Skatteforlaget

      

G.A.3.1.1.1.5 Afdragsordninger for lavindkomstgruppen

Dette afsnit beskriver reglerne for, hvornår RIM kan fastsætte en afdragsordning for kontanthjælpsmodtagere og andre, hvis nettoindkomst ligger under den nederste grænse i tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsen.

Afsnittet indeholder:

• Hovedregel
• Undtagelse.

Hovedregel

Med udgangspunkt i

• kontanthjælpsniveauet i en gennemsnitlig kommune efter skat, og
• uden særlige fradrag for enlige kontanthjælpsmodtagere over 25 år med og uden børn

blev der fastsat en nedre nettoindkomstgrænse for, hvornår RIM normalt skal iværksætte inddrivelse. Se SKM2007.136.SKAT Nettogrænsen reguleres hvert år.

Dette skema viser den nedre nettoindkomstgrænse for 2014.

Ikke forsørgerpligt over for børn			Forsørgerpligt over for børn
Procent	Nettoindkomstinterval per år		Procent
5 %	107.810	134.439	0 %

Se SKM2012.831.SKAT.

Hvis en skyldners nettoindkomst ikke overstiger den fastsatte nedre nettoindkomstgrænse, kan RIM som hovedregel ikke iværksættes inddrivelse overfor en skyldner, ved en afdragsordning i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, og/eller en lønindeholdelse i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4.

Overstiger nettoindkomsten derimod den nedre nettoindkomstgrænse, fastsætter RIM en afdragsordning /lønindeholdelsesprocent med udgangspunkt i tabeltrækket.

Se også

Se også afsnit G.A.3.1.1.1.3.3 om tabeltræk efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1.

Undtagelse

RIM kan fastsætte en afdragsordning efter en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6, når skyldner indsender et budgetskema. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 6.

RIM kan når særlige forhold forligger, beder en skyldner om at indsende oplysninger til brug for betalingsevnevurderingen efter kapitel 6 i inddrivelsesbekendtgørelsen. Særlige forhold i relation til kontanthjælpsmodtagerne m.fl. antages alene at foreligge, hvor

• en persons faktiske udgifter, f.eks. til husleje, er lave eller er lig nul, således at personens betalingsevne i realiteten er højere end betalingsevnen i henhold til de skematiserede regler i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Særlige forhold antages derimod ikke at foreligge, hvor en person ikke opfylder pålagte forpligtelser eller ikke betaler sine faktiske udgifter og derved oparbejder restancer til inddrivelse. Det kan fx være:

• En person modtager forhøjet kontanthjælp som bidragsforpligtet men undlader at betale bidraget til det bidragsberettigede barn og oparbejder således en bidragsrestance. Selvom kontanthjælpen er fastsat sådan, at der er plads til betaling af bidragsforpligtelsen, foreligger der ikke sådanne særlige forhold ved manglende betaling af forpligtelsen, at det kan begrunde en afdragsordning eller lønindeholdelse hos den pågældende.
• En person, der modtager kontanthjælp og hvis nettoindkomst er under den nedre grænse i tabellen, betaler ikke sin licens, eller bliver pålagt at betale kontrolafgifter i bus eller tog - måske gentagne gange - fordi den pågældende ikke har en gyldig billet, eller oparbejder på anden måde gæld til det offentlige. Selvom kontanthjælpen er fastsat således, at der må antages at være plads til betaling af licens og transport mv. vil der heller ikke i denne situation foreligge særlige forhold, der kan begrunde en afdragsordning eller lønindeholdelse hos den pågældende. Se SKM2007.136.SKAT.