Dokumentets metadata

Driftsmiddelsaldo - successiv afhændelse

Den i Ligningsvejledningen omtalte regel, hvorefter en ophørt virksomhed kan bringe driftsmiddelsaldoen til fradrag i det senere indkomstår, hvori det sidste driftsmiddel er solgt eller destrueret, må efter reglens baggrund i den dagældende afskrivningslov og sammenhængen med almindelige principper for indkomstopgørelser og tabsfradrag forudsætte en forretningsmæssig begrundelse for den successive afhændelse.

Parter

H1 A/S
(advokat Michael H. Steffensen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 2. afdeling den 31. marts 2000.

Afsagt af højesteretsdommere

Hermann, Marie-Louise Andreasen, Per Sørensen, Jørgen Nørgaard og Børge Dahl.

Appellanten, H1 A/S, har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Der er til brug for Højesteret afgivet supplerende forklaring og en række nye forklaringer.

Den dagældende afskrivningslov, lovbekendtgørelse nr. 920 af 2. december 1993, indeholdt bl.a. følgende bestemmelse:

"§ 6. Afhændes, afstås eller opgives en virksomhed, kan der ikke for det indkomstår, hvori afhændelsen, afståelsen eller ophøret finder sted (ophørsåret), afskrives på driftsmidler af den i dette afsnit nævnte art. Bestemmelserne i § 3, stk. 1, 2 og 7, finder ej heller anvendelse for ophørsåret. Overstiger salgssummerne for de i ophørsåret afhændede driftsmidler saldoværdien ved ophørsårets begyndelse med tillæg af beløb, der i ophørsåret er anvendt til nyanskaffelser, forholdes der med hensyn til forskelsbeløbet i overensstemmelse med reglerne i lov om særlig indkomstskat m.v. Hvis saldoen ved ophørsårets begyndelse er negativ, udgør den særlige indkomst det beløb, hvormed salgssummerne med tillæg af et positivt beløb lig den negative saldo overstiger udgifterne til nyanskaffelser i ophørsåret.

...

Stk. 3. Såfremt salgssummerne i de i stk. 1 nævnte tilfælde er mindre end saldoværdien ved ophørsårets begyndelse med tillæg af beløb, der i ophørsårets løb er anvendt til nyanskaffelser, forholdes der med hensyn til fradrag af forskelsbeløbet i overensstemmelse med reglerne i lov om særlig indkomstskat m. v. Det samme gælder, hvis salgssummerne med tillæg af et til en eventuel negativ saldo ved ophørsårets begyndelse svarende positivt beløb er mindre end udgifterne til nyanskaffelser i ophørsåret."

Af Ligningsvejledning 1994 fremgår det i afsnit E.I.3.1.5 under overskriften "Successiv afhændelse" s. 460 f - i overensstemmelse med, hvad der har været anført uændret i en lang årrække, jf. bl.a. Ligningsvejledningen 1981 s. 762 (under L 6.2.1.6):

"Et særligt spørgsmål opstår, hvor en erhvervsdrivende ophører med sin virksomhed, men kun sælger en del af driftsmidlerne i ophørsåret og resten i det eller de efterfølgende år.

Hvis salgssummen i ophørsåret overstiger saldoværdien, beregnes der særlig indkomstskat af avancen i ophørsåret opgjort efter reglerne i AL § 6. Saldoværdien er herefter 0, og efterfølgende salgssummer beskattes efter reglerne i lovens § 5 (negativ saldo) som personlig indkomst, lsr. 1971.130.

Hvis salgssummen er mindre end saldoværdien, fratrækkes salgssummen i saldoværdien, og saldoen videreføres. I efterfølgende år fratrækkes salgssummerne ligeledes, og eventuelle negative saldoværdier beskattes som personlig indkomst efterhånden som de opstår.

Der kan ikke foretages afskrivning på driftsmidlerne i ophørsåret eller de efterfølgende år.

Når det sidste driftsmiddel er solgt eller destrueret, og saldoværdien efter fradrag af salgssummerne mv. fortsat er positiv, kan et til saldoen svarende beløb fratrækkes som tab, jf. VLD af 8. december 1981 (skd.63.372)" [UfR 1982 s. 884V] .

Højesterets bemærkninger

Overdragelsen i 1994 af HX Administration A/S' betydelige kontraktportefølje til G1 ApS for 2,4 mio. kr. omfattede ikke lejekontrakt nr. 200383 vedrørende et TV og en video med en statusværdi på knap 5.000 kr. Denne udeholdelse beroede alene på den opfattelse, at saldoen på driftsmiddelkontoen - uanset ordlyden af § 6, stk. 3, i den dagældende afskrivningslov - efter det om successiv afhændelse i ligningsvejledningen gennem mange år anførte ville kunne bringes til fradrag som tab i senere indtægter fra anden virksomhed blot ved at tilrettelægge afhændelsen af driftsmidlerne således, at afhændelsen af et enkelt driftsmiddel blev udskudt til et senere indkomstår.

H1 A/S har i overensstemmelse hermed anført, at det grundspørgsmål, som i denne sag foreligger for Højesteret til besvarelse, er, om et selskab kan støtte ret på regler om successiv afhændelse af driftsmidler - som disse er angivet i ligningsvejledningen - i forbindelse med en afhændelse, som selskabet har gjort successiv udelukkende for at anvende disse regler. Det er således uomtvistet, at udeholdelsen af kontrakt nr. 200383 ikke var baseret på sædvanlige forretningsmæssige overvejelser. Der ses da heller ikke at foreligge nogen forretningsmæssig begrundelse for, at HX Administration A/S - hverken som underskudsselskab eller som selskab med indlagt ny aktivitet - skulle beholde en enkelt lejekontrakt.

Højesteret finder, at den i ligningsvejledningen omtalte regel, hvorefter en ophørt virksomhed kan bringe driftsmiddelsaldoen til fradrag i det senere indkomstår, hvori det sidste driftsmiddel er solgt eller destrueret, efter reglens baggrund i den dagældende afskrivningslov og sammenhæng med almindelige principper for indkomstopgørelse og tabsfradrag må forudsætte en forretningsmæssig begrundelse for den successive afhændelse. Da en sådan som nævnt ikke har foreligget i denne sag, tiltræder Højesteret, at H1 A/S ikke har været berettiget til at bringe driftsmiddelsaldoen til fradrag som sket.

Højesteret stadfæster herefter dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal appellanten, H1 A/S, betale 40.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.