Dokumentets metadata

Dokumentets dato:12-11-2021
Offentliggjort:07-12-2021
SKM-nr:SKM2021.661.LSR
Journalnr.:19-0093161
Referencer.:Skatteforvaltningsloven
Forvaltningsloven
Dokumenttype:Afgørelse


Genoptagelse af vurdering - Reglerne om partsrepræsentation

Sagen angik, om klageren var berettiget til at få genoptaget ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2015. Vurderingsstyrelsen afslog anmodningen om genoptagelse under henvisning til, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke var opfyldt. Vurderingsstyrelsen fandt, at der var tale om ekstraordinær genoptagelse, idet anmodningen om genoptagelse som følge af manglende dokumentation for et fuldmagtsforhold først blev anset for indgivet efter, at fristen for at anmode om ordinær genoptagelse var udløbet. Landsskatteretten fandt, at anmodningen om genoptagelse skulle behandles efter reglerne om ordinær genoptagelse og hjemviste derfor sagen til fornyet behandling ved Vurderingsstyrelsen. Landsskatteretten lagde herved til grund, at klageren på tidspunktet for indgivelsen af anmodningen om genoptagelse var repræsenteret af den repræsentant, som indsendte anmodningen på vegne af klageren.


Vurderingsstyrelsen har givet afslag på at genoptage vurderingen pr. 1. oktober 2015, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten annullerer Vurderingsstyrelsens afgørelse af 9. september 2019 og hjemviser sagen til Vurderingsstyrelsen til fornyet behandling.

Faktiske oplysninger
Ejendommen består af matrikel nr. […] og har et samlet grundareal på 589 m2.

Ejendommen er årsomvurdereret pr. 1. oktober 2015 i henhold til vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 6. Grundværdien pr. 1. oktober 2015 er af SKAT ansat til 883.500 kr. med udgangspunkt i etagearealprincippet med en etagearealpris på 1.000 kr. og med en bebyggelsesprocent på 150.

Klagerens repræsentant har den 1. maj 2019 anmodet Vurderingsstyrelsen om genoptagelse af vurderingen pr. 1. oktober 2015. Af anmodningen fremgår følgende:

"Til Vurderingsstyrelsen

H1 ApS ved A har bedt os anmode om genoptagelse af vurderingen 2015 for ovennævnte ejendom.

Der kom en ny lokalplan i 2015 der tillader en maksimal bebyggelsesprocent på 150 for det delområde, som ejendommen er beliggende i.

SKAT har herefter vurderet ejendommen som om den kan bebygges med 150 (selvom den kun faktisk er bebygget med lidt under 50).

Grundejer skal naturligvis beskattes af det han kan bygge og ikke det han har bygget.

Lokalplanen er imidlertid ikke ensbetydende med, at han rent faktisk kan bygge 150 som alene repræsenterer en overordnet ramme for ejendommene i delområdet i den nye lokalplan, som primært omfatter ejendommene i bycentrum og ikke ejendommene i periferien som denne.

Der kan desuden sagtens være individuelle forhold som gør, at en så høj procent ikke kan udnyttes.

Og sådanne forhold foreligger efter vores opfattelse i denne sag. I det hele taget fremstår ejendommen som en klassisk parcelgrund og burde have været vurderet ligesom de andre på Adresse Y1 med byggeretter og ikke efter etage, men nu er den fastsat med etage og så må vi også forholde os til det.

Det er ikke vores vurdering, at der på ejendommen kan opføres 150 %. Jeg bemærker, at lokalplanen angiver at bevaringsværdige bygninger ikke må ændres og at denne ejendom netop er en af de pågældende ejendomme. Sammenholder man dette med nuværende bygnings placering og omfang og skelgrænser med videre anser vi det for umuligt at udbygge grunden yderligere. Vi finder derfor ikke, at ejendommen skal beskattes af en bebyggelsesprocent på 150 som aldrig kan opnås.

På ovenstående baggrund indstiller vi til, at ejendommen i stedet vurderes med en byggeret ligesom de andre parceller på Adresse Y1, subsidiært at bebyggelsesprocenten der er anvendt i vurderingen nedsættes til den faktisk bebyggelsesprocent."

Vurderingsstyrelsen har ved skrivelse af 20. juni 2019 bekræftet modtagelsen af anmodningen om genoptagelse. Af skrivelsen fremgår følgende:

" Vi har den 1. maj 2019 modtaget en anmodning om genoptagelse på vegne af H1 ApS ved A.

Vedlagt denne anmodning er en henvendelse fra A med beskrivelsen "Fuldmagt".

Vi kan ikke anse denne henvendelse som en fuldmagt eller en tilkendegivelse om at R1 har fuldmagt til at anmode om genoptagelse på vegne af H1 ApS ved A.

Vi beder jer derfor om at indsende en fuldmagt til Vurderingsstyrelsen inden 8 dage fra dags dato ellers kan vi ikke behandle sagen som en anmodning om genoptagelse.

Vedlagt dette brev er en fuldmagtskrivelse som I bedes udfylde, underskrive og sende retur."

Vurderingsstyrelsen afviste ved afgørelse af 2. juli 2019 at behandle anmodningen om genoptagelse med henvisning til, at Vurderingsstyrelsen ikke havde modtaget en fuldmagtserklæring. I afgørelsen er anført følgende:

"Vurderingsstyrelsen har den 20. juni 2019 bedt om en fuldmagt, der tillader, at I repræsenterer ejeren af ejendommen Adresse Y1 1A - 1B, By Y1 med ejendomsnummer […].

Vi skrev, at vi ikke kunne godtage den vedlagte henvendelse med beskrivelsen "Fuldmagt" fra A som en fuldmagt eller en tilkendegivelse om, at R1 har fuldmagt til at anmode om genoptagelse.

Vi bedte jer om at indsende en fuldmagt til Vurderingsstyrelsen inden 8 dage, da vi ellers ikke kunne behandle sagen som en anmodning om genoptagelse. Vedlagt brevet var en fuldmagtskrivelse som I skulle have sendt retur.

Da vi ikke har modtaget en fuldmagtserklæring kan vi ikke behandle henvendelsen som en anmodning om genoptagelse på vegne af H1 ApS ved A. Vi behandler derfor ikke henvendelsen eller sagen yderligere."

Vurderingsstyrelsen tilbagekaldte ved brev dateret 2. juli 2019 afgørelsen om afvisning dateret 2. juli 2019. Af tilbagekaldelsen fremgår følgende:

"Tilbagekaldelse af brev fra 2. juli 2019

Vurderingsstyrelsen har den 2. juli 2019 sendt et brev vedrørende manglende fuldmagtserklæring i forbindelse med en anmodning om genoptagelse. Vi skrev, at vi ikke havde modtaget en fuldmagt indenfor den fastsatte frist, hvorfor vi ikke kunne behandle sagen som en anmodning om genoptagelse på vegne af H1 ApS ved A.

Vi har efterfølgende dags dato modtaget en henvendelse fra R1 sendt til Skatteankestyrelsen. I har i denne henvendelse vedlagt en samtykkeerklæring, hvori A har underskrevet med navn, dato og adresse. Feltet med partsrepræsentation er imidlertid ikke udfyldt med navn og adresse.

Det fremgår dermed ikke af samtykkeerklæringen, hvem der er partsrepræsentant for H1 ApS ved A.

Vi beder jer derfor om inden 8 dage fra dags dato, at indsende en samtykkeerklæring til Vurderingsstyrelsen, hvoraf partsrepræsentanten fremgår."

Den 15. juli 2019 afviste Vurderingsstyrelsen sagen med henvisning til, at af R1 ikke var part i sagen. I afgørelsen er anført følgende begrundelse:

"Vi har ikke fået en fuldmagt

Vurderingsstyrelsen har den 2. juli 2019 bedt om en fuldmagt, der tillader, at I repræsenterer ejeren af ejendommen Adresse Y1 1A - 1B, By Y1 med ejendomsnummer […].

Vurderingsstyrelsen havde den 2. juli 2019 sendt et brev vedrørende manglende fuldmagtserklæring i forbindelse med en anmodning om genoptagelse. Vi skrev, at vi ikke havde modtaget en fuldmagt indenfor den fastsatte frist, hvorfor vi ikke kunne behandle sagen som en anmodning om genoptagelse på vegne af H1 ApS ved A.

Vi modtog efterfølgende en henvendelse fra R1 sendt til Skatteankestyrelsen. Der var i denne henvendelse vedlagt en samtykkeerklæring, hvori der var underskrevet med navn, dato og adresse. Feltet med partsrepræsentation var imidlertid ikke udfyldt med navn og adresse.

Repræsentantskabet fremgik dermed ikke af den vedlagte samtykkeerklæring, hvorfor vi ikke kunne godkende R1 som partsrepræsentant for H1 ApS ved A.

Vi bedte jer derfor på ny om at indsende en fuldmagt til Vurderingsstyrelsen inden 8 dage, da vi ellers ikke kunne behandle sagen som en anmodning om genoptagelse.

Vi har ikke modtaget en samtykkeerklæringen udfyldt med repræsentantskab. Vi kan derfor ikke behandle henvendelsen som en anmodning om genoptagelse på vegne af H1 ApS ved A.

Vi behandler derfor ikke henvendelsen eller sagen yderligere."

Af sagens oplysninger fremgår, at klagerens repræsentant den 17. juli 2019 fremsendte en korrekt udfyldt fuldmagtserklæring.

Vurderingsstyrelsen sendte den 13. august 2019 et forslag til afgørelse. Af forslaget fremgår, at Vurderingsstyrelsen først anså anmodningen om genoptagelse for indkommet den 17. juli 2019, og at Vurderingsstyrelsen med henvisning hertil derfor ikke kunne behandle sagen efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1. Vurderingsstyrelsen foreslog i stedet at behandle anmodningen om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.

I skrivelse af 23. august 2019 har klagerens repræsentant anført, at der ikke er anmodet om ekstraordinær genoptagelse den 17. juli 2019. Med henvisning hertil anmodede klagerens repræsentant om, at Vurderingsstyrelsen afviste sagen eller indledte ordinær genoptagelsesbehandling.

Vurderingsstyrelsens afgørelse
Vurderingsstyrelsen har givet afslag på at genoptage vurderingen pr. 1. oktober 2015.

Af begrundelsen fremgår:

"Afgørelse: Vi genoptager ikke jeres ejendomsvurdering efter Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1

I har den 1. maj 2019 bedt om at få genoptaget ejendomsvurderingen for Adresse Y1 1A-1B med ejendomsnummer […] pr. 1. oktober 2015. Vi har nu afgjort jeres sag, og vi genoptager ikke ejendomsvurderingen.

Jeres bemærkninger til vores forslag
Vi har den fået jeres bemærkninger til vores forslag, og I mener fortsat, at vurderingen skal genoptages. I har især lagt vægt på I ikke har bedt om ekstraordinær genoptagelse, hvorfor SKAT skal afvise sagen eller behandle den som ordinær genoptagelse.

I anser Vurderingsstyrelsens ageren som værende hysterisk og "der er på intet tidspunkt angivet en hjemmel til, at styrelsen kan ansætte bestemte frister med retsfortabende konsekvenser - tilmed midt i en sommerferie, hvor vores klient var bortrejst og vi var stærkt underbemandet".

I er endvidere ikke enige i, at det ikke med tilstrækkelig tydelighed fremgik, at der var et fuldmagtsforhold. I mener at vores holdning i denne sag er rigid og emsig, hvilket også er afspejlet ved at "man sidder klar med afvisninger samme dage hvor fristerne er udløbet i stedet for at afvente om fuldmagten er på vej".

I har anmodet om at vi sender en endelig afgørelse på afvisningen behandler den ordinære anmodning om genoptagelse.

Det har vi taget stilling til løbende i afsnittet nedenunder.

Derfor genoptager vi ikke vurderingen
Vi kan kun genoptage en vurdering, hvis den er foretaget på et fejlagtigt grundlag på grund af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller på grund af lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold.

Klager over Ejendomsvurderingsloven kan efter Skatteforvaltningslovens § 6, stk. 1 indgives af ejeren af den faste ejendom og andre, der overfor staten eller kommunen hæfter for skatter, der opkræves på grundlag af den pågældende ejendomsvurdering.

I havde ved henvendelsen af 1. maj 2019 vedlagt en henvendelse fra A med beskrivelsen "Fuldmagt".

Af henvendelsen fremgår følgende:
"Hej [navn udeladt]. Det skal vi bare have sat i gang. Så håber vi på en afgørelse inden d. 1. Maj 2019.:-)".

Vi skrev den 20. juni 2019, at den vedlagte henvendelse ikke kunne anses som en fuldmagt eller en tilkendegivelse om, at R1 havde fuldmagt til, at anmode om genoptagelse på vegne af H1 ApS ved A.

Dette skete på baggrund af den manglende tydeliggørelse af til hvem, og med hvilket formål H1 ApS ved A gav R1 fuldmagt. Det fremgik ikke klart, i hvilken sammenhæng A ønskede en afgørelse inden den 1. maj 2019.

Endvidere havde vi først anmodningen i henne den 1. maj 2019, en eventuel tilkendegivelse overfor R1 var dermed ikke længere gældende, da R1 ikke havde fulgt As tilkendegivelse om en afgørelse inden 1. maj 2019.

Vi har som myndighed ansvaret for at sikre, at vi ikke korresponderer med en partsrepræsentant,

uden at der foreligger den nødvendige bemyndigelse fra parten. Når der er tvivl om omfanget af bemyndigelsen, må vi sikre at få spørgsmålet afklaret, ved at indhente den nødvendige dokumentation for omfanget af repræsentationsforholdet.

Vi har endvidere ret til at afgøre om en partsrepræsentant, skal fremlægge en skriftlig fuldmagt eller på anden måde godtgøre, at de optræder som repræsentant for ejendomsejer jf. den juridiske vejledning A.A.7.4.2.2.

Vi valgte derfor den 20. juni 2019, at gøre jer opmærksomme på, at den indsendte mail med beskrivelsen "fuldmagt" ikke var en tilstrækkelig fuldmagt eller en tilkendegivelse om, at R1 havde fuldmagt til, at anmode om genoptagelse på vegne af H1 ApS ved A. Vi bedte jer i den forbindelse om at indsende en skriftlig fuldmagt, hvorfor vi vedlagde en samtykkeerklæring til udfyldelse og tilbagesendelse.

I sendte den 1. juli 2019 en mail til Skatteankestyrelsen, hvori samtykkeerklæringen var vedhæftet. Skatteankestyrelsen videresendte jeres mail til Vurderingsstyrelsen, hvorfor vi først modtog denne 2. juli 2019.

Vi valgte den 2. juli 2019, at tilbagekalde vores afvisning af samme dag, da samtykkeerklæringen, såfremt mailen havde været sendt til rette myndighed, var nået frem indenfor den fastsatte frist.

Samtykkeerklæringen var imidlertid ikke korrekt udfyldt, idet partsrepræsentantskabet ikke klart fremgik af den indsendte blanket. Vi mente derfor ikke, at R1 i en tilstrækkelig grad havde godtgjort, at de optrådte som partsrepræsentant for ejendomsejer.

Vi bedte jer derfor om at få bragt fuldmagtforholdet i orden og indsende blanketten på ny. Samtidigt gjorde vi jer opmærksomme på, at Skatteankestyrelsen ikke er den korrekte myndighed, og vi vedlagde en direkte mailadresse til sagsbehandleren.

Den 15. juli 2019 afviste vi sagen, da R1 ikke kunne anerkendes som part i sagen, og dermed ikke havde ret til at anmode om genoptagelse efter § 33, stk. 1. I havde 8 dage fra den 2. juli 2019 til at indsende en korrekt udfyldt samtykkeerklæring.

Vi havde derfor mulighed for at sende afgørelse allerede den 11. juli 2019. Vi bemærker, at vi var bevidste om sommerferieperioden, men at der har været dialog, og svar fra R1 igennem hele sagen. R1 har endvidere ikke på noget tidspunkt bedt Vurderingsstyrelsen om fristforlængelse i forhold til indsendelse af fuldmagten. Vi har derfor ikke kunne tage højde for, at jeres klient var bortrejst, og at I var underbemandede.

Den 17. juli 2019 sendte I den korrekt udfyldte samtykkeerklæring. Dokumentationen blev igen sendt til Skatteankestyrelsen, der efterfølgende videresendte dette til os.

R1 havde ikke en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i sagens udfald, hvorfor I ikke kunne anerkendes som part i sagen, medmindre der forelå et klart fuldmagtsforhold mellem jer og ejendomsejer.

Først den 17. juli 2019 indsendte R1 en gyldig fuldmagt, hvoraf fuldmagtforholdet klart er tilkendegivet. R1 havde dermed først ret til at anmode om genoptagelse fra den dato, hvor partsrepræsentantskabet klart forelå. Vi anser dermed først anmodningen om genoptagelse som indkommet den 17. juli 2019.

Anmodninger om ordinær genoptagelse skal være indgivet senest den 1. maj 2019 jf. Skatteforvaltningslovens § 33 stk. 1. I anmoder først om genoptagelse den 17. juli 2019, hvorfor vi ikke kan behandle sagen efter Skatteforvaltningslovens § 33 stk. 1.

Vi behandler derfor ikke henvendelsen af 1. maj 2019 som en anmodning om genoptagelse efter Skatteforvaltningslovens § 33, stk.1.

Vi foreslog, at behandle sagen som en anmodning om genoptagelse efter Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3. I har afvist, at vi skal behandle sagen som andet end en anmodning efter stk. 1. Vi foretager os derfor ikke yderligere i sagen"

Af forslag til afgørelse af 13. august 2019 er anført følgende:

" Vi behandler ikke jeres anmodning om genoptagelse efter Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1

I har den 1. maj 2019 bedt om at få genoptaget ejendomsvurderingen for Adresse Y1 1A-1B med ejendomsnummer […] pr. 1. oktober 2015. Vi har gennemgået sagen og mener ikke, at vi kan genoptage vurderingen. Sidst i brevet kan I læse, hvad I kan gøre, hvis I ikke er enige.

Derfor vil vi ikke genoptage vurderingen
Kun en klageberettiget efter Skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2 kan anmode om genoptagelse efter Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1. Det følger af Skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, at en klageberettiget er enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over.

Klager over Ejendomsvurderingsloven kan efter Skatteforvaltningslovens § 6, stk. 1 indgives af ejeren af den faste ejendom og andre, der overfor staten eller kommunen hæfter for skatter, der opkræves på grundlag af den pågældende ejendomsvurdering.

I har ved henvendelsen af 1. maj 2019 vedlagt en henvendelse fra A med beskrivelsen "Fuldmagt".

Af henvendelsen fremgår følgende:

"Hej [navn udeladt]. Det skal vi bare have sat i gang. Så håber vi på en afgørelse inden d. 1. Maj 2019.:-)"

Vi skriver den 20. juni 2019, at den vedlagte henvendelse ikke kan anses som en fuldmagt eller en tilkendegivelse om, at R1 har fuldmagt til, at anmode om genoptagelse på vegne af H1 ApS ved A.

Vi har som myndighed ret til at afgøre om en partsrepræsentant, skal fremlægge en skriftlig fuldmagt eller på anden måde godtgøre, at de optræder som repræsentant for ejendomsejer jf. den juridiske vejledning A.A.7.4.2.2. Vi bedte jer derfor om, at indsende en skriftlig fuldmagt, hvorfor vi vedlagde en samtykkeerklæring til udfyldelse og tilbagesendelse.

I sender den 1. juli 2019 en mail til Skatteankestyrelsen, hvori samtykkeerklæringen er vedhæftet. Skatteankestyrelsen videresender jeres mail til Vurderingsstyrelsen, hvorfor vi først modtager denne 2. juli 2019.

Vi vælger den 2. juli 2019, at tilbagekalde vores afvisning af samme dag, da samtykkeerklæringen, såfremt mailen havde været sendt til rette myndighed, var nået frem indenfor den fastsatte frist. Samtykkeerklæringen er imidlertid ikke korrekt udfyldt idet partsrepræsentantskabet ikke klart fremgår af den indsendte blanket. Vi mener derfor ikke, at R1 i tilstrækkelig grad har godtgjort, at de optræder som partsrepræsentant for ejendomsejer.

Vi bedte jer derfor om at få bragt fuldmagtforholdet i orden og indsende blanketten på ny. Den 15. juli 2019 afviste vi sagen, da R1 ikke anerkendes som part i sagen og dermed ikke har ret til at anmode om genoptagelse efter § 33, stk. 1.

Den 17. juli 2019 sender i den korrekt udfyldte samtykkeerklæring.

R1 har ikke en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse, hvorfor de ikke kan anerkendes som part i sagen medmindre der foreligger et klart fuldmagtsforhold mellem ejendomsejer og partsrepræsentanten.

Først den 17. juli 2019 indsender R1 en gyldig fuldmagt, hvoraf fuldmagtforholdet klart er tilkendegivet. R1 har først ret til at anmode om genoptagelse fra den dato hvor partsrepræsentantskabet foreligger. Vi anser dermed først anmodningen om genoptagelse som indkommet den 17. juli 2019.

Anmodninger om ordinær genoptagelse skal være indgivet senest den 1. maj 2019 jf. Skatteforvaltningslovens § 33 stk. 1. I anmoder først om genoptagelse den 17. juli 2019, hvorfor vi ikke kan behandle sagen efter Skatteforvaltningslovens § 33 stk. 1.

Vi forslår herefter at behandle anmodningen om genoptagelse efter Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3."

Vurderingsstyrelsen har i forbindelse med klagesagens behandling udtalt følgende:

"Vi har set på sagen om genoptagelse af vurderingen pr. 1. oktober 2015 af ejendommen Adresse Y1 1A-1B, By Y1 med ejendomsnummer […]. Vi mener ikke, at der er grundlag for at genoptage og ændre vurderingen.

Derfor mener vi, at der ikke er grund til at ændre afgørelsen
Vi mener, ikke at betingelserne for genoptagelse af vurderingen pr. 1. oktober 2015 er opfyldt jf. skatteforvaltningslovens § 33 stk. 1, da en klage kun kan indgives af enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i afgørelsen jf. Skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2.

R1 havde ikke en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i sagens udfald, hvorfor de ikke kunne anerkendes som part i sagen, medmindre der forelå et klart fuldmagtsforhold.

R1 havde ved henvendelsen af 1. maj 2019 vedlagt en henvendelse fra A med beskrivelsen "Fuldmagt". Af henvendelsen fremgår følgende:
"Hej [navn udeladt]. Det skal vi bare have sat i gang. Så håber vi på en afgørelse inden d. 1. Maj 2019.:-)".

Vi skrev den 20. juni 2019, at den vedlagte henvendelse ikke kunne anses som en fuldmagt eller en tilkendegivelse om, at R1 havde fuldmagt til, at anmode om genoptagelse på vegne af H1 ApS ved A.

Dette skete grundet den manglende tydeliggørelse af til hvem, og med hvilket formål H1 ApS ved A gav R1 fuldmagt. Det fremgik ikke klart, i hvilken sammenhæng eller hvilken afgørelse A ønskede inden den 1. maj 2019.

Endvidere havde vi først denne henvendelse i henne den 1. maj 2019, en eventuel tilkendegivelse overfor R1 var dermed ikke længere gældende, da A tilkendegav et ønske om en afgørelse inden 1. maj 2019.

Vi har som myndighed ansvaret for at sikre, at vi ikke korresponderer med en partsrepræsentant, uden at der foreligger den nødvendige bemyndigelse fra parten. Når der er tvivl om omfanget af bemyndigelsen, må vi sikre at få spørgsmålet afklaret, ved at indhente den nødvendige dokumentation for omfanget af repræsentationsforholdet.

Vi har endvidere ret til at afgøre om en partsrepræsentant, skal fremlægge en skriftlig fuldmagt eller på anden måde godtgøre, at de optræder som repræsentant for ejendomsejer jf. den juridiske vejledning A.A.7.4.2.2.

Vi valgte derfor den 20. juni 2019, at gøre R1 opmærksomme på, at den indsendte mail med beskrivelsen "fuldmagt" ikke var en tilstrækkelig fuldmagt eller en tilkendegivelse om, at R1 havde fuldmagt til, at anmode om genoptagelse på vegne af H1 ApS ved A. Vi bedte derfor R1 om at indsende en skriftlig fuldmagt, hvorfor vi vedlagde en samtykke-erklæring til udfyldelse og tilbagesendelse.

Den 1. juli 2019 sendte R1 en mail til Skatteankestyrelsen, hvori samtykkeerklæringen var vedhæftet. Skatteankestyrelsen videresendte mailen til Vurderings-styrelsen, hvorfor vi først modtog denne 2. juli 2019.

Vi valgte den 2. juli 2019, at tilbagekalde vores afvisning af samme dag, da samtykkeerklæringen, såfremt mailen havde været sendt til rette myndighed, var nået frem indenfor den fastsatte frist.

Vi vurderede imidlertid, at Samtykkeerklæringen ikke var korrekt udfyldt, idet partsrepræsentantskabet ikke klart fremgik af den indsendte blanket. Blanketten beskrev klart, hvilke informationer der skulle udfyldes inden den skulle sendes retur. Såfremt blanketten ikke var vedlagt i en mail fra R1, ville afsenderen ikke fremgå af blanketten. Fuldmagtsforholdet fremgik dermed ikke klart af blanketten, hvorfor denne ikke kunne stå alene uden mailen fra R1, som den var vedhæftet i. Vi mente derfor ikke, at R1 i en tilstrækkelig grad havde godtgjort, at de optrådte som partsrepræsentant for ejendomsejer.

Vi bedte derfor R1 om at få bragt fuldmagtforholdet i orden og indsende blanketten på ny. Samtidigt gjorde vi opmærksom på, at Skatteankestyrelsen ikke var den korrekte myndighed, og vi vedlagde en direkte mailadresse til sagsbehandleren.

Den 15. juli 2019 afviste vi sagen, da R1 ikke kunne anerkendes som part i sagen, og dermed ikke havde ret til at anmode om genoptagelse efter § 33, stk. 1.

R1 havde 8 dage fra den 2. juli 2019 til at indsende en korrekt udfyldt samtykkeerklæring. Vi havde derfor mulighed for at sende afgørelsen allerede den 11. juli 2019.

Den 17. juli 2019 sendte R1 den korrekt udfyldte samtykkeerklæring. Dokumentationen blev igen sendt til Skatteankestyrelsen, der efterfølgende videresendte denne til os. Den endelige fuldmagterklæring blev dermed først modtaget en uge efter den fastsatte frist og to dage efter modtagelsen af afvisningen.

R1 havde først ret til at anmode om genoptagelse fra den dato, hvor parts-repræsentantskabet klart forelå. Vi anser dermed først anmodningen om genoptagelse som indkommet den 17. juli 2019.

Fordi vi nu havde modtaget en korrekt fuldmagterklæring, der klarlagde, at R1 var partsrepræsentanter i sagen, kunne sagen således ikke afvises. Vi sendte derfor et forslag til afgørelse, hvori vi foreslog, at sagen ikke kunne behandles som en anmodningen og genoptagelse efter Skatteforvaltningslovens § 33 stk. 1, fordi en anmodninger om ordinær genoptagelse skulle være indgivet senest den 1. maj 2019. R1 kunne først anmode om genoptagelse den 17. juli 2019, da fuldmagts-forholdet var klarlagt.

Vi foreslog imidlertid, at behandle sagen som en anmodning om genoptagelse efter Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3. R1 afviste, at sagen skulle behandles som andet end en anmodning om genoptagelse efter stk. 1.

Vi afgjorde derfor sagen, og fastholder fortsat, at vi ikke kunne behandle henvendelsen af 1. maj 2019 som en anmodning om genoptagelse efter Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, da R1 ikke havde en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i sagens udfald, hvorfor de ikke kunne anerkendes som part i sagen, medmindre der forelå et klart fuldmagtsforhold.

Vi bemærker endeligt, at vi var bevidste om sommerferieperioden, men der har været dialog, og svar fra R1 igennem hele sagen. R1 har endvidere ikke på noget tidspunkt bedt Vurderingsstyrelsen om fristforlængelse i forhold til indsendelse af fuldmagten. Vi var derfor ikke opmærksomme på, at klienten var bortrejst, eller at R1 var underbemandede. Vi havde derfor ikke mulighed for at tage højde for disse forhold. (…)"

Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til behandling ved Vurderingsstyrelsen.

Til støtte for påstanden er der anført:

" Klage over afgørelse - journalnummer 19-0391697

SKAT har afvist at behandle sagen grundet manglende fuldmagt.

Der er i sagen indsendt en fuldmagt med klagen, som SKAT ikke fandt præcis nok. Der blev derfor til R1 sendt en skabelon, som A skulle udfylde.

Herefter anmodede SKAT om at der blev udfyldt en ny fuldmagt. Denne blev indsendt, men SKAT fandt ikke, at den var udfyldt korrekt, da R1 ApS ikke var anført som repræsentant.

Det bemærkes i denne forbindelse, at fuldmagten var den samme skabelon, som var sendt til R1 og fuldmagten blev sendt til Vurderingsstyrelsen fra R1 med As underskrift på. Ved modtagelsen heraf var det således åbenbart, at R1 var repræsentant uanset at fuldmagten var udfyldt forkert.

Fuldmagten blev herefter udfyldt korrekt, men som følge af sommerferie fremkom fuldmagten to dag for sent i forhold til den frist Vurderingsstyrelsen havde sat, og Vurderingstsyrelsen afviste herefter at behandle sagen selvom fuldmagten nu var korrekt.

Vi finder ikke at Vurderingsstyrelsen var berettiget til at afvise sagen, da der var en fuldmagt.

Desuden forekommer det helt urimeligt, at man midt i en sommerferie giver så korte varsler og sidder på selve fristdagen og sender afvisningsbreve (ikke en - men to gange). Det er rigidt og hysterisk.

Endelig burde styrelsen have genoptaget behandlingen af sagen og ikke afvist den, da den korrekt udfyldte fuldmagt fremkom til Vurderingsstyrelsen.

Sagen påstås hjemvist til Vurderingsstyrelsen til behandling af sagen."

Klagerens repræsentant har den 9. januar 2020 indsendt følgende bemærkninger til Vurderingsstyrelsens udtalelse:

"Som det fremgår af Vurderingsstyrelsens udtalelse er der tale om en helt ekstrem rigid tilgang til fuldmagtsforholdet i denne sag.

Det må have stået Vurderingsstyrelsen klart, at der forelå et fuldmagtsforhold. Om ikke andet må det have været styrelsen helt klart, at der forelå et fuldmagtsforhold, da man fra en R1-mail den 2. juli 2019 modtog den fuldmagtsblanket, som Vurderingsstyrelsen havde bedt om at få udfyldt, uanset, at R1 ved en fejl ikke var påført af grundejeren.

Under alle omstændigheder stod det den 17. juli helt klart for Vurderingsstyrelsen, at der pr. 1. juli 2019 forelå et fuldmagtsforhold. På denne baggrund skulle man have genoptaget den trufne afgørelse om afvisning, da der på dette tidspukt forelå nye oplysninger der ville have medført en anden afgørelse, hvis de havde foreligget på afgørelsestidspunktet den 15. juli. Det er en processuel fejl, at man i stedet afviser genoptagelsesanmodningen.

Vurderingsstyrelsen har desuden ikke redegjort for, hvilken hjemmel der måtte være til at fastsætte så korte tidsfrister til yderligere sagsoplysning, og så midt i en sommerferie. De korte frister var fuldstændig unødvendige, særligt henset til, at sagerne typisk ligger flere år før de bliver behandlet. Der var således ikke nogen momenter der talte for at det var kritisk, at fuldmagtsforholdet blev yderligere oplyst med så kort varsel.

Vi fastholder, at Vurderingsstyrelsens behandling af denne sag har været fuldstændig urimelig og rigid, hvorfor sagen bør hjemvises til behandling af sagen."

Landsskatterettens afgørelse
Reglerne om ordinær genoptagelse af en ejendomsvurdering står i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, hvori der står:

"Stk. 1. En klageberettiget, jf. § 35 a, stk. 2, som kan godtgøre, at en vurdering er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold, kan anmode told- og skatteforvaltningen om genoptagelse senest den 1. maj i det fjerde år efter udløbet af det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang er foretaget. Den klageberettigede skal samtidig over for told- og skatteforvaltningen dokumentere, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering. Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan ikke genoptages.

Følgende fremgår af forvaltningslovens § 8, stk. 1, 1. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014):

"Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre."

Det fremgår af den juridiske vejledning 2019-2, afsnit A.A.7.4.2.2 (dagældende):

"(…) Skatteforvaltningen afgør, om den der optræder som partsrepræsentant, skal fremlægge en skriftlig fuldmagt eller på anden måde godtgøre, at den pågældende repræsenterer parten.
(…)

Dokumentation for fuldmagtsforholdet

Hvis det er et sædvanligt led i pågældendes erhverv at optræde på klienters vegne, som eksempelvis advokater og revisorer, vil det i almindelighed ikke være nødvendigt at forlange en skriftlig fuldmagt.
(…)

Typiske partsrepræsentanter

Hvis en repræsentant på vegne af en borger/virksomhed besvarer en henvendelse fra SKAT eller retter henvendelse til SKAT som led i et nyt sagsforløb, og denne repræsentant er

skal efterfølgende henvendelser fra SKAT ske til både borgeren/virksomheden og repræsentanten.
(…)

Andre end typiske partsrepræsentanter

Er der tale om en henvendelse fra en repræsentant, der ikke omfattet af kredsen af typiske partsrepræsentanter, sker SKATs efterfølgende henvendelser til borgeren/virksomheden selv, medmindre SKAT er i besiddelse af en gyldig samtykkeerklæring. Repræsentanten informeres om dette. (…)"

Retten bemærker, at dokumentation for repræsentationsforhold ikke er reguleret af lovbestemte frister.

Retten finder, at det er med urette, at Vurderingsstyrelsen har afvist at behandle anmodningen om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, med henvisning til, at anmodningen først er indgivet den 17. juli 2019 på tidspunktet for modtagelse af korrekt udfyldt fuldmagtsblanket.

Retten har herved lagt vægt på, at klagerens repræsentant har anmodet om genoptagelse den 1. maj 2019, og at repræsentanten den 17. juli 2019 har fremsendt en korrekt udfyldt fuldmagtsblanket. Fuldmagtsforholdet var således utvivlsomt godtgjort på tidspunktet for Vurderingsstyrelsens afgørelse af 9. september 2019.

Retten finder på baggrund af ovenstående, at anmodningen om ordinær genoptagelse er sket den 1. maj 2019, da klagerens repræsentant fremsendte anmodning herom. Det forhold, at en korrekt udfyldt fuldmagtsblanket først er fremsendt den 17. juli 2019, kan ikke føre til et andet resultat.
Virkningen af partsrepræsentation er, at partsrepræsentanten træder i partens sted og dermed har alle partens rettigheder og forpligtigelser. Tidspunktet for anmodning om genoptagelse skal derfor regnes fra tidspunktet for anmodningen herom den 1. maj 2019, da partsrepræsentanten træder i partens sted på tidspunktet for fuldmagtsforholdets etablering uanset, at der først senere under sagens behandling hos Vurderingsstyrelsen er fremsendt dokumentation for fuldmagtsforholdet.

Retten finder, at en fortolkning af reglerne om partsrepræsentation, hvor anmodning om genoptagelse først anses for sket på tidspunktet for dokumentation af repræsentationsforholdet, indebærer, at repræsentanten ikke fuldt ud indtræder i partens sted. Det er rettens opfattelse, at en sådan fortolkning af retten til repræsentation indebærer en ringere retsstilling tidsmæssigt ved partsrepræsentation.

Retten finder derfor, at Vurderingsstyrelsens afgørelse er behæftet med en konkret væsentlig mangel som følge af en forkert anvendelse af reglerne om partsrepræsentation, og at afgørelsen som følge heraf er ugyldig.

Landsskatteretten annullerer herefter Vurderingsstyrelsens afgørelse af 9. september 2019. Sagen hjemvises til fornyet behandling ved Vurderingsstyrelsen med henblik på behandling af genoptagelsesanmodningen af 1. maj 2019, herunder om betingelserne for genoptagelse af vurderingen pr. 1. oktober 2015 er opfyldt.

Landsskatteretten hjemviser således sagen til Vurderingsstyrelsen.