Dokumentets metadata

Rejse- og kørselgodtgørelse - afstand mellem bopæl og midlertidig arbejdsplads

En montør arbejdede midlertidigt på en arbejdsplads beliggende godt 100 km fra bopælen. På grundlag af retningslinierne i SKM2005.492.ØLR blev der indrømmet skattefri rejsegodtgørelse for 5 dage, hvor der havde været en arbejdsdag på 10 ½ time. Der var ikke grundlag for at indrømme godtgørelse for de øvrige arbejdsdage.

Klagen vedrører mulighed for overnatning på bopælen i forbindelse med rejsegodtgørelse udbetalt skattefrit.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har anset rejsegodtgørelse udbetalt som skattefri, jf. ligningslovens § 9A,

for at være skattepligtig indkomst med i alt: 71.681 kr.

Landsskatteretten godkender skattefri rejsegodtgørelse for 5 dage.

Sagens oplysninger

Klagerens repræsentant har på baggrund af Østre Landsrets dom af 23. november 2005 anmodet Skattecenteret om genoptagelse.

Klageren var i indkomståret 2003 ansat i virksomheden A i X.

Klageren havde hele indkomståret bopæl i X. Klageren flyttede i løbet af indkomståret til en anden adresse ligeledes i X.

I ugerne 10 til 27 udførte klageren arbejde hos en virksomhed i Y. Klageren tog fra sin bopæl i X søndag aften og arbejdede i Y mandag til fredag, hvorefter han returnerede til bopælen fredag efter endt arbejde. Klageren overnattede i arbejdsperioden hos sin bror i Y-området.

Klageren modtog skattefri rejse- og kørselsgodtgørelse af arbejdsgiveren i perioden. Af køresedlerne fremgår det, at transporttiden hver vej var en time. Af Krak fremgår det, at afstanden mellem bopælen og det midlertidige arbejdssted var 100-105 km hver vej. Ifølge Krak udgør transporttiden hver vej henholdsvis 1 time og 18 minutter og 1 time og 21 minutter.

I følge arbejdssedlerne så arbejdstiden således ud:

Der er fremlagt kopi af lønsedler, dagsedler, køresedler og ansættelseskontrakt.

Der er endvidere fremlagt en erklæring fra klagerens arbejdsgiver angående afholdelse af frokostpause.

Skattecenteres afgørelse

Det er ikke skattecenterets opfattelse, at der er fremlagt nye oplysninger som kan ændre opfattelsen af sagen, hvorfor den oprindelige afgørelse er fastholdt.

Klageren har fået udbetalt skattefri rejse- og kørselsgodtgørelse på i alt 107.546 kr. Der er ikke godkendt skattefri rejsegodtgørelse for overnatninger i forbindelse med udført arbejde i Y-området, da betingelserne ikke anses for opfyldt, da afstanden ikke udelukker overnatning på bopælen i X.

Der er godkendt skattefri kørselsgodtgørelse på 22.287 kr. for kørte kilometer. Der er desuden godkendt skattefri rejsegodtgørelse i forbindelse med 24 døgn og 19 timer for arbejde i Z, 13.272 kr.

På denne baggrund er klagerens skattepligtige indkomst forhøjet med 71.681 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at der skal godkendes skattefri rejsegodtgørelse for mindst 38 dage i forbindelse med arbejde på virksomheden i Y.

Afstanden på ca. 100 til 115 km mellem bopælen og den midlertidige arbejdsplads kan ikke alene udelukke, at en medarbejder kan anses for at være på rejse, hvilket fremgår af SKM2005.492.ØLR . Desuden kan transporttiden uanset Kraks oplysninger ikke anses at have udgjort under 1½ time hver vej henset til myldretidstrafik. At køresedlerne angiver en time skal ikke tillægges vægt, da det er ment som en cirka-angivelse, og køresedlerne alene er udfyldt med henblik på udbetaling af kørselsgodtgørelse.

Angående arbejdstiderne er der ikke taget højde for, at arbejdstiderne er eksklusiv en halv times frokostpause. Pausen fremgår ikke af arbejdssedlerne, da frokosten er betalt af klageren selv. Af Skattecenterets udtalelse fremgår det, at tiderne er anført som "arbejdstimer" og ikke arbejdsdagenes længde. Dette er desuden bekræftet af klagerens arbejdsgiver.

Lægges det til grund, at den samlede daglige transporttid udgjorde 3 timer, samt at arbejdsdagene er en halv time længere end det fremgår af arbejdssedlerne, vil den samlede daglige arbejds- og transporttid have udgjort 13 timer eller derover i 38 ud af de i alt 79 arbejdsdage. Klageren må derfor som minimum anses for at have været på rejse i 38 dage.

Der bør imidlertid godkendes fradrag i et videre omfang, da det af praksis fremgår, at det ikke nødvendigvis er et krav, at en skatteyder skal have mere end 13 timers samlet arbejds- og transporttid for at kunne anses for at være på rejse.

Klageren var på tjenesterejse og ikke på selvvalgt rejse i forbindelse med arbejdet i Y. Hans situation skal således bedømmes lempeligere, uanset at det måtte findes, at hans arbejds- og transporttid har udgjort lige under 13 timer.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Har en arbejdsgiver udbetalt godtgørelse for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, skal godtgørelsen medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. ligningslovens § 9, stk. 5. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter omfattet af ligningslovens § 9A, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet (i dag Skatterådet). Godtgørelsen er i så fald skattefri.

Det er en betingelse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at lønmodtageren kan anses for at være på rejse. En lønmodtager anses for at være på rejse:

1) når lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, eller

2) når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Der henvises til Ligningslovens § 9A samt TS-cirkulære 2002-34.

På baggrund af det oplyste omkring klagerens afholdelse af frokostpause, er det efter en konkret vurdering af arbejdsforholdene Landsskatterettens opfattelse, at pausen bør regnes med i klagerens samlede arbejdstid, da dette ikke var tilfældet i den oprindelige opgørelse over arbejdstiden.

Landsskatteretten godkender på denne baggrund udbetalt rejsegodtgørelse som skattefri de 5 dage, hvor klageren herefter har haft en samlet arbejdstid på mere end 11 timer. Der henvises til Østre Landsrets dom af 23. november 2005, offentliggjort som SKM2005.492.ØLR .

Landsskatteretten har ikke fundet grund til at tilsidesætte de angivne transporttider, Krak vejviser på ca. 2 timer og 40 minutter tur/retur, på baggrund af de oplysninger, som klagerens repræsentants har fremlagt. Det anførte omkring forsinkelse på grund af myldretidstrafik kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til andet resultat.

For de øvrige dage anses det således ikke for godtgjort, at overnatning ved den midlertidige arbejdsplads har været nødvendiggjort af arbejdsforholdene.