| Dokumentets dato: | 07-03-2002 |
| Offentliggjort: | 07-03-2002 |
| SKM-nr: | SKM2002.139.TSS |
| Journalnr.: | 99/02-4270-00019 |
| Referencer.: | Statsskatteloven |
| Dokumenttype: | Meddelelse |
Advokatomkostninger til at gennemføre tilbagebetalingskrav i ambisager kan fradrages.
En kommune forespurgte Told- og Skattestyrelsen, om skatteydere, der havde fået tilbagebetalt ambi, kunne fratrække advokatomkostningerne i forbindelse hermed, i den skattepligtige indkomst.
Told- og Skattestyrelsen svarede, at advokatomkostninger, til at gennemføre tilbagebetalingskrav i ambisager, kan fradrages. Den tilbagebetalte ambi er skattepligtig for skatteyderen. Derfor er de udgifter, der har været forbundet med at få pengene tilbage til virksomheden, fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.