Dokumentets metadata

Aktieombytning - Afståelse - Tilbagesalg til udstedende selskab

Spørger påtænkte sammen med andre minoritetskapitalejere at etablere et mellemliggende selskab, der skulle varetage forvaltningen af deres investering. Etableringen påtænktes at ske ved en aktieombytning, således at spørgers minoritetsaktier skulle indskydes som kapitalgrundlag i det nyetablerede selskab. Da successionsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 36 ikke kunne finde anvendelse, blev apportindskuddet anset for en afståelse af aktier.

Skatterådet bekræftede, at en evt. avance på aktierne var skattefri for spørger og dennes eneaktionær, idet der var tale om en afståelse af skattefrie porteføljeaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C.

Spørger forventede på et senere tidspunkt at skulle udtræde af ejerskabet ved et tilbagesalg til udstedende selskab, og hele afståelsessummen ville i den forbindelse blive betragtet som udbytte.

Skatterådet bekræftede, at udbyttet ville være skattefrit for spørger, da der var tale om udbytte fra datterselskabsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, samt at der ikke gennem omstruktureringen blev opnået en fordel i henhold til ligningslovens § 3.

Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at apportindskuddet af Spørgers aktier i A A/S i Medarbejderholding ikke udløser skat for Spørger og dennes eneanpartshaver?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers salg af dets kapitalandele i Medarbejderholding tilbage til selskabet anses som et skattefrit udbytte, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2?

Svar:

1. Ja
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold
A A/S ("Selskabet") er ejet af en større majoritet af holdingselskaber, der er beliggende i Danmark, Tyskland og Frankrig, og som til sammen ejer 93,14% af aktiekapitalen. Derudover er Selskabet ejet af en række danske anpartsselskaber og et enkelt cypriotisk Ltd., der hver ejer mellem 0,25% - 2,50% af aktiekapitalen, og som til sammen udgør en ejerandel på 6,86% ("Minoritetsaktionærerne").

Selskabet ejer 100% af aktierne i B A/S.

Selskabets aktiekapital er opdelt i A- og B-aktier. Forskellen mellem klasserne er, at A-aktierne har en præferenceret til likvidationsprovenu samt forøget bestemmelsesret.

Minoritetsaktionærerne ejer dog kun B-aktier i Selskabet.

Spørger ejer 2,11 % af Selskabet. Spørger er 100 % ejet af C, der er bosiddende i Danmark.

Det har historisk set vist sig tidskrævende og praktisk besværligt at gennemføre aktionærbeslutninger i Selskabet, fx indhentelse af underskrifter fra samtlige Minoritetsaktionærer.

Derfor overvejer aktionærkredsen i Selskabet at lade samtlige Minoritetsaktionærer stifte et fælles holdingselskab, ("Medarbejderholding") via et apportindskud af deres samlede B-aktier i Selskabet. Medarbejderholding vil herefter eje 6,86%, og Minoritetsaktionærerne vil udelukkede blive vederlagt forholdsmæssigt med anparter i Medarbejderholding i forhold til deres indbyrdes ejerandel i Selskabet.

Antallet af kapitalejere i Medarbejderholding vil være under 8, og der vil ikke i selskabets vedtægter eller ved anden aftale være fastsat en adgang til tilbagekøb på forlangende af kapitalejerne som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2.

Spørger vil eje 30,78 % i Medarbejderholding, hvilket svarer til Spørgers forholdsmæssige andel af de indskudte aktier i Selskabet (2,11% ud af 6,86%).

Medarbejderholding vil have en bestyrelse på minimum 3 medlemmer, og denne bestyrelse vil være tegningsberettiget og fuldt ud beslutningsdygtig for alle aktionærbeslutninger, som Medarbejderholding skal tage stilling til som aktionær i Selskabet. Derved sikres det i langt større grad, at Minoritetsaktionærerne ikke unødigt bremser eller besværliggør beslutning i Selskabet.

Der vil ikke være nogen form for økonomisk aktivitet i Medarbejderholding.

Spørgers opfattelse og begrundelse
Spørgsmål 1
Minoritetskationærerne er alle danske anpartsselskaber med undtagelse af et enkelt cypriotisk Ltd.

Apportindskuddet af Minoritetsaktionærernes aktier i Selskabet er en afståelse, da reglerne i aktieavancebeskatningslovens ("ABL") § 36 ikke kan anvendes.

De afståede aktier i Selskabet er dog alle skattefri porteføljeakter i henhold til ABL § 4 C, jf. § 8. Dette skyldes, at Selskabet og B A/S begge er unoterede danske aktieselskaber, samt at ingen af selskaberne ejer noterede aktier i væsentligt omfang. Dertil kommer, at ingen af Minoritetsaktionærerne ejer 10 % eller mere i Selskabet, og derfor er aktierne i Selskabet ikke datterselskabsaktier, jf. ABL § 4 A.

Samtlige Minoritetsaktionærer vederlægges udelukkende med anparter i Medarbejderholding, hvilket sker i samme forhold som de ejer aktier i Selskabet. Der sker altså ingen formueforskydning mellem dem.

Det er derfor vores opfattelse, at Spørgers afståelse af dets B-aktier i Selskabet ikke udløser nogen form for beskatning af hverken Spørger eller dennes eneanpartshaver.

Spørgermål 1 bør derfor besvares med et "ja".

Spørgsmål 2
Minoritetsaktionærerne sælger fra tid til anden deres aktier og altså udtræder af ejerkredsen i Selskabet. Dette sker typisk som et tilbagesalg til Selskabet, hvilket omfattes af ligningslovens § 16 B og beskattes som udbytte. Da Minoritetsaktionærerne altid tilbagesælger samtlige deres aktier i Selskabet, har man hidtil anmodet Skattestyrelsen om dispensation til at anse salget som omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Denne dispensation har man altid fået, da det er fast administrativ praksis at give den, når en aktionær tilbagesælger samtlige aktier, idet tilbagesalget derved ikke er et surrogat for en udbytteudlodning.

Efter etableringen af Medarbejderholding er det hensigten, at Minoritetsaktionærerne, herunder konkret Spørger, ved udtræden af ejerkredsen skal tilbagesælge deres anparter til Medarbejderholding.

Da Spørger har 10 % eller mere af anparterne i Medarbejderholding, vil et tilbagesalg for Spørger umiddelbart blive anset som et skattefrit udbytte, jf. ligningslovens § 16 B, jf. aktieavancebeskatningsloven § 4 A, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1. nr. 2.

Derfor vil det ikke være nødvendigt for at opnå skattefrihed for Spørger af salgsvederlaget, at Spørger anmoder om dispensation efter ligningslovens § 16 B til at anse tilbagesalget til Medarbejderholding for omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Det er endvidere vores vurdering, at ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse på den nye struktur, da der ikke opnås nogen form for skattefordel ved strukturen, og da den er begrundet i udelukkende kommercielle grunde. Spørger ville jo kunne få dispensation efter ligningslovens § 16 B, men ud fra et rent praktisk og omkostningsbesparende hensyn, er der ikke grund til at anmode, da udbytte også er skattefrit for Spørger.

På denne baggrund finder vi, at det stillede spørgsmål skal besvares med "ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at apportindskuddet af Spørgers aktier i A A/S i Medarbejderholding ikke udløser skat for Spørger og dennes eneanpartshaver.

Begrundelse
Af praktiske grunde påtænker Spørger sammen med et antal øvrige minoritetskapitalejere at etablere et mellemliggende selskab, der skal varetage administrationen af den underliggende investering i A A/S.

Etableringen af det mellemliggende selskab, Medarbejderholding, påtænkes at ske ved en aktieombytning, således at Spørgers aktier i A A/S indskydes som kapitalgrundlag i Medarbejderholding og vederlægges i denne forbindelse med anparter i Medarbejderholding.

Det er af repræsentanten oplyst, at overdragelsen af aktierne i A A/S udelukkende sker med vederlæggelse af anparter i Medarbejderholding, samt at kapitalejerne indirekte vil opretholde deres respektive, forholdsmæssige ejerskab i A A/S gennem besidderne i Medarbejderholding.

Da successionsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 36 ikke kan finde anvendelse, idet det erhvervende selskab ikke opnår eller i forvejen råder over flertallet af stemmerne i det erhvervede selskab, vil apportindskuddet af aktierne i A A/S til Medarbejderholding være en afståelse af aktier.

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 8 medregnes gevinst og tab ved afståelse af bl.a. porteføljeaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C (skattefrie porteføljeaktier) ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ved skattefri porteføljeaktier forstås som udgangspunkt aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet.

Om aktierne har repræsentanten oplyst, at Spørgers beholdning i A A/S udgør mindre end 10 pct. af det unoterede selskabs samlede aktiekapital, samt at ingen af selskaberne i væsentligt omfang ejer noterede aktier.

Skattestyrelsen lægger derfor i besvarelsen til grund, at reglen i aktieavancebeskatningslovens § 4 C, stk. 4, hvis formål er at modvirke indpakning af noterede aktier i unoterede aktier, ikke finder anvendelse.

Det lægges desuden til grund, at A A/S er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, samt at Spørger ikke er et livsforsikringsselskab.

Aktierne i A A/S er herefter at betegne som skattefrie porteføljeaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C, hvorefter en evt. gevinst ved Spørgers afståelse af aktier til Medarbejderholding vil være skattefri for både Spørger og dennes eneanpartshaver.

På denne baggrund kan det stillede spørgsmål besvares bekræftende.

Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, at Spørgers salg af dets kapitalandele i Medarbejderholding tilbage til selskabet anses som et skattefrit udbytte, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Begrundelse
Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1, nr. 1, at afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B henregnes til udbytte. Det vil således sige, at hele afståelsessummen ved en afståelse af aktier m.v. til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, som udgangspunkt skal medregnes til den skattepligtige indkomst.

Bestemmelsen skal forhindre, at aktionærerne tilskyndes til at henlægge hele selskabets overskud til reserverne i stedet for at deklarere en passende del som udbytte, der for personer beskattes fuldt ud, og ved afståelse af aktierne til selskabet eller visse datterselskaber opnår en udlodning, der skattemæssigt behandles på en anden måde.

Som repræsentanten har bemærket, er told- og skatteforvaltningen efter ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 6, bemyndiget til at kunne tillade, at et salg til udstedende selskab i stedet behandles som en afståelse af aktier m.v. til andre end det udstedende selskab, dvs. efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Skattestyrelsen er imidlertid ikke enig med det af repræsentanten anførte, at der på baggrund af en helsalgsbetragtning er en fast administrativ praksis for at give dispensation i alle disse tilfælde.

I denne henseende kan der bl.a. henvises til betænkning nr. 856 af 31. juli 1978 om beskatning af aktieavancer, hvoraf det kan udledes, at der ikke som udgangspunkt gives tilladelse til dispensation for helafståelser, hvis det må forudses, at aktionæren senere vil erhverve væsentlige aktieposter i selskabet, f.eks. fordi den pågældende aktionær er hovedaktionærens enearving (omvendt generationsskifte).

Ifølge de oprindelige forarbejder til bestemmelsen vil dispensationsbestemmelsen blive benyttet, når det sandsynliggøres, at aktiesalget ikke sker med det formål at undgå at udlodde de af selskabet indtjente midler som udbytte, der er indkomstskattepligtigt hos aktionærerne.

Der er således tale om en skønsmæssig afgørelse, hvor alle hensyn, der har betydning for skønsudøvelsen, skal inddrages i dispensationsvurderingen.

Det vil i kraft heraf også indgå som et moment, om salget på baggrund af en helhedsbetragtning er i overensstemmelse med skattelovgivningens øvrige regler for beskatning af udbytte. I denne forbindelse kan det f.eks. være relevant at undersøge, om vederlaget for helsalget helt eller delvis er bestående i rede penge eller værdipapirer i andre selskaber, der indgår i koncernen.

Det er dog oplyst i den konkrete sag, at Spørger ikke vil anmode om tilladelse til dispensation efter ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 6, idet repræsentanten mener, at udbyttet fra anparterne i henhold til selskabsskattelovens § 13 er skattefrit for Spørger.

Spørgsmålet i sagen er herefter, om Spørgers anparter i Medarbejderholding opfylder definitionen af datterselskabsaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 A.

Ved datterselskabsaktier forstås som udgangspunkt aktier, som ejes af et selskab, forening m.v., der ejer mindst 10 pct. af kapitalen i datterselskabet.

Skattestyrelsen lægger til grund for besvarelsen, at datterselskabet opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 2.

Da repræsentanten endvidere har oplyst, at Spørger på tidspunktet for afståelsen vil eje over 10 pct. af kapitalen i Medarbejderholding, er betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4 A opfyldte.

Afståelsessummen for anparterne, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 A og som følge af tilbagesalget til udstedende selskab skal henregnes til udbytte, er således skattefri for Spørger, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Det skal imidlertid vurderes, om den generelle omgåelsesklausul i ligningslovens § 3 finder anvendelse i nærværende tilfælde.

I henhold til ligningslovens § 3 skal skattepligtige se bort fra arrangementer, der er tilrettelagt med det formål at opnå en skattefordel, der virker mod hensigten og formålet med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder.

Ved vurderingen heraf påhviler det Skattestyrelsen at konstatere, at der er tale om et arrangement med det hovedformål eller et af hovedformålene at opnå en skattefordel, der virker mod formålet og hensigten med skatteretten. Skulle dette være tilfældet, påhviler det herefter den skattepligtige at godtgøre, at arrangementet er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Ligningslovens § 3 forudsætter, at tre betingelser er opfylde:

• et selskab eller en forening opnår en skattefordel i strid med skatterettens formål/hensigt,
• der er tale om et arrangement, der er tilrettelagt med det hovedformål eller har som et af hovedformålene at opnå skattefordelen, og
• arrangementet er ikke forretningsmæssigt begrundet.

Indledningsvist skal det derfor vurderes, om selskabet ved omstruktureringen vil opnå en skattefordel i strid med skatterettens formål og hensigt.

Ved aktieombytningen vil Spørger umiddelbart opnår en fordel, idet gevinst ved afståelse og modtagelse af udbytte er skattefrit for Spørger.

I forhold til overskuddet, der genereres i det underliggende driftsselskab, berøres dette imidlertid ikke af omstruktureringen og vil således fortsat være indkomstskattepligtig for driftsselskabet. Når overskuddet herefter skal udloddes til Medarbejderholding, vil der ligeledes være tale om udbytte fra skattefrie porteføljeaktier, der er indkomstskattepligtig.

Det bemærkes endvidere, at der ikke i Medarbejderholding genereres nogen indtægt udover udbyttet fra driftsselskabet.

Der er således i nærværende sag tale om, at videreførelsen af afkastet blot beskattes i leddet før Spørger med den selvsamme procentsats, som hvis indkomsten var modtaget direkte af Spørger.

På denne baggrund finder Skattestyrelsen, at dispositionen ikke medfører en skattefordel for Spørger, hvorefter betingelserne efter ligningslovens § 3 ikke er opfyldte.

Ligningslovens § 3 finder derfor ikke anvendelse i nærværende tilfælde.

Det stillede spørgsmål kan derfor besvares bekræftende.

Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis
Spørgsmål 1
Lovgrundlag
Aktieavancebeskatningslovens § 4 C
Ved skattefri porteføljeaktier forstås aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet, jf. dog stk. 2-5

Stk. 2. Skattefri porteføljeaktier omfatter ikke aktier, der er ejet af et livsforsikringsselskab.

Stk. 3. Det er en betingelse for, at aktier er omfattet af stk. 1, at porteføljeselskabet er et aktie- eller anpartsselskab, som er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller et tilsvarende udenlandsk selskab.

Stk. 4. Det er en betingelse for, at aktier er omfattet af stk. 1, at værdien af porteføljeselskabets beholdning af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, opgjort gennemsnitligt over det forudgående regnskabsår for porteføljeselskabet ikke overstiger 85 pct. af porteføljeselskabets egenkapital ved udgangen af samme regnskabsår. For porteføljeselskabets første regnskabsår anvendes dog det førstkommende regnskab som grundlag for opgørelsen. Hvis porteføljeselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, over et andet selskab, hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, ses der ved opgørelsen efter 1. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og egenkapital, som svarer til porteføljeselskabets direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab

Stk. 5. Skattefri porteføljeaktier omfatter ikke aktier omfattet af §§ 4 A og 4 B, konvertible obligationer eller tegningsretter til konvertible obligationer

Aktieavancebeskatningslovens § 6
Selskaber, fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på aktier, som omfattes af §§ 1 og 2, efter de regler, der er angives i §§ 5, 8-10, 16-18 og 19 A, § 20 A, kapitel 6 og §§ 29 A-31, 33, 36-37 og 43.

Aktieavancebeskatningslovens § 8
Gevinst og tab ved afståelse af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og porteføljeaktier omfattet af § 4 C medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Aktieavancebeskatningslovens § 19
Ved et investeringsselskab forstås:

1. […]
2. Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

[…]

Selskabsskattelovens § 1
Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

1. indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber,
   […]

Praksis
Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.B.2.3.5 Gevinst og tab ved afståelse af skattefri porteføljeaktier
Regel
Ved skattefri porteføljeaktier forstås som udgangspunkt aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet. Se ABL § 4 C, stk. 1.

Skattefri porteføljeaktier omfatter ikke aktier, der er ejet af et livsforsikringsselskab. Se ABL § 4 C, stk. 2.

Reglerne om skattefri porteføljeaktier gælder kun, når porteføljeselskabet er et aktie- eller anpartsselskab, som er skattepligtigt efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1, eller et tilsvarende udenlandsk selskab. Se ABL § 4 C, stk. 3.

Reglerne om skattefri porteføljeaktier gælder endvidere kun, hvis værdien af porteføljeselskabets beholdning af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, opgjort gennemsnitligt over det forudgående regnskabsår for porteføljeselskabet, ikke overstiger 85 pct. af porteføljeselskabets egenkapital ved udgangen af samme regnskabsår. Se ABL § 4 C, stk. 4. For porteføljeselskabets første regnskabsår anvendes det førstkommende regnskab som grundlag for opgørelsen. Hvis porteføljeselskabet har bestemmende indflydelse som nævnt i LL § 2, stk. 2, over et andet selskab, hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, ses der ved den nævnte opgørelse bort fra disse aktier. I stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og den egenkapital, der svarer til porteføljeselskabets direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.

Se afsnit C.B.2.3.6 vedrørende definitionen på et reguleret marked og en multilateral handelsfacilitet.

Skattefri porteføljeaktier omfatter ikke aktier, der er datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, og heller ikke konvertible obligationer eller tegningsretter til konvertible obligationer. Se ABL § 4 C, stk. 5.

Gevinst eller tab ved afståelse af skattefri porteføljeaktier medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se ABL § 8.

Til forskel fra datterselskabs- og koncernselskabsaktier er selskaber skattepligtige af udbytte af skattefri porteføljeaktier (medmindre aktierne samtidigt er datterselskabs- eller koncernselskabsaktier). Se SEL § 13, stk. 1, nr. 2 (modsætningsvist).

Udbytte af skattefri porteføljeaktier, der udloddes fra og med den 1. januar 2015, skal dog kun medregnes til selskabets skattepligtige indkomst med 70 pct. af udbyttebeløbet. Det forudsættes, at det modtagende selskab er skattepligtigt efter SEL § 1 eller § 2, stk. 1, litra a. Se § 4, nr. 1, i lov nr. 1375 af 16. december 2014. Reglen gælder ikke, hvis aktierne i det udbyttegivende selskab er omfattet af ABL §§ 17 eller 19, eller hvis det udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteudlodningen.

Ved udbetaling af udbytte af skattefri porteføljeaktier skal der fra og med den 1. januar 2016 kun indeholdes udbytteskat med 15,4 pct. af udbyttet. Se KSL § 65, stk. 6, som ændret ved § 2 i lov nr. 1375 af 16. december 2014.

Hvis et selskab har afstået skattefri porteføljeaktier og inden for 6 måneder efter afståelsen erhverver skattefri porteføljeaktier i samme selskab, beskattes forskellen mellem afståelsessummen pr. aktie og den nye anskaffelsessum som udbytte. Det gælder dog kun, hvis afståelsessummen er højere end den nye anskaffelsessum og der er udloddet udbytte i perioden mellem afståelsen og erhvervelsen. Se LL § 16 A, stk. 2, nr. 5, der er indsat ved lov nr. 1255 af 18. december 2012 og som har virkning fra den 1. januar 2013.

Spørgsmål 2
Lovgrundlag
Aktieavancebeskatningslovens § 4 A
Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2, 3 og 7.

Stk. 2. Det er en betingelse efter stk. 1, at datterselskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h eller 3 a-5 b, […]

Stk. 3. Datterselskabsaktierne anses for ejet direkte af de af moderselskabets (mellemholdingselskabets) direkte og indirekte aktionærer, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller §§ 31 A eller 32, fondsbeskatningslovens § 1 eller ligningslovens § 16 H, og som i ethvert led mellem aktionæren og mellemholdingselskabet ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det underliggende selskab. […]

Stk. 7. Datterselskabsaktier, jf. stk. 1, omfatter ikke konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer.

Ligningslovens § 3
Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

[…]

Ligningslovens § 16 A
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

1. Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.
2. […]

Ligningslovens § 16 B
Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsret til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige indkomst. […]

Stk. 2. Gevinst og tab ved afståelse efter stk. 1 behandles i følgende tilfælde efter reglerne om gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. til andre end det udstedende selskab:

[…]

6. Ved afståelser, hvor told- og skatteforvaltningen tillader det.

[…]

Selskabsskattelovens § 13
Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1. […]
2. Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j, 3 a-5 b, nævnte selskaber og foreninger mv. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b, eller selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B. […]

Forarbejder
Bemærkning til § 6, nr. 14 i betænkning til lov nr. 160 (FT 1960/61)
[…] Finansministeren kan dog tillade, at beløbene behandles på samme måde som beløb indvundet ved salg til tredjemand af de til selskabet afståede aktier eller af den aktieret, som aktionæren giver afkald på som følge af nedskrivningen. Finansministeren har over for udvalget oplyst, at dispensationsbestemmelserne vil blive benyttet, når det sandsynliggøres, at aktiesalget eller kapitalnedskrivningen ikke sker med det formål at undgå at udlodde de af selskabet indtjente midler som udbytter, der er indkomstskattepligtigt hos aktionærerne.

Betænkning nr. 856 af 31. juli 1978 om beskatning af aktieavancer
Hvor en aktionær sælger alle sine aktier i vedkommende selskab, vil en ansøgning om dispensation efter 16 B, stk. 2, praktisk talt altid blive imødekommet. Der er herved uden betydning, om alle aktierne sælges til selskabet, eller om nogle sælges til selskabet og resten til anden side. Reglen om, at dispensation almindeligvis bevilges, hvor alle aktier afstås, gælder dog ikke, hvor det må forudses, at aktionæren senere vil erhverve væsentlige aktieposter i selskabet, f.eks. fordi han er hovedaktionærens enearving.

Praksis
Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.B.2.10.3 Salg til det udstedende selskab og visse datterselskabet
Regel
Sælger aktionæren aktier, herunder tegningsretter eller konvertible obligationer, til det selskab, som har udstedt aktierne, skal hele salgssummen beskattes som udbytte. Se LL § 16 B, stk. 1, samt nedenfor. Anskaffelsessummen for de solgte aktier kan altså ikke reducere salgssummen.

[…]

Mulighed for dispensation
Told- og Skatteforvaltningen kan tillade, at beløb, der udloddes fra aktieselskaber og andelsselskaber i forbindelse med tilbagesalg til det udstedende selskab eller visse datterselskaber m.v., beskattes efter aktieavancebeskatningsloven og ikke som udbytte. Se LL § 16 B, stk. 2, nr. 6.

Dispensation kan gives, når afståelse af aktier til selskabet eller visse datterselskaber må antages at være båret af andre motiver end dem, som søges undgået ved hovedreglen i LL § 16 B, stk. 1.

LL § 16 B, stk. 1, skal forhindre, at aktionærerne tilskyndes til at henlægge hele selskabets overskud til reserverne i stedet for at deklarere en passende del som udbytte, der for personer beskattes fuldt ud, og ved afståelse af aktierne til selskabet eller visse datterselskaber opnår en udlodning, der skattemæssigt behandles på en anden måde.

Der er ikke hjemmel til at give delvis dispensation. Hvis der fx sker tilbagesalg til det udstedende selskab til overkurs, er der ikke hjemmel til at give dispensation for den del af afståelsessummen, der svarer til aktiernes handelsværdi, og beskatte den overskydende del som udbytte. Se LL § 16 B, stk. 2, nr. 6.

Ved afgørelsen af om der skal gives dispensation, bliver der lagt vægt på, om tilbagesalg til selskabet eller visse datterselskaber anvendes som alternativ til udlodning. Det kan fx være tilfældet, hvis selskabet køber egne aktier til en kurs, der er højere end markedskursen.

Normalt gives dispensation kun, hvis aktionæren afhænder alle sine aktier i selskabet. Alle aktier behøver dog ikke blive solgt til selskabet eller et datterselskab, idet delafståelse til andre, fx andre aktionærer i selskabet, kan accepteres som fuldstændig afhændelse af aktierne. I særlige tilfælde gives der dispensation, selvom ikke alle aktier afhændes, når beskatning af hele salgssummen vil medføre et urimeligt resultat. Her skal det bl.a. vurderes, om aktionæren reelt har opgivet sin indflydelse på den udbyttegivende aktivitet.

I selskaber, hvor aktionæren eller anpartshaveren ikke kan afhænde sine aktier m.v. til andre end selskabet, fx andelsboligselskaber eller selskaber, hvor aktiebesiddelsen er betinget af erhverv i en bestemt branche, vil dispensation næsten altid blive givet.

Selvstændigt skattepligtige dødsboer, som inden arveudlæg ønsker at afhænde boets aktier til det udstedende selskab, får normalt også dispensation, da boets ejertid for aktierne normalt er så kort, at boet ikke har haft væsentlig indflydelse på selskabets udbyttepolitik.

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 309 af 25. maj 1987 (L 207) om ændring af forskellige skattelove (Skattepligt), at dispensationspraksis fremover strammes, så ikke kun selskabets forhold undersøges nøje, men at det også nøje overvejes, om der skal gives dispensation i tilfælde hvor dette medfører, at en beskatning helt eller delvis undgås hos aktionærer, som er hjemmehørende i udlandet. I den forbindelse vil både aktionærernes individuelle forhold spille ind - fx besiddelsestiden af aktierne og indflydelsen i selskabet - og også mere generelle forhold kan få betydning. Udenlandske aktionærer vil dog ikke generelt blive afskåret fra dispensation, hvilket kunne virke urimeligt i visse situationer, fx hvor selskabet har ført en rimelig udbyttepolitik, og hvor aktionæren er uden indflydelse på selskabets forhold. Dispensationsansøgninger fra ansøgere, der er skattepligtige til et EU-land eller EØS-land, skal vurderes med samme målestok som ansøgninger fra personer og selskaber, der er skattepligtige til Danmark.

I de tilfælde hvor betingelserne for at opnå dispensation er opfyldt, er det efter Skattestyrelsens nyeste praksis en betingelse for tilladelse til dispensation for aktionærer, som ikke er skattepligtige til enten Danmark, et EU-land eller EØS-land, at der enten efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativ indgået aftale om bistand i skattesager, udveksles oplysninger med de danske skattemyndigheder.

Se afsnittet "Indeholdelse af udbytteskat" vedrørende reglerne om indeholdelse af udbytteskat i forbindelse med salg af aktier til det udstedende selskab.

Der kan ikke gives en generel forhåndsdispensation, idet Skattestyrelsen først kan tage stilling til en ansøgning om dispensation, når de konkrete forhold i den påtænkte eller gennemførte transaktion er oplyst.

Der kan heller ikke gives en generel dispensation til en gruppe aktionærer, heller ikke selv om gruppen er klart defineret. Det skyldes, at dispensation gives til den enkelte aktionær, og den enkelte aktionærs identitet skal derfor oplyses i ansøgningen om dispensation.

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.D.2.4.3.2 Skattefri udbytteindtægter - herunder udbytte af egne aktier
Hovedregel
Hvis de nævnte selskaber og foreninger mv., der er omfattet af reglen, modtager udbytter af aktier eller andele fra ejerskabet i tilsvarende selskaber, foreninger mv. hjemmehørende i Danmark eller af aktier i selskaber mv. hjemmehørende i udlandet, medregnes udbyttet ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Se SEL § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt.

Betingelser
For at opnå skattefrihed for de modtagne udbytter skal mindst én af følgende betingelser være opfyldt:

1. Der skal være tale om datterselskabsaktier efter ABL § 4 A.
2. Der skal være tale om koncernselskabsaktier efter ABL § 4 B.

[…]

Ad a) Der skal være tale om datterselskabsaktier efter ABL § 4 A
Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, forening mv., der ejer mindst 10 pct. af kapitalen i datterselskabet.

Definitionen af datterselskabsaktier i ABL § 4 A er justeret ved lov nr. 652 af 8. juni 2016.

Det er herefter yderligere en betingelse, at datterselskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h eller 3 a-5 b, eller at datterselskabet er et tilsvarende udenlandsk selskab, der er selskabsskattepligtigt uden fritagelse i den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og den kompetente myndighed i denne stat skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

Den justerede definition af datterselskabsaktier har virkning for udenlandske datterselskabsudbytter, der er udloddet den 1. januar 2010 eller senere. Den nye definition af datterselskabsaktier får dog også virkning:

• fra og med 1. januar 2009 til og med 31. december 2009, hvis moderselskabet ejede mindst 10 procent af aktiekapitalen i datterselskabet i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningen fandt sted, og datterselskabet var selskabsskattepligtigt, og
• fra og med 1. juli 2007 til og med 31. december 2008, hvis moderselskabet ejede mindst 15 procent af aktiekapitalen i datterselskabet i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningen fandt sted, og datterselskabet var selskabsskattepligtigt.

[…]

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.I.4.1.1 Regel
I henhold til LL § 3, stk. 1 skal skattepligtige selskaber og foreninger m.v. ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer,

• der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og
• som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder.

[…]

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.I.4.1.3 Arrangementer eller serier af arrangementer

[…]

Begrebet arrangementer skal fortolkes bredt. Omgåelsesklausulen kan derfor omfatte enhver aftale, fælles forståelse, ordning, transaktion eller serie af transaktioner, uanset om man kan støtte ret på dem eller ej. Dette omfatter enhver stiftelse, overdragelse, erhvervelse eller overførsel af indkomst, formue eller rettighed i relation til indkomstskabelsen. Arrangementer vedrørende etablering og kvalifikation er også omfattet.

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.I.4.1.6 Betingelserne i henhold til LL § 3, stk. 1
Det påhviler Skattestyrelsen at fastslå, at der er tale om et arrangement med det hovedformål (eller at et af hovedformålene er) at opnå en skattefordel, der virker mod formålet og hensigten med skatteretten. Skattestyrelsen skal i den forbindelse foretage en objektiv analyse, som bygger på eller tager hensyn til de relevante faktiske forhold og omstændigheder.

Vurderingen af, om et arrangement eller en serie af arrangementer virker mod formålet og hensigten med skatteretten, vil skulle inddrage både formålet med den enkelte bestemmelse og de overordnede principper, som skattereglerne er baseret på.

Formålet med udvidelsen af omgåelsesklausulen er ifølge skatteundgåelsesdirektiv I at sikre, at der i den nationale skattelovgivning findes en generel regel som har til formål at bekæmpe misbrug.

[…]