Dokumentets metadata

Tillægstold - import fra tredjeland - efteropkrævning - forventningsprincip

Et selskab, der importerede kyllingefileter, var forpligtet til at betale en tillægstold efter EU's toldtarif, uagtet at toldcentret først ved en senere indførsel blev opmærksom på, at varerne var tillægstoldpligtige og først på dette tidspunkt foretog efteropkrævning.

A A/S's klage skyldes, at toldcentret har efteropkrævet tillægstold og deraf afledt moms vedrørende tre indførsler af kyllingebrystfileter fra Thailand.

Det fremgår af sagens oplysninger, at det klagende selskab i februar 2000 påbegyndte import af fjerkræ fra tredjelande. Da toldcentret modtog fortoldning fra selskabet vedrørende godsreg.nr. X (af 16. november 2000) konstaterede toldcentret, at selskabet ikke havde angivet den tillægstold som i den angivne situation var pålagt kyllingebrystfileter fra Thailand. Tillægstolden vedrørende denne fortoldning blev opkrævet i forbindelse med ekspeditionen. Toldcentret undersøgte herefter selskabets tidligere indførsler af kyllingebrystfileter, hvilket førte til regulering af tre forudgående fortoldninger, idet disse fortoldninger heller ikke var angivet med tillægstold.

Da selskabet første gang indførte kyllingebrystfileter var toldcentret på fysisk varekontrol den 1. marts 2000, hvorved såvel varekode som toldværdi blev ændret. Ved en fejl blev der ikke opkrævet tillægstold på denne ekspedition. Ved de to efterfølgende ekspeditioner foretog toldcentret ikke fysisk kontrol. Selskabets advokat har oplyst, at selskabet udarbejdede fortoldning for disse indførsler ud fra den første fortoldning i den tro, at denne var korrekt, idet selskabet havde haft besøg af toldcentret. Advokaten har endvidere oplyst, at selskabet ved samtlige ekspeditioner har kontaktet Told & Skat telefonisk med henblik på at få oplyst de korrekte toldsatser. I forbindelse hermed har toldcentret ikke oplyst, at varerne skulle pålægges tillægstold.

Toldcentret har ved den påklagede afgørelse efteropkrævet tillægstold, jf. art. 220, stk. 1, i EF-toldkodeksen og deraf afledt moms, jf. momslovens § 12, af de tre omhandlede indførsler af kyllingebrystfileter fra Thailand. Den samlede efteropkrævning udgør i alt 152.389,75 kr.

Som begrundelse for afgørelsen har toldcentret anført, at grundlaget for det skyldige toldbeløb er De Europæiske Fællesskabers Toldtarif, der blandt andet består af "toldsatser herunder eventuelle tillægstoldsatser". Af Toldtariffen fremgår, at der skal opkræves tillægstold, såfremt cif-importprisen er lavere end den på forfaldstidspunktet angivne repræsentative pris. Tillægstoldsatsen samt den repræsentative pris fremgår begge af Toldtariffen. Tillægstold skal ikke opkræves, såfremt produkterne indføres i henhold til forordning nr. 1431/94 (L156) og forordning nr. 1256/96 (L161). Disse forordninger vedrører imidlertid forvaltning af EF-toldkontingenter, hvor der kræves licens, hvilket selskabet ikke var i besiddelse af.

Toldcentret har endvidere anført, at selskabet som importørregistreret har pligt til altid at sætte sig ind i de gældende toldregler. Desuden er det selskabets ansvar at angive varerne korrekt, herunder angive den korrekte toldsats.

Det klagende selskabs advokat har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at de omhandlede varer ikke skal pålægges tillægstold. Til støtte for påstanden har advokaten anført, at selskabet ikke tidligere har beskæftiget sig med import af fjerkræ fra tredjelande, hvorfor selskabet ikke var bekendt med de herfor gældende specielle regler. Toldcentret gennemførte fysisk varekontrol hos selskabet den 1. marts 2000, hvor der gennemførtes varekontrol m.v. for så vidt angår et parti på 24.000 kg kyllingebrystfilet. På baggrund af en fejl, begået af speditøren, der havde benyttet en forkert varekode, foretog toldcentret nogle rettelser og meddelte herefter selskabet en rettelsesangivelse. Hverken under eller efter det fysiske besøg gjorde toldcentret selskabet bekendt med, at der gjaldt særlige tillægstoldbestemmelser, ligesom toldcentret ej heller forsynede selskabet med materiale, hvoraf dette kunne udledes. Advokaten har videre anført, at salgsprisen ligger nær op ad markedsprisen, uden at der hos selskabet konstateredes en ekstraordinær merindtjening eller ekstraordinær manglende indtjening på den pågældende importerede vare. Selskabet har således afregnet i fuld god tro, og har anset det afregnede beløb som værende den endelige told, der skulle betales.

Den samme procedure, dog uden fysisk opsøgning hos selskabet, gentog sig ved de to næste leveringer af henholdsvis 24.000 kg kyllingebrystfilet og 17.000 kg kyllingebrystfilet.

Endvidere har advokaten anført, at selskabet inden hver af fortoldningerne kontaktede ToldSkat for at få oplyst den aktuelle toldsats ved import af varekode 02071410 fra Thailand. ToldSkat oplyste ikke ved nogen af disse henvendelser, at der gjaldt en tillægstold. Først ved den fjerde indførsel, den 16. november 2000, dvs. 9 måneder efter den første levering, gjorde toldcentret ved en meddelelse af 23. november 2000 selskabet opmærksom på, at der skulle opkræves tillægstold. Toldcentret kontrollerede herefter de tidligere indførsler og efteropkrævede ved brev af 24. januar 2001, dvs. ca. 1 år efter den første indførsel, tillige tillægstold vedrørende første, anden og tredje indførsel.

Advokaten har yderligere anført:

at det må være ToldSkats risiko ikke at udregne tolden rigtigt, herunder ikke at oplyse om en helt speciel told (tillægstold på varer fra Thailand),

at ToldSkat ikke har forsynet A A/S med materiale, der sætter selskabet i stand til at være opmærksom på tillægstolden,

at ToldSkat er den af parterne der er kyndig på området, og den der har begået fejl,

at A A/S har handlet i god tro,

at den af A A/S udregnede salgspris ikke indeholder nogen iøjnefaldende merindtjening, set i forbindelse med, at den salgspris A A/S udregner, ligger tæt op ad markedsprisen, hvorfor A A/S har indrettet sig på den af ToldSkat (forkert) beregnede importtold,

at A A/S beregner prisen på basis af de oplysninger, herunder om told, man er i besiddelse af, meddelt af ToldSkat,

at det for en handelsvirksomhed er nødvendigt med hurtige, klare og rigtige meldinger for ikke at lide tab,

at der er hengået knapt 1 år fra den første levering og frem til kravet på tillægstold rejses, og at der derfor ikke er reklameret rettidigt,

at en efterbetaling kræver særlige omstændigheder, som ikke forligger til gunst for ToldSkat,

at A A/S ikke kan være ansvarlig for det passerede, samt

at ToldSkat ved første, anden og tredje indførsel havde foretaget nogle rettelser for så vidt angår toldberegningen, og herved hos A A/S havde efterladt det absolutte indtryk, at dette var en individuel og færdig toldbehandling.

Endelig har advokaten henvist til de almindelige regler om ret til/krav om efterbetaling henholdsvis bortfald af sådanne krav, også for krav fra det offentlige, jf. blandt andet Bernhard Gomard, Obligationsret, 3. del, 1993, side 168-171.

Regionen har i anledning af klagen bemærket, at det er virksomheden, der har angivelses-pligten og derfor også har ansvaret for at angivelsen er udfyldt korrekt, herunder at tolden er beregnet korrekt, at toldcentret ikke har kunnet få bekræftet, at de telefonsamtaler der omtales i klagen, rent faktisk har fundet sted, at en virksomhed ikke kan støtte ret på en telefonisk oplysning/forhåndstilkendegivelse, der har et ulovmedholdeligt indhold, jf. Told- og Skattestyrelsens juridiske vejledning "Processuelle regler på ToldSkats område 2001", side 55, at toldcentret for så vidt angår anbringendet om, at der ikke er reklameret rettidigt, henviser til forældelsesreglerne i toldkodeksen art. 221, stk. 3, at ToldSkat kun foretager stikprøvevis angivelseskontrol, at toldcentret ved modtagelsen af fortoldningerne som følge heraf har kontrolleret nogle af rubrikkerne men ikke tillægstolden, samt at der for visse særlige angivelsestyper foretages fuldstændig kontrol af samtlige rubrikker i angivelsen, men tillægstold betragtes ikke som en særlig angivelsestype.

Det klagende selskabs advokat har som kommentar hertil anført, at det erkendes som et hovedprincip, at ansvaret for at en angivelse er udfyldt korrekt, herunder at tolden er beregnet korrekt, er virksomhedens. Da der imidlertid er tale om en ganske særlig told - tillægstolden - som ikke er umiddelbart tilgængelig eller forståelig - må det være virksomhedens ret efter en forespørgsel herom at indrette sig på den meddelelse, der gives fra told- og skattemyndighederne, at dette støttes på, at der i vejledningen om de processuelle regler på Told & Skats område 2001 om retsvirkningen af uformaliserede forhåndstilkendegivelser er anført, at det som udgangspunkt gælder, at hvis en borger/virksomhed efter sædvanlige bevisbyrdeprincipper kan dokumentere indholdet af en forhåndstilkendegivelse fra en kompetent myndighed, og har indrettet sig i tillid hertil, vil tilkendegivelsen være bindende for myndigheder ved en senere forvaltningsafgørelse, at der i samme afsnit i vejledningen henvises til TfS 2000.1019 LSR, at denne sag er meget lig nærværende sag, at forældelsesreglerne på denne baggrund ingen relevans har i nærværende sag, idet firmaets medarbejder, som var i forbindelse med told- og skatteregionen nøje kan gengive telefonsamtalen, at der er handlet i fuld overensstemmelse med den pågældende telefonsamtale, uden at der er grebet ind heroverfor, før der er hengået endog et stort antal måneder, at det må være den modtagende regions risiko ikke at kontrollere eller ikke at have kontrolleret toldangivelsen rigtigt, samt at hele sagsforløbet viser, at klageren nøje har fulgt de anvisninger ToldSkat har givet, og straks da man blev gjort opmærksom herpå for så vidt angår de efterfølgende ordrer, har indrettet sig på tillægstoldens eksistens.

Landsskatteretten finder, at den omstændighed, at toldcentret ikke har oplyst selskabet om, at de pågældende varer var pålagt tillægstold, ikke bevirker, at selskabet kan støtte ret på, at der ikke skal ske efteropkrævning, jf. art. 220, stk. 1, i EF-toldkodeksen, af den i Toldtariffen udtrykkeligt fastsatte tillægstold. Retten finder herved, at det i overensstemmelse med EF-domstolens praksis må påhvile det klagende selskab som importør at have kendskab til indholdet af Toldtariffens bestemmelser. Selskabet kan derfor allerede af denne grund ikke støtte ret på undtagelsesbestemmelsen i art. 220, stk. 2 b), i EF-toldkodeksen. Der henvises herved blandt andet til Retten i Første Instans' dom af 5. juni 1996 i sag T-75/95. Retten finder herefter, at toldcentret med rette har efteropkrævet tillægstold, jf. art. 220, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, i EF-toldkodeksen, jf. Toldtariffen, af de omhandlede tre indførsler, samt har efteropkrævet deraf afledt moms, jf. momslovens § 12, jf. § 27, stk. 2, 1. pkt. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.