Dokumentets metadata

Negativ saldoværdi på driftsmiddelkonto . virksomhedsophør eller delsalg

Som følge af virksomhedsophør blev et selskabs indkomst forhøjet med negativ saldoværdi vedrørende driftsmidler samt for indkomståret 2000 tilbageførsel af negativ saldoværdi vedrørende driftsmidler. Selskabets virksomhed med udvikling, produktion og salg af metalemballage var ophørt ved overdragelsen af 18. maj 1998. Denne aktivitet måtte anses som en særskilt virksomhed, og samtlige driftsmidler - med undtagelse af den af skattemyndighederne nævnte bil -var tilknyttet denne virksomhed. Der var bl.a. lagt vægt på, at aktiviteten var solgt uafhængigt af selskabets øvrige aktiviteter. Det forhold, at selskabet fortsat havde enkelte driftsmidler i besiddelse havde hverken betydning for vurderingen af, om virksomheden var ophørt eller vurderingen af, om der var tale om én eller flere virksomheder.

A A/S klager for indkomståret 1999 over, at de stedlige skattemyndigheder har forhøjet selskabets indkomst med negativ saldoværdi vedrørende driftsmidler, 6.780.468 kr., samt for indkomståret 2000 over, at negativ saldoværdi vedrørende driftsmidler, 6.380.468 kr., er tilbageført. Det fremgår af sagens oplysninger, at B er eneaktionær i det klagende selskab. Det fremgår videre af sagens oplysninger, at selskabet den 2. juni 1998 har ændret navn fra C A/S til A A/S, samt at selskabet har afhændet sin hovedaktivitet, produktion og salg af blikemballage, pr. 1. juni 1998 til D A/S.

Det fremgår af overdragelsesaftalen af 18. maj 1998, at køber overtager selskabets hidtil drevne virksomhed indenfor udvikling, produktion og salg af metalemballage samt nærmere specificerede aktiver ejet af E A/S, men anvendt af selskabet til drift af virksomheden. Det fremgår videre af overdragelsesaftalen, at alt det til virksomheden hørende driftsinventar, driftsmateriel og løsøre af enhver art, hvad enten det befinder sig i virksomheden eller ej og hvad enten det indgår i driften eller ej bortset fra firmabil indkøbt til F, herunder løsøregenstande, der som led i virksomhedens sædvanlige drift er i tredjemands besiddelse. Driftsmidler og driftsmateriel m.v. overtages af køber for 8.500.000 kr., heraf 50.000 kr. for edb-udstyr. Det fremgår videre af overdragelsesaftalen, at køber overtager de til virksomheden hørende ejendomme, varelager, råvarer, halvfabrikata, ordrebeholdning, navnet ”C”, varemærker og forretningskendetegn, goodwill og medarbejdere. Herudover er det anført, at selvom et aktiv eller en rettighed, der tilhører sælger, ikke udtrykkeligt er opregnet, skal aktivet eller rettigheden alligevel anses for overtaget af køber uden særskilt vederlag, hvis aktivet eller rettigheden hidtil har været anvendt som led i virksomhedens drift. Det fremgår videre af overdragelsesaftalen, at det klagende selskab og B forpligter sig i tre år fra overtagelsesdagen til ikke direkte eller indirekte at arbejde for, deltage i eller at have interesser i nogen form for virksomhed indenfor udvikling, produktion og salg af metalemballage i Danmark, Sverige og Norge.

Det er oplyst, at selskabet inden salget i 1998 har indgået aftale om køb af produktionsudstyr i Bulgarien, og at dette produktionsudstyr ifølge indgået køberet er solgt til D A/S i regnskabsåret 1998/1999.

Selskabets indkomstår 1999 udgør perioden 1. oktober 1998 til 30. september 1999.

Selskabet har ved selvangivelsen for indkomståret 1999 opgjort en negativ saldoværdi vedrørende driftsmidler. Den negative saldo er videreført til indkomståret 2000, hvor der hverken har været tilgang eller afgang på saldoen. Saldoen er herefter indtægtsført i indkomståret 2000.

Told- og skatteregionen har ved den påklagede afgørelse forhøjet selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 1999 med 6.660.468 kr. og nedsat selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 med 6.464.468 kr. Afgørelsen er begrundet med, at selskabet skal indtægtsføre den negative driftsmiddelsaldo i indkomståret 1999, idet virksomheden må anses for ophørt i indkomståret 1998 og de sidste driftsmidler er solgt i indkomståret 1999, jf. afskrivningslovens § 9, stk. 1. Der er ved afgørelsen henvist til, at selskabet har skiftet navn til A A/S, hvilket indicerer, at der er tale om et holdingselskab og ikke et ”aktivt” produktions- eller salgsselskab, og at der rent faktisk er tale om et holdingselskab, der ejer 100 % af aktierne i G ApS. G ApS ejer en udlejningsejendom. Der er videre henvist til, at selskabet har skiftet adresse til en landbrugsejendom ejet af hovedaktionærens hustru, hvor hovedaktionæren har boet fra den 25. september 1999, og at selskabet i årene 1999 og 2000 ikke har haft indtægter eller udgifter til udvikling, produktion og salg af specialmaskiner, produktionsanlæg m.v., samt at selskabet i årene 1999 og 2000 alene har haft lønudgifter til hovedaktionæren og diverse kontorpersonale. Lønnen til hovedaktionæren har alene bestået i fri bil og telefon. Der er videre henvist til, at den aktivitet, der har foregået i selskabet i 1999, primært har været afholdt med henblik på at få afhændet driftsmidler hidrørende fra den solgte virksomhed (ifølge salgsaftale). Der er videre henvist til, at selskabet har drevet én virksomhed. Hele denne virksomhed er afhændet/ophørt i 1998/99. Det indtil afhændelsen af virksomheden eventuelle udførte konsulentarbejde er anset for at være en integreret del af selskabets øvrige virksomhed. Det konsulentarbejde, der er udført efter afhændelsen af virksomheden er anset for start af ny virksomhed. Denne aktivitet er dog af uvæsentligt omfang i såvel 1999 som 2000.

Vedrørende de to stanselinier til produktion af ”mellemvarer” er der ved afgørelsen henvist til, at disse maskiner vedrører selskabets nu afhændede aktivitet. Maskinerne har ikke været anvendt af selskabet, men har henstået på lager beregnet på salg, og maskinerne fremgår ikke af selskabets regnskab for 1999, hverken under driftsmidler eller som varelager. Der er videre henvist til, at udvikling, produktion og salg af specialmaskiner samt diverse værktøjer vil være omfattet af konkurrenceklausulen. Der har ikke været ansatte til at udføre dette arbejde, ligesom der ikke har været lokaler til rådighed for en sådan produktion.

Told- og skatteregionen har godkendt, at der foretages fradrag for afskrivninger på en bil anskaffet af selskabet i indkomståret 1999. Bilen er anset for at indgå i selskabets nye virksomhed. Told- og Skatteregionen har herefter opgjort driftsmiddelsaldoen således:

Selskabets repræsentant har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst nedsættes med 6.660.468 kr. for indkomståret 1999 og forhøjes med 6.464.468 kr. for indkomståret 2000. Repræsentanten har til støtte herfor anført, at den negative driftsmiddelsaldo ikke skal indtægtsføres i 1999 men først i 2000. Da aktiviteten i selskabet, udover den frasolgte del, også har omfattet udvikling, produktion og salg af specialmaskiner samt diverse værktøj, er hele aktiviteten i selskabet ikke ophørt i 1999. Repræsentanten har desuden anført, at selskabet herudover har fungeret som konsulent i forbindelse med andres opbygning af og investering i maskiner, og at denne del af virksomheden blev drevet som en integreret del af selskabets samlede virksomhed indtil frasalget. Repræsentanten har yderligere anført, at virksomheden både udadtil og indadtil har virket som én samlet virksomhed. I forbindelse med forhandlingerne om salget viste det sig, at køber ikke var interesseret i at overtage den resterende del af virksomheden, hvorfor denne ikke indgik i overdragelsen. Efter salget var følgende driftsmidler tilbage i selskabet:

2 stanselinier til fremstilling af bund og låg til dåser bestående af:

2 stansemaskiner

2 sakse

2 curlemaskiner / karruseller

2 compoundmaskiner

2 tørretårne

1 lukkemaskine

1 truck

1 kran

1 mobiltelefon

1 Mercedes personbil

Repræsentanten har videre anført, at konkurrenceklausulen ikke var til hinder for, at selskabet kunne fortsætte sin virksomhed i den øvrige verden, eller kunne fortsætte med at udvikle, producere og sælge specialmaskiner samt diverse værktøjer. Repræsentanten har videre anført, at det i 1999 og tiden derefter var hovedaktionærens hensigt, at der fortsat skulle være aktivitet i selskabet i form af udvikling og salg af produktionsudstyr. Stanselinierne er og har altid været til salg, og der har været flere forespørgsler herom. Hovedaktionæren har desuden gennem alle årene ”puslet” med udvikling af maskiner/maskindele.

Landsskatteretten skal udtale:

Det følger af afskrivningslovens § 9, stk. 1, at i det indkomstår, hvori en virksomhed sælges eller i øvrigt ophører (ophørsåret), kan der ikke afskrives eller straksafskrives på udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler. Fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ophørsåret og opgøres som forskellen mellem på den ene side salgssummen for de i ophørsåret solgte driftsmidler, herunder salgssummen for straksafskrevne driftsmidler, og på den anden side saldoværdien ved ophørsårets begyndelse med tillæg af beløb, der i ophørsåret er anvendt til nyanskaffelser, jf. afskrivningslovens § 9, stk. 1. Såfremt saldoværdien ved ophørsårets udgang er positiv og der fortsat er driftsmidler, der ikke er solgt, videreføres den positive saldo for efterfølgende indkomstår. Salgssummen for driftsmidler, der sælges efter ophørsåret, fradrages i saldoværdien, jf. afskrivningslovens § 9, stk. 2. Sælges der herudover driftsmidler efter ophørsåret, medregnes salgssummen fuldt ud i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget finder sted, jf. afskrivningslovens § 9, stk. 5.

Landsskatteretten finder, at selskabets virksomhed med udvikling, produktion og salg af metalemballage er ophørt ved overdragelsen af 18. maj 1998.

Landsskatteretten finder endvidere, at denne aktivitet må anses for en særskilt virksomhed, samt at samtlige driftsmidler – med undtagelse af den af skattemyndighederne nævnte bil – må anses at være tilknyttet denne virksomhed. Der er herved blandt andet henset til, at aktiviteten er solgt uafhængigt af selskabets øvrige aktiviteter. Landsskatteretten bemærker, at det forhold, at selskabet fortsat har enkelte driftsmidler i besiddelse hverken har betydning for vurderingen af, om virksomheden er ophørt eller vurderingen af, om der er tale om én eller flere virksomheder.

Da driftsmiddelsaldoen bliver negativ i indkomståret 1999, finder Landsskatteretten, at driftsmiddelsaldoen skal indtægtsføres i indkomståret 1999, jf. afskrivningslovens § 9, stk. 1 og 5. Den påklagede afgørelse stadfæstes.