Dokumentets metadata

Dokumentets dato:19-03-2007
Offentliggjort:18-04-2007
SKM-nr:SKM2007.259.ØLR
Journalnr.:3. afdeling, B-1844-05
Referencer.:Statsskatteloven
Dokumenttype:Dom


Rette indkomstmodtager - konsulenthonorar - hovedanpartshaver - personlig indkomst eller selskabsindkomst

Sagen vedrørte, om en fysisk person eller hans selskab H1 var berettiget til et vederlag.Personen havde oprindeligt drevet selvstændig konsulentvirksomhed i H1. A blev ansat som økonomidirektør i G1 og blev efter fire års ansættelse i januar 1999 afskediget med fratræden til 1. august 1999. Efter forklaringerne ryddede A sit kontor primo februar. A/H1 havde kontakt med tre mulige kunder. I marts 1999 besluttede G1, at A skulle bistå med salg af dele af G1's aktiviteter, hvilket A fortsatte med frem til udløbet af opsigelsesvarslet. Der blev indgået en konsulentaftale om, at A i perioden august - november 1999 skulle fortsætte med at bistå med salg af aktiviteterne. Det var omtvistet, om det var A personligt eller H1, der var kontraktpart. A fortsatte med at have fri bil, telefon og bærbar computer til rådighed også i december 1999, hvor der ikke var noget kontraktforhold mellem A/H1 og G1. Der blev for perioden januar til 30. april 2000 indgået en ny konsulentaftale, hvor det også var omtvistet, om A eller H1 var part i aftalen.Landsrettens flertal fandt, at det arbejde, han havde udført i henhold til konsulentaftalerne skattemæssigt måtte anses for udført af ham som lønmodtager. Landsretten henviste bl.a. til, at det af konsulentaftalerne fremgik, at han skulle repræsentere selskab G1 som "senior vicepresident", at han havde fri rådighed over bilen m.v., og at han fra ophøret af ansættelsen ved udgangen af juli 1999 til ansættelsen den 15. april 2000 som direktør i selskab G1 i det al væsentlige kun oppebar indtægter fra selskab G1.En dommer fandt, at det var selskab H1, der var rette modtager af vederlaget i medfør af konsulentaftalerne. (dissens)


Parter

H1 ApS
(advokat Nikolaj Bjørnholm)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Steffen Sværke)

Afsagt af landsdommerne

M. Stassen, Steen Mejer Hansen og Jonas Christoffersen (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 14. juni 2005, har sagsøgeren, H1 ApS, nedlagt principal påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at 397.500 kr. udbetalt af G1 A/S til H1 ApS i indkomståret 2000 i forbindelse med H1 ApS' levering af konsulentydelser til G1 A/S udelukkende skal anses som omsætning for H1 ApS, jf. statsskattelovens § 4, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 1.

H1 ApS har nedlagt subsidiær påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at 262.500 kr. udbetalt af G1 A/S til H1 ApS i indkomståret 2000 i forbindelse med H1 ApS' levering af konsulentydelser til G1 A/S udelukkende skal anses som omsætning for H1 ApS, jf. statsskattelovens § 4, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 1.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens omstændigheder

Landsskatteretten afsagde den 18. februar 2005 følgende kendelse

"...

Indkomståret 1999

Selskabsindkomst henført til hovedanpartshaver som
rette indkomstmodtager

- 405.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster ansættelsen.

Selskabsindkomst henført til hovedanpartshaver som
rette indkomstmodtager.

Beløbet anset for skattepligtigt tilskud til selskabet

405.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster ansættelsen.

Indkomståret 2000

Selskabsindkomst henført til hovedanpartshaver som
rette indkomstmodtager

- 397.500 kr.

Landsskatteretten stadfæster ansættelsen.

Selskabsindkomst henført til hovedanpartshaver som
rette indkomstmodtager.

Beløbet anset for skattepligtigt tilskud til selskabet.

397.500 kr.

Landsskatteretten stadfæster ansættelsen.

Møde mv.

Sagen er forhandlet med selskabets repræsentant på Landsskatterettens kontor, ligesom selskabets hovedanpartshaver og repræsentant har udtalt sig på et retsmøde.

Sagens oplysninger

Hovedanpartshaveren A drev fra 1986 konsulentvirksomhed i privat regi. Virksomheden blev via en skattefri virksomhedsomdannelse overdraget til klageselskabet i 1994. Den 1. april 1995 tiltrådte A som økonomidirektør i G1.

SKATs afgørelse

Indtægt fra G1 A/S i henhold til konsulentaftaler anses ikke at hidrøre fra selskabets omsætning, men må betragtes som hovedanpartshaverens honorar for personligt arbejde i tjenesteforhold til G1 A/S. Beløbet må derfor anses at være et skattepligtigt tilskud som er ydet af hovedanpartshaveren til selskabet.

Der er herved henvist til

"Udgangspunktet er, at indkomst der fremtræder som selskabsindkomst også skattemæssigt skal accepteres som selskabsindkomst, medmindre det af de faktiske forhold er vanskeligt at konstatere, hvem der reelt har erhvervet indkomsten, og derved kan anses for rette indkomstmodtager.

Det er ligeledes udgangspunktet, at indgåede aftaler må respekteres. Det betyder, at der i tvivlstilfælde må foretages en konkret vurdering af, om det er selskabet eller personen, der reelt har erhvervet retten til vederlaget.

Den skatteretlige sondring mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende skal i henhold til TfS 1996.449 H ske efter de angivne kriterier i Cirkulære nr. 129 af 4/7 1994 om personskatteloven punkt B 3.1.1.

Efter en konkret vurdering af de foreliggende oplysninger, er det SKATs opfattelse, at A står i et tjenesteforhold med G1 A/S i perioden 1. august 1999 til 30. november 1999 og 1. januar 2000 til 30. april 2000. Der er her lagt vægt på:

-

at A fortsat har tilknytning til selskabet G1 A/S i en sådan grad, at det ikke kan anses for forenelig med hvervet som ekstern konsulent,

-

at A i perioden er underlagt bestyrelsesformandens instruktionsbeføjelse, og i perioden bestrider posten som Senior Vice President, Office of the chairman,

-

at selskabet G1 A/S har afholdt alle udgifter forbundet med opgaveløsningen samt stillet relevante arbejdsværktøjer til rådighed, herunder bil, pc og mobiltelefon,

-

at vederlaget har karakter af løn,

-

at selskabet i de anførte perioder ikke har andre hvervgiver end selskabet G1 A/S, og

-

at hvervet er sket for selskabet G1 A/S' regning og risiko.

Det er SKATs opfattelse, at A i perioden 1. august 1999 til 30. november 1999 og 1. januar 2000 til 30. april 2000 fortsat er tilknyttet selskabet G1 A/S i en sådan grad, at det ikke kan anses for forenelig med hvervet som ekstern konsulent.

SKAT har i den forbindelse lagt vægt på de respektives aftalers indhold, herunder

-

at A ifølge aftalerne fremstår som forpligtede part

-

at A ifølge aftalerne tildeles titlen som Senior Vice President, Office of the Chairman, med direkte reference til bestyrelsesformanden, samt repræsenterer selskabet G1 A/S over for tredjemand,

-

at selskabet G1 A/S ifølge aftalerne skal stille bil, pc og mobiltelefon frit til rådighed i forbindelse med opgaveløsningen for A, og

-

at selskabet G1 A/S ifølge aftalerne skal godtgøre alle A's rejseudgifter.

Der er endvidere lagt vægt på, at selskabet G1 A/S ifølge bogføringen har afholdt de faktiske ovennævnte udgifter knyttet til opgaveløsningen, samt at selskabet G1 A/S i forbindelse med handlen med G2 om salg af ... giver A fuldmagt til formelt at afslutte og underskrive aftalen.

SKAT anser A for underlagt instruktionsbeføjelse af selskabet G1 A/S' bestyrelsesformand henset til aftalernes indhold, herunder

-

at A er tildelt titlen Senior Vice President, Office of the Chairman,

-

at A skal rapportere til selskabet G1 A/S bestyrelsesformand samt koordinere direkte med selskabet G1 A/S administrerende director, og

-

at A ikke er tillagt en nærmere afgrænset opgave.

SKAT anser endvidere modydelsen i form af honorering for at have karakter af løn henset til, at der ikke er nogen parametre for sammenhængen mellem den af A leverede ydelse og den af selskabet G1 A/S leverede modydelse. SKAT har i den forbindelse lagt vægt på, at honoreringen er aftalt på forkant med angivelse af et faktisk beløb for perioden samt at beløbet udbetales i fire rater.

SKAT anser derfor på baggrund af ovenstående hvervet for udført for selskabet G1 A/S' regning og risiko,

da

selskabet ifølge de foreliggende oplysninger ikke har afholdt omkostninger i forbindelse med hvervet,

da

der ikke ses afholdt erhvervsmæssige udgifter, der ligger væsentlig ud over, hvad der er sædvanligt i lønmodtagerforhold, og

da

der ikke i tilstrækkelig grad ses at være påtaget en selvstændig økonomisk risiko i forbindelse med indgåelsen af aftalen.

..."

Selskabets påstand og argumenter

Selskabet er rette indkomstmodtager af ydelsen i henhold til konsulentaftalerne.

Principal påstand

Beløbene modtaget af H1 ApS fra G1 A/S i indkomstårene 1999, 405.000 kr. og 2000, 397.500 kr. i forbindelse med konsulentydelser til G1 A/S skal anses som omsætning for H1 ApS, jf. statsskattelovens § 4.

Subsidiær påstand

Beløbet modtaget af H1 ApS fra G1 A/S i indkomståret 2000, 397.500 kr. i forbindelse med konsulentydelse til G1 A/S skal anses som omsætning for H1 ApS, jf. statsskattelovens § 4.

A blev den 1. april 1995 ansat i teknologiselskabet G1 A/S som Chief Financial Officer (økonomidirektør). I forbindelse med ansættelsen i G1 A/S indstillede A aktiviteterne i H1 ApS.

G1 A/S' primære forretningsområde var lokale edb-net baseret på den såkaldte ...- teknologi, hvor G1 A/S havde en markedsandel på verdensplan i størrelsesordenen 20 %. G1 A/S var fra 1995 til 1998 et vækstselskab med et betydeligt overskud og en god likviditet. ...- teknologien blev imidlertid i stigende grad udkonkurreret af den billigere ...- teknologik, der midt i 1990'erne indhentede ...- teknologiens oprindelige fordele i form af højere hastighed og større stabilitet. I 1998 medførte dette teknologiskifte, at G1 A/S kom i omfattende økonomiske vanskeligheder, der truede selskabets eksistens. Som en følge heraf faldt selskabets børsværdi på Københavns Fondsbørs med mere end 90 %.

I slutningen af 1998 var der enighed mellem bestyrelsen i G1 A/S og A om, at hans ansættelsesforhold skulle ophøre. En fratrædelsesaftale indebar, at A stod til rådighed med fuld løn indtil ultimo juli 1999. Selskabet har videre henvist til følgende redegørelse:

"Selskabets stilling forværredes gennem første halvår 1999 dramatisk og bestyrelsen traf derfor beslutning om at afhænde samtlige selskabets aktiviteter. Da A havde indgående kendskab til forretningsområderne og til køb og salg af virksomheder, besluttede bestyrelsen af knytte A som konsulent til denne specifikke aktivitet. A ønskede at tilknytningen skete gennem H1 ApS, hvilket formandskabet accepterede.

Den første aftale blev - efter lidt hårde forhandlinger om vilkårene - indgået i juli 1999 og vedrørte bistand til frasalg af G1s daværende aktiviteter. Aftalen indebar, at H1 ApS i perioden august til og med november 1999 ville oppebære et fast månedligt honorar.

As opgaver var klart afgrænset til gennemførelsen af de pågældende frasalg, og A var ikke i perioden en del af selskabets ledelse, men refererede direkte til selskabets bestyrelsesformand. A havde heller ikke instruktions-, beføjelser overfor nogen ansat i G1. På samme vis havde selskabet ingen instruktionsbeføjelse over for A udover, hvad der kutymemæssigt følger mellem en opdragsgiver og konsulent. For at styrke As forhandlingsposition overfor 3. mand blev det aftalt, at A kunne anvende titlen "Senior Vice President, Office of the Chairman". En sådan stilling eksisterede dog ikke i G1s organisation, og anvendelsen af titlen skete alene af praktiske grunde.

Ved enkelte lejligheder aflagde A statusrapport overfor G1s samlede bestyrelse, men var i øvrigt ikke til stede under bestyrelsesmøder."

Ultimo oktober 1999 afsluttedes de sidste frasalg af aktiviteter med salget af ... til G2. Da underskriften af salgsdokumenterne skulle finde sted i USA, gav bestyrelsen A fuldmagt til at underskrive aftalerne på G1s vegne. På det tidspunkt var alle aftalens detaljer kendt og godkendt af G1s bestyrelsen, fuldmagten gav ikke A i det interne forhold, et mandat til på egen hånd at ændre ved de således godkendte materielle vilkår, men tjente alene til dokumentation overfor køber af As underskriftsbemyndigelse.

I overensstemmelse med aftalen ophørte As aktiviteter for G1 herefter.

I december 1999 kontakte G1 igen A, idet selskabet nu ønskede udarbejdet et forslag til en ny forretningsplan, efter at alle aktiviteter var frasolgt. Dette førte til, at der i januar 2001 blev indgået en ny konsulentaftale. Ifølge denne aftale skulle A i perioden januar til april 2001 udarbejde et sådant forslag. Den samlede bestyrelse havde besluttet at træde tilbage på forårets ordinære generalforsamling og ønskede derfor ikke at præjudicere den nye bestyrelses valg af ledende medarbejdere."

Det er hertil anført, at rekvireringen af konsulentydelser fra A ikke var forudset i forbindelse med aftalen om As fratræden, og de rekvirerede opgaver var to af hinanden uafhængige specifikke konsulentopgaver. A har i den pågældende periode ikke stået i et instruktionsforhold til G1, udover, hvad der følger i alle konsulentforhold mellem opdragsgiver og konsulent.

For så vidt angår forholdene omkring aftalens datering og manglende underskrift har selskabets repræsentant forklaret, at de skriftlige aftaler er dateret efter ikrafttrædelsestidspunktet - som er angivet i aftalerne - da de først er nedfældet efterfølgende. Det skyldes den travlhed og deraf følgende mangel på formalitet, der var i G1 A/S på tidspunktet. Der er således blot tale om, at man i de to tilfælde efterfølgende har nedskrevet den aftale, der forelå mellem parterne G1 A/S og H1 ApS, og som er udført i overensstemmelse med det anførte af begge parter.

Dette er også forklaringen på, at aftalerne ikke er underskrevet. Det afgørende er, at aftalen af august 1999 er efterlevet, og at A på selskabets vegne gennemførte aftalerne, og at fakturering er sket som stipuleret i aftalerne.

G1 A/S valgte inden udløbet af aftalen af 27. marts 2000 at ansætte A som administrerende direktør. Dette medførte, at denne kun blev udfaktureret med 262.500 kr. til selskabet med det stipulerede beløb 300.000 kr., idet aftalen havde en funktionsperiode fra den 1. januar til den 30. april 2000.

A besidder fortsat stillingen som administrerende direktør.

Repræsentanten har henvist til cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven. De almindelige regler om afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende er angivet i punkt B.3.1.1. i cirkulæret.

"Cirkulæret angiver, at en lønmodtager generelt må anses som den, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold, mens udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål, at opnå et overskud. I tvivlstilfælde skal afgørelsen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af forholdet mellem den, der udfører arbejdet, og den, for hvem det udføres, hvorved det skal vurderes, om forholdet mellem parterne er tilstrækkeligt uafhængigt til, at der foreligger selvstændig erhvervsvirksomhed, eller om der reelt foreligger et tjenesteforhold, hvor den, for hvem arbejdet udføres, har en instruktionsbeføjelse, der går ud over, hvad en klient normalt må antages at have i det konkrete forhold.

Herefter opstillet cirkulæret i punkt 3.1.1.1.-2. en række kriterier, der kan indgå i bedømmelsen af, hvorvidt et forhold er et lønmodtagerforhold eller et selvstændigt erhvervsforhold."

Afgrænsningen mellem lønmodtagervirksomhed og virksomhed som selvstændigt erhvervsdrivende er for konsulenters vedkommende behandlet i en række nyere afgørelser, jf. TfS. 1987.457Ø, TfS.1991.477 (konsulentbistand udført af tidligere ansats selskab, skatteyderen medhold) (bindende forhåndsbesked), TfS.1997.473HD, TfS. 1998.70HD, TfS. 1998.312Ø, og SKM2002.154.HR (skatteyderen blev anset at fungere som bogholder, ikke medhold), og SKM2004.229.ØLR ) (ØLR fastslog, at der forelå instruktionsbeføjelser, skatteyderen ikke medhold).

"Det fremgår af den gennemgåede retspraksis og skatteretlige grundsætninger, at udgangspunktet for en vurdering af en forpligtende aftale mellem to uafhængige parter skal tages i aftalens ordlyd. Skatteretlig tilsidesættelse af en bindende aftale forudsætter således, at det kan påvises, at der er en væsentlig uoverensstemmelse mellem aftalens ydre form og dens indre realitet.

Konkret er der indgået to aftaler mellem H1 ApS og G1 A/S om konsulentbistand. Det fremgår af aftalernes ordlyd, at der er konsulentaftaler, og det er oplyst af A og af PV, G1 A/S, at aftalerne var påtænkt som konsulentaftaler, og at inden af parterne var interesserede i at A skulle genansættelse i G1.

På denne baggrund gøres det gældende, at der er tale om aftaler om konsulentbistand mellem to uafhængige parter, H1 ApS og G1 A/S, og at aftalerne derfor som udgangspunkt må lægges til grund ud fra deres indhold som værende konsulentaftaler mellem en selvstændig hvervgiver og hvervtager."

Aftalen mellem parterne må forstås således, at det er selskabet, der er retligt forpligtet og berettiget i henhold til aftalerne, men at det er aftalt, at det er A, der skal varetage opgaverne. At det er A, der er anført som underskriver, er naturligt, da han tegnede selskabet. Alle faktureringer er foretaget af selskabet, og alle udbetalinger er sket til dette, og i G1 A/S regnskab er udgifter til selskabet konteret og regnskabsført som en ekstern konsulentudgift. Kontoen hvor udgiften er bogført i G1 A/S vedrører ekstern assistance, som specificerer udgifterne til rekonstruktion af G1 A/S.

"På intet tidspunkt i perioden fra udløbet af As ansættelseskontrakt ultimo juli 1999 til ansættelsen af A d. 14. april 2000 har A været omfattet af G1 A/S' pensions- og gruppelivsaftaler, uanset at disse aftaler forudsætter, at alle medarbejdere omfattes, hvilket understreger, at G1 A/S ikke har anset A som værende ansat i den pågældende periode.

Endvidere skal det bemærkes, at A drev al sin konsulentvirksomhed via H1 ApS, hvilket hovedsageligt skyldtes, at A ud fra et forretningsmæssigt synspunkt ønskede at begrænse sit personlige ansvar for rådgivningen til sit indskud i selskabet, jf. TfS.1991.477. Der er således ikke noget, der taler for, at A skulle have haft intention om, at konsulentaftalerne med G1 A/S var indgået af ham personligt.

Det bestrides på den baggrund, at A ifølge aftalerne skulle være den forpligtede part, som det er fremført af SKAT i deres sagsfremstilling og begrundelse side 13."

Det fremgår af konsulentaftalen og af det konkrete forløb, at konsulentarbejdet har bestået i klart afgrænsede opgaver, der er fysiske konsulentopgaver for finansielle virksomhedsrådgivere og som lignede de opgaver, A havde varetaget som konsulent for andre hvervgivere.

"Betalingen skulle i henhold til aftalerne ske med et samlet beløb, der faktureringsmæssigt fordeltes over kontraktperioden. Betaling i form af en fast månedlig afregning op til et bestemt angivet beløb må anses for sædvanligt indenfor den pågældende branche (virksomhedsrådgivning, investeringsbank-rådgivning). Baggrunden for at afregningen skete månedligt var endvidere blandt andet den betydelige debitor risiko, der var forbundet med G1 A/S på det pågældende tidspunkt, der bevirkede, at A ikke ønskede, at en samlet afregning efter endt arbejde skulle ende som et konkurskrav.

Det fremgår ikke af aftalerne, at G1 A/S skulle have en instruktionsbeføjelse i forhold til A, der gik ud over den, der vil foreligge naturligt i et forhold mellem en hvervgiver og en selvstændig hvervtager. Det fremgår alene, at A skal rapportere overfor bestyrelsens formand og koordinere sin bistand med den administrerende direktør. Denne fordeling af koordinationen og rapporteringen er i overensstemmelse med det almindelige kompetenceforhold mellem direktion og bestyrelsen, jf. aktieselskabslovens § 54. Det kan ikke ud fra aftalen, eller aftalens gennemførelse antages, at bestyrelsesformanden havde nogen særlig instruktionsbeføjelse overfor A som det er tilfældet i et lønmodtagerforhold."

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Den omhandlede konsulentvirksomhed kan drives i selskabsform. Udgangspunktet er, at en indkomst, der fremtræder som et bestemt retssubjeks/indkomst, skattemæssigt skal accepteres som dettes indkomst.

Told- og Skattestyrelsen har under retsmødet tilkendegivet, at det ved sagens afgørelse må lægges til grund, at de to konsulentaftaler af henholdsvis 29. august 1999 og 27. marts 2000 er indgået, uanset de ikke er underskrevet.

Retten kan tiltræde, at konsulentaftalernes eksistens ikke bestrides.

Det fremgår imidlertid ikke af konsulentaftalerne, at det er klageselskabet, der er kontraktspart, men alene, at konsulenthonoraret/fee skulle faktureres til selskabet.

Med denne begrundelse er det med rette, at hovedanpartshaveren er anset for rette indkomstmodtager vedrørende begge konsulentaftaler.

..."

Af sagsfremstillingen i SKATs afgørelse af 30. juni 2003 fremgår om direktørkontrakten med tiltrædelse 1. april 1995 mellem A og G1 A/S (herefter G1):

"...

Ansvarsområde

Ifølge kontraktens punkt 1.2 har A under ansvar for den administrative direktør den overordnede ledelse af selskabet sammen med den øvrige direktion, og særligt ansvar for alle koncernens finansielle forhold, herunder aflæggelse af årsregnskab, måneds- og kvartalsrapportering, effektiv budgettering, MIS-systemer og Investor Relation.

A har titel af Chief Finansial Officer og er ansvarlig for, at de af den administrative direktør udmeldte forskrifter følges og er forpligtet til at forelægge alle spørgsmål af usædvanlig karakter for den administrative direktør.

Hverv under ansættelsen

Ifølge kontraktens punkt 1.3 er A uden tilladelse uberettiget til at være aktiv eller passiv deltager i nogen anden virksomhed eller at have anden lønnet eller ulønnet beskæftigelse eller at påtage sig lønnede hverv.

...

Bil og telefon

Ifølge kontraktens punkt 2.3 stilles der en bil tilrådighed for A samtidigt med at alle udgifter forbundet med bilens drift afholdes af selskabet. A skal ved fratræden tilbagelevere bilen.

...

Rejser og repræsentation

Ifølge kontraktens punkt 2.4 refunderes hvad der anses for rimelige udgifter i forbindelse med rejser og repræsentation, som er afholdt af A i selskabets interesse.

Opsigelse

Ifølge kontraktens punkt 1.3 er opsigelsesvarslet fra selskabet G1 A/S' side 5 måneder, medens det fra A's side er 2 måneder ....

Fratrædelsesgodtgørelse

Ifølge kontraktens punkt 3.2 har A ret til en kontant fratrædelsesgodtgørelse svarende til 7 måneders vederlag, der udbetales ved opsigelsesperiodens udløb, såfremt A opsiges af selskabet.

...

Tillæg til direktørkontrakten

Ifølge tillægget har selskabet G1 A/S givet samtykke til, at A kan fortsætte sine hverv som bestyrelsesmedlem/direktør i HH Holding ApS, H1 ApS og Finansieringsanpartsselskabet H2.

..."

Ifølge udskrift af fuldstændig selskabsrapport fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indtrådte A den 6. marts 1996 i direktionen i G1 og udtrådte af direktionen den 4. februar 1999.

Af en skrivelse af 18. januar 1999 fra A til G1 fremgår blandt andet:

"...

Vedr. min fratrædelsesaftale med G1 A/S

Mit reviderede forslag er følgende

  1. Jeg udtræder af G1's direktion og fratræder som CFO umiddelbart efter offentliggørelsen af regnskabsmeddelelsen for Q4 1998, som p.t. er planlagt til at finde sted d. 4. 2. 1999.
  2. I den resterende del af februar måned er jeg til rådighed for bestyrelse og direktion og vil bl.a. i ønsket omfang medvirke ved overdragelse af opgaver til min efterfølger.
  3. Jeg oppebærer normal løn (inkl. pensionsbidrag, fri bil, fri telefon m.v.) indtil udgangen af juli 1999.
  4. I perioden marts til juli er jeg på ad hoc basis til rådighed for bestyrelse og direktion til løsning af opgaver i relation til de igangværende strategiske overvejelser af M&A karakter. I denne periode vil jeg - hvis nødvendigt/hensigtsmæssigt - anvende titlen Vice President, Office of the Chairman. Parterne er enige om, at denne rådighedspligt ikke udelukker mig fra i denne periode også at udføre opgaver af erhvervsmæssig karakter for andre, såfremt dette ikke de facto forhindrer mig i at opfylde rådighedspligten, og i øvrigt ikke strider mod ansættelsesaftalens konkurrenceklausul. Såfremt de igangværende strategiske overvejelser/aktiviteter indstilles eller afsluttes før d. 31.7.1999, vil jeg umiddelbart herefter blive fritstillet.
  5. D.31.7.1999 udbetales en fratrædelsesgodtgørelse på kr. 749.700 svarende til 7 måneders løn inkl. G1's pensionsbidrag. Jeg er samtidigt på denne dato berettiget til at erhverve bil og bærbar PC til den da aktuelle vurdering.

..."

A optrådte i perioden fra august 1999 til april 2000 ikke på en udskrift over medarbejdere tilknyttet G1s pensionsordning.

Af konsulentaftale af 29. august 1999 fremgår

"...

G1 A/S
Attn. Mr. PV
29 august 1999

Proposed Consultant Agreement

During the periode 1 August through 30 November 1999 (the engagement period) A will assits G1 A/S in its efforts to divest of business aktivities and reorganize any remaining aktivities. A will during the engagement period devote all his efforts to this purpose.

The fee will be DKK 540,000 excluding VAT. The fee will be invoiced by H1 ApS in four instalments of DKK 135,000 each to be paid immediately upon receipt of invoice by the end of each of the four months.

During the engagement period A will - when representing G1 A/S - use the title Senior Vice President, Office of the Chairman. A will report to he Chairman of G1's BOD but will coordinate his efforts directly with G1's CEO. To facilitate his efforts G1 A/S will put at A's free disposal a car, a laptop PC and a mobile telephone. At the expiry of the engagement period H1 ApS may purchase these items at fair market value. Expenses associated with any travelling, that G1 A/S might request A to make, will be reimbursed by G1 A/S. A reasonable advance payment to cover travelling and similar expenses may be requested by A.

A shall be bound by G1 A/S Corporate Policy which he has read an understood and shall maintain the same confidentiality with regard to G1 matters as is requested by G1 officers.

Termination of this agreement by either party shall not be possible except in case of a material default.

Best regards

A
AcceptedAugust, 1999
PV"

Af bestyrelsesmødereferater for G1 af 11. og 19. oktober 1999 fremgår, at blandt andre A var til stede fra ledelsen.

I henhold til en fuldmagt af 21. oktober 1999 kunne "Senior Vice President, Office of the Chairman" A repræsentere G1 ved underskrivelsen af en salgsaftale med G2 Inc. den 25. oktober 1999.

I henhold til en aftale af 26. oktober 1999, underskrevet af A for G1, blev en sidste del af G1s aktiviteter solgt til G2 Inc.

Af konsulentaftale af 27. marts 2000 fremgår blandt andet:

"...

Consultant Agreement

During the period 1 January through 30 April 2000 (the engagement period) A will assist G1 A/S in its efforts to define possible new business activities.

The fee will be DKK 350,000 excluding VAT. The fee will be invoiced by H1 ApS in four instalments of DKK 75,000 each to be paid immediately upon receipt of invoice by the end of each of the four months.

..."

Den resterende del af aftalen har samme ordlyd som aftalen af 29. august 1999.

Ifølge sagsfremstillingen i SKATs afgørelse af 30. juni 2003 er H1 ApS' honorarindtægter for indkomståret 1999 sammensat således:

Faktura

Kunde

Periode

Beløb

9905

G3 ApS

dec. 1999

7.960 kr.

9904

G1 A/S

okt. 1999

135.000 kr.

9903

G1 A/S

sep. 1999

135.000 kr.

9902

G1 A/S

aug. 1999

135.000 kr.

I alt

412.960 kr.

Honorarindtægterne for indkomståret 2000 er sammensat således:

Faktura

Kunde

Periode

Beløb

2008

G1 A/S

feb.-apr. 2000

187.500 kr.

2007

G1 A/S

jan. 2000

75.000 kr.

2006

G1 A/S

nov. 1999

135.000 kr.

I alt

397.500 kr.

Af en oversigt i samme sagsfremstilling over betalinger fra G1 til H1 ApS

fremgår følgende beløb, der er tillagt moms:

Inv.no

Pay.date

Amount

9902

06.09.1999

DKK

168.750

9903

12.10.1999

DKK

168.750

9904

02.11.1999

DKK

168.750

2006

21.02.2000

DKK

168.750

2007

21.02.2000

DKK

93.750

2008

06.06.2000

DKK

234.375

Summen af de udbetalte honorarer ekskl. moms vedrørende indkomståret 2000 svarer beløbsmæssigt til H1 ApS' principale påstand. Summen af de udbetalte honorarer vedrørende den anden konsulentperiode, faktura 2007 og 2008, svarer beløbsmæssigt til den subsidiære påstand.

Af bestyrelsesmødereferat for G1 af 28. februar 2000 fremgår, at A indstilles som ny administrerende direktør i G1.

I henhold til en fondsbørsmeddelelse af 14. april 2000 tiltrådte A samme dag som administrerende direktør i G1.

Ifølge udskrift af fuldstændig selskabsrapport fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen blev As indtræden i direktionen registreret samme dag.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet vidneforklaring af A, LL og PV.

A har forklaret blandt andet, at han er uddannet cand.polit. og fra 1986 drev selvstændig konsulentvirksomhed med TK inden for kommerciel styring af IT- kontrakter. I 1994 anvendte både han og TK deres virksomheder i medfør af de fordelagtige regler om skattefri virksomhedsomdannelse. Han ejer HH Holding ApS, som ejer H1 ApS.

I januar 1995 fik han af G1 en konsulentopgave, hvorefter han skulle sætte sig ind i virksomhedens forhold, ligesom virksomheden skulle lære ham bedre at kende med henblik på at afgøre, om de på længere sigt skulle arbejde tæt sammen. Han havde på det tidspunkt mange andre kunder, som alle blev rådgivet via H1 ApS.

Hans arbejdsopgaver som økonomidirektør afveg meget fra konkrete konsulentopgaver, som ikke omfattede daglig ledelse og lignende. G1s udvikling var positiv fra 1995 til 1998, selv om de vidste, at ...--teknologien ville blive en konkurrent. Ændringen i markedet indtrådte hurtigere, end de havde regnet med. Resultatet i tredje kvartal 1998 var dårligt på grund af markedsudviklingen og interne fejltagelser. På det tidspunkt havde G1 omkring 750 ansatte og omsatte for omkring 1 mia. kr. Ledelsen var internt uenig om, hvem der havde ansvaret for den negative udvikling. Allerede inden den ny administrerende direktør tiltrådte, stod det klart, at han selv skulle forlade virksomheden.

Efter sin fratræden i februar 1999 arbejdede han ikke for G1. Han ryddede kontoret, som blev overtaget af LL, og han havde ingen forventninger om at arbejde for G1 igen. Han genoptog konsulentvirksomheden og rettede derfor henvendelse til TK, som han fik en lille opgave fra. Han arbejdede omkring 200 timer for G4 A/S, men fik intet vederlag, fordi det i opstartsfasen var vigtigere at oparbejde en kundekreds end at fakturere en mindre kunde med 5-6 ansatte. Han fik visitkort af G4 A/S for at kunne fremstå bedre over for omverdenen. Han forhandlede ligeledes i en uges tid med G5 A/S om en løbende konsulentaftale, der ikke blev til noget, ligesom endnu en virksomhed kontaktede ham med henblik på redigering af et prospekt til en kapitaludvidelse. Det er muligt, at han heller ikke fik noget vederlag fra dem.

I marts [[maj] rettet.red] 1999 blev han kontaktet af bestyrelsesformand DJ eller næstformand PV, som ønskede hans bistand til at sælge en del af G1s aktiviteter. Da han fratrådte, havde det været tanken, at der skulle foretages et samlet salg af virksomhedens aktiviteter, men det viste sig ikke muligt. Aktiviteterne blev opdelt i tre dele. Det var klart, at det ikke ville være muligt at gennemføre et salg inden den 31. juli 1999, og konsulentaftalen blev derfor indgået med virkning fra den 1. august 1999. Aftalen dateret 29. august 1999 blev underskrevet. Han forhandlede aftalen med PV og formulerede selv vilkårene. Han opfattede selv H1 ApS som G1s kontraktspart. Det kunne være skrevet klarere, men situationen var "presset." G1 med 750 ansatte var i overhængende konkursrisiko. Konsulenthonoraret var fast, hvilket betød, at jo hurtigere han gennemførte salget, jo større blev hans timeløn. Han ønskede månedsvis fakturering, da G1 var i fare for at gå konkurs. Det var en praktisk løsning, at han kunne beholde bil, pc og telefon ud over opsigelsesperiodens udløb den 1. august 1999, da han ellers ville have stillet krav om et kontantbeløb til indkøb. Det ville også have belastet G1s likviditet. Normalt krævede han ikke udlæg betalt af kunderne, men på grund af konkursfaren ønskede han ikke at løbe kreditrisikoen. Det gjorde G1s advokat heller ikke. Da han fik fortrolige oplysninger om G1s forhold, skulle han af hensyn til de børsetiske regler være bundet af selskabets "Corporate Policy". Det var en ordning, han selv havde indstiftet i sin tid som økonomidirektør. Normalt skulle både de individuelle konsulenter og konsulentfirmaet underskrive G1s "Corporate Policy".

Konsulentopgaven gik ud på, at han skulle forhandle salget af en del af virksomheden på G1s vegne. Han brugte et visitkort fra G1 med titlen "Senior Vice President, Office of the Chairman" Titlen var en praktisk foranstaltning for, at han blev taget alvorligt ved forhandlinger. Han rapporterede til bestyrelsesformanden og ikke til den administrerede direktør. Han ved ikke, hvorfor han er anført som en del af ledelsen i bestyrelsesmødereferaterne fra oktober 1999. Han har først set referaterne efter skattesagens start. Da salget til G2 var overstået, holdt han fri i november, fordi det havde været en hård proces med mange rejser frem og tilbage mellem New York, London og i Danmark. Han beholdt de tidligere frynsegoder, fordi G1 [[ikke] rettet.red] rettede henvendelse til ham [[om tilbagelevering]rettet.red]. Han ved ikke, hvorfor virksomheden ikke henvendte sig.

Bestyrelsesformand DJ henvendte sig igen i december 1999. Selskabet havde ikke længere aktiviteter og var låst af en række garantier afgivet i forbindelse med frasalget af aktiviteterne. Han skulle udarbejde et strategioplæg for G1. Han arbejdede hjemmefra og afrapporterede løbende til DJ. Aftalen dateret 27. marts 2000 er en bekræftelse på en mundtlig aftale. Det er en fejl, at vederlaget er angivet til 350.000 kr. Det var en mulighed, at han skulle være direktør, men bestyrelsen skulle skiftes ud, og det lå derfor ikke i kortene, at han skulle ansættes igen. Han deltog ikke i telefonmødet den 28. februar 2000. I denne periode kørte DJ og PV parløb, idet PV stod for det juridiske.

Han arbejdede på strategioplægget indtil marts 2000, hvor han drøftede det med KS, der skulle være ny bestyrelsesformand. Han besluttede at give afkald på konsulenthonoraret svarende til sidste halvdel af april 2000, fordi han ikke ville indlede ansættelsesforholdet med at tale om en gammel konsulentaftale.

Han havde ikke før sin ansættelse i G1 A/S rådgivet om salg af virksomheder. Opgaven under den anden konsulentaftale svarede til, hvad han havde beskæftiget sig med inden sin ansættelse i G1 A/S.

LL har forklaret blandt andet, at han er uddannet på handelshøjskolen og tidligere økonomidirektør i G6. Han blev ansat som økonomidirektør i G1 den 1. februar 1999, hvor han overtog As stilling, kontor og sekretær. Han mener, at A fratrådte i forbindelse med udsendelsen af meddelelsen den 4. februar 1999. Derefter så han ikke noget til A, bortset fra enkelte overdragelsesforretninger.

A var ikke involveret i bestræbelserne på at sælge virksomheden samlet. Han blev i bestræbelserne på at sælge virksomheden i mindre dele trukket ind som rådgiver på linie med investeringsbank og advokat i foråret 1999.

A var rådgiver og ikke en del af ledelsen, selvom han er anført under ledelsen i referaterne af bestyrelsesmøderne den 11. og 19. oktober 1999. Direktionen så sådanne referater og rettede eventuelle fejl. Fuldmagten af 21. oktober 1999 blev givet, da A ikke var ansat og ikke kunne handle på virksomhedens vegne. Han ved ikke, hvorfor A fik titlen "Senior Vice President, Office of the Chairman". Det var ikke en titel, der tidligere var forekommet i organisationen. A refererede som andre rådgivere til direktionen og bestyrelsen. Han mener, at aftalen med G2 var den sidste store transaktion. Han erindrer ikke, at A havde flere opgaver.

Han kan ikke huske, om han har set konsulentaftalen af 29. august 1999, men han opfattede det således, at A personligt var rådgiver. Han kan huske, at fakturaerne var udstedt af H1 ApS, men det tænkte han ikke nærmere over. Det var hverken i februar 1999 eller oktober 1999 tanken, at A igen skulle knyttes til G1. Han kan svagt huske, at der var en problemstilling omkring As firmabil m.v., men han tænkte ikke nærmere over det og kan ikke huske, hvorfor A ikke blev bedt om at levere goderne tilbage.

PV har forklaret blandt andet, at han er tidligere advokat og var næstformand i bestyrelsen for G1 i perioden 1998 til 2000. A fratrådte efter "venskabelig" overenskomst. Der var enighed i formandskabet om, at As ansættelsesforhold måtte ophøre, såfremt han ikke selv sagde op. Man ville med fratrædelsesaftalens pkt. 4 fastholde rådighedsforpligtelsen i opsigelsesperioden. Opgaver af "M&A karakter" angik afhændelse af virksomhedens aktiviteter. A havde betydelig erfaring med køb og salg af virksomheder, hvorfor det var naturligt at "trække" på ham, hvis der skulle ske noget i opsigelsesperioden.

I det tidlige forår 1999 stod det klart, at alle aktiviteterne måtte afhændes, hvorfor man sikkert har sagt at "nu må A på arbejde igen," da han "kunne sendes i byen" med reference til bestyrelsesformanden. A blev derfor ansat som konsulent. Det var vidnet, der på G1s vegne forhandlede kontrakten. Der var ingen tvivl om, at de ville have As personlige rådgivning.

G1 accepterede imidlertid et ønske fra A om, at H1 ApS skulle fakturere G1. Det afgørende for G1 var, at man modtog A personlige arbejdsindsats. Der blev indgået aftale om en løbende ydelse til A. Han gik ud fra, at ydelsen på i alt 540.000 kr. i henhold til aftalen af 29. august 1999 nogenlunde svarede til A hidtidige løn i G1.

Efter salget i oktober 1999 havde han ingen forventninger om, at A igen skulle knyttes til G1. DJ rettede henvendelse til A i foråret 2000, fordi han havde arbejdet meget loyalt under den tidligere aftale, og fordi det skulle afgøres, hvad der skulle gøres med selskabets kapital. Bestyrelsen besluttede at træde tilbage i fællesskab på generalforsamlingen i foråret 2000, men de ville ikke efterlade en børsnoteret virksomhed uden en forretningsplan, som den nye bestyrelse kunne arbejde videre på. Det var bestyrelsesformandens ide at hidkalde A endnu en gang. G1 ønskede på ny As personlige arbejdsydelse, men accepterede, at hans anpartsselskab fakturerede.

Den afgående bestyrelse overlod det til den nye bestyrelse at afgøre, hvad der skulle ske, og det var den nye bestyrelse, der ansatte A. Det lå ikke i kortene, at A skulle ansættes, men det ville ikke være unaturligt, såfremt A fik et godt samarbejde med den nye formand, og såfremt han lavede et strategioplæg, bestyrelsen kunne tiltræde.

A var ikke en del af ledelsen selv om referaterne af bestyrelsesmøderne den 11. og 19. oktober giver et andet indtryk. Han deltog i bestyrelsesmøderne, fordi han var involveret i de væsentligste aktiviteter, men han var omfattet af konsulentaftalen. A refererede direkte til bestyrelsesformanden, som derved fik en vis instruktionsbeføjelse over ham, da G1 betalte en høj pris for ham.

Han ved ikke, om A havde et kontor eller et skrivebord et sted hos G1, men det var ikke på direktionsgangen, da LL havde overtaget As kontor. A forhandlede salget og holdt utallige møder, hvoraf nogle må havde fundet sted hos G1. A havde skrevet bestemmelsen om bil, pc og mobiltelefon ind i aftalen, og han gik ikke ind i den detalje, da A præsenterede kontraktudkastet. Han har ikke tidligere været med til at stille sådanne goder til rådighed for en ekstern konsulent, men han har heller ikke tidligere været med til at hyre en tidligere direktør som konsulent.

Procedure

H1 ApS har til støtte for den principale påstand gjort gældende, at anpartsselskabet er rette indkomstmodtager for indtægter modtaget i 2000 i henhold til begge konsulentaftaler indgået med G1, ligesom anpartsselskabet er rette kontraktspart. H1 ApS har henvist til, at det i praksis er anerkendt, at konsulentvirksomhed kan drives i selskabsform som en enkeltmandsvirksomhed, således at selskabet er rette indkomstmodtager.

H1 ApS har videre anført blandt andet, at A på grund af interne forhold i G1, som meddelt i pressemeddelelsen af 16. december 1998, fratrådte sin stilling som økonomidirektør i februar 1999, i hvilken forbindelse han blev fritstillet og afregistreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. A genoptog sin tidligere konsulentvirksomhed. I maj 1999 rettede ledelsen i G1 henvendelse til A for at få bistand til salg af dele af selskabet, hvorefter der den 29. august 1999 blev indgået en konsulentaftale for perioden 1. august - 30. november 1999. Den 27. marts 2000 blev der indgået en konsulentaftale for perioden 1. januar - 30. april 2000.

Opgaverne for G1 i de to konsulentperioder var indholdsmæssigt afgrænset til at omfatte henholdsvis assistance i forbindelse med frasalg af forretningsaktivitet og reorganisation af mulig tilbageværende forretningsaktivitet henholdsvis assistance til fremadrettet at udfinde nye mulige forretningsområder for G1.

Opgaverne i henhold til begge konsulentaftaler var således ikke på nogen måde sammenlignelige med de opgaver, der almindeligvis varetages af et selskabs økonomidirektør, eller som A hovedsageligt havde varetaget i sin stilling som økonomidirektør i G1, hvilket understreges af, at G1 i forbindelse med As fratræden ansatte en ny direktør til at erstatte A på posten som økonomidirektør. Det fremgår af konsulentaftalerne, at A skulle rapportere over for bestyrelsens formand og koordinere sin bistand med den administrerende direktør.

A var således hverken formelt eller i praksis underlagt bestyrelsesformandens eller nogen anden i G1s - instruktionsbeføjelse, bortset fra hvad der følger af, at G1 var H1 ApS' klient. Det forhold, at A efterfølgende blev ansat som direktør i G1, kan ikke influere på hans status som ekstern rådgiver i perioden før ansættelsen.

Vederlaget for konsulentydelserne var aftalt til et fast salær, som udbetaltes i månedlige rater til H1 ApS efter faktura, med tillæg af moms og uden indeholdelse af A-skat m.v. Dertil kommer, at der ikke efter udløbet af As ansættelsesforhold ved udgangen af juli 1999 blev anvist løn til A, ligesom han ikke var omfattet af G1s pensionsoverførsler.

Det er naturligt, at konsulentaftalerne blev underskrevet af A, da han var den eneste tegningsberetigede i anpartsselskabet. Hertil kommer, at det af aftalerne fremgår, at faktureringen af vederlag skulle foretages af anpartsselskabet, ligesom det var anpartsselskabet, der efter konsulentperiodens udløb havde ret til at købe bil m.v.

H1 ApS har til støtte for den subsidiære påstand gjort gældende, at selskabet er rette indkomstmodtager for indtægter modtaget i 2000 i henhold til konsulentaftalen indgået med G1 i 2000, ligesom anpartsselskabet er rette kontraktspart i aftalerne.

H1 ApS har i den forbindelse henvist til det vedrørende det principale anbringende anførte og har herudover blandt andet anført, at anpartsselskabet i den anden konsulentperiode ikke arbejdede på eksklusiv basis for G1 og således havde en mere selvstændig stilling. Opgaverne i den anden konsulentperiode adskilte sig fra de opgaver, A havde under sin ansættelse hos G1, ligesom vederlaget var af en helt anden størrelse end den løn, A oppebar under ansættelsen.

Skatteministeriet har gjort gældende, at vederlaget for indkomståret 2000 er vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold og derfor skal beskattes som lønindkomst hos A, der har udført arbejdet, jf. statsskattelovens § 4.

Skatteministeriet har i den forbindelse blandt andet anført, at As arbejde for G1 udgjorde et kontinuerligt forløb, da A efter opsigelsesperioden i al væsentlighed fortsatte med samme opgaver som før periodens udløb.

I december 1999 blev A bedt om at formulere og vurdere fremtidsplaner for G1, hvilket i henhold til konsulentaftalen af 27. marts 2000 skulle udføres i perioden 1. januar - 30. april 2000. Opgaven var en generel ledelsesopgave, hvortil kommer, at A den 28. februar 2000 blev indstillet som ny direktør og den 14. april 2000 blev ansat som administrerende direktør og valgt til medlem af bestyrelsen.

A havde i perioden rådighed over samme bil og telefon, som under sin ansættelse som økonomidirektør, repræsenterede sig udadtil med titel som ansat i G1 samt var underlagt bestyrelsesformandens instruktionsbeføjelse og G1s virksomhedspolitik. Endvidere svarede vederlaget stort set til As hidtidige løn som faste månedlige beløb og ikke som vederlag for udførte arbejdsopgaver, hvortil kommer, at G1 godtgjorde udgifter forbundet med arbejdets udførelse, således at der ikke var nogen risiko forbundet hermed.

Skatteministeriet har videre gjort gældende, at det var A, der som kontraktspart havde ret til vederlaget, og at H1 ApS ikke var part i konsulentaftalerne, men blot var den, der skulle fakturere arbejdet. Det forhold, at A før sin ansættelse hos G1 drev konsulentvirksomhed, fører ikke til, at H1 ApS var kontraktspart i henholdt til aftalerne med G1.

Rettens begrundelse og resultat

To dommere, M. Stassen og Steen Mejer Hansen, udtaler

Som fastslået i Højesterets dom, gengivet i UfR 1996.1027, skal den skatteretlige sondring mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende ske efter de kriterier, som er angivet i pkt. B.3.1.1 i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven.

Af konsulentaftalen af 29. august 1999 fremgår, at A i perioden 1. august - 30. november 1999 skulle bistå G1 med at afvikle forretningsaktiviteter og reorganisere eventuelle tilbageværende aktiviteter. Som vederlag for dette arbejde skulle der betales månedlige vederlag på 135.000 kr.

Af konsulentaftalen af 27. marts 2000 fremgår blandt andet, at A i perioden 1. januar- 30. marts 2000 skulle søge nye forretningsaktiviteter for G1, og at der for dette arbejde skulle betales et månedligt vederlag på 75.000 kr.

Af aftalerne fremgår videre blandt andet, at A ville repræsentere selskabet som "Senior Vice President", at han skulle rapportere til bestyrelsesformanden, at han havde fri rådighed over bil m.v., at han ville få dækket rejseudgifter m.v., og at han var underlagt G1s virksomhedspolitik.

Det fremgår endvidere af A egen forklaring, at han under hele forløbet beholdt rådigheden over samme bil m.v., og at han fra ophøret af ansættelsen ved udgangen af juli 1999 til ansættelsen den 15. april 2000 i det alt væsentlige kun oppebar indtægter fra G1.

Herefter, efter As tilknytning til G1 både før og efter kontraktperioderne og under henvisning til, at kontrakterne efter deres ordlyd blev indgået med A, mens selskabet alene havde til opgave at fakturere mv., finder vi, at det arbejde, A udførte i henhold til konsulentaftalerne, skattemæssigt må anses som udført af ham som lønmodtager. Vi stemmer derfor for at tage Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

En dommer, Jonas Christoffersen (kst.), udtaler

As fratræden af sin stilling som økonomidirektør blev registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og meddelt offentligheden af G1. Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at A efter sin fratræden som økonomidirektør genoptog sin konsulentvirksomhed og var i kontakt med og arbejdede for andre hvervgivere end G1, ligesom det målægges til grund, at G1 først i maj 1999 rettede henvendelse til A om udførelsen af en konkret opgave.

Aftalerne dateret 29. august 1999 og 27. marts 2000 var efter deres ordlyd konsulentaftaler ("Consultant Agreement"), der ikke omfattede normale ansættelsesretlige bestemmelser om f.eks. opsigelsesvarsel, løn under sygdom, ferie, pension etc., ligesom konsulentvederlagene var tillagt moms og blev udbetalt uden indeholdelse af A-skat. A havde efter sin fratræden ikke ret til at bevare personalegoderne efter opsigelsesperiodens udløb, men af praktiske årsager, der ikke har betydning for karakteren af kontaktsforholdet, undlod han at tilbagegive goderne. G1 havde efter forklaringerne ingen almindelig ansættelsesretlig instruktionsbeføjelse med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse m.v., ligesom A ikke længere havde noget almindeligt ledelsesansvar og refererede til bestyrelsesformanden. As arbejdsopgaver som økonomidirektør var langt mere omfattende end den opgave, der skulle udføres under konsulentaftalen af 29. august 1999, ligesom opdraget i medfør af konsulentaftalen af 27. marts 2000 efter forklaringerne afveg fra As opgaver som økonomidirektør.

Jeg finder derfor efter en samlet vurdering, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for imod konsulentaftalernes angivelse som er støttet af de afgivne forklaringer, at fastslå, at vederlaget for As bistand - i perioden august 1999 til oktober 1999 med at sælge G1s aktiviteter og i perioden januar 2000 til april 2000 med at udarbejde et strategioplæg civilretligt eller skattemæssigt havde karakter af løn oppebåret i et ansættelsesforhold mellem A og G1.

Jeg finder desuden, at der ikke er tilstrækkeligt bevismæssigt grundlag for at fastslå, at H1 ApS ikke var rette modtager af vederlaget i medfør af konsulentaftalerne. Det har formodningen imod sig, at A, der inden sin ansættelse i G1 havde omdannet sin konsulentvirksomhed og udøvet den i H1 ApS' regi, skulle indgå en konsulentaftale uden om H1 ApS. Det fremgår ikke entydigt af de skriftlige bekræftelser af konsulentaftalerne, at H1 ApS var kontraktpart, men det må efter PVs forklaring lægges til grund, at det på tidspunktet for indgåelsen af konsulentaftalerne stod klart for G1, at A ville udføre konsulentopgaven via H1 ApS, hvilket PV accepterede, og hvilket bekræftes af konsulentaftalernes bestemmelser om, at vederlaget med tillæg af moms skulle betales til H1 ApS. Når enkeltmandsvirksomhed udøves i selskabsform, vil den pågældende i sagens natur udføre konsulentopgaven, hvorimod selskabet vil varetage administrative funktioner.

Jeg stemmer derfor for at tage H1 ApS principale påstand til følge.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

H1 ApS skal betale sagens omkostninger, der omfatter udgifter til advokatbistand og fastsættes som nedenfor bestemt.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

H1 ApS skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 25.000 kr.