Dette afsnit beskriver hvilke pligter, ansvar mv. arbejdsgiveren har i forbindelse med, at RIM lønindeholder hos en skyldner.
Afsnittet indeholder:
Ved indberetning af A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse, skal indberetningen indeholde oplysning om dette. Se § 10, stk. 5 i indberetningsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse 2009-12-09 nr. 1198 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven)
I forbindelse med indberetning om A-indkomst til eIndkomst skal den indeholdelsespligtige således meddele, hvis der er tale om en A-indkomst, der er friholdt for lønindeholdelse. Dette sker i praksis ved, at den indeholdelsespligtige indberetter indkomsten med en beskæftigelseskode.
Indeholdelsespligtige, der udbetaler A-indkomst, hvor der ikke kan lønindeholdes i, skal rekvirere et skattekort mv., hvor indeholdelsesprocenten for A-skat er angivet separat. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 3.
Skyldner A har en betalingsevne i henhold reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsen. RIM træffer derfor afgørelse om lønindeholdelse.
I dette tilfælde vil lønindeholdelsen alene fremgå af det skattekort, der rekvireres af indeholdelsespligtige Ø, som udbetaler A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i.
Indeholdelsespligtige Å, der udbetaler A-indkomst omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, vil være registreret som en "§ 12- udbetaler". Indeholdelsespligtige Å vil rekvirere et særligt skattekort, hvor trækprocenten i henhold til forskudsregistreringen er angivet særskilt. Når denne procent er anvendt ved indeholdelsen, skal der indberettes en beskæftigelseskode, der angiver, at der udbetales A-indkomst omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 12.
Når RIM anmoder om oplysninger, skal den indeholdelsespligtige give RIM alle oplysninger om
af betydning for lønindeholdelsen.
Arbejdsgiveren skal besvare RIMs anmodning inden 14 dage efter modtagelsen. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 11.
Selvom skyldners arbejdsgiver eller den indeholdelsespligtige ikke længere pålægges at foretage lønindeholdelsen, har den indeholdelsespligtige således fortsat en pligt til at meddele RIM de oplysninger, som har betydning for lønindeholdelsen, når RIM anmoder om det.
Den indeholdelsespligtige kan ifalde ansvar for en række forhold. Se INDOG § 10, stk. 6.
Det fastslås således i INDOG § 10, stk. 6, at:
finder anvendelse på lønindeholdelser efter INDOG § 10.
Efter KSL § 69, stk. 1 er den
umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb overfor det offentlige, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i kildeskatteloven.
Den, som har indeholdt skat, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb. Jf. KSL § 69, stk. 2.
Arbejdsgiveren hæfter således direkte over for RIM for
Der er forskellige sanktioner over for en arbejdsgiver, der hæfter efter KSL § 69:
For de nævnte strafsanktioner gælder, at der kun ifaldes ansvar, hvis den indeholdelsespligtige har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Straffesager rejses i praksis primært i forbindelse med overtrædelse af reglerne om manglende indeholdelse af A-skat.
Lønmodtageren, dvs. skyldneren, er i forhold til RIM frigjort for betaling af beløb, som der er indeholdt i hans indkomst.
Det gælder også i de tilfælde, hvor den indeholdelsespligtige ikke afregner beløbet, og selvom der ikke er mulighed for at inddrive beløbet hos arbejdsgiveren. Har den indeholdelsespligtige indeholdt beløbet, skal det altså afskrives på skyldnerens restance, uanset om der sker afregning eller ej.
Beløb, som den indeholdelsespligtige ikke indeholder, hæfter den indeholdelsespligtige umiddelbart for, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Jf. KSL § 69, stk. 1.
Ved lønindeholdelse indtræder RIM i lønmodtagerens krav. Går den indeholdelsespligtige konkurs, skal indeholdte beløb, der ikke er blevet afregnet, anmeldes i boet. Har den indeholdelsespligtige ikke indeholdt lønbeløb, skal disse også anmeldes i boet.
Lønmodtageren, er i forhold til RIM ikke frigjort for betaling af beløb, idet han efter KSL § 68 hæfter for det beløb, der skulle have været indeholdt. Se INDOG § 10, stk. 6.