Dokumentets metadata

Dokumentets dato:26-01-2021
Offentliggjort:04-03-2021
SKM-nr:SKM2021.121.SR
Journalnr.:20-091087
Referencer.:Elafgiftsloven
Dokumenttype:Bindende svar

Elafgift - Afgiftsgodtgørelse - Opladning af elbiler

Spørgsmålet drejede sig om, hvorvidt betingelserne for elafgiftsgodtgørelse var opfyldt for ladestandere, som blev anvendt til opladning af batterier til elbiler. Der blev spurgt til forskellige modeller, som kunne omfatte privatkunder, billeasingsselskaber og firmabilister.

Skatterådet bekræftede, forudsat at betingelserne for godtgørelse, jf. § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer, var opfyldt, at Spørger derved opfyldte kravet om, at ladeboksene blev drevet for Spørgers regning og risiko, og kravet om at være involveret i driften af ladestanderen.

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger kan opnå tilbagebetaling af elafgift af elforbruget til opladning af elbiler efter den model 1 for leasingselskaber og firmabilister som beskrevet, efter § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger kan opnå tilbagebetaling af elafgift af elforbruget til opladning af elbiler efter den model 2 for privatkunder som beskrevet, efter § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012, med senere ændringer?

Svar

  1. Ja, se dog indstilling og begrundelse
  2. Ja, se dog indstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er et andelsselskab, der er ejet af xx kunder. Ejerne vælger selskabets bestyrelse og repræsentantskab. Spørger opererer inden for forskellige områder.

Spørger ønsker at tilbyde deres kunder, herunder billeasingselskaber og privatkunder, drifts- og vedligeholdelsesaftaler for ladebokse (benævnt ladestander i lovgrundlaget) til opladning af elbiler. Ladeboksene ejes af Spørgers kunde eller ejes af Spørger og udlejes af Spørger til kunden afhængigt af aftalen.

For det første påtænker Spørger at tilbyde leasingselskaber drifts- og vedligeholdelsesaftaler om brug af ladebokse. Ladeboksen ejes af Spørger. Aftalen omfatter, at Spørger søger om afgiftsgodtgørelse for elforbruget via ladeboksen, som er opstillet i forbindelse med firmabilistens privatbolig (også betegnet som husstanden). Firmabilisten kører via sin arbejdsgiver en leasingbil fra leasingselskabet. Forbrugeren af elektriciteten til opladning (her firmabilisten) vælger frit el-leverandør samt modtager fakturaer for sit elkøb fra denne og betaler selv det fakturerede beløb til elleverandøren. Spørger yder til firmabilisten en fast kompensation pr. kWh forbrugt via ladeboksen. Dette er benævnt model 1 for leasingselskaber og firmabilister. Model 1 er uddybet nedenfor.

Model 1

For det andet påtænker Spørger at tilbyde privatkunder drifts- og vedligeholdelsesaftaler om brug af ladebokse. Ladeboksen ejes af enten Spørger eller privatkunden. Aftalen omfatter, at Spørger søger om afgiftsgodtgørelse for elforbruget via ladeboksen, som er opstillet i forbindelse med privatkundens privatbolig. Forbrugeren af elektriciteten til opladning (her privatkunden) vælger frit elleverandøren samt modtager fakturaer for sit elkøb fra denne og betaler selv det fakturerede beløb til elleverandøren. Spørger yder privatkunden en fast kompensation pr. kWh forbrugt via ladeboksen. Model 2 for privatkunder er uddybet nedenfor.

Model 2

Spørgers opfattelse og begrundelse

Lovgrundlag

Følgende fremgår af § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012:

Stk. 1. Der ydes tilbagebetaling af afgiften af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet anvendt til opladning af batterier til registrerede elbiler. Tilbagebetalingen omfatter elektricitet anvendt i ladestandere, herunder hurtigladere, der drives for virksomhedens regning og risiko, og elektricitet anvendt til opladning af batterier på batteriskiftestationer. Tilbagebetalingen ydes i øvrigt i overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i lov om afgift af elektricitet §§ 11, 11 a og 11 c.

Stk. 2. Tilbagebetalingen ydes uanset betingelsen i lov om afgift af elektricitet § 11, stk. 16, om fradragsret i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for merværdiafgift for elektricitet og varme. Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden på anmodning fremlægge opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i ladestandere, herunder hurtigladere, og på batteriskiftestationer. ….

Af de generelle lovbemærkninger fremgår bl.a. følgende:

Forslagets indhold

Forslaget indeholder en præcisering og udbredelse af reglerne for godtgørelse af elafgift af elektricitet forbrugt til erhvervsmæssig opladning af batterier til registrerede elbiler. Det foreslås, at godtgørelse af elafgift til opladning af batterier gælder til udgangen af 2015. Dermed sikres symmetri i forhold til elbiler og betaling af afgifter.

Regeringen har besluttet at udbrede og præcisere gældende regler for godtgørelse af elafgift, således at alle kendte modeller af erhvervsmæssig opladning af batterier til elbiler alene pålægges procesafgift, når opladningen sker på ladestandere herunder hurtigopladere, der drives for virksomhedens regning og risiko, eller når opladningen sker på batteriskiftestationer.

Efter forslaget vil alle virksomheder, der har aktiviteter med opladning af batterier til registrerede elbiler via ladestandere herunder hurtigladere, der drives for virksomhedens regning og risiko, få godtgjort elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af disse batterier. Endvidere kan virksomheder, der anvender elektricitet til opladning af batterier til registrerede elbiler på batteriskiftestationer, få godtgjort elafgift. Elektriciteten anses i disse særlige tilfælde for at være forbrugt af virksomheden.

Det er et krav, at der sker en måling af den elektricitet, der anvendes til opladning af batterier til elbiler. Kravet om måling gælder, uanset om ladestanderen er placeret i det offentlige rum, hos husholdninger eller andre steder. Måleren skal være placeret i ladestanderen. Kravet om måling gælder også, hvis virksomheden oplader batterierne til elbilen på batteriskiftestationer.

Elbilvirksomheden har via ladestanderen i visse situationer mulighed for at styre elforbruget, herunder sikre en intelligent opladning af batterier, således at elforbruget finder sted på bestemte tidspunkter på dagen. Dette uanset om virksomhedens ladestander er opstillet i det offentlige rum, hos husholdninger eller andre steder. Det er et krav, at virksomheden er involveret i driften af ladestanderen.

Med præciseringen er den enkelte forbruger ikke bundet til at anvende bestemte elleverandører eller bestemte elbilabonnementer. Muligheden for godtgørelse af elafgift ved erhvervsmæssig opladning af batterier til elbiler er dermed udbredt til at dække alle kendte igangværende forretningsmodeller inden for elbilbranchen, når elforbruget sker via virksomhedens ladestander eller på batteriskiftestationer.

……

Af bemærkningerne til § 21 fremgår følgende

…….

Efter forslaget vil alle virksomheder kunne få godtgjort elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af registrerede elbilers batterier på virksomhedens ladestandere, herunder hurtigladere, når ladestanderen drives for virksomhedens regning og risiko, og virksomheden er involveret i driften heraf. ……

Elafgiftslovens krav om, at elektriciteten skal være forbrugt af virksomheden, anses for at være opfyldt i dette særlige tilfælde. Med præciseringen er husholdningen, der er kunde hos en elbilvirksomhed, ikke bundet til at anvende bestemte elleverandører eller bestemte elbilabonnementer….

Retspraksis

Af et bindende afgiftssvar af 17. december 2019 (SKM2020.12.SR) fremgår følgende af Skattestyrelsens resume:

Spørgsmålet handlede om, hvorvidt kravene til elafgiftsgodtgørelse var opfyldt for ladestandere, som anvendtes til opladning af batterier til registrerede elbiler, når ejerskabet til ladestanderen ikke var hos Spørger, men ladestanderne blev drevet for Spørgers regning og risiko, og Spørger havde driftsansvaret for disse ladestandere.

Det ejendomsretlige ejerforhold til ladestanderen var ikke afgørende for muligheden for godtgørelse af elafgift i forbindelse med opladning af elbiler. Det afgørende var derimod, at ladestanderne blev drevet for den momsregistrerede virksomheds regning og risiko.

Endvidere fremgår følgende om den påtænkte disposition, at Spørger:

Af Skattestyrelsens begrundelse for indstillingen, som Skatterådet tiltrådte, fremgår bl.a. følgende:

….

Særordningen om godtgørelse af elafgift på elektricitet brugt til opladning af elbiler administreres således, at momsregistrerede virksomheder kan få godtgørelse af afgiften på den forbrugte el i ladestandere, der drives for virksomhedens regning og risiko. Det er et krav, at der sker en måling af den elektricitet, der anvendes til opladningen. Kravet om måling gælder, uanset om ladestanderen er placeret i det offentlige rum, hos husholdninger eller andre steder, og måleren skal være placeret i forbindelse med ladestanderen. Det er i hver enkelt sag en konkret vurdering af forholdene, herunder om virksomheden opfylder kravet om at være involveret i driften af ladestanderen i overensstemmelse med kravet om "egen regning og risiko".

På baggrund af det af Spørger oplyste, er det Skattestyrelsens vurdering, at Spørger har råderetten i forbindelse med driften af ladestandere, idet det er tilstrækkelig godtgjort, at de i dispositionen omtalte ladestandere drives for Spørgers regning og risiko, og Spørger er involveret i driften af disse ladestandere. Det forudsættes at de øvrige betingelser i § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 er opfyldt.

Administrativ praksis

Af afsnit E.A.4.6.3.2 i Skattestyrelsens juridiske vejledning fremgår bl.a. følgende:

Ved lov nr. 1353 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer af 21. december 2012, skete der en præcisering og udbredelse af reglerne for godtgørelse af elafgift forbrugt til erhvervsmæssig opladning af batterier i registrerede elbiler.

Virksomheder kan få godtgjort elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af registrerede elbilers batterier på virksomhedens ladestandere, herunder hurtigladere, når ladestanderen drives for virksomhedens regning og risiko, og virksomheden er involveret i driften heraf. ….

Elafgiftslovens krav om, at elektriciteten skal være forbrugt af virksomheden, anses for at være opfyldt i dette særlige tilfælde. Tilbagebetaling ydes uanset bestemmelsen i ELAL § 11, stk. 15, om fradragsret i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for moms for elektricitet og varme. Elbilvirksomheden skal således ikke i dette særlige tilfælde opfylde betingelsen om, at fradragsretten gælder i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for moms for elektricitet og varme. Vedrørende forbrugskriteriet er der tale om et særligt tilfælde, der ikke kan overføres på andre områder…..

Spørgsmål 1: Ja.

Følgende krav er ifølge loven og forarbejderne knyttet til retten til afgiftsgodtgørelse for elforbrug i ladeboksen:

  1. Ladeboksen skal drives for virksomhedens regning og risiko
  2. Elforbruget i ladeboksen skal opgøres gennem en særskilt måler
  3. Virksomheden skal være involveret i driften af ladeboksen

Til gengæld omfatter godtgørelsesretten ikke følgende krav, som generelt forudsættes for at kunne opnå afgiftsgodtgørelse

  1. Afgiftsgodtgørelse for elforbruget forudsætter ikke momsfradragsret for elregningen.
  2. Forbrugskriteriet er ændret så det ubetinget anses for opfyldet når kravene iflg. § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 er opfyldt.
  3. Elforbruget skal ikke finde sted på virksomhedens område eller i anlæg ejet af virksomheden.
  4. Godtgørelsesretten forudsætter ikke, at virksomheden indgår aftale med el-leverandøren.

Endvidere fremgår det, at man med lovændringen har ønsket at give adgang til alle kendte ordninger for erhvervsmæssig opladning af elbiler. Heraf kan efter vores opfattelse udledes, at det har været lovgivers hensigt så vidt muligt også at tillade afgiftsgodtgørelse for efterfølgende ordninger, der opfylder de krav der fremgår af § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012.

Efter vores opfattelse opfylder Spørger kravet om, at ladeboksen drives for Spørgers regning og risiko og er involveret i driften, idet Spørger har ansvar for en velfungerende boks og skal holde alle udgifter til vedligeholdelse og reparation af ladeboksen.

Efter vores opfattelse skal der ved involvering i driften forstås, at Spørger løbende foretager det nødvendige for, at ladeboksen til enhver tid kan bruges som aftalt. Endvidere sker driften for Spørgers regning og risiko, fordi Spørger skal afholde alle udgifter uanset størrelse og således ikke har mulighed for at overvælte disse på leasingselskabet.

Ved erhvervsmæssig opladning forstås efter vores opfattelse opladninger fra ladebokse mv., der drives for virksomheders regning og risiko mv., uden at dette medfører, at udgifterne til opladningen af batterierne skal være omfattet af virksomhedens økonomiske risiko.

Som led i driften er Spørger involveret i elforbruget i ladeboksen, idet Spørger betaler brugeren for sit elforbrug, søger om afgiftsgodtgørelsen og opkræver betaling hos den virksomhed, der stiller elbilen til rådighed for firmabilisten.

Spørger kan således opnå afgiftsgodtgørelse, selv om firmabilisten selv vælger elleverandør og er modtager af elregningerne. Det er således ikke krav for at opnå afgiftsgodtgørelse, at Spørger er involveret i aftalen eller afregningen mellem firmabilisten og el-leverandøren.

Dette ses efter vores opfattelse også bekræftet af SKM2020.12.SR, hvor Skattestyrelsen i indstillingen til Skatterådet ikke blandt forudsætningerne for retten til afgiftsgodtgørelse anførte, at Spørger også havde en reel økonomisk risiko i forhold til prisen på elektricitet.

Rådgiver har efter indsendelse af anmodningen om bindende svar fremsendt følgende uddybende bemærkninger til hvorvidt lovforslaget både medfører en ændring af elafgiftslovens forbrugskriterium og betalingskriterium.

Forbrugskriteriet forudsætter, at virksomheder kun kan opnå godtgørelse af virksomhedens eget forbrug af energi.

Det er imidlertid klart beskrevet i lovforslaget, at dette princip modificeres i denne særlige situation ved opladning af elbiler. Af forarbejderne til lovforslaget fremgår:

Betalingskriteriet forudsætter, at afgiftspligtige kun kan opnå godtgørelse for forbrug, hvor virksomheden har afholdt omkostningen - dvs. betalt for energien.

Følgende fremgår af lovforslaget:

Det er dog Spørgers opfattelse, at formuleringen i lovforslaget underbygger, at det alligevel har været lovgivers hensigt at fravige betalingskriteriet. Det anføres:

Hermed tilkendegiver lovgiver klart, at det ikke er hensigten, at forbrugeren skal være bundet til en særlig el-leverandør for at kunne opnå afgiftsgodtgørelse. Hvis betalingskriteriet skal opfyldes for, at elbilvirksomheden kan opnå afgiftsgodtgørelse, vil konsekvensen i praksis umiddelbart være, at forbrugeren er bundet til en særlig el-leverandør (som også udbyder ladestandere), hvilket helt er i modstrid med ovennævnte formulering.

Alternativt skal forbrugeren opsætte en hovedmåler med et selvstændigt aftagernummer på ladestanderen, men dette er dyrt både i oprettelse og løbende abonnement.

Formuleringen i lovforslaget synes således reelt at forudsætte, at elbilvirksomheden kan opnå godtgørelse, selvom elbilvirksomheden ikke er el-leverandør og betalingskriteriet dermed ikke er opfyldt i forhold til elektriciteten som udgør opladningsydelsen. Sætningen kan dermed læses som om det har været lovgivers hensigt med lovforslaget både at fravige energiafgiftslovgivningens almindelige "forbrugskriterium" samt "betalingskriterium".

Det anføres i lovforslaget, at formålet netop også er at opnå en miljøgevinst ved udbredelse af el-biler og opnå hensigtsmæssig opladning. Derfor er det ud fra en formålsfortolkning af lovforslaget og formuleringen i lovforslaget vores opfattelse at, lovforslaget underbygger, at begge vores spørgsmål skal besvares med et "ja".

Spørgsmål 2: Ja

Efter vores opfattelse skal lovteksten og forarbejderne forstås således, at Spørger også vil kunne opnå afgiftsgodtgørelse af elforbruget i ladeboksen selv om afgiftsgodtgørelsen kun udføres som en serviceydelse for brugeren.

Dette begrunder vi med, at ladeboksen også i dette tilfælde drives for Spørgers regning og risiko og Spørger er involveret i driften og at elforbruget er en uundgåelig del af driften, hvor Spørger modtager betaling for serviceydelsen med tilbagesøgning af elafgift som en integreret del af driftsaftalen, jf. tilsvarende redegørelsen under spørgsmål 1.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger er berettiget til godtgørelse af elafgift af elforbruget når Spørger anvender model 1 for leasingselskaber og firmabilister til opladning af batterier til registrerede elbiler.

Begrundelse

Spørgsmålet handler om, hvorvidt kravene til elafgiftsgodtgørelse er opfyldt for ladebokse, som anvendes til opladning af batterier til registrerede elbiler, når Spørger anvender forholdene nævnt i model 1 for leasingselskaber og firmabilister.

Grundprincippet i elafgiftsloven er, at der skal betales fuld afgift af elforbrug i almindelige husholdninger, mens erhvervsmæssigt forbrug i vidt omfang indebærer adgang til hel eller delvis godtgørelse af elafgiften. Erhvervsmæssigt forbrug afgrænses i første omgang til momsregistrerede virksomheder.

For så vidt angår det generelle forbrugskriterium, så fremgår det af elafgiftslovens, § 11, stk. 1, at det er den virksomhed, som anses for at have forbrugt elektriciteten, der er berettiget til godtgørelse for elafgiften. Vedrørende forbrugskriteriet i forbindelse med elektricitet brugt til opladning af batterier i elbiler er der tale om en afvigelse fra forbrugskriteriet, som ikke fremgår af elafgiftsloven, men følger af reglerne om den særlige godtgørelsesordning i § 21 i ændringslov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer. Med den særlige godtgørelsesordning for opladning af batterier i elbiler er det lagt til grund, at det er virksomheden, der oplader batterier i elbiler via ladestandere, som er forbruger af elektriciteten til opladning af kundens elbil i afgiftsmæssig henseende.

Det fremgår af § 21, stk. 1 i ændringslov nr. 1353 af 21. december 2012, at virksomheder, der har aktiviteter med opladning af batterier til registrerede elbiler via ladebokse, som drives for virksomhedens regning og risiko, kan få godtgjort elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af disse batterier.

Særordningen om godtgørelse af elafgift vedrørende elektricitet anvendt til opladning af elbiler skal administreres således, at momsregistrerede virksomheder kan få godtgørelse af afgiften på den forbrugte el i ladebokse, der drives for virksomhedens regning og risiko. Der stilles således krav om, at ladestandere skal drives for virksomhedens regning og risiko, og virksomheden skal være involveret i driften heraf.

Det fremgår af lovforarbejderne, at der kan ydes godtgørelse af elafgift af elektricitet, der anses for leveret af virksomheden på deres ladebokse, placeret i selskabets kunders private hjem, men hvor elektriciteten kommer fra husholdningens normale elforsyning, og hvor elregningen, inkl. moms, betales af husholdningen.

Tilbagebetalingen ydes uanset bestemmelsen i elafgiftslovens § 11, stk. 5 (tidligere § 11, stk. 15), om fradragsret i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for moms for elektricitet og varme. Spørger skal dermed ikke opfylde betingelse om fradragsret i samme omfang, som der er fradragsret for moms.

For at være berettiget til godtgørelsen, er det endvidere et krav, at der sker en måling af den elektricitet, der anvendes til opladningen. Kravet om måling gælder, uanset om ladeboksen er placeret i det offentlige rum, hos husholdninger eller andre steder, og måleren skal være placeret i forbindelse med ladeboksen. Det er i hver enkelt sag en konkret vurdering af forholdene, herunder om virksomheden opfylder krav om at ladestanderen drives for virksomhedens regning og risiko, og virksomheden er involveret i driften heraf.

Det er oplyst i sagen, at elektriciteten opgøres og måles ved hjælp af en bimåler installeret i ladeboksen, således at forbruget i ladeboksen kan adskilles fra husstandens øvrige elforbrug. Husstanden (her firmabilisten, som er en privatperson) modtager og betaler faktura fra elleverandøren (el-handelsvirksomheden) for elektricitet til sin husstand.

Ifølge forarbejderne er der ved § 21 i lov nr. 1353 af 21. december tale om en præcisering og udbredelse af reglerne for godtgørelse af elafgift af elektricitet forbrugt til erhvervsmæssig opladning af batterier til registrerede elbiler. Af høringssvarene fremgår det endvidere af kommentarer fra Skatteministeriet, at den eksisterende godtgørelse af elafgift vedrørende el anvendt til erhvervsmæssig opladning af batterier ændres, således at godtgørelsen ydes til alle aktører med erhvervsmæssig opladning af batterier. Derved sker der en afgiftsmæssig ligestilling af de kendte forretningsmodeller for erhvervsmæssig opladning af batterier til registrerede elbiler.

Endvidere fremgår det, at ændringen alene gælder for elbiler og at der ikke er tale om en generel præcisering af reglerne om forbrugskriteriet. Med forslaget bliver elbilkørsel lempet for elafgift, således at der alene betales procesafgift af el forbrugt i ladebokse og på batteriskiftestationer.

Spørger ønsker at tilbyde deres kunder (her leasingselskabet) drifts- og vedligeholdelsesaftaler. Indholdet af drifts- og vedligeholdelsesaftalerne er ikke ordret oplyst. Det er oplyst, at Spørger ejer, drifter og servicerer ladebokse, og at leasingselskabet bliver opkrævet en månedlig betaling på xx kr. for denne ydelse.

Ifølge model 1 indhenter Spørger godtgørelse for elafgift for den elektricitet, der bliver brugt til opladning af elbilen via bimåleren i ladeboksen hos husstanden, og opkræver leasingselskabet differencen for den elektricitet, der er brugt til opladning af elbilen målt via bimåleren i ladeboksen hos husstanden, og den indhentede godtgørelse.

Spørger krediterer xx kr./kWh brugt til opladning via ladeboksen i privatboligen til firmabilisten.

Det er oplyst at Spørger via drift- og vedligeholdelsesaftalerne både drifter og vedligeholder ladeboksene, bortset fra at Spørger ikke står for elforsyningen til ladestanderen. Dette ses af, at Spørger har fuld adgang til ladeboksen og bimåleren hos husstanden og Spørger har tilsvarende ansvaret for, at ladeboksen og bimåler er vedligeholdt og løbende er fuldt funktionsdygtig.

Det er oplyst at de omhandlede firmabilister overfor Spørger dokumenterer, at der er betalt fuld elafgift af forbruget i husstanden inkl. elforbruget ladeboks. Det forudsættes dermed at husstanden ikke er omfattet af lempelser af elafgift.

Skattestyrelsen forudsætter, at de omtalte ladebokse i henhold til drifts- og vedligeholdelsesaftalerne drives for Spørgers regning og risiko, og at Spørger er involveret i driften af disse ladebokse. De øvrige betingelser i § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 forudsættes ligeledes opfyldt.

Skattestyrelsen forudsætter ligeledes, at betingelsen i elafgiftslovens § 11, stk. 5, 3. pkt. (tidligere § 11, stk. 15, 3. pkt.) kan opfyldes. Ifølge denne skal Spørger som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår.

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger er berettiget til godtgørelse af elafgift af elforbruget når Spørger anvender model 1 for leasingselskaber og firmabilister til opladning af batterier til registrerede elbiler.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørger er berettiget til godtgørelse af elafgift af elforbruget når Spørger anvender model 2 for privatkunder til opladning af batterier til registrerede elbiler.

Begrundelse

Spørgsmålet handler om, hvorvidt kravene til elafgiftsgodtgørelse er opfyldt for ladebokse, som anvendes til opladning af batterier til registrerede elbiler, når Spørger anvender forholdene nævnt i model 2 for privatkunder.

Til forskel for model 1 er der ved model 2 tale om en situation med to involverede parter i stedet for tre, hvor forbrugeren (her husstanden/privatkunden) tegner en drifts- og vedligeholdelsesaftale, herunder en eventuel aftale om leje af ladeboks, hos Spørger. Endvidere modtager og betaler husstanden fakturaen for sit forbrug af elektricitet til sin husstand fra elleverandøren (el-handelsvirksomheden). Spørger indhenter godtgørelse for elafgift for den elektricitet, der bliver brugt til opladning af elbilen via bimåleren i ladeboksen hos husstanden og krediterer godtgørelsen til husstanden. Det forudsættes, at Spørger har fuld adgang til bimåleren, uanset hvem der ejer ladeboksen.

Af SKM2020.12.SR fremgår det, at det ejendomsretlige ejerforhold til ladebokse ikke er afgørende for muligheden for godtgørelse af elafgift i forbindelse med opladning af elbiler. Det afgørende er derimod, at ladebokse bliver drevet for den momsregistrerede virksomheds regning og risiko og at virksomheden opfylder kravet om at være involveret i driften af ladeboksen.

Der henvises til gennemgangen af det generelle forbrugskriterium og særordningen om godtgørelse af elafgift på elektricitet brugt til opladning af elbiler ovenfor i begrundelsen under spørgsmål 1.

Det er oplyst at Spørger via drift- og vedligeholdelsesaftalerne både drifter og vedligeholder ladebokse, bortset fra at Spørger ikke står for elforsyningen til ladeboksene. Dette ses af, at Spørger har fuld adgang til ladeboksen og bilmåleren hos husstanden og Spørger har tilsvarende ansvaret for, at ladeboksen og bimåler er vedligeholdt og løbende er fuldt funktionsdygtig. Dette gælder uanset hvem der ejer ladeboksen.

Det er oplyst at den omhandlede husstand overfor Spørger dokumenterer, at der er betalt fuld elafgift af forbruget i husstanden inkl. elforbruget vedrørende ladeboksen. Det forudsættes dermed at husstanden ikke er omfattet af lempelser af elafgift.

Skattestyrelsen forudsætter, at de i situationen omtalte ladebokse i henhold til drifts- og vedligeholdelsesaftalerne drives for Spørgers regning og risiko, og at Spørger er involveret i driften af disse ladebokse. De øvrige betingelser i § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 forudsættes ligeledes opfyldt.

Skattestyrelsen forudsætter ligeledes, at betingelsen i elafgiftslovens § 11, stk. 5, 3. pkt. (tidligere § 11, stk. 15, 3. pkt.) kan opfyldes. Ifølge denne skal Spørger som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår.

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger er berettiget til godtgørelse af elafgift af elforbruget når Spørger anvender model 2 for privatkunder til opladning af batterier til registrerede elbiler.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Elafgiftsloven (LBKG 2020-08-26 nr. 1321, ændret ved lov nr. 2225 af 29. december 2020)

§ 1 Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af elektricitet, der forbruges her i landet.

§ 11, stk. 1. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan bortset fra de nævnte tilfælde i stk. 2 få tilbagebetalt afgiften efter denne lov af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet, herunder den afgiftspligtige elektricitet, som en udlejer af havneplads forsyner sine lejeres medbragte lystfartøjer med uden særskilt betaling, og den afgiftspligtige elektricitet, som en udlejer af campingplads forsyner sine lejeres medbragte campingenheder og køretøjer med uden særskilt betaling.

Stk.5. Afgiften tilbagebetales efter stk. 1 og 3, 2. pkt., i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift af elektricitet eller varme. Tilbagebetaling omfatter dog ikke afgift af energi i relation til aktiviteter nævnt i momslovens § 37, stk. 7 og 8. Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. § 11 a, stk. 8.

§ 11 c, stk. 1. Tilbagebetalingen af afgift efter § 11 nedsættes med 0,4 øre pr. kWh, dog med undtagelse af tilbagebetaling, der ydes efter § 11, stk. 3, 2. pkt.

Lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring af lov om afgift af elektricitet (Godtgørelse af elafgift for el forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler) med senere ændringer.

§ 21, stk. 1: Der ydes tilbagebetaling af afgiften af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet anvendt til opladning af batterier til registrerede elbiler. Tilbagebetalingen omfatter elektricitet anvendt i ladestandere, herunder hurtigladere, der drives for virksomhedens regning og risiko, og elektricitet anvendt til opladning af batterier på batteriskiftestationer. Tilbagebetalingen ydes i øvrigt i overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i lov om afgift af elektricitet §§ 11, 11 a og 11 c.

Stk. 2: Tilbagebetalingen ydes uanset betingelsen i lov om afgift af elektricitet § 11, stk. 15, om fradragsret i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for merværdiafgift for elektricitet og varme. Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden på anmodning fremlægge opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i ladestandere, herunder hurtigladere, og på batteriskiftestationer. (…)

Forarbejder

Lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring af lov om afgift af elektricitet (Godtgørelse af elafgift for el forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler):

Almindelige bemærkninger

(…..)

2.1. Godtgørelse af elafgift for el forbrugt til opladning af batterier til elbiler

(….)

Forslagets indhold

Forslaget indeholder en præcisering og udbredelse af reglerne for godtgørelse af elafgift af elektricitet forbrugt til erhvervsmæssig opladning af batterier til registrerede elbiler. (…)

Regeringen har besluttet at udbrede og præcisere gældende regler for godtgørelse af elafgift, således at alle kendte modeller af erhvervsmæssig opladning af batterier til elbiler alene pålægges procesafgift, når opladningen sker på ladestandere herunder hurtigopladere, der drives for virksomhedens regning og risiko, eller når opladningen sker på batteriskiftestationer.

Efter forslaget vil alle virksomheder, der har aktiviteter med opladning af batterier til registrerede elbiler via ladestandere herunder hurtigladere, der drives for virksomhedens regning og risiko, få godtgjort elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af disse batterier. Endvidere kan virksomheder, der anvender elektricitet til opladning af batterier til registrerede elbiler på batteriskiftestationer, få godtgjort elafgift. Elektriciteten anses i disse særlige tilfælde for at være forbrugt af virksomheden.

Det er et krav, at der sker en måling af den elektricitet, der anvendes til opladning af batterier til elbiler. Kravet om måling gælder, uanset om ladestanderen er placeret i det offentlige rum, hos husholdninger eller andre steder. Måleren skal være placeret i ladestanderen. Kravet om måling gælder også, hvis virksomheden oplader batterierne til elbilen på batteriskiftestationer.

Elbilvirksomheden har via ladestanderen i visse situationer mulighed for at styre elforbruget, herunder sikre en intelligent opladning af batterier, således at elforbruget finder sted på bestemte tidspunkter på dagen. Dette uanset om virksomhedens ladestander er opstillet i det offentlige rum, hos husholdninger eller andre steder. Det er et krav, at virksomheden er involveret i driften af ladestanderen.

Med præciseringen er den enkelte forbruger ikke bundet til at anvende bestemte elleverandører eller bestemte elbilabonnementer. Muligheden for godtgørelse af elafgift ved erhvervsmæssig opladning af batterier til elbiler er dermed udbredt til at dække alle kendte igangværende forretningsmodeller inden for elbilbranchen, når elforbruget sker via virksomhedens ladestander eller på batteriskiftestationer.

(…)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

(…..)

Til § 21

(...)

Skatterådet traf den 27. april 2010 afgørelse i en sag om elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af batterier til elbiler.

Skatterådet fastslår ved denne afgørelse, at virksomheder, der har aktiviteter med opladning af batterier til elbiler, kan få godtgjort elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af disse batterier. Det er Skatterådets opfattelse, at elforbruget sker ved opladningen af batterier til el-biler. Opladningen sker ved, at der påføres elektricitet til batterier til elbiler. Når virksomheden har serviceaktiviteter med opladning af batterier til elbiler, anser Skatterådet elektriciteten for at være forbrugt i en produktionsproces i virksomheden. Virksomhedens kunder køber således ikke elektricitet, men en ydelse, der består i opladning af batterier til el-biler. Det fremgår af Skatterådets afgørelse, at det er en forudsætning, at det er virksomhedens elleverandør eller en anden udbyder, som virksomheden samarbejder med, der leverer elektriciteten til opladningen, uanset hvor og under hvilke betingelser opladningen af batterierne til elbiler finder sted.

Skatterådets afgørelse er gengivet i forkortet form i SKM2011.259.SKAT.

På denne baggrund forslås det at præcisere reglerne for godtgørelse af elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler.

Efter forslaget vil alle virksomheder kunne få godtgjort elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af registrerede elbilers batterier på virksomhedens ladestandere, herunder hurtigladere, når ladestanderen drives for virksomhedens regning og risiko, og virksomheden er involveret i driften heraf. Endvidere godtgøres elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af batterier på batteriskiftestationer. Elbilvirksomheden skal således alene betale procesafgift af elektricitet, der anvendes til opladning af batterier i registrerede eldrevne biler.

Det er et krav, at der sker en måling af den elektricitet, der anvendes til opladning af batterier til elbiler. Kravet om måling gælder, uanset om ladestanderen er placeret i det offentlige rum, hos husholdninger eller andre steder. Måleren skal være placeret i ladestanderen.

(...)

Elafgiftslovens krav om, at elektriciteten skal være forbrugt af virksomheden, anses for at være opfyldt i dette særlige tilfælde. Med præciseringen er husholdningen, der er kunde hos en elbilvirksomhed, ikke bundet til at anvende bestemte elleverandører eller bestemte elbilabonnementer.

Tilbagebetalingen ydes i dette særlige tilfælde uanset bestemmelsen i elafgiftslovens § 11, stk. 16, om fradragsret i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for moms for elektricitet og varme. Elbilvirksomheden skal således ikke i dette særlige tilfælde opfylde betingelsen om, at fradragsretten gælder i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for moms for elektricitet og varme. Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i ladestandere, herunder hurtigladere og på batteriskiftestationer.

(...)

Høringsskema L52

I forbindelse med behandling af lovforslaget blev der udarbejdet et høringsskema indeholdende høringssvar og kommentarer til udkast til lovforslag om ændring af lov om afgift af elektricitet (Godtgørelse af elafgift for el forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler).

Nedenstående er et uddrag af høringsskemaet:

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer fra Skatteministeriet

Better Place Danmark

Better Place Danmark støtter overordnet lovforslaget, men bemærker at forslagets tidsbegrænsning kan skabe usikkerhed for slutkunden. Better Place fremhæver i den forbindelse, at der er en afgørende forskel på en tidsbegrænsning i registreringsafgiften, der vedrører en engangsudgift og tidsbegrænsningen i elafgiften, der vedrører omkostningen ved at anvende bilen.

Better Place støtter, at der skal ske måling af den el, der er forbrugt til opladning af batterier, men støtter ikke, at måleren skal sidde i ladestanderen.

Endelig finder Better Place det positivt, at Skatteministeriet har tilkendegivet, at udviklingen på området følges med henblik på at sikre ensartede afgiftsregler.

Ved at følge samme tidsbegrænsning som fritagelsen for motorafgifter for elbiler sikres symmetri i afgiftslempelserne for elbiler.

Udover den nævnte symmetri i afgiftslempelserne, skal tidsbegrænsningen også sikre, at lovgivningen kan følge den teknologiske udvikling på området.

Hvis måleren sidder andre steder end i ladestanderen, er der ved mange placeringer af ladestandere mulighed for at trække el til andre formål end erhvervsmæssig opladning af batterier. Af kontrolmæssige årsager skal måleren derfor være placeret i ladestanderen.

Danmarks

Dansk Elbil Alliance

Dansk Elbil Alliance mener, at det bør præciseres i forslaget, at elafgiftslovens bestemmelse om fradragsret i samme omfang, som der er fradragsret for købsmoms fraviges.

Forslaget tager ikke højde for, at elbilen anvendes som lager for el, således el leveres tilbage til nettet. Der bør allerede nu introduceres en løsning, således at kun egentlig slutforbrug beskattes.

Der opfordres til, at "registrerede elbiler" udvides til "registrerede eldrevne biler, som kan tilsluttes elnettet".

Forslaget er præciseret, så det klart fremgår, at elbilvirksomhederne i dette særlige tilfælde ikke skal opfylde betingelserne i elafgiftsloven om fradragsret i samme omfang, som der er fradragsret for købsmomsen.

Der sker i dag ikke lagring af el i elbilers batterier, som kan leveres tilbage til det kollektive elnet. Mulighederne for at undgå dobbeltbeskatning af el, der lagres i elbilsbatterier og leveres tilbage til det kollektive net, vil blive overvejet.

Målgruppen for forslaget er alene registrerede elbiler.

Dansk Told & Skatteforbund

Dansk Told & Skatteforbund foreslår en præcisering af forslagets § 11, stk. 2, således at det klart fremgår, at det er afgiften af den af virksomheden, forbrugte afgiftspligtige elektricitet til opladning af batterier til registrerede elbiler, der tilbagebetales.

(…)

Det er præciseret i forslaget, at det er afgiften, der tilbagebetales.

(…)

Dansk Industri

(…)

DI mener ikke der er behov for præcisering af retstilstanden vedrørende elbiler og mener, at den gældende retstilstand, der følger af elafgiftsloven og Skatterådets afgørelse, er tilstrækkelig.

En præcisering af reglen om elbiler bør ske i elafgiftslovens § 11, stk. 1 og ikke i lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse, når der er tale om en præcisering af forbrugskriteriet.

DI mener ikke, at loven skal være så detaljeret, at det fremgår af loven, at måleren skal sidde i ladestanderen.

DI mener, at eneste nye i forslaget om elbiler er, at godtgørelsesadgangen tidsbegrænses.

DI mener ikke, at forslaget passer til den nuværende struktur på elmarkedet, idet forudsætningen er, at elbilvirksomheden leverer elektriciteten, eller at den private kunde momsregistreres og fakturerer strøm til opladning af batterier til elbilvirksomheden.

DI mener, at forslaget om godtgørelse af elafgift giver administrative byrder, og foreslår, at der opstilles regler om, at når elbilselskabet kan dokumentere den til opladningen forbrugte elektricitet, og når omkostningerne til elforbruget afholdes af elbilselskabet, kan elbilselskabet få tilbagebetalt afgiften af elektricitet.

DI mener ikke, at forslaget skal omfatte batteriskiftestationer, og henviser til at det må følge af gældende ret, at batteriskiftestationer kan få afgiftsgodtgørelse. DONG fremhæver, at batteriet ikke sidder i elbilen under opladning.

Forslaget om elbiler tager ikke højde for planerne om et intelligent elnet.

(…)

(…)

Den eksisterende elafgift på el anvendt til erhvervsmæssig opladning af batterier ændres, således at godtgørelsen ydes til alle aktører med erhvervsmæssig opladning af batterier. Derved sker der en afgiftsmæssig ligestilling af de kendte forretningsmodeller for erhvervsmæssig opladning af batterier til registrerede elbiler.

Bestemmelsen er indsat i lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse, idet der er tale om en overgangsregel. Ændringen gælder alene for elbiler. Der er ikke tale om en generel præcisering af reglerne om forbrugskriteriet.

Med hensyn til målerens placering i ladestanderen henvises til kommentaren til høringssvaret fra Better Place.

Ændringen medfører, at alle aktører indenfor elbilbranchen stilles ens, idet den gældende retstilstand alene giver godtgørelsesadgang til en bestemt aktør.

Med forslaget bliver leverancer af elbilkørsel lempet for elafgift, således at der alene betales procesafgift af el forbrugt i ladestandere og på batteriskiftestationer.

Forslaget indebærer en afgiftslempelse for elbilselskaber m.v. Der vil være en beskeden meradministration forbundet med lempelsen. Forslaget indebærer, at elbilvirksomheden skal måle den elektricitet, hvoraf afgiften godtgøres, og søge om godtgørelse af elafgift.

For at kunne følge den teknologiske udvikling på området, er også batteriskiftestationer omfattet af forslaget. Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen forskel på, om batteriet sidder i bilen under den erhvervsmæssige opladning, eller om opladningen sker, mens batteriet er taget ud.

Elementet om elbiler er netop gjort tidsbegrænset for, at lovgivningen kan følge den teknologiske udvikling på området.

(…)

DONG Energy

DONG Energy mener ikke, der er behov for præcisering af retstilstandenvedrørende elbiler og mener, at den gældende retstilstand, der følger af elafgiftsloven og Skatterådets afgørelse, er tilstrækkelig.

En præcisering af reglen om elbiler bør ske i elafgiftslovens § 11, stk. 1 og ikke i lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse, når der er tale om en præcisering af forbrugskriteriet.

DONG mener, at eneste nye i forslaget om elbiler er, at godtgørelsesadgangen tidsbegrænses.

DONG mener ikke, at forslaget passer til den nuværende struktur på elmarkedet, idet forudsætningen er, at elbilvirksomheden leverer elektriciteten, eller at den private kunde momsregistreres og fakturerer strøm til opladning af batterier til elbilvirksomheden.

DONG mener, at forslaget om godtgørelse af elafgift giver administrative byrder, og foreslår, at der opstilles regler om, at når elbilselskabet kan dokumentere den til opladningen forbrugte elektricitet, og når omkostningerne til elforbruget afholdes af elbilselskabet, kan elbilselskabet få tilbagebetalt afgiften af elektricitet.

DONG mener ikke, at forslaget skal omfatte batteriskiftestationer, og henviser til at det må følge af gældende ret, at batteriskiftestationer kan få afgiftsgodtgørelse. DONG fremhæver, at batteriet ikke sidder i elbilen under opladning.

Forslaget om elbiler tager ikke højde for planerne om et intelligent elnet.

(…)

Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra DI.

Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra DI.

Ændringen indebærer en lempelse og medfører, at alle aktører indenfor elbilbranchen stilles ens.

Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra DI.

Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra DI.

Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra DI.

Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra DI.

(…)

eof energi-og olieforum

eof energi-og olieforum kan ikke støtte forslaget om godtgørelse af afgift af el forbrugt til erhvervsmæssig opladning af batterier, idet der er tale om en urimelig forskelsbehandling mellem de forskellige bilteknologier. Det er eofs opfattelse, at forslaget favoriserer en enkelt bilteknologi på bekostning af andre teknologier og leverandører af serviceydelser til persontransport så som biludlejningsfirmaer, leasingselskaber og olieselskaber. Eof foreslår, at forslaget trækkes tilbage, eller udvides til at dække alle transportløsninger, bilteknologier og brændstoffer.

Det ligger udenfor lovforslagets formål at lempe al transport for energiafgifter.

Forslaget forventes at understøtte Danmarks forpligtelse vedrørende udbygning af vedvarende energi, og er således et led i en grøn omstilling.

Erhvervsstyrelsen Team Effektiv Regulering (TER - tidligere CKR)

Erhvervsstyrelsen Team Effektiv Regulering (TER - tidligere CKR) vurderer, at forslagets element om en præcisering af udbredelse af reglerne for godtgørelse af elafgift vedrørende erhvervsmæssig opladning af batterier til elbiler i praksis medfører, at virksomhederne skal måle el forbrugt i erhvervsmæssig forstand. Denne måling danner grundlag for virksomhedernes godtgørelse af elafgift.

TER vurderer, at målingen af elforbruget medfører mindre administrative løbende byrder for virksomhederne, da man vil være nødsaget til at bogføre og opbevare målinger til brug ved virksomhedens selvangivelse. Det bemærkes dog, at det er frivilligt for virksomhederne at søge om godtgørelse. Derudover forventes det, at virksomhederne kun vil søge, hvis de vurderer, at godtgørelsen vil overstige de administrative byrder. Endelig bemærkes det, at ordningen efter oplysning fra Skatteministeriet er udarbejdet efter drøftelser med branchen. TER ser positivt på inddragelse af erhvervslivet i udformningen af lovgivningen, da det kan være med til at mindske de administrative byrder og bidrage til en lettere overholdelse af reguleringen.

TERs bemærkninger er indarbejdet i lovforslaget.

Praksis

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit E.A.4.6.3.2 (uddrag):

Elbiler

Skatterådet har den 27. april 2010 truffet afgørelse i en sag om godtgørelse af elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af batterier til el-biler. Det lovfortolkende spørgsmål er offentliggjort i styresignal SKM2011.259.SKAT om opladning af batterier til el-biler - godtgørelse af elafgift.

Ved lov nr. 1353 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer af 21. december 2012, skete der en præcisering og udbredelse af reglerne for godtgørelse af elafgift forbrugt til erhvervsmæssig opladning af batterier i registrerede elbiler.

Virksomheder kan få godtgjort elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af registrerede elbilers batterier på virksomhedens ladestandere, herunder hurtigladere, når ladestanderen drives for virksomhedens regning og risiko, og virksomheden er involveret i driften heraf. Endvidere godtgøres elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af batterier på batteriskiftestationer. Elbilvirksomheden skal således alene betale procesafgift af elektricitet, der anvendes til opladning af batterier i registrerede eldrevne biler. Det betyder, at elafgiften godtgøres bortset fra 0,4 øre pr. kWh.

Elafgiftslovens krav om, at elektriciteten skal være forbrugt af virksomheden, anses for at være opfyldt i dette særlige tilfælde. Tilbagebetaling ydes uanset bestemmelsen i ELAL § 11, stk. 5, om fradragsret i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for moms for elektricitet og varme. Elbilvirksomheden skal således ikke i dette særlige tilfælde opfylde betingelsen om, at fradragsretten gælder i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for moms for elektricitet og varme. Vedrørende forbrugskriteriet er der tale om et særligt tilfælde, der ikke kan overføres på andre områder.

Det er et krav, at der sker en måling af den elektricitet, der anvendes til opladningen. Kravet om måling gælder, uanset om ladestanderen er placeret i det offentlige rum, hos husholdninger eller andre steder. Måleren skal være placeret i forbindelse med ladestanderen. Kravet om måling gælder også, hvis virksomheden oplader batterierne til den registrerede elbil på batteriskiftestationer.

(…)

Der er tale om en tidsbegrænset ordning.

Ved lov nr. 1585 af 27. december 2019 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love § 7 er denne midlertidige godtgørelsesordning forlænget til 31. december 2021.

Ved lov nr. 1585 af 27. december 2019 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love udskydes endvidere reglerne, der skal gælde efter den tidsbegrænsede ordnings udløb. Det betyder, at der fra og med den 1. januar 2022 opkræves fuld elafgift for opladning af elbiler både erhvervsmæssigt og privat uden mulighed for tilbagebetaling af en del af elafgiften.

(…)

Dokumentation for tilbagebetalingsbeløb

Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i ladestandere, herunder hurtigladere og på batteriskiftestationer.

Se lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer § 21, stk. 2, 2. pkt.

(…)

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1.

Forarbejder

Se spørgsmål 1.

Praksis

SKM2020.12.SR

Sagen omhandlede et selskab der drev erhvervsmæssig aktivitet med elbilopladning til private og offentlige kunder. Selskabet ønskede at udvide den eksisterende produktportefølje ved at tilbyde driftsaftaler for ladebokse, som kunden selv ejede.

Skatterådet bekræftede, at så længe Spørger var omfattet af særordningen jf. § 21, stk. 1 i lov nr. 1353 af 21. december 2012, og derved opfyldte kravet om at ladestanderne blev drevet for virksomhedens regning og risiko, og at virksomheden opfyldte kravet om at være involveret i driften af ladestanderen, kunne Spørger få godtgjort elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af batteri til en registreret elbil efter procesreglerne i elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, uden at Spørger ejede de ladestandere som anvendtes til opladningen.

Se også spørgsmål 1.