Dokumentets metadata

Dokumentets dato:12-02-2001
Offentliggjort:06-06-2001
SKM-nr:SKM2001.212.LSR
Journalnr.:2-6-1670-17
Referencer.:Momsloven
Lønsumsafgiftsloven
Dokumenttype:Kendelse


Lønsumsafgift - lønandele i koncernselskab - fællesregistrering

En bank var fællesregistreret efter Momslovens § 47, stk. 4, 2. pkt. Fællesregistreringen omfattede 40 selskaber, herunder et selskab, som indkøbte, producerede og solgte edb-ydelser. Fællesregistreringen skulle betragtes som en virksomhed, således at edb-selskabet var lønsumsafgiftspligtig efter samme metode som resten af fællesregistreringen.


En bank var fællesregistreret efter Momslovens § 47, stk. 4, 2. pkt. Fællesregistreringen omfattede 40 selskaber, herunder et selskab, som indkøbte, producerede og solgte edb-ydelser. Fællesregistreringen skulle betragtes som en virksomhed, således at edb-selskabet var lønsumsafgiftspligtig efter samme metode som resten af fællesregistreringen.

A Bank klager over, at banken er anset at skulle betale lønsumsafgift for B A/S af lønandele opgjort efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1, jf. § 5 stk. 2, med virkning fra 1. april 1999.

Det er oplyst, at A Bank (i det følgende fællesregistreringen) er fællesregistreret efter momslovens § 47, stk. 4, 2. pkt. Fællesregistreringen omfatter 40 selskaber, hvoraf de 36 selskaber har tilladelse til sektoropdeling ved opgørelse af fradragsret for købsmoms efter momslovens bestemmelser i § 38, stk. 3. Tilladelse til sektoropdeling er meddelt bl.a. på betingelse af at omsætning med andre fællesregistrerede selskaber kun indgår i nævneren ved opgørelsen af fradragsprocenten efter § 38, stk. 1. Fællesregistreringens hovedaktivitet har været at afsætte produkter indenfor forsikring og bankvirksomhed med biaktiviteter indenfor udlejning af fast ejendom og edb. Fællesregistreringens hovedindtjening hidrører fra handel med finansielle produkter og forsikringer. Desuden er der en indtjening i fællesregistreringen ved biaktiviteter med især udlejning af fast ejendom og edb-ydelser.

B A/S, der er omfattet af fællesregistreringen, indkøber og producerer edb-ydelser, der fortrinsvis er leveret til brug for de øvrige 39 selskaber i fællesregistreringen. Under 1 % af B A/S´s omsætning er efter regnskabets og fællesregistreringens oplysninger leveret til andre end de 39 selskaber omfattet af fællesregistreringen.

Ved brev af 28. oktober 1998 har A oplyst følgende med udgangspunkt i 1997- regnskabet: "B's omsætning med koncernens selskaber i og uden for fællesregistreringen: - Indenfor fællesregistreringen (uden moms) A 738 mio. kr. - Uden for fællesregistreringen (med moms) p.t. intet.

Fakturering af edb-ydelser fra A til koncernselskaber - Inden for fællesregistrering 126 mio. kr. - Uden for fællesregistrering 3 mio. kr."

Ved brev af 17. januar 1997 forespurgte A bank den stedlige told- og skatteregion om, hvilken opgørelsesmetode for lønsumsafgift, banken skulle anvende for et datterselskab under fællesregistreringen, når datterselskabet havde tilladelse til sektoropdeling ved opgørelse af fradragsret for købsmoms. Datterselskabets vigtigste funktion var levering af edb-ydelser og udvikling af edb-programmer. Datterselskabet var momspligtig af edb-ydelser, men hovedparten af omsætningen var ikke momsbelagt, fordi størstedelen af edb-sektorens omsætning lå som forbrug i de fællesregistrerede selskaber, jf. momslovens § 3, stk. 3, smh. med § 5, stk. 1 og § 8, stk. 2.

Regionen besvarede i brev af 22. januar 1997 forespørgslen med, at sektorens/datterselskabets lønsum skulle afgiftsberigtiges som anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter momsloven, hvorfor lønsumsafgiften skulle beregnes med 2,66 % af lønsum + investeringsfondsgrundlaget. (jf. § 2, i lov nr. 423 af 14.6.1995).

Det pågældende datterselskab er ikke længere med i fællesregistreringen, men der er stadig en edb-funktion med tilladelse til sektoropdeling i fællesregistreringen. Den overvejende edb-funktion er i fællesregistreringen organisatorisk udført i selskabet B A/S.

Told- og Skattestyrelsen blev ved telefax af 5. februar 1997 orienteret om regionens besvarelse i brev af 22. januar 1997. Told- og Skattestyrelsen tilkendegav den 4. maj 1998 mundtligt, at hensigten er, at afgiftspligten efter lønsumsafgiftsloven afgøres ud fra fællesregistreringen som èn afgiftspligtig person.

Regionen har ved den påklagede afgørelse tilbagekaldt den tidligere afgørelse af 22. februar 1997 med fremtidig virkning. B A/S skal herefter betale lønsumsafgift af sine lønandele efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1. i stedet for efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1 med virkning fra 1. april 1999.

Regionen har ved afgørelsen henset til, at under 1 % af B's omsætning har vedrørt kunder udenfor fællesregistreringen. Fællesregistreringens samlede bruttoomsætning kan ifølge oplysninger i de 2 aflagte koncernregnskaber for 1997 skønnes til omkring 42.000 mio. kr. Skønnet er beregnet udfra bruttorenteindtægt, gebyr og provisionsindtægter, i alt kursregulering af værdipapirer og valuta mv., og andre ordinære indtægter og bruttopræmieindtægter på skades- og livsforsikringer. Fællesregistreringens afgiftspligtige bruttoomsætning efter momsloven er i fællesregistreringen angivet til ca. 2.256 mio. kr. Regionen har herefter konkluderet, at størrelsen af en beregnet afgiftsfritagen bruttoomsætning efter momslovens regler for fællesregistrering, altovervejende vil udgøre transaktioner omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 10 og 11, jf. koncernregnskaberne for 1997. Det er herefter regionens opfattelse, at B's personale ikke er selvstændigt, når afgiftsgrundlaget skal opgøres efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1 og 2. Regionen har videre henvist til, at Skatteministeriet i cirkulære nr. 186 af 29. oktober 1992, litra B har fortolket, at når finansielle transaktioner i momslovens § 13, stk. 1, nr. 10 og 11 udgør en væsentlig del af virksomhedens samlede omsætning skal finansiel metode i lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2 anvendes. Det er videre anført, at Skatteministeriet har bestemt, at virksomheder registreret under èt betragtes som èn virksomhed, og at afgiftspligten i relation til lovens § 4, stk. 1, og 2, skal afgrænses efter det faktiske forbrug af lønandele eller et sandsynliggjort skøn herfor, jf. § 2 og § 4 i bekendtgørelse 742 af 18. september 1997, som har hjemmel i lønsumsafgiftslovens § 3, stk. 3 og § 4, stk. 4.

Regionen har derfor ikke fundet, at der var hjemmel til at bestemme afgiftspligten i B A/S selvstændigt, selvom der er givet tilladelse til særskilt opgørelse for fradrag for købsmoms efter momsloven. Regionen har fundet, at afgrænsningen af afgiftspligten efter lønsumsafgiftsloven er selvstændigt bestemt, og at B A/S og de 39 andre selskaber ikke kan henføres til afgiftspligten efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, når B A/S´s lønandele rent faktisk er forbrugt i registreringens afgiftspligtige transaktioner efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2.

Bankens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt principal påstand om, at aktiviteterne i B A/S ikke er lønsumsafgiftspligtige. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at aktiviteterne i B A/S skal opgøres selvstændigt af et afgiftsgrundlag opgjort efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, metode 4.

Til støtte for den principale påstand er det bl.a. gjort gældende, at det er lønsumsafgiftslovens § 1, der bestemmer, hvilke virksomheder der er afgiftspligtige. Det er hertil anført, at det er karakteren af virksomhedens varer og ydelser og ikke virksomheden i sig selv, der er afgørende for fastlæggelsen af afgiftspligten. Repræsentanten har anført, at de tilsyneladende eneste relevante forhold, der er nævnt i lønsumsafgiftslovens § 1, er finansiel virksomhed efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11 og begrebet "anden økonomisk virksomhed", der ydes mod vederlag for leverede ydelser, der ikke er momspligtige. Repræsentanten har under henvisning til, at B A/S leverer edb-ydelser mod vederlag anset disse ydelser for momspligtige og dermed ikke omfattet af momslovens § 13, stk. 1 nr. 11, eller i øvrigt nogen anden bestemmelse i momslovens § 13, stk. 1.

For så vidt angår anden økonomisk virksomhed har repræsentanten anført, at dette blev indsat i lønsumsafgiftsloven ved L 892 af 21. december 1991. Han har under henvisning til afgrænsningen heraf i lovbemærkningerne, hvor der som eksempler er nævnt organisationer, fonde og foreninger, gjort gældende, at B A/S ikke er omfattet heraf.

Repræsentanten har herefter gjort gældende, at betingelserne i lønsumsafgiftslovens § 1 ikke er opfyldt. Han har videre anført, at § 1 ikke tager direkte stilling til afgiftspligten i forbindelse med en fællesregistrering. Lønsumsafgiftsloven indeholder kun en enkelt bestemmelse om fællesregistrering, nemlig § 3, stk. 4, der indeholder en bemyndigelse til Skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om fællesregistreringen. Dette er udnyttet i § 2, stk. 2, i bekendtgørelsen til lønsumsafgiftsloven. Repræsentanten har anført, at bekendtgørelsens § 2, stk. 2, alene indeholder nogle formelle regler om registrering af virksomheder og ikke nogen selvstændig bestemmelse om, hvordan lønsumsafgiften skal opgøres, når der er tale om fællesregistrerede virksomheder. Det er herefter anført, at opgørelsen må ske efter de almindelige principper. Som følge af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, skal den fællesregistrerede enhed, inkl. B A/S, betragtes som én virksomhed. Dette betyder, at når moms- og lønsumsafgiftspligten skal vurderes, skal der alene ses på de aktiviteter, der går ud af fællesregistreringen. Ses der isoleret på B A/S og A bliver der ud af denne fællesregistrering leveret både traditionelle pengeinstitutydelser, som er lønsumsafgiftspligtige og edb-ydelser, som ikke er lønsumsafgiftspligtige. Lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4 fastlægger, at i tilfælde af at en virksomhed både har lønsumsafgiftspligtige og afgiftsfrie aktiviteter, skal afgiftsgrundlaget opgøres på grundlag af en sektoropdeling af virksomheden. Lønsumsafgiften skal opgøres for hver enkelt aktivitet for sig, hvilket igen under henvisning til lønsumsafgiftslovens § 1, må medføre, at de aktiviteter, der foregår i B A/S ikke er omfattet af lønsumsafgiftspligten.

Til støtte for den subsidiære påstand er det bl.a. gjort gældende, at edb-ydelserne ikke kan anses for en integreret del af de finansielle ydelser, hvorfor de ikke kan indgå i en sektor med disse ydelser, jf. lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4. Dette understøttes af, at ydelserne er momspligtige, når de sælges til selskaber uden for fællesregistreringen. Dette betyder, at edb-ydelserne må udgøre en sektor for sig, hvilket tillige harmonerer med den sektoropdeling efter momsloven, som virksomheden har fået, samt den nære lovgivningsmæssige sammenhæng mellem momsloven og lønsumsafgiftsloven.

Repræsentanten har derfor gjort gældende, at lønsumsafgiften for edb-ydelserne bør opgøres efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, idet særreglerne om opgørelse af lønsumsafgift ikke synes at finde anvendelse.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet afgørelsen stadfæstet. Det er hertil anført, at selvom B A/S isoleret set leverer momspligtige ydelser, så medfører fællesregistreringen, at virksomheden skal betragtes som én virksomhed i relation til lønsumsafgiften. Styrelsen har hertil anført, at dette kan udledes af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, der omtaler virksomhedens lønsum sammenholdt med bekendtgørelsens § 2, stk. 2.

Landsskatteretten bemærker, at A Bank er fællesregistreret med 40 virksomheder, herunder B A/S, efter momslovens § 47, stk. 4, 2. pkt. Som følge heraf er banken tillige fællesregistreret efter lønsumsafgiftslovens § 3, stk. 4, jf. lønsumsafgiftsbekendtgørelsen § 2, stk. 2. De virksomheder, der er omfattet af fællesregistreringen betragtes herefter som én virksomhed, jf. momslovens § 4, stk. 4 og lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 2, stk. 2. Retten finder, at lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 2, stk. 2, hvorefter virksomheder, der er registreret under et skal betragtes som en virksomhed sammenholdt med lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, hvorefter afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum, skal fortolkes således, at B A/S er lønsumsafgiftspligtige og efter samme metode som resten af fællesregistreringen.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.