Dokumentets metadata

Omkostningsfordeling - interesseforbundne parter

Sagen angik to søsterselskaber, hvoraf det ene havde afholdt de fulde huslejeudgifter vedrørende selskabernes lejemål. Skattemyndighederne nægtede det første selskab fuldt fradrag for huslejeudgifterne og tilskudsbeskattede det andet selskab af dets respektive andel og indrømmede fradrag herfor. Endvidere anså skattemyndighederne, at det første selskab havde afholdt en installationsudgift vedrørende det andet selskabs butik i et af lejemålene, og det andet selskab blev tilsvarende tilskudsbeskattet heraf. Selskaberne gjorde gældende, at det første selskabs betaling af huslejeudgifter var udlignet ved, at det andet selskab havde båret lønudgifter for arbejde udført i det første selskab.Landsretten udtalte, at der på grund af interessefællesskab mellem de to selskaber måtte stilles særlige krav til selskabernes dokumentation for, at de faktiske forhold berettigede til den skete omkostningsfordeling. Landsretten fandt herefter ikke, at der ved interne bilag fra revisor samt vidneforklaringer fra selskabernes direktør og revisor var ført tilstrækkeligt bevis for, at det andet selskab havde stillet arbejdskraft til rådighed for det første selskab. Der var heller ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over lejemålenes fordeling mellem de to selskaber, ligesom retten fandt, at det andet selskab var rette udgiftsbærer vedrørende installationsudgiften. Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Parter

H1 Import/Export ApS
(advokat Klaus Graversen v/advokat Thorbjørn Thomsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Christian Andersen)

og

H2 ApS
(advokat Klaus Graversen v/advokat Thorbjørn Thomsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Christian Andersen)

Afsagt af landsdommerne

Gunst Andersen, M. Lerche og Marianne Ploug (kst.)

Under disse sager, der er anlagt den 12. juli 2005, og som er behandlet samlet, er der nedlagt følgende påstande:

Sagsøgeren H1 Import/Export ApS har nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 nedsættes med den tillagte forhøjelse på 148.300 kr. og for skatteåret 2002 nedsættes med 127.849 kr., subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndigheden.

Sagsøgeren H2 ApS har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 nedsættes med den tillagte forhøjelse på 34.000 kr., subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndigheden.

Sagsøgte i begge sager, Skatteministeriet, har påstået frifindelse i forhold til begge sagsøgere.

Sagen drejer sig om den skattemæssige fordeling af omkostninger mellem sagsøgerne, der er søsterselskaber. Sagen omhandler dels en klage over Landsskatterettens kendelse af 13. april 2005, hvorved sagsøgeren H1 Import/Export ApS (herefter benævnt H1) blev nægtet skattemæssigt fradrag for huslejeudgifter i indkomstårene 2000 og 2002 og for installationsudgifter i indkomståret 2000, dels en klage over Landsskatterettens kendelse af samme dato hvorved sagsøgeren H2 ApS (herefter benævnt H2) - som konsekvens af den første kendelse - fik forhøjet sin skattepligtige indkomst.

Sagens omstændigheder

Den 13. april 2005 afsagde Landsskatteretten kendelse vedrørende blandt andet nogle af H1 foretagne skattemæssige fradrag for huslejeudgifter og installationsudgifter. I kendelsen er blandt andet anført:

"...

Sagen drejer sig om fordelingen af omkostninger mellem to søsterselskaber vedrørende rette omkostningsbærer af huslejeudgifter og installationsudgifter ...

Landsskatterettens afgørelse

...

Generelle oplysninger H1 Import/Export ApS (selskabet) har som sin virksomhed at importere pejsesten fra Polen og videresælge disse. Selskabets søsterselskab er H2 ApS (søsterselskabet), der sælger pejse, indsatse, brændeovne og skorstene. Begge selskaber drives fra lejede lokaler fra ...2, også kaldet ...1, der er ejet af hovedanpartshaveren A (hovedanpartshaveren). I indkomståret 2002 blev B hovedanpartshaver i selskabet, da anparterne blev overdraget fra ægtefællen A, der fortsat er hovedanpartshaver i søsterselskabet. C var også anpartshaver i selskabet indtil 2002, hvor han udtrådte af både selskabet og søsterselskabet.

...1s forretningsareal udgør 137 m2, og 1. salen på 70 m2 er udlejet som bolig til tredjemand. Hovedanpartshaveren ejede ...3, som blev anvendt som lager, indtil ejendommen blev solgt ultimo april 2001. Endvidere ejer hovedanpartshaveren ...4, der er et lagerlokale på 180 m2, som benyttes af begge selskaber. Selskabet er siden flyttet til denne adresse. Alle ejendommene har hovedanpartshaveren benyttet som privat beboelse.

Selskabet har forskudt regnskabsår fra den 1. juli - 30. juni.

Huslejeudgifter

Sagens oplysninger

For indkomståret 2000 har selskabet fratrukket huslejeudgifter med i alt 206.400 kr. Udgifterne består af en fast månedlig leje til ...1 på 8.700 kr. (i alt 104.400 kr.), og en fast månedlig leje til ...3 på 8.500 kr. (i alt 60.000 kr.), som har inkluderet en håndteringsudgift på 3.500 kr. til hovedanpartshaveren (i alt 42.000 kr.). Ifølge selskabets repræsentants oplysninger har søsterselskabet i indkomståret 2000 benyttet 75 % af ...1 til forretning og udstilling, og 60 % af ...3.

For indkomståret 2002 har selskabet fratrukket huslejeudgifter med i alt 180.160 kr., udgifter til varme og el på 12.960 kr., samt vedligeholdelsesudgifter for 30.093 kr. Samlet er udgifterne fordelt med 126.137 kr. på ...1, 15.000 kr. på ...3, og 82.076 kr. på ...4. Ifølge selskabets repræsentants oplysninger er ...1 benyttet for 60 % vedkommende af søsterselskabet, mens ...4 er benyttet for 40 % vedkommende.

Der er ikke udarbejdet nogen lejekontrakter, og søsterselskabet har ikke fratrukket huslejeudgifter, bortset fra en refusion på 25.000 kr. i indkomståret 2002.

Det fremgår af selskabets årsregnskab for indkomståret 2000, at selskabet havde personaleudgifter på 3.437 kr., og at selskabet ikke havde nogen lønnede ansatte. Endvidere fremgår det af selskabets årsregnskab for indkomståret 2002, at selskabet havde personaleudgifter på 153.750 kr., som er løn til B.

Søsterselskabet har i indkomstårene 2000 og 2002, afholdt henholdsvis 543.233 kr. og 928.733 kr. til personaleudgifter, herunder lønudgifter til C og hovedanpartshaveren.

Den kommunale skattemyndigheds afgørelse

Omkostninger skal fradrages i det selskab, som de vedrører. Selskaberne er selvstændige juridiske og skattemæssige enheder, hvis skattepligtige indkomst opgøres efter de almindelige regler. Transaktioner mellem koncernforbundne selskaber skal ske ud fra normale forretningsmæssige principper, jf. ligningslovens § 2.

Tidsforbruget er ikke løbende blevet registreret, de af selskabets repræsentant vedlagte beregninger viser stort udsving i huslejeudgifter og lønninger, hvilket ikke har nogen sammenhæng med aktivitetsniveauet ifølge regnskabet, hvorefter beregningerne ikke kan antages at være udtryk for den faktiske anvendelse af lokalerne og tidsforbruget.

Søsterselskabet har en væsentlig større omsætning end selskabet, der er et væsentligt større lager i søsterselskabet, og søsterselskabet har et væsentligt større behov for personale til forretning og udstilling. Personaleudgifterne i forhold til selskabernes omsætning er højest i selskabet efter den af selskaberne foretagne refusion af lønudgifter, hvilket er urealistisk, når det er søsterselskabets aktiviteter, der kræver mest personale.

Klagerens påstand og argumenter

Der er beregnet husleje i det rigtige selskab, idet selskabet er rette indkomstbærer, hvorfor det af selskabet selvangivne skal anerkendes som korrekt selvangivet.

Huslejeudgifterne er sammensat af flere poster, hvilket er årsag til, at beregningen af huslejerefusion og modsat lønrefusion ikke er opfattet korrekt. Der er af selskabet taget udgangspunkt i den faktiske anvendelse af lokalerne og den faktiske brug af personale/lønninger for hvert indkomstår, hvilket er vurderet af anpartshaverne i forening med selskabets revisor efter hvert regnskabsårs afslutning, som et skøn over hele året. Vedrørende huslejeudgifterne er der endvidere henset til, hvordan varelageret m.v. var fordelt på statusdagen.

Den kommunale skattemyndigheds beregning tager udgangspunkt i omsætning, varelager og lønninger, hvilket er et teoretisk og uanvendeligt udtryk for den faktiske anvendelse af lokalerne og personalet.

Posteringsmæssigt burde beløbene være medtaget i regnskabet dels som husleje- og løn/konsulent refusion som indtægt og dels som lønninger som udgift. Den manglende bogføring medfører ikke, at der ikke er betalt udgifter af det rette selskab.

For indkomståret 2000 skal huslejeudgifter ud fra selskabets beregninger refunderes med 165.000 kr. Lønninger skal ud fra selskabets beregninger refunderes med 164.000 kr. for de personer, der har udført arbejde for selskabet. C arbejdede i overvejende grad for selskabet, mens hovedanpartshaveren i overvejende grad arbejdede for søsterselskabet. Nettobeløbet på 1.000 kr. er pga. størrelsen ikke medtaget i regnskabet.

For indkomståret 2002 skal huslejeudgifter refunderes med 103.000 kr. Der er ikke sket refusion af lokaleudgifter til ...3 på 15.000 kr., idet ...3 kun er benyttet af selskabet. Lønninger skal refunderes med 80.000 kr. til hovedanpartshaveren, da det er vurderet, at hans arbejde har været udført for 1/3 vedkommende i selskabet. Hertil kommer refusion af konsulentløn på 2.000 kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til statsskattelovens § 6, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privat udgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Som sagen foreligger oplyst, kan de af selskabet skønsmæssige vurderinger ved hvert regnskabsårs afslutning omkring fordelingen af husleje- og lønudgifter ikke lægges til grund ved indkomstopgørelsen.

Huslejeudgifterne må anses for hovedsageligt afholdt i søsterselskabets interesse, idet søsterselskabet efter selskabets repræsentants oplysninger har benyttet gennemsnitligt ca. 60 % af ejendommene for indkomstårene 2000 og 2002. Udgifterne til søsterselskabets benyttelse af ejendommene må derfor anses for at være selskabet uvedkommende, hvorfor udgifterne ikke kan godkendes fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Det er ikke fra selskabets side godtgjort eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der rent faktisk er udført arbejde i selskabet, der har givet søsterselskabet et retligt krav mod selskabet for søsterselskabets afholdte lønudgifter til C og hovedanpartshaveren. Der er herunder bl.a. henset til, at den skønsmæssige vurdering over hele årets tidsforbrug ikke kan lægges til grund, at der ikke foreligger nærmere oplysninger omkring C og hovedanpartshaverens tidsforbrug, samt at huslejeudgifterne og lønudgifterne ikke er posteret regnskabsmæssigt korrekt hos det rigtige selskab.

Da der ikke er grundlag for at tilsidesætte den kommunale skattemyndigheds afgørelse, stadfæstes denne herefter.

Installationsudgifter

Sagens oplysninger

Selskabet har fratrukket vedligeholdelsesudgifter for indkomståret 2000, der vedrører omlægning af el-installation og opsætning af belysning i butik og facade på ...1.

Den kommunale skattemyndigheds afgørelse

Da installationsudgiften alene vedrører butikken og facaden på ...1, skal hele udgiften henføres til søsterselskabet, der driver forretning fra adressen. Udgiften er tillige anset for at være en afskrivningsberettiget indretningsudgift.

Klagerens påstand og argumenter

Installationsudgifterne er refunderet af det rette selskab, hvorfor selskabst er rette omkostningsbærer. Selskabets skatteansættelse bør i overensstemmelse hermed anerkendes som det af selskabet selvangivne.

Udgiften er afholdt i selskabet, som stod for lejemålet, og refusionen er beregnet efter samme fordeling som den faktiske anvendte fordeling. I så fald står selskabet for 8.500 kr., mens søsterselskabet står for 25.500 kr. som søsterselskabet har refunderet.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter sagens oplysninger må de omhandlede installationsudgifter anses for at vedrøre søsterselskabet. Der er herunder henset til, at ejendommen er ejet af hovedanpartshaveren og ikke af selskabet, og at søsterselskabet efter selskabets repræsentants oplysninger stod for ca. 60-75 % af benyttelsen af ejendommen, hvorfor installationsudgifterne må anses for at være afholdt hovedsageligt i søsterselskabets interesse. Udgifterne er derfor selskabets indkomstopgørelse uvedkommende, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Den kommunale skattemyndigheds afgørelse stadfæstes herefter på dette punkt.

..."

Samme dag afsagde Landsskatteretten kendelse vedrørende H2. I kendelsen er blandt andet anført:

"...

Sagen drejer sig om fordelingen af omkostninger mellem to søsterselskaber vedrørende rette omkostningsbærer af huslejeudgifter og installationsudgifter ...

Landsskatterettens afgørelse

..."

En uddybende begrundelse for så vidt angår huslejeudgifterne findes i den kommunale skattemyndigheds afgørelser, der var til prøvelse i Landsskatteretten. Således er det i Skattecentrets afgørelse af 24. marts 2004 vedrørende indkomståret 2000 for H1 er blandt andet anført:

"Vi er ikke enig med selskabets revisor i, at den manglende huslejeudgift i H2 ApS skal modsvares af en tilsvarende refusion af lønomkostninger mv., og at der derfor er sket en korrekt fordeling af udgifterne selskaber imellem.

Der er ikke sket løbende registrering af det anvendte tidsforbrug. De vedlagte beregninger udviser stort udsving i huslejeudgifter og beregnede lønninger. Der ses ikke at være nogen sammenhæng mellem dette og aktivitetsniveauet ifølge regnskabet. Det er derfor vor opfattelse at beregningen ikke er et udtryk for den virkelige anvendelse af lokalerne og tidsforbruget men alene udarbejdet for at udgå en tilskudsbeskatning i H2 ApS.

H1 Import/Export ApS ses løbende at være blevet belastet af lønudgifter.

...

H2 ApS har en væsentlig større omsætning end H1 Import/eksport ApS.

...

Der er et væsentligt større lager i H2 ApS end i H1 Import/Export ApS.

...

H2 ApS driver forretning og har udstilling hvor kunder kan få forevist selskabets produkter. En aktivitet der kræver at der er personale i forretningen.

...

Personaleudgifterne udgør ca. 16 % af omsætningen i H2 ApS mod 20 % i H1 Import/Export ApS. Såfremt der overføres 164.000 i lønudgifter vil personaleomkostningerne være højere i H1 end i H2 ApS og udgøre henholdsvis 11 % og 34 % af omsætningen. Disse lønandele er urealistiske da det er H2 ApS der har størst behov for personale til blandt andet udstilling og forretning.

Vi kan derfor ikke tilslutte os, at der skal ske en reduktion af lønudgifter i H2 ApS på kr. 164.000 og at denne lønudgift skal overføres til H1 Import/eksport ApS.

Som konsekvens af ovenstående, nægtes selskabet fradrag for den del af huslejeudgiften der vedrører H2 ApS. Huslejen er beregnet til kr. 114.300 (75 %af kr. 104.400 for ...1 og 60 % af kr. 60.000 for ...3)."

I Skattecentrets afgørelse af 24. marts 2004 vedrørende indkomståret 2002 for H1 er blandt andet anført følgende:

"Vi er ikke enig med selskabets revisor i, at den manglende huslejeudgift i H2 ApS skal modsvares af en tilsvarende refusion af lønomkostninger mv., og at der derfor er sket en korrekt fordeling af udgifterne selskaber imellem.

Der er ikke sket løbende registrering af det anvendte tidsforbrug. De vedlagte beregninger udviser stort udsving i huslejeudgifter og beregnede lønninger. Der ses ikke at være nogen sammenhæng mellem dette og aktivitetsniveauet ifølge regnskabet. Det er derfor vor opfattelse at beregningen ikke er et udtryk for den virkelige anvendelse af lokalerne og tidsforbruget men alene udarbejdet for at udgå en tilskudsbeskatning i H2 ApS.

H1 Import/Export ApS ses løbende at være blevet belastet af lønudgifter

...

H2 ApS har en væsentlig større omsætning end H1 linport/eksport ApS.

...

Der er et stort lager i H2 ApS.

...

H2 ApS driver forretning og har udstilling hvor kunder kan få forevist selskabets produkter. En aktivitet der kræver at der er personale i forretningen.

...

Personaleomkostninger udgør ca. 16,5 % af omsætningen i H2 ApS mod 16,7 % i H1 finport/Export ApS. Såfremt der overføres 80.000 i lønudgifter vil personaleomkostningerne udgøre henholdsvis 15,1 % og 22,1 % af omsætningen. Disse lønandele er urealistiske da det er H2 ApS der har størst behov for personale til blandt andet udstilling og forretning.

Vi kan derfor ikke tilslutte os at der skal ske en reduktion af lønudgifter i H2 ApS på kr. 80.000 og at denne lønudgift skal overøres til H1 Import/Eksport ApS.

På grundlag af aktivitetsniveauet i de to selskaber, mener vi ikke, at der er grundlag for at anse, af en større del af de udlejet areal er anvendt af H1 lmport/Eksport ApS i dette indkomstår.

Vi mener at den fordeling selskaberne har gjort gældende for indkomståret 2000 også vil være gældende for 2002.

Vi mener at fordelingen på lejemålene er:

75 % af ...1 1,60 % af ...3 og 60 % af ...4 anses benyttet af H2 ApS.

Da lejemålet ...3 er fraflyttet i indkomståret 2001 har vi anvendt samme fordeling som de tidligere indkomstår.

Som konsekvens af ovenstående, nægtes selskabet fradrag for den del af huslejeudgiften der vedrører H2 ApS. Huslejen er beregnet til kr. 152.849.

(75 % af kr. 126.137 for ...1 og 60 % af kr. 97.076 for ...4).

På grundlag af ovenstående reguleres selskabets indkomst med kr. 152.849, som reduceres med det selvangivne administrationsbidrag på kr. 25.000, eller i alt kr. 127.849."

De af selskaberne foretagne fradrag er baseret på interne bilag benævnt "Administrationsrefusion", som indeholder mellemregninger for de relevante regnskabsår.

Det fremgår af refusionsopgørelsen for regnskabsåret 1999/2000, at H1 skulle have refunderet følgende beløb:

75 % af lejen for ...1 (104.400 kr.)	78.300 kr.
60 % af lejen for ...3 (102.000 kr.)	61.200 kr.
75 % af vedligeholdelsesudgifterne for ...1 (34.000 kr.)	25.500 kr.
I alt	165.000 kr.

Det fremgår videre, at H2 for samme regnskabsår skulle have refunderet følgende beløb:

20 % af lønnen til A (180.000 kr.)	36.000 kr.
80 % af lønnen til C (160.000 kr.)	128.000 kr.
I alt	164.000 kr.

Det fremgår af refusionsopgørelsen for regnskabsåret 2001/2002, at H1 skulle have refunderet følgende beløb:

60 % af lejen for ...1 (99.840 kr.)	59.904 kr.
40 % af lejen for ...4 (65.320 kr.)	26.128 kr.
Vedligeholdelsesudgifter for disse lejemål i samme forhold	17.296 kr.
1 % af lønnen til B (120.000 kr.)	1.200 kr.
1 % af konsulenthonoraret til B (92.000 kr.)	920 kr.
I alt	105.448 kr.

Det fremgår videre, at H2 for samme regnskabsår skulle have refunderet følgende beløb:

Den i sagen omhandlede installationsudgift fremgår af en faktura af 9. september 1999 fra autoriseret el-installatør ML, der stilet til H1. Fakturabeløbet er anført til 34.000 kr. med tillæg af moms. Fakturateksten har følgende ordlyd:

"Omlægning af EL-installationer, levering og opsætning af belysninger i butik, kontor og på facade, i forbindelse med ombygning."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet vidneforklaring af B og TK.

B har forklaret, at hun i dag er direktør i H1. Hun er gift med A, som sammen med C stiftede H2 omkring 1996. Dengang var det et interessentskab, men det blev senere omdannet til et anpartsselskab. H2 udvidede sine aktiviteter med import af ildfaste sten fra Polen, idet efterspørgslen herpå var stigende. Efterfølgende blev H1 stiftet med det formål at stå for import og salg af sten. Herefter udgjorde aktiviteterne i H2 alene salg af pejse og pejseudstyr.

Der var ingen ansatte i H1. Hun stammer fra Polen og har et godt kendskab til forholdene i Polen og til sproget, og hun udførte derfor konsulentarbejde for H1 i forbindelse med importen. I 2000 modtog hun 221.700 kr. i konsulenthonorar, således som det fremgår af regnskaberne. A stod for håndteringen af de importerede sten og sørgede for aflæsning, ompakning og levering til kunderne.

I 2000 var der ud over A og C ansat en montør i H2. Montøren udførte ikke arbejde for H1.

I 2000 disponerede selskaberne over lageret på ...3, der blev anvendt til opbevaring af både pejse og sten. Lageret blev solgt den 1. maj 2001. Herefter etablerede selskaberne et lager på ...4.

Der var også et lager i ...1 i tilknytning til butikken. Bagerst i lokalet var der indrettet et kontor og et værksted. Der var udstilling af både pejse og sten. Fra butikken blev der solgt pejse og forskelligt udstyr hertil. Begge selskaber benyttede lagerpladsen til opbevaring. A passede butikken, og når der ingen kunder var, pakkede han sten. Der blev ikke foretaget løbende registrering af hans tidsforbrug i hvert af de to selskaber. Det var i praksis ikke muligt, idet der ville gå for megen tid med administration. I forbindelse med optælling ultimo juni eller primo juli foretog hun, A, C og selskabernes revisor TK for hvert regnskabsår et skøn over tidsforbruget hvert sted. Det skete efter nøje drøftelser, og der blev altid opnået enighed mellem dem. Sådan havde proceduren været siden TK kom til for omkring 15 år siden. Skattemyndighederne har ikke tidligere nægtet at anerkende fordelingen.

Det var meget forskelligt, hvor mange sten der var på lageret i ...1. Det afhang dels af efterspørgslen, dels af stabiliteten hos de polske leverandører. Nogle gange var der et tomt areal, som var reserveret til sten.

C var anpartshaver i begge selskaber. Han blev købt ud i 2000, hvorefter A var eneanpartshaver i begge selskaber.

Pr. 1. januar 2002 blev hun ansat i H1. Der var stadig ikke andre ansatte. I H2 var der ansat en sælger, som passede butikken.

Installationerne blev lavet i forbindelse med en ombygning i ...1. Installationerne vedrørte begge selskaber, men blev bestilt af H1. De var nødvendige blandt andet fordi, der manglede tilslutningsmuligheder til en maskine, der kunne skære sten.

TK har forklaret, at han er registreret revisor. Siden 1993 har han været revisor for selskaberne, der dengang blev drevet i interessentskabsform. Pr. 19. december 1994 blev de omdannet til anpartsselskaber.

I 2000 var der ingen ansatte i H1, men B ydede konsulentbistand efter regning. A havde med håndteringen af sten at gøre. C var ansat i H2, hvor han passede butikken, købte ind og fakturerede. Han stoppede pr. 31. maj 2000. Begge selskaber benyttede ...1 til opbevaring. Fra butikken var der salg af sten til privatkunder.

Den procentvise fordeling af arbejdskraften i de to selskaber er fastsat på baggrund af fælles drøftelser og kommer så tæt på de faktiske forhold, som det overhovedet er muligt. Derfor er fordelingen heller ikke ens fra år til år. Det ville være meget tidskrævende at lave en løbende registrering. Ved fordelingen havde han endnu ikke fået tallene fra bogholderiet, og angivelserne er derfor ikke konstrueret ud fra tal og heller ikke ud fra, hvad der var hensigtsmæssigt. Selskaberne har fulgt denne praksis fra 1999-2004. Efterfølgende er man gået over til at opdele tallene på lønninger, husleje og refusioner.

Begge selskaber benyttede lokalerne i ...1, hvor der var butik, lager og kontor. H1 var dengang generelt meget lagerkrævende, men det varierede i øvrigt, hvilket selskab, der havde størst behov for lagerplads. H1 var lejer af lokalerne ifølge mundtlige aftaler. Der er ikke udarbejdet lejekontrakt.

Fakturaen for installationsarbejderne er udstedt til H1, fordi H1 stod for lejemålet. Han antager, at H2 stod for 75 % af brugen.

Procedure

H1 Import/Export ApS har under sin procedure uddybet sine anbringender i påstandsdokument af 15. december 2006, hvori blandt andet er anført:

"Til støtte for den principale påstand gøres følgende hovedanbringender gældende:

Vedrørende fradrag for huslejeudgifter i år 2000 og 2002
at	sagsøger var lejer af lokalerne beliggende ...1, ...3 og ...4,
at	sagsøger afholdt hele huslejeomkostningen/lejen, som blev betalt til udlejer, A,
at	sagsøger er berettiget til fradrag, jfr. statsskattelovens § 6 litra a,
at	H2 ApS ikke var lejer i forhold til udlejer A,
at	H2 ApS i et vist omfang ... lejede lokaler af sagsøger, således at sagsøger var fremlejegiver, og H2 ApS var fremlejetager,
at	det nøje blev opgjort i hvilke omfang H2 ApS lejede lokaler hos sagsøger ...
at	sagsøger således havde et tilgodehavende vedrørende leje hos H2 ApS,
at	H2 ApS et i vist omfang ... udlejede personale til sagsøger,
at	sagsøgers leje af personale hos H2 ApS nøje blev opgjort ...,
at	sagsøgers krav på leje hos H2 ApS i et vist omfang blev modregnet i H2 ApS's krav på leje af personale,
at	sagsøgte ikke har godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte lejens størrelse,
at	der ikke er grundlag for at tilsidesætte sagsøgtes opgørelser ...
Vedrørende installationsudgifter 2000
at	sagsøger har betalt installationsudgifterne,
at	sagsøger var lejer af lejemålet,
at	arbejdet blev bestilt på vegne af sagsøger.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres følgende anbringende gældende:

at	der ikke er grundlag for at tilsidesætte sagsøgers opgørelse ...,
at	grundlaget for sagsøgtes skøn hviler på den urigtige forudsætning, at sagsøger og H2 ApS sælger de samme produkter, idet sagsøgte tager udgangspunkt i en sammenligning af sagsøgers og H2 ApS' omsætningstal,
at	den af sagsøgte beregnede husleje har store udsving, mens den selvangivne huslejeudgift er næsten uændret i alle indkomstår,
at	den af sagsøgte beregnede forhøjelse af den skattepligtige indkomst forekommer uklar, idet der ved forhøjelse ikke tages udgangspunkt i de selvangivne huslejeudgifter.

..."

H2 ApS har under sin procedure uddybet sine anbringender i påstandsdokument af 15. december 2006, hvori blandt andet er anført:

"Til støtte for den principale påstand gøres følgende hovedanbringender gældende:

at	installationsudgiften med rette er fradraget i H1 Import/Export ApS, jfr. statsskattelovens § 6, litra a.
at	H1 Import/Export ApS var lejer i forhold til udlejer A,
at	sagsøger lejede lokaler af H1 Import/Export ApS, således at sagsøger var fremlejetager,
at	sagsøgte anerkender sagsøgers fordeling af udgifter for indkomståret 2000,
at	der ikke er grundlag for at anse beløbet på kr. 34.000,00 for et skattepligtigt tilskud.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres følgende hovedanbringende gældende,

..."

Skatteministeriet har under sin procedure uddybet sine anbringender i påstandsdokument af 19. december 2006, hvori blandt andet er anført:

"H1

Det gøres overordnet gældende, at H1 har bevisbyrden for, at selskabet har ret til fradrag for de fulde huslejeudgifter i indkomstårene 2000 (kr. 206.400,-) og 2002 (kr. 180.160,-), jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og SKM2004.162.HR .

H1 har ikke løftet denne bevisbyrde. Tværtimod er der enighed om, at H2 har benyttet en del af lejemålene, og H1 har derfor kun ret til forholdsmæssigt fradrag som opgjort af skattemyndighederne.

H1 har heroverfor gjort gældende, at H1' betaling af H2s huslejeudgifter modsvares af H2s afholdelse af lønudgifter for arbejde udført i H1, dvs. at H1 ved et sådant arbejde har afholdt en fradragsberettiget udgift, som H1 har betalt ved at afholde hele huslejeudgiften.

H1 og H2 var i indkomstårene 2000-2002 ejet af sammen hovedanpartshaver, A, der tillige ejede lejemålene ... Sagsøgerne bærer på grund af interessefællesskabet og på grund af nettoarrangementets karakter en skærpet bevisbyrde for, at H2 har fået et retligt krav på betaling af lønudgifter til udligning af H1' krav på betaling af H2s andel af lejen, jf: f.eks. UfR 1990, 448 H og SKM2004.162.HR . Det er således uden betydning, om H2s lejeret hvilede på en fremlejeaftale med H1, hvortil i øvrigt bemærkes, at en sådan fremlejeaftale er helt udokumenteret.

Sagsøgerne har ikke løftet denne bevisbyrde. Der er ikke fremlagt skriftlige aftaler om H2s udførelse af arbejde eller udleje af arbejdskraft, og der er ikke fremlagt fakturaer udstedt til H1. Sagsøgernes opgørelse ... over fordelingen af husleje- og lønudgifter er ikke ført løbende og kan derfor ikke tillægges betydning.

For så vidt angår fordelingen af lejemålene er der mellem parterne enighed om, at H2 i indkomståret 2000 benyttede 75 % af ...1 og 60 % [af] ...3 ... Der er derimod ikke - som anført i H2s påstandsdokument ... - enighed om sagsøgernes samlede "fordeling af udgifter", jf. ovenfor om lønudgifter.

Der er heller ikke enighed om fordelingen af udgifter i indkomståret 2002, herunder ikke om fordelingen af lejemålene. Sagsøgerne har selv opgjort, at H2 har benyttet 60 % af ...1 og 40 % af ...4 ... Skattemyndighederne har på baggrund af de forudgående års fordeling og selskabernes regnskaber skønnet, at H2 har benyttet 75 % af ...1 og 40 % af ...4 ... Sagsøgerne har ikke fremlagt andet bevis for den påståede fordeling end den efterfølgende opgørelse over husleje- og lønudgifterne ... Sagsøgerne har derfor ikke løftet deres bevisbyrde for, at skattemyndighedernes skøn over fordelingen er udøvet på et forkert grundlag eller i øvrigt har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

El-installationsudgiften på kr. 34.000,- ... vedrørte H2s butik i ...1. Det gøres derfor gældende, at udgiften ikke vedrører H1, og at H1 derfor ikke kan fratrække udgiften. I øvrigt er udgiften alene afskrivningsberettiget, jf. afskrivningslovens § 15, stk. 2.

H2

H1' betaling af H2s andel af husleje- og el-installationsudgifterne er et skattepligtigt tilskud, jf: statsskattelovens § 4. Det bemærkes, at H2 samtidig er indrømmet fradrag for udgiften, jf. statsskattelovens § 6.

H2 har påstået skattemyndighedernes forhøjelse nedsat til kr. 0,- . H2 skal imidlertid tilskudsbeskattes af husleje- og el-installationsudgifterne, selv om landsretten lægger til grund, at H2 har haft et retligt krav mod H1 på betaling af lønudgifter. Det skyldes, at H2 har fratrukket samtlige afholdte lønudgifter ..., herunder den del af udgifterne, der påstås at vedrøre H1.

For så vidt angår el-installationsudgiften gøres det gældende, at udgiften ikke er fradragsberettiget, men derimod afskrivningsberettiget, jf. afskrivningslovens § 15, stk. 2. H2 er i øvrigt indrømmet afskrivningsret

..."

Landsrettens begrundelse og resultat

Retten lægger til grund, at der bestod et interessefællesskab mellem de to selskaber, hvorfor der må stilles særlige krav til selskabernes dokumentation for, at de faktiske forhold berettiger til den skete omkostningsfordeling.

Retten finder, at der ikke ved de under sagen fremlagte interne bilag fra revisor TK og de afgivne vidneforklaringer fra direktør B og revisor TK er ført tilstrækkeligt bevis for, at H2 har stillet arbejdskraft til rådighed for H1, som H1 skulle svare vederlag for. H1 har således ikke dokumenteret at have været H2 et beløb skyldigt, der kunne bringes til modregning ved fradrag i huslejebetalingen fra H2.

Retten finder endvidere, at selskaberne ikke ved de fremlagte bilag og de afgivne vidneforklaringer har ført tilstrækkeligt bevis for, at den fordeling af lejemålene i 2002, som skattemyndighederne ud fra en skønsmæssig vurdering har lagt til grund, er forkert eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

For så vidt angår installationsudgiften bemærkes, at installationsarbejderne efter ordlyden af faktura af 9. september 1999 fra autoriseret el-installatør ML vedrører H2s butik, kontor og facade. Herefter finder retten - uanset fakturering er sket til H1, der efter det oplyste står som lejer af butikken, og uanset vidnernes forklaringer om, at arbejderne kom begge selskaber til gode - at H2 er rette udgiftsbærer.

Som følge heraf tager landsretten Skatteministeriets frifindelsespåstande til følge i forhold til begge selskaber.

Efter sagens udfald skal H1 og H2 betale sagsomkostninger til Skatteministeriet som bestemt nedenfor. Der er ved fastsættelsen af omkostningsbeløbet taget udgangspunkt i sagens økonomiske værdi. Retten har tillagt det betydning, at sagerne vedrører samme faktiske og retlige forhold og har været behandlet under et.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøgerne, H1 Import/Export ApS og H2 ApS, in solidum 25.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet.