Dokumentets metadata

Skatteforbehold - ejendomsoverdragelse - interesseforbundne parter

Ikke godtgjort, at et skatteforbehold angående en mellem interesseforbundne parter foretaget ejendomsoverdragelse var aftalt senest samtidig med skødets oprettelse, og skatteforbeholdet kunne derfor ikke tillægges skattemæssig betydning for indkomstopgørelsen

Parter:
A
(advokat Alexander Tychsen)
mod
Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af dommerne:
Hornslet, Wendler Pedersen, Torben Melchior, Asbjørn Jensen og Poul Søgaard.

Tidligere instans:
Vestre Landsrets dom af 22. september 1999, 3. afdeling

Appellanten, A, han for Højesteret begrænset sin påstand til alene at angå spørgsmålet om gyldigheden af skatteforbeholdet. Han har påstået indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at der i forbindelse med overdragelsen af ejendommen matr. nr. .... Y1-by Ejerlav den 1. august 1989 er taget gyldigt skatteforbehold om handelens annullation, og at sagen hjemvises til fornyet behandling hos ligningsmyndighederne for indkomståret 1989.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

I skrivelse af 7. oktober 1991 fra Told- og Skatteregion Sønderborg til A om ændring af skatteansættelsen anføres bl.a.:

"Efter en foretagen revision af regnskaberne for HH ApS, der påbegyndtes ved en skrivelse, af 5/9 1989 til selskabet, og som blandt andet omhandlede skatteåret 1988/89 (regnskabsåret 1/7 1986-30/6 1987), foretog man ændringer af de på dette tidspunkt indgivne selvangivelser, hvoraf det sidste skatteår var 1989/90 (regnskabsåret 1/7 1987-30/6 1988).

I den forbindelse blev der ved et møde hos Deres revisor i Y1-by den 20. februar 1990 aftalt, at der skulle fremsendes en specifikation over ombygningsudgifter, som selskabet havde afholdt. Først ved et endnu senere møde, ligeledes hos revisoren i Y1-by, drøftede man for første gang ejendomsoverdragelsen.
Kopi af skøde blev udleveret sammen med kopi af vurderingsrapporten, og ved mødet oplystes, at ejendomsoverdragelsen mellem interessentskabet og anpartsselskabet ville blive nærmere gennemgået.

Det ovenfor omtalte skatteforbehold ved tillæg af 1. august 1989 til skødet, omtaltes 1. gang ved en forhandling med regionen i Sønderborg den 29. august 1990.
Ved dette møde omtalte revisoren, at der var taget skatteforbehold, og udleverede en kopi af et tillæg til skødet."

Der er til brug for Højesteret tilvejebragt yderligere oplysninger.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Skødetillægget er oprettet som et særskilt dokument, der ikke er forsynet med vitterlighedspåtegning om dateringens rigtighed. Det fremgår af tillægget, at ejendomshandelen annulleres, bl.a. hvis den aftalte pris anfægtes. Det anføres videre, at prisen er "ansat af udpeget statsautoriseret ejendomsmægler". Efter forklaringen afgivet af revisor R1 som bistod parterne ved ejendomsoverdragelsen, og som har udfærdiget tillægget, var dette en henvisning til statsautoriseret ejendomsmægler G2s vurdering. I ejendomsmæglerens vurderingsrapport, der er dateret den 15. februar 1990, anføres, at besigtigelse har fundet sted henholdsvis ultimo 1989 og 7. februar 1990. På denne baggrund - sammenholdt med ejendomsmæglerens forklaring for landsretten - kan det ikke antages, at ejendomsmægleren har "ansat" en pris på ejendommen senest samtidig med oprettelsen af skødet.

Endvidere fremgår det af Told- og Skatteregionens brev af 7. oktober 1991 og af revisor R1s forklaring, at skatteforbeholdet ikke blev omtalt på det møde, da ejendomsoverdragelsen første gang blev drøftet, og at tillægget ikke blev udleveret til regionen samtidig med skødet og vurderingsrapporten.

Højesteret finder efter det anførte, at A ikke har godtgjort, at skatteforbeholdet, der angår en ejensomsoverdragelse mellem interesseforbundne parter, er aftalt senest samtidig med oprettelsen af skødet. Dette resultat støttes af den kriminaltekniske erklæring.

Herefter kan skatteforbeholdet ikke tillægges betydning for den skattemæssige behandling af As indkomst i 1989.

Højesteret stadfæster derfor dommen.

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal appellanten, A, betale 25.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.