Dokumentets metadata

Indsamlingskampagne

Skatterådet kan bekræfte, at en fundraisingkampagne kan ske uden skattemæssige konsekvenser for de personer, der udfører specifikke tjenester indenfor en nærmere angiven personkreds. De personer, der udfører tjenester for andre, skal derfor ikke beskattes af de ydelser, der doneres til velgørenhed i stedet for betaling for tjenesterne

Spørgsmål:

1. Kan det bekræftes, at nævnte fundraisingkampagne kan gennemføres uden skattemæssige konsekvenser for de personer, der udfører tjenesterne oplistet i bilag 1?

Spørgers opfattelse:

1. Ja

Skatteministeriets indstilling:

1. Ja

Anmodningens dato mv.

Anmodningen er modtaget d. 28. september 2010

Gebyret er registreret indbetalt d. 5. oktober 2010

Beskrivelse af de faktiske forhold

En organisation, der er berettiget til at modtage gaver i henhold til LL § 8 A ønsker fra medio oktober 2010 at igangsætte en landsdækkende on-line fundraisingkampagne til fordel for spørgers aktiviteter for en nærmere angiven gruppe i Danmark. Kampagnen henvender sig udelukkende mod privatpersoner, og forventes afsluttet december 2011.

Kampagnens tema hedder "I en god sags tjeneste", og metodikken er som følger:

1. On-line kampagne overfor privatpersoner.
2. Organisationen har opbygget et website, hvor man som privatperson kan føre eller få en tjeneste for/fra sin kæreste, kollega eller ven.
3. Tjenesterne er ment som små morsomheder. Eksempelvis at tage familiens opvask, at give en krammer, slå familiens græs, ordne familiens køleskab, holde op med at ryge, løbe 5 km.
4. Man sender en e-mail til en udvalgt person, man kender.
5. I E-mailen er det forklaret, at man ønsker at gøre tjeneste, såfremt personer donerer x antal kroner til organisationen.
6. Hvis personen er med på ideen, accepterer han tjenesten i e-mailen.
7. Her giver personen afkald på selv at modtage et vederlag for tjenesten og accepterer at modtageren i stedet donerer et beløb til organisationen.
8. Såfremt man vil tilbyde en tjeneste, vælger man med det samme, det beløb man ønsker at modtageren donerer organisationen. Således har personen fra start af givet afkald på at få nogen form for vederlag for tjenesten. Det er dog modtageren af tjenesten, der endeligt skal acceptere tjenesten og det foreslåede beløb, der ønskes doneret til organisationen.

Donationerne foregår gennem et sikret on-line betalingssystem, som foregår på samme måde, som når man i øvrigt støtter organisationen på deres hjemmeside.

Det er således kun muligt at donere penge til organisationen og ikke til hinanden. Pengene overføres direkte til en konto i organisationen. Deltager man således i kampagnen, vil der ikke være tale om, at privatpersoner modtager et vederlag, men udelukkende om en donation til organisationen, hvilket både modtager og afsender godkender.

Virksomheder kan ikke give eller modtage tjenester. Til gengæld har de mulighed for at støtte kampagnen ved at donere et beløb direkte til organisationen.

Alle pengene, der samles ind, går ubeskåret til organisationens arbejde i Danmark.

Spørger har om konceptet endvidere oplyst følgende:

1. Hvem bestemmer beløbets størrelse, der skal doneres?

a) Når man som privat person går ind på websitet, kan man vælge at få eller give en tjeneste til en ven

b) Alle tjenester man kan gøre, er defineret på forhånd, og det er ikke muligt selv at finde på andre tjenester

c) Når man har valgt en tjeneste, eksempelvis at vaske op i en uge for sin kæreste, vælger man et beløb ud fra de forskellige fastsatte kategorier

d) Modtageren bestemmer, om han vil acceptere tjenesten, og godkender selv, at pengene bliver doneret til organisationen.

2. Er der forskel på beløbene alt efter, hvilken tjeneste, der ydes og igen, hvem bestemmer så dette beløb?

a) Der er ikke forskel på beløbene afhængigt af den valgte tjeneste

b) Donationens størrelse bestemmes af personen, der ønsker at gøre en tjeneste for en anden

c) Modtageren af e-mailen bestemmer og accepterer, om tjenesten går igennem, og at beløbet doneres til organisationen.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger skal på baggrund af ovenstående anmode om godkendelse af, at ovennævnte kampagne kan gennemføres uden skattemæssige konsekvenser for de personer, der udfører tjenester for andre.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Lovgrundlag:

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, herunder arbejdsindkomst, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.

En skattepligtig indtægt skal som hovedregel medregnes ved indkomstopgørelsen på tidspunktet for den endelige retserhvervelse. For løn - og honorarindtægter, der er modtaget i tjenesteforhold mv., og anden A-indkomst gælder dog, at indkomsten beskattes på udbetalingstidspunktet, dog senest 6 måneder efter retserhvervelsestidspunktet, jf. jf. bekendtgørelse nr. 1247 af 11. december 2009 (kildeskattebekendtgørelsen) § 20. I nærværende sag er der imidlertid ikke tale om tjenesteforhold, hvorfor indtægten skal medregnes på tidspunktet for den endelige retserhvervelse.

I ligningsvejledningens Alm. del er det om afkald på indtægt anført at:

..."en skattepligtig indtægt skal som hovedregel medregnes ved indkomstopgørelsen på tidspunktet for den endelige retserhvervelse. Er der først erhvervet ret til en indtægt, kan et efterfølgende afkald på at modtage indtægten normalt ikke tillægges skattemæssig betydning.

Hvis der gives afkald på en indtægt forud for tidspunktet for den endelige retserhvervelse, skal der normalt ikke ske beskatning. Beskatning indtræder dog, hvis modtageren i forbindelse med afkaldet træffer beslutning om, hvordan indtægten skal anvendes (dispositivt afkald). Det er således en forudsætning for skattefriheden, at der gives et blankt afkald overfor den, der skulle have udredet vederlaget...

Såfremt der gives afkald på en indtægt mod at indtægten i stedet videregives til andre formål, vil der skatteretligt være tale om dispositivt afkald, hvilket ikke umiddelbart giver skattefrihed for indtægten, idet det således er modtager, der bestemmer, hvad indtægten skal bruges til.

I modsætning hertil står således det såkaldte blankt afkald, hvor modtageren af en indtægt fx en skuespiller optræder gratis for en velgørende forening. Der er det på forhånd bestemt, og af andre, hvem indtægten skal tilfalde, hvorimod beskatning skal ske, såfremt skuespiller optræder "gratis" mod, at der betales et beløb til et af skuespilleren nærmere angivet formål.

Praksis:

I SKM2010.578.SR godkendte Skatterådet, at honoraret i forbindelse med Operation Dagsværk 2010, i lighed med de tidligere år skal behandles sådan, at arbejdsgivere kan undlade at foretage indeholdelse af A-skat mv. i vederlag til skoleelever, der udfører arbejde for Operation Dagsværk i dagene fra den 3. til og med den 10. november 2010. Eleverne skal ikke medregne vederlaget på selvangivelsen. Arbejdsgiverne kan fratrække beløbet som omkostning i driftsregnskabet.

I SKM2010.489.LSR fandt Landsskatteretten at medarbejderes afkald på løn med henblik på at yde bidrag til velgørende formål kunne ikke anses for et blankt afkald med den konsekvens, at beløbet var skattefrit for medarbejderen

I SKM2008.501.SR tiltræder Skatterådet ikke en banks opfattelse af, at et bidrag til en fond, der er beregnet som et procentuelt beløb af indeståendet på en bestemt kontotype efter aftale med kunderne til den pågældende kontotype, er fradragsberettiget for banken som en reklameudgift i henhold til ligningslovens § 8 stk. 1.

I stedet finder Skatterådet, at der er tale om en ordning om dispositivt afkald på renteindtægt fra kundernes side, og at kunderne derfor er de reelle bidragydere til fonden.

I SKM2007.172.LSR anså Landsskatteretten en spilleragent for rette indkomstmodtager af honorarer, som han modtog fra fodboldspillere, som han var agent for, uanset at han påtænkte at give afkald på beløbene til fordel for et af ham ejet selskab. Afkaldet måtte anses for dispositivt, idet han i forbindelse med afkaldet havde bestemt, hvordan beløbene skulle anvendes.

I SKM2006.322.SR fandt Skatterådet, at en forfatter ikke kunne give afkald på 50 % af rettighederne til en bog, til fordel for en navngiven fond, uden at afkaldet udløste beskatning, idet der var tale om et dispositivt afkald.

Begrundelse:

I nærværende sag drejer spørgsmålet sig om, hvorvidt de private personer, der udfører tjenester for andre, bliver skattepligtige af det beløb, andre betaler til organisationen for disse tjenester.

Det følger af de almindelige gældende principper for rette indkomstmodtager, at skattepligten for en indkomst påhviler den juridiske eller fysiske personer, der har erhvervet retlig adkomst til at oppebære indkomsten.

I SKM2010.489.LSR har Landskatteretten stadfæstet Skatterådets afgørelse, hvor medarbejderes afkald på løn med henblik på at yde bidrag til velgørende formål ikke kunne anses for et blankt afkald med den konsekvens, at beløbet var skattefrit for medarbejderen.

Sagen vedrørte et selskab, der påtænkte at etablere et Tv-show, hvor formålet var at samle ind til landsdækkende almenvelgørende og almennyttige foreninger godkendt efter ligningslovens § 8 A. Virksomheder og deres medarbejdere får mulighed for at deltage i indsamlingen ved, at virksomheden indgår en aftale om deltagelse i indsamlingen med selskabet. Selskabet opretter et site til den pågældende virksomhed. Under Tv-showet kan medarbejderen nu klikke sig ind på dette site og indgå en bindende aftale om afkald på løn/alternativt afkald på en lønstigning. Medarbejderne kan tilkendegive, hvilken organisation man ønsker at støtte, men det er virksomheden, der beslutter, hvilken organisation man vil donere det indsamlede beløb til..."

I nævnte afgørelse fra Landsskatteretten var der tale om en virksomhed og deres medarbejdere, og hvor medarbejderne sammen med virksomhederne kunne donere en del af deres løn mv. til velgørende formål. Det var dog virksomheden, der endeligt besluttede, hvilken organisation man ville støtte, men medarbejderne selv, der bestemte hvor stor en del af deres løn mv. de ville støtte med.

Denne sag er derfor ikke helt sammenligelig med nærværende sag, hvor der er tale om, at honoraret for det udførte arbejde allerede før indgåelse af aftale om tjenesten, skal tilfalde organisationen, ligesom det ikke er den pågældende, der endegyldigt bestemmer over, hvilket beløb, der endeligt skal doneres til organisationen. Det er organisationen, der har udarbejdet konceptet, ligesom det er organisationen, der har valgt de tjenester, der kan udføres og de forslag til beløb, der kan doneres for tjenesten. Der er heller ikke tale om lønindkomst i et ansættelsesforhold.

Endelig er der i nærværende sag alene tale om ydelser/tjenester indenfor en nær kreds af familie, venner og kollegaer og om forholdsvis beskedne tjenester. Der er således alene tale om tjenester indenfor en kreds af personer, hvor sådanne ydelser normalt ikke beskattes. Det er dog en forudsætning, at der alene er tale om enkeltstående ydelser, der udføres én eller relativt få gange indenfor den omhandlede tjeneste, og indenfor den omhandlede nærstående kreds samt den enkelte donation. Det betyder, at der ikke kan godkendes skattefrihed for honoraret for tjenesterne, såfremt disse er af en vis varighed udover enkeltstående gange for hver ydelse. Det er således Skatteministeriets opfattelse, at en tjeneste, der fx ydes over 3 uger eller én eller flere måneder vil gå langt udover enkeltstående vennetjenester i en snæver kreds.

Der er endvidere lagt vægt på, at det ydede beløb for de enkelte tjenester skal godkendes af modtagerne af ydelserne, idet det er modtagerne, der betaler for tjenesterne, hvorfor modtagerne af tjenesterne anses at have en vis indflydelse på betalingens størrelse. Yderen af tjenesterne kan således alene foreslå størrelsen af honoraret for den pågældende tjeneste overfor modtageren af tjenesten.

Der er derfor, efter Skatteministeriets opfattelse, ikke tale om skattepligt for den person, der udfører tjenesten. De udbetalte beløb fra modtagerne af tjenesterne må anses som betalt direkte til organisationen, der anses for en almennyttig eller almenvelgørende organisation. De personer, der udfører tjenesterne modtager således ikke selv vederlag for deres indsats, hvorfor der ikke er noget at beskatte.

I SKM2010.578.SR godkendte Skatterådet, at honorar i forbindelse med Operation Dagsværk ikke skal beskattes hos de skoleelever, der udfører tjenesterne. Denne afgørelse er dog en helt særlig undtagelse for de normale regler om beskatning, og begrundes med, at der er tale om ydelser, der alene udføres én gang årligt, og at Operation Dagsværk skal godkendes hvert år. Der er ikke taget stilling til en fast skattefritagelse af sådanne ydelser.

Endelig skal Skatteministeriet gøre opmærksom på, at der i nærværende sag alene er taget stilling til forholdet for private personers tjenesteydelser, hvorfor der dermed ikke er taget stilling til spørgsmålet såfremt der er tale om virksomheder, der måtte købe eller sælge ydelser, og hvor betalingen for disse ydelser videregives til velgørende formål ligesom der i nærværende sag ikke er tale om egentligt lønarbejde, hvor der disponeres over en lønindtægt som omhandlet i Landskattens afgørelse gengivet i SKM2010.489LSR.

Indstilling:

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmålene besvares med et ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.