Dokumentets metadata

Periodeafgrænsning - plantning af træer - renter

Skatteyderen havde erhvervet anpart i et kommanditselskab, som skulle beplante fast ejendom med juletræer og pyntegrønt. Der var rent faktisk ikke i 1992 sket en udplantning. Spørgsmålet var, om skatteyderen i 1992 alligevel kunne få fradrag herfor.Højesteret fandt, at arbejdsydelsen i forbindelse med udplantning og genplantning af træer var en væsentlig del af, hvad en planteskole havde påtaget sig at udføre, og at arbejdsydelsen ikke var præsteret i 1992. Herefter påhvilede der ikke kommanditselskabet en endelig retlig betalingspligt i 1992, og skatteyderen kunne derfor ikke afskrive på udgifter til plantning af træer og udgifter til etablering af læhegn i indkomståret 1992.Af samme grund kunne skatteyderen ikke foretage fradrag for sin andel af udgifterne til vedligeholdelse af beplantning og læhegn af træer, idet arbejdet hverken kunne udføres eller blev udført i 1992.Skatteyderen kunne heller ikke foretage fradrag for en såkaldt renteudgift, som vedrørte tiden forud for, at han havde påtaget sig en aktuel gældsforpligtelse.(Tidligere TfS 1999, 571 Ø)

Parter

A
(advokat Lars Henriksen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 12. afdeling den 16. juni 1999.

Afsagt af højesteretsdommerne

Hornslet, Marie-Louise Andreasen, Poul Sørensen, Jørgen Nørgaard og Poul Søgaard.

Appellanten, A, har nedlagt påstand svarende til sin tidligere frifindelsespåstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse og har subsidiært gentaget sin hjemvisningspåstand.

Der er til brug for Højesteret tilvejebragt yderligere oplysninger.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Højesterets bemærkninger

Efter de foreliggende oplysninger, herunder indholdet af § 3 om "VEDERLAG FOR BEPLANTNING" i aftalen af 22. december 1992 mellem F1 Planteskole A/S og kommanditselskabet, udgjorde arbejdsydelsen i forbindelse med udplantning og genplantning af træer en væsentlig del af, hvad F1 Planteskole forpligtede sig til over for kommanditselskabet. Denne arbejdsydelse var ikke præsteret i 1992. Højesteret tiltræder herefter, at der ikke påhvilede kommanditselskabet en endelig retlig betalingsforpligtelse i 1992, og at skatteyderen derfor ikke er berettiget til at fratrække sin andel af afskrivninger på udgifter til plantning af træer og udgifter til etablering af læhegn i indkomståret 1992.

Med disse bemærkninger og af de grunde, der vedrørende de øvrige poster er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal appellanten, A, betale 25.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.