Dokumentets metadata

Dokumentets dato:24-04-2007
Offentliggjort:27-04-2007
SKM-nr:SKM2007.295.SR
Journalnr.:07-072536
Referencer.:Momsloven
Dokumenttype:Bindende svar


Moms - Værdipapirforvaltning - Central dealing desk-funktioner - Ydelser leveret til investeringsforeninger

Skatterådet fandt, at en række ydelser måtte anses for omfattet af begrebet forvaltning af værdipapirer. Rådet fandt tillige, at der ikke var tale om ydelser, der tilsammen udgør en særskilt enhed, der opfyldte de specifikke og væsentlige funktioner for en momsfritaget ydelse vedrørende værdipapirer, nemlig at rettigheder og forpligtelser for parterne i forbindelse med værdipapirerne opstår, ændres eller ophører.Nogle ydelser var dog momsfri i det omfang, at der var tale om biydelser til hovedydelser bestående i køb af værdipapirer fra kunden, salg af værdipapirer til kunden eller køb/salg på vegne af kunden. Andre ydelser kunne heller ikke anses for momsfrie ydelser. Disse andre ydelser kunne dog anses for biydelser til såvel momsfrie finansielle ydelser som til momspligtige forvaltningsydelser. Vederlaget for disse andre ydelser kunne derfor opdeles forholdsmæssigt i en momsfri del og en momspligtig del, medmindre vederlaget udgjorde en væsentlig del af det samlede vederlag for ydelserne til aftagerne.De momsfrie ydelserne ville være momsfrie, uanset om selskabet selv havde produceret leverancens enkelte elementer, eller indkøbt et eller flere af elementerne fra underleverandører.Udbetalinger af udbytter og andre udbetalinger i forbindelse med andele i fonde mv. til andelsejerne kunne anses for momsfrie hovedydelser. Det måtte dog forudsætte, at vederlaget for disse ydelser til andelsejerne udgjorde en væsentlig del af det samlede vederlag for ydelserne til andelsejerne.Såfremt vederlaget for de øvrige ydelser til andelsejerne kun udgjorde en ikke-væsentlig del af det samlede vederlag for ydelserne til andelsejerne kunne disse øvrige ydelser omvendt anses for biydelser til de momsfrie udbetalingsydelser. De omhandlede ydelser kunne alle anses for omhandlet af begrebet af forvaltning af investeringsforeninger, da selskabet ikke var en depotbank. Ydelserne var derfor momsfrie i det omfang, at de blev leveret til en forening, som efter dansk praksis vedrørende skattelovgivningen kunne anses for en investeringsforening. At selskabet indgik i en fællesregistrering efter momsloven i et EØS-land kunne ikke sidestilles med, at selskaberne kunne anses for omfattet af en dansk fællesregistrering.


Spørgsmål

  1. Omfatter momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, A's værdipapirforvaltning i form af opgørelser, prissætning af positioner og corporate actions? De centrale ydelser består af opgørelse af værdipapirtransaktioner, afstemning af kasse og depot, performance kontrol og beregninger, håndtering af porteføljer og systemforvaltning. A er ansvarlig for at sikre, at transaktionen er korrekt og for at gennemføre transaktionen i form af opgørelsesinstrukser mod bank og afstemning mod modpart.
  2. Omfatter momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, A's tillægsydelser til ydelserne under spørgsmål 1, når disse tillægsydelser består af kunderapportering, regnskabsføring, risiko-, afkastnings- og attributionsberegninger, håndtering i relation til regler, mandat og fondsregler m.v. med notifikation til forvaltere og opdragsgivere samt handel af værdipapirer på initiativ af en forvalter?
  3. Omfatter momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, A's tillægsydelser til fonde i form af beregning af nettoandelsværdien? Som tillægsydelser tilbydes tillige fremskaffelse af materiale til brug for fondsrapportering, fremskaffelse og kvalitetssikring af myndighedsrapporter for fonde.
  4. Omfatter momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, A's tillægsydelser i form af central dealing desk-funktioner, der omfatter etablering af et internt mæglerbord for udførelse af ordrer fra forvaltere?
  5. Omfatter momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, A's levering af ydelser til andelsejere i form af verificering af og gennemførelse af betaling, håndtering af udbytte, herunder at instruere om udbetalinger, standardrapportering og systemforvaltning?
  6. Omfatter momsfritagelsen i momslovens § 13, stk 1, nr. 11, litra c og e, A's tillægsydelser til ydelserne omfattet af spørgsmål 5 i form af tilgang til andelshaverregister med henblik på orientering om transaktioner og registrering af ordrer og etablering og håndtering af konto for kundemidler hos ekstern bank eller lignende?
  7. Omfatter momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f), A's forskellige ydelser, når disse leveres til investeringsforeninger?

Svar

Spørgsmål 1: Nej, se dog indstilling og begrundelse.

Spørgsmål 2: Nej, se dog indstilling og begrundelse.

Spørgsmål 3: Nej.

Spørgsmål 4: Ja, se dog indstilling og begrundelse.

Spørgsmål 5: Nej, se dog indstilling og begrundelse.

Spørgsmål 6: Nej, se dog indstilling og begrundelse.

Spørgsmål 7: Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A indgår i B-koncernens fællesregistrering for moms i C (et EØS-land). A udfører i dag fondsforvaltning og aktiv kapitalforvaltning, der er momsfritaget i C, men ønsker at udvide sin virksomhed med et nyt forretningsområde som omfatter levering af separate forvaltningsydelser (værdipapiradministration) over for forvaltere af værdipapirporteføljer. Disse forvaltningsydelser ønskes også afsat til danske kunder eventuelt fra et forretningssted i Danmark. Aktiviteterne kan eventuelt blive placeret i et andet selskab i B-koncernen end A, hvis koncessionsmæssige forhold tilsiger dette. Dette vil ikke berøre ydelsernes indhold.

Kunderne vil kunne købe alle eller dele af de forskellige forvaltningsydelser.

De forvaltningsydelser, som A ønsker at afsætte, består af 2 blokke.

Blok 1

Den første blok består af de ydelser, der normalt indgår i værdipapiradministration som opgørelser, prissætning af positioner og corporate actions. Herudover tilbydes tillægsydelser knyttet op imod mid-office funktioner, f.eks. afkast- og risikomålinger samt rapporteringer. De centrale ydelser i denne ydelsesblok består af:

Selve værdipapirhandlerne kan enten gennemføres af kunden/ekstern forvalter eller af A.

I førstnævnte tilfælde er kunden/den eksterne forvalter ansvarlig for handlens gennemførelse og kun herfor. A's ydelser består i at sikre, at transaktionen er gennemført korrekt og foretage opgørelsesinstruks mod f.eks. banken samt afstemning mod modpart.

I sidstnævnte tilfælde gennemføres handelstransaktionen af A efter anmodning fra en forvalter. Der er tale om et tillæg til basisydelsen, jf. ovenfor, og tillægget består herudover af kunderapportering, regnskabsføring, risk og performance (risiko-, afkast- og fordelingsberegninger dagligt og månedligt), limit håndtering (i relation til regler, herunder fondsregler, og mandat) med notifikation til forvaltere og opdragsgivere.

For fonde tilbydes ligeledes i tillæg beregning af nettoandelsværdi. Beregningen baserer sig på værdien af fondens samlede beholdning af finansielle instrumenter og kontante indskud på et givet tidspunkt fordelt på antallet af andele. Den beregnede andelsværdi kontrolleres mod eventuelle relevante indekser. Værdien rapporteres til slutkunder og eventuelt eksterne forvaltere samt forskellige instanser, herunder aviser og børser. Som tillægsydelser tilbydes fremskaffelse af materiale til brug for fondsrapportering, fremskaffelse og kvalitetssikring af myndighedsrapporteringer.

A overvejer yderligere at tilbyde central dealing desk-funktioner, der vil bestå i etableringen af et internt mæglerbord for udførelse af ordrer fra forvaltere. Denne opgave kan dog eventuelt også blive placeret i et selvstændigt selskab, som så skal levere ydelsen som underleverandørydelse til A. A vil så videresælge denne ydelse som en del af ovennævnte ydelser.

Blok 2

Den anden blok består af ydelser tilknyttet andelsejerne. Disse ydelser omfatter verificering og gennemførelse af betalinger, håndtering af udbytte, herunder at instruere om udbetalinger, standardrapportering og systemforvaltning. Kundeydelser og ordreregistreringer forudsættes udført af opdragsgiver.

I tillæg til denne basisydelse tilbydes opdragsgiver tilgang til andelshaverregister med oplysninger om kundernes transaktioner samt registrering af ordrer. For kundemidler kan der desuden tilbydes etablering og håndtering af nominee-konto hos ekstern bank eller lignende. Dette sidste indebærer håndtering, afstemning og føring af klientmiddelkonto samt kommunikation med ekstern bank eller lignende.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørgers forslag til besvarelse:

  1. Ja. I det omfang, A gennemfører køb eller salg af værdipapirer for kunden, vil en andel af de af spørgsmål 1 omfattede ydelser kunne anses som momsfri biydelser til de momsfri handelstransaktioner. De momsfri biydelser omfatter de ydelser, der en knyttet op på handlerne, dvs. opgørelses- og afstemningsydelser, en andel af håndtering af porteføljer (stamregister og betalinger) og den del af systemforvaltningen, der relaterer sig til værdipapirhandler.
  2. Ja. Dog er almindelig regnskabsføring, performance analyser og beregninger samt kontrolfunktioner momspligtige ydelser.
  3. Nej.
  4. Ja.
  5. Ja.
  6. Ja. Dog ikke adgang til andelshaverregister.
  7. Ja.

Argumentation

Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, er der momsfritagelse for transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning i forbindelse med værdipapirer, bortset fra varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder over fast ejendom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom.

Forvaltning af værdipapirer er således en momspligtig ydelse. Andre transaktioner i værdipapirer er derimod momsfri. De momsfri værdipapirtransaktioner omfatter bl.a. transaktioner i forbindelse med køb og salg af værdipapirer. I det omfang A derfor gennemfører handler for kunderne - herunder på vegne af kunderne assisterer ved køb eller salg af værdipapirer, når A er blevet bemyndiget af kunderne til at fastlægge aftalevirkårene i forbindelse med transaktionerne, eller A har fuldmagt til på disses vegne at indgå aftale om handelstransaktioner - er disse transaktioner momsfri.

I det omfang A gennemfører momsfri handelstransaktioner, herunder forhandler sådanne, er A's biydelser hertil ligeledes momsfri. Momsfri biydelser omfatter bl.a. afgivelse af købs- og salgstilbud, værdiansættelse af værdipapirer, kursoplysninger i forbindelse med handler, navnenotering af aktier, rådgivning i forbindelse med handelstransaktioner, forundersøgelser, vurderinger og analyser til brug for handlerne eller forhandlingerne. Dette fremgår af momsvejledningen. Det er vores opfattelse, at dokumentation for gennemførte handler, herunder registreringer, opgørelser og afstemninger i tilknytning hertil ligeledes må anses som momsfri biydelser.

Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, er der momsfritagelse for transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende anbringelse af midler, kontokurantkonti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer. Denne momsfritagelse er relevant i forhold til A's forskellige transaktioner i relation til betalinger og kontoførsler.

Det er vores opfattelse, at de ydelser, der indgår i A's blok 1, delvist må anses som momsfri biydelser. En del af ydelserne er således ydelser, der har nær tilknytning til handlernes gennemførelse, og som dokumenterer handlerne og gennemfører den nødvendige opfølgning. Der er derimod ikke tale om almindelige administrative ydelser i form af administration af forvalternes eller forvalternes kunders virksomhed. De ydelser, der efter vores opfattelse kan anses for biydelser til handelstransaktioner, er registrering af handlerne, afstemninger samt håndtering af porteføljer i det omfang, der er tale om registrering af stamdata og ydelser tilknyttet betalinger i forbindelse med værdipapirer. Systemforvaltning vil i samme udstrækning være momsfri.

Af tillægsydelserne kan kunderapportering efter vores opfattelse anses som en momsfri biydelse, idet en sådan rapportering må anses for en del af dokumentationen for handlen. Derimod er egentlig regnskabsføring for forvaltere og performance-analyser ydelser, som ikke står i en direkte forbindelse med gennemførelsen af handlerne. Den såkaldte limit-håndtering, dvs. håndteringen i relation til regler og mandat, kan efter vores opfattelse som udgangspunkt heller ikke anses for momsfri biydelser.

Endelig er det med hensyn til central dealing desk-funktioner vores opfattelse, at denne mæglerydelse er momsfri som handels-/forhandlingsydelse.

Udover de tilfælde, hvor A selv varetager handels-/forhandlingsfunktioner for kunderne (forvaltere), kan A's værdipapiradministration også ske i tilknytning til handels- og betalingstransaktioner m.v., som leveres til samme kunder af andre selskaber i B-koncernens fællesregistrering for moms. Da selskaberne er fællesregistrerede, må leverancerne ses under ét. Det betyder efter vores opfattelse, at i det omfang A's ydelser indgår som led i en totalleverance fra fællesregistreringen B, vil A's ydelser kunne anses som biydelser til en handels- eller betalingstransaktion efter samme retningslinjer, som hvis A selv havde ydet handels- eller betalingsydelsen.

Samlet set er det altså vores opfattelse, at A's ydelser under blok 1 kan anses som biydelser til handels- og betalingstransaktioner i det omfang, der er redegjort for ovenfor, dvs. i det omfang disse ydelser må anses for at være nært forbundet med gennemførelsen af handler/betalinger. Leveres ydelserne derimod uden samtidig gennemførelse af momsfri handels- eller forhandlingstransaktioner, må ydelserne som helhed anses for momspligtige.

Med hensyn til ydelserne under blok 2 er det vores opfattelse, at disse ydelser må anses for momsfri biydelser, i det omfang de i forhold til andelsejerne dokumenterer A's gennemførelse af handler/forhandlinger. Tilsvarende mener vi, der er momsfritagelse for ydelserne i det omfang, de vedrører A's gennemførelse af betalinger, herunder håndtering af udbytte og instruering (initiering) af udbetalinger og dokumentering heraf. Ydelser i relation til andelsejerregistret kan derimod efter vores opfattelse ikke anses for at have den fornødne tilknytning til betalingstransaktionerne.

Endelig er der efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, momsfritagelse for forvaltning af investeringsforeninger. Det fremgår af momsvejledningen, at den momsfri forvaltning af investeringsforeninger bl.a. omfatter daglig administration af værdipapirporteføljer, herunder bogholderi, rådgivning og beslutning om placering af midler og effektuering heraf, beregning af investeringsbevisers indre værdi, udstedelse og indløsning af investeringsbeviser samt andre administrative ydelser, herunder IT, markedsføring, ledelse, udvikling og analyser.

Det er vores opfattelse, at A's leverancer under blok 1 er omfattet af momsfritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger. Ydelserne udgør de ydelser, der normalt indgår ved forvaltning af investeringer. De udgør en særskilt enhed og er specifikke og væsentlige for forvaltning af investeringsforeninger. Det lægges herved til grund, at A leverer en eller flere af de centrale ydelser i blok 1 med tillæg af en eller flere tillægsydelser. Der kan i den forbindelse henvises til EF-Domstolens dom i sag C-169/04 Abbey National plc. Det fremgår også af momsvejledningen, at de forvaltningsaktiviteter, der udføres af andre, hvortil kompetencen er delegeret, ligeledes er omfattet af momsfritagelsen.

A's leverancer under blok 2 er i det omfang, de alene leveres til de enkelte andelsejere, ikke omfattet af momsfritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger.

Bemærkninger til SKATs sagsfremstilling.

Repræsentanten har oplyst, at det, der i forbindelse med det anførte vedrørende fællesregistreringen i EØS-landet C blev ønsket, var en bekræftelse på, at i det omfang, hvor fællesregistrering for moms i C foretager en samlet leverance af momsfri handels- eller betalingstransaktioner med tilknyttede biydelser til en aftager i Danmark, så vil denne samlede leverance også i forhold til danske momsregler blive behandlet som én leverance. Den situation, som repræsentanten har for øje, er således en totalleverance, der faktureres under ét enten af A eller af et andet selskab i fællesregistreringen. I den situation finder repræsentanten, at totalleverancen også momsmæssigt må anses som en leverance, selvom leverancens enkelte elementer kan være produceret af forskellige selskaber i fællesregistreringen.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1 og 2

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, er affattet således:

"§ 13. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

...

11) Følgende finansielle aktiviteter:

a) Långivning og formidling af lån samt långivers forvaltning af egne udlån.

b) Sikkerheds- og garantistillelse, herunder forhandlinger herom, samt forvaltning af kreditgarantier ved den, der har ydet kreditten.

c) Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende anbringelse af midler, kontokurantkonti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer.

d) Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende valuta, pengesedler og mønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel, bortset fra samlerobjekter.

e) Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom.

f) Forvaltning af investeringsforeninger."

Artikel 135, stk. 1, litra b)-g) i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (herefter Momssystemdirektivet) er affattet således:

"Artikel 135

1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

...

b) ydelse og formidling af lån samt forvaltning af lån ved den person, som har ydet lånene

c) formidling og indgåelse af forpligtelser om sikkerhedsstillelse og andre former for sikkerhed og garantier samt forvaltning af kreditgarantier ved den person, der har ydet kreditten

d) transaktioner, herunder formidling, vedrørende anbringelse af midler, løbende konti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer

e) transaktioner, herunder formidling, vedrørende valuta, pengesedler og mønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel, dog ikke mønter og sedler, som er samlerobjekter, dvs. mønter af guld, sølv eller andet metal, samt sedler, der ikke i almindelighed anvendes som lovligt betalingsmiddel, eller som er af numismatisk interesse

f) transaktioner, herunder formidling, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med aktier, andele i selskaber eller andre sammenslutninger, obligationer og andre adkomstbeviser, bortset fra varerepræsentativer og de i artikel 15, stk. 2, omhandlede rettigheder og adkomstbeviser

g) forvaltning af investeringsforeninger, således som disse er fastsat af medlemsstaterne"

Bestemmelsen svarer til 6. momsdirektivs artikel 13, Punkt B, litra d), nr. 1-6.

Forvaring og forvaltning af værdipapirer var momsfri i Danmark indtil 1. januar 1991. Fritagelsen blev ophævet ved lov nr. 822 af 19. december 1989.

I forbindelse med ændringsloven udstedte Skatteministeriet cirkulære nr. 224 af 28. november 1990 om momspligt for deponering og forvaltning af værdipapirer, kreditter mv. De sidste afsnit i cirkulærets punkt 2.1, samt pkt. 2.2, 2.3 og 2.4 er affattet således:

"...

Det momspligtige område omfatter en række gebyrer for deponering og forvaltning af værdipapirer og fordringer samt administration af adkomstbeviser eller handelsdokumenter. Ved deponering og forvaltning forstås opbevaring og den løbende administration af værdipapiret eller fordringen.

Ved vurderingen af, om et gebyr er omfattet af momspligten, må der lægges vægt på, om det samlede gebyr har karakter af vederlag for en momspligtig ydelse.

Momspligtige forvaltningsgebyrer kan være sammensat af flere elementer, f.eks. opbevaring af værdipapirer og opkrævning af terminsydelser. Såfremt et gebyr i væsentligt omfang tillige er vederlag for ydelser vedrørende f.eks. køb og salg af værdipapirer samt kunderådgivning herom, vil der dog kunne ske en deling af gebyret i en momspligtig og en momsfri del, jf. nærmere under pkt. 2.4. Såfremt kun en mindre del af gebyret omfatter momsfrie ydelser, kan der ikke ske opdeling.

2.2. Deponering og forvaltning af aktier og obligationer, der er registreret i Værdipapircentralen (VP)

Den del af Værdipapircentralens aktiviteter, der omfatter deponering og forvaltning af værdipapirer, er omfattet af momspligten. Det drejer sig f.eks. om konto- og fondsgebyrer samt gebyrer vedrørende udtrækning og rentemeddelse.

Derimod er VP-kundegebyrer i forbindelse med handel med værdipapirer undtaget fra momspligten. Omfattet af momspligten er således kun gebyrer, der er tilknyttet den normale forvaltning af værdipapiret.

Pengeinstitutternes og andre institutters gebyrer i forbindelse med opbevaring af værdipapirer i Værdipapircentralen er også momspligtige.

2.3. Deponering og forvaltning af værdipapirer, der ikke er registreret i Værdipapircentralen

Betaling for deponering og forvaltning af ovennævnte værdipapirer er omfattet af momspligten. Den del af betalingen, der er knyttet til handel med værdipapirer, er dog momsfri.

2.4. Formueforvaltningsdepoter

Formueforvaltningsdepoter kan dels være obligatorisk formueforvaltning for fonde og legater m.v., dels frivillig formueforvaltning ved en »portfolio management aftale« og lignende. I disse tilfælde kan der ske en opdeling af gebyret, således at de momsfrie ydelser, som f.eks. køb og salg af værdipapirer, udskilles fra momspligten."

Cirkulæret er indarbejdet i TSS-cirkulære 2003-29 af 12. november 2003 om anvendelsesområdet for momslovens § 13, stk. 1, nr. 11 - fritagelse for finansielle transaktioner.

TSS-cirkulæret er bl.a. udarbejdet på baggrund af EF-domstolens domme i sagerne C-2/95, SDC mod Skatteministeriet, C-349/96, Card Protection Plan Ltd., og C-235/00, CSC Financial Services Ltd.

Præmisserne 26-32 i EF-domstolens dom i sag C-349/96, Card Protection Plan Ltd., er affattes således:

"26. Med de to første spørgsmål, som skal behandles under ét, spørger den nationale ret nærmere bestemt om, hvad der, for så vidt angår en ordning som den CPP tilbyder sine kunder, er afgørende for, om en transaktion, der består af flere ydelser, skal anses for en enkelt levering eller for to eller flere uafhængige leveringer, der må vurderes hver for sig.

27. Det bemærkes indledningsvis, at spørgsmålet vedrørende en transaktions omfang for så vidt angår momsen har en særlig betydning, såvel når det gælder bestemmelsen af det sted, hvor tjenesteydelser præsteres, som ved afgørelsen af, hvilken momssats der skal anvendes, eller, som det her er tilfældet, når det gælder sjette direktivs bestemmelser om fritagelse. Det skal desuden nævnes, at det som følge af de kommercielle transaktioners forskellighed er umuligt at give et udtømmende svar på, hvorledes problemet skal løses i hvert enkelt tilfælde.

28. Når en transaktion - som fastslået af Domstolen i dom af 2. maj 1996, (sag C-231/94, Fåborg-Gelting Linien, Sml. I, s. 2395, præmis 12-14) i forbindelse med bestemmelsen af restaurationsvirksomhed - består af en gruppe omstændigheder og handlinger, skal der først og fremmest tages hensyn til samtlige omstændigheder ved den pågældende transaktion.

29. Når henses til de to omstændigheder, dels at det følger af sjette direktivs artikel 2, stk. 1, at hver levering af tjenesteydelser sædvanligvis skal anses for en uafhængig og selvstændig levering, dels at leveringen af en ydelse, der i økonomisk henseende er en enkelt ydelse ikke kunstigt må opdeles for ikke at ændre momssystemets sammenhæng, må det undersøges, hvad der særligt karakteriserer den pågældende transaktion, og herigennem afgøres, om den afgiftspligtige person til forbrugeren, forstået som en gennemsnitsforbruger, leverer flere uafhængige hovedydelser eller en enkelt ydelse.

30. Det bemærkes, at der er tale om en enkelt ydelse, navnlig i den foreliggende sag, hvor et eller flere elementer skal anses for at udgøre hovedleveringen, mens omvendt et eller nogle elementer skal anses for sekundære ydelser, der er afgiftsmæssigt stillet som hovedydelsen. En ydelse skal anses for sekundær i forhold til en hovedydelse, når den ikke for kunderne udgør et mål i sig selv, men et middel til at udnytte tjenesteyderens hovedydelse på de bedst mulige betingelser (dom af 22.10.1998, forenede sager C-308/96 og C-94/97, Madgett og Baldwin, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 24).

31. Under disse omstændigheder har det ikke afgørende betydning, at der kun faktureres en enkelt pris. Ganske vist kan en tjenesteyders levering til en samlet pris til kunderne af en ydelse, der består af flere elementer, tale for, at der foreligger en enkelt ydelse. Men såfremt omstændigheder som de i præmis 7-10 i denne dom beskrevne viste, at kunderne - uagtet enhedsprisen - ønskede at erhverve to særskilte ydelser, nemlig en forsikringsydelse og en kortregistreringsydelse, måtte den del af enhedsprisen, der var prisen for forsikringsydelsen, der under alle omstændigheder var momsfritaget, udskilles. I denne forbindelse skal den enkleste beregnings- eller ansættelsesmetode vælges (jf. i denne retning Madgett og Baldwin-dommen, præmis 45 og 46).

32. De to første spørgsmål skal derfor besvares med, at det tilkommer den forelæggende ret på baggrund af de anførte fortolkningsoplysninger at afgøre, om transaktioner som dem, CPP har udført, efter momsreglerne skal anses for at udgøre to selvstændige ydelser, nemlig en forsikringsydelse, der er momsfritaget, samt en afgiftspligtig kortregistreringsydelse, eller om den ene af disse to ydelser udgør en hovedydelse, i forhold til hvilken den anden er sekundær, således at den afgiftsmæssigt ligestilles med hovedydelsen."

EF-domstolen har senere i sag C-200/04, ISt internationale Sprach- und Studienreisen Gmbh, præciseret, at hvis en ydelse har mærkbare følger for en pakkepris og ikke blot udgør en marginal del i forhold til den samlede pris for de leverede ydelser, kan ydelsen ikke betragtes som en biydelse.

Præmisserne 22-33 og 37-41 i domstolens dom i sag C-235/00, CSC Financial services Ltd. er affattes således:

"22. Indledningsvis bemærkes, at den forelæggende ret har oplyst, at formaliteterne i forbindelse med udstedelse eller overførsel af de værdipapirer, som hovedsagen vedrører, dvs. »units« i en »unit trust«, ikke udføres af CSC.

23. I denne forbindelse bemærkes, at ordlyden af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5, i princippet ikke er til hinder for, at en transaktion i forbindelse med værdipapirer består af flere forskellige ydelser, som i så fald kan udgøre transaktioneri forbindelse med værdipapirer som omhandlet i bestemmelsen, og som kan være omfattet af afgiftsfritagelsen i henhold til bestemmelsen [jf. i denne retning for så vidt angår transaktioner vedrørende overførsler i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3's forstand, SDC-dommen, præmis 64].

24. Det skal derfor efterprøves, hvilke betingelser der gælder for, at en ydelse kan være omfattet af afgiftsfritagelsen, og om betingelserne opfyldes af tjenesteydelser som dem, CSC udfører i hovedsagen.

25. I SDC-dommens præmis 66 har Domstolen fastslået, at det er en betingelse for, at de ydelser, en datacentral leverer, kan betegnes som fritagne transaktioner som omhandlet i artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3 og 5, at ydelserne, set under ét, udgør en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en ydelse som beskrevet i de nævnte numre.

26. Specielt med hensyn til transaktioner vedrørende overførsler i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3's forstand følger det heraf, at de leverede ydelser skal medføre, at der overføres beløb, og at der indtræder retlige og økonomiske ændringer. Der må sondres mellem den fritagne tjenesteydelse i sjette direktivs forstand og den blotte levering af en faktisk eller teknisk tjenesteydelse, som f.eks. at et databehandlingssystem stilles til pengeinstituttets rådighed. I denne forbindelse må den nationale ret navnlig undersøge omfanget af datacentralens ansvar over for pengeinstitutterne, herunder spørgsmålet om, hvorvidt dette ansvar kun omfatter tekniske aspekter, eller om det også omfatter transaktionernes specifikke og væsentlige elementer (SDC-dommen, præmis 66).

27. Dette må på tilsvarende måde gælde for transaktioner i forbindelse med værdipapirer som omhandlet i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5.

28. Som Domstolen har fremhævet i SDC-dommens præmis 73, indebærer handel med værdipapirer dispositioner, som ændrer det retlige og økonomiske forhold mellem parterne, svarende til, hvad der indtræder i forbindelse med en overførsel eller en betaling. Derfor forekommer den blotte levering af en faktisk, teknisk eller administrativ tjenesteydelse, som ikke medfører retlige eller økonomiske ændringer, ikke at være omfattet af afgiftsfritagelsen i henhold til sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5.

29. Dette støttes først og fremmest af det forhold, at forvaring og forvaltning af værdipapirer - som netop er transaktioner, der ikke medfører en ændring af det retlige eller økonomiske forhold mellem parterne - udtrykkeligt er udelukket fra afgiftsfritagelsen i henhold til sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5.

30. Som følge af, at der ved sætningsleddet »med undtagelse af forvaring og forvaltning« i den nævnte bestemmelse indføres en undtagelse fra den i bestemmelsen fastsatte afgiftsfritagelse for transaktioner i forbindelse med værdipapirer, henføres forvaring og forvaltning af værdipapirer under direktivets generelle ordning, der indebærer, at alle afgiftspligtige transaktioner, bortset fra de udtrykkelige undtagelser, pålægges moms. Heraf følger, at tjenesteydelser af administrativ karakter, som ikke ændrer det retlige eller økonomiske forhold mellem parterne, ikke er omfattet af fritagelsen i henhold til artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5.

31. Endvidere fremgår det, som Domstolen har udtalt i SDC-dommens præmis 70, af selve ordlyden af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3, 4 og 5, at ingen af de pågældende bestemmelser vedrører økonomisk informationsvirksomhed. Sådanne transaktioner kan derfor ikke være omfattet af den i bestemmelserne omhandlede fritagelse.

32. Endelig giver den omstændighed, at en komponent er nødvendig for at gennemføre en fritagen transaktion, ikke holdepunkter for at antage, at den ydelse, der svarer til den pågældende komponent, er fritaget (SDC-dommen, præmis 65).

33. Det følger af det anførte, at begrebet transaktioner i forbindelse med værdipapirer omfatter transaktioner, hvorved rettigheder og forpligtelser for parterne i forbindelse med værdipapirer kan opstå, ændres eller ophøre.

...

37. Det må konstateres, at sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5, ikke indeholder nogen definition af begrebet forhandlinger i forbindelse med værdipapirer som omhandlet i bestemmelsen.

38. Det følger af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5, at udtrykket »herunder forhandlinger« ikke skal definere hovedindholdet af den i bestemmelsen fastsatte fritagelse, men har til formål at udvide bestemmelsens anvendelsesområde til formidlingsvirksomhed.

39. Uden at det er nødvendigt at tage stilling til den nøjagtige rækkevidde af udtrykket »forhandlinger« - som i øvrigt også er benyttet i andre af sjette direktivs bestemmelser, herunder artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1-4 - må det dog konstateres, at det i den sammenhæng, hvori det indgår i nr. 5, tager sigte på en virksomhed, som udøves af en mellemmand, der ikke optræder som part i en kontrakt om et finansielt produkt, og som adskiller sig fra de kontraktmæssige ydelser, der typisk udføres af parterne i sådanne kontrakter. Mellemmandsvirksomhed er en tjenesteydelse, som udføres over for en kontraktpart, og som parten yder vederlag for, idet der er tale om en særskilt formidlingsvirksomhed. Virksomheden kan bl.a. bestå i at give den pågældende oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en sådan kontrakt, at optage kontakt med den anden part og i mandantens navn og for dennes regning at føre forhandlinger om den nærmere fastlæggelse af de gensidige ydelser. Virksomheden har således til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold.

40. Der er derimod ikke tale om forhandlinger, når en af kontraktparterne overlader det til en underleverandør at udføre en del af de faktiske transaktioner i forbindelse med kontrakten, herunder at give oplysninger til den anden part, at modtage og behandle bestillinger på tegning af de værdipapirer, kontrakten angår. I så fald indtager underleverandøren samme position som sælgeren af det finansielle produkt og erdermed ikke en mellemmand, som ikke indtager en stilling som kontraktpart i den pågældende bestemmelses forstand.

41. På grundlag af det anførte skal besvarelsen til den forelæggende ret være, at sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5, skal fortolkes således, at

- begrebet transaktioner i forbindelse med værdipapirer omfatter transaktioner, hvorved rettigheder og forpligtelser for parterne i forbindelse med værdipapirer kan opstå, ændres eller ophøre

- begrebet forhandlinger i forbindelse med værdipapirer ikke omfatter tjenesteydelser, som kun består i at give oplysninger om et finansielt produkt og i givet fald at modtage og behandle bestillinger på tegning af de pågældende værdipapirer, men ikke i udstedelse af værdipapirerne."

Af pkt. 51 i TSS-cirkulære 2003-29 fremgår det på baggrund af en gennemgang af CSC-dommen, at told- og skattemyndighederne ved anvendelsen af bestemmelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, om momsfritagelse for formidling og forhandling vedrørende momsfrie transaktioner skal lægge vægt på, om den pågældende tjenesteyder er en uafhængig mellemmand mellem leverandøren og aftageren af en momsfri ydelse. Er dette tilfældet, kan mellemmandens ydelser til kontraktsparterne være omfattet af begreberne formidling og forhandling. Der skal herved lægges vægt på, om den pågældende har bemyndigelse til selvstændigt at forhandle og/eller indgå aftale på vegne af leverandøren eller aftageren af den momsfrie ydelse. Hvis den pågældende har forhandlet selvstændigt på vegne af en af parterne, er det ikke en hindring for fritagelse som formidling/forhandling, at opdragsgiveren efterfølgende skal godkende forhandlingsresultatet, før kontrakten kan anses for indgået.

Af pkt. 6.1 i bilaget til TSS-cirkulære 2003-29 fremgår, at "Værdipapirer er f.eks. obligationer, pantebreve, aktier, interessentskabsandele og andre andele i selskaber samt finansielle kontrakter såsom terminskontrakter, optioner og futures.

Transaktioner vedrørende værdipapirer kan f.eks. bestå i, at værdipapirer bliver

Børsintroduktion og andre former for kapitalfremskaffelse, f.eks. salg af obligationer, er således omfattet af fritagelsen.

Værdipapircentralens kundegebyrer i forbindelse med handel med værdipapirer er omfattet af fritagelsen.

Biydelser skal momsmæssigt behandles på samme måde som den hovedydelse, som biydelserne er en del af, jf. cirkulærets pkt. 36 - 44. Den tjenesteyder, der leverer en momsfri ydelse, skal derfor ikke lægge moms på biydelser, der indgår som en del af den momsfrie ydelse.

Som eksempel på biydelser, der er momsfrie, når de leveres af den finansielle tjenesteyder i forbindelse med transaktioner vedr. værdipapirer, kan nævnes:

Det forhold, at ovennævnte ydelser som biydelser kan faktureres momsfrit fra den finansielle tjenesteyder til dennes kunde, medfører ikke, at en evt. underleverandør kan levere ydelserne til den finansielle tjenesteyder uden at pålægge moms.

Underleverandøren kan undlade at lægge moms på vederlaget for ydelser til den finansielle tjenesteyder, hvis underleverandørens ydelser set under ét udgør en særskilt enhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en af de ydelser, der er momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, se cirkulærets pkt. 26 - 32. F.eks. kan en edb-centrals medvirken ved udbetaling af provenuet ved en værdipapirhandel under visse omstændigheder være momsfri efter § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, som en betalingstransaktion.

Underleverandøren kan derudover undlade, at lægge at lægge moms på ydelser, der efter en konkret vurdering må anses for en biydelse til en momsfri ydelse leveret af underleverandøren selv, jf. cirkulærets pkt. 38 - 44.

Følgende værdipapirer er ikke omfattet af fritagelsen:

Forvaring (deponering) og forvaltning af værdipapirer er ikke omfattet af fritagelsen. Ved deponering og forvaltning forstås opbevaring og den løbende administration af værdipapiret. Den del af Værdipapircentralens aktiviteter, der omfatter deponering og forvaltning af værdipapirer er således ikke omfattet af fritagelsen. Det drejer sig f.eks. om konto- og fondsgebyrer samt gebyrer vedrørende udtrækning og rentemeddelelse. Pengeinstitutternes og andre institutters gebyrer i forbindelse med opbevaring af værdipapirer i Værdipapircentralen er ligeledes ikke omfattet af fritagelsen.

Økonomisk informationsvirksomhed, økonomiske nøgletal, tekniske analyser af renteudviklingen, omsætningstal for forskellige virksomheder, samt oplysninger om hvilke handler, der er indgået inden for bestemte brancher, er ikke omfattet af fritagelsen, medmindre der er tale om et integreret led i en fritagen ydelse, som eksempelvis et handelssystem."

Bilagets pkt. 6.2 er affattet således:

"Forhandlinger om værdipapirer er omfattet af fritagelsen.

Som det fremgår af cirkulærets punkt 48, skal udtrykket "herunder forhandlinger" ikke definere hovedindholdet af den i bestemmelsen fastsatte fritagelse, men har til formål at udvide bestemmelsens anvendelsesområde til formidlingsvirksomhed.

I den sammenhæng, hvor udtrykket "forhandlinger" indgår i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, tager det således sigte på en virksomhed, som udøves af en mellemmand, der ikke selv er part i en kontrakt om et finansielt produkt. Formidlingsvirksomhed har således til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold. Der er derimod ikke tale om formidling, når en af kontraktparterne overlader det til en underleverandør at udføre en del af de faktiske transaktioner i forbindelse med kontrakten,herunder at give oplysninger til den anden part, at modtage og behandle bestillinger på tegning af de værdipapirer, kontrakten angår. I så fald indtager underleverandøren samme position som sælgeren af det finansielle produkt. Den pågældende er dermed ikke en mellemmand.

Som eksempler på ydelser, der er omfattet af fritagelsen for forhandlinger, kan nævnes:

...

Biydelser skal momsmæssigt behandles på samme måde som den hovedydelse, som biydelserne er en del af, jf. cirkulærets pkt. 38 - 44. Den tjenesteyder, der leverer en momsfri ydelse, skal derfor ikke lægge moms på biydelser, der indgår som en del af den momsfrie ydelse. Som eksempel på biydelser, der er momsfrie, når de leveres af en formidler som led i formidling af transaktioner vedrørende værdipapirer, kan nævnes:

...

Fritagelsen for forhandlinger omfatter ikke forhandlinger om:

..."

TSS-cirkulære 2003-29 er i sin helhed indarbejdet i Momsvejledningens afsnit D.11.11 .

Skatterådet fandt på sit møde den 20. februar 2007 (SKM2007.131.SR ), at ydelser leveret fra et pengeinstitut til andre pengeinstitutter var administrationsydelser, der havde karakter af egentlig formueforvaltning. Pengeinstituttet havde et system (PP), som IT-mæssigt blev varetaget af Q og som blev brugt af pengeinstituttet. Systemet kunne samle oplysninger fra diverse systemer såsom FED (depotbeholdninger), VPK (kurser m.m.) m.fl. Disse oplysninger brugte system PP til at kunne generere diverse rapporter om de enkelte kunders afkast på deres investeringer. Bankens brugere (rådgivere) kunne trække rapporterne ud i et delsystem af system PP kaldet medarbejderportalen.

Andre pengeinstitutter var interesserede i at bruge systemet ligesom pengeinstitut NN´s brugere (medarbejderportalen). NN havde derfor fået mulighed for at få adgang til andre pengeinstitutters data og depoter for at kunne varetage den daglige administration af systemet på pengeinstitutternes vegne.

Indstilling vedrørende ad spørgsmål 1 og 2

SKAT finder, at ydelser bestående i opgørelse af værdipapirtransaktioner, afstemning af kasse og depot, performance kontrol og beregninger, samt håndtering af porteføljer og systemforvaltning må anses for omfattet af begrebet forvaltning af værdipapirer. SKAT finder tillige, at der ikke er tale om ydelser, der tilsammen udgør en særskilt enhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en ydelse vedrørende værdipapirer omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e), nemlig at rettigheder og forpligtelser for parterne i forbindelse med værdipapirerne opstår, ændres eller ophører.

SKAT finder tilsvarende, at tillægsydelser bestående af kunderapportering, regnskabsføring, risiko-, afkastnings- og attributionsberegninger, håndtering i relation til regler, mandat og fondsregler m.v. med notifikation til forvaltere og opdragsgivere må anses for momspligtige.

Derimod er ydelser bestående af køb af værdipapirer fra kunder og salg af værdipapirer til kunder momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e), som transaktioner vedrørende værdipapirer. Tilsvarende er ydelser bestående i salg eller køb af værdipapirer på kundens vegne momsfri som forhandlinger vedrørende værdipapirer.

Biydelser til momsfrie hovedydelser bestående i salg til kunden, køb fra kunden samt salg eller køb på vegne af kunden er ligeledes momsfri. Ydelser bestående i opgørelse af værdipapirtransaktioner og afstemning af kasse og depot er derfor momsfri i det omfang, at der er tale om biydelser til sådanne køb og salg.

Såfremt det er korrekt forstået, at ydelsen kunderapportering består i at afrapportere en gennemført handel overfor kunden, vil denne ydelse tilsvarende kunne anses for en biydelse til en momsfri transaktion.

Håndtering af porteføljer samt systemforvaltning kan ikke anses for momsfrie ydelser. De kan dog anses for støttesystemer for såvel momsfrie finansielle ydelser som momspligtige forvaltningsydelser. Vederlag for håndtering af porteføljer samt systemforvaltning kan derfor som udgangspunkt opdeles forholdsmæssigt i en momsfri del og en momspligtig del, medmindre vederlaget udgør en væsentlig del af det samlede vederlag.

SKAT finder ikke, at ydelser leveret af A kan anses for biydelser til momsfrie finansielle ydelser leveret af andre selskaber i B-koncernen. At spørger indgår i en fællesregistrering efter momsloven i C kan ikke sidestilles med, at selskaberne kan anses for fællesregistreret efter den danske momslovs § 47, stk. 4, idet den momsloven i C alene finder anvendelse i C. Ved anvendelsen af den danske momslov må der derfor lægges vægt på, at selskaberne hver især udgør selvstændige juridiske personer.

For så vidt angår spørgers repræsentants bemærkninger til SKATs sagsfremstilling, bemærkes det, at SKAT og Skatterådet alene kan tage stilling, for så vidt angår spørgers egne forhold. For så vidt angår den situation, hvor spørger leverer en momsfri værdipapirhandels- eller betalingstransaktion med tilhørende biydelser, der momsmæssigt skal behandles ligesom den momsfrie hovedydelse, til en aftager i Danmark, så finder SKAT, at ydelserne vil være momsfrie, uanset om spørger selv har produceret leverancens enkelte elementer, eller om spørger har indkøbt et eller flere af elementerne fra underleverandører, herunder fra andre selskaber i fællesregistrering i C.

Det forhold, at en underleverandør indgår i samme fællesregistrering i C som spørger, har i den situation ikke betydning for spørgsmålet om fritagelse for moms i forbindelse med leverancen fra spørger til aftager.

Ad spørgsmål 3

SKAT finder, at ydelser bestående i tillægsydelser til fonde i form af beregning af nettoandelsværdier, fremskaffelse af materiale til brug for fondsrapportering, samt fremskaffelse og kvalitetssikring af myndighedsrapporter for fonde, må anses for omfattet af begrebet forvaltning af værdipapirer. SKAT finder tillige, at der ikke er tale om ydelser, der tilsammen udgør en særskilt enhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en ydelse vedrørende værdipapirer omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e), nemlig at rettigheder og forpligtelser for parterne i forbindelse med værdipapirerne opstår, ændres eller ophører.

Ad spørgsmål 4

Det fremgår af beskrivelsen af de faktiske forhold, at ydelsen bestående af central dealing desk-funktioner, vil bestå i etableringen af et internt mæglerbord for udførelse af ordrer fra forvaltere. SKAT opfatter denne beskrivelse sådan, at der er tale om, at købs- og salgsordrer modtages fra formueforvaltere, hvorefter der efter fuldmagt købes eller sælges værdipapirer på kundens vegne. Såfremt denne opfattelse er korrekt, finder SKAT, at der er tale om en momsfritaget ydelse i form af forhandlinger vedrørende værdipapirer.

Ad spørgsmål 5

SKAT finder, at ydelser til andelsejere bestående i form af verificering af og gennemførelse af betaling, håndtering af udbytte, herunder instruktion om udbetalinger, standardrapportering og systemforvaltning som udgangspunkt må anses for momspligtige ydelser vedrørende forvaltning af værdipapirer.

SKAT kan dog tilslutte sig, at gennemførelse af udbetalinger af udbytter og andre udbetalinger i forbindelse med andelene i fonde mv. til andelsejeren kan anses for momsfrie hovedydelser efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c), om momsfritagelse for transaktioner vedrørende betalinger og overførsler. Det må dog forudsætte, at vederlaget for disse ydelser til andelsejerne udgør en væsentlig del af det samlede vederlag for ydelserne til andelsejerne. Såfremt vederlaget for de øvrige ydelser til andelsejerne kun udgør en ikke-væsentlig del af det samlede vederlag for ydelserne til andelsejerne kan disse øvrige ydelser omvendt anses for biydelser til de momsfrie udbetalingsydelser.

Ad spørgsmål 6

SKAT finder, at A's tillægsydelser til ydelserne omfattet af spørgsmål 5 i form af tilgang til andelshaverregister med henblik på orientering om transaktioner og registrering af ordrer, samt etablering og håndtering af konto for kundemidler hos ekstern bank eller lignende, som udgangspunkt må anses for momspligtige ydelser vedrørende forvaltning af værdipapirer.

For så vidt angår håndtering af konto for kundemidler hos ekstern bank eller lignende, så bemærkes det, at ydelsen ifølge beskrivelsen af de faktiske forhold indebærer håndtering, afstemning og føring af klientmiddelkonto samt kommunikation med ekstern bank eller lignende.

SKAT er dog enig med spørger i, at adgang til oplysninger om, hvilke momsfrie finansielle transaktioner spørger har gennemført for kunden, herunder udbetalinger til kunden og køb/salg af værdipapirer på kundens vegne, jf. ovenfor, kan anses for biydelser til momsfrie hovedydelser. Det må dog forudsætte, at vederlaget for oplysningsadgangen for den gennemsnitlige kunde ikke udgør en væsentlig andel af det samlede vederlag for selve den finansielle ydelse og oplysningsadgangen.

Ad spørgsmål 7

EF-domstolen har i dommen i sag C-169/04, Abbey National, taget stilling til anvendelsen af udtrykket "forvaltning" af investeringsforeninger. Domstolen udtaler i præmis 57-74:

"57. Herefter skal indholdet af begrebet »forvaltning« af investeringsforeninger undersøges nærmere.

58. I denne forbindelse skal det fastslås, at sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, ikke indeholder nogen definition af dette begreb.

59. Bestemmelsen skal således fortolkes ud fra den sammenhæng, i hvilken den optræder, og direktivets formål og opbygning, idet det bærende hensyn bag den fritagelse, som er indført ved bestemmelsen, særligt skal tages i betragtning (jf. i denne retning dom af 18.11.2004, sag C-284/03, Temco Europe, Sml. I, s. 11237, præmis 18, og dommen i sagen Fonden Marselisborg Lystbådehavn, præmis 28).

60. Det bemærkes indledningsvis, at eftersom fritagelserne i sjette direktivs artikel 13 er undtagelser fra det almindelige princip om, at moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person, skal de fortolkes strengt (jf. bl.a. dom af 12.6.2003, sag C-275/01, Sinclair Collis, Sml. I, s. 5965, præmis 23, og af 20.11.2003, sag C-8/01, Taksatorringen, Sml. I, s. 13711, præmis 36).

61. Det fremgår videre af artikel 1, stk. 2, i direktiv 85/611, at investeringsinstitutters transaktioner består i kollektiv investering i værdipapirer af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden. Med den kapital, som medlemmerne indbetaler ved køb af andele, opretter og administrerer investeringsinstitutterne for medlemmernes regning og mod vederlag porteføljer sammensat af værdipapirer (jf. dom af 21.10.2004, sag C-8/03, BBL, Sml. I, s. 10157, præmis 42).

62. Således som generaladvokaten har anført i punkt 68 i forslaget til afgørelse, er formålet med den fritagelse af transaktioner, der er knyttet til forvaltningen af investeringsforeninger, der er fastsat i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, bl.a. at gøre det lettere for småinvestorer at investere i investeringsforeninger. Bestemmelsens nr. 6 har til formål at sikre, at momsordningen er skattemæssigt neutral i forhold til valget mellem direkte investeringer og investeringer gennem investeringsinstitutter.

63. Det følger heraf, at de transaktioner, der er omfattet af denne fritagelse, er de transaktioner, der specifikt vedrører den virksomhed, som institutter for kollektiv investering i værdipapirer udøver.

64. Ud over opgaver, der er knyttet til porteføljeforvaltning, er opgaver knyttet til administrationen af institutterne for kollektiv investering selv, såsom de opgaver, der er nævnt i bilag II til direktiv 85/611, som ændret, under overskriften »Administration«, som er opgaver, der specifikt vedrører virksomheden for institutter for kollektiv investering, således omfattet af anvendelsesområdet for sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6.

65. Derimod omfatter denne bestemmelse ikke de opgaver, der udføres af depositaren for institutter for kollektiv investering, som dem, der er nævnt i artikel 7, stk. 1 og 3, og artikel 14, stk. 1 og 3, i direktiv 85/611. Disse opgaver vedrører nemlig ikke forvaltningen af institutter for kollektiv investering, men er knyttet til kontrollen med og overvågning af disses virksomhed, fordi formålet er at sikre, at forvaltningen af institutter for kollektiv investering sker i overensstemmelse med loven.

66. Hvad angår tjenesteydelser, der er knyttet til den administrative og regnskabsmæssige forvaltning af investeringsforeninger, der leveres af en tredjepartsadministrator, bemærkes for det første, at på samme måde som de transaktioner, der er fritaget i henhold til sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3 og 5 (jf. dom af 5.6.1997, sag C-2/95, SDC, Sml. I, s. 3017, præmis 32), er forvaltning af investeringsforeninger som omhandlet i nævnte artikels nr. 6 defineret på grundlag af arten af de leverede tjenesteydelser og ikke på grundlag af tjenesteyderen eller ydelsesmodtageren.

67. Endelig er det ifølge ordlyden af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, i princippet ikke udelukket, at forvaltning af investeringsforeninger kan anses for at bestå af flere særskilte tjenesteydelser, der således kan være omfattet af begrebet »forvaltning af investeringsforeninger« som omhandlet i denne bestemmelse, og som således er omfattet af den fritagelse, der er fastsat heri, selv om de leveres af en tredjepartsadministrator (jf. i denne retning for så vidt angår sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3, SDC-dommen, præmis 64, og for så vidt angår direktivets artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5, dom af 13.12.2001, sag C-235/00, CSC Financial Services, Sml. I, s. 10237, præmis 23).

68. Under disse omstændigheder følger det af princippet om afgiftsneutralitet, at de erhvervsdrivende skal kunne vælge den organisationsform, som ud fra en strengt økonomisk synsvinkel passer dem bedst, uden at skulle løbe en risiko for, at deres transaktioner udelukkes fra den fritagelse, der er fastsat i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6.

69. Det følger heraf, at de tjenesteydelser vedrørende forvaltning, der leveres af en tredjepartsadministrator, i princippet er omfattet af anvendelsesområdet for sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6.

70. For at kunne betegnes som fritagne transaktioner som omhandlet i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, skal de administrative og regnskabsmæssige tjenesteydelser, som leveres af en tredjepartsadministrator, imidlertid, set under ét, udgøre en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en ydelse som beskrevet i nævnte nr. 6 (jf. i denne retning for så vidt angår sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5, SDC-dommen, præmis 66, og CSC Financial Services-dommen, præmis 25).

71. De tjenesteydelser, der leveres, skal således vedrøre de specifikke og væsentlige elementer ved investeringsforeninger. Den blotte levering af en faktisk eller teknisk tjenesteydelse, som f.eks. at et databehandlingssystem stilles til rådighed, er ikke omfattet af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6 (jf. i denne retning for så vidt angår artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3, SDC-dommen, præmis 66).

72. Det skal herefter fastslås, at sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, skal fortolkes således, at de administrative og regnskabsmæssige tjenesteydelser, som leveres af en tredjepartsadministrator, er omfattet af begrebet »forvaltning af investeringsforeninger« som omhandlet i denne bestemmelse, hvis de, set under ét, udgør en særskilt helhed og er specifikke og væsentlige for forvaltningen af investeringsforeninger.

73. Det tilkommer den forelæggende ret at fastslå, om de tjenesteydelser, der er genstand for tvisten i hovedsagen, opfylder disse kriterier.

74. Det følger af ovenstående, at det andet og det tredje spørgsmål skal besvares med, at sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, skal fortolkes således, at de administrative og regnskabsmæssige tjenesteydelser, som leveres af en tredjepartsadministrator, er omfattet af begrebet »forvaltning af investeringsforeninger« som omhandlet i denne bestemmelse, hvis de, set under ét, udgør en særskilt helhed og er specifikke og væsentlige for forvaltningen af investeringsforeninger. Derimod er tjenesteydelser, der svarer til en depositars opgaver, som dem, der er nævnt i artikel 7, stk. 1 og 3, og artikel 14, stk. 1 og 3, i direktiv 85/611, ikke omfattet af dette begreb."

SKAT skal indledningsvis bemærke, at modsat hvad gælder for forsikring, jf. f.eks. EF-domstolens dom i sag C-349/96, CPP, overførsler, jf. dommen i sag C-2/95, SDC, værdipapirer, jf. dommen i sag C-235/00, CSC, og væddemål, jf. dommen i sag C-89/05, United Utilities plc., har EF-domstolen ikke i sag C-169/04, nærmere defineret begrebet "forvaltning" af investeringsforeninger.

Derimod har domstolen slået fast, at fritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger alene finder anvendelse på en underleverandør (tredjepartsadministrator), såfremt underleverandørens ydelser, set under ét, udgør en særskilt helhed og er specifikke og væsentlige for forvaltning af investeringsforeninger.

På baggrund af det af domstolen i præmis 68 i sag C-169/04 anførte om afgiftsneutralitet og på baggrund af domstolens henvisning i præmis 64 til bilag II til direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), som ændret ved direktiv 2001/107/EF af 21. januar 2002 med henblik på en regulering af administrationsselskaber og forenklede prospekter og ved direktiv 2001/108/EF af 21. januar 2002 med hensyn til investeringsinstitutters investeringer, så finder SKAT, at de opgaver i forbindelse med forvaltning af investeringsfonde og investeringsselskaber, som er nævnt i den ikke-udtømmende liste i bilaget, kan anses for omfattet af fritagelsen.

Det må dog være en betingelse, at de leveres til en forening, som efter dansk praksis vedrørende skattelovgivningen kan anses for en investeringsforening, jf. medlemsstaternes skønsbeføjelse med hensyn til begrebet "investeringsforening" i Momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g).

De i bilaget anførte opgaver omfatter:

- Investeringsforvaltning

- Administration:

a) juridisk bistand og regnskabstjenesteydelser i forbindelse med fondsforvaltning

b) kundeforespørgsler

c) værdi- og prisfastsættelse (herunder selvangivelser)

d) kontrol med overholdelse af lovgivning

e) ajourføring af deltagerregister

f) udlodning af overskud

g) emission og indløsning af andele

h) kontraktetablering (herunder udsendelse af beviser)

i) registrering.

- Markedsføring.

Hidtidig dansk praksis, jf. Momsvejledningens afsnit D.11.11.9 , har indrømmet fritagelse for følgende ydelser:

SKAT finder, at EF-domstolens dom i sag C-169/04, Abbey National, ikke er til hinder for, at denne praksis opretholdes. Dog med den undtagelse, at ydelser leveret af depositarer for institutter for kollektiv investering, som dem, der er nævnt i artikel 7, stk. 1 og 3, og artikel 14, stk. 1 og 3, i direktiv 85/611, fremover ikke kan anses for momsfri.

Aktiviteter udført af andre, hvortil kompetencen er lovligt delegeret, må således stadig anses for momsfri, dog ikke ydelser leveret af depotbanker.

SKAT finder derfor, at spørgsmål 7 kan besvares bekræftende.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

1. juli 2006 - 30. juni 2011.