Dokumentets metadata

Vindmølle - afskrivning på skrotbeviser og kompensationsbeløb i forbindelse med opførelse af ny vindmølle

Udgifter til anskaffelse af skrotningsbeviser samt ydelse af kompensation i forbindelse med drift af vindmølle ansås for ikke fradragsberettigede etableringsudgifter.

Sagen drejer sig om, hvorvidt udgift til anskaffelse af skrotningsbeviser er afskrivningsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Endvidere spørgsmål om udgift til kompensation kan tillægges vindmøllens anskaffelsessum og derved afskrives sammen med møllen.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtig indkomst

Skatteankenævnet har godkendt afskrivning på driftsmidler med 17,16 pct., i alt 837.977 kr.

Selvangivet med 15 pct., i alt 834.932 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Skatteankenævnet har anset udgift til ydelse af kompensation, i alt 83.334 kr., for ikke-afskrivningsberettiget.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren ejer landbrugsejendommen.

Klageren opførte i 2002, i henhold til kontrakt indgået med B A/S, en ny 850 kW vindmølle på denne ejendom. Den samlede pris for opførelsen af vindmøllen udgjorde 4.623.087 kr. ekskl. moms.

Klageren erhvervede endvidere tre skrotningsbeviser á 95 kW for i alt 680.000 kr. ekskl. moms.

Klageren har opgjort årets afskrivningsgrundlag til 5.566.216 kr., hvilket omfatter udgifterne til erhvervelse af skrotningsbeviser på i alt 680.000 kr.

Den kommunale skattemyndighed har godkendt årets afskrivningsgrundlag med 4.886.216 kr., hvilket er eksklusiv udgifterne til erhvervelse af skrotningsbeviser, i alt 680.000 kr.

Forhøjelsen af indkomsten er udlignet gennem yderligere afskrivning på inventar (afskrivningssats ændret fra 15 pct. til 17,16 pct.).

Før opførelsen af vindmøllen indgik klageren aftale om betaling af kompensation med to lodsejere, som også havde mulighed for at søge om tilladelse til opførelse af vindmøller. Kompensationerne udgjorde henholdsvis 33.333 kr. og 50.000 kr., for at lodsejerne undlod at søge om tilladelse til opførelse af vindmøller. Klageren ønskede herved at sikre sig, at han selv opnåede én af det begrænsede antal tilladelser til opførelse af nye vindmøller.

Klageren har i regnskabet aktiveret udgiften til kompensation på i alt 83.334 kr. med henblik på fradrag i senere år.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for afskrivning på skrotningsbeviser, ligesom udgiften til kompensation på i alt 83.334 kr. heller ikke er godkendt tillagt møllens anskaffelsessum.

Det fremgår af skrotningsbevisets natur, at det ikke er et fysisk aktiv. Skrotningsbeviset kommer således først til eksistens, når det fysiske driftsmiddel (den gamle vindmølle) ikke længere eksisterer, jf. bekendtgørelse nr. 187 af 16. marts 2001, § 16 forudsætningsvis. Som en konsekvens heraf vil et skrotningsbevis ikke kunne anses for et afskrivningsberettiget driftsmiddel efter afskrivningslovens §§ 1 og 2.

Udgifter til køb af et skrotningsbevis anses for en etableringsudgift, der knytter sig til selve indkomstkilden og ikke til indkomsterhvervelsen. Der vil således ikke være adgang til at foretage ordinære afskrivninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. ikke offentliggjort bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet af 22. april 2003.

Et skrotningsbevis kan ikke anses for en afskrivningsberettiget immateriel rettighed eller udbyttekontrakt af den i afskrivningslovens § 40, stk. 2 nævnte karakter, jf. ikke offentliggjort bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet af 22. april 2003.

Ydelse af kompensation er en udgift, der afholdes i forbindelse med etableringen af virksomhed med elproduktion, hvorfor udgiften anses for en etableringsomkostning. En etableringsomkostning af den pågældende art har ikke den fornødne sammenhæng med indkomsterhvervelsen. Udgiften til kompensation knytter sig således til selve indkomstkilden, hvorfor der ikke vil være adgang til at foretage ordinære afskrivninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

I modsætning til kompensation beror de i afskrivningslovens § 40, stk. 2 nævnte immaterielle rettigheder på en skabende indsats, dels benyttelse af særlige kendetegn, der individualiserer en virksomhed og dens produkter. De i forbindelse med ydelse af kompensation indgåede kontrakter kan ej heller anses for udbyttekontrakter, idet de indgåede kontrakter ikke hjemler ret til en løbende indkomst. De af klageren afholdte udgifter til kompensation kan således ikke anses for en afskrivningsberettiget immateriel rettighed eller udbyttekontrakt af den i afskrivningslovens § 40, stk. 2 nævnte karakter.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at udgiften til skrotningsbeviser kan afskrives efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Repræsentanten har videre fremsat påstand om, at de udbetalte kompensationsbeløb kan tillægges vindmøllens anskaffelsessum og derved afskrives sammen med vindmøllen.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Som udgift, der kan fradrages efter statsskattelovens regler medregnes også ordinære afskrivninger.

Afgørende for fradragsretten efter statsskattelovens regler er, at der skal foreligge en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften. Det vil sige, at formålet er at erhverve en skattepligtig indkomst.

Udgifter, der kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, skal vedrøre den løbende indkomst og kan derfor ikke være en udgift til erhvervelse af et indkomstgrundlag. Der skal således sondres mellem driftsomkostninger og etableringsudgifter.

Udgifter til skrotningsbeviser er en udgift til at sikre en indkomst, idet skrotningsbeviset giver adgang til en forhøjet afregningspris for indtil 1.200 fuldlasttimer. Når denne produktion er nået, har skrotningsbeviset ingen værdi mere. Dette er de almindelige karakteristika for en ordinær afskrivning, hvorfor der kan foretages ordinær afskrivning på udgift til erhvervelse af skrotningsbeviser efter statsskattelovens regler.

Ordinær afskrivning på udgiften til skrotningsbeviser bør ske i takt med, at skrotningsbeviserne forbruges. Således bør klageren kunne fradrage en forholdsmæssig andel af de samlede udgifter på i alt 680.000 kr. Den forholdsmæssige andel beregnes på grundlag af de faktisk producerede fuldlasttimer i det enkelte indkomstår sat i forhold til de samlede 1.200 fuldlasttimer, som skrotningsbeviserne sikrer en forhøjet afregningspris for.

Vedrørende adgangen til at foretage ordinære afskrivninger efter statsskattelovens regler og sondringen mellem driftsomkostninger og etableringsudgifter, henviser repræsentanten til Højesterets dom af 14. december 1984, hvor et skibsværft fik lov til at afskrive på udgiften til en sluse, som værftet ikke var ejer af. Det blev i dommen udtalt, at: "Efter det om slusens opførelse og værftets forpligtelser med hensyn til dens drift og eventuelle nedrivning oplyste, findes udgiften derimod at have en sådan forbindelse med sagsøgerens fremtidige indtægtserhvervelse, at sagsøgeren efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a må anses berettiget til at aktivere udgiften og afskrive den ordinært".

Afskrivning efter statsskattelovens regler forudsætter blot, at aktives slides eller mister sin værdi efter en vis tid. Disse karakteristika er netop til stede ved skrotningsbeviser, idet de mister deres værdi, når den nye vindmølle har haft en samlet produktion svarende til det antal fuldlasttimer, skrotningsbeviset omhandler.

Repræsentanten henviser videre til LV, afsnit E.A.2.1.2., hvoraf fremgår, at når og hvis en anskaffelsessum forbruges som følge af den erhvervsmæssige brug af aktivet, indtræder der et forbrug af formuen i driftens interesse, som eventuelt kan fratrækkes efter afskrivningsreglerne. Som anført forbruges skrotningsbeviserne ved den løbende indkomsterhvervelse.

Repræsentanten præciserer, at statsskattelovens regler fortsat finder anvendelse, uanset, at der fra og med 1. januar 2005 er skabt lovhjemmel i afskrivningslovens § 40A til at indrømme fradrag svarende til den værdiforringelse, som et skrotningsbevis undergår. Der har således også inden vedtagelsen af afskrivningslovens § 40A været hjemmel til at afskrive på skrotningsbeviser, ligesom der også forud for vedtagelsen af en egentlig afskrivningslov i 1957 var hjemmel til afskrivning.

Vedrørende udgiften til kompensation er det repræsentantens opfattelse, at der er tale om en udgift, som er afholdt for at sikre købet af driftsmidlet (vindmøllen). Der er således tale om en udgift, som har til formål at sikre retten til at opføre vindmøllen og dermed en udgift, der er afholdt for at sikre købet af driftsmidlet, jf. statsskattelovens § 6, litra a, subsidiært afskrivningslovens § 40, stk. 2.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ved køb af et skrotningsbevis vedrørende en vindmølle opnår erhververen under visse betingelser ret til en fremtidig økonomisk fordel i form af en forhøjet afregningspris pr. kWh, indtil der i den nye vindmølle er produceret en vis mængde elektricitet. Det fremgår af §§ 16-17 i dagældende vindmøllebekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 187 af 16. marts 2001).

Det er Landsskatterettens opfattelse, at anskaffelsen af skrotningsbeviser i forbindelse med opstillingen af en fabriksny vindmølle udelukkende eller dog i det væsentligste må anses for foretaget med henblik på at sikre en bedre indtjening fra vindmøllen i en længere ubestemt årrække.

Anskaffelsessummen må således betragtes som betaling for retten til et fremtidigt forhøjet afkast, dvs. for at sikre indkomst i en uvis årrække, og betalingen ligger derfor uden for driftsomkostningsbegrebet, der defineres som udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Om den ydede kompensation bemærker Landsskatteretten, at klagerens egen adgang til at opnå tilladelse til opsætning af en vindmølle herved blev forbedret. Udgiftsafholdelsen kan således ikke anses som led i udgiften til den fysiske opførelse og tilslutning af vindmøllen, men må, som anført af skatteankenævnet, i det hele anses for en ikke fradragsberettiget etableringsudgift. Udgiften kan herefter ikke medregnes i afskrivningsgrundlaget for vindmøllen eller fradrages ved indkomstopgørelsen, hverken med hjemmel i statsskattelovens § 6, litra a, eller afskrivningslovens § 40, stk. 2.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.