Dokumentets metadata

Fradragsret - tab på fordring

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren i indkomståret 2000 havde fradragsret for et tab på kr. 350.000,-, der angik et tilgodehavende hos et græsk selskab, der havde solgt en - viste det sig - stjålet lastbil til sagsøgeren.Skatteministeriet blev frifundet.Landsretten fastslog, at der som følge af sagsøgerens forskellige forklaringer om berigtigelsen af købesummen for lastbilen sammenholdt med det mangelfulde bogholderi påhvilede sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for, at det forholdt sig som sagsøgeren havde oplyst med hensyn til fordringens eksistens, dens uerholdelighed og tidspunktet for konstateringen heraf.Allerede på baggrund af den usikkerhed, som forelå med hensyn til hvilket græsk selskab, der havde solgt lastbilen til sagsøgeren, og til hvilket selskab betalingen for lastbilen fandt sted, havde sagsøgeren ikke godtgjort, at denne havde lidt et fradragsberettigede tab i indkomståret 2000.

Parter

H1 Handel A/S
(advokat Peter Riis Jensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Søren Horsbøl Jensen)

Afsagt af landsdommerne

Eva Staal, John Lundum og Chris Olesen (kst.)

Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, H1 Handel A/S, har fradragsret for et tab på 350.000 kr. fra et tilgodehavende hos et græsk selskab i selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2000.

Påstande

H1 Handel A/S har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at H1 Handel A/S i indkomståret 2000 har fradragsret for et tab på 350.000 kr. Subsidiært påstås Skatteministeriet dømt til at anerkende, at der er fradragsret for et mindre beløb end 350.000 kr., og mere subsidiært, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Den 21. februar 2005 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse

"...

Klagen vedrører, at selskabet ikke er anset for at have lidt et tab på handel med lastbil.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtig indkomst

Skatteforvaltningen har ikke godkendt fradrag for tab på handel med lastbil, selvangivet med

400.000 kr.

Landsskatteretten godkender fradrag med 50.000 kr.

Sagens oplysninger

Det fremgår af sagen, at H1 Handel A/S (herefter kaldet Selskabet) driver handel med lastbiler m.v. Selskabets hovedaktionær fra den 1. juli 2000 er HH Holding ApS, der har samme adresse som Selskabet. Selskabets direktør er A, medens bestyrelsen består af direktøren, B og C, idet de to sidstnævnte personer er henholdsvis broder og samlever til A.

I indkomståret 2000 har selskabet fratrukket tab på debitorer med 400.000 kr. Tabet vedrører faktura nr. 98147 af 17. marts 1999, hvoraf fremgår, at Selskabet har solgt en lastbil af mrk. Scania R 124 ... til G1 GmbH for 100.000 DM.

Efterfølgende blev konstateret, at den solgte lastbil havde falsk stelnummer, jf. protokol af 27. august 1999 udarbejdet af det tyske politi. Selskabet modtog derfor ikke betaling for lastbilen.

Om lastbilen er oplyst, at den blev købt af G2 Vehicles i Grækenland den 3. november 1998 for 350.000 kr. Der er fremlagt en faktura udfærdiget på græsk vedrørende bilen, hvoraf G2 Vehicles imidlertid ikke fremgår, idet fakturaen er udstedt af et andet G2-selskab ejet af PP.

Af retsafgørelse fra Athens ret i første instans vedrørende G2 Vehicles fremgår følgende af en dansk oversættelse:

"...

Retsafgørelse nr. 842/2000

Athens ret i første instans med flere medlemmer

...

Sammensat af retsformand Maria Nikolakea, dommer Georgios Lalas, dommer og referent Georgios Katsaras og advokatfuldmægtig Konstantinos Soulos.

Afholdt den 8. marts 2000 et offentligt retsmøde for at pådømme sagen mellem:

Fordringshaver, bankaktieselskabet "F1 Bank of Greece SA.", med forretningssted i Athen, lovligt og herved repræsenteret ved sin advokat TK.

Indklagede, virksomheden "G2 Vehicles Societe Anonyme", med forretningssted i ..., Grækenland, lovligt og herved repræsenteret ved sin advokat SD.

Fordringshaver henstiller til imødekommelse af sin begæring af 25.11.1999, fremlagt for retskontoret under nr. 3164/1999 og berammet til behandling på ovennævnte mødedato og anført i redegørelsen.

Under sagens behandling anmodede parternes advokater om imødekommelse af alt, hvad der er nævnt i deres processkrifter.

Har læst dokumentationen

og taget stilling hertil ifølge loven

Fordringshaver gør gældende, at indklagede er et handelsfirma og fordringshavers debitor og tilstræber ifølge sin begæring, at sidstnævnte erklæres konkurs, idet indklagede har standset betalingerne af sin forfaldne og opkrævelige handelsgæld. Begæringen er lovlig og CI' baseret på bestemmelserne i Handelslovens § 525, 528 og 529. Derfor skal der foretages yderligere undersøgelser af sagens materielle indhold ifølge søgsmålet om frivillig jurisdiktion (§ 44 i præamblen til den borgerlige retspleje og § 741 ff i den borgerlige retspleje), idet meddelelsen om udgørelse af delvis forudbetaling i delvis forudbetaling og lånekapital (nr. 433743), ifølge § 18 i L. 2479/97 blev fremlagt.

...

Efter bedømmelse af vidneudsagnene under vidneansvar i retslokalet samt parternes fremlagte dokumenter er følgende kendsgerninger bevist:

Det indklagede aktieselskab er et ex lege handelsfirma, der opfylder alle formelle kriterier UX. § 1 i L.2190/1920 vedrørende aktieselskaber) og er i restance med sin forfaldne og opkrævelige handelsgæld over for fordringshaver og tredjemand. Det skylder specifikt fordringshaver GDR 227.839.712 fra en løbende kreditaftale, hvorefter en konkursbeskikkelse blev udstedt imod det (efter en relevant begæring fra fordringshaver), nr. 19514/28.12.98 af dommeren for Athens ret i første instans med 1 medlem. I forbindelse med sin handelsaktivitet skylder det også GDR 304.931.040 til F2 Bank, GDR 26.234.107 til F3 Bank, GDR 122.707.923 til F4 Bank, GDR 10.937.365 til Athens Skattekontor for industrielle aktieselskaber og GDR 20.387.222 til "G3 S.A.", beløb, der er forfaldne og opkrævelige.

Det er endvidere bevist, at manglende betaling af denne gæld ikke skyldes midlertidige likviditetsproblemer eller i det mindste en midlertidig betalingsafbrydelse fra indklagedes side, men tværtimod skyldes, at indklagede siden 1.1.1999 har haft en permanent og generel manglende betalingsevne for sin skyldige og opkrævelige handelsgæld, og dermed er dets handelskredit uigenkaldeligt skadet.

Derfor må begæringen accepteres som underbygget og baseret på sagens materielle indhold, og fordringshavers retsomkostninger skal pålægges konkursboet.

Præmisser

Dommerne afhørte parterne.

Retten accepterer og imødekommer begæringen.

Retten erklærer indklagede, aktieselskabet "G2 VEHICLES SA.", konkurs, med forretningssted og driftssted i ... Grækenland, lovligt repræsenteret ved PP, søn af DP bestyrelsesformand, bosat i ..., Grækenland med driftssted i Grækenland.

Ifølge retten er datoen for betalingsophør den 1.1.1999.

Som midlertidig bobestyrer udpeger retten TK, en advokat med møderet for Athens ret i første instans.

Retten påbyder, at konkursboet plomberes af den kompetente dommer eller fuldmægtig i byretten, som dommeren udpeger.

Retten fastsætter fredag den 2.6.2000 mellem kl. 9.00-10.00 som den dato og det klokkeslæt, hvor kreditorerne skal mødes i Athens ret i første instans' lokaler i nærværelse af retsassessoren for at tilvejebringe oplysninger til udarbejdelse af kreditorlisten og for at udnævne en kurator.

Retten fastsætter som behørigt papir for alle bekendtgørelser ifølge loven samt alle meddelelser i "Jurists Funds" retsbekendtgørelsesblad.

Retten skal pålægge, at konkursboet skal betale fordringshavers retsomkostninger, der beløber sig til GDR 50,000 (halvtreds tusinde GDR).

Retsafgørelsen foretaget i Athen, 19 april 2000

..."

...

Af udtalelse af 11. marts 2004 fra Advokatkontoret R1 fremgår:

"Af den samlede forretningsvirksomhed udøvet af selskaberne, som er ejet af Hr. PP, søn af DP og som havde sæde på adressen: .... Grækenland, skal følgende understreges:

1. Selskabet under navnet "G3" her indstillet sine forretninger og er med afgørelse nr. 722/1999 fra "Athens Byret med flere dommere" blevet erklæret konkurs.
2. Selskabet under navnet "G2 Vehicles" har indstillet sine forretninger og er med afgørelse nr. 842/2000 fra "Athens Byret med flere dommere" blevet erklæret konkurs.
3. Selskabet med navnet "G2 ..." ["yderligere debitor".red.SKAT] har siden år 2000 indstillet sine forretninger, uden at være erklæret konkurs. Selskabet udøver ingen forretninger, besidder ikke længere nogen kapital, selv ikke forretningslokaler og hovedaktionæren hr. PP bor end ikke i Grækenland."

Skatteforvaltningens afgørelse

Skatteforvaltningen har ikke anset det for dokumenteret, at Selskabet har lidt et tab på 400.000 kr. på G2 Vehicles. Der er herved henset til, at det ikke er muligt ud fra købsfakturaen at konstatere, at sælger ifølge denne er identisk med det konkursramte selskab. Det fremgår endvidere ikke, om der bliver udbetalt dividende.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har anført, at Selskabet er en handelsvirksomhed, som består i handel med lastbiler, personbiler m.v. Handlerne består i køb og salg af biler i både ind- og udland.

Sagen handler om, at der i 1998 af Selskabet bliver købt en lastbil i Grækenland hos G2 Vehicles for 15.668.800 Drachmer eller 350.000 kr. Det græske selskab er opdelt i et salgsselskab og et værkstedsselskab. Selskaberne har forretningssted overfor hinanden på samme vej i Grækenland. Købsfakturaen er udstedt af værkstedet. Navnet G2 fremgår af al materiale i sagen.

Den købte lastbil bliver i marts 1999 solgt af Selskabet til G1 GmbH i Tyskland for 100.000 DM eller 400.000 kr.

Da lastbilen skal indregistreres i Tyskland, viser det sig, at lastbilen er stjålet, og det tyske politi tager lastbilen i deres varetægt. Af den årsag ønsker G1 GmbH ikke at betale for en vare man ikke kan få.

Herefter rettede Selskabet sit krav mod G2 Vehicles i Grækenland. Det var ikke muligt at formå det græske selskab til at betale den fejlslagne bilhandel i Tyskland.

Det græske selskab er efterfølgende i foråret 2000 blevet erklæret konkurs, og datterselskabet kører ikke videre og er uden kapital. Hovedaktionæren PP bor heller ikke i Grækenland.

Selskabet har ved salget af lastbilen lidt et tab på 400.000 kr., da det konstateres, at lastbilen er stjålet i henhold til de tyske politimyndigheder. Desuden er det konstateret, at muligheden for at inddrive beløbet hos den græske sælger ikke kan lade sig gøre.

Yderligere udtalelse

Skatteforvaltningen har udtalt, at der for Landsskatteretten er fremlagt yderligere oversættelse af de tidligere indsendte græske dokumenter.

Det fremgår bl.a. heraf, at den græske persons samlede forretningsvirksomhed blev drevet fra samme adresse. Det oplyses, at to selskaber er gået konkurs, medens et tredje har indstillet sine forretninger uden at være gået konkurs. Det sidste selskab er identisk med den i sagen omhandlede "yderligere debitor".

Det er fortsat skatteforvaltningens opfattelse, at det ikke er dokumenteret, at fordringen er tabt med den virkning, at den berettiger til skattemæssigt fradrag. Der er herved henset til, at det ikke er dokumenteret, at fordringen forgæves er søgt inddrevet, at fordringen ikke ses anmeldt i de nævnte konkursboer, ligesom der ikke foreligger oplysninger om dividende m.v.

Der er henvist til SKM2004.138.ØLR .

Repræsentanten har hertil anført, at der i det foreliggende tilfælde er tale om tab på en kreditor, idet Selskabet ikke har været i stand til at få refunderet anskaffelsesprisen på 350.000 kr. fra det græske selskab, idet der var sket et køb af en lastbil under falske forudsætninger.

Selskabets direktør, A, har flere gange forgæves forsøgt at inddrive pengene dels ved personlig kontakt og dels ved lokal assistance. Men, når selskaberne er gået konkurs og hovedaktionæren ikke længere bor i Grækenland, så er det lidt svært at gøre yderligere.

Repræsentanten har oplyst, at G1 GmbH er Selskabets største kunde, og at der foregår handel med lastbiler begge veje, hvorfor der er etableret en varemellemregningskonto mellem selskaberne.

Landskatterettens bemærkninger og begrundelse

Fradrag for tab på debitorer følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. I henhold til praksis skal tab på forretningsdebitorer fratrækkes i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op. Kun under særlige omstændigheder kan det - f.eks. ved hjælp af en erklæring fra en bobestyrer - anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig del heraf er tabt. Særlige omstændigheder kan være debitors forsvinden eller lignende. Således kan tabsfradrag foretages, selv om uerholdeligheden ikke er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt. Med hensyn til kravene til konstateringen af et tab på debitorer eller til sandsynliggørelsen af et forventet tab på debitorer, skal disse være opfyldt i det indkomstår, hvor tabet ønskes fratrukket, jf. tillige Ligningsvejledningen 2000, afsnit E.B.2.6.5.

For så vidt angår salget af bilen til G1 GmbH lægges det til grund, at bilen var stjålet, at det tyske selskab aldrig betalte for bilen og at Selskabet indtægtsførte salgssummen på 400.000 kr. Selskabet har derfor lidt et fradragsberettiget tab, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Vedrørende Selskabets køb af lastbilen i Grækenland er der efter Landsskatterettens opfattelse tale om vanhjemmel udøvet af det græske selskab, idet dette efter det oplyste må antages at have solgt en lastbil, som det ikke havde nogen ejendomsret til. Selskabet har derfor et regreskrav på 350.000 kr. mod det græske selskab. Det er ikke ved fremlæggelse af korrespondance eller på anden måde dokumenteret, at selskabet har rettet krav mod det græske selskab. Det er heller ikke dokumenteret, at det græske selskab, der har solgt bilen, er under konkurs eller lignende, ligesom Landsskatteretten ikke kan tillægge skrivelse af 11. marts 2004 fra Advokatkontoret R1 afgørende betydning, bl.a. fordi PP, tilsyneladende var til stede under et retsmøde vedrørende G2 Vehicles, hvorfor han i hvert fald ikke på daværende tidspunkt var umulig at kontakte. Endvidere kan en skrivelse fra en græsk advokat ikke sidestilles med et retsskridt, der på tilstrækkelig vis dokumenterer eller sandsynliggør, at Selskabets regreskrav er tabt. Selskabet er derfor berettiget til at fradrage 400.000 kr. -350.000 kr., eller 50.000 kr., og den påklagede ansættelse nedsættes derfor med dette beløb.

..."

Til belysning af samhandlen mellem H1 Handel A/S (selskabet) med græske selskaber ejet af PP er der fremlagt fakturaer fra 1997 og 1998 mellem H1 Handel A/S og G2 Trucks. Fakturaen af 3. november 1998 vedrørende Scaniaen til 350.000 kr. er i modsætning til de andre græske fakturaer kun skrevet med græske bogstaver. Denne faktura var ikke udstedt af G2 Trucks, men af G2 Parts. Det fremgår af regnskabet for regnskabsåret 1. juli 1997 til 30. juni 1998 for H1 Handel A/S, at der var varedebitorer for 2.556.015 kr. Der er fremlagt opgørelser over selskabets udestående fordringer og kreditorer i perioden 31. juli 1998 til 31. marts 2000. Der er dog ikke opgørelser for februar 1999. Af opgørelsen pr. 31. juli 1998, 31. august 1998 og 30. september 1998 over udestående fordringer fremgår, at G2 Trucks A/S skylder H1 Handel A/S 200.000 kr. I opgørelserne over udestående fordringer pr. 30. november 1998, 31. december 1998 og 31. januar 1999 er tilgodehavendet 100.000 kr. G2 Trucks er ikke opført som kreditor på kreditoropgørelsen for januar 1999. I marts 1999 er det angivet, at H1 Handel A/S skylder G2 250.000 kr. Selskabet solgte efter det oplyste Scaniaen til G1 den 17. marts 1999. H1 Handel A/S modtog en check på DM 105.000 fra G1 i marts måned 1999. I april 1999 meddelte selskabets bank, at checken var modtaget retur fra udlandet på grund af manglende dækning, og selskabets konto var derfor blevet debiteret knap 400.000 kr. den 22. april 1999. I selskabets checkregnskab er det noteret, at check nr. 74 på 250.000 kr., som er hævet på kontoen den 26. april 1999, vedrører G2. I de følgende måneders (maj, juni, juli og august) opgørelser over udestående fordringer angives G1 at skylde 400.000 kr., og det samme er tilfældet i de fremlagte opgørelser fra 2000. Pr. 30. september 1999 er det tyske selskab på listen over udestående fordringer med 210.000 kr. I oktober 1999 er G1 på kreditorlisten med 400.000 kr. I årsregnskabet for H1 Handel A/S for perioden 1. juli 1999 til 30. juni 2000 var varedebitorerne 1.887.877 kr. og tabet på debitorer 400.000 kr.

Det fremgår ikke af sagens oplysninger, hvornår G1 videresolgte lastbilen til JJ, eller hvornår G1 fandt ud af, at lastbilen var stjålet.

Kommunen sendte den 8. september 2003 dette brev til selskabet:

"Meddelelse om foretaget skatteansættelse for indkomståret 2000.

(Regnskabsperiode 1/7-99-30/6-00)

Skatteadministrationen har foretaget skatteansættelse således

Selvangiven indkomst			kr.	487.115
1) Yderligere debitor	kr.	400.000
2) Ej godkendt fradrag for tab på ovennævnte debitor	kr.	0	kr.	+ 400.000
Ansat indkomst			kr.	887.115

Der henvises endvidere til vedlagte fremstilling.

Det er skatteforvaltningens opfattelse, at H1 Handel A/S i forbindelse med salg af omhandlede Scania 124 til G1, faktura nr. 98147 har er hvervet ret til salgsprisen på kr. 400.000.

Da det senere viste sig, at bilen havde falsk identitet, har H1 Handel A/S ikke modtaget nogen betaling for nævnte handel, hvorfor de med rette kan opgøre et fradragsberettiget tab, jf. reglerne i kursgevinstlovens §§ 2 og 3.

Det er dog skatteforvaltningens opfattelse, at H1 Handel A/S efterfølgende har en modfordring på den tidligere sælger i Grækenland.

H1 Handel A/S erhvervet ret til indtægten for det lidte tab. Denne fordring skal tillægges de øvrige indtægter, og dermed indgå i beskatningsgrundlaget for indkomståret 2000 jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Det er således skatteforvaltningens opfattelse, at H1 Handel A/S ikke har dokumenteret, at de har lidt et tab på denne fordring, og tabet kan således ikke godkendes fratrukket, jf. reglerne i kursgevinstlovens §§ 2 og 3.

Der er henset, at det ikke er dokumenteret, at sælgeren i Grækenland er gået konkurs, eller at fordringen forgæves er søgt inddrevet.

..."

Selskabets revisor sendte herefter den 10. december 2003 følgende brev til kommunen:

"...

I henhold til det modtagne materiale af den 8. december 2003 skal vi give nedenstående kommentarer.

Sagens fakta/historik er at i 1998 køber H1 Handel en lastbil for Drachmer 15.668.800 eller i DK.kr. 350.000 af et firma i Grækenland, som hedder G2 Vehicles. Dette firma er delt op i flere divisioner, som blandt andet består af en værkstedsafdeling og en salgsafdeling, som er beliggende på hver sin side af vejen. Købsfakturaen på lastbilen er udarbejdet på en af værkstedets fakturaer. Navnet G2 fremgår af al materiale i sagen. Lastbilen bliver marts 1999 solgt af H1 Handel til G1 GmbH i Tyskland for DM 100.000 eller DK.kr. 400.000, kronebeløbet var til omregningskursen der anvendtes på handelstidspunktet. H1 Handel har samtidig andre handler med det tyske firma. Disse handler er netto afregnet med DM 6.000 på en check, der efterfølgende viser sig at være dækningsløs. Checken er således kun en afregning af de tidligere handler, der har været, og at afregningen foregår samtidig med, at ovenstående lastbil handles, og har intet med lastbilhandel at gøre, altså kun en afregning af et debitormellemværende. Lastbilen viser sig, da den skal indregistreres i Tyskland, at være stjålet, og det tyske politi tager lastbilen i forvaring. H1 Handel forsøger sig herefter at få handlen annulleret med G2 Vehicles i Grækenland. Denne indehaver var ikke mulig at formå til dette, og firmaet er efterfølgende gået konkurs, jf. kendelsen af retten i Athen. De bogholderimæssige sammenhænge er, at der er bogført salg med kr. 400.000 og et køb på kr. 350.000. Sagens kerne er således herefter, at der er et tab på kr. 400.000 i selskabet H1 Handel.

Ovenstående kan ikke forklares på anden måde, eller hvad gør vi ellers?"

Der er endvidere fremlagt en faktura af 28. oktober 1999, der viser, at direktør A har købt en returflybillet til Athen.

Forklaringer

A har forklaret, at han ejer HH Holding, som ejer det sagsøgende selskab. Han handler gennem selskabet hovedsageligt med lastbiler. Der er som oftest tale om mundtlige handler fra dag til dag via mobiltelefon. I slutningen af halvfemserne var han den eneste ansatte i selskabet. Han udførte selv al arbejdet, og han stod også for kassekladden frem til 30. juni 2000. Den pågældende Scania-lastbil blev købt for at få udlignet selskabets fordring på G2 Trucks. Selskabet havde gennem flere år haft en løbende samhandel med G2 Trucks, der var ejet af PP, og havde på daværende tidspunkt et større tilgodehavende. Han var klar over, at G2 Trucks betalingsevne ikke var så god. Udligningen skete ved flere handler, bl.a. handler, hvor der gennem selskabet G2 Limit International Transport ApS, der også ejedes af PP, blev købt nogle Volvoer, som blev videresolgt, og købesummen blev afskrevet på fordringen. Da Scaniaen blev købt, skyldte G2 Trucks fortsat 100.000 kr. Fakturaen lød på 350.000 kr., og han sendte en check på 250.000 kr. til G2 Trucks, og resten blev udlignet med modregning i fordringen. Han havde aftalt med PP, at Scaniaen skulle blive i Grækenland, således at den kunne blive kørt direkte til en senere køber. Det er meget dyrt at få en lastbil fra Grækenland til Danmark, og der var ingen grund til at bruge penge på transport, hvis den bagefter igen skulle til udlandet. Det er korrekt, at begivenhedsforløbet tidligere har været beskrevet anderledes over for skattemyndighederne. Det skyldes, at selskabet på daværende tidspunkt manglede nogle papirer. Disse blev senere fundet i en papkasse, hvorefter det rigtige handlingsforløb kunne beskrives. Han havde handlet meget med PP, og selskaberne gav hinanden kredit. G1 var selskabets største samhandelspartner, og G1 købte Scaniaen. Købesummen blev udlignet via mellemregningskontoen. Checken på 105.000 DM vedrører ikke Scaniaen, men nogle trailere. Efter en måneds tid kom checken tilbage fra banken, fordi den var dækningsløs. G1 solgte Scaniaen til JJ. Da JJ skulle have lastbilen indregisteret på motorkontoret, fandt man ud af, at stelnummeret var falsk, og at lastbilen var stjålet. Det tyske politi spurgte JJ, hvor han havde lastbilen fra, og han fortalte, at han havde købt den af G1. G1 fortalte politiet, at lastbilen var erhvervet af hans selskab, og han blev indkaldt af det danske politi for at forklare, hvor han havde lastbilen fra. Da han blev bekendt med beslaglæggelsen, rejste han til Grækenland for at tale med PP i et forsøg på at få mellemværendet bragt i orden. Han traf ikke PP. Pladsen hos G2 Trucks var tom, og kontoret var rømmet. Han forsøgte forgæves at få fat på PP. Han hørte senere, at banken ville indgive konkursbegæring mod G2 Trucks. Hans græske forbindelse frarådede ham at forsøge at inddrive selskabets tilgodehavende hos dem, der havde solgt bilen til G2 Trucks, da dette foretagende efter sigende havde forbindelse med mafiaen. Han kontaktede en græsk advokat, der sagde, at det ville være spild af tid og penge at forsøge at inddrive kravet. Det var først, da han så oversættelsen af den græske faktura af 3. november 1998, at han fandt ud af, at Scaniaen ikke var købt af G2 Trucks, men af et andet af PP' selskaber. Han har forgæves forsøgt at få konkursboets kurator til at redegøre for, hvordan det er gået med G2 Trucks konkursbo og om muligheden for dividende.

Registreret revisor RN har forklaret, at han har drevet revisionsvirksomhed siden 1982, og han har været revisor for H1 Handel A/S fra selskabets start. Revisionsfirmaet stod for bogføringen hver måned på grundlag af kasserapporten og bilagene. Revisionsfirmaet havde udleveret lister til selskabet, hvor kreditorer og debitorer kunne opføres. Det forekommer jævnligt, at klienterne bytter om på kreditorer og debitorer. Han husker ikke, om A af og til byttede om på kreditorer og debitorer. H1 Handel A/S var dengang en enmandsvirksomhed, og direktøren udførte alt arbejdet. Han har mange vognmænd blandt sine klienter. Vognmandsbranchen er karakteriseret ved, at det er almindeligt med mundtlige aftaler. I 2000 stod der en fordring på G1 på debitorlisten. Den havde også været med i årsregnskabet for 1998/1999, og der havde ikke været nogen bevægelser. Fordringen blev derfor trukket fra i 2000, da han vurderede, at den var uerholdelig. Klienternes bilag bliver opbevaret i 5 år.

SC har forklaret, at han blev ansat i H1 Handel pr. 1. august 2000. Forud herfor havde han været ansat i ToldSkat, hvor han bl.a. havde beskæftiget sig med sager om økonomisk kriminalitet. Hans datter bor sammen med direktør A. Da han tiltrådte, kom der styr på bogholderiet. Før 1. august 2000 var bogføringen baseret på pengestrømmen. I forbindelse med, at skattevæsenet rejste sagen om fradraget, gennemgik han alle bilagene. Han kan ud fra sine notater se, at G1 på et tidspunkt blev optaget som debitor vedrørende 400.000 kr. I forbindelse med, at revisoren lavede årsregnskabet for 1999/2000, forsvandt kravet, idet det blev anset for tabt. Der er ikke modtaget betaling fra det græske selskab.

PP har forklaret, at hans kaldenavn er .... Han har ejet og været direktør og formand for bestyrelsen i selskaberne G2 Trucks og G2 Parts. G2 Trucks købte og solgte alle former for rullende materiel. G2 Trucks handlede med H1 Handel A/S. G2 Parts handlede med reservedele. Indkøbte reservedele kom efter istandsættelse over til G2 Trucks for at blive solgt. Det ene selskab lå lige ved siden af motorvejen og det andet ca. 300 meter væk. Det er korrekt, at H1 Handel A/S i 1998 købte en Scania lastvogn af moderselskabet G2 Trucks. Lastbilen befandt sig på pladsen hos G2 Trucks. H1 Handel A/S ønskede at købe lastvognen for at få udlignet et mellemværende. G2 Trucks skyldte H1 Handel A/S 100.000 kr. Efter handlen skyldte H1 Handel A/S G2 Trucks 250.000 kr. Det aftaltes, at H1 Handel A/S skulle betale restkøbesummen, når lastbilen var videresolgt, og det skete ca. 3 måneder senere. Der skulle også være indtægter i G2 Parts, og derfor blev fakturaen udstedt af dette firma i stedet for G2 Trucks. Han husker ikke, om han gjorde A opmærksom på, at fakturaen var udstedt af G2 Parts og ikke G2 Trucks. For ham var det hip som hap, om fakturaen var udstedt af det ene eller det andet selskab, for selskaberne var "en stor familie". Der var en stor samhandel mellem H1 Handel A/S og hans selskaber, og derfor var der hele tiden mellemværender mellem H1 Handel A/S og hans græske selskaber. Det var nok i marts/ april 1999, at Scaniaen blev videresolgt, og han modtog de 250.000 kr. i maj/juni. Scaniaen blev kørt til den tyske køber. Han skyldte en dansk bank penge for en bil, og de 250.000 kr. blev indbetalt til banken et par måneder efter, at bilen var afleveret i Tyskland. Et 3. selskab, som han ejede, G2 Limit, skyldte penge til vist nok BG bank for en Volvo. A og vidnet gik sammen hen i banken, hvor A betalte de 250.000 kr. og fik en kvittering. Hans selskaber var som sagt en stor familie. G2 Limit gik ned sammen med de to andre selskaber i 1999. Måske 8 måneder senere fik han at vide af en, der hedder TT, at Volvoen var stjålet. TT, der i 1997 havde været ansat i G2 Trucks, var As samarbejdspartner. I januar 1999 gik G2 Trucks i betalingsstandsning. En græsk bank satte sig i besiddelse af alle aktiverne, og det endte med, at selskabet gik konkurs. Derfor kunne han ikke tilbagebetale de 250.000 kr. I efteråret 1999 var der ingen aktiver i selskaberne. Selskaberne havde samarbejdet med 4 banker, og bankerne tog alle aktiver, herunder hans hus og en grund i Grækenland. I 2000 kom det hele på auktion. Aktiverne blev solgt billigt, og bankerne delte provenuet mellem sig. Det var moderselskabet, G2 Trucks, der blev erklæret konkurs. G2 Parts blev ikke erklæret konkurs, fordi der ikke var aktiver i dette selskab, og så var der ingen grund til at erklære det konkurs. G2 Parts eksisterer ikke i dag. Generalforsamlingen, der blev afholdt i juni 2003, blev afholdt af et advokatfirma, der havde fuldmagt. Konkursboet efter G2 Trucks blev afsluttet i 2000, efter at alt var blevet solgt. A har ikke på noget tidspunkt tilkendegivet over for vidnet, at han havde opgivet at få de 250.000 kr. betalt. Udover G2 Parts og G2 Trucks havde han også andre selskaber, bl.a. er selskab i Belgien, men da G2 Trucks blev erklæret konkurs, gik alle selskaberne ned, også G2 Limit.

Procedure

H1 Handel A/S har til støtte for sin principale påstand anført, at selskabet har dokumenteret, at det i 2000 har realiseret et tab på 350.000 kr., og selskabet har derfor krav på fradrag i medfør af kursgevinstlovens § 3. Tabet er sandsynliggjort eller dokumenteret. Ved kravet til dokumentation skal der tages hensyn til, at A er ordblind, hvorfor H1 Handel A/S' forretninger i vidt omfang er gennemført mundtligt, hvilket tillige er kutyme i branchen.

For så vidt angår fordringens eksistens er det ved vidneforklaringerne og selskabets opgørelse over udestående fordringer godtgjort, at H1 Handel A/S i 2000 havde et krav på 350.000 kr. mod G2 Trucks som følge af, at den lastbil, som H1 Handel A/S havde købt, viste sig at være stjålet. Det er endvidere godtgjort, at H1 Handel A/S har betalt lastbilen dels ved modregning af et tilgodehavende hos G2 Trucks på 100.000 kr. dels med en check på 250.000 kr. Det er uden betydning, at fakturaen af 3. november 1998 er udstedt af selskabet G2 Parts, hvilket selskab H1 Handel A/S ikke havde kendskab til, idet dette selskab ligesom G2 Trucks også er ejet af PP. Det er endvidere uden betydning, at det af fakturaen fremgår, at salget er sket på kredit, idet der er tale om et internt mellemværende mellem G2 Parts og G2 Trucks. Det forhold, at beløbet på 250.000 kr. efter anvisning fra PP er betalt til dækning af dennes danske selskab G2 Limits gæld, er ligeledes uden betydning. Det er endvidere godtgjort ved selskabets opgørelse over udestående fordringer, at G1 GmbH ikke har betalt købesummen for lastbilen til H1 Handel A/S.

H1 Handel A/S har gjort, hvad man kunne, for at inddrive fordringen.

Det er på baggrund af forklaringen fra A om sine iagttagelser i oktober 1999 på G2 Trucks' forretningssted i Grækenland, det forhold, at G2 Trucks i 2000 er erklæret konkurs, oplysningerne fra en græsk advokat om, at det ikke kunne betale sig at forfølge kravet mod G2 Trucks, H1 Handel A/S' oplysninger om, at der ikke er udbetalt dividende, de græske myndigheders oplysning om, at G2 Parts ikke har indberettet skatteindtægter fra skatteåret 1999 og fremefter, hvilket betyder, at selskabet er uden midler, samt PP' forklaring godtgjort, at G2 Trucks og G2 Parts i 2000 var ude af stand til at betale H1 Handel A/S' krav på 350.000 kr.

Til støtte for den subsidiære påstand har H1 Handel A/S anført, at selskabet på baggrund af opgørelsen over udestående fordringer har krav på et fradrag for et tab på 250.000 kr. eller i det mindste for et tab på 100.000 kr.

H1 Handel A/S har til støtte for den mere subsidiære påstand anført, at hvis landsretten måtte finde, at der ikke er tilstrækkeligt bevis for, at hele fordringen er tabt, men alene for at fordringen er delvis tabt, skal sagen hjemvises til skattemyndighederne med henblik på skønsmæssig fastsættelse af fradraget.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand anført, at H1 Handel A/S skal bevise, at selskabet opfylder betingelserne for at opnå fradrag i medfør af kursgevinstlovens § 3, og kravet til beviset er skærpet henset til, at selskabets repræsentanter flere gange under sagen har ændret forklaring på væsentlige punkter. H1 Handel A/S har ikke løftet bevisbyrden for, at nogen af betingelserne for fradrag er opfyldt.

H1 Handel A/S har således for det første ikke godtgjort, at selskabet havde den fordring, hvis tab der kræves fradrag for. H1 Handel A/S' bogføring fra 1998 til 1. august 2000 er præget af mangel på klarhed over bl.a. aftalerelationer. Der foreligger endvidere ikke modregningserklæringer eller kvitteringer for betalinger, der støtter de forklaringer, der er givet af A og PP. H1 Handel A/S har heller ikke ved forklaringen fra A og opgørelserne over udestående fordringer, der alene giver et øjebliksbillede, godtgjort, at G1 Nutzfahrzeuge GmbH ikke har betalt købesummen for lastbilen.

H1 Handel A/S har for det andet ikke godtgjort, at fordringen er tabt. Fordringen er ikke anmeldt i konkursboet efter G2 Trucks, og en udokumenteret erklæring fra en græsk advokat om, at det ikke kunne betale sig at forfølge kravet mod G2 Trucks, kan ikke tillægges betydning. Tilsvarende kan der ikke lægges vægt på udokumenterede oplysninger om betydningen af manglende indberetning af skatteindtægter fra G2 Parts eller på A og PP' forklaringer om fordringens uerholdelighed.

Det er for det tredje ikke godtgjort, at kravets uerholdelighed er konstateret i 2000. Bl.a. er oplysningerne fra H1 Handel A/S' græske advokat om G2 Parts først fremkommet i 2004, og oplysningerne herom fra de græske myndigheder er først fremkommet i 2005. Hertil kommer, at H1 Handel A/S ikke var i kontakt med PP i 2000.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det er H1 Handel A/S, der skal bevise, at selskabet har en uerholdelig fordring på 350.000 kr. på G2 Trucks, og at uerholdeligheden blev konstateret i 2000.

Efter bevisførelsen kan det konstateres, at det ikke af selskabets bogholderi for perioden fra årsskiftet 1998/1999 og frem til 2000 præcist er fremgået måned for måned hos hvem, selskabet havde penge til gode, eller til hvem selskabet skyldte penge.

Der var en stor samhandel mellem H1 Handel A/S og selskaber ejet af PP og det tyske selskab G1 GmbH i 1998 og 1999. Direktør A har forklaret, at handlerne som oftest blev indgået mundtligt, og at det er forklaringen på, at der ikke foreligger skriftlig dokumentation i større omfang. PP har om sine selskaber forklaret, at selskaberne for ham var "en stor familie", og han gik derfor ikke så meget op i, om en faktura var udstedt af det ene eller det andet selskab.

Det er oplyst, at checken på DM 105.000 fra marts måned vedrørte det samlede mellemværende mellem selskabet og G1 GmbH. Checken blev modtaget retur i april 1999 på grund af manglende dækning og ikke på grund af kontramandering. Det er ikke oplyst, hvornår G1 GmbH fandt ud af, at lastbilen var stjålet.

Der er under sagens behandling hos skattemyndighederne og under domsforhandlingen afgivet forskellige forklaringer om, hvordan selskabet betalte den græske sælger for lastbilen i foråret 1999.

Som følge af de forskellige forklaringer om berigtigelsen af købesummen sammenholdt med det mangelfulde bogholderi påhviler der selskabet en skærpet bevisbyrde for, at det forholder sig, som, selskabet har oplyst med hensyn til fordringens eksistens, dens uerholdelighed og tidspunktet for konstatering heraf.

Allerede på baggrund af den usikkerhed, som foreligger med hensyn til, hvilket græsk selskab der solgte Scaniaen til H1 Handel A/S, og til hvilket selskab tilhørende PP betalingen for lastbilen fandt sted, har selskabet ikke godtgjort, at H1 Handel A/S har lidt et fradragsberettiget tab i indkomståret 2000.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

H1 Handel A/S skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 30.000 kr. Beløbet dækker Skatteministeriets udgifter til advokatbistand og materialesamling. Landsretten har lagt vægt på sagens resultat, forløb og sagsgenstandens størrelse.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, H1 Handel A/S, skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 30.000 kr.