Dokumentets metadata

Sambeskatning - underskud - ejerkrav - køberet

Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt det sagsøgende selskab havde ret til sambeskatning med sit moderselskab i indkomståret 2001, eller om sambeskatning med rette var nægtet som følge af, at moderselskabet ikke havde ejet aktierne i selskabet hele indkomståret.Moderselskabet havde et underskud fra indkomståret 1996, som ville gå tabt, hvis det ikke blev udnyttet i 2001. Med henblik på foryngelse af underskuddet blev der den 20. december 2001 indgået en køberetsaftale med advokatanpartsselskabet G1, der kunne gøres gældende fra 1. januar til 31. januar 2002. Samtidig blev der købt investeringsbeviser til en kursværdi af kr. 6.965.043, og samtidig med køberetsaftalen blev der underskrevet en salgsordre, der lød på salg pr. sidste børsdag af hovedparten af investeringsbeviserne tilbage til den udstedende forening.Den 1. januar 2002 gjorde advokatanpartsselskabet G1 køberetten gældende og købte således aktierne for egenkapitalen med et tillæg på kr. 200.000,-. Som følge af at anskaffelsessummen på de investeringsbeviser, der var afhændet i 2001, skulle medregnes ved salget af hovedparten af de resterende investeringsbeviser i 2002, blev der i 2002 selvangivet et skattemæssigt tab på kr. 5.664.761,-, som kunne modregnes i sambeskatningsindkomsten med advokatanpartsselskabet G1.Landsretten fandt, at det den 20. december 2001 var helt usandsynligt, at advokatanpartsselskabet ikke ville udnytte køberetten, og at aktierne i ejendomsselskabet derfor i skattemæssig henseende måtte anses for afstået den 20. december 2001, således at sambeskatningen mellem det sagsøgende selskab og dets moderselskab ikke kunne opretholdes i 2001. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Parter

Ejendomsselskabet H1 ApS under likvidation ved likvidator advokat SS
(advokat Sv. Aa. Pedersen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Bodil Dalgaard Hammer

Afsagt af landsdommerne

Lars E. Andersen, Karen Foldager og Peter Buhl

Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, Ejendomsselskabet H1 ApS under likvidation (i det følgende Ejendomsselskabet) for indkomståret 2001 har ret til sambeskatning med sit moderselskab, eller om sambeskatning med rette er nægtet som følge af, at moderselskabets ikke har ejet aktierne i Ejendomsselskabet hele indkomståret. Sagen er anlagt den 10. august 2005.

Påstande

Ejendomsselskabet har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at Ejendomsselskabet sambeskattes med moderselskabet A/S H2 i indkomståret 2001.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært at Ejendomsselskabets skatteansættelser for indkomstårene 2001, 2002 og 2003 hjemvises til skattemyndighederne til ligningsmæssig behandling.

Efter det oplyste har sagen en sagsgenstand på 1,8 mio. kr.

Sagsfremstilling

Landsskatteretten har den 31. maj 2005 afsagt kendelse i sagen. I kendelsen hedder det, idet bemærkes, at Ejendomsselskabet tidligere har været A/S H2.1:

"...

Klagen vedrører ophævelse af sambeskatning mellem moderselskabet A/S H2 og datterselskabet A/S H2.1 fra og med indkomståret 2001.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtig indkomst

Skattemyndigheden har ikke godkendt sambeskatningen i indkomståret 2001.

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens afgørelse.

...

Sagens oplysninger

A/S 1902, Kolding (herefter benævnt moderselskabet) er moderselskab for følgende 100 % ejede datterselskaber: H.2.2 A/S, A/S af H.2.1 og H.2.3 ApS. De to førstnævnte datterselskaber er sambeskattede med moderselskabet.

Moderselskabet ejes 100 % af A.

Moderselskabets hovedaktivitet består i ejendomsudlejning og investering. Koncernens hovedaktivitet består herudover i at udvikle, producere og markedsføre produkter fra danske designbaserede virksomheder i ind- og udland.

Datterselskabet A/S H2.1 (herefter benævnt datterselskabet) har til formål at drive handel samt produktion- og holdingvirksomhed.

Både moder- og datterselskabet skiftede den 24. september 2001 revisor til R1.

Ved aftale af 20. december 2001 fik advokatanpartsselskabet G1 eller ordre køberet til samtlige aktier i datterselskabet. Aftalen er underskrevet af A og har følgende ordlyd:

"Underskrevne, A, meddeler herved Advokatanpartsselskabet G1 eller ordre køberet til samtlige 100 % aktier i A/S H.2.1.

Køberetten kan gøres gældende fra 01.01. - 31.01.02.

Købesummen erlægges kontant og svarer til selskabets egenkapital pr. 01.01.02 med tillæg af kr. 200.000,-.

Koncerninterne mellemregninger udlignes inden købesummen betales.

Sælger garanterer, at selskabets egenkapital, jfr. ovenfor ikke vil blive forringet ved krav mod selskabet som sælger ikke er bekendt med som kan henføres til tiden før 01.01.02."

Den underskrevne køberetsaftale blev sendt pr. fax fra Advokatfirmaet G1 den 20. december 2001 kl. 8.45. Modtager var H.2.2 ApS.

CC er BBs far.

Ifølge fondsafregning fra F1 Bank købte datterselskabet den 20. december 2001 65.770 stk. Uni-invest Danbonds til en kursværdi af 6.965.043 kr. + kurtage 34.825 kr.

Sammen med køberetsaftalen blev der den 20. december 2001 faxet en underskreven salgsordre fra Advokatfirmaet G2 til H.2.2 ApS. Salgsordren lød på salg pr. sidste børsdag 2001 for ca. 5.970.000 kr. (kursværdi) af selskabets investeringsbeviser i Uni Invest Danbonds. Salget skete til den udstedende forening. Salgsordren er underskrevet for moderselskabet af A og dateret den 28. december 2001.

Desuden blev der sammen med køberetsaftalen og salgsordren faxet et gældsbrev og en pantsætningsaftale. Af gældsbrevet fremgår, at datterselskabet fra CC låner et beløb på 7.000.000 kr. Lånet udbetales til A/S F1 Bank, der af debitor anmodes om at anvende det samlede låneprovenue til indkøb af investeringsbeviser i Uni Invest Danbonds. Investeringsbeviserne indlægges i depot i F1 Bank; primært håndpantsat til kreditor, subsidiært til F1 Bank. Lånet forrentes med 9 % p.a. og lånet forfalder den 31. januar 2002, men kan helt eller delvis indfries tidligere. Ved indfrielsen forfalder et fast aftalt indfrielsesgebyr på 50.000 kr. Gældsbrevet er underskrevet den 20. december 2001 for datterselskabet af A.

Den 28. december 2001 solgte datterselskabet, for 6.014.500 kr., Nordea (skal være Uni) Invest Danbonds tilbage til den udstedende forening.

Ved fax af 1. januar 2002 til moderselskabet, gjorde advokatanpartsselskabet G1 sin køberet gældende til den fulde aktiekapital, 500.000 kr., i datterselskabet. Samtidig fremsendte køber á conto 200.000 kr. af købesummen til sælger.

R1 anmodede den 1. november 2002 på vegne af datterselskabet om ophør af sambeskatning med moderselskabet fra og med indkomståret 2002, idet datterselskabet er solgt til Advokatanpartsselskabet G1. Selskabet er fra og med indkomståret 2002 blevet sambeskattet med det nye moderselskab.

Skatteforvaltningen meddelte den 6. november 2002 ophør af sambeskatningen mellem de to selskaber fra og med indkomståret 2002.

Datterselskabet har ifølge årsregnskabet for indkomståret 2001 medregnet et realiseret tab ved afhændelse af værdipapirer på i alt 105.196 kr. Endvidere har datterselskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnet salgssum ved salg af værdipapirer tilbage til udstedende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16b med 6.014.500 kr. Den skattepligtige indkomst udgør herefter 6.023.553 kr.

På grund af sambeskatningen med moderselskabet indgår indkomsten i den af moderselskabet opgjorte skattepligtige sambeskatningsindkomst. Moderselskabet og et andet sambeskattet datterselskab har en negativ skattepligtig indkomst i 2001 med 1.726.727 kr. Dette underskud samt underskud fra indkomståret 1996 (moderselskabets underskud) er modregnet i datterselskabets skattepligtige indkomst, således at sambeskatningsindkomsten for indkomståret 2001 udgør 0 kr.

Underskud i skattepligtig indkomst for indkomståret 1996 kan senest anvendes i indkomståret 2001.

Ved opgørelsen af udskudt skat for indkomståret 2001 indgår forskellen mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af værdipapirer og kapitalandele med 20% (skal være 30%) af 6.124.902 kr. som et skatteaktiv.

Størstedelen af de resterende investeringsbeviser sælges i indkomståret 2002. Datterselskabet har medregnet en forholdsmæssig andel af anskaffelsessummen for de investeringsbeviser, der er tilbagesolgt til investeringsforeningen i 2001, ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste/tab ved afståelse af investeringsbeviser. Skattemæssige tab ved salg af investeringsbeviser er i 2002 selvangivet med 5.664.761 kr. Dette tab modregnes i sambeskatningsindkomsten med Advokatanpartsselskabet G1 som moderselskab. I det omfang datterselskabets negative skattepligtige indkomst ikke kan udnyttes fuldt ud til modregning i samme års positive sambeskatningsindkomst, kan den resterende del af den negative indkomst modregnes i efterfølgende års positive indkomst i sambeskatningen.

Skattemyndighedens afgørelse

En betingelse for sambeskatning er at ejerforholdet har bestået i hele moderselskabets indkomstår, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. i samt TS-cirkulære nr. 44 af 21. december 2000.

Aftalen om overdragelse af aktierne i datterselskabet er indgået allerede i 2001 og senest samtidig med aftalen om køberet den 21. (skal være 20.) december 2001

Følgende forhold er lagt til grund

-	Selve transaktionsrækkefølgen.
-	Der sker revisorskift i september 2001 til samme revisionsfirma, som aktiekøberne har.
-	Kreditor på gældsbrevet har nær tilknytning til aktiekøber.
-	Gældsbrevets korte løbetid.
-	Gældsbrevets kreditor har ikke på udstedelsestidspunktet fuld sikkerhed for sit tilgodehavende - der er desuden en kursrisiko, som mellem uafhængige parter ville medføre, at sikkerhedsstillelsen skulle være større. Hvis investeringsbeviserne skule sælges umiddelbart efter købet ville der efter kurtage kun indgå ca. 6.930.000 kr. Altså ville gældsbrevets kreditor ikke få dækning for sit udlån på 7.000.000 kr. Mellem uafhængige parter må det formodes, at man dog mindst ville sikre sig en sikkerhed, der giver mulighed for fuld dækning.
-	Der er anvendt F1Bank, der ikke er daglig bankforbindelse for As selskaber, men bankforbindelse for køber.
-	Hele konstruktionen
	Den økonomiske skattebetingede gevinst, der opnås ved at fastholde selskabet i den hidtidige sambeskatning til og med 2001 og lader selskabet indgå i ny sambeskatning i 2002. Hvis ikke selskabet indgik i sambeskatningerne på denne måde, giver transaktionerne ikke mening bortset fra, at konstruktionen kan bruges til at "forny" underskuddet.
-	Der betales en overpris på 200.000 kr. for aktierne i selskabet.

Det har været alle parters hensigt ved indgåelse af aftale om køberet, at der rent faktisk skulle ske en overdragelse af aktierne og at det må have stået som usandsynligt for parterne at køberetten ikke ville blive udnyttet.

Aktierne anses i skattemæssig henseende for overdraget allerede i 2001 og senest den 20. december 2001, hvor aftale om køberetten indgås.

Sambeskatningen mellem moderselskabet og datterselskabet kan dermed ikke opretholdes for indkomståret 2001.

Klagerens påstand og argumenter

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

En betingelse for sambeskatning er, at ejerforholdet har bestået i hele moderselskabets indkomstår, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 1 samt TS-cirkulære nr. 44 af 21. december 2000.

Aktierne anses for afstået ved afgivelse af køberetten, idet det for parterne må have stået som usandsynligt, at køberetten ikke ville blive udnyttet. Der er herved blandt andet lagt vægt på, at køberetten, køb og salg af investeringsbeviser samt låne- og pantsætningsdokumenter efter den fremlagte dokumentation må anses som en samlet aftale, idet samtlige dokumenter er udfærdiget samme dato af hovedaktionæren i køberselskabet, hvorved det i sambeskatningen hos moderselskabet eksisterende underskud kunne udnyttes og erstattes af underskud i datterselskabet til fremførsel i købers koncern.

På denne baggrund kan sambeskatningen mellem moderselskabet og datterselskabet ikke opretholdes for indkomståret 2001.

Der er ikke herved taget stilling til, om selskabets køb og salg af investeringsbeviser for lånte midler har en sådan økonomisk realitet, at transaktionen kan lægges til grund ved selskabets indkomstopgørelse.

..."

Revisor LF skrev den 25. juli 2002 til A, at salgssummen for aktierne i Ejendomsselskabet udgjorde 582.505 kr. plus de 200.000 kr., han allerede havde modtaget. Af en opgørelse over korrigeret regnskabsmæssig formue fremgår, at beløbet på 582.505 kr. fremkommer som den regnskabsmæssige formue i selskabet på 453.117 kr. med tillæg af realiseret tab ved afhændelse af værdipapirer 105.196 kr., kursregulering værdipapirer 5.206 kr. samt rente gældsbrev 18.986 kr.

Det er oplyst, at lånet på 7 mio. kr. er afdraget med 4.300.000 kr. den 7. januar 2002, 795.000 kr. den 4. marts 2002, 1.684.060 kr. den 5. februar 2003, 77.000 kr. den 13. marts 2003 og 143.940 kr. den 14. marts 2003.

Det skattemæssige tab ved salg af investeringsbeviser i 2002 er opgjort til 5.664.761 kr.

Forklaringer

BB har forklaret, at han på det tidspunkt, hvor aftalen om køb af aktierne blev indgået, drev advokatvirksomhed. Det gør han ikke længere. Han driver nu udelukkende virksomhed med udvikling af fast ejendom. Han kom i kontakt med selskabet gennem en forretningsbekendt, NM, der er revisor for mange virksomheder, som han også selv har forretningsrelationer til. Han og NM var ofte i kontakt med hinanden. NM rettede henvendelse til ham få dage før den 20. december 2001 om Ejendomsselskabet, der havde et uudnyttet skattemæssigt underskud. Han husker ikke noget mere konkret om henvendelsen ud over, at han blev tilbudt at købe det billigt med det skattemæssige underskud. Han havde på daværende tidspunkt allerede mange selskaber i sin koncern, og han stiftede altid et nyt selskab, når han skulle i gang med et nyt ejendomsprojekt. Det kunne derfor godt være interessant for ham at købe dette selskab. Han og NM talte ofte sammen om skatteog selskabsforhold, som de begge var beskæftiget med via deres erhverv. Han havde ikke tidligere drøftet selskabet med NM, og han kendte det ikke. Han har ikke haft noget med selskabets revisorskifte at gøre. Det er en tilfældighed, at han anvender det samme revisionsselskabs afdeling. Efter henvendelsen fra NM tog han ikke "teten", og han talte kun med A om nogle bagateller. Det var NM eller LF, der var As revisorer, som forhandlede aftalen med A. Han talte selv kun med NM. Det var vidnet, der udfærdigede alle aftalens dokumenter den 20. december 2001. Oplægget hertil kom fra NM. Det var en ret fast og velkendt model, der blev anvendt meget, og som han også i forvejen var bekendt med. Det gik ud på, at selskabets uudnyttede underskud skulle forynges, og at han skulle købe selskabet. Det var som sådan to uafhængige ting. A havde et ønske om at forynge underskuddet, men det krævede likvider, og det havde han ikke. Vidnet var interesseret i selskabet som sådan. For at gå ind i sagen havde han dog en forventning om at kunne købe det. NM gav udtryk for, at det uanset salg under alle omstændigheder ville være en god forretning for A. Vidnets far, CC, kom med ind i aftalen. Vidnets far er temmelig velhavende og har mange likvider, og han er altid interesseret i at lave en god forretning. Vidnet talte med ham om at yde lånet på 7 mio. kr. til A. Det ville han godt mod sikkerhed og et godt afkast. Sikkerheden kunne han få ved at få pant i værdipapirerne, der indgik i aftalen, og selskabets formue på 5-600.000 kr. Der var således en overdækning på 5-600.000 kr., og de vurderede, at det var en god sikkerhed. De blev enige om en rente på 9 %, der var en ret høj rente på det tidspunkt. Vidnets far krævede også et engangsbeløb, der blev fastsat til 50.000 kr. Det var herefter forretningsmæssigt fornuftigt for hans far at yde lånet. Han mødte ikke personligt A i forbindelse med aftalen, og han husker ikke at have talt med As advokat i den forbindelse. Det var vidnet personligt, der udarbejdede dokumenterne den 20. december 2001. Der var to forhold, der gjorde, at der blev lavet en køberet og ikke en købsaftale den 20. december 2001. Det ene var, at han først var blevet introduceret for selskabet umiddelbart før den 20. december 2001, hvor han som sædvanligt før jul og årsskiftet var forretningsmæssigt ophængt og havde vanskelighed ved at kunne afsætte tid til at gennemtænke alle detaljer. Det andet var det skattemæssige. For at få fuld effekt af købet og underskuddet skulle han ikke selv købe aktierne før i år 2002. For at opnå sambeskatning i 2002, og dermed fuld skattemæssig effekt straks, skulle det så heller ikke være senere end den 1. januar 2002. Dette aspekt var ikke på nogen måde helt ligegyldigt, men det var ikke ødelæggende for transaktionen, hvis han først havde opnået sambeskatning året efter. Det ville have været til at leve med. Han havde i øvrigt ikke indtægter i 2002 til at udnytte underskuddet helt. Der kunne være sket så meget, så det var ikke den 20. december 2001 givet, at han ville udnytte køberetten. Der kunne være indtrådt dødsfald, konkurs eller andet. A var også ligeglad, da han under alle omstændigheder havde fået sit underskud forynget for det lån, vidnets far havde ydet. Han tror i øvrigt ikke, at A ville være gået med til at sælge selskabet før i år 2002, selv om han nok ville have gjort, som hans rådgivere sagde, at han skulle. Han tror faktisk, at A hellere ville have beholdt selskabet. Det er hans opfattelse, at A skulle overtales til at sælge det. Det er ikke ubekendt for ham med en køberet forud for en købsaftale. Han har flere gange i forbindelse med ejendomsprojekter opnået en køberet til ejendomme, som var omfattet af et projekt. Han har så udnyttet den tid, køberetten har givet ham, til nærmere at undersøge grundlaget for at gennemføre et projekt. Det var naturligt, at det var ham, og ikke A eller hans revisor, der udarbejdede dokumenterne den 20. december 2001, da det netop lå inden for hans kerneområde som advokat at udarbejde den type dokumenter. Han tror, at A ejede virksomheden H3. Han ved ikke noget nærmere om det. Han fik oplyst, at A nok havde værdier, men ikke likvider til at forynge underskuddet. Kursen på de indkøbte værdipapirer faldt drastisk på få dage, hvorfor de blev solgt ad flere omgange, første gang kun i et omfang, så det skattemæssige underskud lige kunne forynges. Det var aftalt på forhånd. Da de resterende værdipapirer først blev solgt senere, blev underskuddet ved salget ikke så stort. Passussen i køberetten om, at sælger garanterede, at selskabets egenkapital ikke ville blive forringet ved krav mod selskabet, opfatter han som en helt normal bestemmelse, som han i øvrigt satte ind, uden at der var rettelser til det fra sælgers side. Det er normalt, at sælger af et selskab garanterer, at der ikke er skjulte hæftelser i det selskab, der sælges. Det er en garanti, der sædvanligvis gives, når alle aktierne afhændes i et selskab, hvis ikke der alternativt stilles en bankgaranti. A kunne ikke stille en bankgaranti. A kunne kun afgive denne garanti, og af samme grund blev der heller ikke med det sammen lagt aktiver ind i selskabet. Hans overvejelser julen over resulterede i, at han bekræftede køberetten den 1. januar 2002. Han var opmærksom på, at det var en vigtig dato, og håndskrev derfor bekræftelsen og betjente derefter nok for første gang den telefax, som han havde i hjemmet, idet han faxede bekræftelsen derfra den 1. januar 2002. Det er han helt sikker på. Han har ikke kunnet finde dokumentationen for, at faxen er sendt. Faxmaskinen er for længst smidt ud. Der blev faxet til As privatadresse. Han har spurgt telefonselskabet, om det havde en registrering heraf, og har fået oplyst, at det ikke gemmer registreringerne så lang tid. Han har også spurgt A, om han kunne huske faxen, men det kunne han ikke. Han sendte den 2. januar 2002, da han var kommet på arbejde, et brev på advokatfirmaets papir. Det ses heraf, at han ikke omtalte køberetten, hvilket var en naturlig følge af, at han jo dagen forinden havde bekræftet køberetten. Det er hans indtryk, at A ikke havde meget styr på tingene, og de dokumenter, han er bedt om at komme med, er kun langsomt kommet frem. Vidnet har ikke brugt selskabet. Han har nok stiftet eller købt 15-20 selskaber siden, idet han bruger selskaberne i sin erhvervsvirksomhed. Hans far og han har et stort samlet mellemværende; og de ejer sammen med en tredje person bl.a. G3 Hotel. De ejer også i fællesskab nogle store erhvervs- og boligejendomme. Derfor er de 50.000 kr., som hans far skulle have for at låne A pengene, og renterne på gældsbrevet indgået i det store fælles regnskab, som de har sammen. Hans far har hverken givet afkald på de 50.000 kr. eller renterne, der alt er betalt via den store samlede mellemregning. Vidnets motiv til aftalen var primært at købe et underskudsselskab med henblik på at kunne udnytte dets skattemæssige underskud. også lånet til As finansiering var motiverende. F1 Bank er en af vidnets bankforbindelser. Hans far bruger banken til sine private økonomiske forhold. Derfor var det denne bank, der blev benyttet i forbindelse med aftalen. Han har ganske givet orienteret sin far om, hvad der var hans motiv til at købe selskabet. Han taler hver dag med sin far, hvorunder de drøfter erhvervsmæssige forhold. De mellemværender, han og hans far har, noteres ned og cleares med jævne mellemrum. De har ikke længere dokumentationen for, at de 50.000 kr. og renterne på gældsbrevet er udlignet.

NM har forklaret, at han i 2001 var revisor for A og hans selskaber og havde været det gennem en årrække. A var velhavende, idet han havde en del værdier, men hans og selskabernes økonomi var meget anstrengt, da der ingen likvider var. Selskaberne er blevet tvangsopløst. Vidnet havde en del samarbejde med CC om nogle klienter. Han kendte også BB, men var ikke revisor for ham. Ejendomsselskabet havde et underskud på 6,1 mio. kr., der efter de dagældende skatteregler ville forsvinde pr. årsskiftet, hvis det ikke blev udnyttet i 2001. Underskuddet var et regulært underskud, og han syntes, at det var voldsomt mange penge, selskabet ville gå glip af, og han forslog derfor, at selskabet brugte en nødløsning med køb og salg af investeringsbeviser til at forynge underskuddet. A havde imidlertid ikke likviditeten til at købe disse investeringsbeviser. Den næstbedste løsning for ham var derfor at finde nogen, der kunne klare det likviditetsmæssigt, og at få nogle penge hjem ved salg af selskabet. A ville imidlertid helst ikke sælge selskabet. Det endte derfor med et kompromis, hvor BBs selskab fik en køberet, og hvor der blev skaffet likviditet til foryngelsen af underskuddet. Dette kompromis kunne tilfredsstille A. Det var usikkert, om køberetten ville blive udnyttet. Der kunne indtræffe dødsfald, og BB skulle også være sikker på, at han kunne udnytte underskuddet, da han skulle betale herfor. A så helst, at der ikke blev nogen handel. Havde BB ikke udnyttet køberetten, skulle A selv have betalt udgifter til kurtage mv. i forbindelse med køb og salg af investeringsbeviserne, og det kunne han også godt have klaret økonomisk. Der revisorskifte, selskabet foretog i september 2001, har ikke noget med køberetsaftalen mv. at gøre. Aftalen med henblik på foryngelsen af underskuddet kom i stand i sidste øjeblik og var ikke forberedt i lang tid i forvejen. Han så dokumenterne i sagen efterfølgende. Han ved, at As advokat gennemgik dokumenterne. BBs selskab kunne tidligst købe selskabet i 2002, da et salg før årsskiftet 2001/2002 ville være til skade for A, idet underskuddet ville gå tabt. Vidnet påså derfor, at køberetten først gjaldt fra årsskiftet 2001/2002. BB havde samtidig en interesse i, at købet blev pr. årsskiftet og ikke senere. Prisen for selskabet var egenkapitalen med tillæg af 200.000 kr. Egenkapitalen blev korrigeret, og han mener, at det har været med omkostningerne ved foryngelsen, idet A ikke skulle betale disse omkostninger. A skulle have 200.000 kr. netto ud af salget. Det var vidnet, der spurgte BB, om han var interesseret i den gevinst, som skatteværdien af underskuddet med fradrag af de 200.000 kr. kunne give. A skulle låne pengene til at gennemføre en foryngelse af underskuddet, og disse penge kunne han ikke låne i en bank. Vidnet har ikke talt med CC om muligheden for et lån uden et samtidig salg af selskabet. Det var ikke udbredt med handler med underskudsselskaber på denne måde på det pågældende tidspunkt, men det var en kendt fremgangsmåde inden for revisorkredse. Handel med underskudsselskaber er særdeles reguleret.

A har forklaret, at han ejede Ejendomsselskabet 100 %. Han har drevet virksomheden H3 og har haft en del ejendomme. Han husker ikke, hvorledes dette selskabs underskud var opstået. NM havde været hans revisor siden 1996, og han rådgav om, hvordan han kunne undgå, at underskuddet gik tabt. Han husker ikke transaktionen i detaljer. NM var revisor for alle hans selskaber, og det var ham, der foreslog transaktionen, hvorved underskuddet skulle udnyttes. Han kan bekræfte, at han har underskrevet dokumenterne herom. I december 2001 var han vel nok interesseret i at sælge selskabet, ellers ville det have været spild af tid at lave transaktionen. Dokumenterne, der blev udfærdiget, viser, hvad det drejede sig om. BB gjorde brug af sin køberet. Han kan ikke huske, om han fik en håndskreven bekræftelse herpå, og han har ikke kunnet finde en genpart heraf i sine arkiver. Han husker, at købesummen blev betalt. Han havde ikke noget med udformning af dokumenterne at gøre. Han erindrer ikke, at han var bistået af en advokat i forbindelse med transaktionen. Han var med på, at underskuddet ikke skulle gå tabt, men derudover gik han ikke ind i formalia. Han blev af sin revisor forelagt, hvad der skulle foretages, og han skrev så under på papirerne.

Procedure

Ejendomsselskabet har anført i sit påstandsdokument:

Det gøres gældende, at betingelserne for sambeskatning var opfyldt i 2001, idet A/S H2 var eneejer af aktierne i Ejendomsselskabet i hele 2001.

Først ved telefax af 1. januar 2002 blev aktierne i selskabet solgt til Advokatanpartsselskabet G1.

Salg af aktierne er yderligere bekræftet ved brev af 2. januar 2002 med fremsendelse af check på 200.000 kr., ligesom købet er effektueret ved senere betaling af restkøbesummen den 28. august 2002, efter at selskabets revisor havde opgjort købesummen den 12. august 2002.

Det bestrides, at den køberet, Advokatanpartsselskabet G1 fik den 20. december 2001 til at kunne erhverve aktierne i selskabet i perioden 1. januar 2002 til 31. januar 2002, kan betragtes som et salg, ligesom det bestrides, at det var så usandsynligt, at køberetten ikke ville blive udnyttet, at det kan ligestilles med et salg.

Købsmuligheden ville advokat BB have mulighed for at vurdere nærmere, derfor blev der indgået aftale om køberet.

Det bestrides, at Ejendomsselskabets optagelse af lån hos landsretssagfører CC på 7 mio. kr. har nogen betydning for afgørelsen af, om selskabet har ret til sambeskatning.

Det gøres gældende, at lånet er optaget forretningsmæssigt, for at selskabet kunne erhverve investeringsbeviser med henblik på senere salg til udstedende investeringsforening for derved at udnytte et tidligere konstateret skattemæssigt tab.

Transaktionen var forretningsmæssigt fornuftigt, både for CC, Ejendomsselskabet og moderselskabet, idet CC kunne se frem til en forrentning på 9% og en engangsgevinst på 50.000 kr. uden synderlig risiko, og Ejendomsselskabet og moderselskabet fik mulighed for at udnytte det skattemæssige tab.

Dokumenterne for køberet og aftaler om investering mv. er udarbejdet af advokat BB og skyldes dennes erhverv som advokat og det forhold, at det var faderen, der var pengeudlåner, og kan ikke tages til indtægt for, at Advokatanpartsselskabet G1 allerede havde erhvervet aktierne i selskabet.

Endeligt bestrides det, at formulering af købsaftalen kan opfattes som udtryk for en bindende aftale.

Købsaftalen er med sædvanlige erklæringer, idet køberetten ellers ikke ville være af betydning for modtageren af køberetten.

Skatteministeriet har til støtte for påstanden om frifindelse i sit påstandsdokument bl.a. anført:

Under hensyn til,

at	køberetsaftalen blev indgået blot 12 dage før køberetten kunne og ifølge Ejendomsselskabet blev udnyttet,
at	sælgeren ved køberetsaftales havde garanteret, at selskabets egenkapital ikke ville blive forringet, således at der ikke var nogen risiko,
at	BB allerede fra den 20. december 2001 reelt foretog alle dispositionerne i selskabet,
at	BBs far må anses for at have ydet lånet til sønnens selskab,
at	det ikke er dokumenteret, hvornår acceptskrivelsen er udarbejdet og sendt, og
at	den foretagne konstruktion ikke har haft nogen forretningsmæssig begrundelse, men alene har været skattemæssigt begrundet,

gøres det sammenfattende gældende, at det har været helt usandsynligt for parterne, at køberetten ikke ville blive udnyttet, og at der ikke har været nogen reel risiko for, at salget ikke fandt sted, og aktierne må derfor i skattemæssig henseende anses for afstået allerede ved køberetsaftalen den 20. december 2001, jf. SKM2005.490.HR og UfR 1999.809 H.

Til støtte for hjemvisningspåstanden har Skatteministeriet bl.a. anført

Ministeriets subsidiære påstand nedlægges for det tilfælde, at landsretten måtte give Ejendomsselskabet medhold i, at betingelserne for sambeskatning med A/S af H2 var opfyldt i 2001. I så fald må selskabets skatteansættelser for de tre angivne indkomstår hjemvises til skattemyndighederne med henblik på skattemyndighedernes ligningsmæssige behandling af det materielle indhold af det omhandlende skattearrangement med køb og salg af investeringsbeviser for lånte midler. Skattemyndighederne vil således skulle foretage en materiel bedømmelse af, om det omhandlende arrangement med køb og salg af investeringsbeviser for lånte midler kan lægges til grund i skattemæssig henseende, eller om det må tilsidesættes skattemæssigt.

Landsrettens begrundelse og resultat

Den køberet, som A meddelte Advokatanpartsselskabet G1, kunne alene gøres gældende i perioden fra 1. til 31. januar 2002, der begyndte at løbe 12 dage efter køberetsaftalen fra den 20. december 2001. Såfremt Advokatanpartsselskabet straks skulle opnå sambeskatning med Ejendomsselskabet, skulle købet endvidere - som sket - finde sted på første dag i perioden nemlig den 1. januar 2002. Forinden havde BBs far landsretssagfører CC på samme dag som køberetsaftalen den 20. december 2001 lånt 7 mio. kr. til Ejendomsselskabet. Herefter og af de grunde, som Landsskatteretten i øvrigt har anført, tiltrædes det, at det den 20. december 2001 var helt usandsynligt, at Advokatanpartsselskabet ikke ville udnytte køberetten. Aktierne i Ejendomsselskabet må derfor i skattemæssig henseende anses for afstået den 20. december 2001, og sambeskatningen mellem A/S H2 og Ejendomsselskabet kan derfor ikke opretholdes i 2001.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand til følge.

Efter sagens udfald skal Ejendomsselskabet betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 90.000 kr., der dækker udgifterne til advokat og materialesamling.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, Ejendomsselskabet H1 ApS under likvidation ved likvidator, advokat SS, skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 90.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.