Dokumentets metadata

Skattearrangement - kommanditselskaber

Et skattearrangement etableret gennem kommanditselskaber ansås for at være uden reelt indhold og påvirkede derfor ikke indkomstopgørelsen.

Klagen skyldes, at skatteankenævnet ikke har godkendt klagerens selvangivne fradrag vedrørende deltagelse i et skattearrangement etableret gennem kommanditselskaber.

Det fremgår af sagen, at klageren den 25. januar 1996 har købt 500 anparter à nominelt 50.000 kr. pr. stk. i A K/S.

Klageren har købt anparterne af B ApS for i alt 450.000 kr., svarende til 900 kr. pr. anpart for 500 anparter.

Klageren har foretaget fradrag for nettorenteudgifter på 2.421.500 kr., dvs. skattemæssigt underskud på 2.598.000 kr. minus kursgevinst på 176.500 kr., svarende til –4.843 kr. pr. anpart. Beløbet pr. anpart er fremkommet ved at fratrække andel af renteudgifter på –5.196 kr. med 353 kr. vedrørende andel af avance på obligationer.

Om A K/S er det oplyst, at selskabet ifølge dets vedtægter er stiftet på en konstituerende generalforsamling afholdt den 22. november 1995. Af vedtægterne fremgår, at selskabets bestyrelse indtil første indkaldte generalforsamling (der aldrig er afholdt) består af 2 personer udpeget af selskabets komplementar, B ApS, hvori C er eneanpartshaver. Til bestyrelsen er udpeget C som formand og D med C som direktør.

Kommanditselskabet er fordelt på i alt 2.000 anparter på hver nominelt 50.000 kr., i alt 100.000.000 kr., og B ApS har til kommanditselskabet indbetalt 900 kr. pr. anpart svarende til i alt 1.800.000 kr.

Om A K/S er oplyst i tiden fra stiftelsen den 22. november 1995 til klagerens erhvervelse af anparter heri, at selskabet den 23. november 1995 optog et lån i E Bank på 58.200.000 kr.

Om lånet er oplyst, at låneperioden er 24. november 1995 – 1. april 1996, og at renten er fastsat til 95,93 % p.a. svarende til 20.006.167 kr. for nævnte periode, hvilket beløb skulle forudbetales den 29. december 1995.

Om lånets formål er oplyst, at dette sammen med den indbetalte stamkapital på 1.800.000 kr. skulle anvendes til køb af 60.000.000 kr. 4,95 per cent Guaranteed Series B Notes udstedt af F. Noten, der er udstedt den 24. november 1995 på 120.000.000 kr., har en løbetid til den 1. april 1996. på hvilket tidspunkt der skal ske indfrielse af noten (the Maturity Date), medmindre ”the FX Rate” i tiden mellem udstedelsen af noten og indfrielsestidspunktet den 1. april 1996

”(a) is or rises above 102.38 before it is or falls below 100.38, the aggregate principal amount of the Notes shall be increased on the Maturity Date to DKr154,800,000 and all references in these Conditions (other than in Condition 4(a)) to principal amount shall be read and construed as references to such increased principal amount; or

(b) is or falls below 100.38 before it is or rises above 102.38, the aggregate principal amount of the Notes shall be reduced on the Maturity Date to DKr85,200,000 and all references in these Conditions (other than in Condition 4(a)) to principal amount shall be read and construed as references to such increased principal amount.”

Den 22. december 1995 med virkning fra den 28. december 1995 købte E Bank de omhandlede AIG Notes for 77.497.994,50 kr. svarende til kurs 129,16 af A K/S, hvorved realiseredes en kursgevinst på 17.497.994,50 kr.

Den 22. december 1995 med virkning fra den 28. december 1995 købte A K/S nominelt 58 mio. kr. skatkammerbeviser til udløb den 1. april 1996 for 57.296.919 kr. og med samme datoer købte kommanditselskabet nominelt 20 mio. kr. skatkammerbeviser til udløb den 2. januar 1996 for 19.986.674 kr.

Den 29. december 1995 solgte A K/S nominelt 20 mio. kr. skatkammerbeviser for 19.989.339 kr., hvorved en kursgevinst på 2.665 kr. blev realiseret, hvilket beløb medgik til forudbetaling af renterne på 20.006.167 kr., medens nominelt 58 mio. kr. skatkammerbeviser blev solgt til pari den 1. april 1996, hvorved en kursgevinst på 703.081 kr. blev realiseret.

Den 1. april 1996 blev lånet optaget i E Bank indfriet med 58.200.000 kr.

Det fremgår endvidere, at G K/S sideløbende med A K/S har optaget et lån i E bank på 58.200.000 kr., hvilket beløb – sammen med kommanditisternes indbetalinger til kommanditselskabet på i alt 1.800.000 kr. – er anvendt til køb af 60.000.000 kr. 4,95 per cent Guaranteed Series A Notes udstedt af F. Serie A noten og serie B noten er modsatrettede, således at gevinst på noten købt af A K/S automatisk vil medføre et tilsvarende tab på noten købt af G K/S og omvendt.

Told- og Skattestyrelsen har i april 1999 udarbejdet et notat, hvoraf fremgår:

”Finansielle skattearrangementer etableret gennem K/S selskaber i 1995.

Told- og Skattestyrelsen har i samarbejde med en række kommuner og regioner gennemgået nogle finansielle skattearrangementer, der er etableret gennem kommanditselskaber, hvor de enkelte kommanditister køber andele med tilknyttede meget højtforrentede lån (95% til 130 %), hvilket medfører store rentefradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

I det følgende skal arrangementerne kort skitseres, hvor de økonomiske konsekvenser herunder det egentlige forretningsmæssige indhold i særlig grad vil blive belyst.

Der kan tages udgangspunkt i følgende faktiske forhold:

Arrangementet er opbygget således:

Arrangementet er opbygget således:

A K/S – G K/S

AIG noten indeholder nogle vilkår (en form for væddemål), der følger en FX-rate, hvor valutaerne DKK, USD og YEN indgår.

Udviklingen mellem disse valutaer kan udløse følgende økonomiske konsekvenser:

1. Gevinst - udsteder skal indfri AIG noten til 77.400.000
2. Neutral - udsteder skal indfri til kurs 100 el. 60.000.000
3. Tab - udsteder skal indfri AIG noten til 42.600.000

De økonomiske konsekvenser og risici kan på tidspunktet for aftalernes indgåelse for de enkelte parter opgøres således:

Kommanditselskaberne

E Bank

Udsteder af AIG note (F)

Som det fremgår af ovenstående, kan det allerede på tidspunktet for aftalernes indgåelse konstateres, at kommanditselskaberne vil lide et tab, uanset ^”værdipapirerne" opnår den mest gunstige situation set fra selskabernes side, hvorfor dispositionerne savner et egentligt forretningsmæssigt grundlag.

Samtidig forekommer det utænkeligt og i hvert fald helt usædvanligt, at såvel banken som udsteder af AIG noten indgår i så spekulative og dermed risikofyldte engagementer, uden at der er foretaget afdækning til anden side, idet bemærkes, at banken alene har sikkerhed i de købte værdipapirer, og dermed i realiteten påtager sig den fulde risiko.

Denne risiko ses at være afdækket ved, at vilkårene i AIG noten er modsatrettede således, at såfremt A K/S har en gevinst på AIG noten, vil G K/S have et tilsvarende tab og omvendt.

De særlige vilkår i de købte notes blev opnået, hvorefter de samlede økonomiske konsekvenser kan opgøres således:

Kommanditselskaberne

Udstedelse af AIG note (F)

Denne faktiske forrentning skal ses i sammenhæng med pengemarkedsrenten, der i denne periode udgjorde ca. 6%.

F

Selskabet har således haft 120 mill. kr. til rådighed til en forrentning på 4,95 % med mulighed for replacering af provenuet eksempelvis i det danske obligationsmarked, hvor renten på daværende tidspunkt var betydeligt højere.

G K/S - Gældseftergivelse

Den samlede gæld til E Bank, der er opstået som følge af tabet på AIG noten, er opgjort til 34.788.731 kr.

Efter en bemærkelsesværdig kort brevveksling, der foregår i perioden 1. april 1996 til 10. maj 1996 mellem G K/S, repræsenteret af C og E Bank, eftergives den samlede gæld til banken. (bilag A1 til A8)

Gældseftergivelsen er nødvendiggjort af bankens sikkerheder, der alene omfatter de udstedte AIG notes.

Denne gældseftergivelse er derfor efter styrelsens opfattelse fastlagt på forhånd, da banken allerede på aftaletidspunktet kan opgøre sin risikoprofil, der indebærer, at der nødvendigvis skal ske gældseftergivelse enten til A K/S eller G K/S afhængig af resultatet af de udstedte AIG notes, jf. ovenstående opgørelser.

Efter gevinsten på AIG noten er konstateret, sælges noten den 28.12.95. Selskabet køber samtidig nom. 78 mio. kr. skatkammerbeviser, hvoraf nom. 20 mio. kr. sælges den 29.12.95 til brug for forudbetaling af renter på lånet optaget i E Bank i alt 20.006.167 kr.

Efter disse dispositioner er gennemført, sælges anparterne til en række investorer og resultatopgørelsen er opgjort under forudsætning af, at de nye investorer er indtrådt med virkning fra 29.12.95.

Det opgjorte resultat svarer til den forudbetalte rente periodiseret for perioden 29.12.95 til 01.04.96.

Herved er den realiserede kursavance på AIG noten "vasket af" i komplementarselskabet B ApS inden investorerne overtager andelene med det tilhørende højtforrentede lån optaget hos E Bank.

Ved denne konstruktion opnås et samlet rentefradrag i 1995 på 14.578.137 kr. fordelt på 2000 anparter svarende til 7.289 kr. pr. anpart.

I 1996 indfries skatkammerbeviserne ved udløb den 01.04.96, og provenuet anvendes til indfrielse af banklånet.

Der er for 1996 opgjort et samlet skattemæssigt overskud på 705.505 kr. svarende til 353 kr. pr. anpart. Overskuddet er i overvejende grad baseret på kursavance på skatkammerbeviserne.

Dansk skatteret bygger ikke på formalia, men derimod på realiteten i et projekt således, at der foretages en tilbundsgående vurdering af de konkrete omstændigheder. Der skal derfor i skattemæssig henseende lægges afgørende vægt på en samlet vurdering, herunder en bedømmelse af hvorvidt dispositionerne følger sædvanlige forretningsmæssige principper og markedsvilkår, og ikke blot en vurdering af enkelte elementer eller dokumenter i arrangementet.

Som det fremgår af ovenstående gennemgang af lånearrangementet mellem E Bank og A K/S, kan det allerede på tidspunktet for låneaftalens indgåelse konstateres, at investeringen vil medføre et tab uanset udfaldet heraf. Selv i tilfælde af gevinst på AIG-noten kan tabet på investeringen beregnes til mere end 1,5 mio. kr.

Dispositionerne savner således et egentligt forretningsmæssigt grundlag, og er alene begrundet i skattemæssige hensyn. Allerede på denne baggrund finder Styrelsen, at arrangementet i skattemæssig henseende kan kritiseres.

Styrelsen finder det endvidere påvist, at lånoptagelsen i E Bank og investeringen i AIG-notes indgår i et todelt aftalekompleks, der som sådan må vurderes i sin helhed.

Det må lægges til grund, at banken ved indgåelse af to parallelle låneaftaler har elimineret den økonomiske risiko ved investeringen. Bankens risiko er afdækket ved, at vilkårene i de for lånene investerede obligationer er spejlvendte, hvorefter den af A K/S opnåede gevinst på AIG-noten modsvares af et tab hos G K/S.

Renten er efter styrelsens opfattelse ikke fastsat ud fra sædvanlige markedsmæssige vilkår, der afspejler den med lånet forbundne reelle risiko for banken.

Yderligere bemærkes, at långiver alene har sikkerhed i de for lånet købte værdipapirer. Henset endvidere til kommanditselskabets økonomiske status har parterne allerede på tidspunktet for låneaftalens indgåelse kunnet forudse den indrømmede gældseftergivelse.

På dette grundlag ses der ikke at være modstridende interesser mellem parterne med hensyn til fastsættelse af renten. Derimod er der samlet set tale om en række forud fastlagte dispositioner uden reelle økonomiske risici for de implicerede parter.

Den for lånet aftalte rente på 95,93 % ses ikke ud fra en samlet vurdering at repræsentere en reel forpligtelse fastsat ud fra sædvanlige forretningsmæssige principper. Renten er alene betinget af en skattemæssig fordel for kommanditisterne i form af et rentefradrag henholdsvis et skattemæssigt underskud for komplementarselskabet, og berettiger således ikke til fradrag for kommanditisterne, jf. statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e.

Långiver har haft en samlet fortjeneste på arrangementet på 5.470.417 kr., svarende til en reel forrentning på de ydede lån på ca. 13%, hvilket skal sammenholdes med det opgjorte rentefradrag i kommanditselskabet der andrager 95,93 % eller 20.006.167 kr.

Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at der ved en samlet skattemæssig kvalificering af arrangementet kan foretages en tilsidesættelse, dels af indholdet af låneaftalerne mellem kommanditselskaberne og E Bank for så vidt angår den aftalte forrentning af lånet, dels de særlige vilkår, der indgår i AIG noten, som udløser henholdsvis tab og gevinst, hvorfor der kan ses bort fra disse forhold ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Til støtte for det ovenfor anførte resultat, herunder skattemyndighedernes adgang til at gribe korrigerende ind, kan henvises til Østre Landsrets dom af 3. april 1996, TfS 1996, 399. Landsretten nedsatte her afskrivningsgrundlaget under henvisning til, at dette baserede sig på en vilkårlig opskrivning af købesummen. Samtidig ansås det til berigtigelse af købesummen udstedte gældsbrev ikke at indebære en reel økonomisk forpligtelse, hvorefter påløbne renter og gældsbrevets pålydende gæld ikke skulle indgå i indkomst- og formueopgørelsen.

Hermed er arrangementet ikke tilsidesat i sin helhed, idet det anerkendes, at der har bestået et låneforhold mellem kommanditselskaberne og E Bank til køb af AIG notes og efterfølgende køb af skatkammerbeviser.

Renten på lånet bør herefter fastsættes under hensyn til de dagældende markedsforhold, udlånsprovenuets størrelse samt bankens sikkerheder.

Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at renten på lånet passende kan fastsættes til den rente banken rent faktisk opnår, jf. foranstående opgørelse, hvor renten er beregnet til 13 % p.a.

Herefter kan indkomstopgørelsen for A K/S for regnskabsperioden 22.11.95 til 31.12.95 opgøres således:

Avance på obligationsbeholdning:

Indkomståret 1995

Der vil ikke være konsekvensændringer for indkomståret 1996 som følge af tilsidesættelse af aftalegrundlaget, hvorfor investorerne fortsat skal medregne årets resultat, der andrager kr. 353,00 pr. anpart.”

Skatteforvaltningen har anført, at klageren først har erhvervet sin anpart pr. 25. januar 1996, men at det af gennemgangen af det af klageren indsendte materiale vedrørende investeringen fremgår, at der er tale om samme låneaftaler m.v. som for investorerne, der er indtrådt i kommanditselskabet i 1995.

Skatteforvaltningen har herefter alene godkendt fradrag for underskud i A K/S i indkomståret 1996 på 333.500 kr., hvorfor ansættelsen er forhøjet med 2.088.000 kr.:

Skatteankenævnet har anført, at det omhandlede skattearrangement allerede fra starten kan konstateres at være tabsgivende, hvorfor dispositionerne synes at savne det fornødne forretningsmæssige grundlag.

Skatteankenævnet har henvist til TfS 1994,718, TfS 1996,266 og TfS 1999,950.

Skatteankenævnet har endvidere anført, at de foretagne transaktioner ikke giver grundlag for i sin helhed at tilsidesætte låneforholdet mellem A K/S og E Bank til køb af AIG notes og efterfølgende køb af skatkammerbeviser, men ankenævnet finder, at en rentefastsættelse, der svarer til, hvad banken reelt har modtaget, er i overensstemmelse med det hævdede realitetsprincip. Uanset aftalernes civilretlige gyldighed findes dispositionerne ud fra en samlet vurdering af arrangementet ikke skattemæssigt at kunne kvalificeres som selvangivet af selskabsdeltagerne.

Skatteankenævnet har tillige anført, at som sagen foreligger oplyst, er der ikke grundlag for at tilsidesætte skatteforvaltningens (og Told- og Skattestyrelsens) vurdering af klagerens investering i A K/S.

Da der ikke er modtaget materiale, der på nogen måde imødegår det materiale, der er modtaget fra Told- og Skattestyrelsen, er dette lagt til grund for nævnets vurdering.

Klagerens advokat har påstået ansættelsen nedsat med 2.088.000 kr.

Advokaten har således gjort gældende,

At der ikke foreligger det fornødne interessefællesskab mellem kommanditselskaberne og E Bank til, at realitetsgrundsætningen kan finde anvendelse.

At vilkårene i AIG obligationen ikke kan tilsidesættes med henvisning til realitetsgrundsætningen, idet disse vilkår er udtryk for markedsvilkårene for de pågældende typer af obligationer.

At den fastsatte rente vedrørende udlån fra E Bank til kommanditselskaberne ikke kan anfægtes med henvisning til realitetsgrundsætningen, idet den høje rente er en nødvendig konsekvens af bankens risiko ved udlånet, og således afspejler markedsrenten.

At der ikke kan ske en sammenblanding af transaktionerne i kommanditselskaberne, da disse har forskellige kommanditister og komplementarer.

At klageren opfylder de grundlæggende betingelser for rentefradragsret, og at rentefradragsret ikke er betinget af, at der er tale om såkaldt erhvervsmæssig virksomhed, ligesom rentefradragsret ikke kan nægtes under henvisning til, at der er tale om et såkaldt skattearbitragetilfælde.

At det forhold, at der er tale om såkaldt skattearbitragearrangement ikke udelukker den bestående rentefradragsret, idet det er uden betydning, hvorvidt en given disposition er foretaget af skattemæssige årsager.

Advokaten har anført, at på baggrund af statens udstedelse af Bull-/Bear obligationer, H Banks udstedelse af DEM/DKK obligationer og I Banks udstedelse af CMO’er ønskede selskaberne J ApS og B ApS at indgå lignende forretninger på det finansielle marked.

Med henblik på at foretage investeringer i obligationsmarkedet etablerede J ApS G K/S, medens søsterselskabet B ApS etablerede A K/S.

Kommanditselskaberne er stiftet den 22. november 1995 med en stamkapital i selskaberne på 100.000.000 kr. fordelt på 2.000 kommanditanparter á 50.000 kr. Af stamkapitalen er der i hvert af selskaberne indbetalt i alt 1.800.000 kr. fordelt på 2.000 kommanditanparter á 900 kr.

Komplementar i G K/S er J ApS, medens B ApS er komplementar i A K/S.

K/S’erne foretog den 24. november 1995 kontant indbetaling til E Bank på 1.800.000 kr., og samtidigt blev der optaget et lån i E Bank på 58.200.000 kr. Lånet havde en rente på 95,93 %, og løbetiden var fra den 24. november 1995 til den 1. april 1996.

Den høje bankrente på lånet skyldtes den betydelige risiko, der var for banken i forbindelse med udlånet. Den fastsatte rente, som skal afdække bankens risiko på lånet, kan udregnes således:

Lånerente = pengemarkedsrente + spread til bank + omkostninger til afdækning af risiko.

K/S’erne anvendte den indbetalte kapital på 1.800.000 kr., og det opnåede lån på 58.200.000 kr., til at købe obligationer, som E Bank fik sikkerhed i.

Obligationerne var udstedt af F. Kommanditselskaberne erhvervede for hver nom. 60.000.000 kr. obligationer til kurs 100, hvor renten var på 4,95 %. Løbetiden var fra den 24. november 1995 til den 1. april 1996.

AIG obligationernes udsteder, F, er registreret i K og er datterselskab af L’s største forsikringsselskab. Det skal bemærkes, at F’s moderselskab, der garanterede obligationsudstedelsen, havde en bedre credit rating end den danske stat.

AIG obligationernes indfrielseskurs var afhængig af kursudviklingen mellem USD og YEN. Der blev udstedt et sæt af obligationer bestående af en Bull- og en Bear-obligation. Bull-obligationen ville have en indfrielseskurs over pari, såfremt YEN/USD steg og ville tilsvarende have en kurs under pari, såfremt kursen faldt. I obligationen var indlagt et loft og en bund i forhold til, henholdsvis hvor høj og hvor lav indfrielseskursen kunne være. Den maksimale indfrielseskurs var 129 og den minimale indfrielseskurs var 71.

Obligationen var etableret på en måde, hvor afhængigheden af YEN/USD var gange 29. Hvis man oplever en stigning i YEN/USD på 1 % bliver indfrielseskursen på Bull-obligationen 129, medens indfrielsen på Bear-obligationen bliver 71. Omvendt hvis der sker et fald i YEN/USD kursen på 1 %. Obligationens indfrielseskurs fastfryses til henholdsvis den maksimale eller den minimale indfrielseskurs, når/hvis dette niveau blev nået.

Afhængigt af, hvorledes udviklingen var mellem disse valutaer, kunne dette således have følgende økonomiske konsekvenser for, med hvilke beløb udsteder, F, skulle indfri AIG obligationen til:

”1. Gevinst – F indfrier obligationen til kurs 129 eller til kr. 77.400.000.

2. Neutral – F indfrier obligationen til kurs 100 eller kr. 60.000.0000.

3. Tab – F indfrier obligationen til kurs 71 eller til kr. 42.600.000.

De økonomiske konsekvenser og risici kunne på tidspunktet for aftalernes indgåelse opgøres således for de enkelte parter:

Kommanditselskaberne

E Banks økonomiske stilling:

Udsteder af AIG obligation (F).

I ovennævnte opgørelse er der ikke taget hensyn til den opnåede renteindtægt af provenuet, der blev opnået ved salg af obligationen.)”

De økonomiske konsekvenser for henholdsvis A K/S og G K/S var modsatrettede. Såfremt A K/S havde en gevinst på AIG obligationen, ville G K/S have et tilsvarende tab og omvendt.

Efter at kursen på USD/YEN den 29. december 1995 var steget til over kurs 102,38 kunne det konstateres, at indfrielseskursen på Bull-obligationerne ville udgøre 129, og indfrielseskursen på Bear-obligationerne ville udgøre 71. Dette betød, at A K/S havde en gevinst på Bull-obligationerne, medens G K/S havde et tab på Bear-obligationerne. Økonomien for de 2 kommanditselskaber kunne herefter opgøres således:

Kommanditselskaberne

G K/S´ nettogæld til E Bank, der opstod som følge af tabet på AIG obligationen, kan opgøres til 34.788.731 kr.

Efter en brevveksling i perioden 1. april 1996 – 10. maj 1996 mellem G K/S, repræsenteret af C og E Bank, eftergives kommanditselskabets gæld til banken.

Efter at A K/S den 29. december 1995 har konstateret gevinsten på AIG-obligationen, sælges denne. A K/S investerer det modtagne provenu på ca. 78 mio. kr. i for nominelt 78 mio. kr. skatkammerbeviser.

Den 29. december 1995 forudbetaler A K/S en forfalden renteudgift til E Bank på i alt 20.006.167 kr. A K/S finansierer denne rentebetaling via et delsalg af beholdningen af skatkammerbeviser.

Efter at disse dispositioner er gennemført, sælges kommanditanparterne i A K/S til fysiske personer. Klageren erhverver således ved aftale af den 25. januar 1996 500 anparter i A K/S.

For så vidt angår indkomståret 1996 selvangiver klageren en nettorenteudgift pr. anpart ved investering i A K/S på 4.843 kr. – svarende til et samlet fradrag for indkomståret 1996 på i alt 2.421.500 kr.

Skattemyndighederne har alene anerkendt en nettorenteudgift pr. anpart på 667 kr. – svarende til et samlet fradrag på 333.500 kr. for 500 anparter.

Skattemyndighederne har derfor gennemført en forhøjelse af klagerens indkomst for indkomståret 1996 med (2.421.500 kr. – 333.500 kr.) = 2.088.000 kr.

Gå til 2. del