Dokumentets metadata

Beskatningstidspunkt for udbetalinger fra bonusordning

Skatterådet bekræfter, at der først skal ske indeholdelse af A-skat og AM-bidrag på udbetalingstidspunktet eller senest 6 måneder efter, at medarbejderne har erhvervet endelig ret til udbetalinger fra en bonusordning. Bonusudbetalingen består af et fast månedligt investeringsbeløb, en løbende tilskrivning af overskudsandel og en andel af værdien af projektet ved dets afslutning. Der vil ikke ske udbetaling af bonus, hvis det pågældende ventureprojekt ikke bliver gennemført som planlagt. Ved en medarbejders fratræden er det op til ledelsen at vurdere, om medarbejderen er berettiget til bonus. Da udbetaling fra bonusordningen ikke kan finde sted, hvis projektet afsluttes inden målopfyldelse, eller hvis medarbejderen dør inden dette tidspunkt, anses retserhvervelsen for at være udskudt, indtil det endelige bonusbeløb kan opgøres.

Kan Skatterådet bekræfte, at spørgeren først skal indeholde A-skat af beløb, der indgår i den beskrevne bonusordning, på det tidspunkt, hvor medarbejderen får udbetalt beløbet, dog senest 6 måneder efter det tidspunkt, hvor det endelige bonusbeløb kan opgøres?

Svar

Ja. Se indstilling og begrundelse.

Spørgeren indgår i en international koncern, der opererer inden for forskning, udvikling og produktion af mekaniske og elektroniske komponenter og systemløsninger.

Koncernen investerer i flere såkaldte ventureprojekter, der organisatorisk er placeret i X, som investerer i lovende og nyskabende projekter, der er vækstskabende for spørgerens forretningsområder. Der stræbes efter projekter med innovative løsninger, der kan have en væsentlig indvirkning på markedet.

Projekterne placeres som udgangspunkt ikke i særskilte legale enheder i startfasen. Projekterne vil normalt udgøre en del af aktiviteten i koncernens moderselskab.

Mens ventureprojekterne er i startfasen, er projekterne i meget høj grad afhængige af at kunne tiltrække og fastholde dygtige og engagerede medarbejdere. Medarbejdere skal i den forbindelse forstås som både daglige medarbejdere og de ledende medarbejdere, der indgår som bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsesmedlemmerne udpeges af en nedsat investeringskomité og ledelsen af X og fungerer stort set som en selskabsbestyrelse i forhold til det enkelte ventureprojekt. Såfremt ventureprojektet fra starten er placeret i et særskilt selskab, vil bestyrelsesmedlemmerne udgøre selskabets bestyrelse.

Mulighederne for at tiltrække og fastholde medarbejdere søges forbedret gennem oprettelse af en bonusordning, hvorved en væsentlig del af ledende medarbejderes løn og bestyrelsesmedlemmers honorar gøres afhængigt af, at ventureprojektet når de fastsatte mål. Endvidere opnår medarbejderen/bestyrelsesmedlemmet gennem bonusordningen en mulighed for udbetaling af en bonus, hvis størrelse direkte vil være afhængig af indtjeningen i projektet og værdien af projektet på et på forhånd fastsat tidspunkt.

Den planlagte bonusordning omfatter både bestyrelsesmedlemmer og medarbejdere. I det følgende refereres der udelukkende til medarbejdere, hvormed der tillige menes bestyrelsesmedlemmer.

Bonusordningen er formuleret som en fantomaktieordning, hvorefter medarbejdernes mulige bonus løbende forøges med forskellige beløb, der udregnes efter særlige regler. Udbetalingen af bonusbeløbet vil afhænge af, om projektet gennemføres som planlagt eller eventuelt afsluttes.

Ordningen vil løbe i en på forhånd fastsat periode, og i løbet af denne periode vil medarbejderen ikke få udbetalt beløb fra ordningen. Ved periodens afslutning (exit) vil der kunne ske en udbetaling af et beløb, beregnet på baggrund af nedenstående beregningskomponenter. Ordningen indeholder en beskrivelse af, hvorledes der skal forholdes, såfremt ventureprojektet stoppes inden forventet exit, såfremt medarbejderen fratræder inden forventet exit, og såfremt nye medarbejdere optages i ordningen efter dennes start.

Fra starten af ordningen fastsættes en forretningsplan med en beskrivelse af løbende mål for projektet. De løbende mål kan f.eks. være at opnå et fastsat antal nye kunder, at opstille nødvendige produktionsfaciliteter, at indgå bestemte aftaler med leverandører eller kunder, at opnå en vis omsætning eller EBIT (Earnings before Interest and Taxes), o.s.v.

Opfyldelse af de løbende mål medfører ikke, at der erhverves en ret til en andel af bonusbeløbet. Derimod vil manglende opfyldelse af de løbende mål medføre, at bonusaftalen genforhandles, således, at der eventuelt fastsættes nye løbende mål. Manglende opfyldelse af løbende mål vil endvidere kunne medføre, at projektet afsluttes.

Bonusordningens løbeperiode vil slutte, hvis projektet stoppes på grund af manglende målopfyldelse, hvis projektet stoppes af andre årsager, eller ved såkaldt exit som planlagt.

Beslutning om, at projektet stoppes på grund af manglende målopfyldelse, træffes af den øverste direktion.

Projektet vil f.eks. kunne stoppes af andre årsager, hvis spørgeren ændrer forretningsstrategi, og projektet ikke er i overensstemmelse med den nye strategi. Med exit som planlagt, menes der, at projektet enten integreres i en af spørgerens forretningsdivisioner (spin-in), eller at projektet sælges til eksterne parter (spin-out). Exitdatoen vil være fastlagt på forhånd, mens exitmetoden - spin-in eller spin-out - oftest ikke vil være fastsat forinden.

Det endelige bonusbeløb til udbetaling beregnes og udbetales som udgangspunkt først, når bonusordningens løbeperiode afsluttes. Det forventes, at løbeperioden typisk vil være 8-10 år.

I beregningen af bonus indgår regnskabsmæssige tal. Regnskabet vil i den forbindelse udgøre det interne projektregnskab, der udarbejdes på baggrund af fastlagte koncernstandarder.

Bonusordningens enkeltkomponenter

Bonusordningen består af tre forskellige komponenter:

1. En basisbonusdel og en løbende forrentning heraf

2. Løbende tilskrivning af overskudsandel og forrentning heraf

3. Andel af projektets værdi ved ordningens afslutning (exit)

Det kan nærmere om de forskellige komponenter oplyses:

1. Basisbonusdelen udgøres af en "investering", som vil blive "forrentet" med et tillæg kaldet rente. "Rentesatsen" fastsættes af spørgeren på baggrund af på forhånd fastlagte kriterier og udgør p.t. 12 % p.a. Renten vil ikke blive udbetalt løbende, men tilskrives "investeringsbeløbet".

"Investeringsbeløbet" vil udgøre et fast månedligt beløb, der indgår i den endelige bonusberegning på baggrund af det antal måneder, medarbejderen er ansat i ventureprojektet. Størrelsen på det månedlige beløb vil være forskellig for de enkelte medarbejdere, der deltager i ordningen, og vil blandt andet afhænge af medarbejderens anciennitet og lønramme.

Det samlede akkumulerede beløb vil blive udbetalt på det på forhånd aftalte exit-tidspunkt, såfremt der sker exit som planlagt.

Hvis projektet derimod er afsluttet inden det planlagte exit tidspunkt, sker der ingen udbetaling af basisbonusdelen.

Hvis ventureprojektet ophører af andre årsager, dvs. ikke på grund af manglende målopfyldelse, vil "investeringsbeløbet" og de påløbne renter også blive udbetalt. Baggrunden herfor er, at medarbejderne i et vist omfang bør honoreres for deres indsats, selvom det på ledelsesniveau besluttes at afslutte projektet af årsager, som medarbejderne ikke har nogen indflydelse på, f.eks. strategiske overvejelser.

2. Overskudsandelen beregnes på baggrund af medarbejderens "investering" og udgør en andel af ventureprojektets årlige nettoresultat, hvis dette er positivt. Overskudsandelen forrentes med en rente, der fastsættes af spørgeren, og som p.t. udgør 3 % p.a. Hverken overskudsandelen eller renten udbetales løbende.

Beløbene akkumuleres på samme måde som investeringen og vil blive udbetalt, hvis ventureprojektet afsluttes som planlagt og altså når de fastlagte mål. Hvis derimod ventureprojektet afsluttes på en anden måde end den på forhånd planlagte, vil beløbet ikke blive udbetalt. Dette gælder, uanset om ophøret skyldes manglende målopfyldelse eller afslutning af andre årsager, f.eks. strategiske overvejelser.

3. Andelen af projektets værdi ved exit beregnes på baggrund af medarbejderens "investeringsbeløb" og udgør en andel af ventureprojektets beregnede værdi ved exit.

Beløbet udbetales kun, hvis ventureprojektet afsluttes som planlagt.

Der aftales en indefrysningsperiode på 6 måneder. Fra tidspunktet for venture exit eller et eventuelt tidligere fratrædelsestidspunkt, hvor der vælges udbetaling, til udbetalingstidspunktet vil der således gå 6 måneder. I denne periode vil der i et vist omfang kunne ske forrentning af bonusen. Det er hensigten, at ventureprojektets regnskaber m.v. i den periode gennemgås med henblik på at sikre, at de fastsatte mål er opfyldt.

Medarbejderes fratræden

Der er særlige forholdsregler, såfremt en medarbejder forlader ventureprojektet før exit. Hvis medarbejderen forlader ventureprojektet, vil hans retsstilling være afhængig af en nærmere vurdering af hans indsats i den periode, han har arbejdet i ventureprojektet. Vurderingen af indsatsen vil for bestyrelsesmedlemmer blive foretaget af X og en investeringskomité, som består af den øverste direktion og 3 divisionsdirektører. Vurderingen af indsatsen vil for direktøren af ventureprojektet blive foretaget af bestyrelsen , og vurderingen af ledende medarbejdere vil blive foretaget af bestyrelsen og direktøren i fællesskab.

Vurderingen vil primært afhænge af, om personen har opfyldt personlige mål, som fastsættes på baggrund af projektets mål. Endvidere vil indgå en vurdering af forholdene i forbindelse med fratræden. De personlige mål vil f.eks. kunne være at kontakte et fastsat antal kunder eller leverandører, at opnå et fastsat antal kontrakter, at ansætte medarbejdere med fastlagte kvalifikationer osv.

Hvis ventureprojektet på fratrædelsestidspunktet er stoppet på grund af manglende målopfyldelse, vil medarbejderen ikke få udbetalt nogen del af bonusen.

Såfremt medarbejderens indsats har været tilfredsstillende i forhold til de fastlagte personlige mål, og projektet ikke på fratrædelsestidspunktet er stoppet på grund af manglende målopfyldelse, vil medarbejderen få to forskellige valgmuligheder i forbindelse med fratræden. Han/hun vil således kunne vælge mellem at opretholde sin deltagelse i bonusordningen eller at trække investeringen ud. Valgmulighederne kan nærmere beskrives således:

1. Opretholdelse af investeringen i ventureprojektet. Dette vil som udgangspunkt indebære, at medarbejderens investering behandles efter samme kriterier som nævnt ovenfor. Investeringsbeløbet vil dog ikke blive forøget efter fratræden. Medarbejderen vil have samme risiko for ikke at få udbetalt nogen bonus som de medarbejdere, der fortsætter i projektet.

2. Udbetaling af den akkumulerede "investering" på fratrædelsestidspunktet inklusive de påløbne renter af investeringen. Medarbejderen vil ikke modtage en eventuel tilskreven overskudsandel eller renter heraf.

Såfremt det vurderes, at medarbejderens indsats under dennes ansættelse i ventureprojektet og i forbindelse med fratræden ikke har været tilfredsstillende, vil ingen af komponenterne i bonusordningen blive udbetalt.

Såfremt medarbejderen dør inden exit-datoen, bortfalder både investeringsbeløb, forrentning og overskudsandel.

Medarbejdere, der tilknyttes ventureprojektet efter påbegyndelse af en bonusordning for projektet, vil kunne deltage i ordningen efter nærmere fastlagte kriterier.

Bonusordningen er indtil videre på planlægningsstadiet. Spørgeren ønsker et bindende svar vedrørende ordningen, idet denne forventes gennemført i en stor del af spørgerens ventureprojekter, hvorefter det vil være af væsentlig betydning for et stort antal medarbejdere, at de skattemæssige forhold i forbindelse med ordningen er helt klare.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

I henhold til kildeskattelovens § 46, stk. 2 skal indeholdelse af A-skat foretages ved udbetaling af A-indkomsten. Har udbetalingen ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, skal indeholdelse dog foretages på dette tidspunkt.

Det er vores opfattelse, at bonusbeløbet udgør A-indkomst for medarbejderen.

Selvom bonusordningen i den vedlagte beskrivelse er betegnet som en fantomaktieordning, er der efter vores opfattelse ingen tvivl om, at der reelt er tale om en bonusordning. Der er således ikke mulighed for hverken selskabet eller medarbejderen for at kræve faktisk levering af aktier, ligesom aftalen ikke knytter udbetalingen til konkrete aktier, jf. herved Ligningsvejledningen afsnit A.B.1.12.2. Endvidere er bonusordningen som udgangspunkt knyttet til resultatet i et projekt, der ikke udgør et selvstændigt selskab, hvori der eksisterer aktier. Den andel, som i aftalen betegnes som en fantomaktie, er derfor 100% fiktiv. Betegnelsen fantomaktieordning er således udelukkende anvendt for at give medarbejderne en følelse af medejerskab til projektet, dvs. af motiveringsmæssige årsager, og kan efter vores opfattelse ikke tillægges nogen skattemæssig betydning.

Skattemæssigt er der tale en bonusordning, der omfattes af A-indkomstbegrebet og betragtes som almindelig lønudbetaling, hvorefter indeholdelsestidspunktet reguleres af kildeskattelovens § 46, stk. 2.

Selvom bonusordningens komponenter beskrives som en investeringsdel, en rentedel, en overskudsandel og en værdibaseret andel, er der reelt tale om komponenter, der indgår i beregningen af det endelige bonusbeløb. De enkelte komponenter skal derfor efter vores opfattelse ikke betragtes som rente, aktier e.l., hvoraf den skattemæssige behandling er forskellig, men derimod som en samlet bonus.

Det er endvidere vores opfattelse, at medarbejderen som absolut udgangspunkt først erhverver endelig ret til bonusbeløbet på tidspunktet for venture exit. For medarbejdere, der fratræder venture-projektet eller bliver uarbejdsdygtige inden venture exit, vil retserhvervelsen dog kunne ske på det tidspunkt, hvor denne begivenhed indtræffer.

Vedrørende retserhvervelsestidspunktet skal det nærmere bemærkes:

Den almindelige hovedregel er, at en indtægt skal medregnes ved indkomstopgørelsen på tidspunktet for den endelige retserhvervelse, dvs. på det tidspunkt, hvor beløbet tilkommer skatteyder som et retskrav, jf. Ligningsvejledningen afsnit E.A.3.1.1 .

Hvis retten til en indtægt er betinget, er beskatningstidspunktet afhængigt af betingelsens indhold og betydning i det konkrete aftaleforhold. Hvis der er knyttet betingelser til erhvervelsen og betingelserne er af en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført, f.eks. ved køb af en ejendom, hvor købet er betinget af salg af en anden ejendom til en bestemt pris inden 1 måned, indtræder beskatning først, når betingelsen er opfyldt. Sådanne betingelser, der udskyder beskatningstidspunktet, betegnes som suspensive, jf. Ligningsvejledningen afsnit E.A.3.1.2 .

Endvidere vil indeholdelsen af A-skat m.v. først skulle ske, når beløbet kan gøres endeligt op. Dette følger blandt andet af Landsrettens og Højesterets præmisser i dommen offentliggjort i TfS 1998,526 H, hvorefter usikkerhed om, i hvilket omfang og hvornår et lønkrav ville blive udbetalt, udsatte beskatningstidspunktet. Det fremgår af Landsrettens præmisser, at lønmodtageren skulle beskattes det år, hvor kravet i konkursboet kunne gøres endeligt op, mens Højesteret udsatte beskatningstidspunktet til det tidspunkt, hvor kravet også kunne gøres endeligt op efter konkurslovens regler. Begge instanser var dog enige om, at beskatning kræver mulighed for at opgøre et krav. Ifølge Højesterets præmisser er der endvidere samtidighed mellem beskatningstidspunkt og indeholdelsestidspunkt.

Afgørelsen er blandt andet kommenteret af Carsten Led-Jensen i "Beskatning af lønindkomst", side 137f. Forfatteren bemærker i den forbindelse:

"Når lønindtægter ikke er udbetalt, synes seks måneder efter tidspunktet for den endelige retserhvervelse umiddelbart at være det seneste tidspunkt for periodisering af lønindtægten. Netop fordi KSL § 46 er en indeholdelsesregel, der tilstræber størst mulig samtidighed mellem optjening og indeholdelsestidspunktet, gælder dette dog næppe i alle situationer. Det må således kræves, at en skatteindeholdelse er mulig. Det må derfor formentlig kræves, at beløbets størrelse og tidspunktet for udbetaling lader sig bestemme med en rimelig grad af sikkerhed. Er dette ikke muligt, har en retserhvervelse inter partes mellem hvervgiver og hvervtager ingen betydning."

Det afgørende for vurderingen af beskatningstidspunktet er således, om betingelserne i bonusordningen kan betegnes som suspensive eller ej, og hvornår der er mulighed for at foretage en endelig opgørelse af bonusbeløbet.

Forholdene ved etableringen af ordningen

Fra det tidspunkt, hvor medarbejderen optages i bonusordningen, sker der løbende akkumulering af "investeringsbeløb", renter heraf, overskudsandele og renter heraf. Ingen af bonuskomponenterne vil dog blive udbetalt, såfremt ventureprojektet stoppes, fordi de på forhånd fastsatte mål ikke nås. Overskudsandelen og forrentningen heraf vil tillige ikke blive udbetalt, såfremt ventureprojektet stoppes af andre grunde.

Da det ikke på forhånd er muligt at vide, om de fastsatte mål vil kunne nås, hersker der reel usikkerhed om, hvorvidt de enkelte bonuskomponenter vil blive udbetalt. Der vil således ikke fra starten kunne retserhverves andele e.l. af bonusbeløbet. Der kan i den forbindelse henvises til afgørelserne offentliggjort i TfS 1996,35 LSR og TfS 2001,340 LSR (SKM2001.204.LSR ).

Det forhold, at medarbejderen eventuelt vil kunne få den akkumulerede investeringsdel udbetalt ved fratræden, kan ikke i sig selv medføre, at retserhvervelsen sker ved medarbejderens indtræden i ordningen.

For det første vil medarbejderens mulighed for at få udbetalt den akkumulerede investeringsdel afhænge af, at venture projektet ikke forinden er stoppet på grund af manglende målopfyldelse og herudover af udfaldet af en vurdering foretaget af de kompetente parter. Det er således ikke før på fratrædelsestidspunktet efter den foretagne vurdering muligt at afgøre, om der rent faktisk vil ske en udbetaling af bonus. Der kan i den forbindelse henvises til afgørelsen offentliggjort i TfS 2001,796 LSR (SKM2001.375.LSR ), hvorefter uvished om medarbejderens misligholdelse, fratræden, sygdom m.v. medførte, at en aftale om fratrædelsesgodtgørelse ansås for suspensivt betinget.

For det andet vil beløbet ikke kunne opgøres endeligt før en eventuel fratræden, idet fratrædelsestidspunktet og ventureprojektets udvikling ikke kan forudsiges, og idet der igennem hele forløbet vil være risiko for, at ventureprojektet stoppes på grund af manglende målopfyldelse.

Det forhold, at udbetaling vil være betinget af, at medarbejderen stadig er i live på exit-tidspunktet, betyder ligeledes, at retserhvervelsen vil være udskudt til dette tidspunkt, jf. TfS 1998,652. Endvidere kan uarbejdsdygtighed næppe betegnes som et forhold, som medarbejderen selv er herre over, jf. tilsvarende TfS 2001,796 LSR (SKM2001.375.LSR ).

Samlet set er det vores opfattelse, at de betingelser, som er knyttet til ordningen ved dennes etablering, må anses for at være af suspensiv karakter, og at beløbet ikke kan opgøres endeligt på dette tidspunkt, hvorefter indeholdelsen af A-skat således udskydes.

Forholdene ved eventuel fratræden

Hvis medarbejderen fratræder inden venture exit, vil der blive foretaget en vurdering af medarbejderens indsats i ventureprojektet. Kun hvis denne vurdering falder ud til medarbejderens fordel, vil der være mulighed for at få udbetalt en del af bonusbeløbet.

Medarbejderens fratræden vil kunne ske ved, at medarbejderen på grund af utilfredsstillende resultatet bliver bedt om at fratræde projektet eller bliver fyret. Endvidere vil fratræden kunne ske ved, at medarbejderen bliver flyttet til et andet projekt, f.eks. fordi medarbejderens rolle i det første projekt er udspillet, eller medarbejderens evner synes at kunne udnyttes bedre i et andet projekt. Desuden vil medarbejderen selv kunne sige op og forlade koncernen.

Hvis vurderingen er positiv, vil medarbejderen kunne vælge at få udbetalt den akkumulerede investeringsdel samt forrentningen heraf. Såfremt medarbejderen vælger udbetaling, vil der ske retserhvervelse på det tidspunkt, hvor valget træffes, dvs. ved fratræden, idet beløbet på det tidspunkt vil kunne opgøres endeligt, og der ikke vil være yderligere betingelser knyttet til erhvervelsen. Selskabet vil derfor som udgangspunkt skulle indeholde A-skat m.v. på dette tidspunkt. Da udbetaling i henhold til aftalens punkt 4. om Freeze Period vil ske 6 måneder efter fratræden, vil indeholdelsen skulle ske på udbetalingstidspunktet.

Medarbejderen vil alternativt kunne vælge at lade "investeringsbeløbet" forblive i ventureprojektet. I den situation vil der løbende blive akkumuleret forrentning af "investeringsbeløbet", overskudsandel og forrentning af overskudsandel. "Investeringsbeløbet" vil ikke blive forøget. Den fratrådte medarbejder vil være underlagt den samme risiko for ikke at få udbetalt nogen bonus som de medarbejdere, der fortsætter i projektet.

Idet det ikke på forhånd vides, om og hvornår ventureprojektet stoppes, hvilket beløb, der vil blive tilskrevet som overskudsandel, og om de fastsatte mål nås, kan medarbejderens bonusbeløb ikke opgøres endeligt, før ventureprojektet stoppes, eller exit datoen indtræder. Der vil således først skulle indeholdes eventuel A-skat m.v. på dette tidspunkt.

Forholdene ved medarbejderens død eller uarbejdsdygtighed

Ved medarbejderens død bortfalder både investeringsbeløb, forrentning og overskudsandel. Ved uarbejdsdygtighed bevarer medarbejderen sit investeringsbeløb, og vil have samme chancer for udbetaling af bonus som de øvrige medarbejdere. Efter fratræden vil en uarbejdsdygtig medarbejder dog ikke øge sit investeringsbeløb.

Ansættelsesretlige forhold

Det er vores opfattelse, at bonusordningen ikke er omfattet af Lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold, lov nr. 309 af 5. maj 2004. Der kan i den forbindelse henvises til lovens § 1, hvorefter bestemmelserne udelukkende gælder for købe- eller tegningsretter til aktier eller anparter.

Bonusordningen vil herefter eventuelt være omfattet af funktionærlovens § 17 a, stk. 1.

Da bonusudbetalingen afhænger af, om projektet stoppes, ses den ansættelsesretlige regulering i funktionærlovens § 17 a, stk. 1 efter praksis ikke at have nogen særskilt skattemæssig betydning.

Udbetalinger fra den påtænkte bonusordning vil som anført af repræsentanten være almindelig lønindkomst, hvori der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag i henhold til kildeskattelovens § 46, stk. 2.

På baggrund af de foreliggende oplysninger er det SKATs opfattelse, at den del af bonusordningen, der betegnes basisbonusdelen, er udtryk for, at de berørte medarbejdere vælger at indskyde en del af deres løn i ventureprojekter med det formål at opnå en andel i det forventede overskud ved projektets gennemførelse. Investeringsbeløbet bliver "forrentet" løbende og kan til enhver tid opgøres beløbsmæssigt for den enkelte medarbejder. Det akkumulerede beløb udbetales, når projektet afsluttes som planlagt.

Udbetaling af basisbonusdelen inkl. forrentning kan endvidere ske, hvis projektet ophører, eller hvis medarbejderen fratræder eller bliver uarbejdsdygtig.

Hvis projektet ophører før tid på grund af manglende målopfyldelse, eller hvis medarbejderen fratræder uden af have nået de fastsatte personlige mål, vil der ikke ske udbetaling af basisbonusdelen.

SKAT bemærker, at indeholdelsespligten i henhold til kildeskattelovens § 46, stk. 2, gælder udbetaling af løn, der er erhvervet ret til. Der kan således ikke uden indeholdelse af A-skat (og AM-bidrag) indskydes beløb på bonusordningen af løn, som medarbejderen allerede har erhvervet ret til i henhold til aftale med arbejdsgiveren eller ved overenskomstmæssig aftale.

Beskatningstidspunktet for løn er som udgangspunkt udbetalingstidspunktet, dog senest 6 måneder efter retserhvervelsen, jf. § 19 i bekendtgørelse nr. 1520 af 14. december 2006. Retserhvervelsen finder som hovedregel sted, når lønmodtageren har opfyldt sin forpligtelse ifølge en gensidigt bebyrdende aftale. Hvis der er knyttet betingelser til retserhvervelsen, afhænger beskatningstidspunktet af en konkret vurdering af usikkerheden med hensyn til beløbets udbetaling.

Det er SKATs opfattelse, at den omstændighed, at medarbejderne kan risikere at miste den lønandel, som er medgået til finansiering af projektet, ikke kan medføre, at der ikke er erhvervet ret til beløbet på det tidspunkt, hvor beløbet kan opgøres for den enkelte medarbejder. Medarbejdernes medfinansiering skal med andre ord som udgangspunkt ske med beskattede midler, idet der ellers vil være tale om udskydelse af beskatningen, som er i strid med modregningsforbuddet i kildeskattelovens § 46, stk. 2.

SKAT finder imidlertid, at den omstændighed, at udbetalinger fra bonusordningen bortfalder ved medarbejderens død, medfører, at retserhvervelsen må anses for udskudt, indtil det endelige bonusbeløb kan opgøres, når der enten sker målopfyldelse i henhold til aftalen, eller der sker faktisk udbetaling fra bonusordningen i henhold til en ledelsesbeslutning om, at medarbejderen er berettiget til udbetaling fra bonusordningen.

Det er en forudsætning for SKATs indstilling, at medarbejderen ikke efter ansættelsesretlige regler har erhvervet ret til udbetaling fra bonusordningen på et tidligere tidspunkt.

Skatterådet tilslutter sig SKAT's indstilling med den begrundelse, at basisbonusdelen og de øvrige bonusbeløb i den beskrevne situation ikke kan forlanges udbetalt, hverken hvis projektet afsluttes inden det planlagte exittidspunkt på grund af manglende målopfyldelse, eller hvis medarbejderen dør.

5 år fra afgørelsens dato.