Dokumentets metadata

Efterløn og overgangsydelse - udlandet - skatte- og bidragspligt - trækfritagelse

I forbindelse med at det fra 1. juli 2000 blev muligt at tage en dansk efterløn og overgangsydelse med til udlandet, har Told- og Skattestyrelsen besvaret en række spørgsmål af skattemæssig karakter.

Told- og Skattestyrelsen har i en tidligere sag generelt og vejledende udtalt, at efterløn og overgangsydelse er omfattet af den begrænsede skattepligt, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b. Beløbene er A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 2, og kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 5.

Endvidere bliver de omhandlede indkomster ikke pålagt arbejdsmarkedsbidrag, idet forudsætningen om, at vederlaget mv. skal modsvares af en personlig arbejdsindsats i eller uden for ansættelsesforhold, ikke er til stede.

Efter Skatteministeriets opfattelse betragtes både efterløn og overgangsydelse som sociale ydelser. Danmark ønsker, som kildeland i videst muligt omfang at kunne beskatte disse indkomster. Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne - typisk artikel 18 om beskatning af pensioner - bliver derfor ved forhandlinger søgt udformet på en sådan måde, at det kan lade sig gøre.

En endelig stillingtagen afhænger imidlertid af ordlyden i den konkrete dobbeltbeskatningsaftale, hvorfor det er vigtigt, at den pågældende indkomstmodtager kontakter sin lokale skatteforvaltning inden fraflytningen. Eksempelvis indgår der bopælsbeskatning i Danmarks dobbeltbeskatningsaftaler med Spanien og Frankrig, dvs. at efterløn og overgangsydelse bliver beskattet i disse lande i stedet for i Danmark.

En skattefritagelseserklæring udstedes af de kommunale skattemyndigheder som led i forskudsregistreringen. Erklæringen har alene direkte betydning for opkrævningen af foreløbig skat, og er derfor ikke udtryk for en positiv tilkendegivelse om skattefrihed ved den efterfølgende ligningsmæssige gennemgang af skatteforholdene.

En skattefritagelse gælder normalt kun for et år ad gangen.

Indkomsternes periodisering baseres på retserhvervelsestidspunktet, dvs. hvornår er der erhvervet et endeligt og ubetinget krav på betaling. Med andre ord er spørgsmålet, om der kan rejses tvivl om selve rettens eksistens, eller alene om beløbets størrelse.

For så vidt angår A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode, sker beskatningen i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted. Er udbetalingen ikke sket senest 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, skal A-skatten indeholdes på dette tidspunkt. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 2, sammenholdt med kildeskattebekendtgørelsens § 22, stk. 1.

Efter § 24 i samme bekendtgørelse skal A-indkomst optjent (der er erhvervet ret) inden skattepligtens ophør, senest beskattes på tidspunktets for skattepligtens ophør, dvs. uafhængigt af udbetalingstidspunktet.