Dette afsnit beskriver reglerne om fradrag i mellemperiodeskat, når afdøde har forskudt indkomstår.
Afsnittet indeholder:
Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer.
Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.
Hvis afdøde brugte et indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), gives fradrag i mellemperiodeskat først med virkning fra begyndelsen af det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket. Fradraget gives til og med måneden, hvori dødsfaldet er sket. Se DBSL § 14, stk. 2, 2. pkt.
Det samme gælder for det ekstra fradrag i mellemperiodeskatten, der gives, når
Se DBSL § 14, stk. 3, 3. pkt.
Indkomsten i mellemperioden omregnes, så den kommer til at svare til en indkomst i perioden fra 1. januar i det kalenderår, hvori dødsfaldet har fundet sted, og indtil dødsfaldet. Se afsnit C.E.3.2.5.2 om indkomst i mellemperioden ved forskudt indkomstår.
Fradraget i mellemperiodeskat ved bagudforskudt indkomstår beregnes derfor med virkning fra den 1. januar i det kalenderår, hvori dødsfaldet har fundet sted og ikke med virkning fra begyndelsen af det bagudforskudte indkomstår.
Der findes ikke særlige regler, når afdøde har brugt fremadforskudt indkomstår.
Det betyder, at fradrag i mellemperiodeskatten gives fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori dødsfaldet er sket. Se DBSL § 14, stk. 2.
Se afsnit C.E.14 om definition af dødsåret.
Eksemplet viser, at fradrag i mellemperiodeskatten beregnes fra begyndelsen af kalenderåret, hvori dødsfaldet er sket, når afdøde har bagudforskudt indkomstår.
Der er følgende forudsætninger for eksemplet:
Antal måneder fra begyndelsen af dødsåret til og med måneden, hvori dødsfaldet er sket, er 14 måneder.
Antal måneder fra begyndelsen af kalenderåret til og med den måned, hvori dødsfaldet er sket, er 11 måneder.
Beregning af skat for mellemperioden | Beløb |
Skat af skattepligtig indkomst, 50 procent af 353.808 | 176.904 |
Fradrag, 2.000 kr. pr. måned for 11 måneder | -22.000 |
Mellemperiodeskat | 154.904 |
Eksemplet viser, at fradrag i mellemperiodeskatten beregnes fra begyndelsen af dødsåret, når afdøde har fremadforskudt indkomstår.
Der er følgende forudsætninger for eksemplet:
Antal måneder fra begyndelsen af dødsåret til og med måneden, hvori dødsfaldet er sket, er 4 måneder.
Beregning af skat for mellemperioden | Beløb |
Skat af skattepligtig indkomst, 50 procent af 336.690 | 168.345 |
Fradrag, 2.100 kr. pr. måned for 4 måneder (februar - maj) | -8.400 |
Mellemperiodeskat | 159.945 |