Dokumentets metadata

Dokumentets dato:25-02-2020
Offentliggjort:11-05-2020
SKM-nr:SKM2020.187.SR
Journalnr.:19-0781869
Referencer.:
Dokumenttype:Bindende svar


Salg af ejendom beliggende i Danmark var ikke omfattet af artikel 8 i dobbeltbeskatningsoverenskomt

Spørger var et udenlandsk selskab beliggende i X-land, der drev virksomhed med drift af skibe og fly i international trafik.

Spørger havde i en årrække ejet en ejendom i Danmark, som var blevet anvendt til privat indkvartering af diverse direktører i Spørger og deres familier.

Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land beskattes indkomst fra virksomhed med drift af skibe og fly i international trafik i det land, hvor selskabet er hjemmehørende.

Spørgsmålet var, om indkomst fra salg af ejendommen i Danmark var omfattet af artikel 8 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten om drift af skibe og fly i international trafik.

Skatterådet bekræftede mod Spørgers ønske, at indkomst fra salg af ejendommen ikke var omfattet af artikel 8, men af artikel 13, stk. 1, og derfor kunne beskattes i Danmark. Artikel 13, stk. 1, tilskriver, at fortjeneste ved salg af fast ejendom kan beskattes i det land, hvor ejendommen er beliggende.


Offentliggjort i redigeret form.

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at X-land har beskatningsretten til fortjenesten ved salg af H1s ejendom?
  2. Såfremt spørgsmål 1 besvares med et ja, kan Skatterådet da bekræfte, at fortjenesten ikke skal medtages i den skattepligtige indkomst for H1s skattepligtige indkomst i Danmark?

Svar

  1. Nej
  2. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

H1 har købt en dansk ejendom i 19xx.

H1 har i 20xx solgt ejendommen.

Ejendommen er siden købet blevet anvendt til privat indkvartering af diverse direktører i H1 og deres familier.

Det er oplyst, at direktørerne typisk er ansat på åremålskontrakt baseret på udstationering, og at et typisk ophold er af 34 års varighed, hvorefter en ny direktør ankommer og bosætter sig med sin familie i ejendommen.

Ifølge Skattestyrelsens vurderingsoplysninger er ejendommen et enfamilieshus [ ].

H1 er hjemmehørende i X-land og bliver efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 8, stk. 1, beskattet af sin indkomst i X-land, da beskatning af drift af skibe og fly i international trafik beskattes i det land, hvor selskabet er hjemmehørende.

Ejendommen har været helt essentiel for direktører, der har været udstationeret i Danmark, da direktørerne har haft mulighed for at have et sted, hvor de kunne bo med deres familier, udføre en del af deres direktørjob på kontoret i ejendommen, samt have kort transporttid til det sted i Danmark, hvor selskabet opererer fra.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er Spørgers vurdering, at fortjeneste ved salg af ejendommen skal betragtes som indkomst ved drift af luftfartøjer i international trafik, hvorfor X-land har beskatningsretten til indkomsten til fortjenesten.

Fortjeneste ved et foretagendes drift af skibe og fly i international trafik kan kun beskattes i det land, hvor den person/selskabet, der driver foretagendet, er hjemmehørende. Se modeloverenskomstens artikel 8, stk. 1.

Modeloverenskomstens artikel 8, stk. 1, er en særregel, som placerer beskatningsretten anderledes end modeloverenskomstens artikel 7.

Det særlige ved bestemmelsen om skibs- og luftfartsreglen er, at princippet om fast driftssted ikke gælder.

Reglerne om fast driftssted findes i modeloverenskomstens artikel 5 og 7. Efter modeloverenskomstens artikel 5 og 7 fordeles beskatningsretten mellem det land, hvor foretagendet er hjemmehørende, og det land, hvor foretagendet har fast driftssted. Det sker ikke efter modeloverenskomstens artikel 8. Det land, hvor personen/selskabet, der driver foretagendet, er hjemmehørende, har beskatningsretten til foretagendets globale indkomst fra drift af skibe og fly i international trafik.

Da H1 er skattemæssigt hjemmehørende i X-land, har X-land den fulde beskatningsret til virksomhedens indkomst fra drift og fly i international trafik.

Ejendommen har været anvendt til beboelse for H1s direktører og deres familie i forbindelse med deres ansættelse i Danmark og til kontor i forbindelse med direktørernes arbejde for H1 i Danmark. Det er derfor Spørgers opfattelse, at fortjeneste ved salg af ejendommen skal betragtes som en del af indkomsten ved drift af fly i international trafik, hvorfor X-land har beskatningsretten til fortjenesten ved salg af ejendommen.

Da X-land efter Spørgers opfattelse har beskatningsretten til virksomhedens indkomst fra drift og fly i international trafik - herunder salg af virksomhedens ejendom, skal fortjenesten efter Spørgers opfattelse ikke medtages i virksomhedens skattepligtige indkomst i Danmark.

Det følger af kommentarerne til art. 8 i OECDs 2017 modeloverenskomst, punkt 4, at bestemmelsen først og fremmest vedrører direkte fortjeneste med luftfartøjer i international trafik, men også fortjeneste, der ikke er direkte forbundet med den internationale luftfartsvirksomhed. Det følger videre af kommentarerne i punkt 14, at

luftfartforetagenders investeringsindkomst skal behandles på samme måde, som denne indkomst normalt behandles, medmindre investeringen, der har skabt indkomsten, er foretaget som en integreret del af driften af luftfartsvirksomheden.

Henset til at ejendommen har være anvendt som bolig for H1s skiftende ansatte direktører, som har anvendt ejendommen såvel til bolig som kontor, kan ejendommen anses for en del af luftfartsvirksomhedens driftsmidler, hvorfor fortjeneste ved afståelse kan anses som en indirekte indkomst omfattet af art. 8.

Kan det ikke anerkendes, at der er tale om et driftsmiddel, må ejendommen anses for at være en investering, der er en integreret del af driften af virksomheden, da der alene er investeret i fast ejendom for at have en bolig til udstationerede ansatte i Danmark.

Pga. ejendommens anvendelse til indkvartering af selskabets direktører og brug til kontor ifm. med H1s drift af fly i international trafik, er det Spørgers opfattelse, at fortjeneste ved salg af ejendommen ikke er omfattet af artikel 13, men omfattet af særbestemmelsen i artikel 8.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at X-land har beskatningsretten til fortjenesten ved salg af H1s ejendom i Danmark.

Begrundelse

Beskatningsretten til et udenlandsk foretagendes fortjeneste ved salg af fast ejendom i Danmark afgøres efter bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og det pågældende land. Den relevante bestemmelse er her artikel 13 om fortjeneste ved afståelse af formuegoder.

I henhold til artikel 13, stk. 1, kan Danmark beskatte fortjeneste, som et selskab hjemmehørende i X-land erhverver ved afhændelse af fast ejendom, som omhandlet i artikel 6, som er beliggende i Danmark.

Artikel 6 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten omhandler indkomst ved fast ejendom. Udtrykket "fast ejendom" skal tillægges den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvor den pågældende ejendom er beliggende, jf. artikel 6, stk. 2, i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten og Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.F.8.2.2.6.1. Ejendommen er efter Skattestyrelsens opfattelse omfattet af artikel 6 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten og dermed også af artikel 13, stk. 1.

Artikel 13, stk. 2, omhandler fortjeneste ved afhændelse af rørlig ejendom, mens stk. 3, omhandler fortjeneste ved salg af skibe og luftfartøjer, der anvendes i international trafik, samt til rørlig ejendom, der er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer. Beskatningsretten hertil tilfalder udelukkende den stat, hvori foretagendet er hjemmehørende.

Udtrykket "rørlig ejendom" omfatter efter Skattestyrelsens opfattelse ikke fast ejendom, da denne er omfattet af artiklens stykke 1. Dette understøttes af punkt 24 til Kommentarerne til artikel 13, hvoraf det fremgår, at fast ejendom ikke er omfattet af artikel 13, stk. 2, da fast ejendom er omfattet af artiklens første stykke. Se Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.F.8.2.2.13.2.3.

Det er Spørgers opfattelse, at fortjeneste ved salg af ejendommen er omfattet af artikel 8 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten. I medfør af denne artikel skal indkomst og fortjeneste ved skibs- og luftfart i international trafik kun beskattes i den stat, hvor foretagendet er hjemmehørende.

Det følger dog af punkt 22 til artikel 13 i OECDs Modeloverenskomst fra 2017, at fast ejendom kan beskattes i den stat, i hvilken ejendommen er beliggende, og at dette også finder anvendelse på fast ejendom, som udgør en del af et foretagendes aktiver.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at artikel 8 ikke er relevant ved fastsættelsen af beskatningsretten ejendommen.

Da Danmark efter artikel 13 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land kan beskatte fortjeneste ved salg af fast ejendom i Danmark, er det Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med et "nej".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 besvares med et ja, ønskes det bekræftet, at fortjenesten ikke skal medtages i den skattepligtige indkomst for H1s skattepligtige indkomst i Danmark.

Begrundelse

Da spørgsmål 1 besvares med et nej, falder spørgsmål 2 bort.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Bortfalder".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet bekræfter Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land

[Udeladt af hensyn til Skattestyrelsens tavshedspligt]

OECD's Modeloverenskomst 2017

Art. 6

Stk. 1. Indtægter af fast ejendom (herunder indkomster fra landbrug og skovbrug), der erhverves af en person hjemmehørende i en kontraherende stat, der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Stk. 2. Udtrykket "fast ejendom" skal tillægges den betydning, det har i henhold til lovgivningen i den kontraherende stat, i hvilken ejendommen er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i landbrug og skovbrug, rettigheder, på hvilke den almindelige lovgivning om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, såvel som rettigheder til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster, idet skibe og luftfartøjer ikke anses for fast ejendom.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller enhver anden form for udnyttelse af fast ejendom.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 3 finder også anvendelse på indkomst fra fast ejendom, der tilhører et foretagende.

Art. 8

Stk. 1. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende hjemmehørende i en kontraherende stat ved drift af skibe eller luftfartøjer i international trafik, kan kun beskattes i denne stat.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder også anvendelse på fortjeneste fra deltagelse i et konsortium, et forretningsfællesskab (joint business) eller en international trafikorganisation.

Art. 13

Stk. 1. Fortjeneste, der erhverves af en person hjemmehørende i en kontraherende stat ved afståelse af fast ejendom som omhandlet i art. 6 og beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Stk. 2. Fortjeneste ved afståelse af aktiver bortset fra fast ejendom, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, herunder fortjeneste ved afståelse af selve det faste driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), kan beskattes i denne anden stat.

Stk. 3. Fortjeneste, der erhverves af et foretagende hjemmehørende i en kontraherende stat, som driver virksomhed med drift af skibe eller luftfartøjer i international trafik, ved afståelse af sådanne skibe eller luftfartøjer eller af aktiver bortset fra fast ejendom, der anvendes ved driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i denne stat.

Stk. 4. Fortjeneste, der erhverves af en person hjemmehørende i en kontraherende stat ved afståelse af aktier eller lignende ejerandele som f.eks. interessentskabs- eller trustandele, kan beskattes i den anden kontraherende stat, hvis mere end 50 pct. af værdien af disse aktier eller lignende ejerandele på noget tidspunkt i en periode på 365 dage forud for afståelsen hidrører direkte eller indirekte fra fast ejendom som defineret i art. 6, der er beliggende i den anden kontraherende stat.

Stk. 5. Fortjeneste ved afståelse af alle andre aktiver end de i stk. 1, 2, 3 og 4 nævnte kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

Praksis

Den juridiske vejledning 2019-1 afsnit C.F.9.2.19.4.2

(…)

Artikel 8: Skibsfart og luftfart

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Indkomst eller fortjeneste ved drift af luftfartøjer i international trafik kan kun beskattes i det land, hvor foretagendet er hjemmehørende. Se artikel 8, stk. 1.

Indkomst eller fortjeneste ved drift af skibe i international trafik kan beskattes i både bopælslandet og kildelandet. Kildelandet skal reducere skatten med et beløb svarende til 50 pct. Se artikel 8, stk. 2.

Artiklen omfatter indkomst og fortjeneste fra brug, rådighedsstillelse eller udleje af containere, herunder anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af containere. Se artikel 8, stk. 3.

(…)

Artikel 13: Kapitalgevinster

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Fortjeneste ved salg af containere (herunder anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af containere) kan kun beskattes i det land, hvor foretagendet er hjemmehørende. Se artikel 13, stk. 4.

Danmark kan kun beskatte den del af fortjenesten i SAS, som erhverves af den danske partner i SAS. Se artikel 13, stk. 6.

Bemærk

Artiklen indeholder ikke modeloverenskomsten artikel 13, stk. 4, om beskatning i kildelandet af fortjeneste ved salg af aktier i ejendomsaktieselskaber. Denne fortjeneste er derfor omfattet af artikel 13, stk. 5 (opsamlingsbestemmelse).

.

(…)

Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.F.8.2.2.6.1 Fast ejendom i modeloverenskomstens forstand

Begrebet fast ejendom

En fast ejendom er som udgangspunkt et stykke jord med de bygninger, der eventuelt befinder sig på det.

Under alle omstændigheder omfattes følgende af begrebet:

Se modeloverenskomstens artikel 6, stk. 2.

I øvrigt skal begrebet fast ejendom tillægges den betydning, som begrebet har ifølge lovgivningen i det land, hvor ejendommen ligger. Se modeloverenskomstens artikel 6, stk. 2.

Bemærk

Dette betyder, at man ikke kun kan blive omfattet af modeloverenskomstens artikel 6, hvis man er ejer af en ejendom. Også personer, der har brugsrettigheder til en fast ejendom er omfattet. Hvis fx en forpagter eller en person med jagtrettigheder tjener penge på at stille sine rettigheder til rådighed for andre, er vederlaget omfattet af modeloverenskomstens artikel 6.

Hvad medregnes ikke til fast ejendom?

Skibe og fly er ikke fast ejendom i modeloverenskomstens forstand. Se modeloverenskomstens artikel 6, stk. 2, sidste led.

Indkomst fra fast ejendom, der tilhører et foretagende

Indkomst fra fast ejendom behandles også efter artikel 6, når den faste ejendom tilhører et foretagende. Se modeloverenskomstens artikel 6, stk. 4.

Hvis en DBO indeholder en bestemmelse svarende til modeloverenskomstens artikel 6, så har denne bestemmelse forrang for modeloverenskomstens artikel 7 om fortjeneste ved forretningsvirksomhed.

(Skattestyrelsens understregninger)

Den juridiske vejledning 2019-2 afsnit C.F.8.2.2.13.2.3 Aktiver, der tilhører et fast driftssted

Et foretagende hjemmehørende i et land, som har fortjeneste ved afhændelse af rørlig ejendom, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted i et andet land, kan beskattes i det land, hvor det faste driftssted er beliggende (kildelandet). Se modeloverenskomstens artikel 13, stk. 2.

Reglen gælder som udgangspunkt for alt andet end fast ejendom, der er omfattet af modeloverenskomstens artikel 13, stk. 1. Se punkt 24 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 13. Se også særreglerne om international trafik og containervirksomhed, afsnit C.F.8.2.2.13.2.4 og C.F.8.2.2.13.2.5.

Reglen gælder

Se punkt 25 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 13.

(Skattestyrelsens understregninger)

Kommentarerne til artikel 6 i OECD's 2017-Modeloverenskomst

  1. Stk. 1 giver beskatningsretten til indkomst af fast ejendom til kildestaten, det vil sige den stat, i hvilken den ejendom, som frembringer sådan indkomst, er beliggende. Dette skyldes det faktum, at der altid er en meget nær økonomisk forbindelse mellem denne indkomsts kilde og kildestaten. Selv om land- eller skovbrug er omfattet af art. 6, er kontraherende stater frit stillet med hensyn til i deres bilaterale overenskomster at behandle sådan indkomst under art. 7. Art. 6 behandler kun indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har fra fast ejendom, der er beliggende i den anden kontraherende stat. Den finder derfor ikke anvendelse på indkomst fra fast ejendom, der er beliggende i den kontraherende stat, hvori modtageren er hjemmehørende i art. 4's forstand eller beliggende i tredjestat. Bestemmelserne i art. 21, stk. 1, finder anvendelse på sådan indkomst.
  2. Det, at begrebet fast ejendom defineres ved henvisning til loven i den stat, hvori ejendommen er beliggende, således som det bestemmes i stk. 2, hjælper til at undgå fortolkningsvanskeligheder med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt et aktiv eller en rettighed skal betragtes som fast ejendom eller ej. Stykket nævner særligt de aktiver og rettigheder, som altid skal betragtes som fast ejendom. Faktisk behandles sådanne aktiver og rettigheder allerede som fast ejendom i henhold til lovgivningen eller skattereglerne i de fleste OECD-medlemslande. Modsat bestemmer stykket, at skibe, både og luftfartøjer aldrig skal betragtes som fast ejendom. Der er ikke indført nogen særlig bestemmelse for indkomst hidrørende fra gæld, der er sikret ved fast ejendom, da dette spørgsmål er afgjort ved art. 11.

(…)

Kommentarerne til artikel 8 i OECD's 2017-Modeloverenskomst

(…)

1. Hensigten med stk. 1, der omhandler fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik, er at sikre, at sådan fortjeneste kun bliver beskattet i én stat. Bestemmelsen grunder sig på det princip, at beskatningsretten skal overlades til den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Udtrykket "international trafik" er defineret i art. 3, stk. 1, litra e).

(…)

4. Den omhandlede fortjeneste består først og fremmest af fortjeneste, som foretagendet direkte har opnået ved transport af passagerer eller gods med skibe eller luftfartøjer i international trafik (uanset om skibene eller luftfartøjerne ejes eller lejes af foretagendet eller på anden måde stilles til rådighed for foretagendet). Således som international trafik har udviklet sig udfører skibs- og luftfartsforetagender uvægerligt en lang række aktiviteter, der har forbindelse med deres internationale skibs- og luftfartsvirksomhed. Bestemmelsen dækker også fortjeneste fra aktiviteter, der er direkte forbundet med sådan virksomhed såvel som fortjeneste, der ikke direkte er forbundet med den internationale skibs- og luftfartsvirksomhed, men som kan betegnes som virksomhed af hjælpende karakter

4.1 Enhver virksomhed, der udøves primært i forbindelse med foretagendets transport af passagerer eller gods med skib eller luftfartøj i international trafik, skal anses for at være direkte forbundet med denne transport.

4.2 En virksomhed, som foretagendet ikke behøver at udøve i forbindelse med dets drift af skibe og luftfartøjer i international trafik, men som yder et mindre bidrag hertil, og som er så nært forbundet med driften, at virksomheden ikke skal anses som et særskilt forretningsområde eller en særskilt indkomstkilde for foretagendet, skal anses for at være en virksomhed af hjælpende karakter for driften af skibe og luftfartøjer i international trafik.

(…)

14. Skibs- eller luftfartsforetagenders investeringsindkomst (f.eks. indkomst fra obligationer, aktier eller udlån) skal behandles på den måde, som denne indkomstart normalt behandles, undtagen når den investering, der skaber indkomsten, er foretaget som en integreret del af driften af skibs- eller luftfartsvirksomheden i international trafik i den kontraherende stat på en sådan måde, at investeringen må anses for at være direkte forbundet med driften. F.eks. vil bestemmelsen således finde anvendelse på renter, der hidrører fra en kontantbeholdning, der kræves af en kontraherende stat for at kunne udøve sådan virksomhed, eller på renter af værdipapirer, der er deponeret som sikkerhed som følge af et lovmæssigt krav for at kunne udøve denne virksomhed; i disse tilfælde er investeringen nødvendig for at få ret til udøvelsen af skibs- eller luftfartsvirksomhed i den pågældende stat. Stykket finder imidlertid ikke anvendelse på renter, der oppebæres ved behandlingen af likvider eller ved andre fiskale transaktioner for foretagendets faste driftssteder, som indkomsten ikke kan henføres til, eller for forbundne foretagender, uanset om de er beliggende inden for eller uden for den kontraherende stat eller for et centralt kontor for investeringsvirksomhed. Den finder heller ikke anvendelse på renteindkomst fra kortvarig investering af den fortjeneste, der er opnået fra den lokale udøvelse af virksomheden, når investeringen ikke er nødvendig for virksomhedsudøvelsen.

Kommentarerne til artikel 13, stk. 1, i OECD's 2017-Modeloverenskomst

22. Stk. 1 fastsætter, at fortjeneste fra afståelse af fast ejendom kan beskattes i den stat, i hvilken ejendommen er beliggende. Denne regel svarer til bestemmelserne i art. 6 og 22, stk. 1. Den finder også anvendelse på fast ejendom, som udgør en del af et foretagendes aktiver. Med hensyn til definitionen af fast ejendom henviser stk. 1 til art. 6. Art. 13, stk. 1, omhandler alene fortjenester, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fra afståelsen af fast ejendom, der er beliggende i den anden kontraherende stat. Den finder derfor ikke anvendelse på fortjenester, der hidrører fra afståelsen af fast ejendom, der er beliggende i den kontraherende stat, i hvilken afhænderen er hjemmehørende i art. 4's forstand, eller som er beliggende i en tredjestat; bestemmelserne i stk. 5 finder anvendelse med hensyn til sådanne fortjenester (og ikke, således som det var anført i den tidligere kommentar, bestemmelserne i art. 21, stk. 1).

(Skattestyrelsens understregninger)