Dokumentets metadata

Fradrag for beløb hensat til udbetaling af tantieme

Der kunne ikke indrømmes fradrag for en hensættelse til senere udbetaling af tantieme, da der ikke i selskabet var en kutyme for tantiemeudbetaling, og da tantiemen ikke ved udløbet af hensættelsesåret kunne opgøres med tilstrækkelig sikkerhed.

Sagen drejer sig om, hvornår der kan foretages fradrag for beløb hensat til udbetaling af tantieme.

Landsskatterettens afgørelse

Selskabsindkomst

Indkomståret 2003

Skatteforvaltningen har nægtet fradrag for hensat tantieme med 450.000 kr.

Selskabet har selvangivet fradrag med 450.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2004

Skatteforvaltningen har godkendt fradrag for udbetalt tantieme med 450.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Skatteforvaltningen har nægtet fradrag for hensat tantieme med 275.000 kr.

Selskabet har selvangivet fradrag med 275.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Sagens oplysninger

Selskabet er opstartet juli 2002 og havde første regnskabsår fra 1. juli 2002 til 31. december 2003. Selskabet beskæftiger sig med arbejde indenfor IT-branchen.

Selskabet beskæftigede i klageåret to medarbejdere: B som direktør og C. C kun for en kortere periode. B var tillige eneanpartshaver.

Af den fremlagte direktørkontrakt mellem A ApS og B fremgår det bl.a. at

"Direktøren er berettiget til tantieme/overskudsregulering efter aftale. Første gang efter generalforsamlingsbeslutning"

Der er ikke angivet nærmere betingelser eller retningslinjer for beregning af denne udlodning.

Der er for selskabets første regnskabsår hensat 450.000 kr. i skyldige lønomkostninger. Dette beløb udgjorde ifølge selskabet den beregnede tantieme, som blev udbetalt til B. Beløbet svarer til det faktisk udbetalte beløb i 2004.

For selskabets andet regnskabsår, indkomståret 2004, er der hensat 275.000 kr. i skyldige lønomkostninger. Dette beløb udgjorde i lighed med selskabets første regnskabsår ifølge selskabet den beregnede tantieme til B.

Skatteforvaltningens afgørelse

Fradrag for skyldige lønomkostninger til tantieme på 450.000 kr. nægtes for indkomståret 2003. Der indrømmes i stedet fradrag for den udbetalte tantieme på 450.000 kr. i indkomståret 2004. Samtidigt nægtes der fradrag for hensættelse til tantieme på 275.000 kr. vedrørende indkomståret 2004.

Udgangspunktet er at en udgift skal medregnes i det indkomstår, hvor der opstår en endelig retlig forpligtigelse til at betale udgiften og udgiften kan opgøres præcist.

Det er ikke dokumenteret, at hensættelsen er begrundet i kontrakts- eller kutymemæssige forpligtigelser. Den i direktørkontrakten aftalte løn på 480.000 kr. svarer ikke til de udbetalte beløb. Endeligt fremgår der intet af kontrakten om, hvorledes tantieme skal beregnes og hvad grundlaget er for beregningen.

Der henvises til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at den skattepligtige indkomst nedsættes til det selvangivne beløb.

Pligten til at udbetalte tantieme fremgår af direktørkontrakten. Forfaldstidspunktet er efter generalforsamlingen. Tantiemen skal beregnes efter sædvanlige retningslinjer for virksomheder af den nævnte type og størrelse. Den udbetalte tantieme svarer i øvrigt til det i årsregnskabet angivne beløb.

Kravet om, at der skal være tale om en forpligtigelse til at udbetale tantieme, og at det hensatte beløb skal svare til det faktisk udbetalte, er således opfyldt.

Det bemærkes, at tantieme skal udbetales det efterfølgende år, uanset selskabets aktivitetsniveau dette år. Der er altså tale om en forpligtigelse, der påhviler selskabet og som derfor skal fremgå af regnskabet for at dette er retvisende. Den tantiemeberettigede har altså et retskrav overfor selskabet, ved regnskabsårets udløb.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Udgifter der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, kan fradrages i selskabets skattepligtige indkomst. Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifter fradrages som udgangspunkt i det indkomstår, hvor der er opstået en endelig retlig forpligtigelse til at betale udgiften, og hvor udgiften kan opgøres endeligt.

Udgifter til tantieme kan efter fast praksis fradrages i det indkomstår som tantiemen vedrører. Betingelsen for fradragsret i dette indkomstår er, at der er tale om en aftale eller kutymemæssig forpligtigelse til at udrede tantieme. Det er endvidere en betingelse at hensættelsen svarer til det udbetalte beløb, og at beløbet udbetales snarest muligt efter regnskabsårets afslutning.

Det fremgår af direktørkontraktens pkt. 4.2, at B har ret til at modtage tantieme fra selskabet efter aftale, og at det første gang er efter generalforsamlingsbeslutning. Det må på baggrund af kontraktens ordlyd lægges til grund, at beregningen af tantieme skal aftales mellem parterne, og at tantieme første gang kun kan udbetales efter beslutning på selskabets generalforsamling.

Allerede fordi tantieme for selskabets første regnskabsår skal besluttes af generalforsamlingen der først afholdes i det efterfølgende år, kan der ikke være opstået en retlig forpligtigelse for selskabet til at udrede tantieme ved udgangen af 2003.

Selskabet har endvidere ikke redegjort for, at der skulle foreligge en aftale om beregning af tantieme. Det er derfor ikke godtgjort, at tantiemen kan opgøres med tilstrækkelig sikkerhed ved indkomstårets udløb. Der kan derfor heller ikke indrømmes fradrag for den hensatte tantieme for 2004.

Skatteforvaltningens afgørelse stadfæstes derfor.