Offentliggjort: | 01-04-2019 |
Dokumenttype: | Nyhedsbrev til virksomheder |
Den 1. april 2019 afskaffes afgiften af kaffeerstatning, kaffetilsætning samt blandinger af disse varer med kaffe. I skal derfor ikke længere betale afgift heraf efter denne dato.
I skal stadig betale afgift af andre varer
Det er kun afgiftsgruppen "kaffeerstatning og kaffetilsætning", som er omfattet af lovændringen. Følgende varer skal I stadig betale kaffeafgift af:
Hvis I har beskattede varer på lager
I kan ikke få godtgørelse for varer, I allerede har betalt afgift af, selvom afgiften af kaffeerstatning og kaffetilsætning afskaffes.
I skal selv afmelde afgiften på virk.dk
Da I ikke længere skal betale afgift af kaffeerstatning og kaffetilsætning efter den 1. april 2019, kan I afmelde afgiften på virk.dk.
I skal dog kun afmelde afgiften, hvis I udelukkende afregner afgift af kaffeerstatning, kaffetilsætning samt blandinger af disse varer med kaffe.
Sådan afmelder I afgiften
Husk at tjekke i jeres digitale postkasse, om I får en bekræftelse på, at I har afmeldt registreringen. I er først afmeldt, når I har fået den.
Hvis I afmelder afgiften midt i en periode, skal I huske at indberette for hele perioden, selvom I ikke har haft afgiftspligtig aktivitet.
Love og regler:
Ændringerne, som vedrører afgift af kaffeerstatning og kaffetilsætning, fremgår af § 8 i lov nr. 1728 om ændring af tinglysningsafgiftsloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer (Afgiftssaneringspakke m.v.) af 27. december 2018.
I finder loven på retsinformation.dk. Søg på nummer og årstal.