til at få systematisk læsetræning hjulpet af en lærer, som har flere års erfaring. Det er vigtigt, at elever med store læsevanskeligheder kan mærke, at deres problem bliver taget alvorligt, og at de gør fremskridt. Det styrker modet og selvtilliden hos dem til at gå til den i klassens øvrige undervisning.

Et godt tilbud til flygtninge og indvandrere

Flygtninge og indvandrere vil kunne få meget ud af skolegang på Juelsminde Efterskole. Skolens lærerstab har et stort hjerte i forhold til unge med en anden kulturel baggrund, og skolens leder har personligt rejst i en række arabiske lande og har derfor et godt kendskab til disse elevers baggrund.

...

Dagens program:

Dagens har følgende program.

8.10: Morgenmad

8.30: Fællesstart i fællessalen sammen med resten af skolen

9.00: "Studier" -individuelt tilrettelagt under visning i grundfagene dansk,regning/matematik og sprog

12.00: Praktiske opgaver

12.30: Frokost

13.00: Sport

12.00: [14.00.RED]Undervisning i profilfag, musik, billede kunst, natur- og samfundsfag, sport

15.15: Afgang

...

Samarbejde med myndighederne

Vi lægger ligeledes vægt på et tæt samarbejde med de myndigheder, der har henvist elever til skolen, og som finansierer deres skolegang. 2 gange om året udarbejdes en rapport, hvor elevens deltagelse og udvikling i programmet beskrives, og ved slutningen af skoleåret vil vi lave en samlet rapport for hele året, hvor vi samtidig vil tage elevens fortsættelse i programmet op til vurdering. Myndighederne vil ligeledes modtage Nyhedsbreve fra skolen hver måned, samt blive inviteret til særlige arrangementer på skolen.

..."

Efter Højesterets dom af 19. februar 1999 i sagen mellem Friskolen i Veddinge Bakker og Undervisningsministeriet, meddelte Undervisningsministeriet i brev af 26. marts 1999 friskolen, at skolelederen igen havde ret til at afholde folkeskolens afsluttende prøver i obligatoriske fag og tilbudsfag.

Af friskolens regnskab for 1997 fremgår af revisionspåtegningen af 26. maj 1998 bl.a., at "skolens ledelse har fremlagt et budget frem til 31/7 1998, der under forudsætning af opretholdelsen af 13 elever og lønafkald fra lærere giver et mindre overskud. Efter 1/8 1998 forventes godkendt ny tilskudsgodkendt skole, som herefter overtager driften."

I revisionspåtegningen af 19. juni 2001 vedrørende regnskabet for 2000 hedder det bl.a.:

"...

Forbehold

Årsregnskabet er aflagt under forudsætning af fortsat drift. Skolens egenkapital er pr. 31.12.2000 negativ med kr. 738.632. Skolens budget for finansåret 2001 udviser et overskud på kr. 131.000 før afskrivninger og under forudsætning af et stigende elevtal fra 31 elever i december måned 2000 til 43 elever pr. 1. august 2001. Skolens tidligere budget for skoleåret 2000/01 er blevet nedjusteret med kr. 274.000. Vi har på baggrund af den forholdsvis beskedne forventning til den fremtidige indtjening, som igen er baseret på en forventning om en stigning på ca. 40% i elevtallet, ikke mulighed for at forholde os til, om skolen magter at afdrage sin gæld. Vi tager derfor forbehold for, at regnskabet er aflagt under forudsætning om fortsat drift.

..."

Af elevlister for skoleårene 1998/99 - 00/01 fremgår følgende:

Skoleåret 1998/99: 6 elever.

Heraf var 2 elever forældrebetalte og 4 elever kommunalt anbragte. Offentlige myndigheder har i dette år betalt 95% af de samlede elevindtægter.

Skoleåret 1999/00: 14 elever

Heraf var 4 elever forældrebetalte og 10 elever kommunalt anbragte. Offentlige myndigheder har i dette år betalt 98% af de samlede elevindtægter.

Skoleåret 2000/01: 36 elever

Heraf var 9 elever forældrebetalte og 27 elever kommunalt anbragte. Offentlige myndigheder har i dette år betalt 98% af de samlede elevindtægter.

For de samme tre skoleår er der om lærerstaben oplyst følgende:

Der er herudover fremlagt en række oplysninger om nogle af de kommunalt anbragte børn og unge.

"...

[Konkrete oplysninger vedrørende kursister er udeladt. RED]

..."

Særligt for så vidt angår Den Selvejende Institution Juelsminde Efterskole (VLB 483-02) er der for landsretten oplyst bl.a. følgende:

De nugældende vedtægter er vedtaget på en generalforsamling den 25. august 1994 og godkendt af Undervisningsministeriet den 9. marts 1995. Formålsparagraffen er citeret i landsskatterettens kendelse. Vedtægternes § 11 og § 15 svarer til § 11 og § 13 i vedtægterne for friskolen.

Vejle Amt godkendte den 24. juli 1998 midlertidigt, at efterskolen kunne modtage socialt anbragte elever til bestemte takster pr. måned.

Den 4. juni 1999 bestemte amtet, at 8 ud af i alt 65 pladser for skoleåret 1999/00 kunne godkendes som anbringelsespladser, forudsat at taksten for alle pladser var den samme.

I et udateret årsprogram for efterskolen hedder det bla.:

"...

OM UNDERVISNINGEN

Her har du muligheden for at deltage i den mest moderne undervisning.

Hver elev sin pc, stillet til rådighed af skolen. Du kan tilslutte dig skolens netværk overalt på skolen, og herefter kan du hente alt det du skal lære på dit klassetrin frem på din egen computer. Opgaver, kurser, bøger, billeder - det er der alt sammen i din computer. Du løser opgaverne og sender dem via netværket til din lærer. Læreren kommenterer dine opgaver og sender dem retur til dig.

Du kan indhente mere viden på internet. Et par klik og du farer på den store internet-motorvej overalt i verden.

...

Klassernes profiler

Hver klasse har sin egen profil. Den særlige profil er en aktivitet som klassen arbejder med gennem hele året, sammen med alle de andre fag og aktiviteter.

8. klasse

Profilen for 8. klasse er: "Gaia". 8. klasse skal særligt lære om den planet vi bor på - hvordan den er skabt og har udviklet sig gennem millioner af år. Om livet på vor planet i dag og i fremtiden. Og om mennesket og dets muligheder i denne fremtid. 8. klasse slutter med årsprøve i alle fag. Du kan desuden tage duelighedsbevis i sejlads og førstehjælp.

9. klasse

Profilen for 9. klasse er: "Kunst og teater". Velkommen til 9. klasse og et år med farver, lyd, lys, pensler, fotografiapparat, video, bøger, flere bøger, rollehæfter og et vågent øje og åbne øre.

9. klasse slutter med folkeskoles afgangsprøve i dansk, tysk, engelsk, matematik og fysik.

10. klasse

I 10. klasse er profilen: "Information og kommunikation". I 10. klasse holder vi os informeret, opsøger informationerne og bliver gode til at kommunikere dem videre. Vi er med i radiostudiet, vi står bag kameraet, vi udgiver skolens nyhedsavis på internet, og vi taler med alverdens mennesker. 10. klasse slutter med folkeskolens udvidede afgangsprøve i dansk, engelsk, tysk, fysik/kemi og matematik. Der er mulighed for at afslutte med udvidet afgangsprøve i fransk.

11. klasse

Velkommen til 11. klasse. Her er profilen: Uddannelse, fag på HF-niveau og rejse til Indien eller Afrika. I har mulighed for at uddanne jer på et højt niveau og få en god eksamen. I rejsen til Indien/Afrika indgår fagene engelsk, samfundsfag, geografi, historie og informationsteknologi.

..."

I regnskabet for 1998 er det i årsberetningen anført under "hovedaktivitet", at "Skolen henvender sig til børn og unge mennesker, der ønsker at afslutte deres skolegang på en fri kostskole".

Af elevlister for skoleårene 1997/98 - 1998/99 fremgår følgende:

Skoleåret 1997/98: 39 elever

Heraf var 24 elever forældrebetalte og 15 elever kommunalt anbragte. Offentlige myndigheder har i dette år betalt 76% af de samlede elevindtægter.

Skoleåret 1998/99: 57 elever

Heraf var 27 elever forældrebetalte og 30 elever kommunalt anbragte. Offentlige myndigheder har i dette år betalt 86% af de samlede elevindtægter.

Om efterskolens lærerstab er der oplyst følgende:

Der er herudover fremlagt en række oplysninger om kommunalt anbragte børn og unge.

I en skrivelse af 12. januar 1999 fra en sjællandsk kommune til efterskolen blev det meddelt, at Social- og sundhedsforvaltningen i henhold til servicelovens § 40, stk. 2, nr. 11, havde besluttet at placere en da 13½ årig dreng på efterskolen med virkning fra den 11. januar 1999.

Af en handleplan for en pige (P), født i 1984, er der om anbringelsesårsagen anført:

"...

[Konkrete oplysninger vedrørende kursister er udeladt. RED]

..."

Skolens brogram

Undervisningen er tilrettelagt moderne og tager udgangspunkt i hver elevs kunnen og formåen. Det betyder for eleven en vekselvirkning mellem træning i selv at være en aktiv og handlende elev, som i tæt samarbejde nied sin lærer bestemmer og planlægger sine opgaver 2 uger frem. Her er læreren en central person som rådgiver og positiv støttelærer.

...

Eleven vælger fag og opgaver efter en plan, der er lagt sammen med læreren. Opgavebesvarelsen sendes via netværket til læreren, der retter og kommenterer dem. De færdige opgaver bliver registreret med point i elevens PC, og man kan til enhver tid se, hvilke opgaver, der er lavet i forhold til det aftalte mål.

Undervisningen i de almindelige skolefag foregår således med computeren som et vigtigt hjælpemiddel og giver på 9. og 10. klassetrin mulighed for at aflægge folkeskolens afgangsprøver. Folkeskolens afgangsprøver afholdes i samarbejde med Juelsminde Kommune på Juelsminde Skole.

..."

Særligt for så vidt angår Den Internationale Efterskole i Juelsminde (VLB 481-02) er der for landsretten oplyst bl.a. følgende:

Af de nugældende vedtægter, der er godkendt af Undervisningsministeriet den 20. august 1987, fremgår af § 1 - ud over det, der er citeret i Landsskatterettens kendelse - at skolen lægger særlig vægt på internationale studier og studier af samfundsforhold og produktion i Danmark. Vedtægternes § 11 og § 15 svarer til § 11 og § 13 i vedtægterne for friskolen.

Vejle Amt godkendte den 3. juli 1998, at DIE kan optage socialt anbragte elever fra skoleåret 1998/99.

I et udateret program for DIE hedder det om skolen bl.a.:

"...

Indledning

Den Internationale Efterskole - DIE - er en mindre efterskole med plads til 35 elever i 8., 9., 10. og 11. klasse. Den har til huse i en del af bygningskomplekset omkring det gamle Kysthospital i Juelsminde. Det blev for nogle år siden blev renoveret fra inderst til yderst og fremstår i dag som en meget moderne skolebygning, der på fornem vis forbinder de traditionelle hospitalsbygninger med en moderne skoles liv og funktion.

Undervisningen

Undervisningen er tilrettelagt på en sådan måde, at den er til stort udbytte både for elever, der har brug for særlig støtte i fagene, og dels for elever som er fagligt dygtige og skal have store udfordringer i undervisningen.

Hver elev får af skolen stillet en PC til sin rådighed, og den bruger de som et dagligt redskab til dygtiggørelse i skolens fag. Hele årets pensum for 8. og 9. klasse er indlæst på elevernes computere. På skolen tager vi det meget alvorligt, at eleverne bliver dygtige i skolefagene, også selvom det er elever, som er skoletrætte og/eller har adfærdsmæssige vanskeligheder. Derfor har vi udviklet et undervisningssystem, der er meget moderne og helt anderledes, end det eleverne er vant til. Programmet er delt i 3 hovedbestanddele.

Studier

Halvdelen af tiden arbejder eleverne med egne opgaver. Fagene er dansk, regning/matematik, kloden og menneskeheden (geografi og historie). Naturvidenskab (biologi og fysik) og de europæiske hovedsprog (engelsk og tysk). Eleverne laver i starten af ugen, med lærerens hjælp, en plan for ugens studier.

Kurser

En fjerdedel af tiden underviser læreren i forskellige kurser, det kan f.eks. være mundtligt engelsk, mundtligt tysk, emner indenfor geografi, biologi, historie og fysik. Som det fremgår af årsprogrammet for 8.-9. klasse, er der planlagt en stribe spændende kurser det næste skoleår. Der er også kurser i fagene husgerning, sløjd og maskinskrivning. Ofte er klassen på ekskursioner eller laver særlige projekter på den lange undervisningsdag om onsdagen.

Oplevelser

Den sidste fjerdedel består af oplevelser. Dels har klassen en række højdepunkter året igennem. F.eks. skal klassen i skoleåret 1997/98 på en rejse til Tyrkiet, på studietur til Tjekkiet/Slovakiet, til julekoncert, opsætte et teaterstykke og meget mere. I fritiden er der også en del oplevelser. Vi anser det for meget vigtigt, at eleverne har en meget aktiv og spændende fritid. Det er godt for dem at blive dygtige til mange ting, og det er vigtigt, at eleverne får nogle gode og varige fritidsinteresser.

...

Samarbejde med forældre og socialforvaltning

Vi lægger stor vægt på at have et godt, og udbytterigt, samarbejde med forældrene. Vi har kontakt med forældrene mindst 2 gange om måneden, og inviterer dem ofte til arrangementer. Det er f.eks. forældredage, hvor eleverne fremlægger resultater fra undervisningen, skolen viser årets teaterstykke, julekoncerten, byggeweekend, kræmmermarked osv. En gang om måneden får forældrene tilsendt et forældrebrev, der fortæller om skolen siden sidst. Socialforvaltningen får 2-3 gange om året tilsendt rapporter om elevens udvikling og resultater. Desuden vil socialforvaltningen i fremtiden modtage forældrebreve, rapporter fra rejser og andre produkter til belysning af elevens udvikling på skolen.

..."

I regnskabet for 1998 er der i årsberetningen under "hovedaktivitet" anført, at "skolen henvender sig til børn og unge mennesker, der ønsker at afslutte deres skolegang på en fri kostskole." I samme årsberetning under "den forventede udvikling" står bl.a.:

Skolen arbejder på at konsolidere sin økonomi, som er uafhængig af statsstøtte, og det ser godt ud i fremtiden. Der har her i foråret 1999 været mange henvendelser fra de sociale myndigheder, og det ser ud, som om skolen for alvor kan skabe det økonomiske grundlag for en ikke statsstøttet drift.

Skolen vil dog sandsynligvis få statsstøtte fra 1. august 1999, og så kommer økonomien til at se helt anderledes ud.

Af elevlister for skoleårene 1998/99 - 1999/00 fremgår følgende:

Skoleåret 1998/99: 30 elever.

Heraf var 14 elever forældrebetalte og 16 elever kommunalt anbragte. Offentlige myndigheder har i dette år betalt 92% af de samlede elevindtægter.

Skoleåret 1999/00: 11 elever.

Alle elever var kommunalt anbragte, og alle elevindtægter for dette år er derfor betalt af offentlige myndigheder.

Om lærerstaben er der for de samme skoleår oplyst følgende:

Der er også for denne sag fremlagt en række oplysninger om nogle kommunalt anbragte elever.

"...

[Konkrete oplysninger vedrørende kursister er udeladt. RED]

..."

Forklaringer

Skoleleder Erik Eriksen har forklaret, at han har været lærer på friskolen fra 1986 til 1996, hvor han blev forstander for friskolen og DIE. Begge institutioner har med tiden udviklet sig til at være skoler for børn med problemer. Tidligere var elevsammensætningen mere blandet. Elevsammensætningen ændrede sig, da skolerne mistede statstilskuddet. Siden har arbejdet primært været af socialpædagogisk art, idet hovedopgaven blev at udbedre nogle af de skader, som børnene og de unge havde. Der har også været hjerneskadede børn. Mange af børnene havde et lavt selvværd. Ofte var det hele brudt sammen for dem, og de havde brug for at komme hjemmefra. Derfor boede mange af eleverne på et af de tre socialpædagogiske opholdssteder i nærheden af skolerne. Årsprogrammerne giver måske et andet indtryk, men det er bevidst, at der ikke skrives så meget om den behandling, der foregår. Der er ingen grund til at træde på eleverne og deres familier. Skolen er rammen om behandlingen, og det at "lære" er midlet til at komme på benene igen. Da statstilskuddet faldt væk, var det ikke længere muligt for særligt mange "almindelige" unge at betale for at bo på skolen. Herved mistede man muligheden for at blande "problembørn" og "almindelige" børn, hvilket ellers var en fordel for begge grupper. Af kommunernes betaling går 20-25% til undervisning, medens resten går til socialpædagogisk arbejde. Eleven NN kunne kun modtage 1 times eneundervisning om dagen. Resten af dagen havde han andre opgaver. Han havde lidt mange nederlag i de skoler, han tidligere havde gået i, og han var helt opgivet af det almindelige skolesystem. Det var ikke muligt for ham, at tage afgangsprøve, og det endte med, at man tilrettelagde et særligt skoleforløb for ham, det såkaldte brobyggerforløb. Tidligere havde dette kun været et tilbud til elever over den undervisningspligtige alder. Eleven AA gennemførte 9. og 10. kl., men han sad ikke meget ned. Han kunne klare 1-2 timers undervisning om dagen, og når det alligevel lykkedes ham at gennemføre de to skoleår, er det fordi, han er en intelligent dreng. Lærerstaben bestod af folk med meget forskellig baggrund. Det er hans erfaring, at en folkeskolelæreruddannelse sjældent slår til i arbejdet med den pågældende type børn. Det vigtigste er den menneskelige indstilling og engagementet. Alle de ansatte blev kaldt lærere, men de har nok kun undervist 25 % af tiden. De yngste elever er på 6. klassetrin. De fleste gennemfører folkeskolens afgangsprøve i 9. kl. i grundfagene. I år går 5 ud af 6 elever i friskolen til eksamen, heraf nok 2-3 i alle fag. For så vidt angår DIE, er denne efterskole i øjeblikket hvilende. Eleven Y har nok modtaget undervisning i 5 % af den tid, han var på skolen. Han kunne ikke blive på DIE, men måtte et andet sted hen.

Ellen Holberg Petersen har forklaret, at hun i mange år har været lærer på efterskolen. Hun har været forstander siden 1998. For tiden er efterskolen hvilende, da man ikke kan have elever boende. Efter at statstilskuddet blev tilbagekaldt, har man koncentreret sig om elever med særlige vanskeligheder. Skolen har tilladelse til at have anbragte unge. Ofte kunne disse elever ikke modtage mere end tre timers undervisning om dagen. Eleven D nåede dog til sidst op på 5 timers daglig undervisning. Det havde han aldrig opnået i en almindelig skole. Af de svageste elever var det nok halvdelen, der kunne tage afgangsprøve i dansk, engelsk og matematik. Lærerne er folk, der har "hjertet på rette sted".

Der har endvidere været afgivet forklaring af Karen Hesselberg.

Parternes anbringender

Sagsøgerne har til støtte for deres påstand i første række bl.a. anført, at sagsøgernes ydelser er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, da deres væsentligste virksomhed er socialpædagogisk arbejde med børn og unge. Hovedparten af de elever, som sagsøgerne har eller har haft, siden statstilskuddet blev tilbagekaldt, er anbragt der efter lov om social service § 40. For overhovedet at træffe afgørelse om foranstaltninger efter denne bestemmelse, er det en betingelse, at barnet eller den unge har særlige behov for støtte, herunder for personlig og pædagogisk bistand, jf. også lov om social service § 1. Efterskolen og DIE er godkendt til anbringelse af børn og unge uden for hjemmet, jf. servicelovens § 49. Ved den ændring af momsloven, der fandt sted som følge af EF's 6. momsdirektiv, blev det i den dagældende § 2, litra c, præciseret, at den undervisning, der var momsfritaget, skulle have karakter af: "egentlig skolemæssig uddannelse". Den nugældende momslovs § 13, stk. 1, nr. 3, om momsfritagelse for skoleundervisning er ikke ændret på dette punkt. Det fremgår således af Momsvejledningen 2002, pkt. D.11.3, at momsfritagelsen omfatter "almindelig undervisning" af børn og unge. Den undervisning, som sagsøgerne yder, falder ikke ind under disse betegnelser. For så vidt angår social forsorg og bistand, der er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, bemærkes, at området for ydelser omfattet af denne bestemmelse er ganske bredt. Ved vurderingen af, om ydelser kan henføres til den sociale sektor, ses der ifølge momsvejledningen (punkt D.11.2) bl.a. på, om ydelsen sker i nær tilknytning til social bistand og sikring, og om den præsteres af et offentligt organ eller af andre organer, der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter. Det er efter bevisførelsen, herunder de "elevhistorier", som er dokumenteret, sandsynliggjort, at næsten alle de elever, der har været på skolerne gennem de seneste år, har. været opgivet af det almindelige skolesystem. De månedlige beløb, som kommunerne har betalt for opholdet, indikerer også, at der har været tale om meget ressourcekrævende elever. Forstander Erik Eriksen har forklaret, at kun ca. 20% af kommunernes betaling er gået til undervisning. Resten er gået til det socialpædagogiske arbejde.

Skoletilbuddet har været et af flere behandlingsmidler. Nogle af eleverne har taget folkeskolens afgangsprøve, men det kan ikke tages som udtryk for, at hovedydelsen er undervisning. Det er klart undervisningens mål, at skabe "livsduelige mennesker", og det er lige så klart, at de anbringende kommuner ikke forventer almindelig skoleundervisning. Eleverne kommer netop til sagsøgerne, fordi de har brug for andet end almindelig skoleundervisning.

Lov om friskoler indeholder krav om undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det kan ikke - ved vurderingen af, om sagsøgernes ydelser er lønsumsafgiftspligtige - tillægges betydning, hvorledes vedtægterne er udformet. Vedtægterne er udformet, før statstilskuddet faldt væk, og det vil ikke være rimeligt at stille krav om ændringer i vedtægterne, før den verserende sag om berettigelsen af at fratage sagsøgerne statstilskuddet er afgjort.

Sagsøgerne har i anden række gjort gældende, at sagsøgerne er fritaget for lønsumsafgift i medfør af den dagældende bekendtgørelse nr. 742 af 18. september 1997 § 1, stk. 2, hvorefter institutioner, hvis driftsudgifter dækkes af offentlige tilskud med mindst 50 %, er fritaget for at betale afgift. Denne bekendtgørelse skal for så vidt angår udtrykket "offentlige tilskud" fortolkes i lyset af lønsumsafgiftslovens § 2a, nr. 2, hvorefter ministeren kan bestemme, at virksomheder, der overvejende finansieres af offentlige midler, kan fritages for at betale afgift. I ordet "finansieres" kan ikke - som hævdet; af sagsøgte - indfortolkes et krav om, at tilskuddet ikke må være betaling for konkrete modydelser. Det almindelige statstilskud til private skoler er også afhængig af antallet af elever. Da sagsøgernes elevbetalinger helt overvejende betales af offentlige myndigheder, bør de derfor fritages for afgift i medfør af den pågældende bekendtgørelse, der nu er afløst af lignende regler i selve lønsumsafgiftsloven. Efter de nugældende regler ville sagsøgerne i øvrigt være fritaget for betaling af lønsumsafgift, såfremt statstilskuddet ikke var bortfaldet.

Sagsøgte har til støtte for påstanden om frifindelse bl.a. gjort gældende, at sagsøgernes egentlige og væsentligste aktivitet er undervisning. Det er det vedtægtsbestemte formål, og sagsøgerne har ikke bevist, at den faktiske hovedaktivitet skulle være social forsorg og bistand. I alt skriftligt materiale præsenterer sagsøgerne sig som skoler, og årsprogrammerne indeholder en detaljeret beskrivelse af den undervisning, som sagsøgerne tilbyder. Den socialpædagogiske behandling, som sagsøgerne hævder er den primære ydelse, er ikke omtalt i det fremlagte materiale. Det er heller ikke på anden måde sandsynliggjort, at det primære formål for de betalende kommuner er en socialpædagogisk indsats over for de børn og unge, som bevilges ophold på skolerne. Det bestrides, at selve den omstændighed, at eleverne er anbragt efter servicelovens § 40, medfører, at sagsøgerne yder social forsorg og bistand omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 3. Det fremgår direkte af § 40, stk. 2, nr. 1, at kommunen kan beslutte, at barnet eller den unge skal søge et uddannelsessted eller, efter bestemmelsens nr. 10, en kost- eller efterskole. Således fremgår det også af Socialministeriets vejledning nr. 208 af 19. december 2000 om særlig støtte til børn og unge, pkt. 137, at en kost- eller efterskole ikke er et socialpædagogisk opholdssted, men et skoletilbud, som visse børn og unge, der skal anbringes uden for hjemmet, kan have gavn af. Efter Erik Eriksens forklaring tager hovedparten af eleverne afgangsprøve i et eller flere fag, og det fremgår af de fremlagte "elevhistorier", at der er elever, som må flyttes, fordi de ikke kan modtage undervisning. Som følge af det anførte er sagsøgerne derfor lønsumsafgiftpligtige efter lovens § 1, stk. 1, da undervisning i en fri- og efterskole er momsfritaget i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 3.

For så vidt angår sagsøgernes subsidiære anbringende bemærkes, at de ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i lønsumsafgiftslovens § 2a, nr. 2, idet skolerne ikke overvejende finansieres af offentlige midler ved driftstilskud. Da sagsøgerne mistede statstilskuddet pr. 1. januar 1997, bortfaldt også muligheden for afgiftsfritagelse efter lovens § 2a, nr. 2. Det er en betingelse for afgiftsfritagelse, at der er tale om tilskud til finansiering af driften af skolerne. Beløb, der ydes med henblik på en modydelse i betalerens og ikke modtagerens interesse, anses efter fast administrativ praksis ikke for driftstilskud. Denne praksis er tiltrådt af Vestre Landsret i en dom af 18. juni 2002 (VL. B-2858-00. SKM2002.353.VLR). De beløb, som kommunerne betaler til sagsøgerne vedrørende konkrete elever, er derfor ikke driftstilskud, men brugerbetaling svarende til den betaling, som forældre til ikke-anbragte børn yder.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det fremgår af vedtægterne for sagsøgerne, at de har til formål at drive fri- eller efterskole efter de til enhver tid gældende regler herom. Det fremgår endvidere af vedtægterne, at såfremt de selvejende institutioner ophører med at drive skolevirksomhed i overensstemmelse med formålsbestemmelsen, skal skolerne nedlægges. Det fremgår af årsprogrammet for friskolen, at skoletilbuddet i princippet retter sig mod alle børn i den skolepligtige alder, men at målgruppen navnlig er børn og unge med indlæringsvanskeligheder, særligt udsatte børn og unge, børn og unge fra opholdsteder og plejefamilier og andre børn og unge, som har brug for særlig pædagogisk omsorg og støtte. Noget tilsvarende fremgår ikke af programmet for efterskolen, og der er ikke fremlagt programmer eller lignende for DIE. Det lægges efter de afgivne forklaringer og de dokumenterede "elevhistorier" til grund, at elevgruppen for alle sagsøgerne har bestået af en forholdsvis stor andel af børn og unge med behov for særlig støtte, enten socialt eller indlæringsmæssigt, og at sagsøgernes ydelser til denne gruppe også har bestået af social forsorg og bistand. Efter at statstilskuddet til sagsøgerne bortfaldt med udgangen af 1996, har en stigende andel af eleverne været anbragt af de sociale myndigheder som følge af foranstaltninger i medfør af lov om social service § 40. Disse særlige forhold vedrørende elevgruppen kan imidlertid ikke begrunde, at sagsøgernes hovedydelse - modsat det, der fremgår af vedtægter og programmer - ikke skal anses for undervisning, men for social forsorg eller bistand. At det væsentligste element i sagsøgernes ydelser til eleverne må anses at være undervisning underbygges også af, at de fleste elever går op til folkeskolens afgangsprøve og af, at flere af de elever, der er fremlagt oplysninger om, ikke kunne fortsætte hos sagsøgerne, men måtte anbringes andre steder, fordi de ikke kunne modtage undervisning.

Sagsøgernes aktiviteter er således omfattet af momslovens 13, stk. 1, nr. 3, og dermed lønsumsafgiftspligtige.

For så vidt angår sagsøgernes anbringende om, at de herefter er fritaget for afgift efter undtagelsesbestemmelsen i lønsumsafgiftslovens § 2a, nr. 2, bemærkes, at der med de anbringende kommuner efter en konkret vurdering af de pågældende elevers særlige behov for bl.a. ene- eller ekstraundervisning aftales en pris for opholdet, som betales månedsvis. Kommunernes ydelser kan derfor ikke anses for tilskud til eller finansiering af sagsøgernes virksomhed, men må anses som en med sagsøgerne aftalt betaling for den modydelse, som sagsøgerne præsterer. Selv om kommunernes betalinger til sagsøgerne udgør mere end 50% af sagsøgernes samlede elevindtægter, er sagsøgerne således ikke fritaget for betaling af lønsumsafgift i medfør af lovens § 2a, jf. den dagældende bekendtgørelse nr. 742 af 18. september 1997. Det gør i den forbindelse ingen forskel, at kravet om, at tilskuddet skal være mere end 50%, senere er faldet væk.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet; frifindes.

Sagens omkostninger skal sagsøgerne hver især betale til sagsøgte således:

Den Internationale Efterskole i Juelsminde med 12.000 kr., Juelsminde Friskole med 13.000 kr. og Den Selvejende Institution Juelsminde Efterskole med 12.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.