Dokumentets metadata

Værdiansættelse - provenu fra tilbagesalg af aktier anset som skattefrit udbytte - skattefrie omstruktureringer uden tilladelse

Aktionærerne i H1 ønskede at ændre strukturen, så en del af de nuværende aktionærer udtrådte som medejere, og andre forblev medejere i koncernen. Der planlagdes derfor først en indfrielse af et gældsbrev etableret ved en ekstraordinær udbyttelodning. Derefter planlagdes et tilbagesalg til udstedende selskab (H1) og en spaltning af H1 til tre nye selskaber. Herefter påtænkte de tilbageværende aktionærer i H3 at gennemføre en række omstruktureringer, så der etableredes personlige holdingselskaber for tre af de personlige aktionærer.

Skatterådet bekræftede, at den beskrevne værdiansættelse på X kr., som skulle tillægges en løbende værdistigning og fradrages udloddet udbytte kunne anses for handelsværdien, og at provenuet fra tilbagesalget af H2´s aktier i H1 skulle anses for skattefrit udbytte. Skatterådet bekræftede også, at både ophørsspaltningen af H1 og de nærmere beskrevne omstruktureringer (aktieombytning, ophørsspaltning, omvendt lodret fusion, anpartsombytning og til sidst endnu en ophørsspaltning), der planlagdes at følge derefter, kunne ske skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen under de nærmere angivne omstændigheder.

Af hensyn til tavshedspligten er det bindende svar offentliggjort i en redigeret form.

Offentliggjort i redigeret form.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at værdien af H1 på X kr., som skal tillægges en løbende værdistigning og fradrages udloddet udbytte, som nærmere beskrevet i det følgende, skal anses for handelsværdien?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at provenuet fra tilbagesalget af H2's aktier i H1 skal anses for skattefrit udbytte?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at den påtænkte ophørsspaltning af H1 til flere nye selskaber kan gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen efter fusionsskatteloven §§ 15 a og b for de anførte aktionærer (med undtagelse af A), H1 og de modtagende selskaber under de nedenfor angivne omstændigheder, dog således at kontant vederlæggelse til en række aktionærer ved spaltningen beskattes som aktieavance?
4. Kan Skatterådet bekræfte, at den påtænkte aktieombytning af alle de fysiske aktionærers aktier i H3 med anparter i H4 kan gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen for de nævnte personlige aktionærer (med undtagelse af A) samt de involverede selskaber, H3 og H4, under de nedenfor angivne omstændigheder?
5. Kan Skatterådet bekræfte, at den påtænkte ophørsspaltning af H4 til to nye selskaber (H5 og H6) kan gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen efter fusionsskatteloven §§ 15 a og b for de anførte aktionærer (med undtagelse af A), H4 og de modtagende selskaber under de nedenfor angivne omstændigheder?
6. Kan Skatterådet bekræfte, at den påtænkte omvendt lodrette fusion af de to selskaber, H5 og H3, med H3 som det fortsættende selskab, kan gennemføres skattefrit for de fysiske aktionærer (med undtagelse af A) og de nævnte involverede selskaber (H5 og H3) under de nedenfor angivne omstændigheder?
7. Kan Skatterådet bekræfte, at den påtænkte anpartsombytning af B, C og D's anparter i H6 med anparter i H7 kan gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen for de nævnte personlige anpartshavere samt de involverede selskaber, H6 og H7, under de nedenfor angivne omstændigheder?
8. Kan Skatterådet bekræfte, at den påtænkte ophørsspaltning af H7 til flere nye selskaber (H8, H9 og H10) kan gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen efter fusionsskatteloven §§ 15 a og b for de anførte anpartshavere, H7 og de modtagende selskaber under de nedenfor angivne omstændigheder?

Svar

1. Ja, se dog indstilling og begrundelse
2. Ja
3. Ja
4. Ja
5. Ja
6. Ja
7. Ja
8. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

1. Faktiske forhold

1.1 Den nuværende koncernstruktur

H1 har en lang række helt eller delvist ejede datterselskaber, der dog ikke påvirkes af den påtænkte omstrukturering, hvorfor de i ovenstående illustration for overblikkets skyld er illustreret forenklet.

1.2 Koncernen

Koncernen har regnskabs- og indkomstår, som følger kalenderåret. Koncern- og moderselskabsregnskabet for 2018 for H1 er indsendt til Skattestyrelsen sammen med anmodningen.

Aktionærerne

Koncernen er ultimativt ejet af en række familier.

Selskabet ejes af en række personlige aktionærer og et selskab. Der henvises til bilag, som er indsendt til Skattestyrelsen sammen med anmodningen for en nærmere angivelse af aktionærerne i H1 (ejerfortegnelsen). Aktionærerne i H1 har indgået en ejeraftale.

H1

H1 er moder- og administrationsselskab for koncernen. H1 er det samlende led for koncernens finansielle aktiviteter til de underliggende datterselskaber.

Selskabets egenkapital udgjorde pr. den 1. januar 2019 ca. X kr. Selskabskapitalen udgør nominelt kr. X bestående af X aktier á nominelt X kr.

H14

H14 er det samlende led for koncernens øvrige selskaber, der arbejder sammen på tværs af koncernen. H14 har flere danske og udenlandske datterselskaber. H14 håndterer den overordnede ledelse af koncernen samt administrative opgaver såsom finans, jura og HR. Derved er selskaberne i koncernen særdeles økonomisk samt administrativt tæt knyttede. Koncernen beskæftiger over X medarbejdere fordelt ud på de koncernforbundne selskaber.

H14's egenkapital udgjorde pr. den 1. januar 2019 ca. X kr.

2. Påtænkte dispositioner

2.1 Påtænkte dispositioner i forbindelse med adskillelsen af aktionærerne i koncernen (step 1)

Aktionærerne i H1 ønsker at etablere en struktur for ejerskabet i selskabet, hvor en del af de nuværende aktionærer skal udtræde som medejere, og hvor en del skal forblive medejere i koncernen. De påtænkte dispositioner skal således gennemføres som følge af aktionærernes forskellige interesser.

De aktionærer, som ønsker at udtræde af ejerskabet, har samlet en ejerandel på ca. 29,33 % af selskabskapitalen i H1.

(Udeladt af offenliggørelsesteksten)

Ved aktionærers udtræden forøges de tilbageværende personlige aktionærers ejerandel i koncernen. De tilbageværende personlige aktionærer er alle fuldt skattepligtige til Danmark. Dog er A fraflyttet Danmark pr. den 1. juli 2019. Som anført ovenfor, bedes Skattestyrelsen derfor se bort fra A ved besvarelse af spørgsmål 3, 4, 5 og 6, idet han som den eneste aktionær i H1 ikke er fuldt skattepligtig til Danmark.

Der er den Q/Q 2019 gennemført en ekstraordinær udbytteudlodning fra H14 til H1 på i alt X kr. Udlodningen er gennemført ved udstedelse af et gældsbrev til H1.

Følgende transaktioner påtænkes gennemført:

Step 1a: H14 indfrier gældsbrevet etableret i forbindelse med den ekstraordinære udbytteudlodning vedtaget i første halvår af 2019. Indfrielsen af gældsbrevet gennemføres inden den 31. december 2019.

Step 1b: H13 foretager et tilbagesalg til udstedende selskab (H1). Tilbagesalget gennemføres efter aflæggelse af årsrapporter for 2019 for koncernen, og efter der er modtaget bindende svar fra Skattestyrelsen på nærværende anmodning. Tilbagesalget forventes at blive gennemført i løbet af efteråret 2020.

Step 1c: Spaltningsplan omhandlende en skattefri ophørsspaltning af H1 til tre nye selskaber, og hvor x personlige aktionærer vederlægges kontant, oprettes og indsendes til offentliggørelse hos Erhvervsstyrelsen. Spaltningsplanen underskrives og indsendes til Erhvervsstyrelsen, efter der er modtaget bindende svar fra Skattestyrelse på nærværende anmodning, og forventelig i løbet af efteråret 2020. Spaltningen forventes vedtaget ultimo 2020.

Ovennævnte steps vil blive gennemgået mere detaljeret nedenfor.

Når ovennævnte transaktioner er gennemført, vil strukturen - forudsat at Skattestyrelsen har svaret bekræftende på spørgsmålene i denne ansøgning, og (udeladt af offentliggørelsesteksten) - se ud som angivet nedenfor.

(Udeladt af offentliggørelsesteksten) Det betyder også, at omstruktureringen af H1 vil blive gennemført som forventet, selvfølge under forudsætning af, at Skatterådet svarer ja til spørgers spørgsmål. (Udeladt af offentliggørelsesteksten), hvorefter de resterende aktionærer i H1 vil gennemføre en skattefri ophørsspaltning.

Transaktionerne påtænkes gennemført i den ovenfor nævnte rækkefølge. Dette er således en afgørende forudsætning for gennemførelse af transaktionerne.

Som nævnt vil tilbagesalget og spaltningen, jf. step 1b-1c, blive gennemført på baggrund af årsrapporterne for 2019. Disse foreligger ikke på nuværende tidspunkt, men forventes godkendt på ordinære generalforsamlinger den x/x 2020. Det bemærkes, at den ordinære generalforsamling blev afholdt den y/y 2020, hvor årsrapporten blev godkendt. Nærværende anmodning inkl. beregninger viser derfor principperne for gennemførelsen på baggrund af en estimeret handelsværdi pr. z/x 2020 og estimerede spaltningsbalancer og åbningsbalancer pr. den 1. januar 2020, jf. nærmere herom nedenfor. Ved den endelige gennemførelse vil de nyeste tal i henhold til årsrapporten for 2019 for H1 blive anvendt, ligesom handelsværdien af kapitalandelene i H1 vil blive opgjort i overensstemmelse med de imellem parterne aftalte principper pr. den endelige dato for tilbagesalget samt oprettelse og indsendelse af spaltningsplanen til offentliggørelse hos Erhvervsstyrelsen, og disse tal vil således blive anvendt ved tilbagesalget i step 1b og spaltningen i step 1c, jf. nedenfor.

Bemærkninger i relation til handelsværdien af kapitalandelene i H1

Som anført ovenfor har aktionærerne i H1 forskellige interesser, og x aktionærer ønsker at udtræde af ejerskabet. På denne baggrund har aktionærerne forhandlet sig frem til, at kapitalandelene i H1 og dermed koncernen pr. den 30. november 2018 kunne værdiansættes til X kr. (equity value). Værdiansættelsen skal dog i henhold til aktionærernes aftale reguleres med en værdistigning, som tillægges fra den 1. december 2018 og indtil tilbagesalget i step 1b / oprettelse og indsendelse af spaltningsplanen til offentliggørelse hos Erhvervsstyrelsen. Værdistigningen udgør i henhold til deres aftale 1 % p.a. fra 1. december 2018 til 31. maj 2019, 4 % p.a. fra 1. juni 2019 til 30. november 2019 og 7 % p.a. fra 1. december 2019 og indtil tilbagesalget / oprettelse og indsendelse af spaltningsplanen. Dog skal handelsværdien efter værdistigningen fratrækkes udloddet udbytte i perioden 1. december 2018 og indtil tilbagesalget / oprettelse og indsendelse af spaltningsplanen til Erhvervsstyrelsen til offentliggørelse. Aktionærerne er således enige om, at denne værdi, herunder principperne for opgørelse af værdistigningen, skal lægges til grund - både ved tilbagesalget og ved spaltningen med regnskabsmæssig virkning pr. den 1. januar 2020.

Som nærmere anført nedenfor, så forventes tilbagesalget i step 1b at blive gennemført i løbet af efteråret 2020, ligesom spaltningsplanen for H1, jf. step 1c, forventes oprettet og indsendt til offentliggørelse hos Erhvervsstyrelsen i løbet af efteråret 2020 (på samme dag som tilbagesalget).

Spaltningsdatoen vil være den 1. januar 2020 med forventet vedtagelse ultimo 2020 på en generalforsamling i H1 (dog tidligst 4 uger efter offentliggørelse af spaltningsplanen). Vi har i overensstemmelse med ovennævnte i bilag 15, som er indsendt til Skattestyrelsen sammen med anmodningen, opgjort handelsværdien af H1 pr. den z/x 2020 til kr. X. Af bilag 15 fremgår ligeledes principperne for opgørelse af handelsværdien, herunder hvorledes værdistigningen frem til datoen for tilbagesalget / oprettelsen og indsendelsen af spaltningsplanen til offentliggørelse hos Erhvervsstyrelsen skal opgøres. Det fremgår således bl.a. af bilag 15, at vi har lagt til grund, at udbytteudlodningen på den ordinære generalforsamling i 2020 ligger på niveau med udbytteudlodningen på den ordinære generalforsamling i 2019. Det betyder, at der på den ordinære generalforsamling i 2020 forventes udloddet et udbytte på X kr., dvs. et sædvanligt udbytte svarende til ca. 40-45 procent af årets resultat efter skat. Det bemærkes, at der på den ordinære generalforsamling den y/y 2020 blev vedtaget et lavere udbytte på X kr. I opgørelsen i bilag 15 er der derfor medtaget et udbytte i 2019 på X kr. (faktisk udloddet), mens der i 2020 er estimeret et udbytte på X kr. (forventes udloddet). Opgørelsen er som nævnt alene til illustration for principperne for opgørelsen af handelsværdien af H1. Bemærk, at vi ikke har opdateret beregninger med faktiske udloddede udbytte i 2020.

Værdiansættelsen er baseret på parternes forhandling, der således både består af de aktionærer, der udtræder af ejerskabet i koncernen og de aktionærer, der forbliver medejere af koncernen. Aktionærerne i koncernen må derfor i høj grad anses for at have konkret modsatrettede interesser. De aktionærer, der skal udtræde af koncernen, er interesserede i at opnå den højeste salgspris og har på ingen måde noget incitament til, at de tilbageværende aktionærer skal opnå en økonomisk fordel i form af en for lav salgspris.

Selvom der er familierelationer mellem aktionærerne, kan de således ikke anses for interesseforbundne. Der er ikke tale om "nær familie" i henhold til det skatteretlige begreb. Deres relation stammer flere led tilbage. Der henvises i denne forbindelse til praksis, hvor søskende ikke anses som interesseforbundne parter, jf. SKM2008.272.SR, SKM2008.692.SR og SKM2008.59.SR.

Som følge heraf er der efter vores opfattelse tale om aktionærer med modsatrettede interesser, der har forhandlet sig frem til markedsprisen for aktierne i H1.

I forbindelse med de indledende forhandlinger og overvejelser fra aktionærkredsen i H1 har rådgiver assisteret med en rapport omhandlende diverse overvejelser om et muligt salg. Rapporten er vedhæftet.

Denne rapport udviser en meget foreløbig indikativ værdiansættelse og ramme for et forventeligt niveau af værdien af H1 og de underliggende datterselskaber i omegnen af X kr. Rapporten er baseret på en række overordnede forudsætninger, og der er således ikke foretaget en detaljeret værdiansættelse.

Efterfølgende har aktionærerne i en længere periode (mere end 6 måneder) forhandlet om værdien af H1, og det kan i denne forbindelse nævnes, at forhandlingerne i høj grad har illustreret parternes forskellige interesse i fastsættelsen af handelsværdien. Som vi også anfører i anmodningen om bindende svar, så er der tale om forskellige familiegrene, og i forbindelse med omstruktureringen udtræder en række familiegrene af ejerskabet, hvorfor der også efter vores opfattelse er tale om uafhængige parter, hvilket også klart er kommet til udtryk i forhandlingerne imellem parterne.

Bemærkninger til step 1a: Indfrielse af gældsbrevet

H1's indfrielse af gældsbrevet etableret i forbindelse med den ekstraordinære udbytteudlodning vedtaget den Q/Q 2019 forventes at blive finansieret via optagelse af et banklån. Alternativt opnås finansieringen via selskabets salg af aktiver eller en kombination heraf. Det mærkes, at finansieringen til indfrielse af gældsbrevet er opnået via salg af aktiver.

For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at det er hensigten, at H1 i den nærmeste fremtid vil blive tilmeldt koncernens cash-pool ordning, hvorefter gældsbrevet på X kr. etableret ved udbytteudlodningen indfries via cash-pool ordningen. Beløbet vil herefter indgå i cash-pool ordningen. Senest den 31. december vil beløbet dog blive indsat på en bankkonto udenfor cash-pool ordningen tilhørende H1. Dermed vil beløbet på X kr. fremgå af H1's årsrapport pr. den 31. december 2019. Umiddelbart efter årsskiftet, fx den 2. januar 2020 overføres beløbet til cash-pool ordningen igen.

Umiddelbart forud for tilbagesalget overføres en del af beløbet igen til H1's konto udenfor cash-pool, jf. step 1b nedenfor, og endelig på tidspunktet for vedtagelsen af spaltningen, jf. step 1c nedenfor, overføres et yderligere beløb til H1's konto, således at H1 har den fornødne likviditet til udbetalingen til aktionærerne. Grunden til dette "penge-flow" er, at koncernen ønsker at undgå en situation, hvor H1 har overskudslikviditet i en længere periode til en negativ rente. Ved at lade likviditeten indgå i koncernens cash-pool ordning er det muligt at anvende likviditeten i koncernens driftsaktiviteter. Det er således af forretningsmæssige årsager, at likviditeten "flyttes" via cash-pool ordningen samtidig med, at det sikres, at H1 har pengene på sin konto på tidspunktet for årsskiftet den 31. december 2019 og på tidspunktet for tilbagesalget og vedtagelsen af spaltningen.

Det bemærkes, at provenuet fra salg af aktiver er indgået i koncernens cash-pool ordning. H1 er herefter tilmeldt koncernens cash-pool ordning, og gældsbrevet inkl. renter er herefter blevet indfriet via cash-pool ordningen inden den 31. december 2019, hvor beløbet er indsat på H1's bankkonto udenfor cash-pool. Umiddelbart efter årsskiftet er beløbet til cash-pool ordningen overført igen. Beløbet overføres tilbage til H1's bankkonto udenfor cash-pool ordningen umiddelbart inden gennemførelse af step 1b og 1c.

Bemærkninger til step 1b: Tilbagesalg til udstedende selskab

(Udeladt af offentliggørelsesteksten af hensyn til tavshedspligten).

H13 foretager ligeledes et tilbagesalg til udstedende selskab (H1). Provenuet fra dette tilbagesalg vil efter vores opfattelse være skattefrit for H13, da der er tale om skattefrie datterselskabsaktier. H13 har erhvervet aktierne i H1 den 28. februar 2018 ved en skattepligtig overdragelse fra E. Der er derfor ikke holdingkrav eller anmeldelsesvilkår tilknyttet H13's aktier i H1.

Tilbagesalgene skal gennemføres efter godkendelse af årsrapporterne for 2019 i koncernen på de ordinære generalforsamlinger, hvor udlodning af udbytte samtidig vedtages (ordinær udbytteudlodning). De ordinære generalforsamlinger er afholdt den y/y 2020. Tilbagesalgene forventes endvidere som nævnt gennemført efter modtagelse af Skattestyrelsens bindende svar og i løbet af efteråret 2020, pr. hvilken dato spaltningsplanen for spaltningen af H1 ligeledes vil blive oprettet og indsendt til offentliggørelse hos Erhvervsstyrelsen, jf. step 1c. Det bemærkes, at der på de ordinære generalforsamlinger forventes at blive udloddet sædvanligt udbytte fra H14 til H1, ligesom der forventes udloddet sædvanligt udbytte fra H1 til aktionærerne (svarende til 40-45 procent af årets resultat efter skat). Som anført ovenfor, er der som følge af COVID-19 justeret i det ordinære udbytte fra H1, jf. ovenfor. Alle udlodninger forventes at være kontant. I bilag 15 er der lagt op til, at der på den ordinære generalforsamling i H1 den x/x 2020 vedtages et udbytte på X kr. Som anført ovenfor, er beregningerne ikke opdateret med det faktiske udbytte.

Vi skal bemærke, at Skattestyrelsen kan lægge til grund, at der er tilstrækkeligt med frie reserver til at gennemføre nævnte tilbagesalg, således at de selskabsretlige regler er opfyldt.

Baseret på parternes aftale vedrørende opgørelse af handelsværdien af kapitalandelene i H1, herunder parternes aftale om opgørelse af den løbende værdistigning, vil provenuet ved et tilbagesalg den z/x 2020 være som følger:

(Udeladt af offentliggørelsesteksten)

Opgørelsen af handelsværdien i bilag 15 (ikke opdateret, jf. ovenfor) (der er indsendt til Skattestyrelsen sammen med anmodningen) der ligeledes danner grundlag for ovennævnte opgørelse, er som nævnt alene et estimat og er således udarbejdet med henblik på at illustrere principperne for opgørelsen. Opgørelsen af handelsværdien vil således blive opdateret på tidspunktet for tilbagesalget med den løbende værdistigning og efter fradrag af udloddet udbytte mv., jf. ovenfor.

Bemærkninger til step 1c: Skattefri ophørsspaltning af H1

Der gennemføres en skattefri ophørsspaltning uden tilladelse fra Skattestyrelsen af H1.

Ved spaltningen etableres 3 nye selskaber; H3, H15 og H16.

De X aktionærer i H1 vederlægges som følger:

• X personlige aktionærer vederlægges med aktier i H3, som bl.a. modtager aktierne i H14 ved spaltningen. Oversigt over disse aktionærer inkl. deres ejerandel i H3 er indsendt til Skattestyrelsen sammen med anmodningen.
• F vederlægges med anparter i H15, som modtager kontanter ved spaltningen.
• G vederlægges med anparter i H16, som modtager kontanter ved spaltningen.
• x personlige aktionærer vederlægges kontant.

H3 vil efter spaltningen have bestemmende indflydelse i H14 og underliggende datterselskaber. Der vil derfor fortsat efter spaltningen være et holdingselskab for koncernen.

Ophørsspaltningen af H1 vil afvente aflæggelsen af årsrapporten for 2019, hvorefter spaltningen som nævnt forventes gennemført med regnskabs- og skattemæssig virkning pr. den 1. januar 2020 for alle involverede selskaber, dvs. det ophørende selskab H1 og de modtagende selskaber H3, H15 og H16. De modtagende selskaber vil dermed have et første regnskabs- og indkomstår svarende til kalenderåret.

Der vil blive udarbejdet en spaltningsplan, som offentliggøres hos Erhvervsstyrelsen. Som nævnt forventes spaltningsplanen oprettet og indsendt til offentliggørelse hos Erhvervsstyrelsen i løbet af efteråret 2020. Herefter forventes spaltningen vedtaget på en generalforsamling ultimo 2020 (dog tidligst 4 uger efter offentliggørelse af spaltningsplanen).

Spaltningen og dermed stiftelsen af H3, H16 og H15 vil blive gennemført til handelsværdi, således at den samlede værdi af kapitalandelene i H1 opgøres til X kr. tillagt en løbende værdistigning frem til datoen for oprettelse og indsendelse af spaltningsplanen til offentliggørelse hos Erhvervsstyrelsen i løbet af efteråret 2020) og med fradrag af udloddet udbytte, jf. ovenfor og bilag 15. I henhold til bilag 15 kan den estimerede handelsværdi af kapitalandelene i H1 - under forudsætning af, at spaltningsplanen oprettes og indsendes til offentliggørelse hos Erhvervsstyrelsen den z/x 2020 (til illustration) - opgøres til X kr, og det er således denne værdi, der danner grundlag for tegningskurserne i de nystiftede selskaber i forbindelse med spaltningen, jf. nærmere herom nedenfor.

Aktiverne i H1 består af aktierne i H14, børsnoterede værdipapirer, tilgodehavender (hovedsageligt hos tilknyttede virksomheder) og kontanter. I forbindelse med opgørelsen af handelsværdien vil de børsnoterede værdipapirer blive fastsat til børskursen pr. spaltningsdatoen, den 1. januar 2020. Tilgodehavender og kontanter værdiansættes til kurs pari svarende til den bogførte værdi pr. spaltningsdatoen, den 1. januar 2020. Kapitalandelene i H14 fastsættes dermed til residualen mellem den samlede fastsatte værdi på X kr. tillagt værdistigningen og fradraget udloddet udbytte, jf. ovenfor, og de øvrige aktivers værdi. Det er forventningen, at al gæld er indfriet pr. spaltningsdatoen. Såfremt dette mod forventning ikke er tilfældet, vil gældsforpligtelser i H1 blive værdiansat til den bogførte værdi ved den skattefrie ophørsspaltning.

En estimeret spaltningsbalance med fordelingen af aktiver og passiver i H1 pr. den 1. januar 2020 er indsendt til Skattestyrelsen sammen med anmodningen. I dette bilag er værdien pr. 1. januar 2020, inkl. værditilvæksten frem til den 1. januar 2020, fordelt til H3, H15 og H16. Vi skal i denne forbindelse bemærke, at (i) udbyttet, der er udloddet på den ordinære generalforsamling den y/y 2020, (ii) likviderne til brug for tilbagesalget i step 1b, samt (iii) den kontante vederlæggelse ved spaltningen til de ovennævnte x aktionærer indgår i H3's åbningsbalance. Det skyldes, at spaltningen af H1 vil blive gennemført med skatte- og regnskabsmæssig virkning pr. den 1. januar 2020, mens udbytteudlodningen, tilbagesalget og spaltningen først forventes gennemført efterfølgende, og der er således efter vores opfattelse ikke tale om gældsforpligtelser, der skal afsættes i åbningsbalancen for H3 pr. spaltningsdatoen den 1. januar 2020.

H3 vil i forbindelse med spaltningen blive stiftet til kurs X med en selskabskapital på kr. X og en aktiestørrelse á kr. X, som følge af indskuddet af aktierne i H14, børsnoterede værdipapirer, likvider og tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder til en værdi på i alt kr. . I henhold til bilag 15 er værdien og dermed stiftelseskursen foreløbig opgjort som værdien af H1 på X kr. tillagt værdistigningen frem til den z/x 2020 (til illustration, da bilag 15 ikke er opdateret, jf. bemærkning ovenfor) og fratrukket (i) det udbytte, der er udloddet på den ordinære generalforsamling i 2019, (ii) det udbytte, der forventes udloddet på den ordinære generalforsamling i 2020 (som nævnt ovenfor er der vedtaget lavere udbytte end forventet), (iii) provenuet udbetalt ved tilbagesalget i step 1b, (iv) provenuet udspaltet til H15 og H16 i step 1c samt (v) den kontante vederlæggelse til de x personlige aktionærer i step 1c. Vederlæggelsen af de personlige aktionærer, som modtager aktier i H3, fremgår af bilag, som er indsendt til Skattestyrelsen sammen med anmodningen. Aktionærernes ejerandel i H1 fremgår ligeledes af bilag 4, som er indsendt til Skattestyrelsen sammen med anmodningen. Aktionærerne i H3 vederlægges således i samme forhold som hidtil.

(Udeladt af offentliggørelsesteksten)

Det bemærkes, at åbningsbalancen for H3 pr. den 1. januar 2020, opererer med en estimeret egenkapital på kr. X og med en anpartsstørrelse á kr. 1. Der er følgelig ikke direkte sammenhæng imellem tegningskursen og værdierne i åbningsbalancen. Det skyldes, at der i åbningsbalancen pr. 1. januar 2020 indgår (i) det udbytte, der forventes udloddet på den ordinære generalforsamling i 2020 på X kr., (ii) provenuet, der vil blive udbetalt ved tilbagesalget i step 1b på i alt kr. X, samt (iii) den kontante vederlæggelse til de x personlige aktionærer i step 1c på i alt kr. X. Korrigeres der således for disse beløb, der udbetales efter den 1. januar 2020 men forinden eller i forbindelse med vedtagelsen af spaltningen, og tillægges der værdistigningen for perioden 1. januar til z/x 2020 på kr. X, så kan handelsværdien af H3 opgøres til kr. X.

(Udeladt af offentliggørelsesteksten)

H15 vil i forbindelse med spaltningen blive stiftet til kurs X med en selskabskapital på kr. X og med en anpartsstørrelse á kr. X, som følge af indskuddet på kr. X. Dermed vederlægges F med nominelt X kr. i anparter i H15 efter omstruktureringen. G sælger således i alt X antal aktier med en nominel kapital på X kr.

Som det vil fremgå af åbningsbalancerne for henholdsvis H15 og H16, så er der en direkte sammenhæng imellem egenkapitalen i åbningsbalancen, og stiftelseskursen. Det skyldes, at H15 og H16 alene modtager et kontant provenu svarende til handelsværdien af deres kapitalandele i H1.

Ovenstående beregninger er som nævnt estimerede og således alene til illustration, idet handelsværdien og dermed stiftelseskursen vil blive opdateret i overensstemmelse med ovennævnte principper på tidspunktet for spaltningsplanens oprettelse og indsendelse til offentliggørelse hos Erhvervsstyrelsen.

Vi skal bemærke, at både F og G har været selskabsaktionærer i mere end 3 år. F og G har således hver især været aktionær siden henholdsvis x årstal og y årstal.

H3 vil ved ophørsspaltningen indtræde i H1's skattemæssige status. De overførte aktiver (aktierne i H14, børsnoterede værdipapirer mv.) anses således for anskaffet af H3 på det tidspunkt og til de anskaffelsessummer, som H1 erhvervede dem.

De x aktionærer i H1, som vederlægges med kapitalandele i enten H3, H15 eller H16, vil blive anset for at have anskaffet disse kapitalandele på det tidspunkt og til de anskaffelsessummer, som de erhvervede aktierne i H1. Der vil ligeledes være succession i aktionærernes ejertidsnedslag.

Der vil således ikke ske realisationsbeskatning i H1 eller af de X personlige aktionærer.

For så vidt angår de resterende x personlige aktionærer, som ved spaltningen vederlægges med kontanter, idet de skal udtræde af ejerskabet af H1, vil de blive beskattet af det modtagne provenu. Eftersom de udtræder helt af ejerskabet, vil provenuet blive beskattet som aktieavance. Vi skal i denne sammenhæng bemærke, at ingen af de x personlige aktionærer efter ophørsspaltningen vil eje aktier i H1 eller de modtagende selskaber ved spaltningen eller hermed koncernforbundne selskaber.

De fortsættende aktionærer i H3 har indgået en ejeraftale i maj 2019. Vi skal bemærke, at ingen aktionærer eller grupper af aktionærer har bestemmende indflydelse i H1 eller vil få bestemmende indflydelse i H3.

2.2 Påtænkte dispositioner i forbindelse med etablering af holdingstruktur for tre af de personlige aktionærer (step 2)

Efter gennemførelse af step 1 påtænker de tilbageværende aktionærer i H3 i forlængelse heraf at gennemføre en række omstruktureringer, således at der etableres personlige holdingselskaber for tre af de personlige aktionærer; B, D og C. Deres ejerandele vil efter gennemførelsen af step 1 være forøget i H3 til henholdsvis ca. 15,72 %, ca. 5,89 % og ca. 5,89 %. De påtænkte transaktioner er som følger:

Step 2a: Ombytning af samtlige aktier i H3 med anparter i et nyt H4.

Step 2b: H4 ophørsspaltes til to nye selskaber, hvoraf B, D og C modtager kapitalandele i H6, og de resterende aktionærer modtager kapitalandele i H5.

Step 2c: Omvendt lodret fusion af H5 og H3, hvorved de resterende aktionærer igen bliver direkte aktionærer i H3.

Step 2d: Ombytning af samtlige anparter i H6 med anparter i H7.

Step 2e: H7 ophørsspaltes til tre nye selskaber, hvormed B, D og C får hver deres personlige holdingselskab, henholdsvis H8, H9 og H10.

Efter gennemførelse af 2a-2e vil strukturen se ud som illustreret nedenfor:

Step 2a-2e vil blive gennemført i umiddelbar forlængelse af step 1c og i nævnte rækkefølge, selvfølgelig under forudsætning af, at Skattestyrelsen besvarer bekræftende på spørgsmålene i denne anmodning.

Step 2a: Skattefri ombytning af aktierne i H3 mod anparter i et nyt H4

Etablering af H4 påtænkes at ske ved, at alle de tilbageværende aktionærer i H3 ombytter deres aktier med nye kapitalandele i et nyt H4. Der vil ikke ske kontant vederlæggelse ved ombytningen.

Aktieombytningen gennemføres som en skattefri aktieombytning uden tilladelse fra Skattestyrelsen.

H4 opnår bestemmende indflydelse i H3, da alle aktionærerne i H3 indgår i ombytningen. Ejerfordelingen i H4 vil derfor være den samme som ejerfordelingen i H3.

H4 stiftes med regnskabsmæssig tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2020, da H4 overtager en bestemmende kapitalpost. Ligeledes indtræder H4 (i princippet) i sambeskatningen pr. den første dag i H3 regnskabsår, dvs. den 1. januar 2020, jf. dog efterfølgende steps og efterfølgende kommentarer.

Ombytningen gennemføres til handelsværdi, som er opgjort i forbindelse med step 1c reduceret med tilbagesalget og spaltningen af H1, jf. step 1b og 1c. Dermed vil aktieombytningen blive gennemført til handelsværdi, således at den samlede værdi af kapitalandelene H4 opgøres til kr. X. Aktieombytningen gennemføres således på baggrund af samme værdiansættelse og principper som ved tidligere transaktioner. Estimeret åbningsbalance er indsendt til Skattestyrelsen sammen med anmodningen.

På baggrund af handelsværdien af H3 på tidspunktet for vedtagelsen af aktieombytningen vil H4 blive stiftet til kurs X4 med en selskabskapital på kr. X og med en anpartsstørrelse á kr. X, som følge af indskuddet på kr. X . Dermed vederlægges aktionærerne med nominelt kr. X5 anparter i H4 for deres tilsammen nominelt kr. X aktier i H3. Beregningen er alene til illustration.

Aktierne ombyttes med skattemæssig succession, hvorfor de fysiske aktionærer i H4 anses for at have erhvervet kapitalandelene i H4 til samme værdi og på samme tidspunkt som de ombyttede aktier i H4. Ligeledes vil der være succession i aktionærernes ejertidsnedslag.

Koncernstrukturen efter anpartsombytningen er illustreret nedenfor:

Step 2b: Skattefri ophørsspaltning af H4 til to nye selskaber

H4 ophørsspaltes til to nye selskaber, H5 og H6. Ved spaltningen modtager B, D og C anparter i et fælles holdingselskab H6, og de resterende aktionærer modtager anparter i et fælles H5. Der vil alene ske vederlæggelse med anparter ved ophørsspaltningen.

Ophørsspaltningen gennemføres som en skattefri transaktion uden tilladelse fra Skattestyrelsen.

Spaltningen af H4 vil have regnskabsmæssig virkning pr. den 1. januar 2020. H6 og H4 stiftes med første regnskabsår fra 1. januar til 31. december 2020. Spaltningen gennemføres ligeledes med skattemæssig tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2020, jf. nærmere herom efterfølgende.

Spaltningen sker til handelsværdi, som er opgjort i forbindelse med step 1c reduceret med tilbagesalget og spaltningen af H1, jf. step 1b og 1c. Dermed vil spaltningen blive gennemført til handelsværdi, således at den samlede værdi af kapitalandelene i H3 opgøres til kr. X. Spaltningen gennemføres således på baggrund af samme værdiansættelse og principper som ved tidligere transaktioner. Estimeret spaltningsbalance er indsendt til Skattestyrelsen.

Det bemærkes, at B, D og C alle har været selskabsdeltagere i H1 i en periode på mere end 3 år, idet der er succession i ejertid i forbindelse med de tidligere skattefrie omstruktureringer, jf. step 1c og 2a. Ejerfordelingen bliver således, at H5 og H6 opnår henholdsvis ca. 72,5 % og ca. 27,5 % i H3, mens fordelingen mellem B, D og C bliver henholdsvis ca. 57,16 %, ca. 21,42 % og ca. 21,42 %.

På baggrund af handelsværdien af H4 på tidspunktet for vedtagelsen af spaltningen vil H5 blive stiftet til kurs X med en selskabskapital på kr. X og med en anpartsstørrelse á kr. 1, som følge af indskuddet på i alt kr. X. Ligeledes vil H6 blive stiftet til kurs X med en selskabskapital på kr. X. og med en anpartsstørrelse á kr. X, som følge af indskuddet på i alt kr. X. Dermed vil B, D og C blive vederlagt med henholdsvis X, X og X anparter i H6.

Beregningerne er alene til illustration.

Forholdet mellem aktiver og forpligtelser opgjort til handelsværdi, der ved spaltningen overdrages til H6 og H5, skal svare til forholdet mellem aktiver og forpligtelser i H4. Der forventes alene at være tale om en fordeling af aktieposten i H3 og ingen gældsforpligtelser (eller begrænset til revisorhonorar). Såfremt der eksisterer gældsforpligtelser, vil gælden blive fordelt forholdsmæssigt imellem de to selskaber. Den forholdsmæssige fordeling vil ske med 2 decimaler.

Spaltningen sker med skattemæssig succession, hvorfor de fysiske aktionærer vil blive anset for at have erhvervet kapitalandelene i H6 og H5 til samme værdi og på samme tidspunkt, som de ombyttede aktier i H4. Ligeledes vil der være succession i aktionærernes ejertidsnedslag. På selskabsniveau vil H6 og H5 blive anset for at have anskaffet aktiver (aktierne i H4) og passiver på det tidspunkt og til de anskaffelsessummer, som H4 har anskaffet dem til.

Koncernstrukturen efter spaltningen er illustreret nedenfor:

Step 2c: Skattefri omvendt lodret fusion af H5 og H3

Ved gennemførelse af en skattefri omvendt lodret fusion af H5 og H3 med sidstnævnte som fortsættende selskab, vil strukturen for de øvrige X aktionærer i H3 (anpartshaverne i H5) blive stillet ligesom før gennemførelse af step 2a og 2b.

Den omvendt lodrette fusion gennemføres som en skattefri transaktion.

Der sker alene vederlæggelse til de personlige aktionærer i form af H5' eksisterende aktier i H3.

Den skattemæssige fusionsdato vil være den første dag i H3' regnskabsår, dvs. den 1. januar 2020. Fusionen gennemføres også med regnskabsmæssig tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2020.

Fusionen sker til handelsværdi. Handelsværdien er opgjort i forbindelse med step 1c, jf. bemærkningerne ovenfor og bilag 15.

Fusionen gennemføres skattefrit, hvormed der er skattemæssig succession for de fysiske aktionærer og selskaberne, jf. ovenfor.

Koncernstrukturen efter fusionen er illustreret nedenfor:

Step 2d: Skattefri ombytning af kapitalandele i H6 med H7

Etablering af H7 påtænkes at ske ved, at B, D og C ombytter deres anparter i H6 med nye anparter i H7. Der vil ikke ske kontant vederlæggelse ved ombytningen.

Anpartsombytningen gennemføres som en skattefri anpartsombytning uden tilladelse fra Skattestyrelsen.

H7 opnår bestemmende indflydelse i H6, da alle aktionærerne (B, D og C) indgår i ombytningen. Ejerfordelingen i H7 vil derfor være den samme som ejerfordelingen i H6.

H7 stiftes med regnskabsmæssig tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2020, da H7 overtager en bestemmende kapitalpost. Ligeledes indtræder H7 (i princippet) i sambeskatningen pr. den første dag i H6's regnskabsår, dvs. den 1. januar 2020, jf. dog efterfølgende steps og efterfølgende kommentarer.

Ombytningen gennemføres til handelsværdi, som er opgjort i forbindelse med step 1c, jf. bemærkningerne ovenfor og bilag 15. Estimeret åbningsbalance er indsendt til Skattestyrelsen sammen med anmodningen.

På baggrund af handelsværdien af H7 på tidspunktet for vedtagelsen af aktieombytningen, vil H7 blive stiftet til kurs X med en selskabskapital på kr. X og med en anpartsstørrelse á kr. X som følge af indskuddet på kr. X. Dermed vederlægges B, D og C med tilsammen nominelt kr. X anparter i H7.

Beregningen er alene til illustration.

Aktierne ombyttes med skattemæssig succession, hvorfor de fysiske aktionærer i H7 anses for at have erhvervet kapitalandelene i H7 til samme værdi og på samme tidspunkt som de udspaltede aktier i H6. Ligeledes er der succession i ejertidsnedslag.

Koncernstrukturen efter anpartsombytningen er illustreret nedenfor:

Step 2e: Skattefri ophørsspaltning af H7 til tre nye selskaber

H7 ophørsspaltes til tre nye selskaber, H8, H9 og H10. Ved spaltningen modtager B, D og C anparter i hver sit holdingselskab. Der vil alene ske vederlæggelse i anparter.

Ophørsspaltningen gennemføres som en skattefri transaktion uden tilladelse fra Skattestyrelsen.

Spaltningen af H7 vil ske med regnskabsmæssig virkning pr. den 1. januar 2020. H8, H9 og H10 stiftes med første regnskabsår fra den 1. januar til den 31. december 2020. Spaltningen gennemføres ligeledes med skattemæssig tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2020, jf. nærmere herom efterfølgende.

Spaltningen sker til handelsværdi, som er opgjort i forbindelse med step 1c, jf. kommentarerne tidligere og bilag 15. Spaltningen gennemføres således på baggrund af samme værdiansættelse og principper som ved tidligere transaktioner. Estimeret spaltningsbalance er indsendt til Skattestyrelsen sammen med anmodningen.

Som nævnt tidligere, har B, D og C alle været selskabsdeltagere i H1 i en periode på mere end 3 år, idet der er succession i ejertid i forbindelse med de tidligere skattefrie omstruktureringer, jf. step 1c og 2a-d. Ejerfordelingen bliver således, at H8, H9 og H10 opnår en ejerandel på henholdsvis ca. 57,16 procent, ca. 21,42 procent og ca. 21,42 procent i H6, mens B, D og C bliver 100 procent ejere af hver deres holdingselskab.

På baggrund af handelsværdien af H7 på tidspunktet for vedtagelsen af spaltningen, vil H8 blive stiftet til kurs X med en selskabskapital på X kr. og med en anpartsstørrelse á kr. 1, som følge af indskuddet på i alt kr. X . Ligeledes vil H9 blive stiftet til kurs X med en selskabskapital på X4 kr. og med en anpartsstørrelse á kr. 1, som følge af indskuddet på i alt X. H10 vil blive stiftet til kurs X med en selskabskapital på X kr. og med en anpartsstørrelse á kr. 1, som følge af indskuddet på i alt X .

Beregningen er alene til illustration.

Forholdet mellem aktiver og forpligtelser opgjort til handelsværdi, der ved spaltningen overdrages til H8, H9 og H10, skal svare til forholdet mellem aktiver og forpligtelser i H7. Der forventes alene at være tale om en fordeling af anpartsposten i H6 og ingen passiver (eller begrænset til revisorhonorar). Såfremt der eksisterer gældsforpligtelser, vil gælden blive fordelt forholdsmæssigt imellem de tre selskaber. Den forholdsmæssige fordeling vil ske med 2 decimaler.

Spaltningen sker med skattemæssig succession, hvorfor de fysiske aktionærer vil blive anset for at have erhvervet kapitalandelene i H8, H9 og H10 til samme værdi og på samme tidspunkt som de ombyttede anparter i H7. På selskabsniveau vil H8, H9 og H10 blive anset for at have anskaffet aktiver (aktierne i H6) og passiver på det tidspunkt og til de anskaffelsessummer, som H7 har anskaffet dem til.

Koncernstrukturen efter spaltningen er illustreret nedenfor:

Spørgers opfattelse og begrundelse

3. Begrundelse

3.1 Kan Skatterådet bekræfte, at værdien af H1 på X kr., som skal tillægges en løbende værdistigning, som nærmere beskrevet i det følgende, skal anses for handelsværdien?

Som anført ovenfor under afsnit 2.1., er det vores opfattelse, at værdien på X kr. med tillæg af den løbende værdistigning og fratrukket udloddet udbytte skal anses for handelsværdien af aktierne i H1 (equity value). Det skyldes, at aktionærerne skal anses for uafhængige parter med konkret modsatrettede interesser. Derfor skal den mellem parterne forhandlede værdi inkl. den løbende værdistigning og efter fradrag af udloddet udbytte anses som handelsværdien, som kan lægges til grund ved tilbagesalget, jf. step 1b, spaltningen af H1, jf. step 1c, samt de efterfølgende omstruktureringer i step 2a-2e.

På baggrund heraf er det vores opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med JA.

3.2 Spørgsmål 2: Kan Skatterådet bekræfte, at provenuet fra tilbagesalget af H2's aktier i H1 skal anses for skattefrit udbytte?

H2 ejer over 10 procent af aktierne i H1, og H2's aktier skal derfor anses for datterselskabsaktier i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4A, stk. 1. Som følge heraf vil både udbytte og aktieavance være skattefrit for H2, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 8.

Provenuet fra H8' tilbagesalg til udstedende selskab skal derfor også efter vores opfattelse anses for udbytte i henhold til ligningslovens § 16B, stk. 1. Provenuet vil derfor være skattefrit for H2.

På baggrund heraf er det vores opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares med JA.

3.3 Spørgsmål 3: Kan Skatterådet bekræfte, at den påtænkte ophørsspaltning af H1 til flere nye selskaber kan gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen efter fusionsskatteloven §§ 15 a og b for de anførte aktionærer, H1 og de modtagende selskaber under de nedenfor angivne omstændigheder, dog således at kontant vederlæggelse til en række aktionærer ved spaltningen beskattes som aktieavance?

Det er vores opfattelse, at ophørsspaltningen af H1 til de tre nye selskaber, som beskrevet ovenfor i afsnit 2, kan gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen. Dog vil det kontante vederlag til de x personlige aktionærer, der udtræder, skulle beskattes som aktieavance. Det skyldes, at samtlige betingelser i henhold til fusionsskatteloven (fusionsskatteloven) er opfyldt, jf. nedenfor.

Kvalificeret deltagelse (fusionsskatteloven § 15 a, stk. 1, 1. og 8. pkt.)

Der er tale om en ophørsspaltning af det danske selskab H1 til de tre nye danske selskaber, henholdsvis H3, H15 og H16. Selskaberne er således kvalificeret til at anvende reglerne i fusionsskattelovens §§ 15 a og b, jf. § 15 a, stk. 1, 1. pkt.

Det er endvidere et krav for gennemførelse af en spaltning uden tilladelse fra Skattestyrelsen, at de minoritetsaktionærer i H1, som ved spaltningen bliver majoritetsaktionærer, har været selskabsdeltagere i minimum tre år i H1, jf. fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 8. pkt. Ved ophørsspaltningen af H1 vil dette krav være opfyldt, jf. bemærkningerne i afsnit 2. Det skyldes, at F og G, der begge er minoritetsaktionærer i H1, og som bliver majoritetsaktionærer i hver deres holdingselskab, har været selskabsdeltagere i H1 i mere end 3 år.

Der er ikke nogen af minoritetsaktionærerne i H1, som bliver vederlagt med aktier i H3, der bliver majoritetsaktionærer i H3.

Spaltningsdatoen (fusionsskattelovens § 15 b, stk. 2, jf. § 5)

Spaltningsdatoen skal som udgangspunkt i skattemæssig henseende være den første dag i de modtagende selskabers regnskabsår. Såfremt der i forbindelse med spaltningen sker ophør af sambeskatning, vil spaltningsdatoen dog som udgangspunkt være vedtagelsesdatoen for spaltningen (dvs. datoen for generalforsamlingen).

I den konkrete situation medfører ophørsspaltningen, at koncernforbindelsen mellem H1 og H14 inkl. underliggende datterselskaber ophører. Eftersom H3 ved spaltningen etablerer koncernforbindelse med koncernen, skal spaltningsdatoen efter vores opfattelse fastlægges efter fusionsskattelovens § 5, stk. 1. Det skyldes, at der er tale om en spaltning af det øverste moderselskab (rent holdingselskab), som alene ejer aktierne i ét direkte ejet datterselskab (H14), og dels at der ikke etableres eller ophører koncernforbindelse med andre selskaber ved spaltningen, ud over det modtagende selskab H3, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 7.-9. pkt.

Den skattemæssige spaltningsdato for det ophørende selskab H1 og det modtagende selskab H3 vil derfor være den første dag i H3' regnskabsår. Eftersom H3 stiftes med første regnskabsår den 1. januar 2020 til 31. december 2020, vil den skattemæssige spaltningsdato derfor være den 1. januar 2020.

For så vidt angår de øvrige modtagende selskaber (H15 og H16), vil den skattemæssige spaltningsdato også være den første dag i disse selskabers regnskabsår. Det skyldes, at de ikke på noget tidspunktet i indkomståret vil tilhøre en koncern, hvormed spaltningsdatoen for disse selskaber også skal fastsættes efter fusionsskattelovens § 5, stk. 1. Da de stiftes med første regnskabsår den 1. januar 2020 til 31. december 2020, vil den skattemæssige spaltningsdato også være den 1. januar 2020.

Handelsværdikravet (fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, 2. pkt.)

Da det ønskes at gennemføre en ophørsspaltning uden tilladelse fra Skattestyrelsen, skal handelsværdikravet være opfyldt.

Handelsværdien af H1 er nærmere beskrevet ovenfor i afsnit 2.1. Det er vores opfattelse, at handelsværdikravet ved gennemførelse af spaltningen af H1 i henhold til disse principper, vil være opfyldt, idet der er tale om uafhængige parter.

Balancetilpasningskrav (fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, 3. pkt.)

Det er endvidere en betingelse, at balancetilpasningskravet er opfyldt. Det betyder, at forholdet mellem aktiver og forpligtelser opgjort til handelsværdi, der ved spaltningen overdrages til H3, H15 og H16, skal svare til forholdet mellem aktiver og forpligtelser i H1. Balancetilpasningskravet skal opfyldes pr. den skattemæssige spaltningsdato, dvs. den 1. januar 2020.

Som anført ovenfor i afsnit 2, er det forventningen, at al gæld er indfriet pr. spaltningsdatoen. Som det fremgår af bilag indsendt til Skattestyrelsen sammen med anmodningen, er forholdet mellem aktiver og passiver således 100:0 eller 0 både i H1 og de modtagende selskaber. Det er derfor vores opfattelse, at balancetilpasningskravet vil være opfyldt.

Såfremt der eksisterer gældsforpligtelser, og Skattestyrelsen ikke svarer bekræftende på spørgsmål 5, så vil gælden blive fordelt forholdsmæssigt imellem de to selskaber. Den forholdsmæssige fordeling vil ske med 2 decimaler.

Holdingkrav (fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 5. pkt.)

Det er vores opfattelse, at spaltningen ikke vil medføre et holdingkrav, idet der er tale om personlige aktionærer i H1. Der vil derfor ikke være nogen begrænsninger i, hvornår de personlige aktionærer kan sælge deres kapitalandele i H3, H15 eller H16, eller alternativt likvidere selskaberne.

Delårsindkomstopgørelse (selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 7. pkt.)

Eftersom spaltningen af H1 gennemføres med virkning den 1. januar 2020, skal der ikke udarbejdes delårsindkomstopgørelse for koncernen.

--ooOoo--

På baggrund af ovennævnte er det vores opfattelse, at betingelserne for en skattefri ophørsspaltning uden tilladelse er opfyldt, dog således at de x personer, som modtager kontant vederlæggelse skal anses for at have realiseret en skattepligtig aktieavance, og spørgsmål 3 skal derfor besvares med JA.

Vi skal bemærke, at såfremt Skattestyrelsen ikke kan besvare bekræftende på dette spørgsmål 4, vil gælden pr. spaltningsdatoen blive fordelt forholdsmæssigt til alle de modtagende selskaber, såfremt der ikke er sket en indfrielse af alle gældsforpligtelserne pr. spaltningsdatoen. Den forholdsmæssige fordeling vil ske med 2 decimaler.

--ooOoo--

3.4 Spørgsmål 4: Kan Skatterådet bekræfte, at den påtænkte aktieombytning af alle de fysiske aktionærers aktier i H3 med anparter i H4 kan gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen for de nævnte personlige aktionærer samt de involverede selskaber, H3 og H4, under de nedenfor angivne omstændigheder?

Det er vores opfattelse, at aktieombytningen af alle aktionærernes aktier i H3 med nye anparter i H4, som beskrevet ovenfor i afsnit 2.2, kan gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen. Det skyldes, at samtlige betingelser i aktieavancebeskatningslovens § 36 er opfyldt, jf. nedenfor.

Kvalificeret til at deltage, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 1, 1. pkt., og stk. 6

Der er tale om en ombytning af aktierne i et dansk aktieselskab, H3 med anparter i et nyt dansk anpartsselskab H4. Såvel det erhvervende og erhvervede selskab er derfor kvalificeret til at deltage i en skattefri aktieombytning uden tilladelse.

Stemmeflertal, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 2, 1. pkt.

H4 vil erhverve 100 % af aktiekapitalen og dermed 100 % af stemmerne i H3, da alle kapitalejere deltager i aktieombytningen.

6 måneders frist, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 4

I overensstemmelse med aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 4, vil aktieombytningen af de fysiske aktionærers aktier i H3 blive gennemført i en samlet transaktion, hvorfor kravet om, at aktieombytningen skal være gennemført inden for en 6 måneders periode, vil være opfyldt.

Dato for aktieombytning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 1, 2. pkt.

Aktieombytningen kan ikke gennemføres med tilbagevirkende kraft skattemæssigt, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 4, 2. pkt. Datoen for aktieombytningen vil i skattemæssig henseende være vedtagelsestidspunktet for aktieombytningen.

Der skal dog ikke udarbejdes perioderegnskab, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 8. pkt., idet H4 indtræder i sambeskatning med H3 med tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2020. Det skyldes, at H4 bliver ultimativt moderselskab, og der ikke etableres eller ophører koncernforbindelse med andre selskaber. (Sambeskatningen brydes dog ved den efterfølgende spaltning, jf. nærmere nedenfor.)

I regnskabsmæssig henseende stiftes H4 med tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2020, da H4 overtager en bestemmende kapitalandel.

Handelsværdi, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 2. pkt.

Aktieombytningen skal som udgangspunkt gennemføres til handelsværdi. Dermed skal vederlagsanparterne i H4 svare til handelsværdien af de indskudte aktier i H3 pr. vedtagelsesdatoen for aktieombytningen.

Handelsværdien af H1 er nærmere beskrevet ovenfor i afsnit 2.1. Det er samme værdiansættelse, som anvendes ved aktieombytningen, som anvendes ved den foregående spaltning, jf. step 1c. Det er vores opfattelse, at handelsværdikravet ved gennemførelse af aktieombytningen er opfyldt ved anvendelse af nævnte principper. Parterne har som nævnt modstridende interesser.

Holdingkrav, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 3.-5. pkt.

Det er en betingelse i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 3.-5. pkt., at H4 ikke afstår aktierne i H3 i en periode på 3 år efter ombytningstidspunktet. Det er dog muligt at gennemføre skattefrie omstruktureringer efterfølgende - som det er hensigten i nærværende sag - såfremt der alene vederlægges med kapitalandele. Dette er tilfældet, som beskrevet i afsnit 2.2 vedr. de kommende steps 2b-2e. Holdingkravet vil derfor ikke blive brudt, men vil blive overført ved de efterfølgende transaktioner, jf. nærmere i det følgende.

--ooOoo--

På baggrund af ovennævnte er det vores opfattelse, at betingelserne for en skattefri aktieombytning uden tilladelse er opfyldt, og spørgsmål 4 skal derfor besvares med JA.

3.5 Spørgsmål 5: Kan Skatterådet bekræfte, at den påtænkte ophørsspaltning af H4 til to nye selskaber (H5 og H6) kan gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen efter fusionsskatteloven §§ 15 a og b for de anførte aktionærer, H4 og de modtagende selskaber under de nedenfor angivne omstændigheder?

Det er vores opfattelse, at ophørsspaltningen af H4 til de to nye selskaber, som beskrevet ovenfor i afsnit 2.2., kan gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen. Dette skyldes, at samtlige betingelser i henhold til fusionsskatteloven er opfyldt, jf. nedenfor.

Kvalificeret deltagelse (fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 1. og 8. pkt.)

Der er tale om en ophørsspaltning af det danske anpartsselskab H4 til de to nye danske anpartsselskaber, henholdsvis H5 og H6. Selskaberne er således kvalificeret til at anvende reglerne i fusionsskattelovens §§ 15 a og b, jf. § 15 a, stk. 1, 1. pkt.

Det er en endvidere et krav for gennemførelse af en spaltning uden tilladelse fra Skattestyrelsen, at de minoritetsanpartshavere i H4, som ved spaltningen bliver majoritetsanpartshavere, har været selskabsdeltagere i minimum tre år i H4, jf. fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 8. pkt. Ved ophørsspaltningen af H4 vil dette krav være opfyldt, jf. bemærkningerne i afsnit 2.2. Det skyldes, at B, der har været minoritetsanpartshaver i H4, og som bliver majoritetsanpartshaver i H6, har været selskabsdeltager i H1 i mere end 3 år, og idet der er succession i ejertiden ved den foregående skattefrie aktieombytning i step 2a.

Der er ikke nogen af minoritetsanpartshaverne i H4, som bliver vederlagt med anparter i H5, der bliver majoritetsanpartshavere i H5.

Spaltningsdatoen (fusionsskattelovens § 15 b, stk. 2, jf. § 5)

Spaltningsdatoen skal som udgangspunkt i skattemæssig henseende være den første dag i de modtagende selskabers regnskabsår. Såfremt der i forbindelse med spaltningen sker ophør af sambeskatning, vil spaltningsdatoen dog som udgangspunkt være vedtagelsesdatoen for spaltningen (dvs. datoen for generalforsamlingen).

I den konkrete situation medfører ophørsspaltningen, at koncernforbindelsen mellem H4 og H3 inkl. underliggende datterselskaber ophører. Ved spaltningen vil H5 etablere koncernforbindelse med koncernen. Den skattemæssige spaltningsdato vil derfor efter vores opfattelse skulle fastlægges efter fusionsskattelovens § 5, stk. 1. Det skyldes, at der er tale om en spaltning af det øverste moderselskab (rent holdingselskab), som alene ejer aktierne i ét direkte ejet datterselskab (H3), og dels at der ikke etableres eller ophører koncernforbindelse med andre selskaber ved spaltningen, ud over det modtagende selskab H5, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 7.-9. pkt.

Den skattemæssige spaltningsdato for det ophørende selskab, H4 og de modtagende selskaber, H5 og H6 vil derfor efter vores opfattelse være den første dag i disse to selskabers regnskabsår. Eftersom H5 og H6 stiftes med første regnskabsår den 1. januar 2020 til 31. december 2020, vil den skattemæssige spaltningsdato derfor være den 1. januar 2020 for de involverede selskaber.

Eftersom den skattemæssige spaltningsdato vil være den 1. januar 2020, vil der ikke skulle udarbejdes periodeopgørelse.

Handelsværdikravet (fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, 2. pkt.)

Da det ønskes at gennemføre en ophørsspaltning uden tilladelse fra Skattestyrelsen, skal handelsværdikravet være opfyldt.

Handelsværdien af H1 er nærmere beskrevet ovenfor i afsnit 2.1. Det er vores opfattelse, at handelsværdikravet ved gennemførelse af spaltningen af H4 i henhold til disse principper, vil være opfyldt, idet der er tale om uafhængige parter. Spaltningen gennemføres således på baggrund af samme principper for værdiansættelsen, som tidligere transaktioner.

Balancetilpasningskrav (fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, 3. pkt.)

Det er endvidere en betingelse, at balancetilpasningskravet er opfyldt. Det betyder, at forholdet mellem aktiver og forpligtelser opgjort til handelsværdi, der ved spaltningen overdrages til H5 og H6, skal svare til forholdet mellem aktiver og forpligtelser i H4. Balancetilpasningskravet skal opfyldes pr. den skattemæssige spaltningsdato, dvs. den 1. januar 2020.

Ved spaltningen af H4 forventes der ikke at være passiver, hvormed forholdet mellem aktiver og passiver således vil være 0 % både i H4 og de modtagende selskaber, jf. estimerede spaltningsbalance. Såfremt der eksisterer gældsforpligtelser, så vil gælden blive fordelt forholdsmæssigt imellem de to selskaber. Den forholdsmæssige fordeling vil ske med 2 decimaler.

Holdingkrav (fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 5. pkt.)

Det er vores opfattelse, at spaltningen ikke vil medføre et holdingkrav, idet der er tale om personlige anpartshavere i H4. Der vil derfor ikke være nogen begrænsninger i, hvornår de personlige anpartshavere kan sælge deres anparter i H5 eller H6, eller alternativt likvidere selskaberne.

Holdingkravet fra aktieombytningen, jf. step 2a, vil blive overført på de modtagende selskaber i spaltningen, hvormed H5 og H6 ikke må afstå aktierne i H3 i den resterende periode, jf. dog nærmere kommentarer i forbindelse med den efterfølgende fusion, jf. step 2c.

--ooOoo—

På baggrund af ovennævnte er det vores opfattelse, at betingelserne for en skattefri ophørsspaltning uden tilladelse er opfyldt, og spørgsmål 5skal derfor besvares med JA.

3.6 Spørgsmål 6:Kan Skatterådet bekræfte, at den påtænkte omvendt lodrette fusion af de to selskaber, H5 og H3, med H3 som det fortsættende selskab, kan gennemføres skattefrit for de fysiske aktionærer og de nævnte involverede selskaber (H5 og H3) under de nedenfor angivne omstændigheder?

Det er vores opfattelse, at den omvendt lodrette fusion mellem H3 og H5 vil kunne gennemføres skattefrit. Skattefriheden vil gælde for både det modtagende selskab (H3), det indskydende selskab (H5) samt de personlige kapitalejere, idet samtlige betingelser herfor i fusionsskatteloven er opfyldt.

Kvalificeret deltagelse, jf. fusionsskattelovens § 1, stk. 1

Da begge selskaber, der deltager i fusionen, er kapitalselskaber (anparts- og aktieselskab), har selskaberne adgang til at anvende reglerne om skattefri fusion i fusionsskatteloven, jf. fusionsskattelovens § 1, stk. 1.

Vederlæggelse, jf. fusionsskattelovens § 2

Ifølge fusionsskattelovens § 2, stk. 1, er det en betingelse for at kunne foretage en skattefri fusion, at deltageren i det indskydende selskab vederlægges med enten nyudstedte eller eksisterende anparter i det modtagende selskab, og evt. en kontant udligningssum.

Ved den omvendt lodrette fusion vil anpartshaverne i H5 blive vederlagt med de eksisterende aktier, som H5 har i H3, og der vil dermed ikke ske en kapitalforhøjelse i H3 i forbindelse med fusionen. Dette er i overensstemmelse med praksis, jf. SKM2009.58.SR og SKM2009.227.SR. Anpartshaverne i H5 vil således modtage de "gamle" aktier i H3 som vederlag. Der sker ingen kontant vederlæggelse.

Fusionsdato, jf. fusionsskattelovens § 5, stk. 1

Fusionsskattelovens § 5, stk. 1, regulerer udgangspunktet for fastsættelsen af den skattemæssige fusionsdato. I medfør af denne bestemmelse skal fusionsdatoen være sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. Såfremt der opstår eller ophører en koncernforbindelse i forbindelse med eller inden fusionen, således, at der i medfør af reglen i selskabsskattelovens § 31, stk. 5, skal udarbejdes en delårsopgørelse, skal datoen for etablering/ophør dog anvendes som skattemæssig fusionsdato, jf. fusionsskattelovens § 5, stk. 3.

Den skattemæssige fusionsdato vil være den 1. januar 2020, idet dette er første dag i H3's regnskabsår. Fusionen gennemføres således med skattemæssig tilbagevirkende kraft.

Handelsværdi

Handelsværdien af H1 er nærmere beskrevet ovenfor i afsnit 2.1. Det er vores opfattelse, at handelsværdikravet ved gennemførelse af den omvendt lodrette fusion i henhold til disse principper, vil være opfyldt, idet der er tale om uafhængige parter. Fusionen gennemføres således på baggrund af samme principper for værdiansættelsen, som tidligere transaktioner.

Holdingkrav

Fusionen medfører ikke et holdingkrav.

Det er vores opfattelse, at holdingkravet, som bestod på H5's aktier i H3, som opstår i forbindelse med aktieombytningen, jf. step 2a, og videreføres ved spaltningen, jf. step 2b, "fjernes" ved gennemførelse af den omvendt lodrette fusion. Dette holdingkrav fusioneres således væk.

--ooOoo—

På baggrund af ovennævnte er det vores opfattelse, at betingelserne for en skattefri omvendt lodret fusion er opfyldt, og spørgsmål 6 skal derfor besvares med JA.

3.7 Spørgsmål 7: Kan Skattestyrelsen bekræfte, at den påtænkte anpartsombytning af B, C og D's anparter i H6 med anparter i H7 kan gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen for de nævnte personlige anpartshavere samt de involverede selskaber, H6 og H7, under de nedenfor angivne omstændigheder?

Efter vores opfattelse vil anpartsombytningen af B, D og C's kapitalandele i H6 med nye anparter i H7, som omtalt i afsnit 2.2., kunne gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen. Det skyldes, at samtlige betingelser i aktieavancebeskatningslovens § 36 er opfyldt.

Kvalificeret til at deltage, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 1, 1. pkt., og stk. 6

Såvel det erhvervende (H7) og erhvervede selskab (H6) er kvalificeret til at deltage i en skattefri anpartsombytning uden tilladelse. Der henvises til bemærkningerne ovenfor under spørgsmål 7.

Stemmeflertal, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 2, 1. pkt.

H7 vil erhverve 100 % af anpartskapitalen og dermed 100 % af stemmerne i H6.

6 måneders frist, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 4

Anpartsombytningen vil blive gennemført i en samlet transaktion, hvormed betingelsen vil være opfyldt.

Dato for aktieombytning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 1, 2. pkt.

Anpartsombytningen kan ikke gennemføres med tilbagevirkende kraft skattemæssigt, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 4, 2. pkt. Datoen for anpartsombytningen vil i skattemæssig henseende være vedtagelsestidspunktet for anpartsombytningen. H7 indtræder dog i sambeskatningen med H6 med tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2020. Det skyldes, at H6 bliver ultimativt moderselskab, og der ikke etableres eller ophører koncernforbindelse med andre selskaber. Der skal derfor ikke udarbejdes perioderegnskab, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 8. pkt.

I regnskabsmæssig henseende stiftes H7 med tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2020, da H7 overtager en bestemmende kapitalandel.

Handelsværdi, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 2. pkt.

Det er vores opfattelse, at handelsværdikravet vil være opfyldt ved anpartsombytningen. Det er således samme principper, som anvendes ved anpartsombytningen, som ved tidligere transaktioner. Vi henviser i øvrigt til vores bemærkninger under spørgsmål 7.

Holdingkrav, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 3.-5. pkt.

Det er en betingelse i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 3.-5. pkt., at H7 ikke afstår anparterne i H6 i en periode på 3 år efter ombytningstidspunktet. Det er dog muligt at gennemføre skattefrie omstruktureringer efterfølgende - som det er hensigten i nærværende sag - såfremt der alene vederlægges med kapitalandele. Dette er tilfældet, som beskrevet i afsnit 2.2. vedr. efterfølgende step 2e. Holdingkravet vil derfor ikke blive brudt, men vil blive overført ved den efterfølgende transaktion.

--ooOoo—

På baggrund af ovennævnte er det vores opfattelse, at betingelserne for en skattefri anpartsombytning er opfyldt, og spørgsmål 7 skal derfor besvares med JA.

3.8 Spørgsmål 8: Kan Skattestyrelsen bekræfte, at den påtænkte ophørsspaltning af H7 til flere nye selskaber (H8, H9 og H10) kan gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen efter fusionsskatteloven §§ 15 a og b for de anførte anpartshavere, H7 og de modtagende selskaber under de nedenfor angivne omstændigheder?

Det er vores opfattelse, at ophørsspaltningen af H7 til de tre nye selskaber, som beskrevet ovenfor i afsnit 2.2., kan gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen. Dette skyldes, at samtlige betingelser i henhold til fusionsskatteloven er opfyldt, jf. nedenfor.

Kvalificeret deltagelse (fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 1. og 8. pkt.)

Både det ophørende selskab (H7) og de modtagende selskaber (H8, H9 og H10) er kvalificerede til at anvende reglerne i fusionsskatteloven.

B, D og C skal endvidere anses for at have været selskabsdeltagere i H7 i mere end 3 år som følge af succession i ejertiden ved tidligere transaktioner.

Vi henviser i øvrigt til kommentarerne til spørgsmål 3 og 5.

Spaltningsdatoen (fusionsskatteloven § 15 b, stk. 2, jf. § 5)

Den skattemæssige spaltningsdato for det ophørende selskab H7 og de modtagende selskaber H8, H9 og H10 vil efter vores opfattelse være den første dag i disse tre modtagende selskabers regnskabsår. Eftersom disse selskaber stiftes med første regnskabsår den 1. januar 2020 til 31. december 2020, vil den skattemæssige spaltningsdato derfor være den 1. januar 2020 for de involverede selskaber.

Eftersom den skattemæssige spaltningsdato vil være den 1. januar 2020, vil der ikke skulle udarbejdes delårsindkomstopgørelse.

Vi henviser i øvrigt til kommentarerne til spørgsmål 5.

Handelsværdikravet (fusionsskatteloven § 15 a, stk. 2, 2. pkt.)

Handelsværdikravet vil efter vores opfattelse være opfyldt ved spaltningen af H7. Handelsværdien af H1 er nærmere beskrevet ovenfor i afsnit 2.1., ligesom spaltningen gennemføres i henhold til samme principper som foregående transaktioner.

Vi henviser i øvrigt til vores kommentarer til spørgsmål 5.

Balancetilpasningskrav (fusionsskatteloven § 15 a, stk. 2, 3. pkt.)

Ved spaltningen af H7 forventes der ikke at være passiver, hvormed forholdet mellem aktiver og passiver således vil være 0 % både i H7 og de modtagende selskaber, jf. estimerede spaltningsbalance. Balancetilpasningskravet vil derfor være opfyldt pr. den skattemæssige spaltningsdato den 1. januar 2020. Såfremt der eksisterer gældsforpligtelser, så vil gælden blive fordelt forholdsmæssigt imellem de tre modtagende selskaber. Den forholdsmæssige fordeling vil ske med 2 decimaler.

Vi henviser i øvrigt til vores kommentarer til spørgsmål 6.

Holdingkrav (fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 5. pkt.)

Det er vores opfattelse, at spaltningen ikke vil medføre et holdingkrav, idet der er tale om personlige anpartshavere i H7. Der vil derfor ikke være nogen begrænsninger i, hvornår B, D og C kan sælge deres anparter i henholdsvis H8, H9 og H10, eller alternativt likvidere selskaberne.

Holdingkravet fra anpartsombytningen i step 2d vil ved spaltningen af H7 blive overført på de nye holdingselskabers anparter i H6 i den resterende periode.

--ooOoo--

På baggrund af ovennævnte er det vores opfattelse, at betingelserne for en skattefri ophørsspaltning uden tilladelse er opfyldt, og spørgsmål 8 skal derfor besvares med JA.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at værdien af H1 på X kr., som skal tillægges en løbende værdistigning og fradrages udloddet udbytte, som nærmere beskrevet i det følgende, skal anses for handelsværdien.

Begrundelse

Rådgiver anfører, at værdiansættelsen er baseret på parternes forhandling, der således både består af de aktionærer, der udtræder af ejerskabet i koncernen og de aktionærer, der forbliver medejere af koncernen. Det er derfor rådgivers opfattelse, at aktionærerne i koncernen må anses for at have konkret modsatrettede interesser.

Rådgiver anfører endvidere, at selvom der er familierelationer mellem aktionærerne, kan de ikke anses for interesseforbundne, idet deres relation stammer flere led tilbage, hvilket betyder, at det er en række familiegrene, der udtræder af ejerskabet i forbindelse med omstruktureringen og rådgiver henviser i den forbindelse til praksis, hvor søskende ikke anses som interesseforbundne parter, jf. SKM.2008.272.SR, SKM2008.692.SR og SKM2008.59.SR.

Skattestyrelsen bemærker, at Højesteret i SKM2003.338.HR fandt, at overdragelse af en ejendom mellem søskende var en overdragelse mellem interesseforbundne parter, hvorfor overdragelsessummen ikke uden videre kunne lægges til grund som ejendommens reelle handelsværdi på overdragelsestidspunktet.

De anførte afgørelser fra Skatterådet må derfor i overensstemmelse med Højesteretsdommen forstås derhen, at Skatterådet efter en konkret vurdering fandt, at de foretagne værdiansættelser var korrekte.

Skattestyrelsen har anmodet om uddybende informationer vedrørende værdiansættelsen af H1. Rådgiver har oplyst, at der er taget udgangspunkt i rådgivers værdiansættelse af H1 fra august 2018. Rådgiver har udarbejdet sin værdiansættelse med henblik på et salg eller delvist salg af H1 samt en initial vurdering af mulige købere og pris ved et eventuelt salg af H1.

Rådgiver værdiansætter kerneforretningen i H1 til cirka X kr. på gældfri basis, hvilket svarer til en markedsværdi af egenkapitalen på cirka X kr. efter gældsposter er trukket fra samt andre reguleringer.

Rådgiver har i sin beregning af værdien af H1 ikke taget højde for eventuelle udlodninger af udbytte i forbindelse med slankning af selskabet på grund af den kommende omstrukturering. Det fremgår af bilagene til anmodningen om bindende svar, at der er beregnet en samlet værdiansættelse af H1 på X. Hertil lægges indtjeningen frem til værdiansættelsestidspunktet og der fratrækkes ordinært samt forventet ordinært udbytte. Den samlede handelsværdi af H1 opgøres dermed til X kr. pr. z/x 2020.

Skattestyrelsen er enig i de anvendte principper for den endelige beregning af værdien af H1.

Skattestyrelsen kan ikke afvise, at denne værdi kan svare til en handelspris mellem uafhængige parter. Skattestyrelsen har foretaget sin vurdering på grundlag af, at den adspurgte værdi i anmodningen om bindende svar stemmer overens med værdien beregnet af rådgiver, der har estimeret netop en handelspris mellem uafhængige parter.

Skattestyrelsen har taget stilling til den af rådgiver udarbejdede værdiansættelse og vurderer, at den bygger på realistiske forudsætninger og principper. Der er dog det usikkerhedselement, at det fremgår af en kommentar til værdiansættelsen udarbejdet af rådgiver, at komplekse forhold i en tidsknap proces medfører, at den indikative værdiansættelse er behæftet med væsentlig usikkerhed.

Skattestyrelsen kan på trods af denne usikkerhed ikke afvise, at værdien beregnet af rådgiver kan svare til en handelspris mellem uafhængige parter.

Skattestyrelsen har i sin vurdering af rådgivers værdiansættelse bl.a. lagt vægt på følgende:

• Der er anvendt DCF-model og multiple-analyse til værdiansættelsen, der bygger på realistiske forudsætninger
• Værdiansættelsen medfører implicitte EBIT-multiple i niveauet 11-12 x EBIT for en majoritetsposition, hvilket svarer til, hvad sammenlignelige børsnoterede selskaber handles til
• Selskabet har en stærk markedsposition på både markedet i Danmark såvel som udenlandske markeder, hvilket tilsiger, at der er mulighed for fortsat at skabe vækst og skabe nye forretningsområder

For at efterprøve den af rådgivers udarbejdede værdiansættelse, har Skattestyrelsen lavet sin egen analyse af H1. Skattestyrelsen har vurderet H1´s rentabilitet, markedsposition, immaterielle aktiver m.fl. Skattestyrelsens analyse stemmer overordnet overens med den af rådgivers udarbejdede analyse af H1.

Det, der svares på med denne indstilling, er principperne for værdiansættelsen. Det forudsættes, at der tages højde for den videre udvikling i værdien fra datoen for udarbejdelsen af værdiansættelsen og frem til omstruktureringen.

Skattestyrelsen vurderer således, at den adspurgte værdi kan svare til en handelspris mellem uafhængige parter.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at provenuet fra tilbagesalget af H2's aktier i H1 skal anses for skattefrit udbytte?

Begrundelse

Rådgiver oplyser, at H2 ønsker at sælge sine aktier i H1 til H1.

Det fremgår af ligningsloven § 16 A, stk. 2, nr. 1, at afståelsessummer, der er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, om salg af aktier til det udstedende selskab, anses for udbytte. Afståelsessummen for H2´s afståelse af sine aktier i H1 til H1 anses derfor for udbytte til H2.

Rådgiver oplyser at H2 ejer over 10 % af aktierne i H1.

Når et selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i et andet selskab, anses aktierne for datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningsloven § 4 A, stk. 1. H2´s aktier i H1 er således datterselskabsaktier.

Udbytte af datterselskabsaktier er skattefrit efter selskabsskatteloven § 13, stk. 1, nr. 2. H2´s afståelsessum for datterselskabsaktierne i H1 er derfor skattefri.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at den påtænkte ophørsspaltning af H1 til flere nye selskaber kan gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen efter fusionsskatteloven §§ 15 a og b for de anførte aktionærer (med undtagelse af A), H1 og de modtagende selskaber under de nedenfor angivne omstændigheder, dog således at kontant vederlæggelse til en række aktionærer ved spaltningen beskattes som aktieavance.

Begrundelse

Det er en betingelse for skattefri spaltning, at både det indskydende og det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed, jf. fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1. Da både det indskydende selskab, H1, og de tre modtagende selskaber, er danske aktie- eller anpartsselskaber, er denne betingelse opfyldt.

Det er en betingelse for at foretage en skattefri spaltning af et selskab uden tilladelse, at selskaber, der efter spaltningen ejer mindst 10 procent af kapitalen eller aktier, der er omfattet af definitionen af skattefri porteføljeaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i et af de deltagende selskaber, ikke afstår aktier i det eller de pågældende selskaber i en periode på 3 år efter vedtagelsen af spaltningen.

Da de modtagende selskaber efter spaltningen ejes af fysiske personer, medfører spaltningen ikke et holdingkrav.

Der kan ikke ske skattefri spaltning uden tilladelse, hvis det indskydende selskab har mere end én selskabsdeltager og en eller flere af disse har været selskabsdeltagere i mindre end 3 år uden at have rådet over flertallet af stemmerne og samtidig er eller ved spaltningen bliver selskabsdeltager i det modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over flertallet af stemmerne, jf. fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 8. pkt.

Det er oplyst, at F og G, der begge er minoritetsaktionærer i H1, og som bliver majoritetsaktionærer i hver deres holdingselskab, har været selskabsdeltagere i H1 i mere end 3 år. Betingelsen må derfor anses for opfyldt for disse to aktionærer.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2020-1 C.D.7.2.2, at bestemmelsen i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 8. pkt., omfatter den situation, hvor selskabsdeltagerne i det modtagende selskab har bestemmende indflydelse, således som dette begreb er defineret i LL § 2, stk. 2. Omfattet er også den situation, hvor selskabsdeltagerne tilsammen har flertallet af stemmerne i det modtagende selskab, uden at de er koncernforbundne eller nærtstående. Hvis en sådan kreds af selskabsdeltagere samtidig er selskabsdeltagere i det indskydende selskab og har været det i mindre end tre år uden at have rådet over flertallet af stemmerne i dette selskab, vil det indskydende selskab ikke kunne spaltes skattefrit uden en tilladelse.

Det er oplyst, at der ikke er nogen af minoritetsaktionærerne i H1, som bliver vederlagt med aktier i H3, der bliver majoritetsaktionærer i H3. Skattestyrelsen opfatter oplysningen således, at der heller ikke er en kreds af selskabsdeltagere, der får flertallet af stemmerne i det modtagende selskab, og samtidig har været selskabsdeltagere i det indskydende selskab i mindre end tre år uden at have rådet over flertallet af stemmerne i dette selskab.

Idet ovenstående lægges til grund for indstillingen, må betingelsen anses for opfyldt.

Det er et krav, at betingelserne i fusionsskattelovens § 5 til fusionsdatoen er opfyldt.

Efter fusionsskattelovens § 5, stk. 1, anses datoen for den i forbindelse med fusionen (her spaltningen) udarbejdede åbningsstatus for det modtagende selskab i skattemæssig henseende for fusionsdato. Det er en betingelse for at anvende reglerne i fusionsskatteloven, at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår.

Hvis indkomsten i et selskab, som deltager i fusionen (her spaltningen), opgøres efter reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 5, om delårsopgørelse ved ophør eller etablering af koncernforbindelse, anvendes tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen som skattemæssig fusionsdato, jf. fusionsskattelovens § 5, stk. 3.

Ophørsspaltningen af H1 medfører, at koncernforbindelsen mellem H1 og H14 ophører. H3 etablerer ved spaltningen koncernforbindelse med H14. Der er tale om en spaltning af det øverste moderselskab, som alene ejer aktierne i et direkte ejet datterselskab (H14), og der etableres eller ophører ikke koncernforbindelse med andre selskaber ved spaltningen, ud over det modtagende selskab H3, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 7.-9. pkt.

Det fremgår af bilag 10 til lov nr. 343 af 18. april 2007 (110 2006-07), at "Det udelukker ikke anvendelsen af denne regel, at overskydende likviditet anvendes til passiv kapitalanbringelse i obligationer og aktier. Udlån til koncernselskaber eller udførelse af administrative funktioner udelukkende for koncernselskaber betragtes heller ikke som erhvervsmæssig aktivitet i denne forbindelse." Ud fra en konkret vurdering er det derfor Skattestyrelsens opfattelse, at H1's besiddelse af børsnoterede værdipapirer, tilgodehavender og kontanter ikke forhindrer anvendelsen af reglen i selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 9. pkt.

Indkomsten i selskaberne skal derfor ikke opgøres efter § 31, stk. 5. Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at den skattemæssige spaltningsdato vil være den 1. januar 2020.

Det er en betingelse for skattefri spaltning uden tilladelse, at værdien af de tildelte aktier eller anparter med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver, jf. fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, 2. pkt.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at handelsværdikravet vil være opfyldt ved gennemførelsen af spaltningen, da der bruges samme principper for værdiansættelsen, som behandlet under spørgsmål 1. Se under spørgsmål 1.

Der kan ikke ske spaltning uden tilladelse, hvis en person eller et selskab, der har bestemmende indflydelse i det indskydende selskab, jf. ligningslovens § 2, hverken er hjemmehørende i EU/EØS eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, jf. fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, sidste pkt.

Det er oplyst, at alle aktionærer i H1 undtagen A er fuldt skattepligtige til Danmark. Det er desuden oplyst, at ingen aktionærer eller grupper af aktionærer har bestemmende indflydelse i H1. Det lægges derfor til grund, at der ikke er personer med bestemmende indflydelse i det indskydende selskab, som er hjemmehørende udenfor EU/EØS eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, sidste pkt., ses på den baggrund ikke at hindre en skattefri spaltning.

Det er yderligere en betingelse for skattefri spaltning uden tilladelse, at forholdet mellem aktiver og forpligtelser, der overføres til det modtagende selskab, svarer til forholdet mellem aktiver og forpligtelser i det indskydende selskab, jf. fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, 2. pkt.

Spørger har oplyst, at det forventes, at al gæld er indfriet pr. spaltningsdatoen. Forholdet mellem aktiver og passiver er således 100:0 eller 0 i både H1 og de modtagende selskaber. Spørger har desuden oplyst, at hvis der eksisterer gældsforpligtelser, så vil gælden blive fordelt forholdsmæssigt imellem de to selskaber. Den forholdsmæssige fordeling vil ske med 2 decimaler. På den baggrund må betingelsen anses for opfyldt.

Endelig er det en betingelse, at der ikke tildeles kontantvederlag til selskaber, der ved spaltningen ejer mindst 10 procent af kapitalen i det indskydende selskab, eller hvis aktier i det indskydende selskab er omfattet af definitionen af koncernselskabsaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 B eller definitionen af skattefri porteføljeaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 C.

Efter det oplyste er der ikke selskaber, der ved spaltningen har ejet mindst 10 procent af kapitalen i det indskydende selskab. Betingelsen er derfor opfyldt.

x aktionærer vederlægges ved spaltningen kontant, og udtræder som aktionærer. Disse aktionærer skal anses for at have realiseret en skattepligtig gevinst på deres aktier.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at den påtænkte aktieombytning af alle de fysiske aktionærers aktier i H3 med anparter i H4 kan gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen for de nævnte personlige aktionærer (med undtagelse af A) samt de involverede selskaber, H3 og H4, under de angivne omstændigheder.

Begrundelse

Det er en betingelse for at kunne foretage en skattefri aktieombytning, at både det erhvervende og det erhvervede selskab er omfattede af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF, eller er selskaber, som svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber, men som er hjemmehørende i lande uden for EU. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 1, 1. pkt.

Da H4 og H3 er henholdsvis et dansk anpartsselskab og et dansk aktieselskab, er betingelsen opfyldt.

Det er desuden en betingelse, at det erhvervende selskab opnår flertallet af stemmerne i det erhvervede selskab, eller, hvis det allerede har et sådant flertal, erhverver en yderligere andel ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 2.

Da H4 efter det oplyste vil opnå 100 procent af stemmerne i H3 efter aktieombytningen, er betingelsen opfyldt. Det fremgår af bestemmelsen, at betingelsen om, at det erhvervende selskab skal opnå flertallet af stemmerne i det erhvervede selskab, anses for opfyldt, selv om det erhvervende selskab umiddelbart efter aktieombytningen spaltes efter reglerne i fusionsskattelovens § 15 a. Kravet om at stemmeflertallet skal erhverves, er derfor opfyldt, selvom H4 spaltes umiddelbart efter aktieombytningen.

Ombytning af aktier kan ikke ske med tilbagevirkende kraft, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 4, 3. pkt.

Det er en betingelse for at foretage en skattefri aktieombytning uden tilladelse, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 2. pkt. Det er oplyst, at der ikke vil ske kontantvederlæggelse ved aktieombytningen.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at handelsværdikravet vil være opfyldt ved gennemførelsen af aktieombytningen da der bruges samme principper for værdiansættelsen, som behandlet under spørgsmål 1. Se under spørgsmål 1.

Herudover er det en betingelse, at det erhvervende selskab ikke afstår aktier i det erhvervede selskab i en periode på 3 år efter ombytningstidspunktet (holdingkrav), jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 3. pkt.

Aktierne i det erhvervede selskab kan dog afstås inden der er gået tre år, hvis det sker i forbindelse med en skattefri omstrukturering af det erhvervende eller det erhvervede selskab, hvis der ved omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 4. pkt. Aktierne i H3 kan derfor afstås i forbindelse med den efterfølgende ophørsspaltning af H4.

I sådanne tilfælde videreføres holdingkravet i sin restløbetid på selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende skattefrie omstrukturering, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 5. pkt. Aktierne i et deltagende selskab kan dog afstås i den nævnte periode

Det er oplyst, at der ved den efterfølgende ophørsspaltning ikke sker vederlæggelse med andet end aktier. Holdingkravet videreføres derfor i sin restløbetid på de selskaber, der er de modtagende selskaber ved ophørsspaltningen af H4, dvs. her H5 og H6, der modtager aktierne i H3. H5 fusionerer dog efterfølgende med H3). Da en efterfølgende omstrukturering af det erhvervende eller det erhvervede selskab ikke er et brud på holdingkravet, forhindrer den efterfølgende spaltning af H4 og den efterfølgende fusion ikke, at den skattefri aktieombytning gennemføres.

Det er en betingelse for skattefri aktieombytning uden tilladelse, at aktionærer, der har bestemmende indflydelse i det erhvervede selskab efter ligningslovens § 2, ombytter aktierne i dette selskab med aktier i et selskab, der er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 7. pkt.

Det er oplyst, at ingen aktionærer eller grupper af aktionærer vil få bestemmende indflydelse i H3. Betingelsen er derfor allerede af den grund ikke relevant i den foreliggende sag. Aktierne ses dog at blive ombyttet med et dansk anpartsselskab.

På baggrund af ovenstående gennemgang, må betingelserne for at foretage en skattefri aktieombytning uden tilladelse anses for at være opfyldt.

Det bemærkes, at der med indstillingen ikke er taget stilling til beskatningen af A.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at den påtænkte ophørsspaltning af H4 til to nye selskaber (H5 og H6) kan gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen efter fusionsskatteloven §§ 15 a og b for de anførte aktionærer (med undtagelse af A), H4 og de modtagende selskaber under de angivne omstændigheder.

Begrundelse

Det er en betingelse for skattefri spaltning, at både det indskydende og det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed, jf. fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1. Da både det indskydende selskab, H4, og de to modtagende selskaber, er danske anpartsselskaber, er denne betingelse opfyldt.

Det er en betingelse for at foretage en skattefri spaltning af et selskab uden tilladelse, at selskaber, der efter spaltningen ejer mindst 10 procent af kapitalen eller aktier, der er omfattet af definitionen af skattefri porteføljeaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i et af de deltagende selskaber, ikke afstår aktier i det eller de pågældende selskaber i en periode på 3 år efter vedtagelsen af spaltningen.

Da selskaberne efter spaltningen ejes af fysiske personer, medfører spaltningen ikke et selvstændigt holdingkrav. Holdingkravet fra den foregående aktieombytning videreføres dog på de modtagende selskaber i spaltningen. Se ovenfor under spørgsmål 4.

Der kan ikke ske skattefri spaltning uden tilladelse, hvis det indskydende selskab har mere end én selskabsdeltager og en eller flere af disse har været selskabsdeltagere i mindre end 3 år uden at have rådet over flertallet af stemmerne og samtidig er eller ved spaltningen bliver selskabsdeltager i det modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over flertallet af stemmerne, jf. fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 8. pkt.

Det er oplyst, at B, der har været minoritetsanpartshaver i H4, og som bliver majoritetsanpartshaver i H6, har været selskabsdeltager i H1 i mere end 3 år. Som følge af succession i ejertiden ved den foregående aktieombytning, anses han dog for at have været selskabsdeltager i mere end 3 år. Det er yderligere oplyst, at der ikke er nogen af minoritetsanpartshaverne i H4, som bliver vederlagt med anparter i H5, der bliver majoritetsanpartshavere i H5. Bestemmelsen i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 8. pkt., forhindrer derfor ikke, at spaltningen kan ske skattefrit uden tilladelse.

Det er et krav, at betingelserne i fusionsskattelovens § 5 til fusionsdatoen er opfyldt.

Efter fusionsskattelovens § 5, stk. 1, anses datoen for den i forbindelse med fusionen (her spaltningen) udarbejdede åbningsstatus for det modtagende selskab i skattemæssig henseende for fusionsdato. Det er en betingelse for at anvende reglerne i fusionsskatteloven, at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår.

Hvis indkomsten i et selskab, som deltager i fusionen (her spaltningen), opgøres efter reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 5, om delårsopgørelse ved ophør eller etablering af koncernforbindelse, anvendes tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen for skattemæssig fusionsdato, jf. fusionsskattelovens § 5, stk. 3.

Ophørsspaltningen af H4 medfører, at koncernforbindelsen mellem H4 og H3 ophører. H5 etablerer ved spaltningen koncernforbindelse med koncernen. Der er tale om en spaltning af det øverste moderselskab, som alene ejer aktierne i et direkte ejet datterselskab (H3), og der etableres eller ophører ikke koncernforbindelse med andre selskaber ved spaltningen, ud over det modtagende selskab H5, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 7.-9. pkt. Indkomsten i selskaberne skal derfor ikke opgøres efter § 31, stk. 5. Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at den skattemæssige spaltningsdato vil være den 1. januar 2020.

Det er en betingelse for skattefri spaltning uden tilladelse, at værdien af de tildelte aktier eller anparter med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver, jf. fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, 2. pkt.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at handelsværdikravet vil være opfyldt ved gennemførelsen af spaltningen, da der bruges samme principper for værdiansættelsen som behandlet under spørgsmål 1. Se under spørgsmål 1.

Der kan heller ikke ske spaltning uden tilladelse, hvis en person eller et selskab, der har bestemmende indflydelse i det indskydende selskab, jf. ligningslovens § 2, hverken er hjemmehørende i EU/EØS eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, jf. fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, sidste pkt.

Det er oplyst, at ingen aktionærer har bestemmende indflydelse i H1 eller vil få bestemmende indflydelse i H3. Det lægges derfor til grund, at der heller ikke er aktionærer med bestemmende indflydelse i H4. Fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, sidste pkt., ses derfor heller ikke at hindre en skattefri spaltning.

Det er yderligere en betingelse for skattefri spaltning uden tilladelse, at forholdet mellem aktiver og forpligtelser, der overføres til det modtagende selskab, svarer til forholdet mellem aktiver og forpligtelser i det indskydende selskab, jf. fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, 2. pkt.

Det er oplyst, at der ikke forventes at være passiver ved spaltningen af H4. Forholdet mellem aktiver og passiver vil således være 0 procent i både H4 og de modtagende selskaber. Repræsentanten har oplyst, at hvis der eksisterer gældsforpligtelser, så vil gælden blive fordelt forholdsmæssigt mellem de to selskaber med 2 decimaler. På den baggrund må betingelsen anses for opfyldt.

Endelig er det en betingelse, at der ikke tildeles kontantvederlag til selskaber, der ved spaltningen ejer mindst 10 procent af kapitalen i det indskydende selskab, eller hvis aktier i det indskydende selskab er omfattet af definitionen af koncernselskabsaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 B eller definitionen af skattefri porteføljeaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 C., jf. fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, 4. pkt.

Det er oplyst, at der alene vil ske vederlæggelse med anparter ved ophørsspaltningen. Allerede af den grund, er betingelsen ikke relevant i den foreliggende situation.

På baggrund af ovenstående gennemgang, må betingelserne for at foretage en skattefri ophørsspaltning uden tilladelse anses for at være opfyldt.

Det bemærkes, at der med indstillingen ikke er taget stilling til beskatningen af A.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja".

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at den påtænkte omvendt lodrette fusion af de to selskaber, H5 og H3, med H3 som det fortsættende selskab, kan gennemføres skattefrit for de fysiske aktionærer (med undtagelse af A) og de nævnte involverede selskaber (H5 og H3) under de angivne omstændigheder.

Begrundelse

Aktieselskaber, eller selskaber, som er nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, har adgang til beskatning efter reglerne i fusionsskattelovens kapitel 1, jf. fusionsskattelovens § 1, stk. 1. Da de to fusionerende selskaber er henholdsvis et aktieselskab og et anpartsselskab, har selskaberne adgang til at anvende fusionsskattelovens regler om skattefri fusion, jf. fusionsskattelovens § 1, stk. 1.

Det er en betingelse for beskatning efter reglerne i fusionsskatteloven, at selskabsdeltagerne i det indskydende selskab alene vederlægges med aktier eller anparter i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Det fremgår af fusionsskattelovens § 2.

Anpartshaverne i H5 vil blive vederlagt med de eksisterende aktier, som H5 har i H3, og der vil dermed ikke ske en kapitalforhøjelse i H3 i forbindelse med fusionen. Der vil ikke ske nogen kontant vederlæggelse.

Repræsentanten henviser i den forbindelse til SKM2009.58.SR og SKM2009.227.SR. I SKM2009.58 bekræftede Skatterådet, at egne anparter som fusionsvederlag opfyldte betingelserne i fusionsskattelovens § 2, således at omvendt lodret fusion mellem A ApS og Anpartsselskabet B var en skattefri fusion omfattet af fusionsskattelovens bestemmelser.

I SKM2009.227.SR ville det ikke udløse en skattepligtig aktieavance, uanset om de ved fusionen modtagne aktier i driftsselskabet A anvendtes som vederlag til den personlige aktionær C eller der udstedtes nye aktier i driftsselskabet A samtidig med at de eksisterende aktier annulleredes. Skatterådet fandt derfor, at fusionen mellem driftsselskabet A og holdingselskabet B ikke ville udløse en skattepligtig aktieavance for hverken driftsselskabet A eller holdingselskabet B.

Det fremgår således af praksis, at anpartshaverne i det indskydende selskab kan modtage de eksisterende aktier i H3 som vederlag.

Det fremgår endvidere af Den juridiske vejledning C.D.5.2.3.3, at det modtagende selskabs "betaling" med egne aktier ikke udløser skattemæssige konsekvenser hos det modtagende selskab. Dette gælder uanset størrelsen af det modtagende selskabs beholdning af egne aktier. Reglen om skattefrihed i relation til selskabers afståelse af egne aktier er indført ved lov nr. 525 af 12. juni 2009. Ved denne lov indførtes en ny § 10 i aktieavancebeskatningsloven. Aktieavancebeskatningslovens § 10 har følgende ordlyd: "Gevinst og tab på egne aktier medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst". Lovændringen havde virkning fra og med indkomståret 2010.

Det er et krav, at fusionsskattelovens § 5 er opfyldt. Datoen for den åbningsstatus, for det modtagende selskab, der udarbejdes ved fusionen anses i skattemæssig henseende for fusionsdato. Det er en betingelse for at anvende reglerne i fusionsskatteloven, at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår, jf. fusionsskattelovens § 5, stk. 1.

Hvis indkomsten i et deltagende selskab skal opgøres efter reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 5, som følge at koncernforbindelsen efter selskabsskattelovens § 31 C, er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med fusionen, anvendes tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen som skattemæssig fusionsdato for selskabet, jf. fusionsskattelovens § 5, stk. 3.

Det er oplyst, at den skattemæssige fusionsdato vil være den 1. januar 2020, idet dette er første dag i H3's regnskabsår. På den baggrund må fusionsskattelovens § 5 anses for opfyldt.

Det fremgår af Den juridiske vejledning C.D.5.2.3, at det antages i administrativ praksis, at en skattefri fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning efter reglen i aktieavancebeskatningslovens § 36 ikke må medføre en formueforskydning mellem selskabsdeltagerne. Ombytningsforholdet skal derfor fastsættes ud fra de fusionerede selskabers handelsværdier på tidspunktet for den skattemæssige fusionsdato.

Spørger har oplyst, at fusionen sker til handelsværdi, og at der er tale om uafhængige parter. Fusionen gennemføres således på baggrund af samme principper for værdiansættelsen som tidligere transaktioner. Repræsentanten har i anmodningen illustreret, hvordan handelsværdien vil blive beregnet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at handelsværdikravet vil være opfyldt ved gennemførelsen af fusionen, da der bruges samme principper for værdiansættelsen, som behandlet under spørgsmål 1. Se under spørgsmål 1.

På baggrund af ovenstående gennemgang, må betingelserne for at foretage en skattefri fusion efter fusionsskattelovens regler anses for at være opfyldt.

Det bemærkes, at der med indstillingen ikke er taget stilling til beskatningen af A.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Ja".

Spørgsmål 7

Det ønskes bekræftet, at den påtænkte aktieombytning af B, D og C's anparter i H6 med anparter i H7 kan gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen for de nævnte personlige anpartshavere samt de involverede selskaber, H6 og H7, under de nedenfor angivne omstændigheder.

Begrundelse

Det er en betingelse for at kunne foretage en skattefri aktieombytning, at både det erhvervende og det erhvervede selskab er omfattede af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF, eller er selskaber, som svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber, men som er hjemmehørende i lande uden for EU. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 1, 1. pkt.

Da H7 og H6 begge er danske anpartsselskaber, er betingelsen opfyldt.

Det er desuden en betingelse, at det erhvervende selskab opnår flertallet af stemmerne i det erhvervede selskab, eller, hvis det allerede har et sådant flertal, erhverver en yderligere andel ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 2.

Da H7 efter det oplyste vil opnå 100 procent af stemmerne i H6 efter aktieombytningen, er betingelsen opfyldt. Det fremgår af bestemmelsen, at betingelsen om, at det erhvervende selskab skal opnå flertallet af stemmerne i det erhvervede selskab, anses for opfyldt, selv om det erhvervende selskab umiddelbart efter aktieombytningen spaltes efter reglerne i fusionsskattelovens § 15 a. Kravet om at stemmeflertallet skal erhverves, er derfor opfyldt, selvom H7 spaltes umiddelbart efter aktieombytningen.

Det er en betingelse for at foretage en skattefri aktieombytning uden tilladelse, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36. stk. 6, 2. pkt. Det er oplyst, at der ikke vil ske kontantvederlæggelse ved aktieombytningen.

Ombytning af aktier kan ikke ske med tilbagevirkende kraft, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 4.

Det er oplyst, at ombytningen vil blive gennemført til handelsværdi. Repræsentanten har i anmodningen illustreret, hvordan handelsværdien vil blive beregnet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at handelsværdikravet vil være opfyldt ved gennemførelsen af aktieombytningen, da der bruges samme principper for værdiansættelsen, som behandlet under spørgsmål 1. Se under spørgsmål 1.

Herudover er det en betingelse, at det erhvervende selskab ikke afstår aktier i det erhvervede selskab i en periode på 3 år efter ombytningstidspunktet (holdingkrav), jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 3. pkt.

Aktierne i det erhvervede selskab kan dog afstås inden der er gået tre år, hvis det sker i forbindelse med en skattefri omstrukturering af det erhvervende eller det erhvervede selskab, hvis der ved omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 4. pkt. Aktierne i H7 kan derfor afstås i forbindelse med den efterfølgende ophørsspaltning af H7.

I sådanne tilfælde videreføres holdingkravet i sin restløbetid på selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende skattefrie omstrukturering, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 5. pkt. Aktierne i et deltagende selskab kan dog afstås i den nævnte periode.

Det er oplyst, at der ved den efterfølgende ophørsspaltning ikke sker vederlæggelse med andet end aktier. Holdingkravet videreføres derfor i sin restløbetid på de selskaber, der er de modtagende selskaber ved ophørsspaltningen af H7, dvs. her H8, H9 og H10, der modtager aktierne i H6.

Det er en betingelse for skattefri aktieombytning uden tilladelse, at aktionærer, der har bestemmende indflydelse i det erhvervede selskab efter ligningslovens § 2, ombytter aktierne i dette selskab med aktier i et selskab, der er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 7. pkt.

Da aktierne i H6 ombyttes med aktier i et dansk anpartsselskab, anses betingelsen for at være opfyldt.

På baggrund af ovenstående gennemgang, må betingelserne for at foretage en skattefri aktieombytning uden tilladelse anses for at være opfyldt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 7 besvares med "Ja".

Spørgsmål 8

Det ønskes bekræftet, at den påtænkte ophørsspaltning af H7 til flere nye selskaber (H8, H9 og H10) kan gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen efter fusionsskattelovens §§ 15 a og b for de anførte anpartshavere, H7 og de modtagende selskaber under de angivne omstændigheder.

Begrundelse

Det er en betingelse for at foretage en skattefri spaltning, at både det indskydende og det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed, jf. fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1. Da både det indskydende selskab, H7, og de tre modtagende selskaber, er danske anpartsselskaber, er denne betingelse opfyldt.

Det er en betingelse for at foretage en skattefri spaltning af et selskab uden tilladelse, at selskaber, der efter spaltningen ejer mindst 10 procent af kapitalen eller aktier, der er omfattet af definitionen af skattefri porteføljeaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i et af de deltagende selskaber, ikke afstår aktier i det eller de pågældende selskaber i en periode på 3 år efter vedtagelsen af spaltningen.

Da selskaberne efter spaltningen ejes af fysiske personer, medfører spaltningen ikke et selvstændigt holdingkrav. Holdingkravet fra den foregående ombytning af aktierne i H6 videreføres dog på de modtagende selskaber i spaltningen. Se under indstillingen til spørgsmål 8.

Der kan ikke ske skattefri spaltning uden tilladelse, hvis det indskydende selskab har mere end én selskabsdeltager og en eller flere af disse har været selskabsdeltagere i mindre end 3 år uden at have rådet over flertallet af stemmerne og samtidig er eller ved spaltningen bliver selskabsdeltager i det modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over flertallet af stemmerne, jf. fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 8. pkt.

Det er oplyst, at B, D og C alle har været ejere af H1 i mere end 3 år. Som følge af succession i ejertiden ved de ovenfor beskrevne omstruktureringer, skal de tre selskabsdeltagere anses for at have været selskabsdeltagere i H3 i mere end 3 år.

Det er et krav, at betingelserne i fusionsskattelovens § 5 til fusionsdatoen er opfyldt.

Efter fusionsskattelovens § 5, stk. 1, anses datoen for den i forbindelse med fusionen (her spaltningen) udarbejdede åbningsstatus for det modtagende selskab i skattemæssig henseende for fusionsdato. Det er en betingelse for at anvende reglerne i fusionsskatteloven, at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår.

Hvis indkomsten i et selskab, som deltager i fusionen (her spaltningen), opgøres efter reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 5, om delårsopgørelse ved ophør eller etablering af koncernforbindelse, anvendes tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen for skattemæssig fusionsdato, jf. fusionsskattelovens § 5, stk. 3.

Ophørsspaltningen af H3 medfører, at koncernforbindelsen mellem H3 og H6 ophører. De modtagende selskaber etablerer ved spaltningen koncernforbindelse med H6. Der er tale om en spaltning af det øverste moderselskab, som alene ejer aktierne i et direkte ejet datterselskab (H6), og der etableres eller ophører ikke koncernforbindelse med andre selskaber ved spaltningen, ud over de modtagende selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 7.-9. pkt. Indkomsten i selskaberne skal derfor ikke opgøres efter § 31, stk. 5. Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at den skattemæssige spaltningsdato vil være den 1. januar 2020.

Det er en betingelse for skattefri spaltning uden tilladelse, at værdien af de tildelte aktier eller anparter med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver, jf. fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, 2. pkt.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at handelsværdikravet vil være opfyldt ved gennemførelsen af spaltningen, da der bruges samme principper for værdiansættelsen som behandlet under spørgsmål 1. Se under spørgsmål 1.

Der kan heller ikke ske spaltning uden tilladelse, hvis en person eller et selskab, der har bestemmende indflydelse i det indskydende selskab, jf. ligningslovens § 2, hverken er hjemmehørende i EU/EØS eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, jf. fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, sidste pkt.

Det er oplyst, at B har bestemmende indflydelse i det indskydende selskab, H7. Efter det oplyste er han dog ikke hjemmehørende udenfor EU/EØS eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, sidste pkt., ses derfor ikke at hindre en skattefri spaltning uden tilladelse.

Det er yderligere en betingelse for skattefri spaltning uden tilladelse, at forholdet mellem aktiver og forpligtelser, der overføres til det modtagende selskab, svarer til forholdet mellem aktiver og forpligtelser i det indskydende selskab, jf. fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, 2. pkt.

Det er oplyst, at der ikke forventes at være passiver ved spaltningen af H7. Forholdet mellem aktiver og passiver vil således være 0 procent i både H7 og de modtagende selskaber. Repræsentanten har oplyst, at hvis der eksisterer gældsforpligtelser, så vil gælden blive fordelt forholdsmæssigt mellem de to selskaber med 2 decimaler. På den baggrund må betingelsen anses for opfyldt.

Endelig er det en betingelse, at der ikke tildeles kontantvederlag til selskaber, der ved spaltningen ejer mindst 10 procent af kapitalen i det indskydende selskab, eller hvis aktier i det indskydende selskab er omfattet af definitionen af koncernselskabsaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 B eller definitionen af skattefri porteføljeaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 C, jf. fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, 4. pkt.

Det er oplyst, at der alene vil ske vederlæggelse i anparter ved ophørsspaltningen. Allerede af den grund, er betingelsen ikke relevant i den foreliggende situation.

På baggrund af ovenstående gennemgang, må betingelserne for at foretage en skattefri ophørsspaltning uden tilladelse anses for at være opfyldt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 8 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Praksis

SKM2003.338.HR

Skatteyderen havde fra en kreditforening, der havde overtaget ejendommen på tvangsauktion, købt broderens hus for godt kr. 250.000,-. Skatteyderen udlejede ejendommen til bolig for broderen og dennes familie. I lejekontrakten blev indføjet en bestemmelse om, at broderen havde forkøbsret til ejendommen til samme pris, som skatteyderen havde givet for den med tillæg af afholdte udgifter til vedligeholdelse m.v. 4 år senere købte broderen ejendommen tilbage til et beløb svarende til den pris, som skatteyderen havde givet for ejendommen. På dette tidspunkt var ejendommen vurderet til kr. 450.000,-. Højesteret og Østre Landsret fastslog, at da overdragelsessummen for ejendommen var aftalt mellem interesseforbundne parter, kunne den ikke uden videre lægges til grund som ejendommens reelle handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Overdragelsessummen var endvidere væsentlig lavere end den værdi, som skatteadministrativ praksis vedrørende ejendomshandel mellem interesseforbundne parter normalt uden dokumentation accepterer som udtryk for ejendommens handelsværdi. Det påhvilede herefter skatteyderen at godtgøre, at overdragelsessummen ikke var lavere end markedsprisen. Dette havde skatteyderen ikke godtgjort, hvorfor skatteministeriet havde været berettiget til at ansætte handelsværdien i overensstemmelse med skatteadministrativ praksis på området.

SKM2008.59.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at betingelserne som angivet i FUL § 15 a, stk. 1, 1. pkt., 4. pkt., 6.-8. pkt., og FUL § 15 a, stk. 2, 2.-3. pkt., ansås for opfyldt i forbindelse med en af A ApS under de nærmere angivne omstændigheder påtænkt gennemført ophørsspaltning. Skatterådet tiltrådte bl.a. SKATs indstilling om, at "I denne situation er der som nævnt tale om en far og hans 3 børn. Det er SKATs opfattelse, at når der er foretaget værdiansættelser af eksterne rådgivere, samt at de 2 børn som kontantvederlægges ikke finder det problematisk, at deres bror principielt kan erhverve en større værdi end regnskabet viser, samt det at søskende ikke giver hinanden gaver, sker der ikke i denne sag nogen forskubbelse af værdier."

SKM2008.272.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at den ønskede fordeling af aktiver og passiver mellem de modtagende selskaber i spaltningen modsvarer værdien af den enkelte aktionærs aktier i A A/S inden spaltningen, således at de to aktionærer efter spaltningen ejer aktier af samme værdi som inden spaltningen. Skatterådet tiltrådte bl.a. SKATs indstilling om, at "SKAT har lagt vægt på, at aktiverne fordeles imellem de 2 aktionærer, som er brødre. Søskendeforhold og fætter -/kusineforhold anses som udgangspunkt skattemæssigt som parter med modstridende interesser. Sagens øvrige oplysninger giver ikke SKAT grundlag for at fravige dette udgangspunkt."

SKM2008.692.SR

Det fremgår af SKM2010.624.SR, at "Skatterådet finder, at fusionsdatoen, når et helt uafhængigt ikke-koncernselskab fusionerer ind i en koncern, er vedtagelsesdatoen jf. FUL § 5, stk. 3 jf. SEL § 31, stk. 3. Et uafhængigt ikke-koncernselskab kan altså ikke fusioneres ind i en koncern med tilbagevirkende kraft. Der skal således ikke længere praktiseres i overensstemmelse med afgørelserne SKM2009.58.SR henholdsvis SKM2008.692.SR." Skatterådet tiltrådte i SKM2008.692.SR bl.a. SKATs indstilling om, at: "Da de selskabsdeltager, der deltager i omstruktureringen, som følge af søskende og/eller fætter/kusineforhold må anses for at være parter med modstridende økonomiske interesser, og da vederlæggelsen sker i forhold til selskabsdeltagernes hidtidige ejerandele i det indskydende selskab, sker vederlæggelsen til handelsværdi jf. hertil SKM2007.699.SR."

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningsloven § 4A, stk. 1

Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2, 3 og 7.

Ligningsloven § 16 A, stk. 2

Til udbytte henregnes:

1. Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.
2. Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsindkomsten, jf. § 16 C, stk. 3.
3. Den del af minimumsindkomsten efter § 16 C, stk. 3, der ikke udloddes.
4. Udbytteskat, der tilbagebetales fra en fremmed stat, Færøerne eller Grønland vedrørende aktier, der tilhører et selskab, et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller en investeringsforening bortset fra en kontoførende investeringsforening, og som ikke tilfalder selskabet, instituttet eller investeringsforeningen.
5. Forskellen mellem afståelsessummen pr. aktie og den nye anskaffelsessum, når et selskab, der er skattepligtigt efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, har afstået skattefri porteføljeaktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4 C og inden for 6 måneder efter afståelsen erhverver skattefri porteføljeaktier i samme selskab. Dette gælder dog kun, hvis afståelsessummen er højere end den nye anskaffelsessum og der er udloddet udbytte i perioden mellem afståelsen og erhvervelsen.

Ligningsloven § 16 B, stk. 1

Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsret til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis afståelsen sker til et selskab, hvorover det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, har bestemmende indflydelse, jf. § 2, stk. 2, og hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen.

Selskabsskatteloven § 13, stk. 1

Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1. Overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin aktiekapital.
2. Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j, 3 a-5 b, nævnte selskaber og foreninger mv. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b, eller selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B. 1. pkt. omfatter ikke udbytter, i det omfang det udbyttegivende selskab har fradrag for udlodningen. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter heller ikke udbytte, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af beskatning af udbytteudlodningen til et mellemliggende niveau. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19 A. Bestemmelserne i 1.-5. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved bedømmelsen af, om et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, opfylder betingelsen i 2. pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som selskabet eller foreningen m.v. har i det udbyttegivende selskab.
3. Beløb, som et her i landet hjemmehørende selskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 f og 2 h, oppebærer som udbytte af egne aktier eller andele. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.
4. Beløb, som indbetales til et medarbejderinvesteringsselskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 2 b, af medarbejderdeltagere.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1-2

Ved spaltning af et selskab har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, når såvel det indskydende selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed. Det er en betingelse for anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen og kan foreskrive, at der specifikt udarbejdes dokumenter, der skal indsendes inden for de frister, der er nævnt i § 6, stk. 3, eller § 6, stk. 4. Ved spaltning af et selskab har selskaberne som nævnt i 1. pkt. adgang til beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, uden at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen, jf. dog 5.-11. pkt. Anvendelsen af 4. pkt. er betinget af, at selskaber, der efter spaltningen ejer mindst 10 pct. af kapitalen eller aktier, der er omfattet af definitionen af skattefri porteføljeaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i et af de deltagende selskaber, ikke afstår aktier i det eller de pågældende selskaber i en periode på 3 år efter vedtagelsen af spaltningen. Uanset 5. pkt. kan aktierne i et deltagende selskab i den nævnte periode afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering af den nævnte selskabsdeltager eller det pågældende deltagende selskab, hvis der ved omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier. I sådanne tilfælde finder den i 5. pkt. nævnte betingelse i sin restløbetid anvendelse på selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende skattefrie omstrukturering. 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis det indskydende selskab har mere end én selskabsdeltager og en eller flere af disse har været selskabsdeltagere i mindre end 3 år uden at have rådet over flertallet af stemmerne og samtidig er eller ved spaltningen bliver selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over flertallet af stemmerne. 4. pkt. finder heller ikke anvendelse på spaltning omfattet af stk. 3, hvis en selskabsdeltager, der beskattes af aktierne i det indskydende selskab efter aktieavancebeskatningslovens § 17, og som samtidig kan modtage skattefrit udbytte af disse aktier, vederlægges med andet end aktier i det eller de modtagende selskaber. 4. pkt. finder heller ikke anvendelse, hvis en person eller et selskab, der har bestemmende indflydelse i det indskydende selskab, jf. ligningslovens § 2, hverken er hjemmehørende i EU/EØS eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. 4. pkt. finder heller ikke anvendelse, hvis der i en periode på 3 år forud for vedtagelsen af spaltningen er overdraget aktier i det indskydende selskab uden skattemæssig succession til et eller flere selskaber, der er koncernforbundne med det overdragende eller overdragede selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og hvis aktierne omfattes af aktieavancebeskatningslovens §§ 4 a, 4 b eller 4 c.

Stk. 2. Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i samme forhold som hidtil at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter og eventuelt en kontant udligningssum. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, 4. pkt., at værdien af de tildelte aktier eller anparter med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver. Det er endvidere en betingelse for anvendelsen af stk. 1, 4. pkt., at forholdet mellem aktiver og forpligtelser, der overføres til det modtagende selskab, svarer til forholdet mellem aktiver og forpligtelser i det indskydende selskab. Det er endelig en betingelse for anvendelsen af stk. 1, 4. pkt., at der ikke tildeles kontantvederlag til selskaber, der ved spaltningen ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det indskydende selskab, eller hvis aktier i det indskydende selskab er omfattet af definitionen af koncernselskabsaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 B eller definitionen af skattefri porteføljeaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 C.

Fusionsskattelovens § 5

Datoen for den i forbindelse med fusionen udarbejdede åbningsstatus for det modtagende selskab anses i skattemæssig henseende for fusionsdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i denne lov, at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår.

Stk. 2. Hvor det modtagende selskab allerede er registreret og selskabet ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed forud for fusionsdatoen og hele selskabets egenkapital fra stiftelsen har henstået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut, kan første regnskabsperiode uanset stk. 1 løbe fra stiftelsen, når regnskabsperioden slutter 12 måneder efter fusionsdatoen og perioden ikke overstiger 18 måneder. Det kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige fusionsdato.

Stk. 3. Skal indkomsten i et selskab, som deltager i fusionen, opgøres efter reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 5, som følge af at koncernforbindelsen, jf. selskabsskattelovens § 31 C, er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med fusionen, anvendes tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen uanset stk. 1 og 2 som skattemæssig fusionsdato for selskabet. Det kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige fusionsdato.

(…)

Selskabsskattelovens 31, stk. 5

Hvis der ikke har været koncernforbindelse med et selskab hele året, medregnes indkomsten i den del af indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse, jf. § 31 C, ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. Skattemæssige afskrivninger, herunder straksfradrag efter afskrivningslovens § 18, kan maksimalt foretages i forhold til, hvor stor en del indkomstperioden udgør af et kalenderår. På det tidspunkt, hvor koncernforbindelse etableres eller ophører, jf. § 31 C, foretages en indkomstopgørelse efter skattelovgivningens almindelige regler for den periode af det pågældende selskabs indkomstår, der er forløbet, som om perioden udgør et helt indkomstår. De skattemæssige værdier og valg af periodiseringsprincipper m.v., der er lagt til grund ved indkomstopgørelsen på dette tidspunkt, anvendes ved indkomstopgørelsen for den resterende del af indkomståret. 1.-4. pkt. gælder, uanset om det pågældende selskab i forbindelse med eller efter koncernforbindelsens ophør eller etablering deltager i en omstrukturering, der gennemføres med skattemæssig virkning tilbage til et tidspunkt før koncernforbindelsens ophør henholdsvis etablering. Etableres koncernforbindelse ved erhvervelse af et selskab, som ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed forud for etableringen af koncernforbindelsen, og har selskabets egenkapital fra stiftelsen henstået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut, anses koncernforbindelsen for etableret ved indkomstårets begyndelse, og hele selskabets indkomst for det pågældende indkomstår medregnes ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved stiftelse af et nyt selskab, i det omfang selskabet ikke i forbindelse med stiftelsen tilføres aktiver eller passiver fra selskaber, som ikke er en del af koncernen. Hvis et selskab ved stiftelsen bliver ultimativt moderselskab, gælder 6. og 7. pkt. kun ved spaltninger som nævnt i 9. pkt. og ved aktieombytninger, hvor der ikke etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber. 1.-4. pkt. gælder ikke ved spaltning af et ultimativt moderselskab, som har ét direkte ejet datterselskab, og som i det pågældende indkomstår ikke har haft anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet, hvis de modtagende selskaber stiftes ved spaltningen eller er selskaber som nævnt i 6. pkt. og der ikke ved spaltningen etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber.

Forarbejder

Bemærkninger til lov nr. 343 af 18. april 2007 (Bilag til 110 2006-07)

Høringssvar fra foreningen af Statsautoriserede revisorer

I relation til Skatteministeriets svar (L 110/side 98) vedrørende de aktiviteter, som et ultimativt moderselskab må udøve, hvis selskabet skal spaltes med tilbagevirkende kraft, anmodes Skatteministeriet om at bekræfte, at et moderselskab kan spaltes med tilbagevirkende kraft, når moderselskabet alene har haft indkomst ved passiv kapitalanbringelse som følge af overskydende likviditet i koncernen (fx fra udbytteudlodninger) fra følgende:

• Indestående på bankkonto
• Udlån til koncernforbundne selskaber
• Obligationer
• Investeringsforeninger
• Børsnoterede aktier
• Unoterede aktier

Endvidere ønskes Skatteministeriets svar på, om det har nogen betydning, hvor stor en del af den samlede balance, der kan henføres til andre investeringer end aktierne i datterselskabet?

Skatteministeriet bedes desuden overveje at præcisere, at et ultimativt moderselskab som udfører administrative funktioner for øvrige koncernselskaber mod vederlag ikke udelukkes fra at blive spaltet uden foretagelse af delårsopgørelser. Der vil jo typisk være tale om administrative funktioner, som fx er nødvendige for at opfylde lovgivningen, fx sambeskatningsreglerne, og det vil være urimeligt, at hvis dette skulle udelukke selskabet fra den foreslåede lempelse vedrørende delårsopgørelse.

Inddragelse af et nystiftet selskab i koncernen med tilbagevirkende kraft er ifølge den foreslåede bestemmelse betinget af, at der ikke i forbindelse med stiftelsen tilføres aktiver og passiver fra ikke-koncernselskaber. Er det korrekt forstået, at det ikke vil være i strid med reglen, dvs. at der fortsat kan opnås tilbagevirkende kraft, hvis der i umiddelbar forlængelse af beslutningen om stiftelse vedtages en kapitalforhøjelse, hvor et ikke-koncernselskab indskyder aktiver og passiver, sådan at det opnår en ejerandel på under 50%. Da indskuddet fra ikke-koncernselskabet gennemføres som en kapitalforhøjelse er det klart, at det ikke er sket i forbindelse med stiftelsen.

Vedrørende betingelsen om, at det ultimative moderselskab kun har ét direkte ejet datterselskab, jf. det foreslåede pkt. 9 i SEL § 31, stk. 3, anfører Skatteministeriet (L110/side 42), at betingelsen er nødvendig, fordi det ellers vil væ¦re muligt med tilbagevirkende kraft at adskille overskudsgivende og underskudsgivende dele af en koncern. FSR har svæ¦rt ved at forestille sig det skattemæssigt attraktive i at opdele koncernen, sådan at underskud ikke længere kan fradrages i overskud, og da der findes særlige hæftelsesregler for selskabsskatter, synes der heller ikke i denne relation behov for at indføre den foreslåede begrænsning. Skatteministeriet bedes genoverveje behovet for betingelsen om kun ét direkte ejet datterselskab.

Er ministeriet enig i, at det er uden betydning for lempelsen i SEL § 31, stk. 3, hvilken første regnskabsdag det nye skuffeselskab eller det nystiftede selskab har ved sin indtræden i koncernen, idet koncernforbindelsen under alle omstændigheder anses for etableret ved indkomstårets begyndelse for den koncern, som har erhvervet skuffeselskabet? I de gennemgåede eksempler er det generelt lagt til grund, at der er tale om selskaber med samme regnskabsår. Skatteministeriet bedes uddybe eksemplerne, sådan at de også illustrerer tilfælde, hvor et erhvervet skuffeselskab har et afvigende regnskabsår, og tilfælde, hvor et selskab stiftes ved kontant indskud, dvs. at første regnskabsdag bliver sammenfaldende med stiftelsesdatoen.

Skatteministeriets bemærkninger:

Efter forslaget gives der i et vist omfang mulighed for spaltning med tilbagevirkende kraft af et ultimativt moderselskab, som har ét direkte ejet datterselskab og som ikke har anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet. Det er Skatteministeriets opfattelse, at der er behov for betingelsen om kun et direkte ejet datterselskab. I modsat fald ville en koncern kun kunne opdeles med tilbagevirkende kraft. Eksempelvis ville en koncern, der har valgt international sambeskatning, kunne udskille en overskudsgivende gren af koncernen, således at en betydelig gevinst på en udenlandsk ejendom, der realiseres i spaltningsåret men inden spaltningens gennemførelse, ikke vil blive beskattet i Danmark.

Det udelukker ikke anvendelsen af denne regel, at overskydende likviditet anvendes til passiv kapitalanbringelse i obligationer og aktier. Udlån til koncernselskaber eller udførelse af administrative funktioner udelukkende for koncernselskaber betragtes heller ikke som erhvervsmæssig aktivitet i denne forbindelse.

Som udgangspunkt har det ikke betydning, hvor stor en del af den samlede balance, der kan henføres til andre investeringer end aktierne i datterselskabet. Det kan dog inddrages i vurderingen af, om der er tale om passiv kapitalanbringelse.

Det er efter Skatteministeriets opfattelse muligt for en koncern at stifte et selskab med tilbagevirkende kraft efter de foreslåede regler, selv om et ikke-koncernselskab i umiddelbar forlængelse af stiftelsen indskyder aktiver og passiver som led i en kapitalforhøjelse.

Efter forslaget anses koncernforbindelsen med et skuffeselskab eller et nystiftet selskab for etableret ved indkomstårets begyndelse, uanset det faktiske erhvervelses- eller stiftelsestidspunkt. Formålet er at undgå delårsopgørelser ved erhvervelse af skuffeselskaber og nystiftelse af selskaber, således at en koncern kan anvende sådanne selskaber i forbindelse med koncerninterne omstruktureringer uden at skulle foretage en indkomstopgørelse efter selskabsskattelovens § 31, stk. 3. Konsekvensen af forslaget er, at fusionsdatoen i henhold til fusionsskattelovens § 5 i disse tilfælde bliver tidspunktet for begyndelsen af koncernens indkomstår. Det gælder også, hvis et skuffeselskab ved erhvervelsen ikke har samme indkomstår som den erhvervende koncern.

Erhverver en koncern med et indkomstår, der følger kalenderåret, den 1. maj 2007 et skuffeselskab, hvis indkomstår 2007 løber fra 1. juli 2006 -" 30. juni 2007, vil skuffeselskabets indkomstår 2007 blive omlagt, så det slutter den 31. december 2007. Hvis koncernen den 1. juni 2007 foretager en tilførsel af aktiver fra et andet koncernselskab, der har været en del af koncernen hele indkomståret, til skuffeselskabet, vil tilførselsdatoen være den 1. januar 2007. Skuffeselskabet vil således succedere i det indskydende selskabs skattemæssige værdier pr. 1. januar 2007. Til skuffeselskabets indkomst medregnes hele (rente)indkomsten fra 1. juli 2006 og indkomsten vedrørende den tilførte gren af virksomheden fra 1. januar - " 31. december 2007. Hele denne indkomst medregnes til sambeskatningsindkomsten. Denne skattemæssige behandling svarer til behandlingen efter fusionsskattelovens § 5, stk. 2, hvis koncernen selv havde stiftet skuffeselskabet den 1. juli 2006.

Det har været hensigten med forslaget, at der aldrig skal udarbejdes delårsopgørelser for skuffeselskaber. Derfor skal hele indkomsten i et skuffeselskab for det pågældende indkomstår indgå i sambeskatningsindkomsten. Som det fremgår af eksemplet, vil det vil sige, at hele skuffeselskabets indkomst fra indkomstårets begyndelse skal medregnes i sambeskatningsindkomsten - uanset om skuffeselskabet har påbegyndt indkomståret før eller efter selskaberne i koncernen. Det har den konsekvens, at hvis skuffeselskabet i eksemplet er erhvervet fra en anden koncern, vil denne koncern ikke skulle medregne nogen del af indkomsten i skuffeselskabet for indkomståret 2007 til sambeskatningsindkomsten.

Hvis ovennævnte eksempel "vendes om", således at det er koncernen, der har indkomstår fra 1. juli â€" 30. juni, og skuffeselskabet, der har kalenderårsregnskab, vil skuffeselskabets indkomstår ved erhvervelsen blive omlagt, så det slutter den 30. juni 2007. Tilførselsdatoen efter fusionsskattelovens § 5 vil være den 1. juli 2006, selv om skuffeselskabets skæringsdag er den 1. januar 2007. Til skuffeselskabets indkomst for indkomståret 2007 medregnes indkomsten vedrørende den tilførte virksomhed fra 1. juli 2006 -" 30. juni 2007 og skuffeselskabets (rente)indkomst i dets indkomstår 2007, som løber fra 1. januar 2007- 30. juni. Hvis skuffeselskabet er erhvervet fra en anden koncern, medregnes (rente)indkomsten indtil 31. december 2006 i denne koncerns sambeskatningsindkomst. Derved undgås, at den sælgende koncerns selvangivne indkomst (for indkomståret 2006) ændres som følge af, at skuffeselskabet sælges til en koncern med bagudforskudt indkomstår.

Behandlingen af (rente)indkomsten i skuffeselskabet i de tilfælde, hvor skuffeselskabet og den erhvervende koncern har forskelligt indkomstår, fremgår ikke klart af forslaget. Der vil derfor til 2. behandlingen af forslaget blive stillet et ændringsforslag, der tydeliggør, at indkomsten i et skuffeselskab medregnes i sambeskatningsindkomsten i den koncern, som skuffeselskabet er en del af ved udløbet af dets indkomstår.

Hvis der er tale om omstrukturering med nystiftede selskaber opstår der ikke tilsvarende problemer, idet det nystiftede selskab pr. definition vil kunne have indgået i andre koncerner. I relation til nystiftede selskaber og de ovennævnte regler om spaltning af et ultimativt moderselskab bemærkes, at spaltningstidspuktet ikke nødvendigvis vil svare til begyndelsen af koncernens indkomstår. Det skyldes, at de nystiftede modtagende selskaber (almindeligvis) ikke bliver en del af koncernen, og de derfor ikke skal anses for anskaffet ved indkomstårets begyndelse. Hvis et ultimativt moderselskab i en koncern med kalenderårsregnskab spaltes i to lige store dele med virkning fra den 1. juli (skæringsdagen i de modtagende selskabers regnskab), vil spaltningen således få virkning fra dette tidspunkt. Konsekvensen vil være, at der skal foretages en delårsopgørelse for koncernen, der omfatter både indkomsten i det spaltede moderselskab og de underliggende datterselskaber for perioden 1. januar -" 30. juni. (Skattestyrelsens understregning)

Praksis

Den juridiske vejledning 2020-1 C.D.7.2.2 Undtagelser vedrørende spaltning

Undtagelse 1: Aktionærer er deltagere i både det indskydende og det modtagende selskab

Reglerne om skattefri spaltning uden tilladelse kan ikke benyttes, hvis følgende 3 betingelser alle er opfyldt:

• Det indskydende selskab har mere end én selskabsdeltager, og
• En eller flere af disse har været selskabsdeltagere i mindre end tre år uden at have rådet over flertallet af stemmerne, og
• De pågældende selskabsdeltagere samtidig er selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over flertallet af stemmerne.

Se fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 8. pkt.

Det gælder, både hvor det modtagende selskab er et eksisterende selskab, og hvor det modtagende selskab er et nystiftet selskab.Se lov nr. 343 af 18. april 2007 om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove.

Formål

Formålet med bestemmelsen er at undgå, at det indskydende selskab via reglerne om skattefri spaltning uden tilladelse reelt afstår aktiver til en tredjepart, uden at der sker beskatning. Uden denne regel vil en skattefri spaltning uden tilladelse kunne tilrettelægges på den måde, at en tredjepart (køberen af aktiverne) før spaltningen indskyder købesummen ved en kapitalforhøjelse og derved bliver aktionær i det indskydende selskab. Ved spaltningen modtager køberen aktier i det selskab, der får overdraget de pågældende aktiver, mens de oprindelige aktionærer vederlægges med aktier i det eller de andre modtagende selskaber.

Da det maskerede salg af aktiverne sker i forbindelse med selve spaltningen - og ikke efterfølgende ved afhændelse af vederlagsaktierne i det selskab, der får overdraget de pågældende aktiver - er det ikke muligt at forhindre den beskrevne udnyttelse af adgangen til skattefri spaltning uden tilladelse gennem kravet om, at vederlagsaktierne ikke må afstås i en vis periode efter spaltningen (holdingkravet).

Reglen betyder, at der for eksempel ikke kan foretages en skattefri spaltning uden tilladelse i en situation, som den der fx forelå i SKM2005.357.TSS.

Tidspunkt for vurdering af ejertiden

Ved vurderingen af ejertiden er det afgørende, om deltagerne i spaltningen på tidspunktet, hvor spaltningen vedtages, har været selskabsdeltagere i mere end tre år. Se kommentaren i SKM2008.728.DEP.

Hvilke typer situationer er eksempelvis omfattet

Bestemmelsen omfatter den situation, hvor selskabsdeltagerne i det modtagende selskab har bestemmende indflydelse, således som dette begreb er defineret i LL § 2, stk. 2. Omfattet er også den situation, hvor selskabsdeltagerne tilsammen har flertallet af stemmerne i det modtagende selskab, uden at de er koncernforbundne eller nærtstående. Hvis en sådan kreds af selskabsdeltagere samtidig er selskabsdeltagere i det indskydende selskab og har været det i mindre end tre år uden at have rådet over flertallet af stemmerne i dette selskab, vil det indskydende selskab ikke kunne spaltes skattefrit uden en tilladelse.

Hvis en selskabsdeltager eller samme kreds af selskabsdeltagere råder over flertallet af stemmerne i både det indskydende selskab og det modtagende selskab, gælder undtagelsen ikke, og en skattefri spaltning vil derfor kunne gennemføres uden tilladelse.

I SKM2012.685.SR tillod Skatterådet en skattefri spaltning uden tilladelse. Ejerkredsen bestod af en far og hans tre børn. Sagen drejede sig om bestemmelsen i fusionsskattelovens § 15a, stk. 1, 8 pkt. Skatterådet bekræfter, at fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 8. pkt. ikke er til hinder for, at spaltningen af det fælles holdingselskab er skattefri efter fusionsskattelovens regler. Skatteministeriet har - for at skabe større klarhed om fortolkningen af fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 8. pkt. - valgt i selve afgørelsen kort at kommentere fortolkningen af andet led af den anden betingelse "rådet over flertallet af stemmerne". Det er Skatteministeriets opfattelse, at der ikke er grundlag for at fortolke rådigheden over flertallet af stemmerne anderledes for det indskydende selskab, end for det modtagende selskab. Dermed er der tale om en praksisændring i forhold til SKM2010.862.SR.

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 1-4 og stk. 6

Ved ombytning af aktier har aktionærerne i det erhvervede selskab adgang til beskatning efter reglerne i fusionsskattelovens §§ 9 og 11, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF, eller er selskaber, som svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber, men som er hjemmehørende i lande uden for EU. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for aktieombytningen. Anvendelse af reglerne i 1. pkt. er betinget af, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen. 1.-4. pkt. finder ikke anvendelse, når det erhvervede eller det erhvervende selskab ved beskatningen her i landet anses for at være en transparent enhed.

Stk. 2. Ved ombytning af aktier, jf. stk. 1, forstås den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab, eller, hvis det allerede har et sådant flertal, erhverver en yderligere andel ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Betingelserne i 1. pkt. om, at det erhvervende selskab skal opnå flertallet af stemmerne i det erhvervede selskab, anses for opfyldt, selv om det erhvervende selskab umiddelbart efter aktieombytningen spaltes efter reglerne i fusionsskattelovens § 15 a.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at der ikke sker beskatning efter §§ 9, 12-14, 17, 18, 19 A-19 C og 22 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der i forvejen ejer aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet selskab. Det er en betingelse, at aktionærerne i det andet selskab som vederlag alene modtager aktier i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Fusionsskattelovens §§ 9-11 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Det er en betingelse, at transaktioner som nævnt i stk. 1 og 3 gennemføres inden for en periode på højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag. Told- og skatteforvaltningen kan forlænge fristen i 1. pkt. Ombytning af aktier kan ikke ske med tilbagevirkende kraft.

Stk. 6. Ombytning af aktier efter stk. 1-5 kan gennemføres, uden at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Det er en betingelse, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier. Det er dernæst en betingelse, at det erhvervende selskab ikke afstår aktier i det erhvervede selskab i en periode på 3 år efter ombytningstidspunktet. Uanset 3. pkt. kan aktierne i det erhvervede selskab i den nævnte periode afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering af det erhvervende eller det erhvervede selskab, hvis der ved omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier. I sådanne tilfælde finder betingelsen i 3. pkt. i sin restløbetid anvendelse på selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende skattefrie omstrukturering. Det er en betingelse for ombytning af aktier uden tilladelse, at aktionærer, der har bestemmende indflydelse i det erhvervede selskab, jf. ligningslovens § 2, ombytter aktierne i dette selskab med aktier i et selskab, der er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Spørgsmål 5

Lovgrundlag

Fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1-2

Se under spørgsmål 3.

Fusionsskattelovens § 5

Se under spørgsmål 3

Selskabsskattelovens § 31, stk. 5

Se under spørgsmål 3

Spørgsmål 6

Lovgrundlag

Fusionsskattelovens § 1 og 2

§ 1

Ved fusion af aktieselskaber bortset fra aktieselskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, eller af selskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Benytter selskaberne den i stk. 1 nævnte adgang, skal beskatningen af selskabsdeltagerne ske efter reglerne i §§ 9 og 11.Stk. 3. Fusion foreligger, når et selskab overdrager sin formue som helhed til et andet selskab eller sammensmeltes med dette.

§ 2

Det er en betingelse for beskatning efter reglerne i denne lov, at selskabsdeltagerne i det indskydende selskab alene vederlægges med aktier eller anparter i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på den del af aktierne eller anparterne i det indskydende selskab, der besiddes af det modtagende selskab.

Fusionsskattelovens § 5

Se under spørgsmål 3

Aktieavancebeskatningslovens § 10

Gevinst og tab på egne aktier medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Praksis

I SKM2009.58.SR

Skatterådet bekræftede, at egne anparter som fusionsvederlag opfylder betingelserne i fusionsskattelovens § 2, således at omvendt lodret fusion mellem A ApS og Anpartsselskabet B er en skattefri fusion omfattet af fusionsskattelovens bestemmelser, og det blev videre bekræftet, at fusionen ikke udløser beskatning hos nogen af selskaberne efter fusionsskatteloven eller aktieavancebeskatningsloven. Endelig bekræftede Skatterådet, at den skattemæssige fusionsdato er den 1. januar 2008, jf. fusionsskattelovens § 5.

SKM2009.227.SR

En omvendt lodret fusion mellem et holdingselskab og et driftsselskab udløser ikke skattepligt for hverken selskaberne eller den personlige aktionær i holdingselskabet. Aktionæren kan succedere i overgangssaldoen efter aktieavancebeskatningslovens § 45 A og ejertidsnedslag efter § 47.

Den juridiske vejledning C.D.5.2.3 Fusionsvederlaget - fusionsskattelovens § 2, stk. 1

(…)

Ombytningsforholdet

Det antages i administrativ praksis, at en skattefri fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning efter reglen i ABL § 36, ikke må medføre en formueforskydning mellem selskabsdeltagerne. Ombytningsforholdet skal derfor fastsættes ud fra de fusionerede selskabers handelsværdier på tidspunktet for den skattemæssige fusionsdato. Se FUL § 5, stk. 1. Sker dette ikke, medfører administrativ praksis, at der udløses skattemæssige virkninger i form af beskatning af selskabsdeltagerne ud fra udlodnings- eller gavebetragtninger. Endvidere har det den meget væsentlige konsekvens, at fusionen ikke anses for at være omfattet af fusionsskatteloven. Kravet om, at ombytningsforholdet skal svare til handelsværdien, fraviges dog, hvis fravigelsen ikke medfører, at der opnås utilsigtede skattemæssige fordele. Se afgørelserne nedenfor i dette afsnit om ombytningsforholdet.

Ombytningsforholdet i skattefrie fusioner er ikke direkte reguleret i fusionsskatteloven, men er nævnt i forarbejderne til L 110 2006-07, bilag 23, hvori Skatteministeriet udtaler følgende: "Der er ikke tilsigtet ændringer i de gældende regler og praksis om ombytningsforholdet - heller ikke for så vidt angår skattefri fusion. Udgangspunktet er således, at ombytningsforholdet skal fastsættes til handelsværdi, for at den pågældende fusion kan anses for at være omfattet af fusionsskatteloven. Det vil være muligt at få bindende svar om de skattemæssige konsekvenser af et givent ombytningsforhold".

(…)

Den juridiske vejledning C.D.5.2.3.3 Beskatning af det modtagende selskab, hvor egne aktier bruges som fusionsvederlag til selskabsdeltagerne

Indhold

Dette afsnit handler om den situation, hvor det i fusionen modtagende selskab har en beholdning af "egne aktier", som selskabet anvender som vederlag til aktionærerne i det indskydende selskab.

Afsnittet indeholder:

• Beskatning af det modtagende selskab, hvis egne aktier anvendes som fusionsvederlag ved fusion fra og med indkomståret 2010
• Beskatning af det modtagende selskab, hvis egne aktier anvendes som fusionsvederlag ved fusion før indkomståret 2010
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Beskatning af det modtagende selskab, hvis egne aktier anvendes som fusionsvederlag ved fusion fra og med indkomståret 2010

Selskabsdeltagerne i det indskydende selskab kan vederlægges med nyudstedte aktier eller anparter i det modtagende selskab, men kan også vederlægges med det modtagende selskabs egne aktier eller anparter. Se om vederlæggelse med det modtagende selskabs beholdning af egne aktier eksempelvis SKM2006.335.SR, SKM2007.555.SR, SKM2009.58.SR og SKM2009.227.SR.

Det modtagende selskabs "betaling" med egne aktier udløser ikke skattemæssige konsekvenser hos det modtagende selskab. Dette uanset størrelsen af det modtagende selskabs beholdning af egne aktier. Reglen om skattefrihed i relation til selskabers afståelse af egne aktier er indført ved lov nr. 525 af 12. juni 2009. Ved denne lov indførtes en ny ABL § 10 med følgende ordlyd: "Gevinst og tab på egne aktier medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst". Lovændringen har virkning fra og med indkomståret 2010. Se nedenfor i relation til reglerne forud for indkomståret 2010.

Se også

Se også afsnit C.D.2.4.3.1 om ABL § 10.

Spørgsmål 7

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningsloven § 36, stk. 1-4 og stk. 6

Se ovenfor under spørgsmål 5.

Spørgsmål 8

Lovgrundlag

Fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1-2

Se ovenfor under spørgsmål 3.

Fusionsskattelovens § 9

Se under spørgsmål 3

Selskabsskattelovens § 31, stk. 5

Se under spørgsmål 3