Dokumentets metadata

Indtægter ved strafbar handling -narkotikasalg -lempeligt skøn

Retten fandt, at skatteyderen har haft indtægter fra kokainsalg, og at sådanne indtægter er skattepligtige efter statsskattelovens § 4.

Retten fandt desuden, at skattemyndighederne havde foretaget et lempeligt skøn, og at der ikke forelå et sikkert grundlag for at fastslå, at det udøvede skøn skulle være åbenbart urimeligt.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Parter

A

(v./ advokat Kristian Mølgaard)

mod

Skatteministeriet

(v./ advokat Tony Sabbah)

Denne afgørelse er truffet af byretsdommer

Morten Lange.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 11. december 2019 og drejer sig om, hvorvidt A er skattepligtig af fortjeneste ved salg af kokain.

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstand:

Principalt:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at forhøjelsen af As skattepligtige indkomst for 2014 nedsættes til kr. 0.

Subsidiært:

Forhøjelsen af As skattepligtige indkomst for 2014 nedsættes med et beløb, der overstiger de kr. 559.326 som Skatteankenævn Y1-by har nedsat forhøjelsen med, således at forhøjelsen fastsættes til et mindre beløb end kr. 567.809.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

A blev ved dom afsagt af Retten på Y2-by den 2. oktober 2015 dømt for videreoverdragelse af 9,12 kg kokain. Dommen blev anket til Østre Landsret, der ved dom af 25. maj 2016 fandt det bevist, at A havde videreoverdraget ikke under 6,99 kg kokain. En medtiltalt var blevet frifundet i byretten, og sagen for landsretten vedrørte alene A.

Skattestyrelsen traf på baggrund af landsrettens dom den 11. oktober 2016 afgørelse om at forhøje As skattepligtige indkomst med 1.127.135 kr. som følge af hans fortjeneste ved salg af kokain. A påklagede den 13. februar 2017 Skattestyrelsens afgørelse til Skatteankestyrelsen.

Efter fornyet sagsbehandling fremsendte Skattestyrelsen den 29. november 2018 en ny beregning, hvorefter den opgjorte fortjeneste skulle ændres fra 1.127.135 kr. til 836.809 kr.

Skatteankenævn Y1-by traf afgørelse den 13. september 2019. Af afgørelsen fremgår blandt andet:

"…

Faktiske oplysninger

Klageren blev ved Retten på Y2-by tiltalt for i forening og efter forudgående aftale at have været i besiddelse af 3,8 kg. kokain og 5,32 kg. fyldstof, som blev blandet til en mængde på ikke under 9,12 kg. kokain, hvilket mod et betydeligt vederlag blev videreoverdraget til flere ukendte personer. Retten dømte klageren skyldig, men frifandt den medtiltalte i sagen. Klageren blev fundet skyldig i salg af kokain (forhold 1). Klageren ankede dommen til Østre Landsret, som afsagde dom den 25. maj 2016, hvor klageren blev fundet skyldig i salg af 6,99 kg. kokain.

Klageren blev endvidere fundet skyldig i forsøg på videreoverdragelse af opblandet kokain grundet blandt andet fund af 155 gr. kokain og 59 kg. fyldstof i en kælderlejlighed tilhørende klageren (forhold 2).

SKAT har modtaget kopi af hhv. dom afsagt af Retten på Y2-by af 2. oktober 2015 og dom afsagt af Østre landsret den 25. maj 2016.

SKAT har på den baggrund genoptaget klagerens skatteansættelser for indkomståret 2014, og har på baggrund af byrettens dom ændret klagerens indkomst således:

SKAT har herefter forhøjet klagerens indkomst med 1.127.135 kr.

Ved Østre Landsret er klageren efterfølgende dømt for salg af ikke under 6,99 kilo kokain med et andet blandingsforhold end byretten, ligesom det skønsmæssige varekøb på i alt 25 pct. er ændret til 3,04 kr. pr. kg.

Ifølge oplysninger til SKAT fra politiet, handles kokain for 180.000 250.000 kr. pr. kilo, hvilket giver en gennemsnitlig salgspris på 215.000 kr. pr. kilo. Klageren er dømt for salg af ikke under 6,99 kilo kokain og klagerens fortjeneste er efter dommen i byretten udregnet til:

Skattestyrelsen har således indstillet, at den opgjorte fortjeneste ændres fra 1.127.135 kr. til 836.809 kr.

…

Skatteankenævns Y1-bys afgørelse

Al indkomst er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Klageren har gjort gældende, at en eventuel fortjeneste af påberåbte art kan konfiskeres, men ikke udgøre beskatningsgrundlag. Det fremgår af præmisserne i TfS1999,86H, at det ikke i sig selv udelukker skattepligt i medfør af statsskattelovens § 4, at en indtægt er erhvervet ved en strafbar handling. Videresalget af kokainen er sket således, at det har haft karakter af normale forretningsmæssige dispositioner, og udgør på den baggrund et almindeligt beskatningsgrundlag.

Det fremgår af klagerens vidneforklaring i Retten på Y2-by blandt andet, at klageren har oplyst, at hverken hans medtiltalte i sagen eller dennes tvillingebror havde kendskab til lejemålet på Y3-bopæl, hvor kokainen blev blandet. Det må heraf udledes, at klageren handlede på egen hånd. Klagerens medtiltalte er desuden blevet frifundet i straffesagen ved Retten på Y2-by, hvor klageren i det hele blev fundet skyldig. Der er således ikke grundlag for at opdele beskatningen af avancen ved salg af kokain på flere personer.

Beregningen af fortjenesten ved salg af kokain foretages ud fra en gennemsnitsbetragtning af købsog salgspriser. SKATs reviderede beregning i udtalelsen af 29. november 2018 viser en gennemsnitsberegning, men tager udgangspunkt i engrospriser oplyst fra Politiet.

Ifølge oplysningerne fra Y4-bys Politiet udgør engrosprisen på kokain mellem 150.000 kr. og 200.000 kr., mens detailprisen ikke er oplyst for Y4-bys Politi, men ifølge Y4-bys Vestegns Politi udgør 400.000 kr. 800.000 kr. pr. kg. Fortjenesten kan ud fra disse oplysninger beregnes således:

Der kan ikke indgå fradrag for køb af 155 gr. kokain og 59 kg. fyldstof, som nævnt i forhold 2, da skatteansættelsen alene vedrører det forhold, hvor klageren er dømt for videresalg.

Skatteankenævnet nedsætter derfor forhøjelsen på 1.127.135 kr. med 559.326 kr. til 567.809 kr.

…"

Forklaringer

A har forklaret, at han ikke har handlet med kokain. Han tog selv kokain dengang, men han havde ingen viden om, hvad engrosprisen var. Han brugte kokain til festlige lejligheder og indtog ca. 1 gram af gangen. Han har aldrig købt mere end 50 gram. Han ved ikke, hvor det kokain blev købt eller til hvilken pris. Han har ingen viden om, hvad der skete med det efter det forlod kælderlejemålet. Han har ikke modtaget fysisk betaling. Han skyldte nogle penge fra en spillegæld og blev truet til at blande kokain for personen mod, at han ville få afslag i sin spillegæld på 5.000 kr. Han har ikke tjent mere end de 5.000 kr. på den mængde kokain. Da han havde blandet kokain, var der måske 150-200 gram kokain tilbage. De 155 gram, som politiet fandt, var restmængden.

Han kan ikke sige, om der stod 50 kg manitol i kælderlejligheden. Han havde ikke travlt med at snuse rundt i det rum. Han skulle have det overstået hurtigst muligt. Han har ikke nogen penge liggende fra kokainsalg, tværtimod. Han har ikke nogen aktiver. Han har kun én pose med tøj, som han afleverede, da han blev fængslet. Han har hverken haft bil eller båd eller et stort forbrug. Han har ikke været på dyre rejser eller brugt mange penge. Han har ikke haft et udbytte, som han har brugt. Hans gevinst var kun de 5.000 kr., som han fik af afslag i sin gæld.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

Det gøres overordnet gældende,

at der ikke er hjemmel til den skete forhøjelse af As skattepligtige indkomst for 2014, samt at det ikke er korrekt opgjort, når A har fået sin skattepligtige indkomst for 2014 forhøjet (af først SKAT med kr. 1.127.135 og siden af Skatteankestyrelsen/Skatteankenævn Y1-by med kr. 567.809) med en af (SKAT henholdsvis) Skatteankenævn Y1-by beregnet påstået indkomst hidrørende fra videreoverdragelse af kokain,

Principalt:

Idet skattepligt efter statsskattelovens § 4 forudsætter, at indkomst er (rets)-erhvervet, hvilket ikke er tilfældet med den til grund for forhøjelsen påberåbte indkomst.

Subsidiært:

Idet der ikke i 2014 af sagsøger er oppebåret en (hverken retserhvervet eller ikke - retserhvervet) indkomst som opgjort af Skatteankestyrelsen/Skatteankenævn Y1-by.

Det gøres således ad det principale gældende,

at sagsøger ikke har oppebåret skattepligtig indkomst som opgjort,

at sagsøger ikke er skattepligtig af "indkomst" ved videreoverdragelse af kokain,

at sagsøger ikke har oppebåret "indkomst" ved videreoverdragelse af kokain (der overstiger det konfiskerede beløb),

at skattepligt efter statsskatteloven forudsætter retserhvervelse af den pågældende indkomst,

at sagsøger hverken har oppebåret eller erhvervet ret til den påberåbte indkomst ved videreoverdragelse af kokain,

at der ikke kan opnås retserhvervelse i forhold til den påberåbte indkomsttype,

at retserhvervelse i forhold til en indkomsttype indebærer og forudsætter, at indkomsterhvervelsen for indkomsterhververen indebærer mulighed for retsforfølgning, tvangsfuldbyrdelse m.v. hvilket, jf. Danske Lov 5-1-2, er udelukket for påberåbte "indkomsttype",

at der følgeligt ikke kan ske beskatning af sådan "indkomst", eller i det yderste,

at der alene kan ske beskatning af den faktisk oppebårne nettoindtægt,

at sådan faktisk oppebåren nettoindtægt ikke har oversteget det konfiskerede beløb.

Det gøres videre ad det subsidiære gældende,

at sagsøger ikke har oppebåret indkomst som opgjort og påberåbt af sagsøgte (hverken som opgjort af SKAT eller af Skatteankestyrelsen/Skatteankenævn Y1-by),

at rigtigheden af opgørelse af sådan indkomst påhviler sagsøgte at dokumentere,

at sådan dokumentation ikke kan opfyldes ved skøn, og ikke er opfyldt ved de foretagne skøn,

at sådan dokumentation/opgørelse ikke kan baseres på politiets tabeller over skønnede narkotikapriser,

at et skøn, hvorefter videreoverdragelsesprisen på opblandet kokain er identisk med indkøbsprisen for uopblandet kokain er oplagt forkert der burde således som minimum regnes med en højere anskaffelsespris pr. gram uopblandet stof og en lavere videreoverdragelsespris pr. gram opblandet stof,

at et skøn, hvorefter udgifter til anskaffelse af ikke-videreoverdragede tilsvarende ingredienser kokain såvel som fyldstoffer ikke fraregnes (straffesagens forhold 2) er oplagt forkert. Udgift til anskaffelse af kokain og fyldstof omfattet af sagens forhold 2 bør således fradrages,

at skøn, hvorefter hele den opgjorte indtægt indkomstmæssigt henføres til sagsøger alene er forkert der bør således regnes med en deling af indkomsten blandt flere lodtagere/partnere, hvorfor en eventuel forhøjelse af sagsøgers skattepligtige indkomst for 2014 skal opgøres lavere end sket, jf. herunder de alternative beregninger, der er udarbejdet i hjælpebilag, fremlagt for Skatteankenævn Y1-by (bi}ag 3), hvilket tillige med udskrift af byog landsretsdom i sagen (bilag 4) fremlægges sammen med nærværende påstandsdokument.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3. ANBRINGENDER

3.1 Fortjenesten er skattepligtig

Efter statsskattelovens § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Ordningen er altså den, at enhver indtægt er skattepligtig, medmindre den undtagelsesvist er gjort skattefri, hvad der ikke er tilfældet for indtægter erhvervet på grundlag af strafbare handlinger.

Det følger af TfS 1998, 457 Ø (strafbar prostitution) UfR 1999.426 H (salg af hælervarer) og SKM 2019.501.ØLR (bestikkelse), at fortjeneste erhvervet på grundlag af en strafbar handling udgør skattepligtig indkomst omfattet af statsskattelovens § 4.

Det er dermed ikke korrekt, når A i stævningen (side 2, 6. afsnit) anfører, at der ikke er erhvervet ret til indtægterne ved salget, og at der heller ikke kan erhverves endelig ret til disse indtægter.

As har desuden gjort gældende (processkrift 1, side 1, sidste afsnit - side 2, 6. afsnit), at han ikke har erhvervet ret til indtægterne hidrørende fra kokainsalget, fordi han ikke har mulighed for - ved retsforfølgning - at inddrive et krav på salgssummen for kokainen som følge af Danske Lov 5-1-2.

Dette synspunkt er heller ikke korrekt.

Det bemærkes herved, at det forhold, at et krav ikke kan retsforfølges, jf. Danske Lov 5-1-2, ikke har nogen betydning for, om en given indtægt udgør skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4. Indtægter ved f.eks. "sort" arbejde er skattepligtig, selvom det ikke er muligt at retsforfølge et krav på betaling heraf, jf. f.eks. UfR 2014.2434 H.

Det er heller ikke muligt at inddrive et krav på en salgssum for tyvekoster eller krav på bestikkelse, men fortjenesten er desuagtet skattepligtig, jf. UfR 1999.426 H og SKM 2019.501.ØLR.

3.2 Ikke grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige ansættelse

Det følger af skattekontrollovens § 2, stk. 1, at enhver, der er skattepligtig her til landet, årligt skal oplyse toldog skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ.

Hvis den skattepligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende § 5, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 om skattekontrol (nu § 74, stk. 1, i lov nr. 1535 af 19. december 2017 - skattekontrollov). Idet A netop ikke har selvangivet sin indtægt hidrørende fra kokainhandlen, har skattemyndighederne følgelig været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt, jf. f.eks. TfS 2001, 856 V og TfS 2011, 360 V.

Skattemyndighedernes skøn kan alene tilsidesættes, hvis A godtgør, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis UfR 2007.1007 H, UfR 2010.2537 H og UfR 2011.1458 H.

A har ikke gjort noget gældende eller fremlagt bevisligheder, der godtgør, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Det bemærkes herved, at såvel byretten som landsretten - endda med de beviskrav der gælder i straffesager - fandt det for bevist, at A har videreoverdraget mindst 6,99 kg. kokain. A var da også i besiddelse af 111.000 kr. i kontanter, som blev konfiskeret af politiet (bilag 1, side 8).

Det er helt usandsynligt, at fortjenesten ikke langt overstiger det konfiskerede beløb på 111.000 kr., da A netop er fundet skyldig i videreoverdragelse af 6,99 kg. kokain, der har en markant højere salgspris end 111.000 kr., jf. herved politiets prisoplysninger (bilag C). Det beløb, som A skal beskattes af, beror alene på størrelsen af de (skønnede) indtægter, han har haft ved narkotikasalget og ikke på, hvor meget han (tilfældigvis) var i besiddelse af på tidspunktet for politiets ransagning.

Som det fremgår af skatteankenævnets afgørelse (bilag 1, side 8, 1. afsnit), har Y4-bys Politi oplyst, at engrosprisen på kokain udgør mellem 150.000 kr. og 200.000 kr. pr. kg. Ifølge Y4-bys Vestegns Politi udgør detailprisen mellem 400.000 kr. og 800.000 kr. pr. kg - det vil sige, at gennemsnitsprisen pr. kg. udgør 600.000 kr. ved detailsalg. Skatteankenævnet har - på baggrund af politiets (Nationalt Efterforskningscenter "NEC") prisoplysninger (bilag C) - beregnet fortjenesten med udgangspunkt i en salgspris på 175.000 kr. pr. kg - det vil sige den gennemsnitlige engrospris pr. kg.

A har ikke godtgjort, at politiets oplysninger er misvisende, eller at der skal tages udgangspunkt i andre priser, end dem der fremgår af politiets prisoplysninger (bilag C). Han har dermed ikke godtgjort, at skønnet er foretaget på et fejlagtigt grundlag.

Det kan ikke - som anført af A i forbindelse med skatteankenævnets behandling - lægges til grund, at fortjenesten ved kokainsalget skal deles ud på flere skattesubjekter. A har da også i forbindelse med straffesagen forklaret (bilag 1, side 8), at den medtiltalte, ikke havde kendskab til det lejemål, hvori opblandingen af kokainen blev foretaget. Den medtiltalte blev da også frifundet af Retten på Y2-by, og A var dermed den eneste, der blev dømt for videreoverdragelsen af 6,99 kg. kokain.

A har i processkriftet, side 3, 2. afsnit, opfordret ministeriet til at redegøre for, hvorfor der ikke er indrømmet fradrag for køb af 155 gram kokain og 59 kg. fyldstof (straffesagens forhold 2).

Det bemærkes herved, at A blev fundet skyldig i forsøg på videreoverdragelse af opblandet kokain, fordi politiet fandt 155 gram kokain og 59 kg. fyldstof. As skatteansættelse er imidlertid ikke blevet forhøjet som følge af politiets fund, idet A netop ikke havde gennemført et salg. Der er derfor ikke noget grundlag for at indrømme fradrag, da den nævnte mængde kokain og fyldstof ikke er anvendt i forbindelse med erhvervelsen af en skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

I tilknytning hertil bemærkes, at skattemyndighederne har indrømmet fradrag for den mængde fyldstof (3,6 kg.), som er anvendt i forbindelse med den realiserede (skattepligtige) indkomst, jf. skatteankenævnets afgørelse (bilag 1, side 8, 2. afsnit).

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

A er ved Østre Landsrets dom af 25. maj 2016 idømt 15 års fængsel for mod et betydeligt vederlag at have videreoverdraget ikke under 6,99 kg kokain til flere ukendte personer. Ved dommen tiltrådte landsretten, at et beløb på 111.000 kr., der blev fundet under As seng, var blevet konfiskeret.

Det kan herefter ikke bestrides, at A, uanset sin forklaring, har haft en indtægt og fortjeneste ved videreoverdragelse af kokain.

Efter statsskattelovens § 4 er enhver indkomst, der ikke undtagelsesvis er gjort skattefri, skattepligtig, og Højesteret har i dommen U1999.426 fastslået, at det ikke i sig selv udelukker beskatning, at en fortjeneste er erhvervet på grundlag af en strafbar handling.

Retten finder herefter, at fortjeneste ved videreoverdragelse af kokain udgør en skattepligtig indkomst.

Skattemyndighederne har ved beregningen af As fortjeneste ved videreoverdragelsen af de 6,99 kg kokain taget udgangspunkt i politiets oplysninger om engrosprisen på kokain og har ved inddragelsen af udgifterne til blandingsprodukt anvendt det dyreste alternativ. Efter de foreliggende oplysninger har skattemyndighederne foretaget et lempeligt skøn ved beregning af fortjenesten, og der foreligger ikke et sikkert grundlag for at fastslå, at det udøvede skøn skulle være åbenbart urimeligt.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages herefter til følge.

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne er efter sagens karakter, værdi og forløb, herunder hovedforhandlingens varighed, fastsat til 30.000 kr. til dækning af udgiften til advokatsalær inkl. moms.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet betale 30.000 kr. i sagsomkostninger.

Beløbet skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.