Dokumentets metadata

Vederlag for danserinder i natklub - A- eller B-indkomst

Et selskabs vederlag til danserinder i en natklub blev anset for A-indkomst.

Klagen skyldes, at selskabet A beskæftiger danserinder der anses at udføre personligt arbejde i tjenesteforhold som er A-indkomst i henhold til kildeskattelovens § 43, stk. 1. Selskabet er derfor pålagt at indeholde A-skat samt AM- og SP-bidrag i fremtidige udbetalinger.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse.

Sagens oplysninger

ToldSkat har i anledning af den indgivne klage til Landsskatteretten udtalt følgende:

"Det er ToldSkats opfattelse, at danserinderne ikke selv tilrettelægger deres arbejde, idet der foreligger vagtplaner mv.

Hvad angår om danserinderne selv afholder udgifter til musik har ToldSkat i forbindelse med kontrolbesøg i B ApS 17 natten mellem den 5. og 6. juni 2004 interviewet selskabets Disc Jockey, der oplyste til ToldSkat, at han afregnede med A ApS og ikke med den enkelte danserinde.

ToldSkat har ikke talt med A ApS' Disc Jockey, men har vurderet at forholdene er de samme som i B ApS, idet selskaberne er ejet af C og D.

Vedrørende udgifter til kostume mv. henvises til sagsfremstilling af 7. juni 2005.

Med hensyn til om danserindernes salg af champagne er at anse som et accessorium til danserindernes afvikling af deres show, henvises til sagsfremstilling af 7. juni 2005.

Danserinderne har endvidere over for ToldSkat i forbindelse med kontrolbesøg i selskabet natten mellem den 5. juni og 6. juni 2004 oplyst, at de var ansatte i selskabet, jf. interviewskemaer.

ToldSkat har vurderet at selskabets danserinder, jf. Personskattelovens punkt. 3.1.1.1 (cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994), ikke driver selvstændig virksomhed, men er at betragte som lønmodtagere.

Danserinderne står derfor i et tjenesteforhold til den natklub, hvori de er beskæftigede, og der foreligger vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold. Der er dermed tale om A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Udlændingestyrelsen

ToldSkat skal endvidere gøre opmærksom på, at Udlændingestyrelsen har en klar definition af kunstnerisk virksomhed:

I skrivelse til X Politi fra september 2004 skriver Udlændingestyrelsen "For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt de omtalte dansere kan være omfattet af fritagelsesreglen i udlændingebekendtgørelsens § 33, stk. 2, nr. 2 (artister m.v.), skal styrelsen bemærke, at dette som udgangspunkt ikke vil være tilfældet, idet der kun vil kunne være tale om fritagelse, såfremt der som anført i bestemmelsen er tale om en væsentlig kunstnerisk begivenhed og artisten har større betydning herfor (plakatbærende).

ToldSkat har ikke i afgørelsen refereret til denne definition, men mener, at skrivelsen fra Udlændingestyrelsen skal med i bedømmelsen af, hvorvidt danserne er selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtagere, og hvorvidt der er tale om kunstnerisk virksomhed i skattemæssig henseende.

Afslutning

Afslutningsvis skal der gøres opmærksom på, at i afgørelse af 7. juni 2005, er der en fejl. Der er skrevet følgende: "den 5. juni og 6. juni 2005 for at undersøge om selskabet er korrekt registreret". Der skulle være skrevet " den 5. juni og 6. juni 2004". Endvidere er der fejl i sagsfremstilling af samme dato, hvor der er skrevet følgende: " natten mellem den 5. juni og 6. juni 2005 blev antruffet en person ved navn". Der skulle være skrevet" den 5. juni og 6. juni 2004".

ToldSkat har dog vurderet, at dette ikke har nogen betydning og derfor ikke fremsendt ny afgørelse til selskabet."

Repræsentanten er i anledning af ToldSkats udtalelse fremkommet med følgende bemærkninger:

Som anført i vores klage til Landsskatteretten af den 2. september 2005 drejer nærværende sag sig i alt sin enkelthed om, hvorvidt natklubbens danserinder er at anse som selvstændigt erhvervsdrivende eller om de står i et tjenesteforhold til natklubben.

ToldSkat er ved skrivelse af den 7. oktober 2005 fremkommet med en række bemærkninger til støtte for, at danserinderne står i et tjenesteforhold til den natklub, hvori de er beskæftigede, og at der dermed foreligger vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Umiddelbart nedenfor følger advokatfirmaets bemærkninger til de enkelte forhold, som ToldSkat fremhæver:

1. Tilrettelæggelse af arbejdet

ToldSkat anfører i deres skrivelse af den 7. oktober 2005, at det er deres opfattelse, at danserinderne ikke selv tilrettelægger deres arbejde, idet der foreligger vagtplaner m.v.

Hertil skal bemærkes, at den til enhver tid foreliggende vagtplan er udarbejdet af danserinderne selv, og herefter nedskrevet af natklubben, der herefter har et overblik over, hvor mange dansere der er til rådighed den pågældende måned. Danserinderne kommer og går, som det passer dem efter den vagtplan, som de selv har udarbejdet, og det kan i den forbindelse oplyses, at der ikke er noget til hinder for, at der kommer andre piger, end dem der er anført på vagtplanen. Der er altså mulighed for at sende substitutter.

2. Vedrørende musik til danseshowene

For så vidt angår afholdelse af udgifter til musik kan det oplyses, at danserinderne selv afholder disse udgifter, idet de selv medbringer deres musik til deres danseshows. Danserinderne afleverer således deres cd'er til natklubbens discjockey forinden de går på scenen for at udføre deres show. Til sammenligning kan der henvises til konkurrencer i skøjteløb, hvor hver skøjteløber også har sin egen musik, som der er indøvet et nummer til på forhånd. Det samme er tilfældet for danserindernes vedkommende, idet de ligeledes har indøvet et danseshow til musik, som de selv har samplet.

3. Udgifter til kostumer m.v.

ToldSkat henviser i deres skrivelse af den 7. oktober 2005 til sagsfremstilling af den 7. juni 2005, hvor det anføres, at danserinderne ikke selv afholder udgifter til kostumer m.v., og derfor ikke løber en økonomisk risiko.

Hertil skal bemærkes, at pigerne selv får syet deres kostumer enten her i Danmark eller i udlandet. De afholder således selv udgifterne til fremstilling af deres kostumer, rekvisitter m.v. Det skal i den forbindelse for god ordens skyld bemærkes, at udgifterne til kostumer, rekvisitter m.v. sædvanligvis ligger i størrelsesordenen kr. 10.000 - 15.000, idet danserinderne ikke blot optræder letpåklædte i bikinier m.v., men derimod ofte via kostumerne forsøger at fortælle en "historie".

4. Danserindernes salg af champagne

Som anført i Advokatfirmaets klager af den 2. september 2005 gøres det gældende, at danserindernes salg af champagne er at anse som et accessorium til danserindernes afvikling af deres shows. Der skal i den forbindelse henvises til den af Told- og Skatteregionen tidligere trufne afgørelse vedrørende spørgsmålet om A- eller B-indkomst i forhold til danserinderne. Kopi af Told- og Skatteregionens afgørelse af den 6. december 1999 vedlægges som et bilag til nærværende skrivelse. Det skal i den forbindelse for god ordens skyld oplyses, at der ikke er sket ændringer i forholdet mellem natklubben og danserinderne siden denne afgørelse blev truffet tilbage i december 1999.

5. Udlændingestyrelsens definition af kunstnerisk virksomhed

ToldSkat anfører i deres skrivelser af den 7. oktober 2005, at Udlændingestyrelsens definition af kunstnerisk virksomhed bør inddrages ved den skatteretlige bedømmelse af, hvorvidt der er tale om selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtagere.

Heroverfor gøres det gældende, at vurderingen af hvorvidt der i skattemæssig henseende foreligger selvstændig erhvervsmæssig virksomhed eller ansættelse i et tjenesteforhold udelukkende beror på en skatteretlig vurdering af de faktiske forhold i den konkrete sag.

I den forbindelse kan der eksempelvis henvises til afgørelsen refereret i TfS 1998.294 V, hvor Landsretten fik lejlighed til at tage stilling til betydningen af, at en aktivitet i henhold til miljølovgivningen og hundeloven - der også anvender termen "erhvervsmæssig" - blev anset for at være erhvervsmæssig. I den pågældende sag var situationen den, at en skatteyder drev hundekennel, hundepension og produktion af slagtekaniner. I henhold til miljølovgivningen og hundeloven var skatteyderens virksomhed blevet anset som erhvervsmæssig, hvilket skatteyderen mente burde tillægges betydning i relation til den skatteretlige bedømmelse af, om den af skatteyderen drevne aktivitet var erhvervsmæssig. Vestre Landsret udtalte imidlertid følgende:

"Det bemærkes herved, at det er uden betydning for den skatteretlige vurdering, at virksomheden i forhold til kravene efter miljøbeskyttelsesloven og hundeloven er betegnet som erhvervsmæssig..."

At den pågældende virksomhed således i forhold til anden lovgivning er kvalificeret som erhvervsmæssig, er således ikke ensbetydende med, at dette ligeledes er tilfældet i forhold til den skatteretlige bedømmelse. Det kan således konstateres, at der hver gang må foretages en selvstændig skatteretlig bedømmelse af, om der er tale om selvstændig erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende. I relation til nærværende sag gøres det således gældende, at Udlændingestyrelsens definition af kunstnerisk virksomhed ikke kan tillægges betydning ved den skatteretlige vurdering af, hvorvidt danserinderne er at anse som selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtagere.

Sammenfattende gøres det gældende, at danserinderne i skattemæssig henseende er at anse som selvstændigt erhvervsdrivende. Der må i den forbindelse særligt henses til at de pågældende natklubber ikke har en almindelig adgang til at fastsætte konkrete instrukser for arbejdets udførelse, idet danserinderne selv tilrettelægger deres shows. Endvidere må der henses til, at danserinderne selv afholder udgifterne forbundet med arbejdets udførelse, hvilket vil sige udgifter til henholdsvis kostumer, rekvisitter m.v. samt musik til danseshowet.

Endelig må der endvidere henses til, at danserinderne ikke anses for lønmodtagere ved praktisering af eksempelvis ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring og lov om arbejdsskadeforsikring.

Told Skats afgørelse

I brev af 7/6 2005 er selskabet meddelt følgende afgørelse:

"ToldSkat meddelte selskabet i brev af 11. april 2005, at ToldSkat vurderer, at natklubbens danserinder, jfr. Personskattelovens punkt 3.1.1.1 (cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994), ikke driver selvstændig virksomhed, men er at betragte som lønmodtagere.

Danserinderne står derfor i et tjenesteforhold til den natklub, hvori de er beskæftigede, og at der foreligger vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold.

Der er dermed tale om A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1.

ToldSkat var på uanmeldt kontrolbesøg i selskabet natten mellem den 5. juni og 6. juni 2005 [skal rettelig være 2004] for at undersøge om selskabet er korrekt registreret, samt grundlaget for selskabets afregning af skatte - herunder antallet af ansatte.

I forbindelse med ToldSkats kontrolbesøg i selskabet blev det konstateret, at selskabet anvender showdansere, som selskabet har hyret via et agentnet, der har tilknytning til denne branche i Europa.

I forbindelse med kontrolbesøget blev der foretaget interview af samtlig personale, størstedelen af danserinderne oplyste overfor ToldSkat, at de var ansatte og fik udbetalt løn.

ToldSkat pålægger derfor selskabet, at indeholde A-skat samt AM¬og SP-bidrag i fremtidige udbetalinger.

Det skal anføres, at såfremt skattekort ikke foreligger, skal der jf. kildeskattelovens § 48, stk. 7, ske indeholdelse af A-skat med 60 %.

Det skal hermed bemærkes, at daværende Told- og Skatteregions afgørelse af 6. december 1999, ikke længere er gældende.

Selskabets advokat ønskede et møde med ToldSkat. Mødet blev afholdt den 19. maj 2005."

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten gør gældende, at danserinderne driver selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor selskabet ikke kan pålægges at indeholde A-skat samt AM- og SP-bidrag i fremtidige udbetalinger.

Der er anført følgende i klagen til Landsskatteretten:

"Vi skal hermed på vegne af ovennævnte klient påklage den af ToldSkat afsagte afgørelse af den 7. juni 2005 vedrørende pålæg om indeholdelse af A-skat samt AM- og SP-bidrag i fremtidige udbetalinger til natklubben A ApS' danserinder.

Nærværende sag drejer sig om, hvorvidt natklubbens danserinder driver selvstændig virksomhed eller om de er at anse som lønmodtagere. ToldSkat har ved deres afgørelse af den 7. juni 2005 fastslået, at danserinderne ikke driver selvstændig virksomhed, men derimod står i et tjenesteforhold til den natklub, hvori de er beskæftiget. Som følge heraf har ToldSkat pålagt selskabet at indeholde A-skat samt arbejdsmarkedsbidrag i fremtidige udbetalinger.

Påstand

Der nedlægges påstand om, at ToldSkat tilpligtes at anerkende, at selskabet ikke skal indeholde A-skat samt AM- og SP-bidrag i fremtidige udbetalinger til danserinderne, idet disse er at anse som selvstændigt erhvervsdrivende i skattemæssig henseende.

Sagsfremstilling

Der henvises foreløbig til den af ToldSkat udarbejdede sagsfremstilling dateret den 7. juni 2005.

Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende,

at natklubbens danserinder driver selvstændig erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende,

- idet danserinderne selv tilrettelægger deres arbejde i form af danseshows uden instruktion fra hvervgiveren og

- idet danserinderne selv afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet - kostume, makeup, musik m.v. og

- idet danserindernes salg af champagne er at anse som et accessorium til danserindernes afvikling af deres show.

Sammenfattende gøres det således på vegne af ovennævnte klient gældende, at danserinderne driver selvstændig erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende, hvorfor selskabet ikke kan pålægges at indeholde A-skat samt AM- og SP-bidrag i fremtidige udbetalinger. Det skal i den forbindelse for god ordens skyld oplyses, at sagen tidligere har været undersøgt af Told- og Skatteregion som ved afgørelse af den 6. december 1999 fastslog, at udbetalingerne til danserinderne er B-indkomst. Ved nærværende afgørelse fastslog Told- og Skatteregionen således, at danserinderne må anses for værende artister, og at der derfor ikke foreligger et tjenesteforhold."

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ifølge kildeskattelovens § 43, stk. 1, betragtes som A-indkomst enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1, 1. pkt.

Sondringen mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende vedrører reglerne om, hvorvidt en indkomst er A-indkomst eller B-indkomst, og er primært et spørgsmål om hvordan skatten opkræves.

Cirkulære nr. 129 af 4/7 1994 til personskatteloven, punkt 3.1.1.1. - 3.1.1.5., redegør for, hvorledes afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende foretages.

Cirkulærets pkt. 3.1.1.1. og 3.1.1.2. indeholder kriterier som der ved vurderingen af, om der er tale om tjenesteforhold eller selvstændig erhvervsvirksomhed kan lægges vægt på.

Det understreges i cirkulærets afsnit 3.1.1.3, at ingen af de enkelte kriterier, der taler for enten tjenesteforhold eller selvstændig erhvervsvirksomhed, i sig selv er afgørende, og de anførte kriterier har ikke lige stor vægt i alle situationer. Det er således en samlet bedømmelse af alle omstændighederne ved aflønningsforholdet, der skal tages hensyn til.

På grundlag af de foreliggende oplysninger kan der jf. kriterierne i cirkulære nr. 129 af 4/7 1994 til personskatteloven, pkt. 3.1.1.1. og 3.1.1.2., lægges vægt på følgende forhold ved afgrænsningen af danserindernes erhvervsmæssige aktiviteter:

• Repræsenterer natklubben
• Opfatter selv arbejdet som et ansættelsesforhold
• Har et tæt samarbejde med natklubbens øvrige ansatte
• Tilstedeværelsen anses betragtelig for natklubbens eksistensgrundlag
• Natklubben fører tilsyn og kontrol (ansættelseskontrakt/ vagtliste etc.)
• Arbejdstid fastsættes af natklubben.
• Udbetaling af "løn" for danseshows og provision for champagnesalg mv. omfattes af kildeskattelovens § 43, stk. 1
• Påtager sig ikke en selvstændig økonomisk risiko
• Indkomsten oppebæres fast fra én bestemt, nemlig natklubben
• Beskæftigelsen udføres ikke i egne lokaler
• Udsteder ikke faktura og er ikke momsregistreret

På det foreliggende grundlag anser Retten efter en samlet bedømmelse, at der foreligger et tjenesteforhold, og dermed at natklubbens vederlag til danserinderne er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1.

De af repræsentanten anførte forhold mv. anses sammenfattende ikke at kunne føre til et andet resultat.

Landsskatteretten finder herefter, at det er med rette, at ToldSkat har pålagt klageren fremover at indeholde A-skat samt AM- og SP-bidrag i fremtidige udbetalinger.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.