Dokumentets metadata

Periodisering - branderstatning - fast administrativ praksis

Sag om periodisering af driftstabserstatning efter brand i produktionslokaler.Retten lagde til grund, at sagsøgeren havde erhvervet endelig ret til driftstabserstatningen i indkomståret 2003, hvor branden indtrådte, hvor der efterfølgende blev indgået aftale om erstatningsopgøret, og hvor beløbet blev udbetalt.Retten udtalte, at en indtægt efter statsskattelovens § 4 og retspraksis i almindelighed skulle indtægtsføres på tidspunktet for den endelige erhvervelse af retten dertil, og fandt ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, at der med hensyn til driftstabserstatninger skulle gælde en fast administrativ praksis, som gav ret til periodisering af sådanne erstatninger.Under hensyntagen til, at erstatningen blev udbetalt før udløbet af indkomståret 2003 under den klare forudsætning, at virksomheden blev reetableret, og idet sagsøgeren selv var herre over om den i 2003 påbegyndte retablering skulle fuldføres, fandt retten ikke, at de til udbetalingen knyttede vilkår om tilbagebetaling kunne bevirke, at selskabets ret til erstatningen i skattemæssig henseende skulle betragtes som en såkaldt suspensivt betinget ret.Skatteministeriet herefter frifundet.

Parter

H1 A/S

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Steffen Sværke)

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagsøgeren, H1 A/S, - i det følgende selskabet - driver virksomhed ved produktion af vinduer og døre. Den 22. december 2002 opstod der en brand i produktionslokalerne, som betød, at produktionen en tid lå stille. Efter et møde den 3. februar 2003 mellem selskabet, moderselskabet H2 A/S og forsikringsselskabet F1, blev der omkring den 11. februar 2003 udbetalt selskabet en driftstabserstatning på 9.000.000 kr.

Denne sag angår spørgsmålet om, hvorvidt selskabet er berettiget til at periodisere denne driftstabserstatning således, at en del af erstatningen medregnes til den skattepligtige indkomst i indkomståret 2003 (regnskabsperiode 1. maj 2002 - 30. april 2003), mens den resterende del af driftstabserstatningen medregnes til den skattepligtige indkomst i indkomståret 2004 (regnskabsperiode 1. maj 2003 - 30. april 2005).

Sagen er anlagt ved Østre Landsret den 17. juli 2006, og herfra henvist til Vestre Landsret den 8. september 2006. Ved Vestre Landsrets kendelse af 23. januar 2007 er sagen henvist til behandling ved Byretten.

Sagsøgeren, H1 A/S, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal tilpligtes at anerkende, at den af selskabet modtagne driftstabserstatning på kr. 9.000.000 skal periodiseres med 3.000.000 kr. i indkomståret 2003, og 6.000.000 kr. i indkomståret 2004.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har principalt nedlagt påstand om frifindelse. Subsidiært har sagsøgte nedlagt påstand om, at den af selskabet modtagne erstatning for driftstab beskattes med 4.814.815 kr. i indkomståret 2003, og 4.185.185 kr. i indkomståret 2004. Mere subsidiært har sagsøgte nedlagt påstand om, at 3.205.479 kr. beskattes i indkomståret 2003, mens 5.794.521 kr. beskattes i indkomståret 2004.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten har den 3. april 2006 afsagt kendelse i sagen. Det hedder i Landsskatterettens kendelse blandt andet:

"...

Af brev af 11. februar 2003 fra F1 til moderselskabet fremgår følgende vedrørende erstatningsopgørelsen:

"...

I fortsættelse af møde den 3. februar 2003 skal herved bekræftes aftale om erstatningsopgørelse som følger:

... H1 A/S - skade nr . ...

Driftstabserstatning 9.000.000 kr.

Erstatningen udbetales som straks anvisning

..."

Af police nr. 1248859 tegnet af selskabet hos forsikringsselskabet F2 Danmark fremgår det, at selskabet har tegnet en driftstabserstatning på 9.500.000 kr. med en dækningsperiode på 12 måneder.

Af policen fremgår endvidere følgende særlige betingelse vedrørende driftstab

"...

For driftstabserstatning gælder følgende særlige betingelser:

Nærværende forsikring er udvidet til at dække det driftstab, som forsikringstageren måtte lide, som følge af, at H2 A/S beskadiges som følge af en forsikringsbegivenhed i henhold til de almindelige forsikringsbetingelser for brandforsikring berettiger til erstatning

..."

Af forsikringsbetingelsernes punkt 1466.10 fremgår følgende

"...

Hvis virksomheden efter skade ikke genoptages udregnes erstatningsbeløbet for det tidsrum (maksimalt 12 måneder), der normalt ville gå indtil virksomheden kunne være i drift

..."

Af forsikringsbetingelsernes punkt 1466.11 fremgår følgende

"...

Af det således udregnede beløb betales kun den del, der svarer til uundgåelige, forsikrede omkostninger, som beviseligt er afholdt

..."

Af brev af 12. juli 2005 fra F1 til kommunen fremgår følgende

"...

Virksomhedens produktionstab blev på baggrund af gældende forsikringsbetingelser afsnit 1410-1466.20 "dækningsomfang og erstatningsberegning" tidligere års regnskabsmateriale, budgetter mm. udregnet til en komprimeret periode på 8 måneder, samt aftale om erstatningsbeløbet blev udbetalt som straks afregning, således, at virksomheden fik en mere frigjort likviditet og samtidig bedre muligheder for minimering af det fremtidige tab mest muligt.

Da der alene har været tale om en positiv forhandling med det fælles mål, at få virksomheden genopbygget og dermed genskabe arbejdspladserne har betingelserne omkring "ophør af virksomhed" ikke været på tale i opgørelsesforløbet, men det er klart, at havde virksomheden ikke anvendt erstatningsbeløbet som foreskrevet, havde betingelsernes afsnit 1466.10 og 1466.11 trådt i anvendelse, således, at der ville blive tale om erstatning af uundgåelige, forsikrede omkostninger, som beviseligt er afholdt og dermed samtidig et ufravigeligt krav om tilbagebetaling af produktionstabet.

Produktionstabet i stilstandsperioden blev på grundlag af tidligere års regnskabsresultater opgjort til en forventet omsætning på t. kr., 30.605 kr. og en gnsn. dækningsgrad på 34 % + nogle mindre justeringer opgjort til kr. 9.000.000 kr. til fuld og endelig afgørelse svarende til 8 måneder med et mistet dækningsbidrag på kr/mdr. 1,125.mill.

Produktionstabets faktiske forløb kan i henhold til policen opgøres indenfor en periode på 12 måneder. Hvordan produktionstabet rent faktisk fordeler sig indenfor denne periode kender jeg ikke, men det vil jo fremgå af virksomhedens regnskabsopgørelse for samme periode

..."

Selskabet har periodiseret driftstabserstatningen med 3.000.000 kr. i regnskabsåret 2002/2003 og 6.000.000 kr. i regnskabsåret 2003/2004.

Selskabet har i regnskabet for perioden 1. maj 2002 - 30. april 2003 indtægtsført 3.900.000 kr. som "erstatning driftstab". Under passiverne pr. 30. april 2003 er der under "andre kreditorer" medtaget en post på 6.000.035 kr. som "Forudmodtaget erstatning".

Selskabet har i regnskabet for perioden 1. maj 2003 - 30. april 2004 indtægtsført 6.000.000 kr. som "erstatning driftstab". Under passiverne pr. 30. april 2004 er posten "forudmodtaget erstatning" nedskrevet til 0 kr.

Skatteafdelingen har anset den modtagne driftstabserstatning på 9.000.000 kr. for skattepligtig i indkomståret 2002/2003, da selskabet på dette tidspunkt erhvervede ret til beløbet jf. statsskattelovens § 4.

Retserhvervelsestidspunktet og dermed beskatningstidspunktet indtrådte, da selskabet accepterede erstatningstilbudet den 3. februar 2003.

Skatteafdelingen har lagt vægt på, at beløbet udbetalt af forsikringsselskabet var endeligt, at der ikke var opfølgning på, hvor meget driftstabet ville udgøre, og at der ikke var knyttet betingelser til udbetalingen af beløbet.

Skatteafdelingen har henvist til Ligningsvejledningen 2003, afsnit EA 3.1, Vestre Landsrets dom af 18. oktober 1999 og Højesterets dom refereret i TfS 2000, 953.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

En indtægt skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen på tidspunktet for den endelige retserhvervelse, jf. statsskattelovens § 4.

Branden den 22. december 2002 var den forsikringsudløsende begivenhed, og selskabet havde som følge heraf et krav mod forsikringsselskabet om erstatning for driftstab i en periode på 1 år fra tidspunktet for brandens opståen.

Selskabet indgik den 3. februar 2003 en endelig aftale om driftstabserstatning. Af aftalen fremgår det, at erstatningen blev udbetalt som straks anvisningen. Der blev ikke i den anledning stillet krav til selskabet af forsikringsselskabet.

Retten finder, at selskabet erhvervede endelig ret til driftstabserstatning ved branden den 22. december 2002. At erstatningen skal dække en periode på op til 1 år efter brandens opståen, det vil sige perioden fra den 22. december 2002 til den 22. december 2003 kan ikke ændre herved. Der er således ikke grundlag for periodisering af driftstabserstatningen.

Efter rettens opfattelse foreligger der ikke suspensive betingelser, idet selskabet erhvervede ret til erstatning ved branden den 22. december 2002. Afsnit 1466.10 og 1466.11 i forsikringsbetingelserne ændrer ikke herved. Der har således ikke hersket tvivl om retten til erstatningen, men alene hersket tvivl om erstatningens størrelse.

Driftstabserstatningen skal medregnes ved indkomstopgørelsen for perioden 1. maj 2002 - 30. april 2003, jf. statsskattelovens § 4, idet selskabet erhvervede endelig ret til driftstabserstatning den 22. december 2002.

Landsskatteretten stadfæster Skattenævnets afgørelse

..."

MP, skatteforvaltningen har efter en telefonsamtale med taksator KN, F1, den 24. juni 2005 foretaget et telefonnotat, hvori det blandt andet hedder:

"...

Der er ikke knyttet nogle betingelser til beløbet. Det er en realitet, at virksomheden fortsætter. Man har besluttet, at udbetale beløbet på en gang, for det er vigtigt for virksomheden, at komme så hurtigt som muligt igang med genopbygningen af virksomheden. Man har derfor lavet en beregning over driftstabet som er omregnet til nutidskr. Det har ikke været til debat under forhandlingerne, at virksomheden skulle tilbagebetale et beløb, hvis virksomheden af en eller anden grund skulle stoppe. KN udtaler også, at hvorfor skulle de også stoppe, selskabet har allerede anskaffet nye driftsmidler for 4 mill. kr., og genopførelse af bygninger er i fuld gang, da driftstabserstatningen bliver udbetalt

..."

I selskabets årsregnskab for indkomståret 2005 (regnskabsperiode 1. maj 2004 - 30. april 2005) er foretaget en bruttoavanceopgørelse for dette indkomstår og tidligere indkomstår.

Denne bruttoavanceopgørelse har følgende udvisende:

Bruttoavanceopgørelse

Selskabets revisor JT har med denne periodisering af driftstabserstatningen udregnet dækningsgraden i indkomståret 2002/2003 til 30, og i 2003/2004 til 32, hvilket nogenlunde svarer til dækningsgraden i de år, som ligger nærmest. Hvis ikke der foretages periodisering af drifstabserstatningen vil dækningsgraden i 2002/2003 ifølge JTs opgørelse blive på 47, mens dækningsgraden i 2003/2004 kun vil blive 14 . JT har endvidere opgjort, at selskabet får en likviditetsbelastning på 1.800.000 kr., hvis ikke der foretages periodisering.

Af selskabets samlede omsætning i 2002/2003 på 35.947.628 kr. excl. moms lå 32.116.548 kr. eller 89,3 % på salg til G1. Næststørste kunde var G2 med 2.628.587 kr. Efter branden er samhandlen med G1 fortsat, mens G2 fandt anden leverandør.

Forklaringer

Sagsøgerens direktør A har forklaret, at det sagsøgende selskab havde 30 ansatte og en omsætning på omkring 36.000.000 kr. på brandtidspunktet. Der forelå ingen skriftlig aftale med de to hovedaftagere af virksomhedens produkter, G1 og G2. De to kunder, som næsten beslaglagde hele virksomhedens kapacitet, kunne således frit skifte leverandør. Det var hele maskinafdelingen der brændte den 22. december 2002. Det var både standardmaskiner og maskiner, som var "skræddersyet" til virksomheden, der skulle indkøbes. Det tog tid før de "skræddersyede" maskiner kunne leveres. Efter branden tog man fat i kunderne for at høre, om selskabet kunne bevare dem som kunder. For G1s vedkommende blev spørgsmålet besvaret bekræftende, men der var knyttet den forudsætning til svaret, at der skulle være sikkerhed for leveringen. Selskabet klarede sig delvis på den måde, at man i weekender lejede sig ind hos kollegaer. På den måde kunne man forsyne kunderne med nogle elementer, men det var ikke elementer af god kvalitet. Under mødet den 3. februar 2003 med taksator KN beregnede de sig frem til et driftstab på 9.000.000 kr. Forsikringsselskabet havde egen revisor med, og selskabet havde også sin revisor med. De 8 måneder blev beregnet på den måde, at man forventede, at virksomheden ville ligge helt død i 7 måneder det vil sige frem til juli/august 2003. Derefter ville der komme nogle måneder, hvor man kørte med nedsat kraft. Det var på den måde de nåede frem til, at der skulle ydes driftstabserstatning i 8 måneder. De 9.000.000 kr., som blev resultatet, forhandlede de sig frem til. Det var muligt, at de kunne have fået mere end det skønsmæssigt fastsatte beløb på 9.000.000 kr., hvis de havde brugt masser af tid på at fremskaffe dokumentation for de enkelte udgifter. Finansieringen af nybygningen blev lånt. Realkredit Danmark sagde nej til at finansiere byggeriet, idet man anså projektet for at være for usikkert. Nykredit indvilgede i at finansiere byggeriet. I første omgang reserverede selskabet blot tiden til at få produceret maskinerne. Selskabet havde ikke i første omgang nogen forpligtelse til at købe. Den 30. april 2003 var man stadig i tvivl om, hvorvidt selskabet ville fortsætte. Selskabet havde stadige problemer med at overholde leveringerne til G1. Med hensyn til nybygningen var man i tegningsfasen, og havde fået støbt soklen samt fået tilsagn fra Nykredit. Det tog 18 måneder, at få produktionen tilbage til det oprindelige niveau, og det var længere end forventet. G2 hoppede ret hurtigt fra. Hos G1 overvejede man kraftigt, om man skulle finde en ny leverandør. G1 havde 4 leverandører her i landet. Branden kom på et meget dårligt tidspunkt, hvor alle konkurrenterne havde rigeligt med produktionskapacitet. Efter branden har markedssituationen udviklet sig dårligt, idet billige produkter fra Østeuropa underminerer markedet. Han husker ikke, hvornår maskinerne blev bestilt. Han tror nok, at der blev betalt 20 % af købesummen ved bestillingen. Maskinerne blev produceret i løbet af juni måned 2003. Der går nok 3 måneder fra bestillingen til leveringen, så bestillingen er nok sket i marts-april måned 2003, men det er han i tvivl om. Selskabet fik også renoveret nogle maskiner umiddelbart efter branden. Det var ganske få og små maskiner, der blev renoveret. Man har ikke fra selskabets side drøftet muligheden for virksomhedsophør med taksator KN. Han er næsten sikker på, at de overfor KN har nævnt, at der kunne blive problemer med at komme igang igen. Han husker ikke, hvornår aftalen om bygning af råhuset blev indgået, men byggeriet gik igang i slutningen af marts måned 2003. Genopførelsen var ikke påbegyndt, da driftstabserstatningen blev udbetalt, og der var ikke som anført i Skattevæsnets telefonnotat anskaffet driftsmidler for 4.000.000 kr. G1 var ejer af 10 % af aktiekapitalen i selskabet svarende til nom. 500.000 kr. Ejeren af G1 TT sad i moderselskabets bestyrelse. G1s direktør SM kom med i bestyrelsen hos selskabet, men det skete først senere. Det lyder forkert i vidnets ører, hvis SM ifølge Erhvervsinformation skulle være indtrådt i bestyrelsen allerede den 28. marts 2003. Den forholdsvis beskedne investering, som G1 havde i selskabet har ikke haft nogen indflydelse på G1s beslutning om at forblive loyal.

JT har forklaret, at han har været selskabets revisor siden 1984. Man kan af selskabets regnskab for indkomståret 2004/2005 se, at selskabet dette år har haft udgifter til "fremmedarbejde" på ca. 490.000 kr. Året før dvs. indkomståret 2003/2004 var udgifterne 2.700.000 kr. Det var de udgifter, der var forbundet med at få produktionen udført andre steder. Man kan også se, at lønprocenten dette år var steget til 36 %. Branden forårsagede store ekstra omkostninger. Vidnet har foretaget en opgørelse over, hvad der manglede i dækningsbidrag, de år, hvor produktionen var berørt af branden. Hvis driftstabserstatningen bruges til at fylde op, så dækningsbidraget kommer til at ligne et dækningsbidrag i et normalt år, skal driftstabserstatningen fordeles med 3.000.000 kr. i 2002/2003, og 6.000.000 kr. i 2003/2004. Hvis driftstabserstatningen fordeles på denne måde vil dækningsgraden i de 2 berørte år svarer til dækningsgraden de øvrige år. Dækningsgraden er en god indikator for, om et regnskab er gjort rigtigt op. Bruttoavancen i virksomheden ligger typisk omkring 32 %. Hvis der ikke foretages nogen periodisering og driftstabserstatningen således at det hele henføres til indkomståret 2002/ 2003 vil dækningsgraden i 2002/2003 blive 47, mens den i det følgende år 2003/2004 vil komme helt ned på 14. Der vil således blive tale om helt skæve dækningsgrader, og selskabets regnskab vil ikke i de pågældende år give noget retvisende billede. De 6.000.000 kr. af driftstabserstatningen, som ikke blev indtægtsført i indkomståret 2003 blev hensat til imødegåelse af ekstra omkostninger det følgende år. Det ser ud til, at denne fordeling kom til at passe særdeles godt med det tab, som selskabet havde året efter. Vidnet har ikke deltaget i forhandlingerne om fastsættelsen af driftstabets størrelse. Når vidnet henførte 3.000.000 kr. af driftstabserstatningen til indkomståret 2003 var det ikke fordi, at det var 4 måneder ud af 12, der lå i dette indkomstår. Vidnet så, hvor stort tabet havde været dette år og henførte så en tilsvarende del af driftstabserstatningen til dette år. Man kan se på dækningsgraderne de enkelte år, at det kom til at passe særdeles godt. De ekstraudgifter, der havde været de første 4 måneder svarede til ca. 3.000.000 kr. Vidnet har ikke været involveret i bestillingen af maskinerne, men han har været med til at beregne finansieringen. Han mener, at maskinerne blev bestilt sidst i februar måned 2003. Det kan godt efter vidnets erindring passe, at SM indtrådte i bestyrelsen den 28. marts 2003. Det skete i forbindelse med, at 3 af de gamle bestyrelsesmedlemmer trådte ud i forbindelse med et generationsskifte. De pågældende 3 havde solgt deres aktier. Det må have været pr. 30. april 2003. Det havde ikke noget med branden at gøre. Det var planlagt, og der var lavet en aftale før branden. De aftalte priser blev korrigeret i opadgående retning som følge af branden. Det skyldtes, at virksomheden nu havde fået nye maskiner.

KN har forklaret, at han er ansat som løsøretaksator hos F1. Den maksimale driftstabserstatning i henhold til policen var 9.500.000 kr., men denne sum var reguleret væsentlig op før branden. På brandtidspunktet ville den maksimale driftstabserstatning have været 16.130.000 kr. Den driftstabserstatning der blev udbetalt var beregnet på grundlag af tidligere års afsluttede regnskaber, virksomhedens budgetter samt forskellige plus- og minusfaktorer. Det indgik også i beregningerne, hvor lang tid en reetablering kunne forventes at tage. De 9.000.000 kr., som blev resultatet, var beregnet ud fra det dækningsbidrag, som virksomheden kunne have opnået i en 8 måneders periode. Der var således tale om en opgørelse af det forventede tab i 8 måneder. Det var en forudsætning for udbetalingen af driftstabserstatningen, at virksomheden blev reetableret. Han var klar over, at MP fra skatteforvaltningen vist ikke havde forstået ham helt rigtig, da han talte med hende den 24. juli [juni.red.SKAT] 2005. Det var derfor, at han den 12. juli 2005 skrev et brev til hende, hvori han nærmere redegjorde for situationen. Det var en forudsætning, at produktionen blev genoptaget i samme omfang. Hvis dette ikke skete var det kun de uundgåelige udgifter, der ville blive erstattet, og der kunne så blive tale om tilbagebetaling. Policen indeholder også en undtagelsesbestemmelse for det tilfælde, at der ikke sker reetablering på grund af offentlige myndigheders beslutning. Der ville så i denne situation blive udbetalt fuld driftstabserstatning selv om der ikke sker reetablering. Det var f.eks. tilfældet i forbindelse med visse virksomheder, som havde ligget i Seest, før Seest-ulykken. Denne bestemmelse kunne ikke anvendes, hvis den manglende reetablering skyldtes, at en stor kunde forlod virksomheden. Til gengæld kunne der betales 100 % driftstab frem til det tidspunkt, hvor virksomheden havde fundet nye kunder. Vidnet kan ikke huske, hvornår de forskellige erstatningsbeløb blev udbetalt. Udbetalingen af resterstatningen vedrørende de ødelagte maskiner kunne først finde sted, når der forelå dokumentation for nyinvestering. Han husker ikke, hvornår dette restbeløb er blevet anvist. Denne erstatning blev betalt i takt med de rater, som virksomheden skulle betale til maskinsælgeren. Det var hos virksomheden holdningen, at der skulle ske en genopbygning. Hvis vidnet havde haft den mindste anelse om, at virksomheden ikke ville blive genopført, så var der ikke blevet betalt nogen driftstabserstatning. Der blev ydet en kolossal stor indsats, for at holde virksomheden igang og sikre kunden. Vidnet kan huske, at de den 3. februar 2003 var igang med nedbrydningen af bygningerne og oprydningen efter branden. Han mener ikke, at MPs telefonnotat af 24. juni 2005 er rigtigt. Han mener, at det hun skriver er trukket ud af sammenhængen. I løbet af februar måned 2003 var man langt fremme med genopførelsen. Han mener, at de på dette tidspunkt var igang med bygningerne. Vidnet var jævnligt i virksomheden i løbet af foråret. Han vil tro, at han var der 2 - 3 gange om måneden. Der var ikke noget i det vidnet så, der tydede på, at genopførelsen af virksomheden var gået i stå.

Parternes synspunkter

Selskabet har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det både er rigtigst og rimeligst, at driftstabserstatningen beskattes i samme takt, som den mistede indkomst. Driftstabserstatning skal ifølge praksis periodiseres løbende, således at der sker beskatning i de indkomstår, hvor driftstabet foreligger. Dette princip er anerkendt af Landsskatteretten i flere kendelser. Det er således ikke tidspunktet for skadens indtræden eller udbetalingstidspunktet der er bestemmende for, hvornår erstatningen skal beskattes. Dette ville i det foreliggende tilfælde føre til, at skattekravet ville komme før de indtægter, som driftstabserstatningen skulle træde istedet for. Driftstabserstatningen kan sammenlignes med udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Erstatningerne er i begge tilfælde surrogater for en løbende indtægt. Selv om en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste bliver udbetalt som en engangsbetaling ville den samlede erstatning ikke blive beskattet på udbetalingstidspunktet, hvis erstatningen vedrørte flere indkomstår. I dette tilfælde vil erstatningen blive fordelt således, at den pågældende skatteyder bliver beskattet på samme måde, som hvis han i stedet havde modtaget løn. Det fremgår af Ligningsvejledningen 2006-2, A.A.1.3.11 , at erstatninger der udbetales som engangsbeløb som udgangspunkt beskattes på samme måde som det tab, der erstattes. Ydelser, der betales som erstatning for en løbende indtægt, skal dermed beskattes efterhånden som indtægten ellers ville være kommet til den erstatningsberettigede. Alternativet ville betyde en unormal indkomstfordeling, der afgørende ville stille skatteyderen dårligere. Det gøres desuden gældende, at der for så vidt angår de 6.000.000 kr. foreligger en suspensiv betingelse, som udskyder beskatningstidspunktet. At erhvervelsen af de 6.000.000 kr. er suspensivt betinget, har sammenhæng med, at selskabet i henhold til forsikringsbetingelserne var forpligtet til at tilbagebetale driftstabserstatningen, hvis virksomheden ikke blev reetableret. Der forelå ikke i 2003 nogen endelig afgørelse med hensyn til reetableringen af virksomheden, idet det hele afhang af, om virksomheden kunne beholde den store kunde G1. Sagsøgeren havde ikke kontrol med, om kunderne valgte at benytte andre vinduesproducenter som følge af de forsinkelser, der fulgte med branden i december 2002. Der har således været en reel risiko for, at virksomheden ikke ville blive genopbygget som følge af mistet indtægtsgrundlag, hvilket understreges af, at sagsøger mistede den ene af sine kunder som følge af branden. Udbetalingen af driftstabserstatningen skete med sådanne forbehold, at den endelige retserhvervelse for så vidt angår de 6.000.000 kr. først er sket i indkomståret 2004.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at driftstabserstatningen i overensstemmelse med det almindelige retserhvervelsesprincip skal beskattes i indkomståret 2003, hvor sagsøgeren opnåede endelig ret til erstatningen, og at sagsøgeren ikke har godtgjort, at selskabet er blevet beskattet i strid med en fast administrativ praksis. Retspraksis bekræfter, at det som en klar hovedregel gælder, at indtægter skal beskattes i det indkomstår, hvor der erhverves ret til dem. Højesteret har i sagen refereret i UfR 1981 side 968 henvist til det "almindelige princip, at det afgørende tidspunkt for beskatningen af en indtægt er tidspunktet for den endelige erhvervelse af retten dertil." Sagsøgeren har erhvervet ret til erstatningen senest ved aftalen af 3. februar 2003 mellem sagsøgeren og F1 A/S. Branden er en selvstændig retsstiftende begivenhed, der medfører, at sagsøgeren får et krav mod F1 A/S på erstatning for driftstab. Driftstabserstatningen er en kapitalisering af en mistet indtjening, som i overensstemmelse med den klare hovedregel skal beskattes ved retserhvervelsen. Sagsøgeren har ikke løftet bevisbyrden for, at der eksisterer en fast administrativ praksis vedrørende driftstabserstatning, som fraviger retserhvervelsesprincippet. Der er ingen støtte i Ligningsvejledningen for sagsøgerens opfattelse af, at der skulle være dannet en fast administrativ praksis. Hvis der tidligere har eksisteret en administrativ praksis om periodisering i visse særlige situationer, jf. Ligningsrådets afgørelse offentliggjort i SKM2001.492.VLR er denne praksis ophørt som ulovhjemlet pr. 3. august 2001. Det bestrides, at der foreligger en suspensiv betingelse, som udskyder beskatningstidspunktet. Det er fast antaget, at tidspunktet for beskatning ikke udskydes som følge af betingelser eller forbehold, hvis opfyldelse en sags parter selv har kontrol over. Der var intet der den 30. april 2003 tydede på, at sagsøgeren ikke ville reetablere virksomheden. Sagsøgeren har i hvert fald fra februar 2003 regnet det for overvejende sandsynligt, at en reetablering ville finde sted. Det fremgår iøvrigt af forsikringsvilkårene, at driftstabserstatningen ikke skulle tilbagebetales, hvis en manglende genoptagelse af virksomheden skyldtes forhold, som selskabet ikke var herre over. Sådanne forhold må helt naturligt kunne være tab af kunder som følge af produktions- og leveringsvanskeligheder efter branden. Erstatningsopgøret blev fuldt ud effektueret i indkomståret 2003, idet driftstabserstatningen blev udbetalt efter den 11. februar 2003 uden forbehold af nogen art til "fuld og endelig afgørelse". Hvis Forsikringsnævnet skal indtægtsføres over indkomstårene 2003 og 2004 gøres det til støtte for den subsidiære påstand gældende, at beløbet skal indtægtsføres forholdsmæssigt over 8 måneder fra den 22. december 2002 til den 21. august 2003 svarende sagsøgerens og F1s beregning af erstatningen svarende til 8 måneders dækningsbidrag. Hvis driftstabet skal periodiseres over en periode på 12 måneder gøres det til støtte for den mere subsidiære påstand gældende, at dette skal ske fra skadestidspunktet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det var branden den 22. december 2002, der var den forsikringsudløsende begivenhed. Aftalen om driftstabserstatningens størrelse blev indgået den 3. februar 2003, og forsikringssummen på 9.000.000 kr. blev udbetalt kort efter den 11. februar 2003. Efter MPs telefonnotat af 24. juni 2005, KNs brev af 12. juli 2005 og de afgivne vidneforklaringer lægges det til grund, at genopførelsen af virksomheden var besluttet og godt igang inden udløbet af indkomståret 2003. På denne baggrund må det lægges til grund, at selskabet endeligt havde erhvervet ret til driftstabserstatningen i indkomståret 2003. Efter statsskattelovens § 4 og retspraksis skal en indtægt i almindelighed indtægtsføres på tidspunktet for den endelige erhvervelse af retten dertil. Selskabet har ikke godtgjort, at der med hensyn til driftstabserstatninger skulle gælde en fast administrativ praksis, der afviger fra det almindelige princip, og at der således for så vidt angår driftstabserstatninger skulle gælde en ret til periodisering.

Forsikringssummen blev udbetalt den 11. februar 2003 til fuld og endelig afgørelse. Der bestod stadig ved indkomstårets udløb en mulighed for, at der kunne blive tale om tilbagebetaling, fordi virksomheden alligevel ikke blev reetableret. Driftstabserstatningen blev udbetalt før udløbet af indkomståret 2003 under denne klare forudsætning, at virksomheden blev reetableret. Det var selskabet selv, der var herre over om den i indkomståret 2003 påbegyndte retablering skulle fuldføres. Det til udbetalingen knyttede vilkår om tilbagebetaling kan herefter ikke bevirke, at selskabets ret til driftstabserstatningen i skattemæssig henseende skal betragtes som en såkaldt suspensivt betinget ret. Det nævnte vilkår kan således ikke medføre, at beskatningen af en del af driftstabserstatningen kan udskydes til det følgende indkomstår. Sagsøgtes frifindelsespåstand tages herefter til følge.

Efter sagens udfald skal sagsøgeren betale sagsøgte sagsomkostninger. Sagsomkostningsbeløbet skal dække sagsøgtes advokatudgifter.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, H1 A/S, inden 14 dage betale sagsøgte, Skatteministeriet, 40.000 kr.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes i henhold til rentelovens § 8 a.