Dokumentets metadata

Dokumentets dato:05-10-2001
Offentliggjort:12-12-2001
SKM-nr:SKM2001.619.VLR
Journalnr.:11. afdeling, B-2553-99
Referencer.:Toldloven
Dokumenttype:Dom

Agents råderet og hæftelsesforhold - toldloven - cigaretafgift

Landsretten fastslog, at et her i landet værende selskab, som var agent for og optrådte på vegne af et lettisk rederi hæftede for tobaksafgifter og importmoms hvilende på cigaretter, der under transport fra Bilbao i Spanien til Riga i Letland var opladet på Århus Containerterminal, hvorfra de blev stjålet.Hæftelsen fulgte af toldlovens § 39, stk. 1, nr. 3, idet agenten overfor toldmyndighederne havde udøvet en sådan rådighed over cigaretterne, at agenten i toldlovens forstand måtte anses at have rådet over varerne, således som anført i toldlovens § 39, stk. 1, nr. 3.

Parter:

Chr. Jensen Befragtnings- og Skibsagentur A/S
(advokat Henrik Thal Jantzen)

mod

Skatteministeriet Told- og Skattestyrelsen
(Kammeradvokaten ved advokat Tom Holsøe).

Afsagt af landsdommerne

Thrane, Hanne Kildal og John Lundum

Denne sag vedrører spørgsmålet om sagsøgeren, Chr. Jensen Befragtnings- og Skibsagentur A/S, som linieagent for F1 Company hæfter for tobaksafgifter og importmoms hvilende på cigaretter, der under transport fra Bilbao i Spanien til Riga i Letland var opladet på Århus Containerterminal, hvorfra de blev stjålet.

Den 3. juni 1996 tilskrev Told og Skat, Region Århus, sagsøgeren, Chr. Jensen Befragtnings- og Skibsagentur A/S, således:

"Tyveri fra cigaretforsendelse til Rusland

Selskabet modtog den 22. maj 1996 seks containere indeholdende 51. mio uberigtigede cigaretter fra m/s MF, Bill of Lading nr. BIL-07, med henblik på videreforsendelse til Rusland.

Cigaretterne er i fri omsætning i Fællesskabet, toldmæssig status T2.

Ved en toldmæssig undersøgelse af containerne den 22. maj 1996, klokken 1000, blev indholdet forefundet som anført i Bill of Lading, bortset fra en mindre manko på 400 stk cigaretter. Containerne indeholdt således ved ankomsten her til landet i alt 50.999.600 stk uberigtigede cigaretter.

Selskabet modtog i forbindelse med kontrollens afslutning direktiver for, hvorledes containerne skulle henstilles og opbevares natten over til den 23 maj 1996.

Ved en ny toldmæssig undersøgelse og optælling af indholdet den 23 maj 1996, klokken 0830, er det imidlertid konstateret, at told- og skatteregionens direktiver for henstilling og opbevaring af omhandlede containere natten over til den 23 maj 1996 ikke har været fulgt, og at to af containerne har været brudt op, hvorunder i alt 440.000 stk uberigtigede cigaretter er fjernet.

Nationale afgifter for nævnte 440.000 stk uberigtigede cigaretter udgør 397.707 kr 20 øre i tobaksafgift og 123.208 kr 80 øre i moms, tilsammen 520.916 kr 00 øre, jf. toldlovens § 39, stk. 1.

Af de stjålne cigaretter er 5.800 stk til et afgiftsbeløb på 5.242 kr 50 øre i tobaksafgift og 1.624 kr 10 øre i moms, tilsammen 6.866 kr 60 øre, senere tilvejebragt af Århus Politi og foreløbig tilbageholdt som bevismiddel.

I denne anledning afkræves selskabet med hjemmel i toldlovens § 39, stk. 1, pkt 4, andet punktum, afgiftsbeløbet på 392.464 kr 70 øre i tobaksafgift og 121.584 kr 70 øre i moms, tilsammen 514.049 kr 40 øre for de ikke-tilvejebragte 434.200 stk cigaretter. Det forudsættes herved, at de tilvejebragte 5.800 stk uberigtigede cigaretter til sin tid udleveres til selskabet for udførsel.

Beløbet er straks forfalden til betaling, og bedes indbetalt hertil inden 5 hverdage fra denne skrivelses dato ved anvendelse af vedlagte giroindbetalingskort ...."

Efter at sagsøgerens daværende advokat havde tilskrevet regionen og anmodet om en uddybning af nogle afsnit i regionens skrivelse, tilskrev regionen den 1. august 1996 advokaten således:

" .... I denne anledning skal told- og skatteregionen fastholde, at Deres klient den 22 maj 1996 af kontrollen blev underrettet om, at containerne natten over skulle placeres "dør mod dør", netop for at hindre eller besværliggøre adgang til containernes indhold.

Told- og skatteregionen vil dog ikke afvise, at Deres klient ikke har opfattet dette som et egentlig direktiv for eller en direkte ordre på at henstille containerne som beskrevet, idet told- og skatteregionen tilstræber, at dialogen speditører og regionen imellem på grund af det tætte daglige samarbejde ikke må få karakter af udstedelse af direktiver eller ordregivning, specielt ikke i et tilfælde som omhandlede, hvor Deres klient var sig bevidst om risikoen for uregelmæssigheder ved opbevaring af gods som omhandlede.

Det bemærkes, at told- og skatteregionen intet erindrer om, at der ved kontrollens afslutning den 22 maj 1996 blev talt om blokstuvning af containerne.

For så vidt angår hjemmel til afkrævning henvises til bestemmelsens ordlyd.

Til yderligere belysning af omstændighederne omkring omhandlede forsendelse kan told- og skatteregionen til Deres orientering oplyse, at der straks efter den 23 maj 1996 herfra blev iværksat en undersøgelse hos de spanske toldmyndigheder.

Told- og skatteregionen kan på baggrund af denne undersøgelses resultat oplyse, at omhandlede cigaretter ikke - som man først gik ud fra den 3 juni 1996 - har toldmæssig status T2 (varer i fri omsætning i Unionen), men derimod er udført fra Spanien under ordningen for "Aktiv forædling", hvilket betyder at den toldmæssige status rettelig er T1 (varer ikke i fri omsætning i Unionen) og varerne dermed yderligere er toldpligtige med en tarifmæssig told på 84,6 pct af toldværdien.

Klarlæggelse af den toldmæssige status har endvidere den følge at varerne ved forsendelse fra Spanien til Letland med omladning i Århus skulle have været ledsaget af et eksternt forsendelsesdokument T1, der bl a fastslår varernes karakter af ikke-fælleskabsvarer, jf artikel 446 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2 juni 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til EF-toldkodeksen, og at Deres klient derfor - når et sådant forsendelsesdokument manglede - havde pligt til selv straks at angive varerne til godsregistrering (for efterfølgende genudførsel) efter toldbehandlingsbekendtgørelsens § 19, stk. 1, (nugældende bekendtgørelses § 18. stk. 1).

Ligeledes i dette tilfælde vil Deres klient hæfte for told og afgifter efter bekendtgørelsens § 31, stk 1 og stk 3, pkt 5, jf. 22, stk. 6. (nugældende bekendtgørelses § 30, stk 1 og stk 3, pkt. 5, jf. § 21, stk 6).

Det bemærkes, at told- og skatteregionen ikke på nuværende tidspunkt vil rejse yderligere krav om betaling af tarifmæssig told idet dette krav efter told- og skatteregionens opfattelse som udgangspunkt bør rejses over for den spanske eksportør, der undlod at påbegynde en ekstern fællesskabsforsendelse ...."

Efter at sagsøgerens daværende advokat herefter havde anmodet regionen om at revurdere sin afgørelse af 3. juni 1996 tilskrev regionen den 4. juni 1997 advokaten således:

" .... De har til støtte for Deres anmodning anført, at en container ikke er et befordringsmiddel som defineret i toldbehandlingsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, og at toldlovens § 39, stk 1, pkt. 4, følgelig ikke kan finde anvendelse som hjemmel til afkrævning rent bortset fra, at hjemlen efter Deres opfattelse heller ikke finder anvendelse i tilfælde, hvor varernes toldmæssige status er T1.

De har endvidere som tidligere fremført, at Deres klient alene har optrådt som agent for rederiet og derfor ikke kan påtage sig et selvstændigt ansvar, idet al virksomhed udøves på vegne af rederiet, samt at skyldige beløb i stedet må afkræves den hovedforpligtede.

De har desuden bestredet, at Deres klient har pligt til at godsregistrere varer, der ankommer til toldområdet uden T1-dokument (og måske tillige i kraft af afsender fremtræder som T2-varer, specielt under henvisning til den normalt anvendte procedure efter aftale med told- og skatteregionen.

I denne anledning kan told- og skatteregionen oplyse, at man på baggrund af Deres anmodning har foretaget en revurdering af sagen, men at man ikke kan komme frem til andet resultat, end at Deres klient med den anførte hjemmel kan afkræves told og afgifter i et tilfælde som omhandlede.

Told- og skatteregionen fastholder derfor den skete afkrævning af nationale afgifter.

Told- og skatteregionen erkender dog i denne forbindelse, at afkrævningen som sagen efter afkrævningstidspunktet er belyst rettelig også burde have omfattet tarifmæssig told. Told- og skatteregionen fastholder imidlertid, at man på nuværende tidspunkt ikke er sindet yderligere at efteropkræve en sådan tarifmæssig told, medmindre regionen eventuelt senere får pålæg herom fra Told- og Skattestyrelsen, jf regionens begrundelse herfor på mødet i styrelsen den 12 december 1996.

Told- og skatteregionen kan i tilknytning til fastholdelsen anføre, at en container rettelig er at betragte som et befordringsmiddel i relation til toldlovgivningen og at en container er omfattet af definitionen i toldbehandlingsbekendtgørelsens § 1, stk 1, idet bestemmelsen alene i kraft af teksten "m.v." ikke kan anses for udtømmende.

Der henvises i denne forbindelse til toldbehandlingsbekendtgørelsens § 18, stk 3, pkt 2, der definerer befordringsmidler som de transportmidler, der er defineret i EUs bestemmelser om midlertidig indførsel af transportmidler, samt til artikel 309, litra a, i Kommissionens gennemførelsesbestemmelser til EF-toldkodeksen, der definerer en container som et transportmiddel.

Endvidere henvises til artikel 725, stk 1, der ligeledes henfører containere under ordningen for midlertidig indførsel.

For så vidt angår Deres klients selvstændige hæftelse contra hæftelse som herværende agent for rederiet fastholdes endvidere, at Deres klient hæfter selvstændigt efter toldlovens § 39, stk 1, pkt 4, på ganske samme måde, som f eks en lønansat chauffør på en lastbil eller en kaptajn på et skib vil hæfte for de transporterede uberigtigede varer, også selv om der i det konkrete tilfælde yderligere vil kunne rejses krav mod andre, f eks en hovedforpligtet under ordningen for fællesskabsforsendelse.

I relation til denne hæftelse skal told- og skatteregionen endvidere anføre, at en samarbejdsaftale mellem Deres klient og regionen om den praktiske håndtering af gods og forretningsgang med anmeldelse af eller orientering om ankommet gods f. eks. i relation til regionens ønske om fysisk kontrol, herunder narko-kontrol, ikke frigører Deres klient for hæftelsespligten eller andre bestemmelser om toldkontrol og toldbehandling ...."

Efter at regionens afgørelser var blevet påklaget til Told- og Skattestyrelsen traf styrelsen den 13. august 1999 sålydende afgørelse:

"Herved kan Told- og Skattestyrelsen vende tilbage til sagen, hvor De som advokat for Chr. Jensen Befragtnings- og Skibsagentur A/S henholdsvis den 7. juni 1996, 30. august 1996 og den 16. juli 1997 har påklaget Told- og Skatteregion Århus afgørelser af henholdsvis 3. juni 1996, 1. august 1996 og 4. juni 1997 med krav om Deres klient, klagerens betaling af tobaksafgift med kr. 392.565,70 og moms med kr. 121.584,70 eller i alt kr. 514.049,40.

Sagen for styrelsen drejer sig om berettigelsen af det krav, som af de danske told- og skattemyndigheder blev rejst overfor klageren, fordi denne som modtager og midlertidig opbevarer af containere med uberigtigede cigaretter under forsendelse til Rusland er anset for at hæfte for afgifterne af de cigaretter som forsvandt under opbevaringen.

Styrelsens afgørelse: De påklagede afgørelser f a s t h o l d e s for et beløb på i alt kr. 493.048,09.

Styrelsens begrundelse: Afgørelserne fastholdes med de af regionen anførte begrundelser i regionens afgørelser af henholdsvis 3. juni 1996, 1. august 1996 og 4. juni 1997 og de således deri indeholdte redegørelser for sagens faktiske omstændigheder og hjemmelen for opkrævningen, jf. dog nedenfor ....

Hvad angår afgiftsbeløbet kan klagerens hæftelse efter styrelsens opfattelse udover den af regionen anførte hjemmel anses for omfattet af yderligere bestemmelser i toldlovens § 39, dvs. stk. 1, 3 og 4, 2. pkt.

For så vidt angår § 39, stk. 1 hæfter klageren for afgiftsbeløbet af de cigaretter, der blev stjålet, og som derfor ikke kunne udføres. Ved tyveriet må cigaretterne i mangel af oplysning om andet kunne anses for at være blevet indført i det danske toldområde. De af politiet i Århus konfiskerede 5.800 cigaretter støtter også denne antagelse. Da klageren må være den nærmeste til at bære risikoen for tyveriet, må klageren derfor afgiftsmæssigt hæfte som den der har indført eller muliggjort indførelsen af cigaretterne i det danske toldområde.

Med hensyn til § 39, stk. 3 kan klageren endvidere hæfte i sin egenskab af den, der har haft rådighed over de uberigtigede cigaretter, mens disse var under udførsel fra såvel Danmarks som EU's toldområde - her Rusland. Risikoen for tyveriet må klageren også her være nærmest til at bære.

Endelig må klageren anses at hæfte efter § 39, stk. 4, 2. pkt. i sin egenskab af den, der har haft rådigheden over og kunne disponere over det befordringsmiddel - her containere - hvori de uberigtigede cigaretter befandt sig. Ligeledes her må klageren være nærmest til at bære risikoen for tyveriet.

I den forbindelse kan det tilføjes, at styrelsen ikke finder, at containere begrebsmæssigt ikke kan anses som et befordringsmiddel. I toldjuridisk sammenhæng udgør containere et af flere midler til befordring af varer. Bemærk i øvrigt henvisningen i toldlovens § 2, stk. 1, til EF's toldkodeks og Gennemførelsesbestemmelser, særlig art. 670, litra g i Gennemførelsesbestemmelserne, hvor begrebet container defineres. Toldbehandlingsbekendtgørelsen (dagældende bkg. nr. 1172 af 22. december 1994) indeholder efter styrelsens opfattelse ingen hjemmel for en for sagen relevant anden forståelse af begrebet befordringsmiddel.

Med hensyn til regionens instruktion eller meddelelse af direktiver den 22. maj 1996 om containernes opbevaring finder styrelsen på det foreliggende grundlag ikke, at regionen på nogen måde derved kan have handlet ansvarspådragende, således at kravet derved skulle kunne nedsættes eller helt bortfalde.

Sammenfattende kan styrelsen således konkludere,

at klageren med henblik på udførsel har påtaget sig at opbevare de uberigtigede cigaretter,
at klageren har haft rådighed over cigaretterne,
at klageren bærer risikoen for at de manglende cigaretter ikke kunne udføres,
at klageren som følge heraf hæfter for og må betale det på de manglende cigaretter hvilende afgiftsbeløb, og
at toldmyndighederne ikke kan anses at have begået fejl, som på noget grundlag skulle kunne føre til kravets nedsættelse eller bortfald,

hvilket er styrelsens begrundelse for at fastholde de påklagede afgørelser.

For så vidt angår den beløbsmæssige ændring kan henvises til regionens efterfølgende opgørelse og specifikation i brev af 20. april 1998, hvor tobaksafgiften er beregnet til kr. 392.302,00 og momsen til kr. 100.746,09 eller i alt kr. 493.048,09 .... "

Under denne sag, der er anlagt den 12. november 1999, har sagsøgeren påstået sagsøgte, Skatteministeriet Told- og Skattestyrelsen, tilpligtet at anerkende, at sagsøgte ikke er berettiget til at opkræve sagsøger hverken tobaksafgift eller momsbeløb i anledning af tyveri den 22. og 23. maj 1996 af containere med cigaretter under midlertidig oplægning i Århus Havn.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Under sagen er fremlagt et notat stilet til sagsøgerens daværende advokat og udfærdiget af Peter Kure, sagsøgerens daværende leder af kontoret i Århus. Notatet er sålydende:

"KOMMENTARER TIL TOLD + SKATS SKRIVELSE AF 1 AUGUST 1996.

UNDERTEGNEDE ANKOM TIL CONT. TERMINALEN DEN 22. MAJ DA TOLD EMBEDSMÆND HAVDE HAFT SAMTLIGE CONTAINERE ÅBNET OG KONTROLERET INDHOLDET. FOR AT SIKRE DISSE CONT. OPTIMALT, BAD TOLDERNE OS OM AT SÆTTE ET AF VORE ONE-SEAL PÅ HVER CONT. UD OVER TOLDS EGET BÅMDSEJL, HVILKET BLEV GJORT AF VOR PAKHUSMAND UNDER TOLDERNES OPSYN. DEREFTER TALTE JEG MED TOLDERNE OM CONT. PLACERING OG VI BLEV ENIGE OM, AT DE SKULLE BLIVE STÅENDE TIL AFSKIBNING NÆSTE DAG. BLANDT ANDET HUSKER JEG NOGLE BEMÆRKNINGER OM, AT HVIS DER BLEV FORETAGET YDERLIGERE, INVITEREDE DET LIGESOM TIL, AT HER VAR NOGET INTERESSANT OG EN ANDEN BEMÆRKNING OM, AT SAMTLIGE CONTAINERE BURDE STILLES I 3DIE HØJDE, FOR DET VAR DET, DER KUNNE SIKRE DEM BEDST.
DER VAR DERFOR INGEN TVIVL HOS MIG OM, AT CONTAINERNE SKULLE BLIVE STÅENDE HVOR DE STOD, FOR DET VILLE VÆKKE MINDST OPMÆRKSOMHED. FOR MIG SYNTES DET SOM EN FORNUFTIG LØSNING, TAGET I BETRAKTNING, AT VI TIDLIGERE HAVDE HAFT ADSKILLIGE AF DISSE FORSENDELSER, SOM OGSÅ VAR BLEVET ANMELDT TIL TOLD + SKAT, UDEN AT DER AF DEN GRUND ER FREMKOMMET NOGEN FORMER FOR OPBEVARINGSDIREKTIVER ELLER ORDRE.
DER SKAL HER KRAFTIGT UNDERSTREGES, AT TERMINALEN ER INDHEGNET OG VIDEOOVERVÅGET, SAMT AT TERMINALEN UDENFOR ALMINDELIG ÅBNINGSTID ER OVERVÅGET AF ET VAGTSELSKAB MED HUNDEPATRULJER. JEG VIL ENDNU ENGANG BEKRÆFTE, AT HVERKEN UNDERTEGNEDE ELLER VOR PAKHUSMAND, DER VAR TILSTEDE UNDER EN STOR DEL AF SAMTALERNE HAR OPFATTET NOGEN FORM FOR ORDRE ELLER DIREKTIV OM, AT CONTAINERNE SKULLE STILLES DØR MOD DØR. I SÅ TILFÆLDE VILLE DET NATURLIGVIS VÆRE BLEVET GJORT, JEG HAR TRODS ALT ARBEJDET I BRANCHEN I OVER 30 ÅR, OG ALTID HAFT ET NÆRT OG GODT SAMARBEJDE MED TOLD + SKAT.
SLUTTELIGT SKAL DET OGSÅ NÆVNES, AT DET IKKE VILLE VÆRE FORBUNDET MED NOGEN FORMER UDGIFTER FOR CHR. JENSEN BEFRAGTNINGS- OG SKIBSAGENTUR, AT STILLE CONTAINERNE DØR MOD DØR. EFTER DEN 22. MAJ HAR VI HAFT FLERE FORSENDELSER MED CIGARETTER, SOM ALLE ER BLEVET STILLET DØR MOD DØR PÅ TERMINALEN EFTER DIREKTIV FRA TOLD + SKAT. LIGELEDES ER VI VIDENDE OM, AT TOLD OG SKAT HAR KONTROLLERET DETTE. HVIS MAN HAVDE GIVET DE SAMME DIREKTIVER DEN 22. MAJ, HVORFOR BLEV DET SÅ IKKE KONTROLLERET OM DE BLEV EFTERLEVET ? VAR DET FORDI DISSE DIREKTIVER IKKE BLEV GIVET ? ...."

Forklaringer

Jens Jensen har forklaret, at Told- og Skatteregionen fik et skibsmanifest fra sagsøgeren med specifikationer af lasten, inden skibet MS MFs ankom til Århus. Han var klar over, at cigaretterne efter omlæsning skulle videretransporteres til Rusland. Sagsøgeren var den stedlige agent for den skibslinie, der kom fra Spanien. Containerne blev stillet i containerterminalen. Vidnet og 2 kollegaer var nede på havnen, og de foretog en fysisk kontrol af de 6 containere og optalte cigaretterne. Sagsøgeren havde også personer på havnen, herunder Peter Kure, der kom til stede på et tidspunkt. Efter at cigaretterne var optalt, lukkedes containerne, og toldvæsenet satte sin forsegling på containerne, som sagsøgerens folk ligeledes satte et one-seal plastik bånd på. Ud fra sit notat kan vidnet se, at de sagde til sagsøgerens folk, at det ville være en god ide at sætte containerne højt eller dør mod dør. Efter at toldvæsenets segl var anbragt på containerne, tog vidnet og hans kollegaer af sted, uden at afvente hvordan sagsøgerens folk placerede containerne. Den næste morgen tog vidnet og hans kollegaer ned på havnen på ny for at tage et kig på containerne. De kunne se, at der havde været indbrud i 2 containere, der stod på jorden, og de kunne se, at der manglede en del cigaretter. KP, der blev kontaktet, kom til stede, hvorefter de talte op, hvor mange cigaretter der manglede. Det er M1, der disponerer over containerterminalen. Sagsøgeren har ikke optrådt som ejer af cigaretterne over for vidnet.

Peter Kurehar forklaret, at han er uddannet i en linieagenturvirksomhed i midten at 1960'erne, og at han har arbejdet inden for shippingbranchen siden da. Han var leder af sagsøgeres kontor i Århus fra sommeren 1977 til sommeren 1997. Sagsøgeren var generalagent i hele Danmark for F1 rederiet. Som linieagent repræsenterer man et rederi her i landet. Linieagentens opgave er at ekspedere rederiernes skibe i Danmark herunder at anmelde til toldvæsenet, når skibene ankommer, reservere plads i havne og sørge for andre fornødenheder. Linieagenten er således rederiets "forlængede arm på stedet", og alt gøres for rederiets regning. Linieagenten står ikke selv for udførelsen af det fysiske arbejde i form af f.eks losning og lastning. For udførelsen af sit arbejde får linieagenten et klareringsgebyr. Det er G1, der står for oplægning af containere på Århus Containerterminal. Det er G1, der bestemmer, hvor containerne skal stå. Hvis toldvæsenet beder om, at containerne skal stå et bestemt sted, kan linieagenten godt gøre en bemærkning herom over for G1. Beslutningen om losningen af containerne i Århus var F1 rederiets. I forbindelse med aflæsning af containerne i Århus blev der ikke givet direktiv til vidnet om, at containerne skulle stå dør mod dør. Efter aflæsning satte toldvæsnet sit segl på containerne, og efter samråd med toldvæsenet satte sagsøgeren ligeledes en engangslås på containerne, der blev stillet i en blok, 3 oven på hinanden. Sagsøgeren var klar over, hvad der var i containerne. Det skal sagsøgeren oplyse over for toldvæsenet, og sagsøgeren vidste det fra fragt- og toldpapirerne.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand i første række anført, at hjemlen til eventuelt at afkræve sagsøgeren tobaksafgift og moms i denne sag ikke skal findes i den generelle toldlov, men derimod i speciallovene vedrørende pålæggelse af tobaksafgift og moms.

Vedrørende hæftelse for tobaksafgift fremgår det af tobaksafgiftslovens § 31, stk. 2, at det er erhververen og den, der er i besiddelse af varerne, der hæfter for tobaksafgiften. Da sagsøgeren ikke havde erhvervet cigaretterne, og da sagsøgeren ikke var i besiddelse af cigaretterne - det var rederiet - kan sagsøgeren derfor ikke pålægges nogen hæftelse for tobaksafgiften.

For så vidt angår hæftelse for moms, fremgår det af momslovens § 46, stk. 4, at denne hæftelse påhviler importøren. Sagsøgeren, der er linieagent og for eksempel ikke har underskrevet noget tolddokument, er imidlertid ikke importør og kan derfor ikke pålægges nogen hæftelse efter denne bestemmelse.

Såfremt det måtte antages, at en hæftelse for sagsøgeren tillige måtte kunne støttes på hæftelsesbestemmelserne i toldloven, har sagsøgeren i anden række anført, at denne lovs hæftelsesbestemmelser dog ikke hjemler en hæftelse for sagsøgeren. De relevante bestemmelser er toldlovens § 39, stk. 1, nr. 3 og 4. Sagsøgeren har i sit påstandsdokument vedrørende spørgsmålet om anvendelse af disse bestemmelser på nærværende sag anført:

"....
1. Toldlovens § 39, stk. 1, nr. 3, angiver, at "den, der råder over varer, som i uberigtiget stand ....... er under udførsel ....." hæfter for skyldige afgiftsbeløb.

Det bestrides, at sagsøger hæfter i henhold til denne bestemmelse.

Til støtte herfor bemærkes bl.a.,

at

 sagsøger ikke havde nogen selvstændig rådeadgang til cigaretterne, men havde alene i egenskab af agent (fuldmægtig) for rederiet formidlet, at Århus Containerterminal påtog sig opbevaringen af cigaretterne på rederiets vegne og i øvrigt i henhold til Toldvæsenets anvisninger,

at

 sagsøger således ikke selv hverken faktisk eller retligt har rådet over cigaretterne, da de blev stjålet, medens de befandt sig på Århus Containerterminal natten mellem den 22. og 23. maj 1996, samt

at

 hæftelsen i henhold til Toldlovens § 39, stk. 1, nr. 3, retter sig imod den, der aktivt råder over varerne i strid med gældende told- og afgiftsregler, hvilket umuligt kan omfatte sagsøger, der alene på rederiets vegne har formidlet cigaretternes opbevaring og på intet tidspunkt selv har rådet over cigaretterne.

2. Toldlovens § 39, stk. 1, nr. 4, angiver, at "føreren eller ejeren af et befordringsmiddel, hvor uberigtigede varer ....... transporteres ......" hæfter for afgiftsbeløbets betaling. Det bestrides, at sagsøger hæfter i henhold til denne bestemmelse, idet sagsøger ikke har været "fører eller ejer" af noget transportmiddel, der har bragt cigaretterne i omsætning.

Til yderligere støtte herfor bemærkes,

at

 de containere, hvori cigaretterne befandt sig på tyveritidspunktet, ikke var ejet af sagsøger, hvorfor sagsøger allerede af denne grund ikke hæfter i henhold til bestemmelsen.

at

 containerne ejes alle af P1 Leasing Inc . ..... og blev disponeret af rederiet F1 Co. Derimod havde sagsøger ikke nogen ejerinteresser - endsige selvstændig dispositionsret - over containerne og kan følgelig ikke hæfte i henhold til bestemmelsen.

at

 en container ikke er et transportmiddel, idet bestemmelsen efter sin egen ordlyd forudsætter, at transportmidlet har en fører og dermed er en indretning, der selv fysisk, faktisk transporterer varerne i strid med gældende told- og afgiftslovgivning.

Der henvises endvidere til Toldlovens § 18 samt 6 sammenholdt med § 1 i Bekendtgørelse nr. 467 af 15. juni 1999 (Toldbehandlingsbekendtgørelsen), hvoraf ligeledes fremgår, at befordringsmiddel forudsættes at være en enhed, der selv er i stand til at udføre en transport.

En container derimod er en transportindretning (jf. eksempelvis Sølovens §§ 251 og 281), hvori varer mere bekvemt kan transporteres, men kan i sagens natur ikke transportere varer og derfor ikke et transportmiddel.

at

 bestemmelsen har til formål at sikre, at den, der forestår en ulovlig transport (føreren), eller den, hvis transportmiddel bringer varerne i ulovlig omsætning (ejeren), hæfter for skyldige afgiftsbeløb, derimod ikke den, i hvis container cigaretterne tilfældigvis befandt sig, da de blev stjålet.

Bestemmelsen giver således hjemmel til, at ejeren af den lastbil, der blev benyttet til at bringe cigaretterne i ulovlig omsætning, og den, der kørte bilen, hæfter for skyldige told- og afgiftsbeløb - derimod ikke ejeren af den container, hvori cigaretterne tilfældigvis befandt sig, da de blev stjålet.

at

 Rådets Forordning (EØF) nr. 2913/92 af 2. juli 1993, art. 309, litra a, jf. art. 670, litra g, ikke som hævdet af sagsøgte giver nogen støtte for, at containere i Toldlovens forstand skal ligestilles med et transportmiddel.

Sidstnævnte bestemmelse definerer containere som en transportenhed, medens containere ikke står omtalt i samme artikels definition af transportmiddel (litra c), der derimod definerer transportmiddel som "ethvert transportmiddel beregnet til transport af personer eller gods"
...."

Sagsøgte har til støtte for sin påstand i første række henvist til bestemmelserne i toldlovens § 39, stk. 1, nr. 3 og 4. At reglerne i toldloven finder anvendelse i en situation som den foreliggende fremgår såvel af tobaksafgiftlovens § 12 som af momslovens § 12 og 26, idet der i disse paragraffer henvises til toldreglerne. Sagsøgeren, der er rederiets forlængede arm på stedet, har stået for de praktiske ting for rederiet i forbindelse med omladningen og har således sørget for at låse containerne af. Sagsøgeren har således rent faktisk rådet over cigaretterne og hæfter derfor efter toldlovens § 39, stk. 1, nr. 3, for afgiftsbeløbene. En hæftelse for sagsøgeren kan også støttes på toldlovens § 39, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., idet sagsøgeren har haft rådighed over containerne og dermed haft rådighed over et befordringsmiddel. At en container må anses for et befordringsmiddel kan blandt andet støttes på artikel 309 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks. Af artikel 309 fremgår, at der ved transportmidler blandt andet forstås containere.

Såfremt der ikke måtte være hjemmel i toldloven til at pålægge sagsøgeren en hæftelse for de i sagen omhandlede afgiftsbeløb har sagsøgte i anden række anført, at en sådan hæftelse kan støttes på bestemmelserne i tobaksafgiftsloven og momsloven. For så vidt angår tobaksafgiften, fremgår det af tobaksafgiftsloven § 31, stk. 2, at enhververen og den, der er i besiddelse af varen, hæfter for tobaksafgiften, hvorfor sagsøgeren i medfør af denne bestemmelse må hæfte. For så vidt angår momsbeløbet følger det af momslovens § 46, stk. 4, at betaling af momsen påhviler importøren, hvorfor der også i denne bestemmelse vil være tilstrækkelig hjemmel til at pålægge sagsøgeren at hæfte for den på cigaretterne hvilende moms.

Landsrettens begrundelse og resultat

Tobaksafgiftslovens § 31, stk. 2, hjemler en hæftelse for enhververen og den, der er i besiddelse af varerne, og momslovens § 46, stk. 4, hjemler en hæftelse for importøren. Sagsøgeren kan imidlertid som linieagent for et rederi med de opgaver, der påhviler en linieagent, ikke være omfattet af nogen af de persongrupper, der omtales i de to lovbestemmelser, og der er derfor hverken efter tobaksafgiftsloven eller momsloven hjemmel til at pålægge sagsøgeren hæftelse for de i sagen omhandlede afgifter.

Det var sagsøgeren, der anmeldte over for toldvæsenet, at der ville ankomme et parti cigaretter til omladning, og sagsøgerens folk mødte op på havneområdet, da toldvæsenet bad om det. Sagsøgerens folk låste containerne af og ville i givet fald have været villig til at placere containerne på en anden måde, hvis de var blevet bedt om det. I det omfang, der kan gives instruktion over for G1s ansatte, var det endvidere sagsøgeren, der havde en sådan instruktionsbeføjelse. Selvom sagsøgeren måtte udøve disse beføjelser på rederiets vegne, har sagsøgeren dog over for toldvæsenet derved udøvet - eller kunnet udøve - en sådan rådighed over cigaretterne, at sagsøgeren i toldlovens forstand må anses for at have rådet over varerne, således som anført i toldlovens § 39, stk. 1, nr. 3. Denne bestemmelse hjemler endvidere en hæftelse for de på varerne hvilende told- og afgiftsbeløb, og efter en ordfortolkning af bestemmelsen må denne derfor hjemle en hæftelse for de sagen omhandlede tobaksafgifter og momsafgifter. Med denne begrundelse tager landsretten derfor sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, Told og Skattestyrelsen, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, Chr. Jensen Befragtnings- og Skibsagentur A/S, til sagsøgte betale 30.000 kr.

Det idømte sagsomkostningsbeløb betales inden 14 dage.