Dokumentets metadata

Rette indkomstmodtager - rette fradragshaver

Det sagsøgende selskab drev virksomhed med salg af kopi- og printmateriel, og havde hovedkontor i .... I forbindelse med at det sagsøgende selskab overvejede at gå ind på markedet omkring ..., blev der lejet lokaler i ..., men lejeaftalen blev indgået i søsterselskabets navn under stiftelse. Det sagsøgende selskab forklarede senere, at man dog afstod fra at placere driften i søsterselskabet, idet leverandørerne ikke ville godkende dette. Det var herefter spørgsmålet i sagen, om de udgifter, der i et vist omfang kunne henføres til adressen i ..., vedrørte det sagsøgende selskab eller søsterselskabet.Det sagsøgende selskab ønskede således at foretage fradrag for udgifter på kr. 12.148,- vedrørende telefon- og telefaxudgifter samt foretage fradrag for udgifter på kr. 60.992,- vedrørende husleje-, varme- og eludgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Herudover var det til prøvelse, om et beløb på i alt 100.000,- udbetalt af en leverandør vedrørte det sagsøgende selskab eller søsterselskabet. Endelig skulle det afklares, om driftsmidler for i alt kr. 44.179,- skulle indgå på det sagsøgende selskabs saldo for driftsmidler, eller om aktiverne vedrørte søsterselskabet.Landsretten udtalte, at idet lejeaftalen blev indgået af søsterselskabet, var søsterselskabet også den retligt berettigede og forpligtede i henhold til aftalen, og der var heroverfor ikke anført omstændigheder, der kunne begrunde, at det sagsøgende selskab skulle være rette aftalepart, og dermed berettiget til fradrag for udgifterne til husleje, varme og el. Tilsvarende gjaldt for udgifterne til telefon og telefax, hvor også søsterselskabet var anført som aftalepart. Ligeledes skulle driftsmidlerne, der blev leveret på adressen i ..., henføres til søsterselskabet. Indtægten på kr. 100.000,- ydet som kompensation for etableringsomkostninger og som markedsføringstilskud i forbindelse med nedlæggelse af aktiviteten i Næstved, måtte ligeledes anses for skattepligtig indtægt hos søsterselskabet. Som følge heraf gav landsretten ministeriet medhold i den nedlagte frifindelsespåstand.

Parter

H1 A/S
(advokat Steffen Schleimann)

mod

Skatteministeriet
(advokat Andreas Medom Madsen)

Afsagt af landsdommerne

John Mosegaard, Finn Morten Andersen og Christian Lundblad (kst.)

Ved stævning modtaget den 21. marts 2005 har sagsøgeren, H1 A/S, indbragt Landsskatterettens kendelse af 23. december 2004, og for landsretten nedlagt følgende påstande:

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøger for indkomståret 2000 har skattemæssigt fradrag for:

1. Telefon- og telefaxudgifter med 12.148 kr.,
2. husleje, varme og el med 60.992 kr., såvel som sagsøgte tilpligtes at anerkende,
3. at sagsøger er rette indkomstmodtager af tilskud på 100.000 kr.,
4. at indkøbte driftsmidler med 44.179 kr. skal indgå på sagsøgers saldo for driftsmidler.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Landsskatteretten har i sagen den 23. december 2004 truffet følgende afgørelse:

"...

Klagen vedrører fradrag for udgifter, som selskabet har afholdt over for et andet koncernselskab.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtig indkomst

Skattemyndigheden har ikke godkendt fradrag for telefon- og telefaxudgifter med 12.148 kr.

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens afgørelse.

Skattemyndigheden har ikke godkendt fradrag for husleje, varme og eludgifter med 60.992 kr.

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens afgørelse.

Skattemyndigheden har ikke anset selskabet for rette indkomstmodtager af tilskud fra G1, hvorfor selskabets indkomst nedsættes med 100.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens afgørelse.

Skattemyndigheden finder, at selskabets indkomst skal forhøjes med 125.000 kr. vedrørende tilskud fra H2 ApS.

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens afgørelse.

Skattemyndigheden anerkender ikke, at købte driftsmidler i form af udgifter til G2 på 14.000 kr. og udgift til G3 på 30.179 kr. vedrører aktiviteten i selskabet, hvorfor tilgang til selskabets saldo for driftsmidler ikke anerkendes.

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens afgørelse.

Sagens oplysninger

A og B er hovedaktionærer i H4 Holding ApS, der 100 % ejer kapitalen i både H2 ApS og H1 A/S. Koncernen driver virksomhed med kontormaskiner.

H1 A/S (herefter benævnt selskabet) blev i år 2000 omdannet fra et ApS til et A/S ved udvidelse af kapitalen.

H2 ApS blev stiftet den 1. april 2000. Der har ikke været aktivitet i selskabet i indkomståret 2000. Det fremgår af årsregnskabet for indkomståret 2000, at der forventes opstart af egentlig aktivitet i 2001.

Husleje, varme og el

Selskabet har fratrukket husleje, varme og eludgifter med 60.992 kr. vedrørende lejemålet ....

Lejemålet ... er indgået mellem H2 ApS under stiftelse og G4 A/S.

Lejemålet blev påbegyndt den 1. april 2000, og der betales en leje på 6.300 kr. pr. måned. Endvidere skal lejer selv stå for betaling af el og varme.

Skattemyndighedens afgørelse

Udgifter vedrørende lejemålet ... anses for at vedrøre udgifter afholdt for selskabet H2 ApS. Udgiften anses at være selskabets drift for uvedkommende og dermed ikke fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Selskabets påstand og argumenter

Repræsentanten har fremsat påstand om, at udgiften på 60.992 kr. godkendes fradragsberettiget, idet udgiften vedrører selskabets indkomst.

Selskabets aktiviteter har hele perioden omfattet aktivitet på ... med en afdeling i ....

Ved en fejltagelse blev selskabet H2 ApS stiftet for at indeholde aktiviteten vedrørende afdelingen i .... Selskabets hovedleverandør ville ikke acceptere dette, hvorfor der ikke var behov for, at H2 ApS kom til at omfatte afdelingen i .... Selskabet H2 ApS ændrede herefter navn til H3 A/S. Dette selskab omfattede andre aktiviteter end salg af kontormaskiner.

Selskabet er anført som modtager af de omhandlende fakturaer. Det er alene den omstændighed, at udgiften vedrører aktiviteten på ..., der medfører, at skattemyndigheden anser H2 ApS for rette indkomstmodtager.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privat udgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Selskabet H2 ApS har indgået lejekontrakt med G4 vedrørende leje af ejendommen ... Husleje, varme og eludgifter vedrørende lejemålet ... er således selskabets indkomstopgørelse uvedkommende, hvorfor udgifterne ikke godkendes fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Telefon og Telefax

Selskabet har afholdt 12.148 kr. til telefon- og telefaxudgifter vedrørende Lejemålet ....

Udgiften kan opgøres således

Skattemyndighedens afgørelse

Udgiften vedrørende Lejemålet ... anses for at vedrøre udgifter afholdt for selskabet H2 ApS. Udgiften anses således for at være selskabets drift uvedkommende og dermed ikke fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Selskabets påstand og argumenter

Repræsentanten har fremsat påstand om, at udgiften på 12.148 kr. godkendes fradragsberettiget, idet udgiften vedrører selskabets indkomst.

Selskabets aktiviteter har hele perioden omfattet aktivitet på ... med en afdeling i .... Ved en fejltagelse blev selskabet H2 ApS stiftet for at indeholde aktiviteten vedrørende afdelingen i ....

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privat udgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Selskabet H2 ApS har indgået lejekontrakt med G4 vedrørende leje af ejendommen ... De af selskabet afholdte telefon- og telefaxudgifter vedrørende Lejemålet ... findes derfor at være selskabets indkomstopgørelse uvedkommende, hvorfor udgifterne ikke er fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Tilskud fra G1

Selskabet har indtægtsført tilskud fra G1 på henholdsvis 25.000 kr. og 75.000 kr.

Indtægten er modtaget til dækning af etableringsomkostninger samt markedsføringstilskud vedrørende H2 ApS.

Ifølge fakturaerne af 28. april 2000 og 28. juni 2000 er der tale om følgende tilskud:

Skattemyndighedens afgørelse

Tilskud fra G1 til dækning af etableringsomkostninger samt markedsføring vedrørende aktiviteten i ... anses for skattepligtig hos H2 ApS.

Selskabet anses således ikke for rette indkomstmodtager af indkomsten fra G1. Selskabets indkomst nedsættes derfor med 100.000 kr. (25.000 kr. + 75.000 kr.).

Indkomsten er indgået i selskabet, hvorfor beløbet anses for at være et skattepligtigt tilskud fra H2 ApS. Selskabets indkomst forhøjes derfor med 125.000 kr. (31.250 kr. + 93.750 kr.).

Selskabets påstand og argumentation

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at selskabet er rette indkomstmodtager af indtægten fra G1.

Selskabets aktiviteter har hele perioden omfattet aktiviteten på ... med en afdeling i .... Ved en fejltagelse blev selskabet H2 ApS stiftet for at indeholde aktiviteten vedrørende afdelingen i ....

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Indkomst, der efter statsskatteloven § 4 skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal henføres til beskatning hos den, der har oppebåret indkomsten.

På baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger findes det at måtte lægges til grund, at indtægten fra G1 vedrører etableringen af H2 ApS.

Selskabet er således ikke rette indkomstmodtager af indtægten fra G1. Selskabets indkomst findes derfor at skulle nedsættes med 100.000 kr. Endvidere anses beløbet for at være et skattepligtigt tilskud fra H2 ApS, hvorfor selskabets indkomst forhøjes med 125.000 kr.

Afgørelsen stadfæstes hermed.

Afskrivning på driftsmidler

Selskabet har medregnet følgende udgifter som tilgang på driftsmidler

Begge fakturaer er udstedt til selskabet, men selskabet har i kontospecifikationerne anført, at udgifterne vedrører afdelingen i ....

Skattemyndighedens afgørelse

Udgifterne til G2 og G3 er afholdt for selskabet H2 ApS, og dermed selskabets indkomstopgørelse uvedkommende. Tilgang på driftsmidlerne skal derfor nedsættes med 14.000 kr. og 30.179 kr.

Selskabets påstand og argumenter

Anskaffelsen af driftsmidler på 44.179 kr. vedrører aktiviteten i selskabet, hvorfor anskaffelserne må anses for afskrivningsberettiget i selskabet, hvorfor de skal tillægges selskabets saldo for driftsmidler.

Driftsmidlerne er korrekt aktiveret og afskrevet ved opgørelsen af indkomsten for selskabet, som er den rette ejer af aktiviteten i afdelingen i ....

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det lægges til grund, at de omhandlende udgifter vedrører selskabet H2 ApS. Udgifterne er derfor selskabets indkomstopgørelse uvedkommende. Afgørelsen stadfæstes herefter på dette punkt.

..."

Forklaringer

Sagsøgers direktør, A, har forklaret, at H1 A/S (sagsøger) blev stiftet i 1997 som et anpartsselskab og i foråret 2000 omdannet til et aktieselskab. Sagsøger driver virksomhed med salg og service af kontormaskiner af mærket .... Sagsøger har 8 ansatte, og dækker hovedsagelig .... I 1999 havde sagsøger fremgang med salg af kopimaskiner i ..., og det blev i ejerkredsen overvejet, om en selvstændig afdeling i ... skulle etableres. Sagsøger foretog salg og service også til kunder i ... fra sagsøgers adresse i .... En udvidelse af markedet i ... forudsatte en lokal repræsentation, hvorfra kundekontakt kunne foregå. I foråret 2000 så sagsøger på lejemål i ... med plads til både kundemøder og teknikere. Det var vanskeligt at finde velegnede lejemål. Lokaler i lejemålet ... fandt A svarede til behovene for en afdeling i .... Efter blandt andet råd fra revisor, blev H2 ApS stiftet for at begrænse risikoen ved opstart i .... Lejekontrakten blev underskrevet af selskabet under stiftelse og det blev efterfølgende stiftet. Der blev ikke ansat nogen i H2 ApS, og driften heraf forestod sagsøgers personale, herunder bogføring og tilmelding af telefon, telefax, varme, el m.v. To medarbejdere, en leder ved navn JP og en sælger blev af sagsøger overflyttet til at varetage aktiviteterne på ... fra kontoret i .... Sagsøgers største samarbejdspartner, G1 Danmark A/S, der har agenturet for ... i Danmark, ville imidlertid ikke indgå aftale med det nystiftede anpartsselskab. Det blev derfor allerede i april 2000 besluttet ikke at anvende det ny selskab som ramme for aktiviteterne i .... Også revisor frarådede konstruktionen, da det kunne medføre goodwill-beskatning ved overførsel af de eksisterende kunder i ... fra sagsøger til det ny anpartsselskab. Ved en fejl blev det imidlertid ikke rettet overfor udlejer eller leverandørerne til lejemålet i ..., at sagsøger forestod aktiviteterne. Lejemålet i ... blev efter istandsættelsen taget i brug 3-5 uger efter overtagelsen den 1. april 2000. I forbindelse med opstarten modtog sagsøger fra G1 et markedsføringstilskud på 25.000 kr. Det viste sig dog efter kort tid, at G1s forhandlere i blandt andet ... og ... var meget utilfredse med åbningen af kontoret i .... I juni 2000 blev han kaldt til møde hos G1. Det blev aftalt, at G1 skulle betale 75.000 kr. til dækning af udgifterne ved etablering af kontoret, mod at dette blev lukket. Han kan ikke med sikkerhed oplyse, hvornår lejemålet i ... blev opsagt og aktiviteterne ophørte. Inventaret til kontoret i ... blev efter fakturaerne fra G3 indkøbt 1. juni 2000. H2 ApS har ikke haft ansatte eller indtægter fra aktiviteterne i .... Selskabet skiftede i 2001 navn til H3 ApS og blev anvendt som ramme for opstart af salg af kopimaskiner af mærket .... Efter et par år gik selskabet konkurs med et tab for sagsøger på 2-3 mill. kr.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande, jf. påstandsdokument af 23. august 2006, gjort gældende, at sagsøger har drevet afdelingen i .... Det er derfor med rette, at indtægter og bogføring fra aktiviteterne i ... er sket hos sagsøger. Medarbejderne ved kontoret i ... var alle ansat hos sagsøger. Da udgiften er afholdt i sagsøgerens interesse, bør sagsøgeren også have fradraget. Der har ingen aktiviteter været i 2000 i søsterselskabet H2 ApS, og der er ikke bogført posteringer for selskabet i 2000. Det er en tilfældighed, at H2 ApS står som lejer af lokalerne i ..., og det er en tilfældighed, at dette ikke efterfølgende blev berigtiget.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand, jf. påstandsdokument af 23. august 2006, gjort gældende, at udgifterne vedrørende husleje, varme og el for lokalerne i ... ikke kan fradrages af sagsøger, da det er søsterselskabet, H2 ApS, der er lejer af lokalerne efter lejekontrakten. Tilsvarende gælder for udgifterne til telefon og telefax for lejemålet i .... Tilskuddene fra G1 Danmark A/S vedrører aktiviteterne i ..., og disse skal skattemæssigt indtægtsføres hos H2 ApS. Sagsøger har ikke afskrivninger for udgifterne til kontormøbler m.v. leveret til lokalerne i ..., da H2 ApS står som lejer af disse lokaler.

Sagsøgte har endvidere gjort gældende, at uanset rettens vurdering af, hvilket selskab, der anses for ansvarlig for aktiviteterne i ..., har sagsøger ikke fradragsret for telefon- og telefaxudgifterne og afskrivningsret for driftsmidlerne, idet der ikke er tale om udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indtægten.

Sagsøger har anført, at dette sidste anbringende er et nyt anbringende, som ikke kan gøres gældende, da det først er fremkommet under domsforhandlingen. Sagsøgte har henvist til, at anbringendet fremgår af påstandsdokumentet og er et hovedanbringende i svarskriftet.

Landsrettens afgørelse

Lejekontrakten er indgået af H2 ApS u. stiftelse. Selskabet, der herefter blev stiftet den 1. april 2000, er således den retligt berettigede og forpligtigede i henhold til aftalen. Der er ikke heroverfor anført omstændigheder, der kan begrunde, at sagsøgeren skulle være rette aftalepart og dermed berettiget til fradrag for udgifterne til husleje, varme og el. Tilsvarende gælder for udgifterne til telefon og telefax, hvor H2 ApS er anført som aftalepart.

Uanset at det efter den afgivne forklaring må lægges til grund, at H2 ApS efter etableringen kun blev anvendt som ramme for aktiviteterne i en vis kortere tid, må fakturaerne vedrørende driftsmidler, som er leveret på adressen og betalt i juni 2000, henføres til dette selskab.

Indtægten på 100.000 kr., som består af et markedsføringstilskud på 25.000 kr. og et beløb på 75.000 kr., der er ydet som kompensation for etableringsomkostninger og som markedsføringstilskud i forbindelse med nedlæggelse af aktiviteten i ..., må ligeledes anses for skattepligtig indtægt hos H2 ApS.

Som følge heraf gives der sagsøgte medhold i den nedlagte frifindelsespåstand.

Under hensynstapen til sagens omfang og karakter samt resultatet heraf finder landsretten, at sagsøger i sagsomkostninger skal betale til sagsøgte 15.000 kr., der omfatter vederlag for materialesamling.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, H1 A/S, inden 14 dage fra denne doms afsigelse betale 15.000 kr. til sagsøgte.