Dokumentets metadata

Straffesag, skatte- og momssvig - daglig leder eller indehaver

T1 og T2 var, som reelle indehavere og daglige ledere i flere selskaber, i forening tiltalt for moms, afgifts- og skattesvig idet de i flere selskaber som de reelle indehavere og daglige ledere dels havde afgivet urigtige moms- og afgiftsangivelser og dels i deres egne selvangivelser havde udeholdt indkomst i form af fri bolig, fri bil, fri telefon og fri kost.T1 erkendte at han var daglig leder i de anførte selskaber men T1 og T2 bestred at være reelle indehavere. T2 bestred desuden at være daglig leder.Byretten frifandt T2 idet de ikke fandt at hun var hverken daglig leder eller reel indehaver af de anførte selskaber.Byretten fandt T2 delvis skyldig i anklageskriftet og straffen blev fastsat til betinget fængsel i 1 år og 6 måneder og 250 timers ulønnet samfundstjeneste. Tillægsbøden blev fastsat til 3.375.000 kr.Byretten tog ikke påstanden om rettighedsfrakendelse og erstatning til følge.Landsretten stadfæstede byrettens dom med den ændring, at T1's straf blev nedsat til betinget fængsel i 10 måneder og 150 timers samfundstjeneste og tillægsbøden blev nedsat til 1.475.000 kr.

Vestre Landsretsdom af den 26. januar 2016, sag nr. S-0989-15

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T1

(Advokat Rasmus Nørgaard Bek)

Og

T2

(Advokat Peter Martin Blinkenberg)

Afsagt af landsdommerne

Lars E. Andersen, Chris Olesen og Kristian Jensen (kst.) med domsmænd

...........................................................................................................................

Byrettens dom af den 30. april 2015, sag nr. S-7-2620/2014

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 31. oktober 2014.

T2, T1 og IT er tiltalt for overtrædelse af

1a.

T1 og T2

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1. nr. 1 moms­svig af særlig grov karakter,

ved i perioden fra den 01.07.2008 til den 31.12.2011 i selskabet G2, cvr. nr. ...11, beliggende Y1-adresse, Y2-by, hvor de var reelle indehavere og daglige ledere, i forening, med forsæt til momsunddragelse, at have afgivet urigtige oplysninger og fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de angav et momstilsvar på 44.104 kr., selv om momstilsvaret rettelig var 493.175 kr., hvorved statskassen blev unddraget 449.071 kr. i moms.

1b.

IT

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1. nr. 1, jf. Straffelovens § 23 - medvirken til momssvig af særlig grov karakter,

ved i perioden fra den 01.07.2008 til den 31.12.2011 som revisor for selskabet G2, cvr. nr. ...11, beliggende Y1-adresse, Y2-by, med forsæt til momsunddragelse, at have medvirket til momsunddragelse, idet han rådgav T1 og T2 i at angive urigtige oplysninger og fortie oplysninger til brug for afgiftskontrollen, hvorefter T1 og T2 angav et momstilsvar på 44.104 kr., selv om momstilsvaret rettelig var 493.175 kr., hvorved statskassen blev unddraget 449.071 kr. i moms.

T1 og T2

2a.

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1. nr. 1 moms­svig af særlig grov karakter,

ved i perioden fra den 01.01.2009 til den 31.12.2011 i selskabet G3, cvr. nr. ...12, beliggende Y3-adresse, Y4-by, hvor de var reelle indehavere og daglige ledere, i forening, med forsæt til momsunddragelse, at have afgivet urigtige oplysninger og fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de angav et momstilsvar på 2.392.667 kr. selv om afgiftstilsvaret rettelig var 4.246.564 kr., hvilket udgør en momsdifference på 1.853.887 kr. uberettiget fratrak moms vedrørende tab på debitorer med 507.896 kr. uberettiget fratrak moms vedrørende husleje og advokatudgifter med 131.800 kr. hvorved statskassen blev unddraget i alt 2.493.593 kr. i moms.

2b.

IT

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1. nr. 1, jf. Straffelovens § 23 - medvirken til momssvig af særlig grov karakter,

ved i perioden fra den 01.01.2009 til den 31.12.2011 som revisor for selskabet G3, cvr. nr. ...12, beliggende Y3-adresse, Y4-by, med forsæt til momsunddragelse, at have medvirket til moms­unddragelse, idet han rådgav T1 og T2 i at afgive urigtige oplysninger og fortie oplysninger til brug for afgiftskontrollen, hvorefter T1 og T2 angav et momstilsvar på 2.392.667 kr. selv om afgiftstilsvaret rettelig var 4.246.564 kr., hvilket udgør en momsdifference på 1.853.887 kr. uberettiget fratrak moms vedrørende tab på debitorer med 507.896 kr. uberettiget fratrak moms vedrørende husleje og advokatudgifter med 131.800 kr.; hvorved statskassen blev unddraget i alt 2.493.593 kr. i moms.

T1 og T2

3a.

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1. nr. 1 moms­svig af særlig grov karakter,

ved i perioden fra den 01.06.2008 til den 31.12.2011 i selskabet G4, cvr. nr. ...13, beliggende Y3-adresse, Y4-by, hvor de var reelle indehavere og daglige ledere, i forening, med forsæt til momsunddragelse, at have afgivet urigtige oplysninger og fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de angav et momstilsvar på 3.318.076 kr., selv om momstilsvaret rettelig var 5.205.975 kr., hvorved statskassen blev unddraget 1.887.899 kr. i moms.

3b.

IT

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1. nr. 1, jf. Straffelovens § 23 - medvirken til momssvig af særlig grov karakter,

ved i perioden fra den 01.06.2008 til den 31.12.2011 som revisor for selskabet G4, cvr. nr. ...13, beliggende Y3-adresse, Y4-by, med forsæt til momsunddragelse, at have medvirket til momsunddragelse, idet han rådgav T1 og T2 til at afgive urigtige oplysninger og fortie oplysninger til brug for afgiftskontrollen, hvorefter T1 og T2 angav et momstilsvar på 3.318.076 kr., selv om momstilsvaret rettelig var 5.205.975 kr., hvorved statskassen blev unddraget 1.887.899 kr. i moms.

T1 og T2

4a.

Straffelovens § 289, jf. Mineralolieafgiftslovens § 25, stk. 3, jf. stk. 1, afgiftssvig af særlig grov karakter,

ved i perioden fra den 23.10.2009 til den 31.12.2011 i selskabet G5 NS, cvr. nr. ...14, beliggende Y5-adresse, Y2-by, hvor de var reelle indehavere og daglige ledere, i forening, med forsæt til afgiftsunddragelse, at have afgivet urigtige oplysninger og fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de uberettiget angav en godtgørelse af olieafgift på motorbrændstof med i alt 313.211 kr., hvorved statskassen blev unddraget 313.211 kr. i afgift.

4b.

IT

Straffelovens § 289, jf. Mineralolieafgiftslovens § 25, stk. 3, jf. stk. 1, jf. Straffelovens § 23 -medvirkentil afgiftssvigaf særlig grov karakter,

ved i perioden fra den 23.10.2009 til den 31.12.2011 som revisor for selskabet G5, cvr. nr. ...14, beliggende Y5-adresse, Y2-by, med forsæt til afgiftsunddragelse, at have medvirket til afgiftsunddragelse, idet han rådgav T1 og T2 til at afgive urigtige op­ lysninger og fortie oplysninger til brug for afgiftskontrollen, hvorefter T1 og T2 uberettiget angav en godtgørelse af olieafgift på motorbrændstof med i alt 313.211 kr., hvorved statskassen blev unddraget 313.211 kr. i afgift.

T1 og T2

Kildeskattelovens § § 74, stk. 2, jf. stk. 1 nr. 1 skatteunddragelse,

Ved i perioden fra 2007 til 2011 i selskabet G3, cvr. nr. ...12, beliggende Y3-adresse, Y4-by, i forening, som reelle indehavere og daglige ledere, med forsæt til at unddrage statskassen skat, at have udbetalt løn til ansatte i selskabet uden at foretage indeholdelse af A-skat ("sort løn"), hvorved statskassen blev unddraget i alt 305.320 kr. i A-skat.

6.

T1 og T2

Kildeskattelovens § § 74 stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 skatteunddragelse, jf. den tidligere arbejdsmarkedsfondslovens (senere arbejdsmarkedsbidrags­ lovens) 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra b,

Ved i perioden fra 2007 til 2010 i selskabet G3, cvr. nr. ...12, beliggende Y3-adresse, Y4-by, i forening, som reelle indehavere og daglige ledere, med forsæt til at unddrage statskassen skat, at have udbetalt løn til ansatte i selskabet uden at foretage indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag ("sort løn"), hvorved statskassen blev unddraget i alt 53.176 kr. i AM­ bidrag.

7.

T1

Skattekontrollovens § 15 skattesvig,

ved for indkomstårene 2006 til 2011 på adressen Y1-adresse, Y2-by, som reel indehaver og daglig leder af G1 koncernen, med forsæt til at undgå skatteansættelse, at have undladt at indgive selvangivelse, selvom han havde bopæl i Danmark, idet han undlod at underrette told- og skatteforvaltningen om værdien af

- fri bolig incl. el, vand og varme vedr. Y1-adresse med i alt 530.982 kr.,

- fri bil vedr. Toyota med i alt 240.000 kr.,

- fri telefon vedr. mobiltelefon 52...... og 60...... med i alt 18.000 kr. og

- fri kost vedr. indkøb af dagligvarer til privatforbrug med i alt 147.825 kr.,

som var stillet til hans rådighed for hans private benyttelse af G1 koncernen til en samlet værdi af 936.807 kr., hvorved det offentlige blev unddraget i alt 240.213 kr. i skat.

8.

T2

a.

Skattekontrollovens § 13, stk. 1 skattesvig,

ved for indkomstårene 2006 og 2007 på adressen Y1-adresse, Y2-by, som reel indehaver og daglig leder af G1 koncernen, med forsæt til skatteunddragelse, at have afgivet urigtige selvangivelser, idet hun undlod at selvangive værdien af

- fri bil vedr. VW Passat med i alt 80.000 kr.,

- fri telefon vedr. mobiltelefon 28...... med i alt 6.000 kr. og

- fri kost vedr. indkøb af dagligvarer til privatforbrug med i alt 47.450 kr. som var stillet til hendes rådighed for hendes private benyttelse af G1 koncernen til en samlet værdi af 133.450 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 49.412 kr. i skatter,

b.

Skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1 skattesvig,

ved for indkomstårene fra 2008 til 2011 på adressen Y1-adresse, Y2-by, som reel indehaver og daglig leder af G1 koncernen, med forsæt til skatte­ unddragelse, at have undladt at reagere over for lave årsopgørelser inden 4 uger efter meddelelsernes modtagelse, idet hun undlod at underrette told- og skatteforvaltningen om værdien af fri bil vedr. VW Passat med i alt 160.000 kr., fri telefon vedr. mobiltelefon 28...... med i alt 12.000 kr. og fri kost vedrørende indkøb af dagligvarer til privatforbrug med i alt 100.375 kr., som var stillet til hendes rådighed for hendes private benyttelse af G1 koncernen til en samlet værdi af 272.375 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 100.168 kr. i skatter, således at det offentlige i alt blev unddraget 149.580 kr. i skatter.

Påstande

Vedrørende skyldsspørgsmålet har anklagemyndigheden ved hovedforhandlingens afslutning nedlagt følgende påstand:

Der nedlægges påstand om, at de tiltalte dømmes i overensstemmelse med den rejste tiltale, som anført i anklageskriftet af 29. oktober 2014.

Der skal dog ske følgende nedsættelse af påstanden:

Ad forhold 2a:

Påstanden nedsættes med 342.352 kr. som nærmere beskrevet nedenfor under forhold 2.

Anklagemyndighedens påstand nedsættes således fra 2.493.593 kr. ifølge anklageskriftet til 2.151.241 kr.

Ad forhold 7:

Påstanden nedsættes med 115.382 kr. som nærmere beskrevet nedenfor under forhold 7 og 8.

Anklagemyndighedens påstand nedsættes således fra 240.213 kr. ifølge an­ klageskriftet til 124.831 kr.

Ad forhold 8:

Påstanden nedsættes med 78.365 kr. som nærmere beskrevet nedenfor under forhold 7 og 8.

Anklagemyndighedens påstand nedsættes således fra 149.580 kr. ifølge anklageskriftet til 71.215 kr.

Ad IT:

Ad forhold 1b: Påstanden nedsættes til kr. 118.846

Ad forhold 2b: Påstanden nedsættes til kr. 595.396

Ad forhold 3b: Påstanden nedsættes til kr. 60.000

Ad forhold 4b: Påstanden nedsættes til kr. 93.674

Hvilket giver en unddragelse i alt på kr. 867.916

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf, som ved domfældelse i fuldt omfang af T1 og T2 bør fastsættes til ubetinget fængsel i 2 år eller eventuelt en kombinationsdom. Såfremt straffen udmåles til ikke over 1 år og 6 måneder, bør den gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste. Straffen for IT bør ved domfældelse i fuldt omfang fastsættes til fængsel i 1 år, som gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at T1 og T2 i medfør af Straffelovens § 79, stk. 2 frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, og om, at IT i medfør af Straffelovens § 79, stk. 1, jf. 78, stk. 2 frakendes retten til at udøve revisionsvirksomhed. Frakendelsen skal ske i en af retten nærmere fastsat tidsperiode regnet fra endelig dom.

Anklagemyndigheden har endeligt på vegne SKAT, nedlagt påstand om, at de tiltalte idømmes erstatningspligt svarende til de unddragne beløb.

Tiltalte T1 har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse for påstandene om rettighedsfrakendelse og erstatning.

Tiltalte T2 har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse for påstandene om rettighedsfrakendelse og erstatning.

Tiltalte IT har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse for påstandene om rettighedsfrakendelse og erstatning.

Sagens oplysninger

Sagens opkomst

I februar 2010 foretog Politiet1 en ATK-måling på en bil tilhørende G1. Sagen blev sendt til Politiet2 med anmodning om at finde ud af, hvem der havde ført bilen. Det viste sig at være tiltalte T1. Politiet konstaterede i den forbindelse, at han stod som udrejst af Danmark den 10. juni 1998, og det undrede den sagsbehandlende betjent, som i sit arbejde jævnligt havde truffet T1. Politiet2 rettede derfor henvendelse til SKAT, og det blev konstateret, at T1 ikke betalte skat i Danmark.

Der blev foretaget observationer af adressen Y1-adresse, Y2-by, som viste, at T1 færdedes der, hvorfor en efterforskning blev iværksat.

Den 29. februar 2012 blev der foretaget ransagninger på adresserne Y1-adresse og Y3-adresse i Danmark og hos G6 i Letland. Under ransagningerne skete der beslaglæggelse af bilag og spejling af bogholderisystemet.

Selskaberne

G2, cvr. nr. ...11, er stiftet den 1. januar 1995 som et skuffeselskab. Den 31. maj 1995 blev SP registeret som direktør, og selskabet fik adresse på Y7-adresse, Y4-by. Adressen blev den 5. september 1996 ændret til Y8-adresse, Y2-by, og den 21. oktober 1996 blev R1 revisor. Den 3. januar 2007 udtrådte SP af direktionen og blev erstattet af SU, som er ejer af selskabet. G2 var moderskab for G4 og G23 og eksisterer fortsat.

G3, nu G7 under konkurs, cvr. nr.....12, er stiftet den 1. august 1996 som et skuffeselskab. Den 11. februar 1997 blev SP registreret som direktør. Som bestyrelse blev registret T1 (formand), SP og SE. Som revisor blev registret R1. Ny adresse var Y8-adresse, Y2-by. Samme dag udtrådte T1 og SE igen af bestyrelsen, og T2 og NM indtrådte. Adressen blev ændret til Y9-adresse, Y10-by. Den 25. marts 1999 blev adressen ændret tilbage til Y8-adresse, Y2-by, og den 11. juni 1999 blev adressen ændret til Y11-adresse, Y2-by. Selskabets produktion er foregået på adressen Y3-adresse, Y4-by, samt i Letland. Selskabet er 100 % ejet af G8, et lettisk selskab ejet af SU. Der blev afsagt konkursdekret over selskabet den 22. februar 2013.

G4, nu G26 under konkurs, cvr.nr. ...13, er stiftet den 2. marts 1992. Som direktør blev registreret SU, og som bestyrelse blev registeret SP, T1, SU og SE. Den 18. juni 1993 udtrådte T1 af bestyrelsen. Han genindtrådte den 13. februar 1995 i bestyrelsen, og SP udtrådte samtidig. Den 10. februar 1997 blev R1 registreret som revisor. Den 18. december 2012 udtrådte SU af direktionen, og T2 indtrådte. SE, SU og T1 udtrådte af bestyrelsen, og NM (formand), T2 og TA indtrådte. Der er afsagt konkursdekret over selskabet den 18. januar 2013.

G5, cvr. nr. ...14, er stiftet den 23. oktober 2009. Som bestyrelse blev registreret T2 (formand), IR og TA. Selskabets formål var at drive anlægs-, entreprenør- og byggevirksomhed, investering, handel og besiddelse, leje samt udlejning af fast ejendom, samt hermed beslægtet virksomhed. Som direktion blev registreret IR. Som revisor blev registret R1. Adressen var Y5-adresse, Y2-by. Den 2. august 2010 fratrådte T2 som bestyrelsesformand, og NM blev ny bestyrelsesformand. IR udtrådte af direktionen, og T2 blev ny direktør. Den 28. november 2011 udtrådte R1 af revisionen uden at en ny revisor blev indsat. Den 8. november 2012 blev der afsagt konkursdekret over selskabet, og den 6. februar 2014 blev selskabet opløst.

Betegnelsen G1 anvendes i denne dom som en fælles betegnelse for disse 4 selskaber.

Der eksisterer derudover 2 selskaber i Letland, som er denne sag uvedkommende.

Der er efter konkurserne etableret nye G1 selskaber.

Personerne

T1, SU og SP er brødre og sønner af SE.

T1 har været reel daglig leder af G1 i Danmark.

T2 er gennem mange år samlevende med T1.

SU har gennem mange år arbejdet i G1. I 2007 udrejste han til Letland, hvor han er daglig leder af produktionen i G1 selskaberne der. Han er registret ejer af G8, som ejede G3 samt af G2, som ejede G4 og G5 NS.

NM har været ansat i G1 og er samlevende med SU. Sammen med ham og deres fælles børn udrejste hun i 2007 til Letland.

SP arbejdede før 2006 i G1, men har siden da været taxachauffør og selvstændig taxavognmand.

IT er registreret revisor og indehaver af R1.

Skattekravene

SKAT har i 2012 og 2013 truffet en række afgørelser, som ligger til grund for de beløbsmæssige angivelser i tiltalen. Afgørelserne er for de flestes vedkommende påklaget til Landsskatteretten, som endnu ikke har truffet afgørelse i nogen af sagerne. Der har derfor under denne sag været bevisførelse om skattekravenes berettigelse og størrelse.

Forklaringer

T1 har forklaret, at han er 52 år. Efter gymnasiet blev han uddannet reserveofficer og var derefter ved politiet i 7 ½ år. Han startede virksomhed, mens han var i politiet, og valgte at forlade politiet for at koncentrere sig om virksomheden. Den arbejdede indenfor komposit og plast, det samme som G1 beskæftiger sig med i dag. Han har ingen uddannelse inden for bogføring og regnskab.

I begyndelsen var de 4 brødre om virksomheden. SK og SP valgte senere at gå selv og blive selvstændige. KM gjorde det for mange år siden. SP forlod virksomheden lidt senere. T1 husker ikke hvornår. SU er halvdelen af den nuværende virksomhed.

T2 og han har været samlevende de seneste 23 år. De flyttede sammen kort tid efter, at de havde lært hinanden at kende. T2 har en datter, IT. Hun boede hos dem, indtil hun var 16.

Det er korrekt, at han den 9. juni 1998 meddelte folkeregistret, at han udrejste af Danmark per den 10. juni 1998 og 6 måneder frem. Han sendte brevet, da de var ved at starte produktion op i Letland, og derfor opholdt han sig mest der. Det var kun ham, der flyttede. Han var i Letland i perioder, og var der rigtigt meget de næste 3-4 år. Da det hele var gjort klar, tog SU over. SU bor i dag i Letland, hvor han har boet de seneste cirka 18 år. G1 har en fabrik i Letland. Den producerer til salg i Østeuropa samt kompositprodukter.

T1 tilmeldte sig folkeregistret i Danmark igen i 2012 efter ransagningen. Han blev da tilmeldt på Y7-adresse, da han gerne ville have en læge i Y4-by. Han var kommet til skade med foden, og det var lettere at komme til en læge tæt på virksomheden. Han så før da ikke umiddelbart nogen grund til at tilmelde sig folkeregistret, for han havde ikke en indkomst, så i hans øjne var det lige meget. Han flyttede den 21. februar 2013 adresse til Y1-adresse i Y12-by, for da var han færdig med behandlingen af foden.

T1 mente, at G1 skulle betale for lægekonsultationerne, da han var kommet til skade på virksomheden. Han ved ikke, hvorfor han ikke i stedet tilmeldte sig den danske sygesikring. Når man har en travl hverdag, er der ting man ikke får gjort, f.eks. at få generhvervet kørekort og at få tilmeldt sig sygesikringen. Det er korrekt, at han har været på privathospital, hvor han fik en operation for brok for cirka 30.000 kr. Den betalte G1 ud fra de samme synspunkter.

G2 ejes 100 % af SU. Selskabet ejede nogle aktiver, som det lejede ud til de andre G1 selskaber. Det drejede sig om formværktøjer, ejendomme, og biler. Han husker ikke hvilke ejendomme, det drejede sig om.

G3 var oprindeligt en produktionsvirksomhed. Den udviklede sig til en handelsvirksomhed, der også lavede montage og vedligeholdelse. Han tror, G2 ejede virksomheden, men han er ikke sikker.

G4 var også en handelsvirksomhed, der solgte toiletbygninger og pumpestationer. Der blev også i selskabet købt ting, som blev solgt videre. Det drejede sig vist om parallelimport af rør og andet.

G5 var en typisk entreprenørvirksomhed. Selskabet byggede bl.a. et nyt kursuscenter i Y4-by og nogle ejendomme i Y13-by for et boligselskab. G5 blev stiftet af IR, der gik konkurs. Han ejede 20 % af virksomheden, og G2 ejede resten. Foreholdt at selskabet ifølge SKATs oplysninger var ejet 100 % af G2, fastholdt T1, at IR ejede 20 %.

T1 står for produktudvikling og projektstyring. Han får projekterne til at lykkes i marken. Det er korrekt, at han også har stået for den daglige ledelse af G3 og G2. G4 var mest et gennemfaktureringsselskab. Han havde mulighed for at tage beslutninger, men medarbejderne havde meget stor selvstændighed, og de arbejdede i teams. Der var T1, der havde beslutningskompetencen, hvis der ikke kunne opnås enighed.

T2 har stået for bogføring, rengøring og vask. Hun har endvidere været med i ansættelsesudvalget. Hun har også stået for en madordning. T2 har kun siddet i bestyrelser i kort tid og har aldrig ejet nogen af selskaberne.

T1 har underskrevet regnskaber m.v. for selskaberne, men om der ligger en skriftlig fuldmagt fra SU, husker han ikke. Han har passet det herhjemme, fordi SU er i udlandet, og derfor har han skrevet under på vegne SU. SU er kun i Danmark hvert eller hvert tredje år. Foreholdt skriftlig fuldmagt af 11. januar 2010, har T1 forklaret, at det er korrekt, at der var en skriftlig fuldmagt. Foreholdt SPs tilbagekaldelse af en fuldmagt den 21. september 2007, kunne han ikke forklare noget herom.

T1 ved ikke, hvorfor han ikke har været registreret som direktør. Det er nok fordi, SU var registreret som direktør. T1 kalder sig selv for udviklingsdirektør.

T1 rejste til Letland i 1998 efter en forundersøgelse af markedet. De havde da uden held forsøgt at starte op i Polen. I Letland var der godt med arbejdskraft. Han husker ikke, hvor længe han var derovre. Under opholdet varetog han salg, og han arbejdede med underleverandørerne. Han begyndte igen at arbejde primært i Y4-by fra omkring 2006. Det var en gradvis overgang fra Letland til Danmark. I Letland kunne man lovligt tage aktionærlån ud. SU tog nogle penge ud, som T1 fik nogen af. Derfor fik han ikke løn. Han arbejdede for sin bror, og deres interesse var, at de ville bygge noget op, som de kunne efterlade sig. Det er en hjertesag. Han havde ikke brug for lønnen. Han og T2 havde nok. De har levet af T2s penge og af de penge, han har lånt af SU.

T1 har kendt IT i 18- 20 år. IT blev revisor for selskaberne efter anbefaling fra en revisormægler. Revisorudgiften var en tung post. IT kunne give en fast pris på sine ydelser, og derfor skiftede de til ham.

G2 er det eneste af de nævnte selskaber, der eksisterer i dag. SKAT beslaglagde alle likvider i de andre selskaber 4 dage inden lønningsdagen. Derfor gik de konkurs. Selskaberne havde ikke en stram økonomi inden da. De havde været selvfinansierende i mange år. Selskaberne havde ikke problemer med at afregne moms. De havde lånt mange penge af G1 Letland, så penge var ikke et problem. De havde mange penge stående, da SKAT tog dem.

Der er ikke andre virksomheder i Danmark end de 4 virksomheder, der indgår i sagen. Der var intet samarbejde om bogføring m.v. med selskaberne i Letland. Der var masser af samarbejde om produktudvikling, produktion og træning, men de har deres eget bogholderi i Letland. I Letland tager de sig af salget i Østlandene. I Danmark tog selskaberne sig af salget i Danmark. Selskaberne i Letland er blevet det største, og det var også derfor, de lånte penge af dem.

Der var 15-20 medarbejdere i alt i perioden. Medarbejderne var primært ansat i G5 og G3. Der var ansat industrielle designere, sælgere, grafikere, chauffører og mekanikere.

I aktieselskaber skal der være en bestyrelse, og der er jo nogen, der skal have kasketterne på. Det var for at opfylde de lovmæssige krav, at der blev indsat bestyrelser. Der blev ikke afholdt bestyrelsesmøder, hvor der blev drøftet strategi m.v. Det blev mest drøftet på fællesmøder med medarbejderne. Der har kun været afholdt ganske få bestyrelsesmøder. Spørgsmål for bestyrelsen blev drøftet, som der løbende var behov.

De er en gruppe, der står for ansættelser. T1 er selv god til at spotte industrielle designere og sælgere, men er ikke god til at se mennesket bag. Derfor er de en gruppe på 4, der står for ansættelser. Hvis ikke der er stemmeflertal, må de finde en anden. Afskedigelser bliver også drøftet i ansættelsesgruppen. Det er ofte hans pligt som leder sammen med afdelingslederen at få det sagt på en pæn måde til den pågældende. Der er en leder for hver afdeling. Han er selv leder for designafdelingen. I den daglige drift har T2 ikke noget med ledelsen at gøre. T2 stod og står for bogføring, mad, rengøring og vask. Hun hjælper endvidere til, hvor der er behov for det. Der var ikke en stilling som økonomidirektør. T2 havde gennem tiden nogle hjælpere til bogføringsdelen. Før hun blev bogholder, var der cirka 5 inde omkring bogføringen. Det var ikke godt for bogføringen, at der var så stor udskiftning. T2 overtog derfor efter hans mors forslag funktionen omkring 2003. Hvis ikke T2 havde været samlevende med ham, så var hun nok ikke blevet ansat som bogholder. Det var også derfor, hun havde brug for hjælp fra IT. Den bogføring, som T2 stod for, bestod i kontering og fakturering. T2 traf ikke beslutninger om salg mellem selskaberne, men hun udførte fakturering m.v.

De har været bagud med bogføringen i mange år på grund af SKAT. Han har også skrevet til SKAT herom. SKAT foretog en ransagning i 1997, og der har siden været massiv kontrol fra SKAT igennem 20 år. Det tager år at komme sig, når SKAT tager alle papirerne. Ransagningen i 1997 førte ikke til noget. Kontrollen har gennem årene taget mange ressourcer fra bogholderiet.

De er ikke kompetente til at snyde. De ville ikke have kunnet regne det ud. De havde et ønske om at drive virksomheden så godt som muligt. Han tilkaldte ikke ekstra assistance, når de var bagud med bogføringen. Nogle gange kunne han se, at bunkerne hobede sig op, men så burede T2 sig inde, og så kom der styr på det. De var også bagud med faktureringen, herunder med faktureringen af samhandlen mellem selskaberne.

T1 har om forhold 1 forklaret, at den daglige bogføring i G2 blev lavet af T2. T2 skulle kontere og bogføre i størstedelen af perioden. Før det havde de en bogholder, EI, som var uddannet bogholder. Han var rigtig dygtig, men tog på jordomrejse. Der kom en ny til, som blev tilbudt sit drømmejob i G9. De var træt af de hyppige skift, og hans mor foreslog, at T2 kunne lave bogføringen. Det var hun ikke uddannet til, men de fik lavet et system, hvor hun konterede, og IT hjalp hende med det, så det kom til at passe. De bruger systemet A... til bogføring. De vil gerne have N..., men det er meget omfattende at sætte sig ind i, så det har de ikke tid til. Momsangivelserne blev også lavet af T2. Årsrapporterne blev lavet af IT.

Det er korrekt, at T1 underskrev årsrapporten for 2005/2006 for SP. Han tror, at SP ejede virksomheden i den periode. SP solgte den senere til SU. Det er også korrekt, at han underskrev årsrapporten for 2006/2007 for SU.

Han ved ikke, hvorfor der stod et momstilgodehavende i regnskabet. Det synes han er for dårligt, da pengene jo skulle have været i selskabets kasse. SKAT ransagede dem i 1997 og har haft dem under kontrol de seneste 20 år. De har derfor haft et hadforhold til fjenden. De har haft som udgangspunkt, at alt skulle være i orden, så der ikke var noget at komme efter. De ville hellere, at de havde noget til gode, end at de skyldte noget. Tilgodehavendet viser efter hans opfattelse, at de ikke havde likviditetsproblemer. Både det interne og det eksterne regnskab viser et momstilgodehavende. T1 har svært ved at forstå, hvad sagen drejer sig om. Det handlede ikke om at undgå at betale moms. Han husker ikke, hvilke dispositioner, der har ført til det store momstilgodehavende, der opstod i 2004. De renoverede på et tidspunkt taget i Y12-by. Han husker ikke hvornår, eller om det kan være det, der har ført til momstilgodehavendet.

Vedrørende årsrapport 2007/2008 har T1 forklaret, at forskellen på det offentliggjorte regnskab og det interne regnskab er, at man i offentliggjorte regnskaber tager færre oplysninger med, fordi konkurrenter og andre jo har adgang til det offentliggjorte regnskab. Han tror, det er derfor, men han er ikke sikker.

Han ved ikke, hvorfor der er difference mellem den angivne moms i oktober kvartal 2011 og det, de spejlede data viser. Han kan ikke give nogen forklaring herpå. Foreholdt telefonaflytningsrapporten, bilag 1.7, side 3, har han forklaret, at de jo havde som udgangspunkt, at de hellere ville betale lidt for meget end lidt for lidt. Han mener ikke, at der er nogen systematik i det angivne tilsvar. Han ved heller ikke, hvorfor der altid skulle betales lidt, selvom de havde momstilgodehavendet. Han ved ikke, om de ville undgå kontrol.

Under ransagningen i 2012 var SKAT inde at tage et spejl på T1s kontor. De var også i bogholderiet og i arkivet. De var ikke nede i det store pengeskab eller inde i papirlokalet. SKAT var således ikke i alle bilag.

T1 har om forhold 2 forklaret, at det nok er korrekt som anført i CVR-registret, at han sad i bestyrelsen for G3 fra 1996 til 1997. Det er også korrekt, at T2 sad i bestyrelsen fra 2007 til 2013, men efter hans opfattelse var hun ikke en del af ledelsen. Hun havde nok at gøre med de opgaver, hun i forvejen havde. Det var nok det, man kalder en "tante-bestyrelse". Et aktieselskab skal have en bestyrelse for at opfylde de formelle krav, og man trak på familiemedlemmer for at få fyldt pladserne ud.

T2 stod for bogføringen i selskabet.

T1 skrev under på regnskaberne. Han har således underskrevet årsrapporterne for 2006, 2007, 2008, 2009 og 2010.

IT var revisor og lavede årsrapporterne.

T1 kan ikke forklare, hvorfor der var en momsdifference. Som han har forstået det, så er det noget med, at det bliver opgjort for en skæv periode.

Foreholdt fra faktura nr. 50213 og nr. 50214, udstedt i februar 2012 og dateret i december 2011, fra G5 til G3 har T1 forklaret, at faktura nr. 50213 dækker over salg af en lastbil, en varebil og en masse håndmateriel. Han husker ikke præcist, hvorfor det blev solgt. Man ville drosle ned i G5, da dækningsbidraget ikke var godt. Han husker ikke, om bilerne blev omregistreret. Faktura 50214 dækker over en opgave, som G5 havde vundet, men hvor G5 trak sig ud. Det drejede sig om levering af komposithytter. G5 havde vundet opgaven, da der var en masse entreprenørarbejde i den. Der er tale om en viderefakturering, da G5 havde udført alt entreprenørarbejdet. Der var realitet i begge fakturaer.

Foreholdt telefonaflytningen, bilag 1.7, side 4, har T1 forklaret, at han ikke ved, om det er de to fakturaer, der bliver drøftet i samtalen. For ham lyder det som om, at IT hjælper T2 med bogføringen. For ham var der tale en regulær vareoverdragelse. Han bestrider, at fakturaerne er lavet for at få momsregnskabet til at passe.

Vedrørende de 120 kreditnotaer har han forklaret, at der op til årsregnskabet havde hobet sig en masse tilgodehavender op, som der ikke var realitet i.

Hvis ikke tilgodehavendet er taget til inkasso inden 3 år, så bortfalder det. Nogle debitorer var gået konkurs, og nogle var insolvente. Det var det, man fik ryddet op i. Han husker nogle af dem, men husker ikke specifikt de enkelte kreditnotaer. Nogle af dem er reklamationspumper.

Oprydningen skete i forbindelse med årsafslutningen. Han husker ikke, om det var i forbindelse med årsregnskabet. Han kender ikke forskellen på kreditnotaer og tab på debitorer og ved derfor ikke, hvorfor man gjorde det ene frem for det andet. Kreditnotaerne blev dateret, så de indgik i det år, som de var i gang med at afslutte. Han går ud fra, at kreditnotaerne blev sendt ud, men han ved det ikke. Det var som regel TA, der havde posten med ud. Det var T2, der havde lavet kreditnotaerne.

Forehold telefonaflytningen, bilag 1.7, side 17, forklarede T1, at de havde fundet en del, der var mere end 3 år gammelt, og som derfor var forældet og skulle krediteres.

Der har været ført en række retssager mod debitorer. De har tabt mange af dem. Han husker ikke, om de efterfølgende har forfulgt nogen af de krav, der er udstedt kreditnotaer for, eller om der efterfølgende var verserende sager om kravene. Det kan han ikke forestille sig, men han ved det ikke. Beslutningen om, hvem der skulle udstedes kreditnotaer til, er nok taget af T2 og ham. Han har i hvert fald skrevet ud fra dem alle sammen. De havde brugt så mange ressourcer på SKATs mange undersøgelser, at de hele tiden var bagud, og tingene hobede sig op. Formålet med kreditnotaerne var efter hans opfattelse ikke at nedbringe moms. Han mener, man skal være indviet for at forstå samtalen. Han kan høre, at T2 griner nervøst, fordi hun ikke helt forstår, hvad der foregår.

Vedrørende huslejeudgifterne har T1 forklaret, at Y7-adresse er en udlejningsejendom i 3 etager med 2 lejligheder i hver etage. G3 har haft lejet lejligheder ud til lettiske kursister, sælgere, montører og praktikanter. Foreholdt fotos fra 2013 af ejendommen har han forklaret, at billederne er fra ejendommens kælder, hvor der var en vandskade. Han ved ikke, om der kan fratrækkes moms for beboelseslejemål.

Ejendommen på Y14-adresse var et hotel, indtil det gik konkurs. Det var helt intakt, da de købte det, og planen var at drive det som hotel igen. De havde fået en aftale med Y15 Kommune om 50 % belægning i forbindelse med messer. Det skulle desuden bruges til kundeseminarer m.v. De ville lave det til et natursted, for til stedet hørte 10 tønder land med rådyr, oddere og enå. De havde også fået en aftale med kroen lige over for. Kroen har ret til den anden side, og de ville samarbejde med kroen om, at man kunne lystfisker i åen, hvis man indlogerede sig på hotellet eller kroen. Ejendommen blev købt af G4 og udlejet til G3, da de skulle stå for indretning m.v. G3 fik råderetten over ejendommen med det samme.

Advokatudgifterne vedrørte udendørsarbejderne. De lavede en jordvold mod vest på grund af trafikstøj, for at holde vildtet inde på ejendommen og for at give læ. G3 stod for entreprenørarbejdet og betalte derfor regningen for advokatbistanden. G3 ejede ikke ejendommen. Fakturaerne til G3 blev ikke bogført i 2011, for de druknede i sagsmappen inden hos ham. Det var først senere, at T2 blev opmærksom på dem. Fakturaerne er vist delvist betalt. Han husker ikke, om han bestred nogen af fakturaerne. Hvis han gjorde, har det ikke været mange.

Han var ikke inde over momsangivelsen per januar 2009.

T1 har om forhold 3 forklaret, at han ikke ved, hvorfor der er en difference mellem det angivne momstilsvar og det af SKAT på baggrund af de spejlede data beregnede momstilsvar.

G4 var egentlig et gennemfaktureringsselskab. Den ledelse der var, må have været ham. Det meste kørte af sig selv, men han havde nok det overordnede ansvar. T2 lavede bogføringen, og IT lavede årsrapporterne.

Årsrapport 2005/2006 har T1 underskrevet på vegne af SU.

Foreholdt revisorpåtegningen i årsrapporterne 2009/2010 og 2010/2011, hvoraf det fremgår, at der er afgivet urigtigt momstilsvar, har han forklaret, at han har underskrevet regnskaberne, men at han ikke kender baggrunden for påtegningen. Han har heller ikke været opmærksom på den. På daværende tidspunkt var planen at få mere aktivitet i selskabet. Han mener ikke, at det var for at skaffe likviditet. De havde lånt mange penge i Letland, og det kunne de gøre igen, så det var ikke noget problem, at resultatet var negativt. De blev først opmærksomme på momsproblematikken kort tid inden, der skulle indberettes moms. De blev stressede, og det var derfor, han under telefonsamtalen med IT sagde, at så måtte de jo måtte vente med at beregne og angive momsen til næste gang.

Foreholdt telefonaflytningen, bilag 1.7, side 22 23, har T1 forklaret, at han kort tid inden momsindberetningen blev gjort opmærksom på problematikken, som havde stået i regnskaberne de sidste 2 år. Han mente, at det måtte være en fejl, og at de så måtte få beregnet momsen korrekt og efterangive på et senere tidspunkt. Han mener ikke, det er korrekt, at selskabet ville være lukket, hvis der skulle betales 1,3. mio. kroner i moms. Han havde ikke set det og lægger ikke sin energi i godkendelsen af regnskaberne.

Efter man havde indberettet momsen i 2012 kom ransagningen, og derefter kunne de ikke gøre noget. SKAT havde jo taget alle dokumenter, computere m.v.

T1 har om forhold 4 forklaret, at det i starten var IR, der kørte alle aktiviteter på pladsen for G5. Han havde ikke selv ledende indflydelse i selskabet, men var involveret i projekt H.... T2s rolle var som i de andre selskaber. Han mener ikke, at hun har ledet noget som helst til trods for, at hun var registreret bestyrelsesmedlem og medlem af direktionen. Regnskaberne for G5 er underskrevet af T2 og resten af bestyrelsen.

Vedrørende oliafgiften har T1 forklaret, at diesel blev indkøbt i G3, da dette selskab havde en aftale med G10. Dieselen blev også brugt i G5. Han blev opmærksom på, at det ikke blev faktureret. I den forbindelse spurgte han, om man kunne få olieafgiften tilbage ligesom i landbruget. Nogle af kunderne var landmænd og gartnerier, som de bl.a. gravede sprinklersystemer ned for. IP var i hvert fald landmand, og JJ og G11 var vist også indenfor landbrug og gartneri. Han var ikke vidende om, hvorvidt man kunne fratrække oliafgiften. Det var det, han spurgte IT om, og efter at have talt med IT, var det hans opfattelse, at man kunne trække det fra.

De havde ikke ordentlig styr på fordelingen af forbruget mellem selskaberne. De vidste dog, at de i G3 kun havde almindelige biler. I G5 havde de store entreprenørmaskiner, som brugte en masse diesel. De brugte også diesel til at varme op under vinterstilladser. Han tror måske, at G5 brugte 90 % af den leverede diesel.

Foreholdt faktura nr. 54818 har T1 forklaret, at han ikke husker fakturaen, men han har også hørt telefonaflytningen, og det lyder som om, man estimerede forbruget.

T1 har om forhold 5-6 forklaret, at der ikke er udbetalt sort løn til de ansatte.

Foreholdt politimappen forhold 5-6, side 77, har han forklaret, at G3 har haft SC ansat. Det er korrekt, at han igennem virksomheden har købt et trægulv. Det lader ikke til, at han har betalt for trægulvet. T1 vidste ikke, at han ikke havde betalt, men det har han under denne sag fået at vide. Han har ikke indgået aftale med SC om, at han fik trægulvet i stedet for løn. Han fik jo almindelig løn.

Opgørelsen på side 120 i mappen har T1 ikke lavet, så han ved ikke, hvad den viser. Han kender NI, men husker ikke, hvad han fik i timeløn. En ansat med hans profil fik nok omkring 110 kr. i timen. Han ved ikke, hvorfor satsen i oversigten er henholdsvis 65 kr. og 75 kr. i timen. Vedrørende IJ havde de aftalt, at de ansatte måtte tanke det, de brugte, når de var ude at køre kunderelateret. Der blev holdt øje med, at det ikke løb af sporet. IJ har ikke fået lov til at tanke privat. Det tror han heller ikke, at han har gjort. Vedrørende JL, så har han været ansat som chauffør. T1 har købt meget værktøj af ham. JLs afdøde far var murermester, så G1 har købt både blander og værktøj af ham. Kvitteringerne side 158, 159 og 160 er varer, G1 har købt af ham. IM var ikke ansat i virksomheden. T1 har købt forskellige ting til stilladser af IM, hvilket de 6.000 kr. dækker over. OC har ikke tanket privat på G1s firmakort. OC har kørt en sag herom i Landsskatteretten og har vundet den.

T1 har boet på Y1-adresse lige så længe, som T2 har boet der, med undtagelse af de perioder, hvor han har boet i Polen og Letland. I årene 2006 til 2011 har han boet på Y1-adresse. Ejendommen er en villa fra omkring 1960 med kælder. Den er traditionelt indrettet Det er nok korrekt, at der 157 m2. Han ved ikke, om det er med eller uden kælder. Han har aldrig været lejer, men har boet der sammen med T2 og tidligere også IT. Der er nye laminatgulve, og lågerne i køkkenet er blevet malet. Ellers er huset ikke sat i stand. Det fremstår slidt. De har kunnet gå over det hele i ejendommen, men de har ikke kunnet råde over den alene, bortset fra soveværelset. Der var nok cirka 20 % af tiden folk, der overnattede i huset. De overnattede både i værelserne og ovenpå. Der er et stort rum med nogle senge. Gæsterne brugte også stuen. Det er T2, der har lejet ejendommen. Han tror, det er G2, der ejer ejendommen. T2 betalte husleje i naturalier. Hun skrev op, hvad hun købte til huset, for eksempel blomster og planter til haven, kummer, hyldebærsaft, rabarber, mirabeller osv., og det var så betaling. Hun arvede også på et tidspunkt en møntsamling, som hun betalte til udlejer som husleje. Den blev vurderet. Det er korrekt, at huslejen var fastsat til 1.000 kr. Lejen var fastsat efter markedet. I Y12-by kan man leje et slot for 3.000 kr. om måneden. Virksomheden havde også en interesse i, at der boede nogen i huset, som kunne holde øje med erhvervsbygningerne og sørge for, at medarbejdere og gæster kunne overnatte. Han synes, angivelsen i lejekontrakten af 2 værelser på i alt 35 kvadratmeter er for høj. Det er snarere 20 kvadratmeter. Det er SP, der har underskrevet lejekontrakten for udlejer. El, vand og varme blev vist nok betalt af udlejer. Ejendommen har selvstændige målere til el, vand og varme.

Y11-adresse og Y8-adresse blev brugt til lager af G3. Lageret er ikke bemandet, så når man skulle have noget derude, kørte man fra Y17-by. Der står både halvfabrikata og færdigvareprodukter på lageret. Der er kontor i Y1-adresse. Der er blandt andet fjernsynsskærme, så de kan holde øje med bygningerne i Y17-by og se, om det er falsk alarm, når alarmen går midt om natten. Der kunne arbejdes både i Y17-by og i Y1-adresse.

T1 har haft bil til rådighed i perioden, men det har været SUs. Han har kørt med medarbejdere, f.eks. IS, når han skulle på arbejde. T2 havde hver dag backup og dokumenter med til Y12-by, hvor hun så stillede bilen ved nummer 38 og derfra gik hjem til nummer 42. Han husker ikke præcist, hvilken bil hun kørte i, men hun brugte i hvert fald den (SKAT red. farve) Passat meget. Hun kørte også i SUs (SKAT red. farve) Passat. Han ved ikke, om garageanlægget lå på nr. 38 eller nr. 42. Der var ikke en klar adskillelse mellem matriklerne.

Han har ikke haft privat rådighed over en Toyota tilhørende G2. Når han blev hentet af IS og TA, kørte de i deres private biler. Han blev hentet, da han jo ikke havde kørekort. Han har kørt i flere biler firmamæssigt. Han ved ikke, hvorfor deres initialer er skrevet ud for de enkelte biler.

T1 har ikke haft fri telefon. Politiet har jo kunnet høre på aflytningerne, at han ikke havde private samtaler. Hvis han f.eks. skulle have fat i lægen, bad han T2 arrangere det. Hvis familie og venner skulle have fat i ham, ringede de på firmanummeret. Når han skulle have fat i familie, var han altid sammen med T2.

T1 har ikke haft fri kost i perioden 2006 -2011. Foreholdt skattemappe H, bilag E, side 83, har T1 forklaret, at i virksomheden sidder de ofte ved fyraften og fik en drink eller en øl. Firmaet giver også ofte frokost om fredag. De har altid mad stående i kælderen til montørerne. Der købes også ind til firmafester og til kaffe og kage til kunderne. Han og T2 har nok taget nogle rester smørrebrød med hjem enkelte gange. Der er ikke blevet købt ind til privat forbrug for virksomhedens regning. Kvitteringerne for private indkøb lå i brændekurven. Der har ikke været så skarp adskillelse mellem forbrug til privat og virksomhed, da han jo arbejdede det meste af tiden. Der er ikke nogen sammenhæng imellem det og det forhold, at han ikke får nogen løn. De har en fin økonomi. De bor billigt, kører i SUs bil, rejser ikke på ferie og dyrker ikke fritidsinteresser eller lignende. De arbejder 6 dage om ugen, 14 timer om dagen, for derved at skabe arbejdspladser. De har ikke megen fritid. Han har ikke underskrevet en erklæring, hvor han har fraskrevet sig rådighed over fri bil. Han ved ikke hvorfor, han skulle det. Han mistede sit kørekort for nogle år siden. Det var vist i 2005. Han fik aldrig gået op til orienterende køreprøve. Han er siden blevet stoppet af politiet 2 gange. Han husker i hvert fald den sidste gang. Han opdagede, at han blev efterset igennem Y18-by. Han var på vej ud til G12. Han kørte nok, fordi der ikke var andre til at køre ham. Han mener ikke, at han har kørt privat uden kørekort. Han arbejder hele tiden. Det har kun været erhvervsmæssig kørsel. Privat kørsel blev dækket af SUs biler.

Han og T2 finansierede deres privatforbrug via hans lån fra Letland og T2s penge. De har næsten ingen udgifter.

IT har forklaret, at han er 44 år. Han har været revisor siden 1989, hvor han startede som elev. Han blev registreret revisor i 1997. I 1993 blev han ansat i R1, og siden 1997 har han været først medejer og nu eneejer. Han blev revisor for G1 i 1996.

Han rolle som revisor er at forsyne et regnskab med en påtegning. De færreste kan opstille deres eget regnskab, så det hjælper han også med. Kunderne kan endvidere løbende stille spørgsmål.

Det er ham, der har udarbejdet regnskaberne for G1. Typisk vil virksomheder ved den sidste momsangivelse op til en regnskabsaflæggelse gerne have hjælp til at tjekke, at alt er i orden. IT har i forbindelse med opgørelsen af moms hjulpet G1 med at få fundet de rigtige tal frem fra balancen. Han har også en vis erfaring i at se, hvilke konti, der kan være problemet. Han så ingen bilag i den forbindelse. T2 indberettede moms for G1, og hun var meget langt bagud med bogføringen.

Selskaberne var selvfinansierende og havde ingen banklån eller realkreditlån. Økonomien i G1 var i årene 2006 til 2011 overordnet god. Det samme var likviditeten. Der var løbende store indeståender og ingen lån i bank eller kreditforening.

Der er mange og klare krav vedrørende moms. Alle kravene blev ikke overholdt i alle selskaberne, f.eks. i G4. Hvis man udsteder en faktura, skal der være en vare, der følger fakturaen.

IT har vedrørende forhold 1 forklaret, at G2 i en lang periode var ejet af SP. På et tidspunkt købte SU selskabet. Han ved ikke, hvorfor det ikke var T1, der ejede selskabet. Da SU overtog ejerskabet, trådte han ind som direktør. ITs dialog var typisk med T1, men kunne også være med SU.

Det var dog ikke ofte, han talte med SU. T1 underskrev regnskaberne, fordi han var fysisk til stede.

T2 lavede bogføringen. Fra 2006 lavede hun bogføringen det meste af tiden, men der var i perioder en regnskabsassistent inde over. T2 var god til det på den måde, at hun kunne afstemme mellemregninger, men hun kunne også lave fejl, som kun en elev ellers begik, for eksempel tage fejl af kredit og debet. T2 kunne i visse situationer være på niveau med en regnskabschef og i andre med en regnskabselev. T2 var bogholder i G1, og T1 var leder af selskaberne.

Spejlingen er korrekt, men åbningstallet er ikke medtaget. Det store momstilgodehavende opstod, fordi G2 lejede ejendommen i Y12-by ud til G3. Der var problemer med taget, så ejendommen ikke kunne bruges det første år. Der blev derfor efterfølgende givet en lejekompensation. Der var moms på lejen, og da lejen blev tilbagebetalt, opstod der et momstilgodehavende. Han husker ikke præcist, hvornår tilgodehavendet opstod. G2 hyrede G3 til at udføre arbejdet med taget. Det arbejde kom der også moms på. IT ved ikke, hvorfor man ikke indberettede momsen. Der er ikke unormalt, at der er korrektioner på momsen. Der kan også være tale om store korrektioner. I et strømlinet bogholderi er det ikke sædvanligt, at tilgodehavendet bliver stående periode efter periode. De drøftede, at de skulle få momsen angivet korrekt. Der er efter hans opfattelse ikke noget galt i at lade tilgodehavendet stå. Den eneste man snyder, er jo sig selv.

Foreholdt telefonaflytningen, bilag 1.7, side 3, har IT forklaret, at man havde det gamle rullende tilgodehavende, hvoraf der resterede 7-8.000 kr. Man skyldte således ikke SKAT noget.

G1 følte sig meget forfulgt af SKAT. Selskaberne var ikke interesserede i at give anledning til yderligere kontrol. Man aktiverede tilgodehavendet i regnskabet, da det var der. Et momstilgodehavende kan man ikke have stående til evig tid. På et eller andet tidspunkt opstår der nok en situation, hvor tilgodehavendet forældes. Men det er efterrationalisering, at han tænker sådan. Man kan ikke dokumentere en efterangivelse med et regnskab. Man kan godt forsøge, og så er det op til SKAT at kræve yderligere bilag. Når man laver efterangivelser, vedlægges der som udgangspunkt ikke dokumentation.

Forskellen mellem det offentliggjorte og det interne regnskab er, at der ved offentliggjorte regnskaber er skemapligt. Der skal endvidere bruges bestemte formuleringer. Man kunne således ikke i det offentliggjorte regnskab skrive "tilgodehavende moms". Man offentliggør heller ikke i det eksterne regnskab omsætningen. Men det betyder jo ikke, at der ikke er nogen omsætning.

IT kan ikke forklare, hvorfor G1 hver gang nåede til et lille positivt beløb i momsangivelserne, men blot sige at G1 ikke ønskede at komme under kontrol igen. Hvis man rullende angav momstilgodehavendet, angav man de faktiske tal. De angivne tal er de faktiske tal "toppet op" med noget af tilgodehavendet. På det tidspunkt, hvor momsangivelsen blev lavet, var T2 ikke ajour med bogføringen. Derfor ser momsangivelsen anderledes ud end det spejlede regnskab. Det er korrekt, at man bør være ajour med sit bogholderi.

Foreholdt telefonaflytningen, bilag 1.7, side 3, forklarede IT, at han med det anførte mente, at man hellere ville angive, så man skyldte lidt, end så man havde lidt til gode. Det var det, han talte om. Der lå en ventende købsmoms på cirka 120.000 kr. Det angivne tal var i øvrigt tilfældigt. Tallet var taget ud fra, at man gerne ville betale lidt. Tallet var ikke taget ud af den blå luft. Det var et tilfældigt tal, som skulle være mindre end den ikke-angivne købsmoms. Det var ikke for at kamuflere noget, at man valgte et skævt tal.

Selskabet havde et krav mod SKAT, som stod anført i regnskabet for G2. I regnskabet for 2005 og 2006 står det anført, at der var et tilgodehavende på 549.494 kr. Dette tilgodehavende dækkede over et momstilgodehavende. Langt det meste var i hvert fald momstilgodehavende. I regnskabet for 2006 og 2007 var der et tilgodehavende på 564.525 kr. I regnskabet for 2007 og 2008 var der et tilgodehavende på 451.169 kr. Den væsentligste del af det var moms.

I hans verden har der aldrig i selskabet været skyldig moms. Tværtimod har der været et momstilgodehavende. Problematikken er periodiseringen.

IT har udarbejdet advokat INs bilag D, som er et forsøg på at lave en oversigt over momstilgodehavender og tilsvar fra 2. halvår 2000 til 1. kvartal 2012. I kolonnen "akkumuleret" er der angivet, om der var skyldig eller tilgodehavende moms. Han har sammenholdt det i regnskabet anførte med det angivne. Der er tale om et rullende mellemværende, hvor man tager på den ældste restance først. Det svarer til, at man i et løbende mellemværende afskriver indbetalinger på den ældste gæld først. Derfor sker der ikke forældelse. I hele den opgjorte periode, har G2 et momstilgodehavende hos SKAT.

IT har om forhold 2 forklaret, at i G3 gjorde det samme sig gældende vedrørende daglig ledelse og bogholderi.

T2 var ikke reelt bestyrelsesformand, selvom hun var registreret som sådan. I et aktieselskab skal der være en bestyrelse og en direktion. I mange små aktieselskaber er bestyrelsen der kun for at overholde formalia. Han ved ikke, hvorfor T1 ikke sad i bestyrelsen. De har aldrig talt om, hvorfor T1 underskrev regnskaber. IT husker ikke at have set en fuldmagt fra SU til T1, men han husker at have hørt den omtalt.

SUs ejerskab var efter hans opfattelse reelt.

SKATs opgørelse af momstilsvaret i perioden på baggrund af de spejlede tal er korrekt, men de når frem til tallet, fordi der ses bort fra åbningstallet. Hvis blot man kørte et kvartal tilbage, var der tilgodehavende moms på 1,4 mio. kr. Årsagen til det store tilgodehavende var, at G4 var et gennemfaktureringsselskab, hvor G4 købte varer fra SU i Letland, som G3 videresolgte. Man var bagud med bogføringen og faktureringen mellem G4 og G3. Tilgodehavendet kan man se i regnskabet for G3 for 2008, hvoraf fremgår et tilgodehavende på 1.237.502 per 31. december 2008. I januar 2009 betalte man cirka 57.000 kr. i moms til trods for, at man havde de cirka 1,2 mio. kr. til gode. De total tilsammen giver de ca. 1.4 mio. kr. Der er således en difference på ca. 500.000 kr.

Finanskontospecifikationen i advokat INs bilag S viser, hvad der var af bevægelser på købsmoms, salgsmoms og elafgift i december 2012. De håndskrevne noter, der er en sammentælling, viser, hvad der angivet af henholdsvis købsmoms, salgsmoms og elafgift i perioden, og at der er angivet i alt 1.4 mio. kr. mere, end der skulle være angivet.

Efter at SKAT spejlede regnskabet, blev der lagt en række regninger ind, som vedrørte denne periode. IT kan ikke redegøre nærmere herfor.

Faktura nr. 50213 og nr. 50214 fra G5 til G3 har IT ikke set før. Han taler i telefonsamtalen om, at G5 havde meget store igangværende arbejder for G3. G5 var en meget ung virksomhed og havde ikke noget system for igangværende arbejder. Han vidste, at G5 havde gang i et projekt i Y4-by og et i Y19-by. Da der var store udgifter og ingen indtægter i selskabet, var det hans opfattelse, at der skulle ske fakturering for det igangværende arbejde for at dække udgifterne i G5. Det var ikke for at skabe en moms, som man kunne modregne olieafgift i. Olien skulle fratrækkes i det rigtige selskab.

Der skulle være en sammenhæng, og den hjalp han med at skabe. Hvis ikke der var udstedt en faktura på 480.000 kr., så skulle man have moms tilbage i G5. Han har ikke set fakturaerne før nu. Han var ikke klar over, hvad man rent faktisk fakturerede.

Der skulle styr på debitorerne op til regnskabet per 31. december. Der skulle faktureres for perioden frem til den 31. december. G1 havde ikke ryddet op i sine regnskaber, så fakturaer uden realitet kom væk. Perioden op til den 31. december fortsatte reelt frem til næste momsangivelse, og derfor blev kreditnotaerne udstedt på netop det tidspunkt. Tabene på debitorerne var konstateret længe før, men det var bare ikke bragt i orden regnskabsmæssigt/bogholderimæssigt. Det var en meget lille del, der var tab på debitorer. Det var derfor, der blev udstedt kreditnotaer. Når der ikke er et retsgrundlag for fakturaen, er man nødt til at lave en kreditnota. Han er ikke bekendt med, om nogle af de krav, der er udstedt kreditnota på, efterfølgende er forfulgt. Han har blot bedt selskaberne få styr på debitorerne. Der lå i hans beslaglagte materiale en debitorliste, som viste, at der var meget store tilgodehavender. Han bad derfor SKAT om listen og fik en kopi tilsendt den 20. november 2014. Når der på den er anført "sag", er det enten fordi, der verserede en sag ved retten, eller fordi der var indsigelser. Nogle debitorer var markeret konkurs, og nogle var mærket % betalt. Det er T2, der har lavet de håndskrevne noter. Balancedatoen er den 31. december 2010. I forbindelse med den liste regnede han igennem, hvor meget der vedrørte konkurs og sager, og kom frem til henholdsvis 341.166,79 kr. og 2.722.177,80 kr. Allerede i maj 2011 fik han således en opgørelse der viser, at der var udestående debitorer. Da han talte med T2 om, at der skulle ryddes op i debitorerne, var det fordi, han vidste, at der var rigtigt store beløb, man slet ikke havde krav på. Han fik gennem samtaler med virksomheden fornemmelsen af, at virksomheden begyndte at tabe sine sager, og så kunne man selvfølgelig ikke have alle disse store tilgodehavender stående. Man afregnede moms, da man udstedte fakturaerne. Momsen var således betalt med urette. Det var derfor berettiget at lave en gennem­ gang og vurdere, hvor der ikke var grundlag for at lave en faktura. Han fik efterfølgende blot oplyst tallene, og var overrasket over størrelsen, selvom han vidste, at det drejede sig om store beløb. Han så ikke kreditnotaerne og var ikke involveret i udstedelsen af disse. Han har ikke drøftet med T2, om de var med i materialet som SKAT tog, men har efterfølgende konstateret, at kreditnotaerne først blev lavet efterfølgende, og de var derfor ikke med i SKATs spejlede data.

Der kan der ikke tillægges moms på husleje for en beboelsesejendom. Det er en klokkeklar fejl, som han ikke var opmærksom på, da han kun så balancen. Han var ikke nede i de enkelte poster. Alle lejeindtægterne blev bogført på den samme konto. I bogholderisystemet, ligger der en fast kode for moms på lejeindtægter. Man skal således ind og slå automatikken fra, hvis ikke systemet skal trække moms på huslejen. Han kan derfor godt forstå, at fejlen kunne opstå.

Foreholdt telefonaflytningen, bilag 1.7, side 5, har IT for­ klaret, at det er korrekt, at der undervejs i processen var skyldig moms på 1,4 mio. kr. Det, der blev drøftet under telefonsamtalen, var, hvordan man nåede frem til det korrekte tal.

Foreholdt telefonaflytningen, bilag 1.7, side 8, forklarede IT, at de har drøftede regnskabet og ikke moms. Der var verserende sager for et væsentligt beløb, og G1 var begyndt at tabe sagerne, hvilket kunne smadre regnskabet og dermed virksomheden. Nå man kiggede på bogholderiet, var der tilgodehavender hos kunder på cirka 6 mio. kr., heraf var der verserende sager for cirka 3 mio. kr.

IT har om forhold 3 forklaret, at det er korrekt, at han gav G4 en påtegning i regnskaberne om, at der ikke var indberettet korrekt moms i 2009/2010 og 2010/2011. Baggrunden for påtegningen var, at hans opgave som revisor først var at give regnskabsmæssig assistance. Derefter tog han revisorrollen på og reviderede regnskabet. Hvis han ved revisionen konstaterede, at der blot for et kvartal ikke var angivet helt korrekt moms, så var det strafbart ikke at påføre en påtegning herom i regnskabet. I det eksterne regnskab er de tekstbundet. Når man laver selvangivelsen, så anføres det, at der er et skyldigt beløb, og at det vedrører moms. Det kan han dog ikke tjekke. Man kan ikke ud fra påtegningen sige noget om, hvor alvorligt forholdet er.

Han har gennemgået regnskaberne, herunder påtegningen med T1 og T2. Det gjorde han begge år. Han havde ikke mulighed for at gennemtvinge en efterregulering. Han mener, at han på et tidspunkt lavede en efterangivelse, som han havde med. T2 og T1 burde være klar over, at der var et problem. Det rigtige at gøre var at lave en efterangivelse med det samme, uanset om man var enig eller ej. Han ved ikke, hvad der var sket, hvis man havde efterangivet den skyldige moms, men man havde i hvert fald fået en pæn påtegning.

I regnskabsåret 2010/2011 var der en sag mod G13. Han mener, at man i denne regnskabsperiode tabte sagen eller stod til at gøre det. Des­ uden havde man nogle væsentlige debitortab. Det gjorde, at situationen var dårlig. Der kunne være behov for at hente likviditet i Letland. Man udgifts­ fører sagen, når man konstaterer tabet. Det samme gælder for tab på debitor­ er. Man kan have en interesse i at holde et selskab kørende, selvom selskab­ et har en meget stor negativ egenkapital.

Han mener ikke, der er en sammenhæng mellem den negative egenkapital og det forhold, at der ikke blev angivet skyldig moms. Hans opfattelse er, at det var angivelsen af den skyldige moms, men ikke betalingen, der var problemet.

Det offentliggjorte regnskab er ikke tiltænkt SKAT. SKAT ville ikke acceptere blot at se det eksterne regnskab.

Foreholdt telefonaflytningen, bilag 1.7, side 6 og 7, har IT forklaret, at det hans opfattelse, at der var en meget stor efterangivelse, der skulle angives. Om man valgte at gøre det i perioden eller i en efterangivelse, var efter hans opfattelse irrelevant, men der skulle ske en angivelse. Samtalen gik på, at man skulle se at få angivet momsen, og at det var alvor­ligt. Han sad med fornemmelsen af, at han ikke kunne videreformidle alvor­ en til T1. Der kunne være et ønske om at arbejde den skyldige moms ned, ligesom man arbejdede et tilgodehavende ned.

For eksterne regnskaber gælder en ufravigelig skemapligt. Der er således ikke noget mystisk i, at der er forskel på formuleringerne i det interne og det eksterne regnskab.

Resultatopgørelserne burde nok have været beslaglagt af SKAT. De er et eksempel på hvilket materiale, han havde til rådighed. I forbindelse med regnskabsafslutning fik han faxet de 4 saldobalancer, og det var det materiale, han havde at gøre med. På baggrund af materialet blev der rettet åben­ lyse fejl og flyttet rundt. De håndskrevne noter er noter, han har påført ved gennemgangen.

Advokat JSs bilag AA viser administrationsydelser per 29. juni 2001. I 1. halvår 2001 fakturerede man forud for 2. halvår 2001. På et tidspunkt ophørte administrationsaftalen mellem G3 og G4. I G3 havde man afregnet momsen i et tidligere kvartal ved udstedelse af fakturaen. Da man afsluttede aftalen, måtte det nødvendigvis være omvendt.

I balancen for 2011 er angivet beløbet 1.382.378,84 kr., som er den skyldige moms for perioden 1. oktober 2011 til 31. december 2011. Dette tal plus beløbet vedrørende sagen med G13, 519.000 kr., optræder i det eksterne regnskab. Fra dette beløb skal trækkes 669.888 kr., så skyldig moms ender med at udgøre cirka 1,3 mio. kr. ved udgangen af 2011.

Han kan ikke gå ind og se, hvad der er angivet af moms for hele perioden, da SKAT har lukket for adgangen. Primo saldoen i bilag T er per den 31. maj 2008, dagen før spejlingen blev påbegyndt. Beløbet 663.088,06 kr. burde efter ITs opfattelse være åbningstallet. Fratrækkes dette beløb det af SKAT opgjorte beløb på 1,8 mio. kr., så havner man på cirka 1,3 mio. kr. i skyldig moms.

Han mener at have læst, at SKAT har opgjort beløbene lige op til opgørelsesperioden, og at SKAT har medregnet den seneste måned forud for opgørelsesperioden. I G4 og G3 er tallene så store, at hvis man havde medtaget dem, så var sagen nærmest faldet, hvilket SKAT har undladt at gøre. I G2 har man kigget en måned tilbage, da det har været i SKATs favør.

IT har om forhold 4 forklaret, at T1 forestod ledelsen i selskabet.

IT havde misforstået de gældende regler om olieafgift. Det var først i forbindelse med ransagningen, at han blev opmærksom på, at han havde misforstået reglerne. Det fremgår klart af telefonaflytningen, at det kun var den olie, der kom på maskinerne, der kunne ske fradrag for. Der var således ikke tale om fiktive regninger for olie.

Foreholdt faktura af 30. december 2011 fra G1 til G5, springer det ham i øjnene, at energiafgiften er præcis samme beløb som momsen. Han havde fået at vide, at man i G5 i maj 2011 var holdt op med at indkøbe olien direkte og var begyndt at få den leveret af G3. Fakturaen blev lavet efterfølgende, da de jo var nødt til at opdage problemet først. Man kunne ikke lade være med at afregne G5s forbrug af G3s olie.

Foreholdt telefonaflytningen, bilag 1.7, side 20, har IT for­ klaret, at de taler om G5s olieforbrug. De taler om, om man kunne sige, at G3 udførte arbejde for G5 til at dække olieforbruget.

Det er hans opfattelse, at olieforbruget var reelt. Maskinerne kørte jo ikke uden brændstof. De blev enige om, at det rigtige ville være, at fakturere G5 for olieforbruget.

Foreholdt telefonaflytningen, bilag 1.7, side 4 nederst, har IT forklaret, at nogle selskaber flytter salgsmoms og købsmoms over på momsafregningskontoen i forbindelse med afregning. Afregningskontoen skal være i 0 efter hver afregning. Da han kunne se, at den her ikke var det, bad han T2 flytte momsen ned på salgsmomskontoen igen for at undgå, at der blev betalt for lidt i moms. De rettede på den måde alle de fejl, de fandt.

Hvis man i et selskab i en måned ikke har ansatte, så indbetaler man ikke A-skat. Hvis ikke man gør det, går SKAT ind og ansætter A-skatten, så derfor skal man indberette skatten til 0, hvis den er 0. Det system, der bruges til det, er teknisk meget svært, så da han og T2 talte om, at han skulle overtage hendes skærmbillede, så var det for at hjælpe hende med programmet e­-indkomst. Det, der bliver drøftet i bilag 1.7, side 7, er således A-indkomst.

Han tror, han på et tidspunkt fjernstyrede hendes skærmbillede, men det var på et senere tidspunkt, og det var for at lave indberetningen i e-indkomst.

Han hjalp hende også med en kodeangivelse, fordi man på tidspunktet for samtalen var ved at lukke det gamle system ned.

T2 har forklaret, at hun er 50 år gammel og har kendt T1 i 23 år. Hun har boet på adressen Y1-adresse siden 1997. Hun har ikke været del af ledelsen i nogen af selskaberne, men har kun siddet i nogle "tante-bestyrelser". Det er T1, der har ledet selskaberne. Hendes funktion har noget af tiden været at bogføre. Bogføringen skete på Y3-adresse. Når hun bogførte, sad hun på sit eget kontor. Hun ved ikke, hvor mange timer hun brugte på bogføringen, men måske 2 timer om dagen. Hun havde også mange andre opgaver.

Hun har stået for bogføringen siden 2002/2003. Hun er ikke uddannet indenfor bogføring, men er uddannet kontorassistent på G1, og var inden da på en fabrik. I forbindelse med momsafregningerne brugte hun derfor IT rimeligt meget. Han har sikkert nogle gange været træt af hende. Drøftelserne foregik per telefon. De drøftede, hvordan man praktisk gjorde de forskellige ting.

De havde en elev, JE, som var hos dem fra 2005 til slutningen af april 2009. Hun mener, at JE bogførte det meste af den periode. Derefter stod T2 for bogholderiet alene. De havde dog i perioden efter april 2009 nogle praktikanter og en assistent, som skulle forsøge at hjælpe hende. Efter ultimo 2009 havde hun ingen hjælp i bogholderiet.

Hendes arbejdsdag ser sådan ud, at hun møder om morgenen og tømmer sin bakke. Hver medarbejder har en bakke. Når posten kommer, åbner enten hun eller T1 posten. De fakturaer, der skal betales, lægges i en bakke hos hende. Hun forhåndsgodkender fakturaerne, og T1 godkender dem ende­ligt. Forhåndsgodkendelsen består i at sammenholde fakturaerne med deres indkøbssystem, så hun kan se, om varen er bestilt, og om prisen er rigtig. Når T1 har endeligt godkendt den, kan en faktura betales.

Ved salg taster sælgerne selv ordrerne ind i A.... De printer en ordrebekræftelse og en følgeseddel. Den giver de til T1, som sørger for, at varen bliver leveret, og så bliver sagen lagt til hende til fakturering. Hun forholder sig ikke til, hvad der bliver solgt, og om prisen er rigtig.

Der var og er et hårdt arbejdspres. Det var svært at følge med. Der blev bogført det, hun kunne nå. De prøvede at følge med, men det var svært. De var sommetider bagud både med fakturering og bogføring. Det, der blev indberettet som moms, var i overensstemmelse med det, der var blevet bogført. Nogle gange var der fakturaer og ordrer ved siden af, som først blev bogført efter, angivelsen var sket. Det hele blev bogført ind i systemet, nogle gange var det bare lidt for sent. Det var kendt på virksomheden, at hun nogle gange var bagefter. Hun indberettede momsen, når hun kunne finde ud af det. Hun søgte nogle gange telefonisk bistand hos IT. Det kunne være teknisk bistand, men også spørgsmål om, hvilken rubrik hun skulle bruge. Kontoen 5900 var et kontonummer i A.... IT havde ikke bogføringsbilagene hos sig.

Hun havde ikke noget at gøre med i hvilket selskab, tingene, for eksempel olie, blev faktureret. Hun gjorde, hvad hun blev bedt om.

Hun havde ikke opfattelsen af, at der kunne være noget uldent ved det, de gjorde. De forsøgte altid at gøre det så godt, som de kunne.

T2 har om forhold 1 forklaret, at G2 blev ledet af T1. SU blev på et tidspunkt ejer af selskabet. SUs ejerskab var helt reelt.

Foreholdt telefonaflytningen, bilag 1.7, side 2, har T2 forklaret, at baggrunden for telefonsamtalen var, at IT skulle hjælpe hende med at få gjort klar til momsafregning. Han sad med tallene, da han har mere forstand på det, end hun har. Salgs- og købsmomsen blev opgjort på baggrund af hendes bogføring, som blev lavet på baggrund af fakturaer. Han oplyste hende tallet, da han var hendes højre hånd. Bilagene var hos hende. Hun kan ikke huske, hvorfor han så oplyste hende beløbet.

T1 har givet udtryk for, at han hellere ville være på den sikre side og have penge til gode hos SKAT end skylde dem penge.

Hun var bekendt med, at der var et momstilgodehavende, men ikke at det var så stort. Det havde der været noget snak om på et tidspunkt. Snakken var nok med IT. Hun ved ikke, hvorfor hun ikke indgav en efterangivelse og dermed fik pengene i kassen.

T2 har om forhold 2 forklaret, at hun den 9-10. februar 2012 producerede de 120 kreditnotaer. De skulle have ryddet op i debitorerne, og det havde IT sagt til hende flere gange. Hun ved ikke, hvorfor hun ikke fik ryddet op i det før. Hun talte med T1 om det, og han sagde, at de skulle tage alle med, som var mere end 3 år gamle. Hun er ret sikker på, at de stadig lå på hende bord, da SKAT kom og ransagede. De havde travlt i virksomheden, og hun vil tro, at de derfor ikke havde nået at sende kreditnotaerne ud. Hun ved ikke, hvorfor de blev lavet som kreditnotaer og ikke som tab på debitorer. Der blev ransaget den 29. februar 2012. Da lå kreditnotaerne stadig på hendes skrivebord. Det var ikke normalt, at der gik så længe, inden breve blev sendt ud, men nogle gange er der mere travlt end andre.

Hun har bogført huslejeindtægten og var ikke bekendt med, at der ikke er moms på boliglejemål.

T2 har om forhold 3 forklaret, at hun ikke var klar over, at der var skyldig moms i G4. Hun havde ikke set regnskaberne eller ITs påtegninger om momsen. Hun har muligvis set dem efter, SKAT havde været der, men regnskaber er ikke lige hende. Hun forstår dem ikke. Hun aner ikke, hvorfor der ikke efterfølgende blev angivet korrekt moms.

T2 har om forhold 4 forklaret, at hun ikke husker historikken vedrørende olien. Det eneste, hun husker, er, at G3 havde betalt for olieforbrugt af G5, og derfor skulle G5 have en regning på det.

Hun har lavet fakturaerne fra G5 til G3. Hun ved ikke, hvad der ligger bag. Hun har bare tastet det ind. Hun havde oplysningerne fra et stykke papir, som T1 har skrevet. Hun ved ikke, om aktiverne reelt er overdraget, eller om bilerne er omregistreret. Hun ved ikke, hvad IT mente med, at de jo kunne vælge, om de ville angive eller ej, telefonaflytningen, bilag 1.7, side 6, øverst. Hun husker heller ikke, hvordan hun dengang forstod det. Det var sikkert noget med, at hun var bagud og forsøgte at gøre det så godt, hun kunne. De forsøgte altid at få momsafregningerne til at stemme, så de aldrig skyldte SKAT penge. Hende bekendt har de ikke haft store tilgodehavender hos SKAT.

Hun har lavet fakturaerne vedrørende motordiesel. Hun husker ikke, hvor hun har tallene fra.

T2 har om forhold 5-6 forklaret, at der ikke er udbetalt sort løn til de ansatte i virksomheden.

Hun har efter SKATs ransagning set opgørelsen vedrørende NI. Hun har ikke lavet opgørelsen. Hun husker ikke, hvad NIs timelønssats var eller bør have været. Det er korrekt, at hun sidder i ansættelsesudvalget, men hun er kun med til at vurdere ansøgerne, ikke til at fastsætte lønnen.

Hun var der ikke den dag, der blev foretaget ransagning. Hun ved ikke, hvor regnskabet kom fra.

Hun har siden maj 2009 ført løn i virksomheden. Hun gjorde det måske også tidligere. Timesatserne på 65 kr. og 75 kr. lyder ikke som timesatser, de opererede med hos G1.

T2 har om forhold 8 forklaret, at hun ikke har haft fri bil. Hun har kørt i virksomhedens biler. Det har været forskellige biler, herunder en (SKAT red. farve) Passat, en (SKAT red. farve) Toyota og en Iveco. Hun har nogle gange kørt til og fra arbejde i en firmabil, når hun havde sikkerhedskopier og dokumenter med hjem. De stod på køkkengulvet i en pose, indtil hun skulle af sted igen. Hun havde kopier og dokumenter med hjem hver dag for at passe på dem. De tog kopierne på Zip-disketter. Hun ved ikke, hvor mange disketter der skulle til en backup. Nu kører det via deres servere. Der er cirka 20 km fra kontoret og hjem. Hvis hun skulle ud at handle, kørte hun ikke i firmabilen. T1 har heller ikke kørt i firmabilen uden for virksomheden. Hvis hun skulle noget privat, kørte hun rundt i en (SKAT red. farve) Passat med reg.nr. ...Q. Det var SUs bil, og den havde hun lånt.

Hun har ikke haft fri telefon. Nummeret 28...... er et nummer, hun en gang købte til sig selv, og som hun senere overdragede til firmaet. Hun havde også en privat telefon. Hun husker ikke nummeret, men det startede med xx. Hun husker det andet nummer, da det fremgik mange steder. Begge numre havde abonnement hos G14. Hun har ikke ringet privat fra firmatelefonen.

Foreholdt telefonlisten, anklagemyndighedens supplerende bilag 21, ved hun ikke, hvorfor hendes privatnummer ikke fremgår af listen. Det er ikke hende, der har lavet den. Personerne på telefonlisten er folk, der var i virksomheden. Mailadressen på listen er hendes firmaadresse. Listen er en intern kontaktliste for medarbejderne i virksomheden.

Hun og T1 har ikke haft fri kost. Ingen af indkøbene i virksomheden er havnet hos dem privat. Hun fik 20.000 kr. brutto i løn. Hun husker ikke, hvor meget hun havde netto. De arbejder hele tiden, er aldrig på ferie og har ingen smart bil, så de kunne godt få det til at løbe rundt for hendes løn samt nogle penge, hun har fået af sine forældre. De har både hund og kat. Hun ved ikke, om de har købt katte- og hundemad i G3. Hun læser af og til blade. Bladene bliver indkøbt til virksomhedens reception. Der var en vagthund i virksomheden, og hundemaden var til den. Der har været katte ude på virksomheden. T1 fandt på et tidspunkt to små killinger, som de havde med på virksomheden for at fodre dem med sutteflaske. Kattemaden var til kattene på Y3-adresse. Der var også katte ude på Y20-adresse. De fangede rotter på virksomheden. De har ikke taget noget af maden eller indkøbene med hjem.

Hun havde lejemålet på Y1-adresse.

JF, SKAT, har om forhold 1 forklaret, at det er korrekt, at han på baggrund af advokat INs supplerende processkrift har udfærdiget anklagemyndighedens supplerende bilag 19. Han mener ikke, at der var et modkrav på 451.169 kr., der kan modregnes. Ifølge skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, kan der alene modregnes 3 år tilbage. Når skattemyndighederne foretager kontrol, er det den frist, der gælder. De kan gå 3 år tilbage fra kontroldatoen. De kigger på regnskabstallene og vurderer, hvad der kan modregnes. Der er en ordinær frist og en ekstraordinær frist. Den ordinære frist er de 3 år. Hvis SKAT kan påvise kontinuerlige for lave betalinger længere tilbage og grov uagtsomhed, kan de gå længere tilbage. Hvis der er en kæmpestor ekstrabetaling, der ligger forud for den ordinære frist, så tager de den med.

Foreholdt bilag 19 har vidnet supplerende forklaret, at der i det store hele er overensstemmelse mellem SKATs og revisors opgørelse. SKAT kan i henhold til den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, kun gå 3 år tilbage, og således kun foretage regulering tilbage til april kvartal 2009/halvår 2009. SKAT kunne se, at der var perioder ud over det, hvor der var betalt for lidt i moms, og derfor kunne de i henhold til skatteforvaltningslovens § 32 gå længere tilbage. SKAT har herved kunnet gå yderligere to kvartaler tilbage til 3. og 4. kvartal 2008. Da man i kvartaler forud for 3. kvartal 2008 kunne se, at der var betalt for meget i moms, er SKAT ikke gået længere tilbage, for forholdet kunne så ikke længere tilskrives selskabet som forsætligt eller groft uagtsomt.

Særlige omstændigheder i Skattekontrollovens § 32, stk. l, nr. 4, er udefra kommende ting, som ikke beror på virksomhedens forhold. Det er sjældent, at den undtagelse tages i anvendelse.

Hvis selskabet ved regnskabets afslutning den 30. juni 2008 havde anmodet om at få momstilsvaret udbetalt, ville SKAT have kigget på regnskabstallene. SKAT ville så være nået frem til, at virksomheden skyldte moms på 108.770 kr. Beregningen heraf fremgår af regnearket vedlagt bilag 19. Det bogførte tilgodehavende var forældet.

Foreholdt opgørelsen i advokat INs bilag D bekræftede vidnet, at SKAT kigger på momstilsvaret, altså differencen mellem købsmoms og salgsmoms, og ikke på hele købsmomsen, sådan som IT vil gøre det.

Vidnet bekræftede, at en faktura først forældes efter 3 år.

Vidnet har vedrørende forhold 2 forklaret, at tab på debitorer ikke normalt håndteres ved kreditnotaer. Der er helt faste retningslinjer for, hvornår man kan fratrække et tab på debitorer. SKAT accepterer ikke kreditnotaer ved tab på debitorer, men SKAT bad om yderligere dokumentation, og i det omfang det kunne dokumenteres, at der var konkret viden om konkurs eller andet, der kan accepteres som grundlag for at afskrive et tab på debitorer, så er beløbet på kreditnotaen accepteret. Vedrørende periodiseringen, så kan man medregne tab på debitorer, når tabet konstateres. Man kan ikke normalt få momsfradrag for en kreditnota, hvis der er en verserende tvist om kravet.

Hvis man giver en kreditnota, skal der være en forretningsmæssig begrundelse, for eksempel at man ikke har ret til fordringen. SKAT har kigget på, om der var tab på debitorer. Hvis der er en forretningsmæssig begrundelse, må man gerne lave en kreditnota og få momsfradrag for det. Men man kan ikke få fradrag blot fordi, debitorerne ikke betaler. Hvis man laver en kreditnota, skal den sendes ud, da der i modtagers ende skal reguleres for købsmoms.

SKAT har ikke kigget på, om nogle af fordringerne var forældede. Hvis et krav er forældet, skal der ikke laves en kreditnota, da der så er tale om et tab på kreditorer.

Vedrørende faktura nr. 20762 skal der ikke foretages momsfradrag for det fulde beløb, når der sker delvis betaling.

Foreholdt at det er gjort gældende, at hvis SKAT var gået en dag længere tilbage, så ville der i forhold 2 have været et momstilsvar på 1,3 mio. kr., har vidnet forklaret, at SKAT er af den opfattelse, at man ikke kunne gå længere tilbage i reguleringen. SKAT går som udgangspunkt 3 år tilbage. Er der forud herfor betalt for lidt i moms, så kan man ekstraordinært tage disse kvartaler med. Er der betalt for meget, tages disse kvartaler ikke med.

Det er usædvanligt, at der er aktiveret et stort momstilgodehavende. Det kan selvfølgelig ske, men det er meget usædvanligt, at et stort momstilgodehavende står over en længere periode. Det er korrekt, at det af årsrapporten skal fremgå, hvis et selskab har skyldig moms, og der skal tages forbehold herfor i årsrapporten. At det fremgår af regnskabet betyder ikke, at det ikke skal angives. Det er fortsat strafbart ikke at angive. Det er derimod ikke strafbart ikke at betale.

Beregningen af et momsfradrags forældelse afhænger af afregningsperioden. Der er altid mulighed for at lave efterangivelse op til 3 år efter indkøbet.

Vidnet har ikke kunnet finde noget praksis vedrørende periodiseringen, men der skal laves korrekt regnskab, så bogføringen skal være ajour, inden man laver momsindberetningen.

Vidnet erindrer ikke med sikkerhed at have set det interne regnskab for G3 for 2009. SKAT forholdt sig til, hvad der var angivet sammenholdt med de spejlede data. SKAT har forholdt sig til sagen kvartalsvist. De kunne ikke gå længere tilbage, end de gjorde. De havde materiale længere tilbage, og er ved hjælp af det materiale gået tilbage for at se, hvor langt de kunne gå tilbage. SKAT kunne ikke forholde sig til et eventuelt ældre tilgodehavende, da de ikke må.

JP har om forhold 7 forklaret, at han er ansat i politiet og var med til ransagningen den 29. februar 2012 i Y1-adresse.

Det var et murstenshus indrettet med beboelse i tre planer: Stueetage, 1. sal og kælder. Ejendommen var normalt møbleret. Huset var primært indrettet til beboelse, men der var dele af huset, hvor der var betydeligt mere reolplads end i et normalt hus. Det store kontor på 34 kvadratmeter var i det væsentligste fyldt op med reoler. I de to værelser var der også mange reoler med erhvervspapirer, men der var også personlige ting i form af fotoalbums og lignende. I stuen lå der ligeledes erhvervspapirer og flød, men stuen var møbleret som en typisk stue med spisebord, sofabord m.v. Han havde fået til opgave at holde øje med, om huset så beboet ud. Han var kortvarigt på 1. salen. Så vidt han husker, var der ikke noget af interesse. Han husker ikke, hvordan 1. salen var indrettet. Han husker heller ikke, hvordan kælderen var indrettet. Foran husets bryggersdør stod nogle cykler. Han husker ikke, om der var garage. Han var også nede i lager/fryserummet. Hele huset blev videofilmet af p.a. JM, så han går ud fra, at der eksisterer en film.

TJ har om forhold 2 forklaret, han ejer G15. Han har handlet med G1 flere gange. Han har ikke fået krediteret en regning af G1. Der har været en tvist om en regning. Han fik leveret et prøveanlæg. Han husker ikke hvornår. Anlægget var ikke i orden, så han nægtede at betale og bad G1 om at kigge på det. Der kom en chauffør en gang imellem, som kiggede på det og konstaterede, at det ikke virkede. Han har stadig ikke betalt. Han har heller ikke modtaget en kreditnota på beløbet.

Advokat KA har om forhold 2 forklaret, at det advokatfirma, hun er ansat i, har repræsenteret G16 i en retssag mod G1. Hun ved ikke, hvordan sagen er startet. Tvisten vedrørte et fakturakrav og et modkrav fra G16. Hun var ikke advokat på sagen, og sagen var startet op, før hun kom ind i firmaet. Sagen sluttede endeligt i foråret 2012. Hun har ikke en præcis dato. Sagen sluttede i Vestre Landsret, så vidt hun husker med et forlig. Foreholdt vidnets forklaring til politirapporten i oktober 2012 har vidnet forklaret, at hun muligvis har oplyst som anført i afhøringsrapporten, men hun husker det ikke. Efter telefonisk henvendelse til kontoret fik vidnet afklaret, at sagen for G16 blev afgjort ved et forlig indgået i den sidste uge af maj 2012.

IL har om forhold 2 forklaret, at han er pelsdyravler, og at han har købt et anlæg af G1. Der opstod tvist om anlægget. Det endte i en retssag. Sagen kørte over 6-7 år og blev endeligt afgjort i landsretten i januar 2013. Han husker ikke det præcise resultat, men han følte, at han kørte derfra som vinder. Der var betalt noget aconto, og han skulle ikke betale yderligere. Han har ikke fået en kreditnota fra G1. Det kan godt passe, at han er blevet afhørt om sagen i oktober 2012. Da han talte med politiet, var sagen ikke afgjort i landsretten. Resultatet i byretten var det samme som i byretten. Byretssagen blev afgjort omkring den 20. juni 2011. Det var G1, der ankede sagen til landsretten.

PH har om forhold 2 forklaret, at han ejer G17, som af G1 har købt et anlæg. Der var problemer til at starte med, som de fik løst ved, at G1 reparerede. De betalte til at starte med hele anlægget, som de skulle. Anlægget kostede nok omkring 1 mio. kr. Da der opstod problemer med pumperne, reparerede G1 det. Efter forhandlinger endte det med, at de ikke skulle betale noget for reparationerne. Det var de tilfredse med. Han husker ikke, om han har modtaget kreditnota nummer 64730. Han ved ikke, om beløbet for udbedringen svarede til kreditnotaen, men det er muligt.

SB har om forhold 2 forklaret, at hun er bogholder ved G18. Der har verseret en sag mellem G18 og G1. Hun var ikke involveret i sagen, men det er nok et par år siden. Sagen blev sluttet med, at G18 foretog en delvis betaling i henhold til et forlig.

SC har om forhold 5-6 forklaret, at han har været ansat i G1. Han blev ansat omkring maj 2009 og var ansat i 9 måneder som ingeniør med løntilskud. Det er korrekt, at han købte et trægulv igennem G1. Det var G1, som bestilte det. Han har ikke betalt for trægulvet. Han arbejdede i stedet nogle sorte timer, hvor han kørte varer rundt. Aftalen blev lavet med T1. Så vidt han ved, blev der ikke indeholdt A-skat m.v. af gulvets pris. Han er ikke bekendt med, at andre ansatte havde lignende ordninger. Han husker ikke hvor mange timer, han kørte varer. Han husker heller ikke, at han har talt med T2 om aftalen.

Han er efterfølgende kommet til at skulle betale skat af de 22.000 kr.

Vidnet tror, at T2 og T1 kørte i bil til arbejde. Han mener, at T2 kørte i en (SKAT red. farve) Passat. T1 kørte til og fra arbejde i en firmabil. Det var nok en (SKAT red. farve) Toyota. Det kan sagtens have været en (SKAT red. farve) Toyota Sportsvan. Han tror, T2 og T1 mødte ind samtidig. T1 var leder af virksomheden. T2 stod for bogføringen. Privat boede T2 og T1 ude i Y2-by i forbindelse med noget andet virksomhed.

Der var en madordning i virksomheden. De betalte cirka 300 kr. om måneden, og så fik de mad. Det var der i hele perioden. Det var forskelligt, hvem der lavede maden. Han husker ikke, at der var vagthunde om natten. Han husker ikke, at der var andre hunde end T1s og T2s. Det var en gravhund og en Spaniel. Han ved ikke, om hundene var på virksomheden om natten.

NI har om forhold 5-6 forklaret, at han har været ansat i G1. Han startede primo 2008 og var ansat i knap 1 år frem til sidst på efteråret 2008. Ekstra timer fik han udbetalt sort. De første 3 måneder fik han normal løn. Efter de første 3 måneder sagde T1, at han ikke kunne udbetale lønnen for overarbejde, men at han kunne oprette en konto, som vidnet kunne afspadsere eller købe varer for. Vidnet kender godt regnskabet i Excel regnearket, som bærer hans navn. Det havde han også selv. De talte om et beløb, som han skulle have for de ekstra arbejder. Han synes, de 65 kroner lyder af lidt. Når lønnen var sort, betød det, at der ikke blev betalt skat af lønnen. Han fik udbetalt en almindelig "hvid løn" for den almindelige arbejdstid. Han forsøgte at tale med T1 om, at han skulle have ekstra betaling, når han havde arbejdet ud over normal arbejdstid. Det ville T1 ikke høre tale om, og så lavede de aftalen om sort løn. Han husker ikke, hvor meget han i alt fik udbetalt sort. Det ser rigtigt ud, at skemaet er de timer, han arbejdede over. Når pengene skulle udbetales, spurgte han T1 og fik så en check fra T2. Det var T1s ide, at han skulle have pengene udbetalt på en check.

Det var T1, der var leder af virksomheden. T2 lavede kontorarbejde. Han er ikke bekendt med, at andre ansatte havde aftaler om sort arbejde. T1 var god til at holde medarbejderne adskilt.

IJ har om forhold 5-6 forklaret, han har været ansat hos G1 fra 2009 til 2011 som intern sælger. Han arbejdede på kontoret i Y17-by. Hans løn startede på 21.000 kr. og steg senere til cirka 24.000 kr. Han fik desuden et benzinkort til G19, hvor han kunne bruge x antal kroner. Han blev ikke beskattet heraf. Det startede med 1.000 kr. om måneden og steg senere til 2.000 kr. I starten var det benzin, men med tiden fik han lov til også at købe andre ting på G19, f.eks. koncertbilletter.

Aftalen om G19-kortet lavede han med T1. Det var T2, han spurgte, om det var ok, at der blev købt andre ting på kortet. Hun sagde, at hun ville undersøge det, og vendte tilbage med, at det var ok. Købene blev ført ind i et Excel regneark, og han skulle aflevere kvitteringer for sit forbrug. Det hele virkede i orden. Han har set opgørelsen i sagen.

Oversigten er en oversigt over hans forbrug. Kolonnen til venstre var det, han måtte bruge. Kolonnen til højre var det, han havde brugt. I forbindelse med at han stoppede, blev de enige om, at differencen i G1s favør gik lige op med noget overarbejde.

Posten Inspiration var formentlig køb af en julegave. Vidnet bekendt var der flere, der havde en aftale om et G19-kort. Kortet var hans eget personlige, som han havde i hele perioden. TA havde også et kort. Han ved ikke med sikkerhed, hvad hun brugte kortet til. Hvem der ellers havde kort, ved han ikke med sikkerhed. Han har efterfølgende betalt skat af beløbene.

Han ved ikke, om der var nogen, der havde firmabil. T1 og T2 kørte formentlig i bil til arbejde. Han husker ikke, hvad det var for en bil, men den var rød.

Der var en madordning i virksomheden, som de selv betalte til. De første 8 måneder, han var ansat, betalte de 500 kr., og så var der mad til middag.

Derefter gik de selv over til at have mad med. Det var nok fordi, T2 blev træt af at kradse pengene ind fra de ansatte. Der blev derefter købt mad ind til de ansatte til julefrokost og sommerfest, men ikke derudover. Han husker ikke, om der lå blade i receptionen. Der var kaffe til medarbejderne på virksomheden, men han husker ikke, at der derudover var frugt og mad til rådighed.

T2 var bogholderen, der sørgede for fakturaer og for at rykke kunder for betalinger. T1 var chefen. Han vil tro, at T1 også ejede virksomheden, men ved ikke noget om det.

VJ har om forhold 5-6 forklaret, at han var ansat hos G1 som chauffør fra december 2008 til juli 2010. Hurtigt kom han ind på kontoret, hvor han lavede salg. Han husker ikke sin løn.

Han fik ikke sort løn i form af kontanter, men han havde et G19 kort. Det var en del af en lønforhøjelse, som han fik efter 6 måneders ansættelse. Han husker ikke, hvor stor lønforhøjelsen var. G19 kortet var nok omkring 1.000 kr. om måneden. Han købte benzin på kortet til privat kørsel. Han kan ikke afvise, at han også kørte ærinder for virksomheden i sin private bil i ansættelsesperioden. Der var firmabiler til rådighed, men somme tider var det lettere at tage sin egen bil. Aftalen var, at han måtte handle for de 1.000 kr. Han indgik aftalen med T1 eller T2. Han tror, han skulle aflevere kvitteringer. Han ved ikke, om der blev ført et regnskab over hans forbrug på kortet. Han så ikke regnskabet, sagens mappe F, side 154, mens han var ansat. Han har efterfølgende betalt skat og AM-bidrag af beløbene. Han tror, det var hans opgave som lønmodtager at sørge for, at der blev betalt skat. Han troede, da han var ansat, at det var ok. Han havde talt med en kammerat, som var ansat et andet sted, og som også havde et sådant kort, så derfor troede han, at ordningen var i orden.

Foreholdt vidnets forklaring til politirapport den 29. januar 2013, bilag B-449-0, har han forklaret, at han sagde sådan til politiet. Han husker dog ikke længere, om han afleverede kvitteringer til T2.

Han ved ikke, om andre i virksomheden havde en tilsvarende ordning.

T2 var bogholder og lavede god mad til frokost. De havde en frokostordning, som de ansatte gav et beløb for at deltage i. Det var en god frokostordning, og der var mere mad, end de kunne spise. Han tror ikke, beløbet, de betalte, dækkede alle omkostninger. Frokostordningen var der i hele hans ansættelsesperiode. Det var alene en frokostordning, men hvis de var sultne derudover, måtte de gerne tage frugt, rugbrød og lignende. Han ved ikke, om de kørende medarbejdere smurte madpakker på virksomheden, inden de tog af sted, men han har svært ved at tro, at de ville få nej til det.

JL har om forhold 5-6 forklaret, at han har været ansat i G1 i 2 omgange. Hans første kontrakt udløb omkring 2011. Den anden kontrakt udløb omkring 2013. Han var ansat i alt cirka 3 år, og det var som chauffør. Han har haft et udestående med SKAT, fordi han leverede noget arbejde, som han fik noget betaling for. Han var selv med til at indgå aftalen med T1. Aftalen gik ud på, at vidnet skulle levere noget chaufførarbejde på dage, hvor han havde fri fra sit daværende arbejde. Han arbejdede på det tidspunkt deltid på et vandrehjem. Da han var ansat på vandrehjemmet, var det hans primære arbejde.

Han fik udbetalt lønnen fra G1 på en check. Det var forskelligt, hvad der stod på checken, men det er korrekt, at de var formuleret som om, G1 købte noget af ham, f.eks. et stillads og en slagboremaskine. Han har set opgørelsen på side 156, bilag F-42-2, i forbindelse med vidnets egen skattesag. Oversigten er en opgørelse over hans løn. Vidnet boede til leje ude i Y21-by, og lejen blev modregnet i lønnen. Han husker ikke, hvem der skrev checkene, men han skrev teksten under. Han ved ikke, om der var andre ansatte, der havde lignende ordninger.

T2 og T1 boede i Y2-by. Han ved ikke, hvor­ dan de kom til og fra arbejde. De var ofte mødt, når han mødte.

Der var en madordning i den første periode, han var ansat. Han husker ikke, hvornår den stoppede, eller hvordan de betalte for den. Måske var det over personaleforeningen.

Vidnet brugte ikke firmabil, da han var ansat.

IM har om forhold 5-6 forklaret, at han lavede en aftale med T1 om, at han skulle lave nogle træskeletter til nogle sokler for G1, hvilket han fik 6.000 kr. for. De 6.000 kr. blev overført til hans konto. Han regnede med, at G1 sørgede for skat, AM-bidrag m.v., men det gjorde de ikke.

Opgørelsen, mappe F, side 219, har han ikke set før. Han fik kun udbetalt de 6.000 kr. Han kender ikke noget til de andre beløb.

Han var ikke ansat i G1. Han kender ikke forskellen på A-indkomst og B-indkomst, men det er korrekt, at der ikke var nogen ansættelseskontrakt mellem G1 og ham.

OC har forklaret, han var ansat hos G1 fra november 2008 til den 25. februar 2013, hvor G1 gik konkurs. Han er ikke ansat i virksomheden i dag. I starten var han salgssupporter. Senere blev han ansvarlig for indkøb og løste nogle administrative opgaver. Han var også involveret i inkassosager og retssager. T1 var leder af virksomheden. Han ved ikke, hvem der var ejer af virksomheden. T2 sad i bogholderiet.

Han har set opgørelsen, mappe F, side 46, i forbindelse med hans skattesag. Han har ikke set opgørelsen under sin ansættelse. Han har ikke haft en aftale om, at han tjente 1.000 kr. ud over sin løn. Han havde et G19 kort, som han brugte til at tanke firmaets biler med, når han var ude i marken. Han har ikke brugt kortet til at tanke sin private bil med. Opgørelsen er ikke en opgørelse over sort løn. Han brugte kun G19 kortet til at tanke virksomhedens biler. Han førte ikke køreregnskab. Han kørte i forskellige biler. Han vil tro, han har kørt i de fleste af virksomhedens biler.

Sælgerne havde nok mest faste biler. Han ved ikke, hvad T1 og T2 kørte i. Han ved ikke, hvordan T1 og T2 kom på arbejde. Han har somme tider hentet T1 i en af G1s biler, for eksempel hvis de skulle til et retsmøde. Vidnet tror ikke, at han har hentet T1, når T1 skulle på arbejde.

Han husker ikke hvilke telefonnumre, han brugte til at komme i kontakt med T1 og T2.

I starten havde de en madordning. Der var en madordning, da han blev ansat i 2008 og måske i halvdelen af ansættelsesperioden. Han husker ikke, hvor meget de betalte til den, men de ansatte betalte selv ind til den. Der var også efterfølgende mad ved forskellige lejligheder.

KP har om forhold 7-8 forklaret, at han har gjort mange observationer vedrørende T2 og T1 og deres brug af biler m.v. Vidnet har forud for retsmødet genopfrisket sin hukommelse vedrørende sagen og har medbragt sine noter.

Sagen startede med en hastighedssag i Y22 i december 2009. Politiet der kontaktede over et halvt år adskillige gange G1 for at få en aftale i stand. Det lykkedes ikke, og sagen blev oversendt til Y4-by, da virksomheden har hjemme i Y17-by.

Den 14. september 2010 stoppede vidnet en person i en G1 bil. Det var OC, som havde ansvaret for G1s køretøjer. Han havde ikke kørekort. Vidnet skulle derfor sigte ejeren af bilen for at have overladt føringen af den til OC. Det var T1. Vidnet bad i den forbindelse om T1s CPR-nummer og adresse, der blev oplyst som Y3-adresse i Y17-by. Adressen undrede ham, da T1 ifølge folkeregistret var udrejst af Danmark i 1998. Vidnet afhørte T1 til trafiksagen og til spørgsmålet om den manglende folkeregisteradresse i Danmark. T1 blev senere stoppet igen, hvor det konstateredes, at han ikke havde noget kørekort.

Vidnet har adskillige gange været på adressen i Y12-by. Da han stoppede OC, spurgte han ind til, hvor han kunne træffe T1 og hvornår, han kunne træffes på virksomheden. OC oplyste, at T1 boede sammen med T2, og at de to kørte sammen på arbejde hver morgen. Vidnet kørte nogle morgener ved 5-tiden ud og lavede observationer i Y12-by. Det var i perioden den 23. september 2010 og frem til den 20. oktober 2010. Da var han ude på adressen 8-10 gange. Han lavede det, han kalder indledende efterforskning.

Der blev lavet mange undersøgelser vedrørende CPR, køretøjer m.v., som blev anført i rapporter. Vidnet observerede en (SKAT red. farve) Passat registreringsnummer ...Q1, der hver dag stod uden for Y1-adresse. Han skrev ikke datoer og klokkeslæt ned, da der ikke var nogen, der tog til og fra adressen. Han holdt sine chefer orienterede og fik grønt lys til at fortsætte.

Han havde yderligere en kort afhøring af T1 vedrørende trafik­forseelserne. Da det gik op for vidnet, at T1 boede på adressen i Y12-by, begyndte han at notere datoer og tidspunkter ned. Han lavede 7 observationer, hvor han var ude på adressen, inden der blev kørt derfra om morgenen, og hvor han fulgte efter T1 og T2 til Y17-by. De 5 gange kørte de sammen. Det var T2, der førte bilen. Han havde ikke tid til at være der hver dag, men han mener, at observationerne giver et retvisende billede. Observationerne er gjort fra 300-400 meter fra bopælen, og ved den eneste kørselsadgang, der er til bopælen. Han har også set T2 køre alene. Han har en gang set T1 køre, hvor T2 var med. T1 blev stoppet i den forbindelse. Vidnet var da vidende om, at T1 ikke havde kørekort. T1 og T2 forklarede ved standsningen, at de havde været i byen sammen aftenen før, hvor T2 havde fået noget alkohol, og derfor kunne hun ikke køre. De var på vej til Y3-adresse.

Der var også en gang, hvor T1 kom kørende i en (SKAT red. farve) Toyota tilhørende G1. Det var også i oktober/november 2010. T1 forsøgte at ryste vidnet af. Vidnet ønskede ikke at stoppe T1 alene, så det gjorde tilkaldt assistance. Han ved ikke, hvad T1 i den forbindelse oplyste om formålet med kørslen. De gange, vidnet har observeret T1 og T2, er de kørt direkte fra bopælen og til Y17-by. De kørte i en (SKAT red. farve) Toyota og i den (SKAT red. farve) Passat.

Vidnet har undersøgt selskabsformer, ejerforhold til biler og adresser. Han har ikke undersøgt ejerforholdene vedrørende selskaberne. Han ved ikke, om det er T1, der ejer selskaberne.

Vidnet har observeret, at T1 og T2 kørte 5 gange sammen og 2 gange hver for sig. Hver gang, han har set T2, var hun kørende i den røde Passat. Alle gangene har han fulgt efter hende helt hen til virksomheden, undtagen den ene gang, hvor de fokuserede på at stoppe T1. Han observerede dog senere T2s bil ved virksomheden. Han har ikke talt med T2 om sagen. Han har kun talt kort med T2 en dag, hvor han skulle have fat i T1.

Vidnet har også undersøgt telefoner. Han fandt et nummer til T2, der var offentligt tilgængeligt.

Den (SKAT red. farve) Passat holdt synligt ved bopælen. Nogle gange var der også en (SKAT red. farve) Toyota. Den så han tidligt i forløbet, så da havde han ikke fokus på, hvem der havde kørt den. De første gange var han mest opmærksom på tilkørselsforholdene til ejendommen.

Observationerne blev foretaget i perioden 14. oktober 2010 til 8. december 2010. Han foretog observationer 3 gange i oktober, 2 gange i november og 2 gange i december. Han har ikke holdt forgæves derude. OC havde forklaret, at T1 tog en varebil hjem, når han havde sene møder på virksomheden, og T2 kørte alene hjem. Der var ingen i husstanden, der havde registreret biler til sig. Vidnet har undersøgt en del vedrørende biler. Der var en bil, der var registeret til SU. Den benyttede OC på det tidspunkt. Den blev vist omregistreret på et tidspunkt. Han husker ikke, hvilken bil det var. Der var mange forskellige biler med forskellige ejerforhold.

NS har om forhold 5-6 forklaret, at han har været ansat hos G1 fra 2006 til 2010/2011. Han var kørende sælger og var lige meget på landevejen og på kontoret. Han havde fast løn og ingen bonusaftale. Han fik ikke overarbejdsbetaling. Han synes ikke, at han fik nok i løn i begyndelsen, men til sidst fik han en ok løn. Skattesagen mod ham handler om udbetaling af sort løn. Han mener ikke, at han har modtaget sort løn.

Han har ikke set opgørelsen, mappe F, side 237, under sin ansættelse. Han har først set den i forbindelse med sagen mod ham.

Han ikke modtaget et større antal skydepramme. Han har på et tidspunkt fået en enkelt skydepram og et par rensebrønde i fødselsdagsgave af T1. Han har ikke modtaget kontant betaling eller andre former for sort løn.

T2 og T1 boede ude i Y12-by. Han husker ikke adressen. Han har været ude hos dem privat. Der var et stødpudelager der­ ude. Boligen derude var en privat bolig. Han har overnattet der i forbindelse med en messe i Y15-by. Han bor selv i Y23-by og ville spare køretid. Der har også været andre kollegaer, der har overnattet derude. Der stod et skrivebord derude, men der var ikke et decideret kontor.

Vidnet mener, at T1s mor vist har boet på Y7-adresse, men han ved ikke, om ejendommen har været brugt til udlejning. Han har ikke overnattet der.

Vidnet er ikke bekendt med, at der var madordning udover rundstykker en gang imellem.

ØC om forhold 5-6 har forklaret, at han har været ansat hos G1 fra januar eller februar 2008 og frem til omkring april 2010. Han var ansat som juniorsælger. Han skulle opsøge kunder og nye kunde­emner. Han blev først lært op og havde derefter en prøveperiode. I prøveperioden fik han 22.000 kr. om måneden. Der ville komme en lønforhøjelse, hvis man kom igennem prøveperioden. Han fik ingen bonus eller overtidsbetaling. Skattesagen mod vidnet er endt med, at han har betalt en ret stor bøde, og at han er blevet beskattet af cirka 100.000 kr.

Oversigten, mappe F, side 48, var fremme under hans egen skattesag. Han havde ikke set regnskabet før skattesagen. Han fik udbetalt beløbene i højre kolonne som sort løn.

Efter prøveperioden skulle lønforhøjelsen forhandles. Han ville have 32.000 kr. om måneden. T1 sagde, at det kunne han ikke få, men han kunne få 5.000 kr. ekstra udbetalt i rede penge i stedet. Det ville svare til en løn på 32.000 kr. Vidnet blev noget chokeret over det. Da han var til samtale, var der ikke noget, der indikerede, at lønnen skulle være sort. De havde imidlertid lige købt hus, og han havde brug for pengene, så han syntes ikke, at han kunne sige nej til aftalen. Han kunne få 2.500 kr. hver 14. dag. Han selvangav ikke beløbene. Det var T1, der tilbød ham aftalen.

Han gik enten til T2 eller til T1 for at få beløbene udbetalt. Alternativt lå de i en postkasse hos NS. Han ved ikke, om NS vidste noget om det.

Vidnet ved ikke noget om nogle skydepramme til NS.

Firmabilerne i G1 var kun til at køre erhvervsrelateret. Han havde fået at vide, at der var GPS i bilerne, så de kunne se, hvor bilerne kørte. Han førte dagsrapport over kundebesøg og telefonopkald. Han havde en firmabil stillet til rådighed. Det var den samme bil hver dag. Han byttede dog nogle gange, når den skulle til service.

Da han var ansat, vidste han ikke, at andre havde lignende aftaler. Det var ikke noget, man talte om. Han har efterfølgende fundet ud af, at i hvert fald en anden ansat har haft en lignende ordning.

Han kender ikke ejendommen på Y7-adresse. Han ved ikke, hvor T1 og T2 boede privat. Han kom kun på kontoret.

IS om forhold 5-6 har forklaret, at han har været ansat i G1 samlet set i 8-9 år. Han har været ansat af flere gange. Han blev første gang ansat i 2003 og rejste nok omkring 2008/2009. Han var væk i 2 år.

Han kom tilbage i 2011 og var der indtil konkursen. Han vendte tilbage i 2013, da virksomheden kom i gang igen. Han er salgschef i virksomheden og arbejder med salg, koordinering og montørjobs. Derudover hjælper han til, hvor der er behov for det.

T2 og T1 bor ude i Y12-by. Han har overnattet 1-2 gange hos dem, hvor de har haft montørjobs, der har trukket ud. Han bor selv i Y24-by ved Y15-by. Mange sælgere og chaufførerne benytter muligheden for at overnatte i Y1-adresse. Der er et lille kontor på adressen.

Han kender også adressen Y7-adresse, hvor han har overnattet flere gange i forbindelse med montørjobs, sommerfester, julefester osv. Ejendommen er blevet brugt til nye sælgere, når de startede, hvor de typisk var på kontoret de første 2 3 uger, inden de begyndte at arbejde fra deres bopæle. Da vidnet blev ansat, blev lokalerne også brugt til kursister fra Letland.

T1 har ikke kørekort. Vidnet henter ham stort set hver morgen kl. 7.45 og har gjort det i mindst 3-4 år. Han henter ham ikke, når T1 har møder andre steder. Så bliver T1 hentet af den, han skal til møde med. Da vidnet var væk fra virksomheden, må en anden have hentet T1.

Der var på et tidspunkt en madordning. Vidnet var ikke med i madordningen, så han husker ikke, hvornår den ophørte. Det var i den periode, hvor han var ansat i en anden virksomhed. Der var kaffe, the og juice til rådighed.

Nogle gange blev der også købt kage eller snolder. Der var også nogle gange øl efter arbejdstid. De har indrettet en bar ovenpå med billardbord.

G1 ejes af SU og ledes af T1. T2 er hovedsageligt i bogholderiet. Hun gør også rent og sørger for vasketøj. Hun har mange opgaver.

Firmabilerne måtte benyttes af personalet, men ikke privat. Han ved ikke, om der var kørebøger i bilerne, men der var flådestyring, så ledelsen kunne følge med i, hvor bilerne var. Det var der i hvert fald i hans.

SW om forhold 5-6 har forklaret, at hun har været ansat hos G1 i cirka 4 måneder i 2008. Hun var sælger for Y25 og Y26 og boede på daværende tidspunkt i Y27-by. Hun startede med den første uge at få en grundig gennemgang af produkterne, og hvordan man skulle sælge dem. Hun var på virksomheden under oplæringen. I den forbindelse og i forbindelse med møder overnattede hun et par gange hos T1 og T2 i Y12-by. Deres anden sælger overnattede der også i hvert fald en enkelt gang, mens hun var ansat.

Hun kender ikke noget til en ejendom på Y7-adresse.

Den uge, hun var på virksomheden, blev der lavet noget mad til dem. Vidnet havde firmabil, som hun ikke måtte bruge privat.

Personlige forhold

T1 og T2 har ikke ønsket at medvirke til udarbejdelse af personundersøgelser af dem.

Kriminalforsorgen har foretaget en undersøgelse af ITs personlige forhold og har i erklæring herom af 17. november 2014 konkluderet følgende:

"...

Såfremt sagen kan afgøres med en betinget dom, skønnes IT at være egnet til at modtage en sådan.

Med baggrund i IT's gode personlige forhold, skønnes vilkår om tilsyn ved en sådan afgørelse ikke påkrævet.

Såfremt sagen afgøres meden betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, findes IT at være egnet til at modtage en sådan dom. Man skal anbefale, at tilsynet ophører, når timerne er afviklet.

..."

T1 har om sine personlige forhold forklaret, at han møder på arbejde hver dag mellem kl. 7.30 og kl. 8.00. Han kører hjem igen mellem kl. 22 og kl. 23 aldrig før kl. 22. I weekenderne slapper han og T2 af, men de arbejder typisk en af dagene. De er på nuværende tidspunkt cirka 15 ansatte, som han er leder for. Han har ingen fritidsinteresser, da han arbejder hele tiden. Han vil være indstillet på at udføre samfundstjeneste.

T2 har om sine personlige forhold forklaret, at hun mødte T1 for cirka 23 år siden. Hun har en datter, IT, fra et tidligere ægteskab. Hun har gået i folkeskole og på handelsskole. Derefter begyndte hun at arbejde. Hun har syet og arbejdet på en fabrik i 8-9 år. Hun startede hos G1 omkring 1995-1997. Hendes månedsløn var da cirka 20.000 kr. Hun har ikke haft store lønstigninger siden, og har ikke på noget tidspunkt haft titel af økonomidirektør. Hun har ingen fritidsinteresser, idet hun møder på arbejde kl. 9 og kører hjem mellem kl. 22 og kl. 23. I weekenderne prøver hun at sove lidt. Hun vil være indstillet på at udføre samfundstjeneste.

IT har om sine personlige forhold forklaret, at han kan vedstå oplysningerne i personundersøgelsen.

Procedure

Anklager og forsvarere har afleveret skriftlige procedureindlæg og har i det væsentlige procederet sagen i overensstemmelse hermed.

Anklagemyndigheden har gjort følgende gældende:

II Skyld

Indledende bemærkninger:

Ad forhold 1-3 (moms)

Straffebestemmelsen - momslovens § 81

- Gerningsbeskrivelsen i 81:

• "afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen... "jf. stk. 1.
• "med forsæt til at unddrage statskassen afgift..." jf. stk. 3.

Ad forhold 4 (olieafgift)

Straffebestemmelsen Mineralolieafgiftslovens § 25

- Gerningsbeskrivelsen i 25:

• "afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen... "jf. stk. 1.
• "med forsæt til at unddrage statskassen afgift..." jf. stk. 3.

Ad forhold 1-4

- Fuldbyrdelsestidspunktet:

• Fuldbyrdelsestidspunktet er tidspunktet for angivelse af momstilsvar for den forudgående momsperiode f.eks. den 10. februar for det forudgående oktober kvartal. Forbrydelsen er fuldbyrdet, når der "tastes retur" ved momsangivelsen på SKATs hjemmeside.
• Undladelse af angivelse er tillige kriminaliseret.

- Straffelovens § § 289 momssvig af særlig grov karakter:

- Gerningsbeskrivelsen i § 289

• "... skaffe sig eller andre uberettiget vinding gør sig skyldig i overtrædelse af særlig grov karakter af skatteafgiftslovgivningen..."
• Ifølge retspraksis er en unddragelse på mere end ca. 500.000 kr. af særlig grov karakter.
• Forhold 1-4 skal samlet henføres under Straffelovens § § 289.
• Når man vurderer om forholdene 1-4 samlet skal henføres under Straffelovens § 289, skal man se på følgende momenter:
• Selskaberne har samme ledelse.
• Selskaberne er administreret samlet af T1 og T2, hvilket bl.a. fremgår af lydfil 1, hvor momsangivelserne for tre selskaber drøftes i en telefonsamtale.
• Det er tilfældigt i hvilket selskab momsen bliver angivet, hvilket bl.a. ses af sagens forhold 4 vedr. olieafgiften.
• Det er T2, der har angivet momsangivelserne for alle selskaberne.
• Gerningsperioden i forhold 1 4 overlapper hinanden.
• Der er et stort antal samhandel imellem selskaberne internt.
• Selskabernes økonomi er sammenblandet.
• Man skal derfor ved vurderingen af § 289 "identificere" de 4 selskaber / forhold.
• Subsidiært gøres det gældende, at forhold 1-4 også isoleret set er omfattet af Straffelovens § § 289.

Objektivt:

Følgende fælles gerningsbeskrivelser i forhold 1 5 er objektivt realiseret!

- T1 og T2 var reelle indehavere og daglige ledere i selskaberne:

Ad daglige ledere:

• T1 har erkendt at være den reelle daglige ledere af selskaberne.
• Denne erkendelse er også blevet bevist ved vidneførsel af tidligere ansatte i G1 Koncernen, som alle har bevidnet at T1 var den reelle leder.
• T2 nægter at have været daglig leder af selskaberne. Men dette er ikke korrekt!
• T2 har boet sammen med T1 i 23 år. T2 har ubestridt stået for bogholderiet i hele gerningsperioden.
• T2 var aflønnet af G3 i hele gerningsperioden.
• T2 har siddet i bestyrelsen for G3 fra 1997.
• T2 var formand for bestyrelsen fra 2007 til 2013.
• T2 blev direktør og almindeligt bestyrelsesmedlem i 2013.
• T2 havde kontakten til selskabernes revisor, hvor hun bl.a. drøftede i hvilke selskaber momsen skulle angives og med hvor meget.
• T2 var vidende om og accepterede, at der ikke blev angivet korrekt moms, hvilket bevises ved telefonaflytningerne.
• T2 var vidende om og accepterede, at der blev udbetalt sort løn til de ansatte, hvilket hun administrerede. Dette er bl.a. bevist ved IJs vidneforklaring.
• Det kan herefter lægges til grund at selskaberne blev ledet af T1 og T2 i fællesskab.

Ad reelle indehavere:

• Det er ikke noget strafferetligt krav, at T1 og T2 tillige er reelle indehavere, og der kan dømmes efter tiltalen, selvom dette ikke måtte være bevist.
• (Men T1 har arbejdet uden løn for koncernen i hele gerningsperioden. Dette beviser, at T1 (og T2) tillige er de reelle indehavere af selskaberne. Det har formodningen i mod sig, at han skulle arbejde gratis for sin broder. T1s forklaring herom er utroværdig og skal tilsidesættes. SU er således alene proforma ejer af selskaberne)
• (At T1 (og T2) er de reelle indehavere underbygges tillige af sagens forhold 7 og 8 den massive sammenblanding af deres private og selskabernes økonomi)
• (At T1 har underskrevet årsrapporterne)

T1 og T2 har handlet i forening:

• Der er rejst tiltale for, at T1 og T2 har handlet i forening.
• Det betyder med andre ord, at de har været fælles om forbrydelsen, eller at de har samvirketom forbrydelsen.
• Hjemmelen findes i Straffelovens § 23, stk. 1, 1. pkt.: "... alle der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen."

- T1 og T2 har som reelle ledere af selskaberne afgivet urigtige momsangivelser.

• T2 er den, der har "trykket på knappen"
• dvs. faktisk lavet de urigtige momsangivelser (dåd) og
• dette er sket efter aftale med T1 (tilskyndelse).
• T1 og T2 har som reelle ledere
• At selskaberne udbetalt sort løn til de ansatte.
• T2 har bl.a. ført det sorte bogholderi (dåd) og
• T1 har bl.a. indgået aftalerne med de ansatte (dåd)

Ad forhold 1

Der er afgivet urigtige oplysninger og fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen:

• Der er i gerningsperioden alene er angivet et momstilsvar på 44.104 kr.
• Selvom momstilsvaret rettelig var 493.175 kr.
• Statskassen blev unddraget 449.071 kr. i moms.
• Dette er dokumenteret under forelæggelsen og der henvises i det hele til opgørelsen og den underliggende dokumentation, som findes i Anklagemyndighedens hjælpebilag side 1 og 2 under punkt 4 "Beløbet i tiltalen".

- Bemærkninger til årsrapport 2007/2008 -"Tilgodehavende moms 451.169 kr." jf. SM C s. 64

• Forsvaret gør gældende, at dette momstilgodehavende skal modregnes i beløbet ifølge tiltalen.
• Dette er ikke korrekt!
• Indledningsvis skal det understreges, at en momsstraffesag skal vurderes ud fra den underliggende civile lovgivning, herunder momsloven, momsbekendtgørelsen, skatteforvaltningsloven m.v. Alle beregninger m.v. skal således laves efter gældende ret, herunder skatteforvaltningsloven.
• Selskabets momstilgodehavende pr. 30. juni 2008 er forældet i medfør af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 og stk. 2
• Spørgsmålet skal afgøres efter følgende regler:
• Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1, 1. punktum: "Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb." (Den ordinære frist - for SKAT)
• Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2, 1. punktum: "En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen." (Den ordinære frist -for den afgiftspligtige)
• Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3: "Uanset fristerne i 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres..., hvis 3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag." (Den ekstraordinære frist)

- Retsanvendelsen kan ikke gøres mere præcist end gjort af SKATs medarbejder JF i dennes "Bemærkninger til advokatens processkrivelse G2" jf. ASB II side 1 afsnit 4 følgende.

• Der henvises i det hele hertil!
• Konklusion: Momstilgodehavendet på 451.169 kr. er forældet!

Ad forhold 2

- Der er afgivet urigtige oplysninger og fortiet oplysningertil brug for afgiftskontrollen:

Ad I SKATs kendelse af 19. september 2012 -"divergens imellem angivet og bogført moms"

• Der i gerningsperioden alene er angivet et momstilsvar på 2.392.667 kr.
• Selvom momstilsvaret rettelig var 4.246.564 kr.
• Statskassen blev unddraget 1.853.887 kr. i moms.
• Dette er dokumenteret under forelæggelsen, og der henvises i det hele til opgørelsen og den underliggende dokumentation, som findes i Anklagemyndighedens hjælpebilag side 5.

Ad II SKATs kendelse af 12. december 2012 -"tab på debitorer"

• Beløbet udgør kr. 507.896
• Beløbet er dokumenteret under forelæggelsen, og der henvises til opgørelsen og den underliggende dokumentation, som findes i Anklagemyndighedens hjælpebilag side 6.
• Der er tale om 120 kreditnotaer -oplistet SM E s. 11-12
• SKAT har accepteret fradrag for 74 kreditnotaer for moms i alt 181.693
• SKAT har nægtet fradrag for 46 kreditnotaer for moms i alt kr. 507.896 kr. 181.693
• Årsagen til at de 46 kreditnotaer ikke kan godkendes er følgende:
  • Kreditnotaer for i alt 393.110 kr. vedrører fordringer fra perioden forud for 2009, hvorfor de er forældede
  • Da der ikke har været iværksat effektive inddrivelsesskridt eller truffet foranstaltninger for at undgå forældelse, er tabet ikke udslag af en naturlig driftsrisiko, og der er derfor ikke fradrag for momsen.
    • Se ASB e-mail af 13. april 2015 + opgørelse
    • Se SKM2006.527.ØLR
  • Herudover gøres det gældende, at kreditnotaerne mangler realitet og kan dermed ikke give et momsfradrag idet:
  • Kreditnotaerne alene er blevet fabrikeret med henblik på at nedbringe selskabets skyldige moms pr. 10. februar 2012. Det fremgår klart af telefonaflytningerne jf. lydfil 1 og 5.
  • Kreditnotaerne blev aldrig afsendt til debitorerne, hvilket er et momsretligt krav. Dette er bekræftet af T2 og flere vidner f.eks. TJ og IL.
  • Kreditnotaerne blev udstedt i februar 2012, men man har efterfølgende fortsat forfulgt krav mod debitorer i retten. Dette er bevidnet af advokat KA og IL.
  • Der er fundet tilfælde på kreditnotaer, hvor beløbene faktisk delvist er betalt i forbindelse med vundne retssager. Se bilag E - G18, Afregning nr.: 20762 kr. 175.500, LP Afregning nr.: 20772 kr. 34.250 og G20 v/ PT, Afregning nr.: 20797 kr. 44.558 moms for i alt kr. 254.308
  • Ovenstående beviser, at kreditnotaernes eneste formål har været at nedbringe momstilsvaret unddragelse
  • Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at det faktum at en del af debitorerne aldrig har betalt ikke ændre ved, at der er tale om unddragelse, idet bogføringen af kreditnotaerne op til den 10. februar 2012 har påvirket momsangivelsen med 507.896 kr.

Ad III SKATs kendelse af 29. maj 2013 - "husleje og advokatudgifter"

- Forældelsesproblem

• Det er anklagemyndighedens opfattelse, at udgifterne for 2009 er forældede.
• (Se SKATs redegørelse med underbilag i ASB I side 69 f.f. 0 (Se regneark i SKATs ansvarsredegørelse side 6)
• SKAT kan maksimalt gå 3 år tilbage jf. skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1 (den ordinære frist), som nærmere redegjort for ovenfor under forhold 1.
• SKAT sender varsel om ændring den 18. marts 2013 jf. ASB I side 71 og kan derfor kun gå 3 år tilbage fra denne dato, hvorfor 2009 er forældet.
• Anklagemyndighedens påstand reduceres derfor fra 131.800 kr. ifølge anklageskriftet til 84.425 kr.

Ad A -"Husleje Y7-adresse"

• Beløbet udgør kr. 53.400 (23.000 kr. + 30.400 = 53.400 kr.) (Idet 2009 udgår med 32.000 kr. jf. ovenfor)
• Beløbet er dokumenteret under forelæggelsen, og der henvises til opgørelsen og den underliggende dokumentation, som findes i Anklagemyndighedens hjælpebilag side 6 og 7
• Y7-adresse er en beboelsesejendom.
• Der kan ikke opkræves moms på en beboelsesejendom jf. ML. 51, stk. 1.
• Hvilket også er erkendt af de tiltalte.
• De tiltalte gør gældende, at der er tale om en fejl.
• Men de tiltalte er allerede ved brev af 20. september 2007 gjort opmærksom på, at der ikke er fradragsret for moms vedr. husleje på Y7-adresse jf. SM A side 347 og 348 sidste afsnit, hvorfor de handler mod beder viden (forsæt).
• Det gøres i øvrigt gældende, at det er "almen viden" for en udlejer, at der ikke er moms på beboelse, samt at ukendskab til reglerne (egentlig retsvildfarelse) ikke diseulperer.

Ad B -"Husleje Y14-adresse"

• Beløbet udgør kr. 18.000
• Beløbet er dokumenteret under forelæggelsen, og der henvises til opgørelsen og den underliggende dokumentation, som findes i Anklagemyndighedens hjælpebilag side 6 og 7
• Anklagemyndigheden gør gældende, at huslejebetalingen er uden realitet.
• Ejendommen er så forfalden, at den er uden brugsmæssig værdi, hvilket er dokumenteret ved fotos optaget i 2013 jf. ASB II side 61 f.f.
• Da ejendommen er uden brugsmæssig værdi og ikke anvendt erhvervsmæssigt af G3, kan der ikke gives fradrag for momsen.
• Anklagemyndigheden gør gældende, at betalingen af husleje alene har haft til formål, at nedbringe den skyldige moms i G3unddragelse!

Ad C -"Advokatudgifter Y14-adresse"

• Beløbet udgør kr. 13.025
• Beløbet er dokumenteret under forelæggelsen, og der henvises til opgørelsen og den underliggende dokumentation, som findes i Anklagemyndighedens hjælpebilag side 6 og 7
• G3 har fratrukket momsen vedr. advokatudgifter vedr. ejendommen Y14-adresse
• Men G3 var ikke ejer af ejendommen, hvorfor de ikke kan fradrage momsen.
• De tiltalte gør gældende, at der er tale om en fejl.
• Anklagemyndigheden gør gældende, at betalingen af advokatudgifterne i G3 har haft til formål, at nedbringe den skyldige moms i G3-unddragelse!

Ad D -"Advokatudgifter G13"

• Forholdet er forældet og udgår af sagen.

Anklagemyndighedens bemærkninger til Advokat INs processkrivelser

- De tiltalte gør gældende, at der skal ske momsfradrag for følgende poster:

• A Momstilgodehavende pr. 31.12.2008 med 1.294.810 kr.
• B Samtlige 120 kreditnotaer med i alt 507.896 kr.
• C 28 kreditnotaer bogført efterfølgende med 168.276 kr.
• D Indkøbsfakturaer bogført efterfølgende med 368.408 kr.

Ad A Momstilgodehavende pr. 31.12.2008 på kr. 1.294.810

• Principalt bestrides det, at selskabet havde et momstilgodehavende pr. 31.12.2008 på kr. 1.294.810. Subsidiært gøres det gældende, at tilgodehavendet er forældet og dermed ikke kan modregnes.
• Ad moms tilgodehavende pr. 31.12.2008:
• Ser man isoleret set på december 2008, er der en difference på kr. 1.502.838, der primært stammer fra den interne fakturering fra Industri i december 2008 med moms på kr. 1.813.666 jf. ASB III bilag 30.
• Ser man samlet på 2008, er der kun en samlet difference på 106.314. jf. ASB III bilag 30.
• Selskabet havde således ikke et momstilgodehavende pr. 31.12.2008 på 1.294.810 men alene på kr. 106.314.
• Ad forældelse:
• Indledningsvis henvises der til ovennævnte gennemgang af skatteforvaltningslovens § 31 og 32 under forhold 1.
• Et momstilgodehavende pr. 31.12.2008 bliver forældet efter tre år dvs. pr. den 25. januar 2012, som er angivelsesfristen for december måned 2011.
• Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 og stk. 2 den ordinære frist.
• Da der ikke er handlet groft uagtsomt eller forsætligt ved angivelsen pr. den 31.12.2008, finder den ekstraordinære frist i skatteforvaltningslovens § 32 ikke anvendelse.
• Da de tiltalte ikke har fremsat begæring om genoptagelse pr ransagningsdagen den 29. februar 2012 er tilgodehavendet forældet.

Ad B Samtlige 120 kreditnotaer på i alt 507.896 kr.

• Dette er behandlet ovenfor, hvortil der henvises.
• SKAT accepterer dog yderligere et momsfradrag for tab på debitorer jf. ASB III bilag 29.
• Momsen heraf udgør 70.189 kr.
• Årsagen hertil er, at der under hovedforhandlingen er fremlagt fakturaer fra G21 jf. bilag E, som underbygger tab på debitorer for 70.189 kr.
• OBS -Advokat IN anfører i processkriftet side 8 "Momstilsvaret skal nedsættes med kr. 689.589, idet ...", hvilket giver det indtryk, at kreditnotaerne skal fradrages i "den første pind" på 1.853.887. Såfremt tiltalte måtte få medhold i, at der skal ske fradrag for kreditnotaerne, skal dette ikke fratrækkes i "den første pind" på 1.853.887, idet kreditnotaerne allerede er fratrukket dette beløb (Se SM D side 164 167), men alene reducere "den anden pind" i anklageskriftet vedr. tab på debitorer.

- C 28 kreditnotaer bogført efterfølgende med 168.276 kr.

• Kreditnotaerne bestrides med samme begrundelse om ovenfor anført.
• SKAT accepterer dog momsfradrag vedr. 14 kreditnotaer, idet 5 kunder er afmeldt fra registrering og 9 har en skyld på under kr. jf. ASB ID bilag 29.
• Momsen udgør i alt 83.227 kr.

- D Indkøbsfakturaer bogført efterfølgende med 368.408 kr.

• SKAT accepterer momsfradrag vedr. 46 fakturaer fra G21 med jf. bilag E (fremlagt under hovedforhandlingen) og ASB III bilag 29
• Momsen udgør i alt 141.229 kr.

SKAT accepterer momsfradrag vedr. fakturaen fra G22 på 1.661 kr.

• Momsen heraf udgør 332 kr.
• SKAT nægter fradrag vedr. den interne faktura imellem G5 A/S og G3 på 781.250 jf. Bilag F
• Momsen heraf udgør 156.250 kr.
• Begrundelsen herfor er, at fakturaen er uden realitet og kan som følge heraf ikke give et momsfradrag.
• Fakturaen blev ikke fundet under ransagningen, og er lavet efterfølgende
• Fakturaen er først bogført den 16. april 2012
• På bogføringstidspunkt var selskabets konkurs nært forstående (dekret den 08.11.12), hvor ledelsen har indset, at den aldrig ville blive betalt
• Fakturaen er tillige lavet efter sigtelserne den 29. februar 2012, hvorfor motivet er at reducere de unddragne beløb og dermed den kommende straf

- Anerkendt fradrag og forældelse i alt:

Ad forhold 3

- Der er afgivet urigtige oplysninger og fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen:

• Der er i gerningsperioden alene angivet et momstilsvar på 3.318.076 kr.
• Selvom momstilsvaret rettelig var 5.205.975 kr.
• Statskassen blev unddraget 1.887.899 kr. i moms.
• Dette er dokumenteret under forelæggelsen og der henvises i det hele til opgørelsen og den underliggende dokumentation, som findes i Anklagemyndighedens hjælpebilag side 9 og 10 under punkt 4 "Beløbet i tiltalen".

- Revisionspåtegningen i årsrapporterne 2009/2010 og 2010/2011 jf. Ny PM FB 9 s 383 og 394

• Af revisionspåtegningerne fremgår følgende påtegning fra IT:

"Uden at det har påvirket vores konklusion, kan vi oplyse af selskabet har afgivet urigtige momsangivelser hvorfor ledelsen kan ifalde ansvar."

• Revisionspåtegningen disculperer ikke.
• Den klokkeklare regel er, at man skal angive sit momstilsvar. Det strafbare er, ikke at angive korrekt moms. Om man så efterfølgende betaler momsen eller ej, er en anden sag. Dette blev også bekræftet af IT.
• Dette er også slået fast i domspraksis.
• Det skal bemærkes, at det faktiske skyldige momsbeløb ikke fremgår af årsrapporterne, men er posteret under anden gæld. Regnskabslæseren vil derfor ikke kunne se hvor stort et beløb, der er tale om.

- Selskabets økonomi

• Den manglende momsangivelse skal sammenholdes med selskabets økonomi i gerningsperioden:
• Selskabets resultat var negativ i regnskabsårene 2009/2010 og 2010/2011 med henholdsvis 1,7 mio. kr. og 3,1 mio. kr. jf. Ny PM FB9 s 386 og 397.
• Selskabets egenkapital var negativ i regnskabsårene 2009/2010 og 2010/2011 med henholdsvis 227.000. kr. og 3,3 mio. kr. jf. Ny PMFB9 s 387 og 398.
• Man kan heraf konkludere, at årsagen til den urigtige angivelse var manglende betalingsevne, og der er tale om en bevidst handling!

- Telefonaflytningen lydfil 1 og 5

• Ovenstående skal sammenholdes med telefonaflytningerne:
• Se (og hør) lydfil 1 side 6 afsnit 6 og 7.
• Se (og hør) lydfil 5 side 22 afsnit 8 f.f. og side 23 afsnit 9.
• Man angiver urigtig moms bevidst!

- IT gør gældende, at det skyldige momsbeløb skal opgøres således (se udkast til forklaringer side 15 afsnit 2 og 3):

Skyldig moms ifølge balancen 1.382.378 kr.

+ G13 519.000 kr.

Del sum 1.901.378 kr.

- Primosaldo pr. 31.05.08 663.088 kr.

I alt skyldig moms 1.238.290 kr.

- Temaet er herefter om primosaldoen pr. 31.05.08 på kr. 663.088 kr. skal fratrækkes?

- Det skal den ikke!

- Begrundelsen er den samme som anført ovenfor i sagens forhold 1 vedr. skatteforvaltningslovens § 31 og 32.

- Skattemedarbejder JFs begrundelse for forældelse er følgende jf. ASB m bilag 28:

"Momsgæld i regnskabet pr. 30.06.2011 på kr. 1.426.354 er således reel. Det passer også overens med at revisor giver supplerende oplysninger i årsregnskaberne, jf. side 180 og 197.

Advokaten anfører nu i supplerende bemærkninger, at selskabet har et tilgodehavende pr. 01.06.2008 på kr. 663.088, som fremgår af vedlagte finanskontospecifikationer. Hvis vi skal tage højde for dette må gælden fra 01.06.08 - 30.06.11 været steget fra - 663.088 til + 1.426.354 eller i alt kr. 2.089.442. Da alle momsangivelser er betalt løbende burde reguleringen måske have været tilsvarende. Uanset om der har været et momstilgodehavende pr. 01.06.08 eller pr. 30.06.08 er disse beløb senest forældet pr. 10.08.2011 (efter 3 år). Det fremgår af vedlagte LSR afgørelse af 20.12.2013 - nr. 13-0590449 at genoptagelse er nægtet efter 3-års-fristens udløb, da der ikke foreligger særlige omstændigheder, jf. SFL § 32, stk. 1, nr. 4 -bl.a. har virksomheden ikke været forhindret i at anmode om en genoptagelse indenfor den ordinære frist.

De nu fremlagte finanskontospecifikationer - Bilag T kan også anvendes til at verificere vores opgørelse ved at sammenligne detailbeløb med vores opgørelser side 100 (udg.) og side 108 (indg.)."

- Konklusion: Momstilgodehavendet på 663.088 er forældet!

Ad forhold 4

- Der er afgivet urigtige oplysninger og fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen:

• Der er i gerningsperioden uberettiget angivet en godtgørelse for olieafgift på motorbrændstof med i alt 313.211 kr.
• Statskassen blev unddraget 313.211 kr. i afgift
• Dette er dokumenteret under forelæggelsen og der henvises i det hele til opgørelsen og den underliggende dokumentation, som findes i Anklagemyndighedens hjælpebilag side 12 og 13 under punkt 4 "Beløbet i tiltalen".

- Der er i sagen enighed om det opgjorte beløb i tiltalen.

- Og der er enighed om, at G5 ikke var berettiget til fradrag for olieafgiften.

• Årsagen til den manglende fradragsret er, at en entreprenørvirksomhed ikke er omfattet af undtagelsen i Mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, som alene vedrører landbrug m.v.

- IT har forklaret, at han havde misforstået reglerne. IT gør således gældende, at han befandt sig i en (uegentlig) retsvildfarelse.

- Det vil ikke blive bestridt, at IT befandt sig i en retsvildfarelse.

- MEN

- Anklagemyndigheden gør gældende, at mellemregningerne imellem G3 og G5 savner realitet!

- Det gøres således gældende, at placeringen i G5 alene har til formål, at skabe et uberettiget momsfradrag!

- Dette bevises med følgende:

• Telefonaflytningerne lydfil 4 og 5.
• Det fremgår klart heraf, at angivelsen ikke bliver baseret på et faktisk forbrug af diesel på maskinerne i G5 men på, hvor meget man kan slippe af sted med se f.eks. lydfil 4 side 14 andet sidste afsnit f.
• Se lydfil 4 side 15 -4 afsnit f.
• Se lydfil 5 side 17-22.
• Der er ingen realitet i angivelserne i G5.
• Dette underbygges tillige af, at der samtidig laves to fakturaer fra G5 til G3 på i alt 480.000 +120.000 i moms.
• Se nærmere herom i Anklagemyndighedens hjælpebilag side 27.
• Årsagen hertil er, at skabe en salgsmoms i G5, som olieafgiften kan modregnes i og herved sikre, at man får fradrag for olieafgiften i koncernen
• Der er ingen realitet i de to fakturaer på i alt 480.000 + moms eller på salget af olie til G5.
• Dette underbygges tillige af telefonsamtalerne, hvor det klart fremgår, at man regner baglæns - man finder først ud af, hvor meget olieafgift man vil angive, og så regner man efterfølgende ud, hvor stor den "modgående" faktura skal være Se lydfil 5 side 21 andet sidste afsnit f. Man drøfter endog, at man efterfølgende kan kreditere den "modgående" faktura side 22 andet afsnit.
• Der er ingen realitet i transaktionerne, og det ved man, da man foretager dem. Det spiller herefter ingen rolle, at IT befinder sig i en retsvildfarelse!

Ad forhold 5 og 6

Straffebestemmelsen - Kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1

- Gerningsbeskrivelsen i § 74:

• "undlader at opfylde pligt til at foretage indeholdelse af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, "jf. stk. 1, nr. 1
• "med forsæt til at unddrage det offentlige skat...jf. stk. 2.

- Fuldbyrdelsestidspunktet:

• Fuldbyrdelsestidspunktet er tidspunktet for udbetalingen af den indeholdelsespligtige løn (A-indkomst), jf. Kildeskattelovens § 46, stk. 1

- Der er udbetalt Løn til ansatte uden at foretage indeholdelse af A-skat og AM -bidrag:

• Der er i gerningsperioden undladt indeholdelse af A-skat for i alt 305.320 kr.
• Der er i gerningsperioden undladt indeholdelse af AM-bidrag for i alt 53.176 kr.
• Statskassen blev unddraget 305.320 kr. i A-skat og 53.176 i AM­ bidrag.
• Dette er dokumenteret under forelæggelsen og der henvises i det hele til opgørelsen og den underliggende dokumentation, som findes i Anklagemyndighedens hjælpebilag side 14 og 15 under punkt 4 "Beløbet i tiltalen".

- Forældelsesproblem?

• De tiltalte er ikke forudgående blevet sigtet for forhold 5 og 6.
• Forældelsesfristen skal derfor regnes fra tiltalerejsningen den 29. oktober 2014 (modtaget i retten den 31. oktober 2014) og 5 år tilbage jf. Straffelovens § 93, stk. 2, nr. 2 og 94, stk. 5.
• Udgangspunktet vil herefter være, at forhold begået før den 31. oktober 2009 er forældede.
• Ovennævnte udgangspunkt fraviges, hvis der er tale om en fortsat forbrydelse - dvs. at handlingerne er ensartede og foretaget kontinuerligt, hvorfor de udgør en sammenhængende række af forbrydelser.
• Retspraksis har f.eks. fastslået, at flere på hinanden afgivne urigtige momsangivelser er en fortsat forbrydelse

• I denne sag har de tiltalte indgået aftaler med 15 ansatte om udbetaling af sort løn jf. nedenfor
• Udbetalingerne er af ensartede karakter, og der er ført et regneark med optjent og udbetalt sort løn
• Udbetalingerne er foretaget kontinuerligt over hele gerningsperioden.
• Der er tale om en fortsat forbrydelse, og der er ikke indtrådt forældelse, idet der er udbetalt sort løn efter den 31. oktober 2009

- T1 og T2 har udbetalt sort løn til de ansatte

- Dette er bevist ved følgende:

• Der er ved ransagningen fundet regnskab I regneark, hvor der nøje er ført regnskab med optjent sort løn og udbetalt sort løn jf. SM F eksempelvis FB 4 vedr. ØC side 48
• Der har for retten været ført et stort antal vidner i form af tidligere ansatte, som stort set alle sammen fortæller, at de har modtaget sort løn, at det var efter aftale med T1, og at det var T2, der førte "det sorte bogholderi".
• Vidnet IJ bekræfter tillige, at det ved ransagningen fundne regnskab er et regnskab over sort løn.
• T1 og T2s forklaringer, hvor de helt kategorisk nægter at have udbetalt sort løn, skal derfor tilsidesættes.
• På baggrund af ovennævnte bevisførelse ses OCs landsskatteretsafgørelse at være forkert og uden bevisværdi i denne straffesag.

Ad forhold 7 og 8

Forhold 7 vedrørende T1 og forhold 8 vedrørende T2 vil blive behandlet samlet nedenfor.

Ad forhold 7:

Straffebestemmelsen Skattekontrollovens § 15 (passiv skattesvig)

- Gerningsbeskrivelsen i § 15:

• "... med forsæt til at undgå skatteansættelse undlader at indgive selvangivelse, "

- Fuldbyrdelsestidspunktet:

• Fuldbyrdelsestidspunktet er tidspunktet for rettidig indlevering af selvangivelse - dvs. den 1. maj i det efterfølgende indkomstår

Ad forhold 8:

Straffebestemmelsen Skattekontrollovens § 16 (passiv skattesvig)

- Gerningsbeskrivelsen i § 16:

• "Skattepligtige, der... modtager meddelelse om ansættelse af indkomst, skal, hvis ansættelsen er for lav, underrette told- og skatteforvaltningen herom inden 4 uger efter meddelelsens modtagelse .... jf. stk. 1.
• "med forsæt til at unddrage det offentlige skat... jf. stk. 3.

- Fuldbyrdelsestidspunktet:

• Fuldbyrdelsestidspunktet er 4 uger efter modtagelse af selvangivelsen, dog tidligst den 1. maj i det efterfølgende indkomstår.

Ad forhold 7:

- T1 har ikke indgivet selvangivelse i gerningsperioden:

• Der er i gerningsperioden ikke selvangivet værdien af fri bolig, fri bil, fri telefon og fri kost, idet T1 stod anført som udrejst af Danmark.
• Indkomstårene 2006, 2007 og 2008 er forældede jf. nedenfor.
• Beregningen af fri bolig m.v. skal reduceres vedr. ejendomsskat og forsikring jf. nedenfor.
• Det unddragne beløb kan opgøres til 124.831 kr.

Ad forhold 8:

- T2 har ikke reageret på sine selvangivelser i gerningsperioden:

• Der er i gerningsperioden ikke selvangivet værdien af fri bil og fri kost.
• Indkomstårene 2006, 2007 og 2008 er forældede jf. nedenfor.
• Det unddragne beløb kan herefter opgøres til 71.215 kr.

Fælles for forhold 7 og 8:

- Forældelsesproblem

• T1 og T2 er ikke forudgående blevet sigtet for forhold 7 og 8.
• Forældelsesfristen skal derfor regnes fra tiltalerejsningen den 29. oktober 2014 (modtaget i retten den 31. oktober 2014) og 5 år tilbage jf. Straffelovens § 93, stk. 2, nr. 2 og 94, stk. 5.
• Udgangspunktet vil herefter være, at forhold begået før den 31. oktober 2009 er forældede.
• Da selvangivelsesfristen for indkomståret 2009 er den 1. maj 2010, er indkomstårene 2009, 2010 og 2011 ikke forældede.
• Hvorimod indkomstårene 2006, 2007 og 2008 er forældede.

Ad forhold 7:

Særligt vedr. opgørelse af beløbet vedr. "fri bolig":

- Der skal reguleres for betalt ejendomsskat og forsikring, som anført i Anklagemyndighedens hjælpebilag side 17 og 18:

• Skatten heraf udgør skønsmæssigt i tiltaltes favør 50% 30.375 * 50 % = 15.188 kr.

- Det unddragne beløb i forhold 7 kan herefter opgøres således:

- Det unddragne beløb i forhold 7 udgør således 124.831 kr.

- Værdien af "fri bolig" udgør:

- Værdien af "fri bil" udgør 3 år x 40.000 = 120.000 kr.

- Værdien af "fri telefon" udgør 3 år x 3.000 = 9.000 kr.

- Værdien af "fri kost" udgør 3 år x 25.550 = 76.650 kr.

Ad forhold 8

- Det unddragne beløb i forhold 8 kan opgøres således:

- SKAT frafalder kravet om beskatning af fri telefon jf. nedenfor.

- Værdien af fri telefon udgør kr. 9.000 jf. nedenfor.

Skatten heraf udgør skønsmæssigt i tiltaltes favør 50% 9.000 * 50 % = 4.500 kr.

- Det unddragne beløb i forhold 8 udgør således 71.215 kr.

- Værdien af "fri bil" udgør 3 år x 40.000 = 120.000 kr.

- Værdien af "fri kost" udgør 3 år x 25.550 = 76.650 kr.

Ad forhold 8:

Ad I "Fri bolig"

- T1 har haft stillet fri bolig til rådighed

- Boligen er Y1-adresse på 157 m2

- Boligen ejes af G2

- T1 skal beskattes af værdien efter ligningslovens § 16, stk. 3

- Værdien er opgjort efter SKATs retningslinjer / takster, som dokumenteret under forelæggelsen

- Lejekontrakten imellem T2 og G2 fremlagt af tiltalte er uden reelt indhold og skal tilsidesættes jf. SM J s. 322

- Dette begrundes med følgende:

• Lejeaftalen er indgået imellem nærtbeslægtede (og således ikke på arms længde vilkår), hvorfor den er uden bevisværdi
• Den omfatter alene 2 værelser / ca. 35 m2 -men huset er på hele 157 m2 beboelse + kælder på 52 m2
• Den aftalte husleje på 1.000 kr. pr. md. udgør ikke markedslejen og underbygger, at kontrakten er uden reelt indhold
• T2 har ikke betalt husleje i perioden
• "Pasning af rabarberbed" er ikke betaling af husleje!

- Det faktum, at T1 lejlighedsvis har haft overnattende ansatte og kunder i sin private bolig, ændre ikke ved, at han har rådet over hele boligen, som privat bolig.

Fælles for forhold 7 og 8

Ad II -"fri bil"

- T1 og T2 har haft fri bil

- Indledningsvist skal det slås fast, at det er rådigheden over en bil og ikke anvendelsen der beskattes jf. ligningslovens 16, stk. 4

- Dette er bevist ved følgende:

• T2 erkender, at hun har kørt i den (SKAT red. farve) VW Passat til og fra arbejde. Årsagen var, at hun medbragte selskabernes sikkerhedskopier.
• Det gøres hertil gældende, at T2s forklaring skal tilsidesættes, som utroværdig.
• Selv hvis man lægger hendes forklaring til grund, er der fortsat tale om privat kørsel og hun skal beskattes heraf.
• Vidnet KP har forklaret, at han flere gange har observeret både T2 og T1 køre i selskabernes biler.
• Vidnerne OC og IS har forklaret, at de har hentet T1 på hans bopæl i firmaets biler.

• Herudover skal fremhæves følgende momenter:

• De ejer ikke selv private biler.
• De nævnte biler er egnet til privat kørsel.
• Flere biler udover den (SKAT red. farve) Passat har været parkeret ved bopælen.
• Der er ikke fremvist kørebøger, der dokumenterer udelukkende erhvervskørsel/faktiske anvendelse af firmaets biler.
• Bilerne er monteret flådestyring i bilerne de tiltalte har ikke benyttet muligheden for at modbevise bilernes anvendelse.
• Set ud fra de tiltaltes stillinger i G1 koncernen er der skærpet bevisførelse for at bilerne ikke har stået til rådighed for dem. Der er ikke fremvist dokumentation / sandsynliggørelse af det modsatte.
• Rådigheden over bilparken er faktisk ikke bestridt.
• Der er ikke fremvist fraskrivelseserklæringer, der modbeviser rådigheden.
• De tiltalte har oplyst, at de møder på forskellige tidspunkter i Y17-by - behov for to biler.
• Fast kørsel mellem bopæl arbejdsplads og fast kørsel mellem to arbejdspladser - er privatkørsel.

- Konklusion: T1 og T2 har haft fri bil

Fælles for forhold 7 og 8

Ad III -"Fri Telefon"

- Anklagemyndigheden frafalder påstanden om fri telefon vedr. T2

• Beløbet udgør 3 år x 3.000 kr. = 9.000 kr.

- Anklagemyndigheden fastholder påstanden om fri telefon vedr. T1

• Beløbet udgør 3 år x 3.000 kr. = 9.000 kr.

- Dette er bevist ved følgende:

• T1 har haft stillet telefon nr. 52...... til rådighed
• T1 har ikke haft andre telefoner
• T1 har ikke lavet en rådighedsfraskrivelseserklæring
• T1 kunne ikke give en troværdig forklaring på, hvad han gjorde, når han skulle ringe privat.

- Konklusion: T1 har haft fri telefon

Fælles for forhold 7 og 8

Ad IV -"Fri fuld kost"

- T1 og T2 har haft fuld fri kost

- Indledningsvis skal bemærkes, at de tiltalte er beskattet af værdien af fri kost og ikke af hver enkelt indkøb som dokumenteret under forelæggelsen.

- At de tiltalte har haft fri fuld kost er bevist ved følgende:

• Det massive indkøb af dagligvare i G3
• De hyppige indkøb af dagligvare
• Indkøbenes sammensætning viser klart, at der er tale om privatforbrug se f.eks. SM D bilag E
• De tiltalte har forklaret, at det arbejder rigtig mange timer om dagen - typiske fra klokken 08.00 til kl. 22.00
  • Dette nødvendiggør, at de indtager størstedelen af deres måltider i virksomheden = fri kost
• Det fremgår af SKATs opgørelser, som f.eks. SM D bilag E, at der er taget stilling til de enkelte indkøb: Nogle indkøb af madvare m.v. er således accepteret, hvorimod andre udgifter er kategoriseret som værende privatudgifter. SKAT siger således ikke, at alle indkøb af madvarer m.v. er private køb
  • Køb af frugt, kaffe / the, sodavand m.v. er således ikke nægtet
  • Indkøb af færdig mad til personalet er heller ikke nægtet
• Selv efter denne sondring imellem erhverv og privat er der konstateret følgende private indkøb:
  • År 2009 jf. SM A s. 82 kr. 73.146
  • År 2010 - kr. 83.253
  • År 2011 - kr. 49.696
• Dette skal sammenholdes med følgende faktum:
  • T1 har ikke modtaget løn i perioden
  • T2 har tjent kr. 20.000 pr. md. brutto
• Dette skal tillige sammenkædes med sagens forhold 5 og 6, hvor det ved vidner er bevist, at T1 og T2 har udbetalt sort løn til ansatte.
• Den fri fulde kost er således de tiltaltes betaling af "sort mad" til sig selv.

Bemærkninger til eksistensen af en madordning

- Det gør ingen forskel.

- En korrekt madordning lever sit eget liv således at medarbejderne betaler et beløb til en pulje, hvorefter puljen køber mad. Det er ikke tilfældet her. I denne sag er alle indkøbsbilag vedr. mad udgiftsført i selskabet.

Ad IT

Anklagemyndigheden har valgt at reducere tiltalen mod IT til følgende:

Ad forhold 1b:

• Påstanden nedsættes til kr. 118.846
• Beløbet er dokumenteret under forelæggelsen og fremgår af Anklagemyndighedens hjælpebilag side 26
• Det fremgår af lydfil l, side 3 midt for, at IT rådgiver T2 til at angive ukorrekt momstilsvar.
• ITs forklaring om "en rullende modregning" af et momstilgodehavende fra 30. juni 2008 skal tilsidesættes, idet han som registreret revisor ved, at der ikke er hjemmel hertil i momslovgivning.
• IT rådgiver således til momsunddragelse for kr. 118.846 kr.
• Som allerede oplyst, skal der straffes for medvirken jf. Straffelovens § 23, når der foreligger tilskyndelse, råd eller dåd.

Ad forhold 2b:

• Påstanden nedsættes til kr. 595.396
• Beløbet fremkommer som summen af
  • A kreditnotaerne på 507.896 kr. og
  • B moms faktura nr. 50214 på 87,500 kr,
  • I alt 595.396 kr.
• Beløbene er dokumenteret under forelæggelsen og fremgår af Anklagemyndighedens hjælpebilag side 27
• Ad A Kreditnotaerne på 507.896 kr.
• IT rådgiver T2 til at lave kreditnotaerne.
• Dette bevises ved telefonsamtalen imellem IT og T2 jf. lydfil nr. 1, side 5 midt for "...så fjern dem...".
• Og lydfil nr. 2, side 8 fjerde linje -her rådgiver IT om ikke at anvende "tab på debitorer".
• Dette skal sammenholdes med, at IT er viden om skyldig moms i Produktion jf. lydfil nr. 1, side 5 andet afsnit.
• Det fremgår klart, at øvelsen er, at nedbringe momstilsvaret.
• Afslutningsvis henvises til mine bemærkninger vedr. kreditnotaerne ovenfor under forhold 2.

• Ad B Momsfaktura nr. 50214

• Der er ingen realitet i denne faktura.
• Dette bevises ved telefonsamtalen imellem IT og T2 jf. lydfil nr. 1, side 4 midt for -"Kan du lave en regning på ... 480.000 plus moms rent faktisk..."-"Så flytter du 120.000 i moms, over i produktion."
• Man regner baglæns! Finder først det ønskede tal og finder så efterfølgende på noget at fakturerer.
• Dette beviser, at der ikke er realitet bag faktureringen.
• IT rådgiver således T2 til at angive ukorrekt momstilsvar.

Ad forhold 3b:

• Påstanden nedsættes til kr. 60.000.
• Beløbene er dokumenteret under forelæggelsen og fremgår af Anklagemyndighedens hjælpebilag side 28.
• IT rådgiver T2 ved e-mail af 23. juni 2011 til at lave en bogføring, hvor der alene debiteres købsmoms og ingen salgsmoms.
• Se e-mailen ASB I side 139.
• IT rådgiver herved til angivelse af urigtigt momstilsvar!

Ad forhold 4b:

• Påstanden nedsættes til kr. 93.674
• Der henvises i det hele til mine bemærkninger ovenfor under forhold 4.
• IT rådgiver T2 og T1 til at lave fakturaer uden realitet.

SUBJEKTIVT

Der kræves efter straffebestemmelserne forsæt til forbrydelsen.

Vedr. T1 og T2

- Anklagemyndigheden gør gældende, at T1 og T2 har handlet med forsæt til at unddrage statskassen afgift og skat.

- Der er handlet med direkte forsæt, dvs. med viden og vilje til moms- og skatteunddragelse.

- T1 har forklaret, at han føler, at han har været forfulgt af SKAT siden en ransagning i 1997.

- T1s forsæt til moms- og skattesvig etableres allerede den 9. juni 1998, hvor han skriver til Folkeregisteret og anmoder om sletning af Folkeregisteret jf. SM J s 154.

- T1 bliver først tilmeldt Folkeregisteret igen den 12. november 2012 jf. SM A s 66 dvs. efter sigtelsen i sagen.

- Der var alene tale om en proforma udrejse af Danmark for komme ud af SKATs søgelys. Dette er også efterfølgende delvist erkendt af T1, som erkender, at have været bosat i Danmark på Y1-adresse.

- T2 har været viden om og accepteret T1s proforma udflytning af Danmark

- T1 og T2s forsæt bestyrkes tillige af følgende momenter:

• De har været daglige ledere af selskaberne i hele gerningsperioden
• At T1 ikke har modtaget løn, hvilket T2 har været vidende om
• At T1 selv har betalt for lægebehandlinger - til trods for at han, som dansk statsborger, kunne få ydelserne gratis, hvilket T2 har været vidende om
• Beløbenes størrelse
• Den lange gerningsperiode
• Antallet af urigtig momsangivelser
• Konstellationen med de fire selskaber, som fakturerer hinanden indbyrdes, og herved skaber rammerne for momssvig.
• Den ekstremt mangelfulde bogføring i selskaberne er udtryk for bevidst momssvig
• Vidneforklaringerne fra tidligere ansatte, som beviser, at T1 og T2 har direkte forsæt til skattesvig, idet de har udbetalt sort løn

- Sagens forhold 3 viser at T1 og T2 har været vidende om de forkerte momsangivelser jf. revisionspåtegningerne i årsrapporterne 2009/2010 og 2010/2011 jf. Ny PM FB 9 s 383 og 394 men, at man alligevel er fortsat med at angive urigtige momsangivelser. Tiltalte IT har forklaret, at han gjorde T1 opmærksom på de urigtige momsangivelser.

- Telefonaflytning lydfil nr. 1 og nr. 5 beviser, at T1 og T2 handler med viden og vilje

Vedr. IT

- Anklagemyndigheden gør gældende, at IT har handlet med forsæt til at unddrage statskassen afgift og skat.

- Der er handlet med direkte forsæt, dvs. med viden og vilje til momsunddragelse.

Det skal ved forsætsvurderingen holdes for øje:

• at IT er registreret revisor
• at han igennem en lang årrække har været revisor for selskaberne
• at han har et indgående kendskab til koncernen
• at han har et indgående kendskab til selskabernes økonomi

- IT var således bekendt med selskabernes dårlige økonomi

- IT var f.eks. bekendt med, at G4 havde "afgivet urigtige momsangivelser" to år i træk jf. revisionspåtegningerne i årsrapporterne i forhold 3.

- Der er herefter ingen tvivl om, at transaktionerne beskrevet ovenfor under IT er fortaget med viden og vilje til at unddrage statskassen afgift.

- Og sammenholdes alt dette med lydfilerne nr. 1, 2 og 5, hvor der rådgives om at lave fakturaer uden realitet, må det konkluderes, at IT har handlet med forsæt.

II. Sanktion

Sanktionspåstanden indeholder følgende fire elementer:

A. Påstand om fængselsstraf
B. Påstand om tillægsbøde
C. Påstand om rettighedsfrakendelse og
D. Påstand om erstatning

- Straffen skal bl.a. fastsættes ud fra det unddragne beløb:

T1:

Det unddragne beløb udgør:

T2:

Det unddragne beløb udgør:

IT:

Ad A - fængselsstraf:

Der nedlægges påstand om at

- T1 idømmes en fængselsstraf på ikke under 2 års fængsel (eventuelt som kombinationsdom) (Såfremt retten måtte udmåle straffen til 1 ½ års fængsel eller der under, nedlægges der påstand om idømmelse af en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste)

- T2 idømmes en fængselsstraf på ikke under 2 års fængsel (eventuelt som kombinationsdorn) (Såfremt retten måtte udmåle straffen til 1 ½ års fængsel eller der under, nedlægges der påstand om idømmelse af en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste)

- IT idømmes en fængselsstraf på ikke under 1 års fængsel (der nedlægges påstand om idømmelse af en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste)

Ad B - tillægsbøde:

Tillægsbøde skal beregnes som 1 gang det unddragne beløb nedrundet til nærmeste tal deleligt med 25.000 kr.

T1 skal idømmes en tillægsbøde på kr. 5.225.000

T2 skal idømmes en tillægsbøde på kr. 5.050.000

IT skal idømmes en tillægsbøde på kr. 800.000

Tiltalte T1 har gjort følgende gældende:

SAGSFREMSTILLNG OG ANBRINGENDER

1. Indledende bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at T1 anerkender:

- Retrospektivt at have været bosiddende i Danmark i et sådant omfang i perioden, at han nok har været fuld skattepligtig til Danmark i den for nærværende sag omhandlede periode. Men denne anerkendelse er alene udtryk for en efterrationalisering og analysering af længden af T1s ophold i hhv. Danmark og Letland i lyset af SKATs afgørelse. T1 har i perioden været i god tro om, at han ikke opholdt sig i Danmark i sådant et omfang, at han blev fuld skattepligtig til Danmark.

- At have fungeret som daglig leder i G3, G4, G23 og G2.

Det bestrides, at T1 skulle være indehaver af de omhandlede selskaber som anført i anklageskriftet. Dette strider også direkte mod de registrerede ejerforhold, de bagvedliggende pengestrømme og de afgivne forklaringer. Det må således konstateres, at anklagerens påstand om, at T1 var indehaver af selskaberne i det hele er udokumenteret og alene udtryk for et postulat uden hensyntagen til de foreliggende faktuelle forhold. Revisor IT bekræfter også ejerforholdene, herunder at selskabet G2 A/S på et tidspunkt blev overdraget fra SP til SU.

Ved ansvarsbedømmmelsen skal det således lægges til grund at T1 alene fungerede som daglig leder/projektansvarlig. Det er således ikke påvist, at T1 havde det overordnede økonomiske ansvar for selskaberne, idet dette må påhvile SU som indehaver og direktør i selskaberne. Endelig bemærkes, at T1 ikke har nogen økonomisk og regnskabsmæssig baggrund.

De fleste af skattesagerne, som danner grundlag for tiltalen i anklageskriftet, er påklaget til Landsskatteretten, som det også fremgår af materialet modtaget fra anklagemyndigheden.

Landsskatteretten har ikke truffet afgørelse i sagerne, bortset fra en sag vedrørende udbetaling af "sort løn" til medarbejderen, OC, hvor Landsskatteretten kendte SKATs afgørelse ugyldig og ikke fandt det bevist, at OC havde modtaget sort løn, jf. mere herom nedenfor under pkt. 6.

Det forhold, at klagesagerne fortsat verserer i det administrative system, betyder, at retten ikke uden videre kan lægge SKATs afgørelser, herunder SKATs beløbsmæssige opgørelser, til grund. Retten skal således foretage en selvstændig prøvelse af kravene, idet samtlige afgørelser er bestridte såvel materielt som beløbsmæssigt af både afgørelsernes modtagere og T1.

2. Forhold 1 a momsunddragelse i G2 i perioden 1. juli 2008 til 31. december 2011 kr. 449.071 momssvig af særlig grov karakter, jf. Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1.

2.1 Indledende bemærkninger skattesagens stade

SKATs afgørelse af 19. september 2012 (mappen "SKAT C", s. 9), der danner grundlag for tiltalen vedrørende forhold la, er påklaget til Landsskatteretten ved klage af 18. december 2012 med bilag, som findes i mappen "SKAT C", s. 46-71.

G2 har ved klagen påstået selskabets momstilsvar i perioden 1. juli 2008 til den 31. december 2011 nedsat med kr. 449.071, hvilket svarer til det beløb, som T1 er tiltalt for forsætligt at have unddraget statskassen. G2 bestrider således SKATs afgørelse.

SKAT er fremkommet med en udtalelse til klagen, der findes på side 72-88 i mappen "SKAT -C".

SKATs udtalelse giver anledning til de nedenfor anførte supplerende bemærkninger.

Landsskatteretten har ikke truffet afgørelse i sagen.

2.2 G2 har ikke unddraget statskassen moms

G2 havde pr. 30. juni 2008 et ikke-angivet momstilgodehavende på kr. 451.169, der fremgik af selskabets årsrapport.

Dette tilgodehavende fremgår af selskabets balance i både den eksterne og interne årsrapport for 2007/2008, jf. bilag A og bilag B og benævnt henholdsvis "Tilgodehavender", "momstilgodehavende".

Det centrale spørgsmål i den civile sag er, om SKAT skal tage hensyn til det eksisterende, men pr. 30. juni 2008 ikke-indberettede momstilgodehavende.

JF fra SKAT har under forklaringen for byretten bekræftet, at:

"...

Beregningen af et momsfradrags forældelse afhænger af afregningsperioden. Der er altid mulighed for at lave en efterangivelse op til 3 år efter indkøbet."[min fremhævning]

..."

Momstilgodehavendet pr. 30. juni 2008 er udlignet i forbindelse med selskabets løbende momsindberetninger i de efterfølgende år. Selskabet har således anvendt, dvs. efterangivet, sit moms "fradrag" gradvist, og derfor er selskabets faktiske momsindberetninger i årene 2008 til 2011 korrekte, når det i overensstemmelse med faktum lægges til grund, at momstilgodehavendet på kr. 451.169 er modregnet heri.

Som det fremgår af den fremlagte årsrapport i bilag A og B, har selskabets negative momstilsvar tydeligt fremgået af selskabets årsregnskab, og det er derfor ikke korrekt, når SKAT i sin afgørelse anfører, at selskabets regnskab ikke har kunnet danne grundlag for en opgørelse af selskabets momstilsvar.

Såfremt der ikke tages højde for selskabets momstilgodehavende pr. 30. juni 2008, vil det medføre en forkert momsregulering til skade for selskabet.

I relation til SKATs udtalelse bemærkes det, at den opgørelse, der findes i SKATs udtalelse, er baseret på forkerte tal.

Som bilag C er fremlagt en oversigt, som SKAT har fremlagt og benævnt "afstemning", med bemærkninger fra selskabets revisor. Som bilag D er fremlagt en oversigt over selskabets faktiske ikke-indberettede momstilgodehavender i perioden 2000 til 2012. Selskabets revisor har påført bemærkninger og noter, således at det er muligt at se sammenhængen i de to opgørelser, og det endvidere er muligt at se, hvor SKAT har anvendt forkerte tal.

Den væsentligste fejl i SKATs opgørelse findes for regnskabsåret 2003/2004, hvor SKAT ikke har medtaget det korrekte beløb for indgående moms fra selskabets regnskab. SKAT har angivet, at der i henhold til bogføringen er indgående moms for kr. 416.555 i 2003/2004. Dette skulle rettelig være kr. 491.182, jf. bilag D. Herved opstår der en difference på kr. 74.627 i selskabets favør for så vidt angår faktisk købsmoms, som SKAT ikke har ikke taget højde for i sin oversigt på side 1 og 2 i udtalelsen.

Der er endvidere en mindre fejl på kr. 120 i SKATs opgørelse af salgsmomsen for 2003/2004, hvilket betyder at den samlede difference mellem selskabets faktiske regnskabstal og SKATs opgørelse for 2003/2004 udgør kr. 74.747 i selskabets favør.

Som det videre fremgår af bilag D, er der også mindre differencer for 2004/ 2005 på kr. 4.156 i selskabets favør og kr. 8.222 i selskabets favør for år 2005/2006.

Den som bilag D fremlagte opgørelse er udarbejdet af selskabets revisor, IT, på baggrund af selskabets bogføringsmateriale og indeholder således de korrekte tal, hvilket blandt andet understøttes af, at opgørelsen stemmer overens med selskabets årsrapporter i modsætning til SKATs opgørelse i udtalelsen. Det bemærkes, at SKAT i udtalelsen anerkender, at deres opgørelse ikke kan afstemmes med selskabets årsrapporter, hvorfor SKATs opgørelser allerede af den grund ikke kan lægges til grund.

SKAT har i udtalelsen til skattesagen anerkendt, at selskabets bogføringsmateriale kan danne grundlag for opgørelsen af selskabets momstilsvar, hvilket således betyder, at bilag 4, der er udarbejdet på baggrund af selskabets bogføring, ikke blot kan, men skal danne grundlag for opgørelsen af selskabets momstilsvar.

Det bemærkes endvidere, at SKAT ikke bestrider, at selskabet har haft de i bilag D angivne "opsparede momstilgodehavender ".

Retten kan således ved pådømmelsen af forhold 1 lægge til grund som ubestridt, at selskabet har haft de i bilag D angivne momstilgodehavender.

Spørgsmålet i nærværende sag omhandler derfor et rent formalitetsspørgsmål om forældelse/genoptagelse.

For en god ordens skyld kan det oplyses og er i øvrigt ikke bestridt af SKAT at de løbende momstilgodehavender, som selskabet har haft, har været anført i selskabets årsrapporter hvert år.

Det bemærkes, at i de tilfælde, hvor årsrapportens balance måtte udvise en forskel i forhold til opgørelsen i bilag D, vil det være udtryk for, at der i årsrapporten er taget højde for det angivne, men pr. balancedagen ikke betalte momstilsvar for 2. kvartal, hvorimod opgørelsen i bilag D har medtaget momstilsvaret for 2. kvartal, idet dette først blev betalt i august måned i de pågældende år. Eventuelle beløbsdifferencer skyldes mindre efterfølgende reguleringer.

Det er således principalt selskabets og tiltaltes anbringende, at selskabet de facto løbende har efterangivet og anvendt det "opsparede momstilgodehavende", således at der samlet set og som dokumenteret ved bilag D ikke er unddraget statskassen moms i perioden fra 2003-2012.

1.1 SKATs ordinære/ekstraordinære genoptagelse

Det gøres gældende, at SKATs anvendelse af skatteforvaltningslovens § 32 medfører en åbenlys materielt forkert afgiftsansættelse.

JF fra SKAT har i sin forklaring for retten oplyst, at SKAT ordinært alene kunne genoptage G2' momsansættelser til og med 1. Kvartal af 2009, jf. skatteforvaltningslovens 31, men fordi SKAT konstaterede, at der var angivet for lidt i moms i den tidligere periode, kunne man foretage en ekstraordinær genoptagelse heraf, jf. skatteforvaltningslovens 32. JF har forklaret det således:

"...

SKAT kunne se, at der var perioder ud over det, hvor der var betalt for lidt i moms, og derfor kunne de i henhold til skatteforvaltningslovens 32 gå længere tilbage. SKAT har herved kunnet gå yderligere to kvartaler tilbage til 3. og 4. kvartal 2008.

Da man i kvartaler forud for 3. kvartal 2008 kunne se, at der var for meget i moms, er SKAT ikke gået længere tilbage, for forholdet kan så ikke længere tilskrives selskabet som forsætligt eller groft uagtsomt.

..."

SKATs synspunkt forekommer besynderligt og i direkte strid med skattemyndighedernes helt grundlæggende formål, som er at sikre, at de til enhver tid foretagne skatte- og afgiftsansættelser er materielt korrekte, så skatteborgeren hverken betaler for meget eller for lidt i skat og afgifter til staten.

Den ekstraordinære genoptagelse efter skatteforvaltningslovens 32 begrænses kun af den almindelige forældelsesfrist på 10 år, jf. skatteforvaltningslovens 34. SKAT burde således da man konstaterede, at der var grundlag for at foretage en ekstraordinær genoptagelse have gennemgået den samlede periode på 10 år tilbage fra genoptagelsestidspunktet med henblik på at sikre en korrekt afgiftsansættelse.

Til støtte for at retsstillingen alt andet lige må være sådan, kan anføres, at såfremt SKAT eksempelvis havde konstateret, at der var angivet for lidt i moms i 2. kvartal af 2006, ville SKAT næppe have været af den opfattelse, at det forhold, at der i den mellemliggende periode (3. kvartal 2006 til 2. kvartal 2008) var angivet for meget moms, ville medføre, at SKAT ikke kunne foretage en ekstraordinær genoptagelse tilbage til 2. kvartal 2006, som så også ville indebære en korrektion i selskabets favør i den mellemliggende periode.

SKATs anvendelse af skatteforvaltningslovens 32 om ekstraordinær genoptagelse medfører således en åbenlyst forkert afgiftsansættelse for selskabet, og det gøres gældende, at SKAT ved sin momsansættelse er forpligtet til at inddrage hele 10 års perioden, når det er konstateret, at der er grundlag for at foretage en ekstraordinær genoptagelse og derved vil der fremkomme et negativt momstilsvar i selskabets favør som beskrevet ovenfor.

1.2 G2 har (under alle omstændigheder) ret til ekstraordinær genoptagelse, jf skatteforvaltningslovens 32, stk. 1, nr. 2 og nr. 4:

Det gøres gældende, at betingelserne for, at G2 kan anmode om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32 er opfyldte, og dermed skal der også af denne grund foretages en afgiftsansættelse på baggrund af perioden fra 2002 og frem.

Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 2 bestemmer, at der kan foretages en ekstraordinær genoptagelse af afgiftsansættelsen, hvis ændringen er en direkte følge af en ændring af et afgiftstilsvar.

G2 har været af den opfattelse, at det ikke var i uoverensstemmende med reglerne at "opspare" et momstilgodehavende, som efterfølgende blev anvendt løbende, idet man hele tiden søgte at sikre, at selskabet aldrig skyldte SKAT penge, jf. bl.a. T2s forklaring, s. 18.

Revisor IT delte selskabets opfattelse, hvilket fremgår af hans forklaring (s. 10) for retten, hvor han oplyste, at der efter hans opfattelse ikke var noget galt i at lade momstilgodehavendet stå.

Med SKATs afgørelse blev selskabets praksis brat bragt til ophør, og dermed er en ændring af afgiftsansættelse i perioden tilbage til 2003 en direkte konsekvens af SKATs ændring af selskabets afgiftstilsvar i perioden den 30. juni 2008 og til 31. december 2011 med henblik på at sikre en materielt korrekt afgiftsansættelse, og dermed er grundlaget for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens 32, stk. 1, nr. 2 tilstede.

Der er tilsvarende grundlag for at foretage en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens 32, stk. 1, nr. 4 med henvisning til, at der foreligger særlige omstændigheder.

SKAT har i bilag 19 afvist, at der foreligger særlige omstændigheder, men SKATs synspunkt fremstår helt ubegrundet, hvorfor tiltalte ikke har mulighed for at imødegå dette.

Det er tiltaltes opfattelse, at der de facto foreligger sådanne 'særlige omstændigheder' som omfattet af skatteforvaltningslovens 32, stk. 1, nr. 4, når en opretholdelse af SKATs afgørelse uden genoptagelse af de forudgående perioder vil medføre en åbenlys og dokumenterbart forkert afgiftsansættelse over den samlede periode, der ubestridt er til skade for selskabet.

Af noterne på Kanov anføres følgende om bestemmelsens anvendelsesområde, der støtter dette synspunkt:

"...

Bestemmelsen indebærer, at ændringer af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder udenfor de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter betingelserne i bestemmelsens øvrige punkter, jf. 32, stk. J, nr. 1-3, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde opgørelsen af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen.

..."

På baggrund af ovenstående gøres det således gældende, at selskabet er berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af de tidligere afgiftsperioder, hvorved det akkumulerede momstilgodehavende fra 2003, vil blive efterangivet.

1.3 Subsidiært, selskabet har ret til ordinær genoptagelse

JF har udtrykkeligt for retten under sin forklaring bekræftet (Udkast til forklaring s. 20), at en faktura først forældes efter 3 år, og at

"...

Beregningen af et momsfradrags forældelse afhænger af afregningsperioden. Der er altid mulighed for at lave en efterangive/se op til 3 år efter indkøbet. "[min fremhævning]

..."

Det gøres derfor subsidiært gældende, at selskabet under alle omstændigheder har adgang til at modregne den del af momstilgodehavendet pr. den 30. juni 2008, som ikke er ældre end 3 år, og som således utvivlsomt ikke er forældet den 30. juni 2008. Dette beløb udgør kr. 368,870, hvilket der vil blive redegjort nærmere for nedenfor.

Som bilag AC vedlægges en oversigt svarende til den som bilag D fremlagte, men hvor der er tilføjet to kolonner, således at det fremgår hvordan det akkumulerede momstilgodehavende løbende er anvendt.

Oversigten er udarbejdet ud fra det generelle obligationsretlige princip om, at det ældste tilgodehavende anvendes først (FIFO), og at det er den, der foretager indberetningen, der har ret til at anvise, hvad det er, der er indberettet.

Som det fremgår af bilag AC har selskabet fx i 3. kvartal 2004 angivet et mindre momstilsvar end det faktiske, hvorved der er anvendt kr. 38.299 af det på daværende tidspunkt akkumulerede momstilgodehavende, der stammede fra 2. kvartal 2003.

Tilsvarende er der i 3. kvartal 2006 anvendt kr. 47.651 af momstilgodehavendet, men på dette tidspunkt var momstilgodehavender ældre end 3. kvartal 2003 forældede efter den ordinære frist på 3 år, og derfor var resttilgodehavendet for 2. kvartal 2003 på kr. 3.995 forældet. I stedet anvendes tilgodehavendet på kr. 36.530 opsparet i 3. kvartal 2003 og kr. 11.121 af tilgodehavendet opsparet i 4. kvartal 2003 til udligning af momstilsvaret i 3. kvartal 2006.

Ved 3. kvartal 2007 anvendes kr. 102.174 af momstilgodehavendet. På dette tidspunkt er tilgodehavender ældre end 3. kvartal 2004 forældede, hvorfor der i stedet anvendes det i 2. kvartal 2005 opsparede tilgodehavende.

I 1. kvartal af 2008 anvendes kr. 31.531 af momstilgodehavendet opsparet i 1. kvartal 2005 samt kr. 36.230 af momstilgodehavendet opsparet i 2. kvartal 2006.

Herefter er der følgende momstilgodehavende tilbage, der ikke er forældet pr. 30. juni 2008:

Resttilgodehavende opsparet i 2. kvartal 2006 = kr. 74.673

Tilgodehavende opsparet i 2. kvartal 2007 = kr. 195.593

Tilgodehavende opsparet i 2. kvartal 2008 = kr. 98.524

Momstilgodehavende, der ikke er angivet og ikke er forældet pr. 30. juni 2008, udgør således i alt kr. 368.870.

På baggrund af ovenstående gøres det subsidiært gældende, at der som minimum skal modregnes kr. 368.870 i det af SKAT opgjorte momstilsvar for perioden 2008-2011.

1.4 Opsummering af anbringender

Opsummerende gøres det gældende,

- at SKATs opgørelse er fejlbehæftet, fordi den ikke tager højde for, at selskabet pr. den 30. juni 2008 havde et momstilgodehavende på kr. 451.169. Momstilgodehavendet fremgår af selskabets regnskab, men beløbet var dog ikke angivet til SKAT.

- at selskabets faktiske momsindberetninger i årene 2008 til 2011 er korrekte, når det i overensstemmelse med faktum lægges til grund, at momstilgodehavendet på kr. 451.169 er efter angivet løbende og dermed modregnet i momstilsvaret.

- at såfremt momstilgodehavendet på kr. 451.169 medtages i SKATs opgørelse fremkommer et negativt momstilsvar på kr. 2.098. Selskabet er således ikke SKAT et beløb skyldigt for moms i perioden 2008 til 2011 - tværtimod.

- at såfremt SKATs afgørelse af 19. september 2012 opretholdes, vil det betyde en ukorrekt momsregulering af selskabet. Det bemærkes i den forbindelse, at det har formodningen imod sig, at der kan bortses fra et i regnskabet bogført momstilgodehavende uanset at det ikke er indberettet.

- at selskabet har haft adgang til efterangivelse af moms i overensstemmelse med momsretlige regler herom.

Det gøres endvidere gældende,

- at SKAT ikke bestrider, at selskabet har haft de i bilag D angivne "opsparede momstilgodehavender" i perioden fra 2003,

- at SKAT, når der foretages en ekstraordinær genoptagelse, alene er begrænset af en 10-årig forældelsesfrist, jf. skatteforvaltningslovens 34, hvorfor SKAT således burde have genoptaget og gennemgået den samlede periode på 10 år tilbage fra genoptagelsestidspunktet med henblik på at sikre en korrekt afgiftsansættelse.

- at SKATs ekstraordinære genoptagelse af 2 kvartaler, hvor selskabet havde angivet for lidt moms, men undladelse af at genoptage de bagvedliggende kvartaler, fordi selskabet i disse havde angivet for meget i moms medfører et skævt og for selskabet åbenbart urimeligt resultat. SKAT har herved tilsidesat sit formål om at sikre en materielt korrekt afgiftsansættelse.

Endvidere gøres det gældende,

- at selskabet har krav på en ekstraordinær genoptagelse afgiftsperioderne tilbage til 2002, jf. skatteforvaltningslovens 32, stk. 1, nr. 2, idet en ændring af selskabets afgiftstilsvar er en direkte følge af (og nødvendighed) SKATs afgørelse,

- at selskabet endvidere har krav på en ekstraordinær genoptagelse afgiftsperioderne tilbage til 2002, jf. skatteforvaltningslovens 32, stk. 1, nr. 4, idet der foreligger særlige omstændigheder i nærværende sag,

1.5 Det objektive gerningsindhold er ikke realiseret og der foreligger ikke tilregnelse

T1 er tiltalt for som daglig leder af G2 med "med forsæt til momsunddragelse" at have afgivet urigtige oplysninger og fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, samt efter den skærpede bestemmelse i straffeloven 289. T1 påstår heroverfor frifindelse.

Det objektive gerningsindhold i tiltalen kræver, at

1. der er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen (momslovens § 81, stk. 1) og at

2. der har været forsæt til at unddrage statskassen afgift (momslovens § 81, stk. 3),

1. samt forsæt til uberettiget berigelse (Straffelovens § 289)

Allerede fordi der de facto ikke er unddraget statskassen moms tværtimod, jf. det under pkt. 2.2 anførte, og allerede fordi selskabet/T1 heller ikke har haft til hensigt at unddrage statskassen moms, er gerningsindholdet i momslovens § 81, stk. 3 og Straffelovens § 289 ikke opfyldt.

Dette bestyrkes endvidere af, at SKAT i afgørelsen alene har foretaget en ordinær genoptagelse med den begrundelse, at selskabet ikke har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, jf. SKATs udtalelse, Mappe SKAT-C, s. 73:

"...

Vi kan ikke bruge reglen i SFL 31, stk. 1, nr. 3, da selskabet ikke har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved at have angivet for meget i momstilsvar.

..."

SKAT har således selv konkluderet, at selskabet og dermed T1 ikke har handlet hverken forsætligt eller groft uagtsomt.

1. Forhold 2 a momsunddragelse i G3 (nu G7 under konkurs) i perioden 1. januar 2009 til 31. december 2011 kr. 2.493.593 momssvig af særlig grov karakter, jf. Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1.

Unddragelsesbeløbet i tiltalen sammensætter sig af følgende beløb:

A. Moms difference på kr. 1.852.887

B. Uberettiget fradrag for tab på debitorer på kr. 507.896

C. Uberettiget fradrag for moms vedrørende husleje og advokatudgifter, kr. 131.800

Ad A. Momsdifference på kr. 1,852,887

1.1 Indledende bemærkninger - skattesagensstade

SKATs afgørelse af 19. september 2012 (mappen "SKAT D", s. 3) danner grundlag for den del af tiltalens forhold 2a, der angår momsdifferencen på kr. 1.852.887 i selskabet G3 i perioden 2009-2011. Afgørelsen er påklaget til Landsskatteretten ved klage af 19. december 2012 (mappen "SKAT D", s. 308).

Selskabet har ved klagen påstået selskabets momstilsvar i perioden 1. januar 2009 til den 31. december 2011 nedsat med kr. 1.525.697,10, samt taget forbehold for at forhøje påstanden til det fulde beløb i den påklagede afgørelse. Selskabet og T1 bestrider således SKATs afgørelse, og det skyldes udelukkende bevismæssige udfordringer som følge af SKATs omfattende beslaglæggelse af selskabets regnskabsmateriale, at selskabet i første omgang ikke påklagede det fulde beløb. Selskabet er efterfølgende taget under konkursbehandling, og derfor er der ikke udarbejdet yderligere indlæg i sagen.

SKAT er fremkommet med en udtalelse til klagen, der findes på side 373 i mappen "SKAT C".

Landsskatteretten har ikke truffet afgørelse i sagen.

1.2 SKATs beløbsmæssige opgørelse bestrides.

SKATs afgørelse vedrørende en forhøjelse af selskabets momstilsvar på kr. 2.046.729 sammensætter sig af følgende beløb:

1) Afgiftstilsvar på kr. 1.853.886

2) Yderligere reguleringer på kr. 239.424.

Det er kun afgiftstilsvaret på kr. 1.853.886, der er medtaget i tiltalen og som derfor vil blive behandlet nedenfor.

I sagen for Landsskatteretten er følgende gjort gældende vedrørende en forhøjelse af selskabets afgiftstilsvar med kr. 1.853.886:

1. Momstilsvaret skal nedsættes med kr. 689.589, idet selskabet ved klagens indgivelse antog, at SKAT i deres afgørelse ikke havde taget højde for 119 kreditnotaer, der var bogført efter SKATs ransagning.

SKAT har imidlertid ved udtalelsen gjort opmærksom på, at der i beløbet på kr. 1.853.886 var givet fuldt fradrag for kreditnotaerne. SKAT har efterfølgende ved afgørelse af 12. december 2012 nægtet fradrag for et beløb svarende til kr. 507.896 vedrørende disse kreditnotaer. Dette vil blive behandlet særskilt nedenfor under pkt. B.

2. G3 havde pr. 31. december 2008/1. januar 2009 et momstilgodehavende på kr. 1.294.810, der ikke var angivet til SKAT, og som SKAT ikke har taget højde for i deres afgørelse.

Som dokumentation herfor fremlægges som bilag P selskabets interne årsrapport for 2009, hvoraf momstilgodehavendet på kr. 1.237.502 fremgår.

Som bilag Q fremlægges selskabets eksterne årsrapport for 2009. Heraf fremgår en post benævnt "andre tilgodehavender" på kr. 2.296.858, der sammensætter sig af posterne "andre tilgodehavender", "deposita", "selskabsskat 2004", "selskabsskat 2005", "tilgodehavende moms" fra den interne årsrapport.

Som bilag Rfremlægges selskabets momsindberetning for december 2008, hvoraf fremgår at selskabet indberettede et momstilsvar på kr. 57.308 for denne periode.

Momstilsvaret på kr. 57.308 + momstilgodehavendet pr. 31. december 2008 på kr. 1.237.502 giver kr. 1.294.810.

Momstilgodehavendet er opstået i december 2008, hvilket fremgår af finanskontospecifikationen for selskabets bogholderi, der fremlægges som bilag S.

At selskabet havde ovenstående tilgodehavende moms pr. 31. december 2008/1. januar 2009 på kr. 1.294.810 bestrides ikke af SKAT, jf. afhøring af JF fra SKAT, ligesom JF under sin vidne forklaring bekræftede, at fra selskabets side kan momsen af de omhandlede indkøb fratrækkes af selskabet i selskabets momsangivelser i de følgende 3 år, hvorefter kravet forældes. Da selskabet har medtaget den afholdte købsmoms i de efterfølgende perioder, er momstilgodehavendet ikke forældet. At SKAT i 2012 ikke kan genoptage momsangivelsen vedr. december 2008, ændrer ikke på, at selskabet retsmæssigt har kunne tage fradrag for den afholdte købsmoms i 3 år efter december 2008.

Det er således irrelevant, når SKAT henholder sig til, hvor langt SKAT kan gå tilbage i forhold til en genoptagelse af selskabets momsangivelser, idet selskabets rettidigt har medtaget den omhandlede købsmoms.

Herudover henvises til bemærkningerne vedr. forhold 1.

3. Momstilsvaret skal nedsættes med kr. 168.276,45 (salgsmomsregulering), som stammer fra kreditnotaer bogført efterfølgende, og som SKAT ikke havde kendskab til da afgørelsen blev truffet.

Kreditnotaerne findes som bilag 3 til klagen (side 332-359 i mappe, "SKAT D").

SKAT har ved deres udtalelse fastholdt, at disse kreditnotaer ikke skal fragå i opgørelsen med den begrundelse, at disse bilag ikke blev fundet ved ransagningen, og at bilag skal dateres den dag, de bliver udfærdiget.

Alle kreditnotaer er dateret i 2011, hvilket betyder, at når de indtastes i selskabets bogføringssystem bliver kreditnotaerne automatisk henført til 2011, og det samme gør momsen af kreditnotaerne. Dette foregår helt automatisk i alle bogføringssystemer og kan ikke ændres manuelt.

Når selskabets momsindberetninger skulle foretages, gennemgik selskabets bogholder altid de endnu ikke bogførte bilag for den periode, som momsangivelsen vedrørte, og medtog disse i selskabets momsangivelse. Dette for at sikre, at der blev angivet korrekt moms, og således at forsinkelsen med bogføringen ikke betød, at selskabet angav forkert moms.

Selskabets momsangivelse har således været korrekt og har kunnet afstemmes med bogføringssystemet, når bilagene senere blev tastet ind i bogføringssystemet.

T1 fastholder derfor, at kreditnotaerne skal fragå i opgørelsen af selskabets momstilsvar for 2011, idet dette er i overensstemmelse med selskabets faktiske momsindberetninger. Såfremt der ikke indrømmes fradrag for kreditnotaerne, vil selskabet således blive "snydt" for et salgsmomsfradrag på kr. 168.276,45, idet selskabet ikke har taget fradrag herfor i en senere periode.

4. Momstilsvaret skal nedsættes med kr. 368.407,74 på grund af bogføring af indkøbsfakturaer efter SKATs ransagning.

Indledningsvist bemærkes, at anklageren under sagen har anerkendt momsfradrag for de af Advokatfirmaet G21 udstedte fakturaer.

Efter SKATs indhentelse af materiale er der bogført en række indkøbsfakturaer i selskabet, der vedrører regnskabsåret 2011, og som derfor skal medregnes ved opgørelsen af selskabets momstilsvar for perioden.

Dokumentation herfor er fremlagt som bilag 4-7 til klagen (s. 360 - 372 i mappen SKAT D).

Af denne dokumentation fremgår, at der den 16. april er bogført en række fakturaer med købsmoms på i alt henholdsvis kr. 322.398,68 (bilag 4 til klagen) og kr. 21.168,75 (bilag 5 til klagen).

Det fremgår videre af dokumentationen, at der den 23. april 2012 er bogført fakturaer med købsmoms på i alt kr. 23.708,00 (bilag 6 til klagen) og den 12. marts fakturaer med købsmoms kr. 1.132,31 (bilag 7 til klagen).

SKAT nægter fradrag for købsmomsen på disse fakturaer med den begrundelse, at fakturaerne ikke blev fundet ved ransagningen og alle beløb er krediteret på kreditorkonto. SKAT anfører endvidere, at det ikke fremgår om beløbene er helt eller delvist betalt. SKAT nægter fradrag, da de ikke har set "forskriftsmæssig dokumentation" for beløbene.

Som bilag E fremlægges de omhandlede fakturaerne fra G21, idet det samtidig kan oplyses at alle fakturaer er dateret i 2011, men først blev bogført i perioden den 12. marts 2012 til den 23. april 2012. Den forsinkede bogføring skyldtes alene, at selskabets bogholder var kommet bagud med bogføringen.

Selskabet var i betalingsvanskeligheder i 2012, og derfor er fakturaerne fra Advokatfirmaet G21 ikke fuldt ud betalt, men selskabet afdrog sin gæld ved aconto betalinger hhv. den 6. marts 2013 (kr. 100.000), den 18. december 2012 (kr. 45.000) og den 5. februar 2013 (kr. 15.000).

Det bemærkes i øvrigt, at retten til fradrag af købsmoms indtræder, når momspligten indtræder, jf. momslovens § 56, stk. 3. Momspligten indtræder som udgangspunkt ved leveringstidspunktet, hvilket ved indenlandske leverancer anses for at være identisk med fakturadatoen, jf. momslovens § 23, stk. 2. Det er således uden betydning for fradragsretten, om fakturaen de facto er betalt.

Fakturaen stor kr. 625.000 udstedt af G5 til selskabet vedlægges som bilag F. Som det fremgår af fakturaen, er den udstedt den 30. december 2011 og vedrører levering af entreprenørarbejder/-projekter, som angivet i følgesedlen til fakturaen. G3 har viderefaktureret arbejdet til kunderne.

I den forbindelse bemærkes, at selskaberne havde et fast samhandelsforhold og G5 har således løbende faktureret de for G3 foretagne arbejder. Herudover bemærkes, at der intet grundlag er for bestride at det fakturerede arbejde ikke dækker over levering af en ydelse. SKAT og anklageren har heller ikke foretaget en nærmere undersøgelse af de fakturerede arbejder. Hvis dette var tilfældet, havde man kunnet konstatere at G5 var den udførende entreprenør på de anførte arbejder og således retsmæssigt skulle have betaling herfor fra G3.

SKAT bemærker i udtalelsen, at G5 blev taget under konkursbehandling den 8. november 2012. Dette er imidlertid irrelevant, da de omhandlede fakturaer angik varekøb 2011 og momsfradraget derfor opstod i 2011.

I alt er der således i første halvår af 2012 bogført fakturaer vedrørende 2011, hvor købsmomsen samlet udgør kr. 368.407,74, hvilket beløb naturligvis skal fradrages i det af SKAT opgjorte momstilsvar.

Supplerende til det ovenfor anførte bemærkes endvidere, at SKAT flere steder bruger som begrundelse for at nægte fradrag, at de ikke har fundet de pågældende bilag i forbindelse med ransagningen. Medmindre SKAT positivt og entydigt kan dokumentere, at SKAT har ransaget ethvert område af selskabets adresse, er det ikke et argument for, at bilagene ikke eksisterede på ransagningstidspunktet. Denne argumentation er også blevet anvendt i forhold til fakturaer fra Advokatfirmaet G21, som nu er anerkendt. Det kan således konkluderes, at det forhold, at SKAT ikke ved ransagningen medtog de omhandlede fakturaer ikke betyder, at disse ikke eksisterede. Det kan endvidere i den forbindelse bl.a. oplyses, at selskabets interne procedure i forbindelse med godkendelse af fakturaer har bevirket, at fakturaer mv. har "bevæget" sig rundt mellem de forskellige enheder af selskabets administration.

Ad B. Uberettiget fradrag for tab på debitorer på kr. 507.896

1.3 Indledende bemærkninger

SKATs afgørelse af 12. december 2012 (mappen "SKAT E", s. 2) danner grundlag for den del af tiltalen vedrørende forhold 2a, der angår "tab på debitorer" på kr. 507.896.

SKATs afgørelse bestrides af T1.

1.4 Kreditnotaerne er forretningsmæssigt begrundede

SKATs afgørelse vedrører 120 kreditnotaer svarende til en salgsmomsregulering på kr. 689.589, hvoraf SKAT har anerkendt kr. 181.693, men nægter fradrag for resten, i alt kr. 507.896. SKAT har således momsfradrag for så vidt angår 74 ud af de 120 kreditnotaer og tilbage står de resterende 46 kreditnotaer.

Anklageren har under sagens behandling afgivet en proceserklæring, hvorefter det kan lægges til grund, at de omhandlede debitorer for så vidt angår de 46 kreditnotaer ikke har betalt de krediterede beløb, bortset fra G18, der har foretaget en indbetaling på kr. 175.500 inkl. Moms (momsbeløbet udgør kr. 35.100) til Advokatfirmaet G21, udgørende en delvis betaling af den oprindelige faktura, hvilken indbetaling Selskabet ikke var opmærksom på.

Det forhold, at debitorerne ikke har betalt de udstedte fakturaer understøtter, at debitorerne også har været af den opfattelse, at fakturaen ikke skulle betales, altså at selskabet ikke havde et retmæssigt krav mod dem.

Det fremgår af sagens materiale, at politiet har afhørt 32 debitorer, og at 30 debitorer ifølge politiets oplysninger meddeler, at de aldrig har modtaget kreditnotaen.

I den forbindelse bemærkes, at kreditnotaerne udarbejdes pr. den 10. februar 2012 i forbindelse med en vurdering af Selskabets tilgodehavender pr. regnskabsafslutningen den 31. december 2011. Selskabet foretog således en vurdering af hvilke fakturaer som man mente ikke kunne gøres gældende overfor de pågældende debitorer og som derfor retmæssigt skulle krediteres og ikke indgå i regnskabet pr. den 31. december 2011.

Da SKAT imidlertid foretager ransagning og beslaglægger Selskabets materiale, den 29. februar 2012 er det sandsynligvis ikke alle kreditnotaer der er sendt ud. Videre dokumenterer det forhold at enkelte debitorer måtte have oplyst ikke at have modtaget en kreditnota ikke, at selskabet ikke har afsendt kreditnotaen. F.eks. kan advokat KA der udtalte sig på vegne af G16 naturligvis ikke bekræfte at have modtaget en kreditnota, idet en sådan ikke vil være fremsendt til advokatfirmaet.

I forhold til G16 var sagen endvidere afgjort i Byretten, hvor G3 ikke opnåede medhold, ligesom G3 på tidspunktet for udstedelse af kreditnotaen stod for at forlige sagen i Landsretten uden betaling til Selskabet.

Tilsvarende fremgår det af IL's forklaring, at han havde vundet sagen i Byretten den 20. juni 2011.

PH har forklaret, at han ikke skulle betale for en afsluttende reparation der var udført af Selskabet ligesom han udtalte at beløbet godt kunne passe med den udstedte kreditnota, selvom han ikke erindrede det nøjagtige beløb. Som bilag AD fremlægges kontoudtog og faktura vedr. den afsluttende reparation af en Wakum pumpe, der blev udskiftet, hvilken faktura efterfølgende blev krediteret. På tidspunktet for krediteringen var fordringen i øvrigt også forældet.

SKAT gør gældende, at der ikke foreligger en forretningsmæssig begrundelse for at udstede fakturaerne, og at det derfor skal behandles efter reglerne om "tab på debitorer".

Heroverfor gør T1 gældende, at kreditnotaerne efter en konkret vurdering var forretningsmæssigt begrundede. T1 bestrider således SKATs synspunkt.

I den forbindelse kan der bl.a. henvises til bilag U, hvoraf det på en debitorliste der er fremsendt fra Selskabet til revisor den 12. maj 2011 er anført, en række debitorer hvor kravet bestrides af debitor. Dette materiale udgør noget af grundlaget for Selskabets konklusion om, at kravene ikke kan gøres gældende overfor de pågældende kreditorer.

Et af de forhold som Selskabet vurderede var endvidere om de enkelte opførte tilgodehavender var forældede og derfor ikke længere kunne gøres gældende overfor den pågældende debitor. Dette var særligt relevant idet de nye forældelsesregler bevirkede, at fordringerne nu var forældede efter 3 år og ikke som tidligere efter 5 år.

Som det fremgår af JFs forklaring har SKAT ikke undersøgt hvorvidt de krediterede fakturaer var forældede og således ikke længere kunne gøres gældende overfor de pågældende debitorer. Videre bekræfter JF, at Selskabet kan fradrage momsen såfremt fordringen er forældet, ligesom det er hans opfattelse, at Selskabet i denne situation ikke engang behøver at udstede en kreditnota.

Man skal være opmærksom på, at det var Selskabets opfattelse, at man ikke længere havde et retmæssigt krav mod de pågældende debitorer, hvorfor man udstedte en kreditnota. Derfor er det ikke relevant at vurdere hvorvidt den pågældende debitor var i stand til at betale kravet, netop fordi kravet ikke kunne gøres gældende.

Subsidiært gøres det gældende, at såfremt forholdet skal bedømmes efter reglerne om tab på debitorer, så skal det ske efter en konkret vurdering, og denne konkrete vurdering vil føre til, at tabet vil kunne fradrages som et tab på debitorer.

Ad C. Uberettiget fradrag for moms i G3 vedrørende husleje og advokatudgifter kr. 131.800

SKATs afgørelse af 29. maj 2013 (mappen "SKAT H", s. 1) danner grundlag for den del af tiltalen vedrørende forhold 2a, der angår uberettiget fradrag for moms af husleje og advokatudgifter.

Afgørelsen er truffet efter selskabet gik konkurs og er ikke påklaget af kurator. Afgørelsen bestrides af T1.

1.5 Formelt indkomstårene 2009 og 2010 er forældede.

SKAT har foretaget en ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2009 og første del af 2010, jf. skatteforvaltningslovens § 32, idet det bemærkes, at den ordinære genoptagelsesfrist udløber 3 år efter momskravet kunne være gjort gældende.

Det gøres gældende, at der ikke er handlet forsætligt eller groft uagtsomt, hvorved grundlaget for at foretage en ekstraordinær genoptagelse ikke er til stede.

Subsidiært gøres det gældende, at SKAT ikke har overholdt reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens 32, stk. 2.

Som det fremgår af SKATs afgørelse, er afgørelsen baseret på regnskabsmateriale som SKAT fik kendskab til ved ransagningen den 29. februar 2012 dvs. mere end 15 måneder før afgørelsen er truffet. SKAT har således siden den 29. februar 2012 haft kendskab til de oplysninger og det materiale, der danner grundlag for afgørelsen.

Såfremt SKAT måtte gøre gældende, at det beslaglagte materiales omfang kan begrunde en forlængelse af 6 måneders fristens starttidspunkt, skal opmærksomheden henledes på, at SKAT den 19. september 2012 traf afgørelse om forhøjelse af selskabets momstilsvar i netop perioden den 2009-2011, jf. ovenfor under pkt. 3.A, og dermed har SKAT på dette tidspunkt som også angivet af SKAT i denne afgørelse været igennem selskabets regnskabsmateriale for årene 2009-2011.

Reaktionsfristen på 6 måneder var således de facto begyndt at løbe på det tidspunkt, hvor man varsler den afgørelse, der træffes den 19. september 2012 og dermed kan reaktionsfristen ikke være overholdt i forhold til afgørelsen af 29. maj 2013.

Konsekvensen er, at forhøjelsen vedrørende 2009 og dele af 2010 er ugyldig.

Det er SKAT, der har bevisbyrden for at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens 32, stk. 2 er overholdt. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Anklageren har i forbindelse med sagens behandling frafaldet sigtelsen vedr. indkomståret 2009, hvorfor kravet som følge heraf skal reduceres med kr. 47.375.

Det gøres fortsat gældende, at også første del af 2010 er forældet.

1.6 Y7-adresse har været erhvervsmæssigt benyttet af G3

Indretningen af ejendommen:

Da SP erhvervede ejendommen beliggende Y7-adresse var denne indrettet med en række klubværelser, der blev udlejet enkeltvis. Med henblik på at gøre lejemålene mere attraktive og anvendelig blev en del af disse klubværelser løbende lagt sammen til lejligheder, således at ejendommen fra 2005 har bestået af 6 lejligheder: to i kælderen, to i stuen og to på 1. sal.

G3 har i perioden fra 2005 rådet over følgende lejemål:

- Lejlighed beliggende i kælderen til venstre (bestående af to klubværelser som anført i klagen),

- Lejlighed beliggende i stuen til højre (bestående af to klubværelser),

- Lejlighed beliggende 1. sal til venstre.

Det er således ikke korrekt, når SKAT anfører, at ejendommen består af 8 lejemål. SKATs antagelse er formentlig baseret på oplysninger fra CPR­ registret, hvor sammenlægningen af klubværelserne til større lejligheder ikke er registreret. Endvidere er oplysningerne fra CPR-registreret behæftet med fejl i forhold til de faktiske forhold, da en del lejere først ændrede folkeregisteradresse flere måneder efter deres faktiske fraflytning.

Siden 1. juli 2005 kan det oplyses, at der kun har været to lejere ud over selskabet: SE (stuen tv.) og KL (1. th.), mens lejligheden i kælderen til højre har været ubenyttet.

SKAT har på sin udlejningsoversigt anført, at IT har haft folkeregisteradresse i lejligheden i kælderen til venstre i maj og april 2008. Det kan oplyses, at der kun var tale om en formel folkeregisteradresseregistrering, idet IT i denne periode boede hos sin nuværende samlever. Dette kan om nødvendigt bevidnes af samleveren og dennes udlejer. Lejemålet i kælderen til venstre har således stået til selskabets rådighed i hele perioden.

G3' anvendelse af lejemålene

G3 havde lejet en lejlighed og to klubværelser beliggende i ejendommen i alt tre lejemål. Som dokumentation vedlægges lejekontrakt vedrørende lejligheden som bilag G. Der findes også lejekontrakter vedrørende de to klubværelser, men disse lejekontrakter er i SKATs besiddelse.

G3 anvendte lejemålene erhvervsmæssigt, idet disse blev stillet til rådighed for selskabets kursister, praktikanter og sælgere.

Som bilag H vedlægges en oversigt over nogle af de personer, der har anvendt lejlighederne til overnatning i forbindelse med kurser, messer og lignende.

Listen er ikke en fuldstændig oversigt, men blot et uddrag af de personer, der i erhvervsmæssig sammenhæng på vegne af G3, har anvendt selskabets lejemål.

Det bemærkes, at den angivne periode i bilag H naturligvis ikke betyder, at personen har boet i lejemålet/lejemålene i hele perioden. De enkelte personer har overnattet i selskabets lejemål i perioder af kortere varighed fra 1 nat og op til 12 uger men primært i hverdagene, idet overnatningerne har været begrundet i personernes arbejde for selskabet.

For så vidt angår sælgerne kan det særligt oplyses, at disse typisk har overnattet i lejemålene i 2-3 uger i forbindelse med deres oplæring ved ansættelsesforholdets påbegyndelse. Herudover har der været afholdt fællesmøder for alle selskabets sælgere, ligesom sælgerne også har deltaget i messer, hvor selskabet har været repræsenteret. Ved at lade sælgerne bo i de af selskabet lejede lejemål, har selskabet sparet betydelige hoteludgifter.

Det bemærkes, at en stor del af messerne har været afholdt i Y15-by, hvorfor det har været naturligt, at sælgerne overnattede i selskabets lejemål på Y7-adresse.

Selskabet har haft flere praktikanter ansat i løbet af årene, hvor nogle, fx praktikanter fra G25, har haft bopæl langt fra selskabets adresse og derfor har fået stillet en bolig til rådighed i forbindelse med praktikopholdets opstart - typisk de første 4-12 uger af praktikopholdet.

Endelig har kursister og gæster fra G6 også overnattet i lejemålene i forbindelse med deltagelse i kurser og virksomhedsrelaterede besøg.

De lettiske kursister, som bl.a. har været på kursus i produktionsteknik, har fortrinsvis anvendt lejligheden beliggende 1. tv. Sælgere, praktikanter og øvrige virksomhedsrelaterede besøgende har fortrinsvis anvendt lejligheden beliggende i stuen til højre samt i kælderen til venstre.

Husleje:

Indledningsvist bemærkes, at anklageren under sagen har frafaldet sigtelsen vedr. 2009 grundet forældelse, hvorfor et beløb på kr. 32.000 udgår af sigtelsen.

G3 har betalt husleje for leje af lejemålene i Y7-adresse. Huslejen er indbetalt på en konto tilhørende G26, CVR nr. ...13 (tidligere G4).

Det bemærkes, at kontoen til brug for administration af Y7-adresse har været oprettet i G26' navn af praktiske årsager, men at alle ind-og udbetalinger på denne konto har vedrørt Y7-adresse og kun denne ejendom. Det bemærkes endvidere, at kontoen såvel regnskabsmæssigt som skattemæssigt har været behandlet som tilhørende SP og ikke G7. Dette er anerkendt af SKAT.

Idet G3har anvendt lejemålene erhvervsmæssigt udgør selskabets betaling af husleje, samt øvrige afholdte udgifter i forbindelse med lejemålene fradragsberettigede driftsomkostninger for selskabet, jf. Statsskattelovens § 6 a.

Selskabet bogførte alle huslejebetalinger på samme konto i bogføringsprogrammet. Alle lejemål var erhvervsmæssige og det var alene Y7-adresse som blev anvendt til beboelse/overnatning. Som forklaret af revisor IT blev der automatisk beregnet moms af de foretagne huslejebetalinger. Følgende fremgår af forklaringen fra revisor IT (side 13):

"I bogholderisystemet ligger der fast kode på moms af huslejeindtægter:

Man skal således ind og slå automatikken fra, hvis ikke systemet skal trække moms på huslejen. Han kan godt forstå, at fejlen kunne opstå."

T1 var ikke opmærksom på, at bogføringssystemet var sat således op og havde ingen anledning eller mulighed for at fange en sådan bogføringsfejl, hvorfor han hverken forsætligt eller groft uagtsomt har forsøgt at unddrage statskassen moms.

1.7 Advokatudgifter Y14-adresse

Y14-adresse blev oprindelig erhvervet af G26 (tidligere G4) og senere overdraget til G2. Formålet var, at hotellet på ejendommen skulle genetableres og drives af G3. Hensigten var, at 50 % af værelserne skulle udlejes til G41, mens de resterende 50 % skulle anvendes af G3.

Advokatudgiften på kr. 65.125 vedrørende Y14-adresse angik en fredningssag ved Naturklagenævnet, som var forårsaget af, at G3 havde iværksat entreprenørarbejde på ejendommen.

Da G3 var skyld i sagen og det i øvrigt var G3, der skulle drive virksomhed fra ejendommen, blev det også dette selskab, der afholdt udgifterne i forbindelse med fredningssagen, således at ejeren af ejendommen blev skadesløs holdt. Sagen vedrørte således G3 forhold og det var G3 som havde den fulde rådighed over ejendommen. Udgiften er således fratrukket korrekt.

1.8 Advokatudgifter G13

Forholdet udgår af sigtelsen grundet forældelse.

Fakturaen for advokatarbejde i forbindelse med sagen med G13 er ved en fejl fra advokatfirmaets side udstedt til G3 og er som følge deraf også blevet bogført i selskabets bogholderi.

2. Forhold 3a - momsunddragelse i G4 (nu G26) i perioden 1. juni 2008 til 31. december 2011 kr. 1.887.899 momssvig af særlig grov karakter, jf. Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1

Idet SKAT har beslaglagt al bogføringsmaterialet i selskabet, har det ikke været muligt for T1 at lave en fuldstændig rekonstruktion af regnskabsgrundlaget. Vi kan dog konstatere, at der også for så vidt angår G4 er et momstilgodehavende som ikke er medtaget i SKAT's opgørelse.

G4 havde således pr. den 1. juni 2008 et momstilgodehavende på kr. 663.088, der ikke var angivet til SKAT, og som SKAT ikke har taget højde for i deres afgørelse.

Som dokumentation herfor fremlægges som bilag T finanskontospecifikation fra selskabets bogholderi ligesom der henvises til revisor ITs forklaring.

At Selskabet havde ovenstående tilgodehavende moms pr. 1. juni 2008 på kr. 663.088 bestrides ikke af SKAT.

JF bekræftede endvidere under sin vidne forklaring, at fra Selskabets side kan momsen af foretagne indkøb fratrækkes af Selskabet i Selskabets momsangivelser i de følgende 3 år, hvorefter kravet forældes. Da Selskabet har medtaget den afholdte købsmoms i de efterfølgende perioder er momstilgodehavendet ikke forældet. At SKAT i 2012 ikke genoptager momsangivelsen længere tilbage end til den 1. juni 2008 ændrer ikke på, at Selskabet retsmæssigt har kunne tage fradrag for den afholdte købsmoms i 3 år efter de foretagne indkøb m.v.

Det er således irrelevant når SKAT henholder sig til hvor langt SKAT kan gå tilbage i forhold til en genoptagelse af Selskabets momsangivelser, idet Selskabets rettidigt har medtaget den omhandlede købsmoms.

Der henvises i denne sammenhæng tillige til det under forhold 1 anførte.

SKAT's tilgodehavende moms udgjorde således pr. den 31. december 2011 ikke kr. 1.887.899, men derimod kr. 1.379.366, jf. Selskabets saldobalance pr. den 31. december 2011, vedlagt som bilag AE. I dette beløb indgår den moms som skal afregnes for 4. kvartal 2011, men som endnu ikke er angivet pr. den 31/12 2011. For 4. kvartal betales der et momsbeløb på kr. 70.031, jf. bilag AF, som skal fratrækkes SKATs tilgodehavende pr. 31/12 2011. Det momsbeløb som mangler at blive indberettet udgør således kr. 1.309.335.

Selskabet har ikke forsøgt at skjule, at SKAT havde en skyldig moms da dette fremgår af Selskabets årsrapporter. Videre var det T1s antagelse da han primo februar 2012 bliver opmærksom herpå, at der må være tale om en fejl, idet Selskabet var et gennemfaktureringsselskab og havde kørt med underskud. T1 når imidlertid ikke at undersøge forholdene nærmere og få lavet en gennemgang af momsregnskabet, inden SKAT foretager beslaglæggelse af Selskabets materiale den 29. februar 2012.

I aflytningen af T1 (lydfil nr. 5, PM forhold 1-4 og 6-8, side 22) fremgår det også, at det først er på dette tidspunkt, at T1 bliver opmærksom på problemstillingen ligesom han giver udryk for, at det ikke kan være strafbart når fejlen ikke er opstået med vilje. T1 har således et ønske om at gennemgå momsregnskabet og hvis opgørelsen mod forventning er korrekt medtage det efterfølgende når de havde fået gennemgået momsindberetningerne. Selskabet når imidlertid ikke at få lavet en gennemgang og indberette den skyldige moms, inden SKAT foretager ransagningen godt 14 dage senere.

Det gøres således gældende, at T1 ikke forsætligt eller groft uagtsomt har forsøgt at unddrage statskassen moms ligesom der klart ikke foreligger nogen unddragelseshensigt.

I øvrigt fremgår det af sagen og de afgivne forklaringer, at man har haft en princip om hellere at angive for meget i moms end for lidt. Dette er netop årsagen til, at man i de øvrige selskaber har et ikke angivet momstilgodehavende. Der foreligger således ikke noget bevis for, at T1 med fortsæt har haft til hensigt at unddrage statskassen det omhandlede beløb. At man har været bagud med bogføringen og således først på bagkant bliver opmærksom på, at der eksisterer et momstilsvar kan højest begrunde at T1 har handlet groft uagtsomt.

I en strafferetlig kontekst er det endvidere beskæmmende, at SKAT nøje beregner hvor stort et krav de kan opgøre og ekstraordinært genoptager forældede perioder der er i SKAT's favør, uden hensyntagen til tidligere perioder ligesom det ikke er korrekt, når de postulerer at Selskabet fortaber sin ret til at fradrage momsen af indkøbsfakturaer fra før den af SKAT valgte periodeopgørelse. Som nævnt og bekræftet af SKAT kan virksomheden medtage momsfradrag vedr. indkøb m.v. i 3 år. Vedr. den forældelsesmæssige problemstilling henvises endvidere til det under forhold 1 anførte.

3. Forhold 4a - afgiftsunddragelse i G5 i perioden 23. oktober 2009 til den 31. december 2011 kr. 313.211 afgiftssvig af særlig grov karakter, jf. Straffelovens § 289, jf. Mineralolieafgiftslovens § 25, stk. 3, jf. stk. 1

Det gøres gældende, at T1 ikke forsætligt eller groft uagtsomt har forsøgt at unddrage statskassen afgift. Det blotte forhold, at olieafgiften ikke er indberettet korrekt medfører ikke, at T1 har handlet ansvarspådragende.

SKAT gør gældende, at G5 ikke opfylder betingelserne for godtgørelse af mineralolieafgift og at (bl.a.) T1 har været fuldt ud klar over dette, hvilket alene støttes af telefonaflytningerne den 9. og 10. februar 2012.

SKAT anfører således i ansvarsredegørelsen (PM, forhold 1-4 og 6-8, ansvarsredegørelse s. 11), at "selvom det af aflytningerne fremgår, at revisor ikke har sat sig tilstrækkeligt ind i regelsættet, idet han udtaler, at det afgørende for afgiftsfritage /se er, til hvilke maskiner brændstoffet anvendes, viser samtalerne dog klart, at der er tale om tilsidesættelse af reglerne for godtgørelse af olieafgift, og at dette er sket med de på gældendes viden og med henblik på unddragelse af afgift."

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det således gældende, at T1 ikke har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

På trods af SKAT's udtalelse, fremgår det ingen steder i aflytningsrapporterne, at reglerne for godtgørelse af mineralolieafgift er tilsidesat med T1s viden og med henblik på afgiftsunddragelse. Faktisk fremgår netop det modsatte.

Til brug for en vurdering af T1s tilregnelse, er den helt centrale passus i aflytningsrapporterne (PM, forhold 1-4 og 6-8, lydfil 5, s. 17) følgende:

"T1: Fra en entreprenørvirksomhed kan jo trække bedre fra. Så det bliver, det er jo ligesom landbrug. Når det bliver brugt til...

IT: Nei altså. ja, nej, (utydelig). nej det der er forskellen, det er sådan set hvad maskiner det går i. Ikke så meget hvilken type virksomhed man er.

T1: Nå, okay.

IT: Altså hvis, hvis G3 som en del cif deres drift har drift at øhh gummi ged, rendegraver, øhh dumper, alle de der ting, altså entreprenørmaskiner ...

T1: Ja.

IT: Så kan de trække energiafgiften fra på det de putter i dem.

T1: Ja."

Som det fremgår af den netop refererede passus, så kontakter T1 IT i dennes egenskab af revisor, for at få rådgivning omkring den korrekte anvendelse af reglerne for godtgørelse af oliemineralafgift. IT rådgiver imidlertid T1 forkert omkring disse regler, idet det er hans opfattelse, at man skal sondre imellem maskintyper og ikke virksomhedstyper.

Det samme fremgår i øvrigt af afhøringerne af henholdsvis IT og T1.

Om forhold 4 har IT således forklaret, at han "havde misforstået de gældende regler om olieafgift. Det var først i forbindelse med ransagningen, at han blev opmærksom på, at han havde misforstået reglerne."

Derudover har T1 om forhold 4 forklaret, at han ikke "var (...) vidende om, hvorvidt man kunne fratrække olieafgiften. Det var det, han spurgte IT om, og efter at have talt med IT, var det hans opfattelse, at man kunne trække det fra. "

Sammenfattende kan der derfor ikke være nogen tvivl om, at T1 ikke har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. T1 har således søgt rådgivning hos revisor IT med henblik på en korrekt anvendelse af reglerne for godtgørelse af oliemineralafgift og den fejlagtige angivelse skyldes alene, at IT har været i en vildfarelse omkring reglernes korrekte anvendelse.

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det for det for det andet gældende, at der foreligger en uegentlig retsvildfarelse, som skal tillægges betydning ved ansvarsvurderingen.

Ukendskab til retsregler kvalificeres som uegentlige retsvildfarelser.

Retspraksis vedrørende uegentlige retsvildfarelser er i høj grad konkret begrundet, men kan formentlig sammenfattes således:

Alene begrundede og undskyldelige vildfarelser kan tillægges betydning, hvilket indebærer, at der stilles krav om at vildfarelsen relaterer sig til vanskeligt forståelige regler.

Derudover lægges der vægt på om der har været forudgående rådgivning fra en sagkyndig eller fra myndighederne og om der i forbindelse hermed er sket væsentlige fejl.

Fra retspraksis kan der blandt andet henvises til følgende afgørelser:

Tf'S 2006.327 V (SKM2006.149.VLR ):

Tiltalte 1, der var direktør og ansvarlig leder i et vognmandsselskab, og dennes rådgiver tiltalte 2 var tiltalt for groft uagtsomt at have unddraget moms for i alt 337.500 kr. for oktober kvartal 2002.

Selskabet, hvis økonomi var anstrengt, havde i december 2002 i forbindelse med en økonomisk reorganisering solgt nogle lastbiler som led i et "sale and lease back"- arrangement til et selskab, der var en del af en koncern. Købesummen inkl. moms på i alt 1.687.500 kr. blev betalt i december 2002. I januar 2003 blev køber efter ønske fra køberkoncernen udskiftet med et andet koncernselskab. Tiltalte 1 og tiltalte 2 opfattede forholdet således, at der først forelå et endeligt salg i januar 2003, hvorfor momsen vedrørte januar kvartal 2003 og derfor skulle angives og betales senere. Tiltalte 1. der ikke var regnskabskyndig, og som havde handlet i tillid til tiltalte 2 's rådgivning blev fri fundet i byretten, medens tiltalte blev fundet skyldig og idømt en bøde på 5.000 kr. I Landsretten, hvor anken kun omfattede tiltalte 2, lagde navnlig vægt på, at Told- og Skattestyrelsen havde været orienteret om salget af lastbilerne og havde været bekendt med, at købesummen var betalt i december 2002. Retten fandt det herefter betænkeligt at statuere, at tiltalte 2 havde udvist en uagtsomhed, der kunne betegnes som grov. Tiltalte 2 blev derfor frifundet.

TfS 1989.391 Ø:

Tiltalte havde undladt at selvangive en fortjeneste på ca. kr. 1 mio., hidrørende fra terminshandler med værdipapirer. Skattemyndighederne anså kursgevinsterne for skattepligtige efter væddemålsbestemmelsen i SL § 4c og anså den manglende selvangivelse for grov skattesvig efter straf 289. Tiltalte påstod frifindelse, allerede fordi der ikke efter den dagældende lovgivning var hjemmel til at beskatte de omhandlede terminsfortjenester. Subsidiært gjorde tiltalte gældende, at han ikke havde haft forsæt til unddragelse, idet han ved diverse forespørgsler havde fået den opfattelse, at fortjenesterne ved terminshandlerne var skattefrie. Landsretten statuerede dels, at fortjenesterne var næringsindkomst og som sådan skattepligtige efter SL 4a, dels at tiltalte havde forudsat muligheden herfor. Da der ikke var fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at skatteyderen havde haft en sikker formodning om skattepligten blev denne frifundet for forsætlig skattesvig og alene dømt for grov uagtsomhed,

TfS 1996.296 V:

Tiltalte var tiltalt for forsætlig momssvig, idet han havde undladt at foretage en regulering af momstilsvaret, efter at nogle købte maskiner var tilbage taget af sælgeren i forbindelse med en fogedforretning. Tiltalte forklarede, at han ikke vidste, at tilbagetagelsen af de købte maskiner havde momsmæssige konsekvenser, og at han aldrig havde modtaget en kreditnota. På dette grundlag, blev tiltalte fri fundet for forsætlig momssvig og alene dømt for grov uagtsomhed.

Det må kunne lægges til grund, at reglerne i mineralafgiftsloven kan kvalificeres som vanskeligt tilgængelige regler. Dette gør sig særligt gældende, når man sammenholder med den nævnte retspraksis, hvorefter en misforståelse af de momsmæssige konsekvenser ved tilbagetagelse af købte aktiver, kan danne grundlag for en frifindelse i relation til forsætlig momssvig.

Derudover har T1 endvidere i dette tilfælde henvendt sig til revisor IT, med henblik på rådgivning omkring reglerne i mineralafgiftsloven og har efterfølgende fuldt dennes anvisninger ved selve angivelsen. Ifølge retspraksis (SKM2006.149.VLR ) skal det tillægges betydning, om man har søgt rådgivning fra en sagkyndig og om man efterfølgende handlet i tillid til denne rådgivning.

Sammenfattende gøres det derfor gældende, at betingelserne for at statuere, at T1 har været underlagt en uegentlig retsvildfarelse er opfyldt, og at der derfor ikke er grundlag for at statuere forsætlig eller groft uagtsomt afgiftssvig.

Herudover gøres det gældende, at forholdet m kan henføres til Straffelovens § § 289, idet forholdet ikke beløbsmæssigt opfylder betingelserne herfor, og idet forholdet i relation til bedømmelsen efter 289 ikke kan sammenlægges med de øvrige tiltaleforhold, der vedrører moms og ikke afgifter som nærværende forhold 4a.

Forhold 5 og 6 - skatteunddragelse udbetaling af løn i G3 uden indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ("sort løn") i 2007-2010 henholdsvis kr. 305.320 (A-skat) og kr. 53.176 (AM-bidrag), jf. Kildeskattelovens § § 74, stk. 2, jf. nr. 1, nr. 1.

Det er SKATs opfattelse, at G3 har udbetalt "sort løn" til sine medarbejdere, og SKAT har som følge deraf truffet en afgørelse af 21. marts 2013, hvorved der rettes krav mod G3 for hæftelse for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for de påståede "sorte lønninger".

Selskabet og T1 bestrider, at der er udbetalt "sort løn" uden indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag med henholdsvis kr. 305.320 (A-skat) og kr. 53.176 (AM-bidrag).

Det af SKAT fremlagte materiale i mappen "SKAT F" dokumenterer ikke, at der er udbetalt "sort løn" til medarbejderne som opgjort af SKAT.

Det gøres derfor gældende, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at der er udbetalt "sort løn" i selskabet som opgjort af SKAT.

Til støtte for dette synspunkt kan henvises til sagen vedrørende OC (faneblad 3 i mappen "SKAT F"). Samtlige medarbejdere har modtaget afgørelser med en forhøjelse af deres skattepligtige indkomster som følge af de påståede "sorte" lønudbetalinger.

OC valgte at påklage sin afgørelse til Landsskatteretten og Landsskatten traf den 7. maj 2014 afgørelse, hvor OC fik fuldt medhold. Landsskatterettens afgørelse vedlægges som bilag 1.

Af Landsskatterettens afgørelse fremgår opsummerende på s. 16 og 17:

"Under henvisning til vores stillingtagen til spørgsmålet om beskatning af fri bil og forhøjelser af din skattepligtige indkomstfor perioden november til december 2008 og indkomstårene 2009 til 2010, hvor Landsskatteretten har vurderet, at der ikke foreligger tilstrækkeligt grundlag for de af SKAT foretagne forhøjelser og beskatning af fri bil er det vores konklusion, at en stillingtagen til samme spørgsmål for dette indkomstår må føre til samme resultatet.... "

Landsskatteretten fandt kort og godt, at SKAT ikke havde løftet bevisbyrden for, at OC havde haft fri bil til rådighed og havde modtaget kr. 1.000 om måneden i "sort løn".

I SKAT's opgørelse jf. SKAT F side 4, indgår OC med (kr. 4.799, kr. 10.616, kr. 17.647 og kr. 15.174), i alt kr. 48.236 vedr. A-skat og (kr. 693, kr. 4.160, kr. 4.160 og kr. 0), i alt kr. 9.013 vedr. AM-bidrag. Da forhøjelsen er bortfaldet civilretligt skal den naturligvis også udgå af nærværende sag.

Det bemærkes, at SKAT har begrundet forhøjelserne vedrørende de øvrige medarbejdere med dokumentation, der ligner den dokumentation, der lå til grund for OCs sag og som altså blev fundet utilstrækkelig af Landsskatteretten.

Som det fremgår af sagen bestrider såvel TA som NS, at have modtaget sort løn. Deres forhold er fuldt ud sammenlignelige med OCs.

For så vidt angår TA drejer det sig om følgende beløb ifølge SKAT's opgørelse (kr. 4.459, kr. 7.186, kr. 8.979, kr. 8.676 og kr. 10.618), i alt kr. 31.424 vedr. A-skat og (kr. 960, kr. 1.520, kr. 1.920, kr. 1.920 og kr. 0), i alt kr. 6.320 vedr. AM-bidrag.

For så vidt angår NS drejer det sig om følgende beløb ifølge SKAT's opgørelse (kr. 11.077, kr. 26.584, kr. 23.935 og kr. 1.405), i alt kr. 63.001 vedr. A-skat og (kr. 1.600, kr. 3.840, kr. 3.840 og kr. 320), i alt kr. 9.600 vedr. AM-bidrag.

Som det fremgår af forklaringen fra IM var denne ikke ansat hos G3. Selskabet har derfor ikke pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, udgørende henholdsvis kr. 2.877 i A-skat og kr. 480 i AM-bidrag, ifølge SKAT's opgørelse. IM skulle i stedet have indberettet det anførte beløb som B­ indkomst.

For så vidt angår TC, JE, UA, KT og JR er disse ikke blevet afhørt af politiet. Det gøres således gældende, at det ikke er dokumenteret at disse har modtaget "sort løn". Ifølge SKAT's opgørelse udgør A-skat i alt kr. 26.750 og AM-bidrag i alt kr. 4.888, vedr. disse personer.

For de ovennævnte personer udgør A-skatten i alt kr. 172.288 og AM-bidrag i alt kr. 30.301.

Afslutningsvis skal det nævnes, at Selskabets hæftelse er subsidiær i forhold til medarbejderne. Forpligtigelsen til at medtage beløbet på selvangivelsen påhviler således medarbejderen. SKAT har endvidere ikke lidt noget tab, da de pågældende medarbejdere som har forklaret at de har modtaget "sort løn" har betalt den pålignede skat.

2. Forhold 7 skattesvig iht. Skattekontrollovens § 15 ved med forsæt til at undgå skatteansættelse at have undladt at indgive selvangivelse, selvom han havde bopæl i Danmark og derved have unddraget kr. 240.213.

2.1 Indledende bemærkninger - skattesagens stade

Det bemærkes indledningsvist, at anklageren har frafaldet sigtelsen vedr. indkomstårene 2006-2008. Den økonomiske konsekvens heraf er forinden proceduren ikke opgjort.

SKATs afgørelse af 27. september 2012 (mappen " SKAT J", s. 1), der danner grundlag for tiltalen vedrørende forhold 7, er påklaget til Landsskatteretten ved klage af 21. december 2012, der findes i mappen "SKAT J", s. 176.

Det bemærkes, at den del af sagen, der vedrører fri telefon, ikke er påklaget til Landsskatteretten - dette er ikke udtryk for en anerkendelse, men alene udtryk for en afvejning af beløbenes størrelser (kr. 3.000/år), samt at det er blevet vurderet, at det ville være vanskeligt at løfte bevisbyrden for, at T1 ikke havde haft fri telefon.

T1 har ved klagen påstået sin skattepligtige indkomst i årene 2002-2011 nedsat med kr. 1.445.438, heraf kr. 918.807 for perioden 2006 2011, som er denne periode tiltalen vedrører.

SKAT er fremkommet med en udtalelse til klagen den 28. januar 2013, der findes på side 324 i mappen "SKAT J".

Landsskatteretten har endnu ikke truffet afgørelse i sagen.

2.2 T1 har ikke haft fri bolig til rådighed

2.2.1 SKATs afgørelse og T1s overordnede synspunkter

SKAT har forhøjet T1s skattepligtige indkomst i årene 2006 til 2011 med værdien af fri bolig fastsat til den skematiske markedsleje for et en families hus på mellem 150-183 m2 i de pågældende indkomstår. Forhøjelsen er foretaget med hjemmel i ligningslovens 16, stk. 3, jf. stk. 1, om skattepligtige personale goder modtaget som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Heroverfor gør T1 gældende, at han ikke har haft fri bolig til rådighed og subsidiært gøres det gældende, at såfremt Landsskatteretten/Byretten måtte finde, at T1 har haft fri bolig til rådighed, så er værdien heraf opgjort for højt.

T1 har for Landsskatteretten taget forbehold for at begære syn og skøn over lejeniveauet.

2.2.2 Faktum

Indledende bemærkninger:

T1 har været samlevende med T2 i alle årene, hvorfor der således er enighed om dette faktum, idet SKAT også omtaler samlivsforholdet med T2 flere steder i afgørelsen, herunder blandt andet i afgørelsens side 15, hvor det blandt andet anføres:

"...

Ved ransagningen af den 29.2.2012 er det konstateret, at du bor på adressen Y1-adresse, Y2-by sammen med T2, og at du har gjort det i en årrække.

... "

Ejendommen beliggende Y1-adresse, Y2-by, består af to bygninger, hvor den ene bygning er indrettet til beboelse og kontor, mens den anden er en lagerhal, der anvendes af G3 og G4 til produktion og lagerfaciliteter.

Den 1. januar 1997 indgik T2 en lejekontrakt med G2 vedrørende beboelsesbygningen på adressen Y1-adresse, Y2-by, og T2 har siden da haft folkeregisteradresse på adressen. Lejekontrakten findes som bilag 2 til klagen (mappen "SKAT J'', s. 322).

Nærmere om lejekontrakten:

SKAT har haft lejekontrakten til gennemsyn i 2008, hvor denne i sin helhed blev anerkendt af SKAT. Dette dokumenteres af bilag AG. Heraf fremgår også, at SKAT anerkendte, at T2s huslejebetaling til G2.

Desuagtet bestrider SKAT med afgørelsen nu, at lejekontrakten kan lægges til grund, idet den efter SKATs opfattelse ikke er retvisende for de faktiske forhold dette selvom de faktiske forhold er uændrede siden lejekontrakten blev gennemgået og anerkendt af SKAT i 2008.

I SKATs udtalelse til Landsskatteretten har SKAT bekræftet, at lejekontrakten har været til SKATs gennemsyn i 2008, men bemærker dertil, at SKAT på daværende tidspunkt ikke var bekendt med de oplysninger i lejekontrakten, som efter SKATs opfattelse er fejlagtige. SKAT har i den forbindelse lagt vægt på, at lejekontrakten ikke blev fundet under ransagningen. Dette argument er efter klagers opfattelse helt irrelevant i forhold til betydningen af SKATs kendskab til kontrakten.

Endvidere anfører SKAT, at der ikke er fundet en allonge til lejekontrakten. Dette har efter T1s opfattelse heller ingen relevans for nærværende sag.

SKAT lægger ydermere vægt på, at der ikke er konstateret huslejebetalinger fra T2 til udlejer, G2, ligesom G2 efter SKATs opfattelse ikke har indtægtsført huslejebetalingerne. Dette på trods af at SKAT tidligere har anerkendt dette i forbindelse med kontrollen i 2008.

Det kan oplyses, at T2 har betalt husleje via modregning i udlæg afholdt af T2 på vegne af G2. Såfremt SKATs antagelse var korrekt, ville T2 være selskabet et beløb skyldig i husleje, men som det fremgår af regnskaberne for G2 er det ikke tilfældet. I øvrigt er spørgsmålet om, hvorledes T2 har betalt huslejen irrelevant i forhold til T1.

Det er således ikke korrekt, at lejemålet har været stillet vederlagsfrit til rådighed for T1.

På baggrund af ovenstående fastholdes det, at lejekontrakten afspejler et reelt lejeforhold, og lejekontrakten kan således ikke tilsidesættes, som antaget af SKAT.

2.2.3 Grundlaget forbeskatning ikke til stede

T1 har i alle årene været samlevende med T2, der er lejer af Y1-adresse i henhold til den ovenfor nævnte lejekontrakt.

Husstanden bestående af T1, T2 og dennes datter har således boet i den af T2 lejede bolig, hvorfor der allerede af den grund ikke er grundlag for at foretage en beskatning af fri bolig hos T1. Det bemærkes i den forbindelse, at det er SKAT, der har bevisbyrden for, at T1 har haft fri bolig til rådighed. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Det gøres ydermere gældende, at der i relation til beskatning af fri bolig, jf. ligningslovens 16, stk. 3, stilles krav om, at arbejdsgiveren skal være ejer eller lejer af boligen. Det betyder konkret, at arbejdsgiveren skal have risiko, rettigheder og forpligtelser i forhold til det lejede.

I nærværende sag er boligen allerede udlejet til anden side, hvorfor G2 således notorisk har haft rådighed over boligen og dermed ikke har kunnet stille boligen til rådighed T1.

Grundlaget for at beskatte T1 af fri bolig er således ikke til stede.

Såfremt SKAT er af den opfattelse, at T2 som lejer af ejendommen i henhold til den indgåede og af SKAT (tidligere) anerkendte lejekontrakt ikke betaler en husleje, der svarer til markedslejen, må SKAT således rette et krav mod T2 herom.

2.2.4 Boligens anvendelse

Som det fremgår af den vedlagte lejekontrakt angår den 35 m2. T2 har ifølge lejekontrakten i alt tre værelser til rådighed i ejendommen.

Årsagen til at lejekontrakten er udformet, som den er med hensyn til arealangivelse og den månedlige husleje skyldes, at T2 og T1 må tåle, at selskaberne tillige benytter boligen til overnattende kunder, sælgere og øvrige medarbejder, der har haft kortvarig ophold hos selskaberne. Det kan oplyses, at selskaberne har haft sælgere ansat i hele landet, hvorfor der har været behov for at kunne stille overnatningsfaciliteter til rådighed, når disse i kortere perioder opholdt sig på selskabernes adresse.

T2 og T1 har således måtte tåle den betydelige ulempe, det er jævnligt at dele køkken, stue og badeværelse med selskabernes forretningsforbindelser og ansatte.

Denne erhvervsmæssige benyttelse bekræftes af de for retten afgivne vidneforklaringer af NS (udkast til forklaring s. 30), der bekræfter at have overnattet på Y1-adresse i erhvervsmæssigt øjemed, ligesom han også bekræftede at andre ansatte også havde overnattet derude.

Tilsvarende har IS forklaret, at han også har overnattet på Y1-adresse i erhvervsmæssigt øjemed, samt selskabernes sælgere og chauffører også ofte har overnattet i ejendommen.

SW har også forklaret, at hun flere gange overnattede på Y1-adresse og det samme gjorde sig gældende for i hvert fald en anden sælger i den 4 måneder lange periode, hun var ansat hos G1.

Herudover består boligen af kontorlokaler og opbevaringsrum indeholdende blandt andet selskabernes bogføringsmateriale mv.

Dette er dokumenteret ved politimand, JPs vidneforklaring, hvor han blandt andet oplyser:

"...

Men der var dele af huset, hvor der var betydeligt mere reolplads end i et normalt hus. Det store kontor på 34 kvadratmeter var i det væsentligste fyldt op med reoler. I de to værelser var der også mange reoler med erhvervspapirer

... "

Endvidere forklarede JP for retten, at der også lå erhvervspapirer og flød i stuen.

Boligen bliver således i væsentlig grad benyttet erhvervsmæssigt af selskaberne, og under disse omstændigheder samt under hensyn til ejendommens beliggenhed og stand i øvrigt må den i lejekontrakten fastsatte husleje anses for at være udtryk for markedslejen.

Som bilag J er fremlagt en billedserie fra boligen indvendig og udvendig.

Om indretningen af boligen kan det nærmere oplyses, at huset består af en kælder, hvor der et teknikrum, et lagerrum og et vaskerum. I lagerummet (benævnt "lager + fryser" på billedserien) findes reoler, hvor der opbevares forskellige ting tilhørende selskabet, bl.a. ting der anvendes i forbindelse med firmafester. Endvidere står der tre frysere i lagerrummet, hvoraf de to anvendes af selskabet til mad til brug for personalearrangementer, og den tredje fryser anvendes privat. I vaskerummet (benævnt "tørre/vask") vaskes alle håndklæder, arbejdstøj mv. tilhørende selskabet.

Som bilag K er fremlagt en plantegning over boligens stueplan, som kan sammenholdes med den som bilag J vedlagte billedserie.

Om de enkelte rums anvendelse kan oplyses følgende:

"...

- Baggangen anvendes både af T1 og T2 privat og af selskabet til opbevaring af arbejdstøj, tøj til brug for messer, arbejdssko, samt til opbevaring af enkelte salgsdele.

- Bryggerset anvendes delvist privat og delvist af selskabet, idet der bl.a. opbevares rengøringsartikler tilhørende selskabet.

- Kontoret anvendes udelukkende erhvervsmæssigt til opbevaring af fortrinsvis selskabets juridiske sager. Herudover anvendes kontoret til overvågning af selskabets adresser i både Y4-by og Y12-by. Omfanget af papirer beslaglagt af SKAT fra kontoret understøtter, at der blev opbevaret omfangsrigt materiale tilhørende selskabet. Det er således ikke korrekt, når SKAT gør gældende, at kontoret ikke anvendes af selskabet.

- Værelset benævnt "værelse 1" på plantegningen i bilag K anvendes udelukkende erhvervsmæssigt til brug for selskabets overnattende sælgere, praktikanter, gæster mv. Selskabet har også haft overnatningsfaciliteter i ejendommen beliggende på Y7-adresse, hvor selskabet er lejer af tre lejemål. Imidlertid har sælgere mv. ofte valgt at overnatte på Y1-adresse af logistiske årsager. Herudover har selskabets ansatte og gæster anvendt Y1-adresse til overnatning, når lejemålene på Y7-adresse var i brug eller ikke kunne anvendes af andre årsager, fx hvis inventar var i stykker.

- Værelset benævnet "værelse 2" på plantegningen har fortrinsvis været anvendt privat.

- Værelset benævnt "værelse 3" på plantegningen har været benyttet både privat og erhvervsmæssigt, idet selskabet blandt andet har anvendt værelset til opbevaring af forskellige effekter tilhørende selskabet.

- Badeværelset benævnt "WC" på plantegningen har alene været benyttet erhvervsmæssigt af overnattende sælgere, praktikanter og øvrige ansatte, som har arbejdet på adresse, hvorimod badeværelset benævnt "WC + bruser" har været benyttet både privat og erhvervsmæssigt, idet det andet badeværelse ikke indeholder badefaciliteter.

- Stue og køkken har primært været anvendt privat, men selskabets overnattende sælgere mv. har også haft adgang til og de facto benyttet disse lokaler.

..."

Udover at G3 har anvendt Y1-adresse til overnattende sælgere mv. og dermed som et alternativ til indlogering på hotel, har selskabets ansatte fra Y4-by og Y12-by også ind i mellem arbejdet på værkstedet og lageret beliggende Y1-adresse. I disse perioder har de ansatte anvendt beboelsesbygningen som "kantine", ligesom også toiletfaciliteterne inde i huset har været anvendt.

2.2.5 Værdien af fri bolig

Såfremt retten mod forventning måtte nå frem til, at grundlaget for at foretage beskatning af fri bolig er til stede, jf. ligningslovens 16, stk. 3, gøres det gældende, at den af SKAT fastsatte værdi væsentlig overstiger markedslejen for den pågældende bolig.

De af skatteministeriet fastsatte skematiske satser, der kan anvendes til at fastsætte værdien af fri bolig, overstiger i det konkrete tilfælde væsentligt markedslejen, og når det er tilfældet, er det markedslejen, der skal anvendes som beskatningsgrundlag.

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning 2012-2, afsnit C,A.5.13.1.1.1:

"...

Hvis det kan dokumenteres, at markedslejen er lavere end satserne, er det markedslejen, der er udgangspunktet for beskatningen. Det er dog en forudsætning, at markedslejen afspejler boligens reelle lejeværdi....

..."

Der kan ved en vurdering af markedslejen også tages hensyn til eventuel delvis erhvervsmæssig brug af boligen, hvis arbejdsgiveren har stillet det som vilkår for, at den ansatte må benytte boligen. Se fx TJS 1999.31. "

Det fremgår tillige af Den Juridiske Vejledning, at det i så fald er differencen mellem markedslejen og den faktiske betalte husleje, der udgør beskatningsgrundlaget.

Som det fremgår af ovennævnte uddrag af Den Juridiske Vejledning, kan der ved vurderingen af markedslejen også tages hensyn til delvis erhvervsmæssig benyttelse, hvilket konkret er relevant i nærværende sag, jf. nedenfor. Til støtte herfor kan henvises til TfS 1999.31.

Situationen i afgørelsen var den, at en medarbejder i en svineproduktion havde fri bolig i et stuehus. Det var en betingelse for anvendelsen af stuehuset, at de øvrige medarbejdere havde adgang til toilet og køkken i arbejdstiden, ligesom arbejdsgiveren havde 2/3 af stuehusets loftsareal til disposition for depotformål.

Landsskatteretten fandt i afgørelsen, at

"...

Idet retten ikke havde indvendinger mod klagerens opgørelse af værdi af fri bolig, som var foretaget i henhold til Ligningsrådets satser, og hvor der var taget hensyn til, at arbejdsgiveren afholdt udgifter til varme, el og vand, til at klageren havde bopæls- og fraflytningspligt og til generne i forbindelse med ejendommen.

..."

Som beskrevet ovenfor, har T2 og T1 måtte tåle en omfattende erhvervsmæssig anvendelse af huset, som tillige udgør deres private bolig. Under hensyn til de betydelige gener, der er forbundet herved, gøres det gældende, at den fastsatte husleje på kr. 1.000 om måneden er udtryk for markedslejen. Subsidiært gøres det gældende, at markedslejen for boligen under alle omstændigheder er væsentlig lavere end den af SKAT anvendte skematiske leje.

SKAT anfører heroverfor, at boligen fremstår som almindelig vedligeholdt med et nyere køkken mv. Det er ikke korrekt. Både køkken og badeværelser er ikke udskiftet siden huset blev bygget i 1960'eme, hvilket også fremgår af billederne vedlagt som bilag J. Boligen trænger således til en gennemgående renovering. Dertil kommer at ejendommens geografiske beliggenhed i sig selv medfører, at markedslejen er væsentlig lavere end den skematiske leje.

Dette gælder så meget desto mere, når der både skal tages højde for selskabets anvendelse af boligen og de betydelige gener (støj og støv) fra selskabets drift på adressen i øvrigt.

2.2.6 Opsummering

På baggrund af ovennævnte gøres det principalt gældende,

- at grundlaget for beskatning af fri bolig ikke er til stede, idet T1 har boet i den af T2 lejede bolig, og at den betalte husleje i henhold til lejekontrakten i bilag 2 til klagen er udtryk for markedslejen, idet der ved fastlæggelsen af markedslejen skal tages hensyn til, at

- der er betydelige gener fra G3' drift på ejendommen (støj og støv)

- boligen i betydeligt omfang anvendes erhvervsmæssigt af G3,

- boligen ikke er renoveret siden opførelsen i 1960'eme og således trænger til en gennemgående renovering

- at "fri bolig" forudsætter at arbejdsgiveren har rådigheden over boligen, og det er ikke tilfældet her, idet G2 allerede har udlejet boligen til T2.

Subsidiært gøres det gældende,

- at såfremt retten mod forventning måtte finde, at grundlaget for at foretage beskatning af fri bolig er til stede, og at den erlagte husleje ikke er udtryk for markedslejen, så er lejeniveauet under alle omstændigheder væsentlig lavere end de af SKAT anvendte skematiske satser.

2.3 T1 har ikke haft fri bil til rådighed

2.3.1 SKATs afgørelse og T1s synspunkt

Det afgørende for om der skal ske beskatning af værdien af fri bil er, om bilen har stået til rådighed for T1, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Det er således selve rådigheden, der beskattes.

SKAT gør gældende, at T1 har haft fri rådighed over følgende biler:

- VW Passat, reg.nr. ...Q2 (Indregistreret til G2 fra den 3. juni 1997 til den 10. juli 2007) T1 er blevet stoppet i bilen fredag den 11. juni 2004, kl. 22.35, samt mandag den 4. marts 2002, kl. 18:59.

- Toyota, reg.nr. ...Q3 (Indregistreret til G2 fra den 12. april 2002 til 15. juni 2010)

- Toyota, reg.nr. ...Q4 (Indregistreret til G2 ApS fra den 26. januar 2004 til den 6. januar 2012) (T1 er blevet stoppet af politiet den 27. oktober 2010 i denne bil)

Det bestrides, at T1 skulle have haft de pågældende biler stillet til rådighed privat.

2.3.2 Sagsfremstilling

Ovennævnte biler har været anvendt af G1-selskabernes ansatte og har således alene været anvendt erhvervsmæssigt til kørsel i selskabernes interesse. Selskaberne har drevet virksomhed med forskellige slags entreprenørarbejde og har i den forbindelse udøvet sin virksomhed på forskellige byggepladser rundt omkring i Danmark og udlandet. Udover entreprenørvirksomhed har selskabet også drevet virksomhed med omfattende salg af diverse plast- og kompositprodukter. Selskaberne har således haft behov for at have flere biler, der kunne stilles til rådighed for de ansatte.

De få gange T1s har foretaget kørsel i bilerne har dette haft karakter af erhvervsmæssig kørsel, hvilket ikke kan begrunde skattepligt. Kørslen har dels bestået i kørsel mellem selskabets byggepladser, samt til og fra byggepladserne fra selskabets adresse på Y1-adresse.

Det bemærkes, at det forhold at bilerne har holdt parkeret på T1s private adresse: Y1-adresse, Y2-by, ikke dokumenterer, at de har stået til rådighed for T1 privat, idet selskaberne ligeledes har drevet virksomhed fra denne adresse.

Endvidere bemærkes det som T2 også forklarede, at de fragtede erhvervsmæssige papirer og diverse sikkerhedskopier med frem og tilbage fra selskabets adresse til Y1-adresse, hvorfor denne kørsel i selskabets biler også har været erhvervsmæssig. Videre kan SKAT ikke både beskatte T2 og T1 af kørsel i den af SKAT omtalte (SKAT red. farve) Passat.

Til yderligere støtte for at T1 ikke har benyttet selskabets biler privat og heller ikke har haft dem stillet til rådighed for privat benyttelse, kan det oplyses, at T1 ikke har haft kørekort siden 2005, hvilket er et moment, der skal lægges vægt på, når det skal afgøres om T1 har haft fri bil til rådighed. Til støtte herfor kan blandt andet henvises til en afgørelse fra Landsskatteretten fra den 19. november 2008 j.nr. 06-03716. I sagen var en hovedanpartshaver blevet beskattet af fri bil med henvisning til, at han enten selv eller via sin søn havde haft bilen til rådighed. Det blev af klageren fremført som argument herimod, at sønnen ikke havde haft kørekort i den pågældende periode. Landsskatteretten lægger i sin afgørelse vægt på:

"...

For 2003 er det videre oplyst, at selskabet har haft en ansat, VSN, der i forbindelse med ansættelsen har gjort brug af varebilen ved tilsyn med selskabets ejendomme. Hertil kommer, at klagers søn i denne periode har været frakendt førerretten, ligesom det er oplyst, at klager har egen bil. Under disse omstændigheder findes der ikke at være grundlag for at fastslå, at varebilen har været anvendt privat, hvorfor SKATs afgørelse ændres således, at forhøjelsen vedrørende fri bil for 2003 nedsættes til 0 kr.

..."

Det er således et væsentligt moment om den, der har haft bilen til rådighed, rent faktisk har haft kørekort i den pågældende periode, idet det i modsat fald har formodningen imod sig, at bilen har stået til rådighed for den pågældende.

I den forbindelse henvises til, at SKAT i den pågældende afgørelse havde argumenteret for, at det ikke var et afgørende moment, at sønnen havde mistet sit kørekort, idet denne kunne have fået andre til at føre bilen for sig. Denne argumentation blev altså underkendt af Landsskatteretten.

Derudover bemærkes det, at T2 og T1 i alle årene har haft rådighed over en bil ejet af SU. Husstanden har således haft en bil til rådighed for privat benyttelse, og idet begge personer har arbejdet på samme adresse, har husstanden ikke haft behov for mere end en bil til privat brug.

SKAT gør gældende, at IT har benyttet bilen ejet af SU. Denne påstand fremstår udokumenteret fra SKATs side.

Det er SKAT, der har bevisbyrden for, at T1 har haft fri bil stillet til rådighed af selskabet, og dermed er det også SKAT, der har bevisbyrden for, at den(/de) bil(er), som T1 oplyser at have anvendt privat, ikke har stået til rådighed for T1. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Det kan oplyses, at SU i den lignede periode har ejet følgende køretøjer: VW Passat med registreringsnummer ...Q, Toyota Sports van med registreringsnummer ...Q5 og en Opel Astra med registreringsnummer ...Q6. Idet SU har været bosat i Letland i den lignede periode, har disse biler stået til rådighed for T1 og T2s private benyttelse.

Det forhold, at IT ind i mellem også har benyttet bilerne ejet af SU privat, mens hun boede på Y1-adresse og efterfølgende enkelte gange har lånt en af bilerne medfører ikke, at T1 og T2 ikke kan siges at have haft en bil til rådighed for privat benyttelse i den lignede periode.

Der er således ikke grundlag for at beskatte T1 af fri bil i perioden.

2.4 T1 har ikke haft kost til rådighed

SKAT gør gældende, at T1 har haft fri kost stillet til rådighed af G3. SKAT baserer sin opfattelse på, at T1 ikke har oppebåret en lønindtægt i de lignede år, og på at T2s forbrug i henhold til posteringerne på dennes private bankkonto ikke er tilstrækkelig til at kunne finansiere eget eller husstanden private husholdning.

Det er ikke korrekt, at T1 har modtaget fri kost fra selskabet.

T2 har i alle de lignede år modtaget kr. 20.000 i løn om måneden før skat, hvilket efter betaling af faste udgifter har givet et beløb på ca. kr. 10.000 til husstandens forbrug, herunder mad og øvrige fornødenheder. Dette beløb er i sig selv tilstrækkeligt til at forsørge en husstand på tre personer, som har ført en almindelig beskeden livsførelse. Det kan i den forbindelse oplyses, at de større kontante hævninger, der fremgår af T2s bankkonto, har været anvendt til forsørgelse af husstanden.

Som bilag L vedlægges kontoudtog for T2s private konto i perioden 2004 til 2011. Heraf fremgår en række kontante hævninger, som er anvendt til indkøb af tøj og mad, ligesom der også fremgår en række konkrete posteringer vedrørende indkøb af tøj, bladabonnementer mv. Kontoudtogene afspejler således et sædvanligt privatforbrug, og det er derfor ikke korrekt, når SKAT gør gældende, at T2 ikke har foretaget private indkøb til husstanden

SKATs påstand om fri kost er baseret på den fejlagtige opfattelse, at de indkøbte madvarer i G3 dækker over T1s og T2s private husholdningsindkøb. Dette er ikke korrekt.

Selskabet har som led i generel personalepleje indkøbt mad og drikke til brug for sociale arrangementer for medarbejderne i selskabet, fx grillfester, sommerfest, julefrokost mv. Herudover har der været en madordning i selskabet, hvor der fra 2007 blev serveret frokost for de ansatte hver dag mod de ansattes betaling af kr. 300/md (senere steg prisen til 500 kr./md). T2 og T1 har som ansatte i selskabet deltaget i denne generelle madordning på lige fod med de øvrige medarbejdere.

At der har været en madordning i selskabet er bekræftet ved vidneforklaring fra flere af selskabets tidligere medarbejdere, herunder bl.a. SC, IJ, VJ og OC.

De indkøbte madvarer i G3 er således ikke udtryk for, at T1 og T2 har foretaget indkøb af private madvarer i selskabet og indkøbene i selskabet har således heller ikke medført et sparet privatforbrug for T1 og T2, hvorfor der ikke er hjemmel til at foretage beskatning af fri kost, jf. ligningslovens 16.

Det forhold, at der under ransagningen hos T1 og T2 ikke er fundet bilag på indkøb af mad, tøj, drikke mv. dokumenterer ikke, at der ikke er foretaget sådanne indkøb i husstanden. Der er ikke noget krav til private personer om opbevaring af bilag, og derfor dokumenterer eller sandsynliggør den manglende tilstedeværelse af kvitteringer intet.

Som tidligere oplyst har T2 foretaget indkøb af mad og andre fornødenheder kontant. Det forhold, at T2 tillige har foretaget indkøb på vegne af selskabet, som hun senere har fået refunderet via checks, dokumenterer naturligvis ikke, at hun ikke har foretaget husholdningsindkøb i privat regi.

Udover sin almindelige lønindtægt har T2 årligt modtaget en skattefri gave på kr. 50.000 fra sine forældre, som også er medgået til forsørgelse af husstanden.

Som bilag M er fremlagt en privatforbrugsopgørelse for T2, udarbejdet af T1 og T2, der viser, at husstanden har haft mellem kr. 9.500 og kr. 15.500 til privatforbrug om måneden.

T1 er endvidere indehaver af selskabet G6, hvorfra han løbende har lånt midler først af selskabet og senere via sin bror, SU, der er bosiddende i Letland. Idet der er tale om lån, er disse ikke skattepligtige.

Som bilag N er fremlagt deklaration til de lettiske myndigheder, hvoraf det fremgår, at SU har indberettet et lån til T1 på 100.000 lettiske lats, hvilket svarer til 1.065.760 kr.

Midlerne fra G6 har blandt andet været anvendt til at forsørge husstanden i perioden.

Herudover har T1 realiseret private aktiver mod kontant betaling, hvilket også har bidraget til husstandens underhold.

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at grundlaget for beskatning af fri kost ikke er til stede. Det er SKAT, der har bevisbyrden for, at T1 har haft fri kost og denne bevisbyrde er ikke løftet.

2.5 T1 har ikke haft fri telefon til rådighed

Dette forhold er ikke påklaget til Landsskatteretten, men det skyldes udelukkende et ønske om at skære klagesagen til, hvor det i den forbindelse blev vurderet, at T1 kun vanskeligt ville kunne løfte bevisbyrden for ikke at have haft fri telefon.

Den manglende påklage er dog ikke udtryk for, at T1 anerkender at have haft fri telefon til rådighed. Det er SKAT, der skal løfte bevisbyrden for, at T1 har haft fri telefon til rådighed. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

2.6 Ansvarsvurdering

Som det fremgår ovenfor er der ikke grundlag for den foretagne beskatning af T1. Desto mindre er der grundlag for anklagerens påstand om, at T1 forsætligt eller groft uagtsomt har undladt at selvangive de anførte beløb.

Anklageren har således på ingen måde dokumenteret, at T1 burde have været vidende om at han skulle selvangive værdien af fri bolig, bil, telefon og kost. Dette naturligvis fordi det konkret ikke er tilfældet som redegjort for ovenfor, men også fordi der trods et meget stort antal civile sager omkring fri bolig, bil, telefon og kost stort set ikke er sager vedr. en strafferetlig sanktion herom.

3. Procedurebemærkninger til rettighedsfrakendelse og erstatning påstanden om

Rettighedsfrakendelse:

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om rettighedsfrakendelse efter Straffelovens § 79, stk. 2.

I forhold til påstanden om rettighedsfrakendelse påstås der frifindelse og til støtte herfor gøres det gældende, at betingelserne for rettighed frakendelse ikke er udfyldt.

Ifølge Straffelovens § § 79, stk. 2 skal følgende betingelser være opfyldt:

- Der skal ved dom være fastslået et strafbart forhold.

- Det strafbare forhold skal begrunde en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.

- Særlige omstændigheder skal tale for frakendelse.

I forhold til betingelserne om, at det strafbare forhold skal begrunde en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet og at særlige omstændigheder skal tale for frakendelse, stilles der i praksis krav om forsætlig skatte-og afgiftssvig af mere graverende karakter, eksempelvis i form af gentagne og omfattende unddragelser.

Da der i nærværende sag er grundlag for at tilbagevise og i øvrigt sætte spørgsmålstegn SKAT's opgørelser, foreligger der ikke den forsætlige skatte- og afgiftssvig af mere graverende karakter, som er en betingelse for rettighedsfrakendelse. På det foreliggende grundlag vil det derfor være betænkeligt at pålægge en så indgribende foranstaltning som rettighedsfrakendelse.

Erstatning:

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om erstatning. I forhold til påstanden om erstatning påstås der frifindelse.

Da der er tale om et ansvar som følge af "ansvarsgennembrud," må der stilles krav om at samtlige erstatningsretlige betingelser er opfyldt, herunder at der ikke foreligger egen skyld fra SKAT's side.

SKAT har på ingen måde påvist, at der er grundlag for ansvarsgennembrud i nærværende sag.

Endvidere er T1 ikke indehaver af de i sagen omhandlede selskaber og således ikke den som i tilfælde af en unddragelse/manglende betaling fra selskabernes da de kan identificeres med disse. Praksis i forhold til ansvarsgennembrud vedrører således som alt overvejende hovedregel selskabets hovedaktionær.

Endvidere har SKAT i forlængelse af den skete ransagning og de afsagte skatteafgørelser foretaget udlæg i samtlige likvide midler og da selskaberne var selvfinansierende, medførte dette selskabernes konkurs. Såfremt selskaberne ikke var gået konkurs, vil de have været i stand til at betale SKAT's krav.

Som følge heraf må det lægges til grund, at der foreligger en sådan grad af egen skyld fra SKAT's side i forhold til erstatningskravets opståen, at der ikke er grundlag for at anerkende denne.

Endelig bemærkes, at G2 fortsat består og driver virksomhed og vil være i stand til at betale det i forhold 1 behandlede momskrav såfremt selskabet mod forventning taber sagen i Landsskatteretten.

Tiltalte T2 har gjort følgende gældende:

SKYLD:

Min skyldsprocedure er opdelt således, at der under pkt. 1 - 4 foretages en gennemgang af væsentlige gennemgående/grundlæggende problemstillinger i anklageskriftet alt med henblik på at påvise, at der allerede af disse grunde ikke er grundlag for en domfældelse af T2.

Under pkt. 5 foretages en gennemgang af de enkelte tiltalepunkter. Gennemgangen er summarisk og alene medtaget i proceduren for det tilfælde, at retten ikke måtte finde tilstrækkeligt grundlag for en frifindelse af T2 på baggrund af de gennemgående/grundlæggende problemstillinger.

STRAF:

Under dette har jeg for god ordens skyld bemærkninger om straf, tillægsbøde og rettighedsfrakendelse.

1. Generelt om tiltalen mod T2

1.a. Reel indehaver Daglig leder

Anklageskriftets forhold la, 2a, 3a, 4a, 5, 6 og 8 angiver i alle tilfælde, at T2 har overtrådt forskellige bestemmelser i afgiftslovgivningen i selskaber, hvor hun "var reel indehaver og daglig leder."

T2 er hverken "reel indehaver eller daglig leder" i nogen af virksomhederne og skal derfor frifindes.

Tiltale skal rejses ved et anklageskrift, jf. retsplejelovens 834. Anklageskriftet er straffesagens centrale dokument. Det angiver den anklage, som anklagemyndigheden har valgt at rejse tiltale for og den anklage, som tiltalte skal forsvare sig imod.

For retten har anklageskriftet den betydning, at det danner rammen for, hvad der kan domfældes for. Retten er bundet af anklageskriftets beskrivelse af det forhold, som der rejses tiltale for med den angivelse af tid, sted, den tiltaltes rolle og andre nærmere omstændigheder vedrørende den kriminelle gerning.

Hvis anklageskriftets beskrivelse af de faktiske forhold ikke stemmer overens med det faktum, som bevisførelsen har afdækket, så kan retten ikke dømme, men må enten afvise sagen eller afsige frifindende dom.

I sager, hvor en lovovertrædelse er begået af en juridisk person, skal strafansvaret selvsagt primært rettes mod denne, jf. Straffelovens § §§ 25 og 26. Hvis en kriminel gerning også kan henføres til en eller flere personer i den juridiske person, vil et strafansvar selvsagt kunne gøres gældende mod dem. I RM 1995/5 om valg af ansvarssubjekter i sager om virksomhedsansvar anføres, at ansvaret i sådanne tilfælde bør gøres gældende mod den "reelle indehaver og daglig leder" i den juridiske person - dvs. mod de personer, som enten har en økonomisk interesse eller som bestemmer i/tegner den juridiske person.

Anklageskriftets angivelse af ansvarssubjekt må formodes at være udformet i overensstemmelse med RM 1995/5. Da selskaberne er gået konkurs er tiltalen alene rettet mod ejerne og de daglige ledere.

Strafansvar kan følgelig også gøres gældende mod andre end den juridiske persons ejer og ledelse det øvrige personale hvis disse har gjort sig skyldige i grove og sædvanligvis forsætlige overtrædelser og eventuelt på eget initiativ. Men det forudsætter, at der foreligger en tiltale. Hvis en tiltale ikke foreligger, så kan retten ikke dømme uanset, at bevisførelsen måtte vise, at en underordnet ansat rent faktisk har begået den strafbare handling.

Derfor: T2 er tiltalt for som "reel indehaver og daglig leder" at have overtrådt forskellige bestemmelser i momslovgivningen. Hvis T2 skal dømmes kræver det, at hun rent faktisk var "reel indehaver og daglig leder".

1.a.a. Reel indehaver

Anklagemyndigheden har til støtte for denne del af tiltalen gjort følgende gældende (Anklagemyndighedens procedure, s. 4):

- T1 har arbejdet uden løn for koncernen i hele gerningsperioden.

- Den massive sammenblanding af deres private og selskabernes økonomi.

- T1 har underskrevet årsrapporterne.

Ingen af disse momenter godtgør på nogen måde, at T2 skulle være indehaver af et eller flere selskaber.

1.a.b. Daglig leder

En "daglig leder" er direktøren/chefen, dvs. den person, som den daglige ret og pligt til at bestemme over virksomheden, dens ansatte, forretningsdrift, indgåelse af aftaler, m.v.

Afgørende for om man kan er "daglig leder" er mere formaliteten end realiteten. Man kan således godt være registreret som direktør uden reelt at fungere som sådan. Afgørende er, hvem der rent faktisk bestemmer. Omvendt er det klart, at hvis man end ikke er registreret som direktør, så er udgangspunktet, at man ikke er "daglig leder".

1.a.b.a. Formel registrering som direktør

Det ses af skemaet, at T2 har været direktør i 3 selskaber (G26, G7 og G5). Imidlertid har T2 ikke været direktør i G26 og G7 i gerningsperioden. Derfor kan det fastslås, at T2 alene formelt har været registreret som direktør i selskabet G5 fra 22.07.10.

1.a.b.b. Reel Direktør/Daglig leder

Anklagemyndigheden har til støtte for, at T2 skulle være daglig leder denne del af tiltalen gjort følgende gældende (Anklagemyndighedens procedure, s. 3f):

- T2 har boet sammen med T1 i 23 år.

- T2 har ubestridt stået for bogholderiet i hele gerningsperioden.

• • Ja. Hun var bogholder.

- T2 var aflønnet af G3 i hele gerningsperioden.

• • Ja, Hun fik løn som bogholder.

- T2 har siddet i bestyrelsen for G3 A/S fra 1997.

• • Bestyrelsen er netop ikke den daglig ledelse.
  • Hun havde nok at gøre med de opgaver, hun havde i forvejen. Det var nok det, man kalder en "tante-bestyrelse". FS, s. 5, 1. afs.
  • T2 var ikke reelt bestyrelsesformand, selvom hun var registreret som sådan. TH, s. 12, s. 3. afs.

- T2 var formand for bestyrelsen fra 2007 til 2013.

• • Se of.

- T2 blev direktør og almindelige bestyrelsesmedlem i 2013.

• • Det er efter tiltaleperioden.

- T2 havde kontakten til selskabernes revisor, hvor han bl.a. drøftede i hvilke selskaber momsen skulle angives og med hvor meget.

• • Ja. Hun var bogholder og havde drøftelser med selskabernes revisor.

- T2s var vidende om og accepterede, at der ikke blev angivet korrekt moms, hvilket bevises ved telefonaflytningerne.

• • Nej.

- T2 var vidende om og accepterede, at der blev udbetalt sort løn til de ansatte, hvilket hun administrerede.

• • Nej.

Det må på baggrund af T2's egen forklaring, som er samstemmende med de øvrige tiltaltes og samtlige vidners forklaringer lægges til grund, at T2 ikke har virket som direktør/daglig leder.

T2 har forklaret følgende: "Hun har stået for bogføringen siden 2002/2003. Hun er ikke uddannet inden for bogføring, men er uddannet kontorassistent på G1, og var inden da på en fabrik. I forbindelse med momsafregningerne brugte hun derfor IT rimeligt meget. Han har sikkert nogle gange været træt af hende, T2, s. 16, 5. afs.

T1 har forklaret følgende: "I den daglige drift har T2 ikke noget med ledelsen at gøre. T2 stod og står for bogføring, mad, rengøring og vask. Hun hjælper endvidere til, hvor der er behov for det.", s. 3, 5. afs.

IT har forklaret følgende: "T2 var bogholder i G1, og T1 var leder af selskaberne.", s. 10, 7. afs.

SC har forklaret følgende: T1 var leder af virksomheden. T2 stod for bogføringen.", s. 22, 5. afs. NI har forklaret følgende: "Det var T1, der var leder af virksomheden. T2 lavede kontorarbejde.", s. 23, 2. afs.

IJ har forklaret følgende: "T2 var bogholderen, der sørgede for fakturaer og at rykke kunder for betalinger. T1 var chefen." s. 24, 1. afs.

OC har forklaret følgende: "T1 var leder af virksomheden ... T2 sad i bogholderiet.",

IS har forklaret følgende: "G1 ejes af SU og ledes af T1. T2 er hovedsageligt i bogholderiet. Hun gør også rent og sørger for vasketøj. Hun har mange opgaver.", s. 31, 7. afs.

Efter de afgivne forklaringer er det klart, at T2 ikke har virket som direktør/ daglig leder.

1.c. Bogholder

T2 har været bogholder i virksomheden. Dette har hun selv forklaret.

Der er som nævnt ikke rejst tiltale mod T2 som bogholder, men for at mane enhver tvivl i jorden om, at hun heller ikke gennem denne funktion har virket som "daglig leder"/direktør, vil jeg gerne fremhæve, hvor lidt T2 egentlig havde af indflydelse på og indsigt i bogføringen i selskaberne.

"...

T2 har forklaret følgende: "Hun har stået for bogføringen siden 2002/2003. Hun er ikke uddannet inden for bogføring, men er uddannet kontorassistent på G1, og var inden da på en fabrik. I forbindelse med momsafregningerne brugte hun derfor IT rimeligt meget. Han har sikkert nogle gange været træt af hende.", s. 16, 5. afs.

"Det var kendt på virksomheden, at hun nogle gange var bagefter. Hun indberettede momsen, når hun kunne finde ud af det. Hun søgte nogle gange telefonisk hos IT. Det kunne være teknisk bistand, men også spørgsmål, hvilken rubrik hun skulle bruge.", s. 16, 9. afs.

T1 har forklaret følgende: "T2 overtog derfor efter hans mors forslag funktionen omkring 2003. Hvis ikke T2 havde været samlevet med ham, så var hun nok ikke blevet ansat som bogholder. Det var også derfor, at hun havde brug for hjælp fra IT. Den bogføring, som T2 stod for, bestod i kontering og fakturering.", s. 3, 5. afs.

Og videre: "De var træt af de hyppige skift, og hans mor foreslog, at T2 kunne lave bogføringen. Det var hun ikke uddannet til, men de fik lavet et system, hvor hun konterede, og IT hjalp hende med det, så det kom til at passe.", s. 4, 2 afs.

IT har forklaret følgende: "T2 lavede bogføringen. Fra 2006 lavede hun bogføringen det meste af tiden, men der var i perioder en regnskabsassistent inden over. T2 var god til det på den måde, at hun kunne afstemme mellemregninger, men hun kunne også lave fejl, som kun en elev ellers begik, for eksempel tage fejl og kredit og debet. T2 kunne i visse situationer være på niveau med en regnskabschef og i andre med en regnskabselev. ", s. 10, 5. afs.

..."

Vi har under sagen hørt aflyttede telefonsamtaler mellem bl.a. T2 og IT, hvor det er tydeligt, at T2 ikke rigtig forstår alt, hvad IT siger til hende og ligefrem ringer tilbage flere gange for at få forklaret det ene og det andet.

Den efterforskende betjent har i en rapport på udmærket vis formuleret T2 kompetencer og indsigt i bogføring:

"...

Ad vedhæftede samtaler (9. 10. februar 2012) fremgår det, at det er T2 der indberetter moms for virksomhederne. Det fremgår ligeledes at hun har problem med det og hertil får hun hjælp fra deres revisor IT. Det er undertegnedes opfattelse af T2 ikke har helt styr på indberetningen hvorfor T1 ligeledes tager kontakt til Revisoren for at få styr på indberetningen.", jf. mappe, forhold 1-4 og 6-8, faneblad 1, forhold 1, bilag 8.

..."

1.d. Konklusion

Det kan på baggrund af T2s og de øvrige tiltaltes samt samtlige vidners forklaringer uden tvivl lægges til grund, at T2 var bogholder, men ikke direktør/daglig leder. Hun var heller ikke reel indehaver.

Det erindres, at anklageskriftets forhold la, 2a, 3a, 4a, 5, 6 og 8 i alle tilfælde angiver, at T2 har overtrådt forskellige bestemmelser i afgiftslovgivningen i selskaber, hvor hun "var reel indehaver og daglig leder."

Da anklageskriftet ikke angiver T2s rolle korrekt, men fejlagtigt tillægger hende pligter og ansvar som "reel ejer og daglig leder", skal hun allerede af den grund frifindes.

Selvom den rette reaktion over for et anklageskrift, der ikke opfylder kravet i 834, stk. 2, nr. 4, er afvisning af sagen, sker det ofte, at der i stedet afsiges frifindelsesdorn, jf. eks. TfK 2004.3890.

2. De underliggende skattesager

Straffesagen er rejst uden, at den administrative skatteretlige behandling af angivelserne er færdigbehandlet. Alle forhold som vedrører T2 verserer ved Landsskatteretten og kan ikke forventes afgjort foreløbigt. Henset til, at der er tale om ikke ukomplicerede skatteretlige problemstillinger som anklagemyndigheden ikke har løst under sagen er det betænkeligt at lægge til grund, at angivelserne har været ukorrekte. Det bemærkes i den forbindelse, at SKATs afgørelser er baseret på ensidige vurderinger, hvor SKAT har virket som både udøvende og dømmende instans og tilsyneladende har truffet de for de tiltalte mest ugunstige afgørelser. Og det uden, at de tiltalte har haft lejlighed til a tudtale sig om sagen hverken til Skat eller politiet.

Det bemærkes endvidere, at SKATs efter hvert retsmøde har ændret sine afgørelser til gunst for de tiltalte. Det er bestemt ikke et forløb, som styrker troen på, at SKATs afgørelser er korrekte.

3. Angivelse og unddragelse

I henhold til anklageskriftet skulle T2 have angivet ukorrekt moms, m.v. med henblik på unddragelse.

3.a. Angivelse

Det er de tiltaltes opfattelse, at momsen, m.v. er angivet korrekt. Momsen er i visse tilfælde angivet for sent, men dog angivet senest ved årsafslutningen. I de tilfælde, hvor der er angivet for sent foreligger selvfølgelig en overtrædelse. For sene angivelser straffes med ordensbøde.

3.b. Unddragelse

I samtlige forhold er der rejst tiltale for, at de tiltalte forsætlig har unddraget afgifter. Dvs. momssvig, m.v. Hvis der skal ske domfældelse for unddragelse, må det som minimum forudsætte, at retten finder, at angivelserne er ukorrekte. De er i visse tilfælde angivet for sent, men retten kan ikke på det foreliggende grundlag statuere, at angivelserne er forkerte, jf. pkt. 2.

Hvis retten alligevel måtte finde, at angivelserne er ukorrekte, er det imidlertid ikke ensbetydende med, at der foreligger unddragelse.

"...

I UfR 1985.740 H havde en bygmester genne 5 ½ år undladt at angive størrelsen af momstilsvar, der løbende foreløbigt fastsatte et tilsvar, som viste sig at andrage et lidt større beløb end det senere endeligt fastsatte tilsvar. Bygmesteren betalte ikke de foreløbigt ansatte beløb, og restancen udgjorde ca. 200.000 kr. Anklagemyndigheden rejste tiltale efter nuværende § 81, stk. 3, idet man anså forholdet for udført med forsæt til unddragelse af restancen. Heri blev der ikke givet medhold, idet tiltalen reelt var rettet mod den manglende betaling af momsbeløbene.

I TfS 1994.707 V var T som direktør og daglig leder af et ApS tiltalt for overtrædelse af momslovgivningen ved i perioden fra den 1/4 1987 til den 31/12 1988 groft uagtsomt at have afgivet urigtige afgiftsangivelser, hvorved der blev unddraget 267.236 kr. Ved brev af 28/8 1989 indkaldte skatteforvaltningen regnskabsmateriale for skatteårene 1988/89 og 1989/90 vedrørende selskabets skatteansættelse. Selskabets resultatopgørelse for 1987/88, hvoraf de skyldige momsbeløb fremgik, var indsendt inden skatteforvaltningens henvendelse. T's efteranmeldelse blev indsendt efter henvendelsen. Landsretten lagde til grund, at der forelå selvanmeldelse. Bøden fastsattes til 150.000 kr.

..."

Unddragelse forudsætter sin egen bevisførelse og angår såfremt beløbet ikke er betalt de tiltaltes betalingsevne og navnlig betalingsvilje.

- Objektivt foreligger ikke momsunddragelse.

• Idet momsen, m.v. er betalt/eller der foreligger ikke det fornødne grundlag for at antage, at det skulle forholde sig anderledes.

- Subjektivt foreligger ikke momsunddragelse, idet

• For sen angivelse er ikke ensbetydende med unddragelse.
• Momsen er medtaget i efterfølgende angivelser.
• Den korrekte bogførte moms fremgår endvidere af årsrapporten.
• Der foreligger ingen fiktive faktura, m.v.
• Den indbetalte moms er beregnet på baggrund af opdateret korrekt bogføring.
• Fradrag i momsindbetaling er baseret på en korrekt forståelse af lovgivning samt revisorrådgivning.

Selskaberne har altid tidligere betalt korrekt moms.

Selskaberne har betalt skat.

• Navnlig vedrørende G4 gør det sig særligt gældende, at selskabet ikke har haft mulighed for at rekonstruere bogholderiet og derved konstatere om, hvorvidt der måtte ligge en fejl. Endvidere har SKAT beslaglagt hele koncernens midler med den følge, at selskabet ikke har haft nogen mulighed for at betale et eventuelt momstilsvar. Denne udefrakommende hændelse har de tiltalte ikke kunne forudse og virker dermed forsæts udelukkende, jf. utrykt dom afsagt af Byretten af 28.09.11.

Det er min opfattelse, at de tiltalte - og herunder T2 - ikke har udvist nogen manglende betalings vilje og/eller -evne. De ovenfor oplistede momenter, viser med al tydelighed, at de tiltalte ikke har haft nogen hensigt til unddragelse. Det manglende forsæt til unddragelse understøttes af de under sagen afgivne forklaringer:

"...

T2 har forklaret følgende: "Der var og er et hårdt arbejdspres. Det var svært at følge med. Der blev bogført det, hun kunne nå. De prøvede at følge med, men det var svært. De var sommetider bagud både med fakturering og bogføring. Det, der blev indberettet som moms, var i overensstemmelse med det, der var blevet bogført. Nogle gange var der fakturaer og ordre ved siden af, som først blev bogført efter, at angivelsen var sket. Det hele blev bogført ind i systemet, nogle gange var det bare lidt for sent.", s. 16, 9. afs.

T1 har forklaret følgende: "De er ikke kompetente til at snyde. De ville ikke have kunnet regne det ud. De havde et ønske om at drive virksomheden så godt som muligt. Han tilkaldte ikke ekstra assistance, når de var bagud. Nogle gange kunne han godt se, at bunkerne hobede sig op, men så burede T2 sig inde, og så korn der styr på det. De var også bagud med faktureringen, også med faktureringen af samhandlen mellem selskaberne.", s. 3, 7. afs.

Og videre: "SKAT beslaglagde alle aktiver i de andre selskaber 4 dage inden lønningsdagen. Derefter gik de konkurs. Selskaberne havde ikke en stram økonomi inden da. De havde været selvfinansierende i mange år. Selskaberne havde ikke problemer med at afregne moms, De havde lånt penge fra G1 Letland, så penge var ikke et problem. De havde mange penge stående, da SKAT tog dem.", s. 3, 1. afs.

Og videre: "De har haft som udgangspunkt, at alt skulle være i orden, så der ikke noget at komme efter. De ville hellere, at de havde noget til gode, end at de skyldte noget." s. 4, 4. afs.

Og videre: "De var træt af de hyppige skift, og hans mor foreslog, at T2 kunne lave bogføringen. Det var hun ikke uddannet til, men de fik lavet et system, hvor hun konterede, og IT hjalp hende med det, så det kom til at passe." s. 4, IT har forklaret følgende: "Selskaberne var selvfinansierede og havde ingen banklån eller realkreditlån. Økonomien i G1 var i årene 2006 til 2011 overordnet god. Det samme var likviditeten. Der var løbende store indeståender og ingen lån i bank eller kreditforening.", s. 10, 4. afs.

Og videre: "Foreholdt telefonaflytningen, bilag 1.7, s. 4 nederst har IT forklaret, at nogle selskaber flytter salgsmoms og købsmoms over på momsafregningskontoen i forbindelse med afregning. Afregningskontoen skal være i O efter hver afregning. Da han kunne se, at den her ikke var det, bad han T2 flytte momsen ned på salgsmomskontoen igen for at undgå, at der blev betalt for lidt i moms. De rettede på den måde alle de fejl, de fandt.", s. 15, 9. afs.

..."

3. c. Konklusion

Sammenholdes de afgivne forklaringer med de momenter, som i øvrigt er anført, ligger det uden for enhver tvivl, at de tiltalte i visse tilfælde har været bagud med bogføringen.

Imidlertid har de tiltalte efter bedste evne angivet den korrekte moms ved hver årsafslutning med det klare krav, at bogføringen skulle være korrekt. Den evt. skyldige moms har i øvrigt være anført i selskabernes årsrapporter.

De tiltalte har været særlig opmærksomme på at angive den korrekte moms og ligeledes sørge for betaling af det korrekte momsbeløb. Dette har i alle år været tilfældet ikke blot, hvad angår skat, men også moms, m.v.

I realiteten angår denne sag en akademisk diskussion om, hvorvidt momstilsvaret i alle tilfælde er opgjort korrekt. En akademisk diskussion som tidligst vil være afsluttet ved Landsskatterettens afgørelser. De tiltalte har handlet i fuld overensstemmelse med deres egen overbevisning samt den rådgivning, de modtog fra revisor IT. Endvidere har revisoren sammen med de tiltalte ved hver årsafslutningen gennemgået momsen med henblik på en korrekt og opdateret momsangivelse.

Således som sagen er præsenteret af anklagemyndigheden er det ikke grundlag for at antage, at der objektivt foreligger en unddragelse og ej heller, at de tiltalte subjektivt havde til hensigt at unddrage.

Hvad særligt angår G4 er der for dette selskab også tvist om, hvorvidt der er angivet korrekt moms. Tiltalepunktet adskiller sig fra de øvrige derved, at momsen ikke nåede at blive betalt, hvilket ene og alene beror på, at SKAT efter ransagningen valgte at beslaglægge ikke blot dette selskabs, men hele koncernens aktiver.

I sådan tilfælde hvor selskabet udsættes for en udefrakommende og uventet tømning af aktiver som i det hele umuliggør betaling af moms, m.v. er det klart, at der ikke kan foreligge unddragelsesforsæt, jf. udtrykt dom afsagt af Byretten af 28.09.11.

4. Forældelse

Alene sagens alder gør det nødvendigt at studere reglerne for forældelse nærmere. Disse findes i Straffelovens § 93 ff. og kan skematiske opstilles som følger:

Forældelsesfristen er afbrudt den 31. oktober 2014 ved anklageskriftets indlevering til retten.

Finder retten, at der ikke foreligger unddragelseshensigt er samtlige tiltaleforhold forældet.

5. Særskilt om de enkelte tiltalepunkter

Forhold 1a - urigtige oplysninger om momstilsvar i G2 med unddragelseshensigt

Anklagemyndigheden har rejst tiltale mod T2 som reel ejer og daglig leder i G2 at have afgivet urigtige oplysninger om momstilsvaret med henblik på unddragelse, jf. s.11.

T2 påstår sig frifundet for den rejste tiltalte, idet:

A. T2 har ikke været formel eller reel direktør/daglig leder og ej heller reel indehaver af G26, hvorfor hun allerede af den grund skal frifindes for den rejste tiltalte, jf. pkt. 1.

B. Den underliggende momssag er uafklaret og afventer LSRs afgørelse, jf. pkt. 2.

C. Der foreligger ikke unddragelse/-shensigt, jf. pkt. 3.

D. Forholdet er forældet, jf. pkt. 4.

Af disse grunde skal T2 frifindes,

Forhold 2a - Urigtige oplysninger om momstilsvar i G3 med unddragelseshensigt

Anklagemyndigheden har rejst tiltale mod T2 som reel ejer og daglig leder i G3 at have afgivet urigtige oplysninger om momstilsvaret med henblik på unddragelse, jf. s.11.

T2 påstår sig frifundet for den rejste tiltalte, idet:

A. T2 har ikke været formel eller reel direktør/daglig leder og ej heller reel indehaver af G7, hvorfor hun allerede af den grund skal frifindes for den rejste tiltalte.

B. Den underliggende momssag er uafklaret og afventer LSRs afgørelse, jf. pkt. 2.

C. Der foreligger ikke unddragelse/-shensigt, jf. pkt. 3.

D. Forholdet er forældet, jf. pkt. 4.

Af disse grunde skal T2 frifindes.

Forhold 3a - urigtige oplysninger om momstilsvar i G4 med unddragelseshensigt

Anklagemyndigheden har rejst tiltale mod T2 som reel ejer og daglig leder i G4 at have afgivet urigtige oplysninger om momstilsvaret med henblik på unddragelse, jf. s.11.

T2 påstår sig frifundet for den rejste tiltalte, idet:

A. T2 har ikke været formel eller reel direktør/daglig leder og ej heller reel indehaver af G26, hvorfor hun allerede af den grund skal frifindes for den rejste tiltalte, jf. pkt. 1.

B. Den underliggende momssag er uafklaret og afventer LSRs afgørelse, jf. pkt. 2.

C. Der foreligger ikke unddragelse/-shensigt, jf. pkt. 3.

D. Forholdet er forældet, jf. pkt. 4.

Af disse grunde skal T2 frifindes.

Forhold 4a - Godtgørelse for olieforbrug i G5

Anklagemyndigheden har rejst tiltale mod T2 som reel ejer og daglig leder i G5 at have angivet en fiktiv godtgørelse af olieafgift på motorbrændstof, jf. s. 13.

Anklagemyndigheden har til støtte herfor gjort gældende, at de tiltalte har erkendt, at revisor IT har ydet en forkert rådgivning og at fakturaen for køb af olie er fiktiv.

T2 påstår sig frifundet for den rejste tiltalte, idet:

A. T2 har ikke været reel direktør/daglig leder og ej heller reel indehaver af G5, hvorfor hun allerede af den grund skal frifindes for den rejste tiltalte.

B. Den underliggende momssag er uafklaret og afventer LSRs afgørelse, jf. pkt. 2.

C. Godtgørelse for mineralolieafgiften er sket på baggrund af rådgivning fra revisor IT, hvilket han har erkendt.

"...

IT har forklaret, at han: "... havde misforstået de gældende regler om olieafgift. Det var først i forbindelse med ransagningen, at han blev opmærksom på, at han havde misforstået reglerne. Det fremgår klart af telefonaflytningen, at det kun var den olie, der kom på maskinerne, der kunne ske fradrag for. Der var således ikke tale om fiktive regninger for olie.", s. 15, 6. afs.

T2 har forklaret: "Det eneste hun husker er, at G3 havde betalt for olie forbrugt af G5, og derfor skulle G5 have en regning på det.", s. 18, 2. afs.

T1 har forklaret: "Han var ikke vidende om, hvorvidt man kunne fratrække olieafgiften. Det var det, han spurgte IT om, og efter at have talt med IT, var det hans opfattelse, at man kunne trække det fra.", s. 7, 6. afs.

I TfS 2006.327 V (SKM2006.149.VLR ) var tiltalte 1, der var direktør og ansvarlig leder i et vognmandsselskab og dennes rådgiver tiltalte 2 tiltalt for groft uagtsomt at have unddraget moms for i alt kr. 337.5000 for oktober kvartal 2002 vedrørende en økonomisk reorganisering af nogle lastbiler. Tiltalte 1, der ikke var regnskabskyndig, og som havde handlet i tillid til tiltaltes 2's rådgivning, blev frifundet i byretten. Dommen blev stadfæstet af landsretten. I TfS 1995.719 V var der rejst tiltale for forsætlig momsunddragelse efter momslovens § 81, stk. 3., idet den tiltalte havde opnået momsrefusion af en eksport, som ikke senere blev effektueret. Retten statuerede, at tiltalte havde været i vildfarelse om reglerne for eksportmoms, der af retten karakteriseredes som "stærkt skønsprægede og selv for eksperter vanskelig overskuelig". På den baggrund blev tiltalte frifundet for såvel forsætlig som groft uagtsom momsunddragelse.

I TfS 1998.710 V havde den momspligtige foretaget en ukorrekt momsangivelse på grund af en forkert periodisering, hvorved den momspligtige havde opnået en uberettiget kredittagning på 4 mill. kroner, Den momspligtige blev tiltalt for grov uagtsom momsangivelse, men frifundet i landsretten, idet landsrettens flertal fandt, at den udviste uagtsomhed alene var udslag af simpel uagtsomhed. Flertallet lagde vægt på, at der forelå enkeltstående misforståelser af vanskelige regler, som kun i begrænset omfang var beskrevet momsvejledningen.

..."

T2 har handlet i tillid til rådgivningen fra IT om, at der kunne opnås godtgørelse af olieafgiften, hvorfor hun inden for et vanskeligt forståeligt regelsæt ikke har udvist hverken forsæt eller grov uagtsomhed. T2 har intet haft med driften at gøre og dermed ej heller nogen viden hverken om oliens konkrete anvendelse og hvem, som har anvendt olien. Hun handler i tillid til og efter anvisninger fra T1 og revisor IT.

D. Der foreligger ingen oplysninger, som støtter at der skulle være udstedt fiktive faktura.

E. Straffelovens § 289 finder kun anvendelse, hvis en eller flere overtrædelser af samme bestemmelse udgør en unddragelse på over 500.000 kr., jf. SKATs vejledning A,C.3.2.1.10, hvorfor forholdet ikke kan henføres under denne bestemmelse.

F. Der foreligger ikke unddragelse/-shensigt, jf. pkt. 3.

G. Forholdet er forældet, jf. pkt. 4.

Af disse grunde skal T2 frifindes.

Forhold 5 og 6 udbetaling af "sort løn"

Anklagemyndigheden har rejst tiltale mod T2 som reel ejer og daglig leder af G3 at have udbetalt sort løn til selskabets medarbejdere.

Anklagemyndigheden har til støtte herfor gjort gældende, at det var T2, der førte "det sorte bogholderi", s. 16.

T2 påstår sig frifundet for den rejste tiltalte, idet:

A. T2 har ikke været formel eller reel direktør/daglig leder og ej heller reel indehaver af G7, hvorfor hun allerede af den grund skal frifindes for den rejste tiltalte, jf. pkt. 1.

B. Det er ikke under sagen dokumenteret og/eller godtgjort, at G7 har udbetalt "sort løn".

C. Den underliggende skattesag er uafklaret og afventer LSRs afgørelse, jf. pkt. 2.

D. T2 har ikke været vidende om, at der blev udbetalt sort løn:

"...

T2 har forklaret: "... at der ikke er udbetalt sort løn til de ansatte i virksomheden. Hun har efter SKATs ransagning set opgørelsen vedrørende NI. Hun har ikke lavet opgørelsen.", s. 18, 6. afs.

SC har forklaret: "Aftalen blev lavet med T1.", s. 22, 5. afs.

NI har forklaret: "Han forsøgte at tale med T1 om, at han skulle have ekstrabetaling, når han havde arbejdet udover normal arbejdstid. Det ville T1 ikke høre tale om, og så lavede de aftalen om sort løn.", s. 23, 1. afs.

IJ har forklaret: "Aftalen om G19 kortet lavede han med T1. Det var T2, han spurgte, om det var ok, at der blev købt andre ting på kortet. Hun sagde, at hun ville undersøge det og vendte tilbage med, at det var ok.", s. 23, 4. afs.

ØC har forklaret: "Det var T1, der tilbød ham aftalen.", s. 30, 8. afs.

..."

E. Der foreligger ikke unddragelse/-shensigt, jf. pkt. 3.

F. Forholdet er forældet, jf. pkt. 4.

Højesteret har i UfR 1972.735 H afvist teorien om fortsat forbrydelse. I sagen blev en skatteyder, som var tiltalt for skattesvig gennem 12 indkomstår, frifundet for de to første år grundet strafferetlig forældelse.

Forholdene fra mere end 5 år før 31. oktober 2014 er forældede, hvorfor der under ingen omstændigheder kan ske domfældelse herfor.

Hvis retten alene finder, at der er sket en overtrædelse af KSL § 74, stk. 1, nr. 1 - dvs. ingen unddragelseshensigt er forholdet i det hele forældet.

Af disse grunde skal T2 frifindes.

Forhold 8a - Urigtige angivelser om skatteansættelse

Forældet.

Forhold 8b - Unddragelseshensigt fri bil og fri kost (fri telefon forældet)

Fri bil: Anklagemyndigheden har rejst tiltale mod T2 som reel ejer og daglig leder af G1 koncernen at have haft fri bil til rådighed.

Anklagemyndigheden har til støtte herfor navnlig gjort gældende, at kørsel mellem hjem og arbejdsplads er privat kørsel og at T2 ikke har fremvist dokumentation for, at hun ikke har haft fri bil, s. 20.

Anklagemyndigheden har ført vidnet pensioneret politibetjent KP, som har holdt Y1-adresse under observation.

"...

KP har forklaret følgende: "Vidnet har observeret, at T1 og T2 kørte 5 gange sammen og 2 gange hver for sig. Hver gang, han har set T2, var hun kørende i den (SKAT red. farve) Passat. Alle gangene har han fulgt efter hende helt hen til virksomheden... ", s. 29, 3. afs.

..."

T2 påstår sig frifundet for den rejste tiltalte, idet:

A. T2 har hverken været reel indehaver eller daglig leder af G1 koncernen, jf. pkt. 1.

B. T2 har alene benyttet koncernens biler i erhvervsmæssigt øjemed:

"...

T2 har forklaret: "... at hun ikke har haft fri bil.

... Hun har nogle gange kørt til og fra arbejde i en firmabil, når hun havde sikkerhedskopier og dokumenter med hjem .... Hvis hun skulle noget privat, kørte hun rundt i en Passat med reg.nr. ...Q. Det var SU bil, og den havde hun lånt.", s. 18, 10. afs.

T1 har forklaret: "T2 havde hver dag backup og dokumenter med til Y12-by... ", s. 9, 2. afs.

ØC har forklaret: "Firmabilerne i G1 var kun til erhvervsrelateret kørsel.", s. 30, afs. 10.

SW har forklaret: "Vidnet havde firmabil, som hun ikke måtte bruge privat.", s. 32, 1. afs.

..."

C. Den underliggende skattesag er uafklaret og afventer LSRs afgørelse, jf. pkt. 2.

D. Der foreligger ikke unddragelse/-shensigt, jf. pkt. 3.

E. Forholdet er forældet, jf. pkt. 4.

"...

Højesteret har i UfR 1972.735 H afvist teorien om fortsat forbrydelse. I sagen blev en skatteyder, som var tiltalt for skattesvig gennem 12 indkomstår, frifundet for de to første år grundet strafferetlig forældelse.

..."

Forholdene fra mere end 5 år før 31. oktober 2014 er forældede, hvorfor der under ingen omstændigheder kan ske domfældelse herfor.

Hvis retten alene finder, at der er sket en overtrædelse af SKL § 16, stk. 3, dvs. ingen unddragelseshensigt er forholdet i det hele forældet.

Konklusion:

Anklagemyndigheden har ikke løftet bevisbyrden for, at T2 skulle have haft fri bil. Anklagemyndigheden har som det eneste led i en bevisførelse henholdt sig til en politibetjent, som har set T2 køre mellem virksomhedernes adresser.

Herover for står de afgivne forklaringer fra de tiltalte og vidner, som samstemmende har forklaret, at koncernens biler alene blev benyttet til erhvervsmæssig kørsel. T2 har særskilt forklaret, at hun benyttede SUs Passat, reg.nr. ...Q til privat kørsel.

Af disse grunde skal T2 frifindes.

Fri kost: Anklagemyndigheden har rejst tiltale mod T2 som reel ejer og daglig leder af G1 koncernen for fri kost.

Anklagemyndigheden har til støtte herfor navnlig gjort gældende, at der er tale om massive og hyppige indkøb og at indkøbenes sammensætning klart viser, at der er tale om privatforbrug, s. 21.

T2 påstår sig frifundet for den rejste tiltalte, idet:

A. T2 har hverken været reel indehaver eller daglig leder af G1 koncernen, jf. pkt. 1.

B. T2 har ikke ladet selskaberne betale hende fri kost private udgifter er at holdt med private midler.

"...

T2 har forklaret, at: "Hun og T1 har ikke haft fri kost. Ingen af indkøbene i virksomheden er havnet hos dem privat. Hun fik 20.000 kr. brutto i løn. Hun husker ikke hvor meget hun havde netto. De arbejder hele tiden, er aldrig på ferie, og har ingen smart bil, så de kunne godt få det til at løbe rundt for hendes løn samt nogle penge, hun har fået af sine forældre.", s. 19, 2. afs.

T1 har forklaret: "Han og T2 finansierede deres privatforbrug via hans lån fra Letland og T2s penge. De har næsten ingen udgifter.", s. 9, 6. afs.

T1 har videre forklaret: "Firmaet giver ofte frokost om fredagen. De har altid mad stående i kælderen til montørerne, Der købes også ind til firmafester og til kaffe og kage til kunderne.", s. 9, 5. afs.

T1 har endelig forklaret: "Han og T2 finansierede deres privatforbrug via hans lån fra Letland og T2s penge. De har næste ingen udgifter.", s. 9, 6. afs.

IJ har forklaret: "Der var en madordning i virksomheden, som de selv betalte til. De første 8 måneder, han var ansat, betalte de 500 kr., og så var der mad til middag. Derefter gik de selv over til at have mad med, Det var nok fordi T2 blev træt af at kradse pengene ind fra de ansatte. Der blev derefter købt mad ind til de ansatte til julefrokost og sommerfest, men ikke derudover.", s. 23, 7. afs.

VJ har forklaret: "Han tror ikke, beløbet, de betalte, dækkede alle omkostninger, Frokostordningen var der i hele hans ansættelsesperiode. Det var alene en frokostordning, men hvis de var sultne derudover, måtte de gerne tage frugt, rugbrød og lignende. Han ved ikke, om de kørende medarbejdere smurte med pakker på virksomheden, inden de tog afsted, men han har svært ved at tro, at de ville få nej.", s. 24, 6. afs.

IS har forklaret: "Der var på et tidspunkt en madordning. Vidnet var ikke med i madordningen, så han husker ikke hvornår den ophørte. Det var i den periode, hvor han var ansat i en anden virksomhed, Det var kaffe, the og juice til rådighed. Nogle gange blev der også købt kage eller snolder. Der var også nogle gange øl efter arbejdstid.", s. 31, 6. afs.

..."

C. Der var i alt 15 medarbejdere i koncernen. Beløbet til fri kost udgør ca. 100.000 for en periode over 4 år (2008-2011). Dette giver hvis et arbejdsår udgør 10 måneder og en arbejdsuge 5 dage en daglig udgift pr. medarbejder på ca. 8 kr.

D. Den underliggende skattesag er uafklaret og afventer LSRs afgørelse, jf. pkt. 2.

E. Forældelse, jf. pkt. 4. Hvis retten finder, at SKL § 16, stk. 3, ikke er overtrådt på grund af manglende unddragelseshensigt, er forholdet i det hele forældet.

Konklusion:

Anklagemyndigheden har ikke løftet bevisbyrden for, at T2 skulle have haft fri kost. Anklagemyndigheden har som det eneste led i en bevisførelse henholdt sig til egen opfattelse om, at T2 må have ladet koncernen betale sin kost.

Herover for står de afgivne forklaringer fra de tiltalte og vidner, som samstemmende har forklaret, at koncernen betalte for diverse arrangementer, delvis kost, snolder og fredags øl.

T2 (og T1) har gennem en sparsommelig livsførelse kunne leve for hendes løn på kr. 20.000 om måneden, hvilken blev suppleret af lån fra forældre og Letland. T2s kontoudskrift er fremlagt som bilag L, hvoraf fremgår hævninger til private indkøb og herunder kost.

Af disse grunde skal T2 frifindes.

STRAF:

Ingen bemærkninger til anklagemyndighedens påstand om 1 ½ års fængsel betinget med vilkår om samfundstjeneste under forudsætning af fuld domfældelse efter anklageskriftet.

Bødepåstand:

Bødepåstanden fremgår ikke af anklageskriftet, men er først fremsat under anklagemyndighedens procedure.

Adgangen til at idømme en bøde følger af Straffelovens § 50, stk. 2, hvoraf følgende fremgår:

"...

Bøde kan idømmes som tillægsstraf til anden strafbart, når tiltalte ved lovovertrædelsen har opnået eller tilsigtet at opnå økonomisk vinding for sig selv eller andre.

..."

Det fremgår direkte af bestemmelsens ordlyd, at den er fakultativ. Det betyder for det første, at en bøde ikke følger automatisk af en domfældelse, men at anklagemyndigheden skal nedlægge påstand herom, hvis en bøde ønskes idømt.

Anklageskriftet er straffesagens centrale dokument, hvor anklagemyndigheden skal anføres strafhjemlen, jf. retsplejelovens § 834, stk. 3, nr. 2 og i givet fald de strafforhøjelsesgrunde og strafnedsættelsesgrunde, der vil blive påberåbt, jf. retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 5.

I 2004.2523 V blev en påstand om rettighedsfrakendelse, der ikke var anført i anklageskriftet, men først fremsat i ankemeddelelsen, afvist. Retten udtalte, at en rettighedsfrakendelse ikke er en lovbestemt følge af domfældelse for et strafbart forhold. Se tillige U 2003.1950 Ø.

Det følger af det anførte, at tillægsbøde ikke kan idømmes som følge af den manglende nedlagte påstand herom i anklageskriftet.

Erstatning

Frifindelse principalt, da SKATs beslaglæggelse af selskabernes aktiver har umuliggjort en betaling af moms og subsidiært, at SKAT har beslaglagt selskabets midler til modregning i skyldig moms.

Rettighedsfrakendelse

Anklagemyndigheden har til støtte for denne påstand, alene anført, at rettighedsfrakendelse bør ske uden nærmere begrundelse herfor og uden henvisning til retspraksis, s. 27.

Der nedlægges påstand om frifindelse for påstanden om rettighedsfrakendelse, idet

- at der er hengået 4 år siden forholdene skulle være begået,

- at T2 er ustraffet,

- at T2 hverken har været reel ejer eller daglig leder, men alene har indtaget en underordnet stilling som bogholder og "alt mulig dame".

TfK. 2013.150 V: T, født i 1958" var tiltalt for overtrædelse af-Straffelovens § 289, stk. 1, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1- og stk. 3, afgiftsunddragelse af særlig grov karakter, ved som hovedaktionær og direktør i et selskab med forsæt til unddragelse af afgift for afgiftsperioderne fra juni 2005 til september 2006 at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen vedrørende 278 personbiler, som var importeret fra Polen, ved hjælp af fiktive fakturaer at have afgiftsberigtiget bilerne, der var købt for mere end angivet på fakturaerne, for lavt med i alt - 40.935.507,69 kr. T blev straffet med fængsel i 4 år, idet der på den ene side blev lagt vægt på omfanget af afgiftsunddragelsen, der var sket under anvendelse af fiktive bilag, og på den anden side den tid, der var gået, og at sagen havde ligget stille i flere perioder. Anklagemyndighedens påstand om rettighedsfrakendelse efter - Straffelovens § 79 - blev ikke taget til følge, idet der ikke længere var nærliggende fare for misbrug.

Tiltalte IT har gjort følgende gældende:

Jeg har tilrettelagt min procedure således, at jeg indledningsvist lige vil komme med nogle generelle bemærkninger, og derefter vil jeg behandle forholdene i relation til den rækkefølge, der fremgår af anklageskriftet.

Det er min opfattelse, at nærværende sag er kendetegnet ved, at Anklagemyndigheden i vidt omfang har misforstået faktum, og også i betydeligt omfang misforstået grundlæggende retsregler. Det er endvidere min opfattelse, at Anklagemyndigheden maler med en meget bred pensel, også så bred at man i nogle tilfælde går ud over den formulering anklageskriftet har. Det har blandt andet givet sig udslag i, at Anklagemyndigheden på forskellige punkter har givet sagen et twist, efterhånden som faktum er blevet oprullet under retsmøderne. Man har således i visse tilfælde helt frem til anklagerens procedure ændret standpunkt, eller inddraget forhold som ikke var at finde i anklageskriftet, og pludselig gjort disse forhold til det strafværdige.

Det siger sig selv, at når Staten i en sag som nærværende har fremsat et erstatningskrav og bøder i en sådan størrelsesorden, at tiltalte må gå fra hus og hjem, samt påstand om at tiltalte skal indsættes i fængsel og sidst, men ikke mindst påstand om, at tiltalte skal frakendes retten til at udøve sit erhverv, ja så er der tale om påstande, der medfører så omfattende indgreb i tiltaltes tilværelse, at tiltalte af gode grunde har krav på helt præcist at vide, hvilket faktum det er, at Anklagemyndigheden mener udgør en strafværdig handling. Det giver sig udslag i strafferetsplejen, som kræver, at anklageskriftet er formuleret således, at tiltalte ikke er i tvivl om, hvilke faktum Anklagemyndigheden mener, er strafværdig, således at tiltalte har mulighed for at tilrettelægge sit forsvar under hensyntagen hertil. Det er min opfattelse, at Anklagemyndigheden ikke har levet op til denne forpligtelse i nærværende sag, og det vil jeg komme ind på under behandlingen af de enkelte tiltaler, hvor jeg vil give eksempler på, hvorledes Anklagemyndigheden har ændret standpunkt.

Jeg må ærligt tilstå, at da jeg så anklageskriftet og beskrivelsen af, hvorledes man mener IT skulle være strafansvarlig for dispositioner foretaget flere år tilbage, uagtet det man bygger sagen på overfor IT er en telefonsamtale om momsangivelsen for sidste kvartal 2011, da undrede det mig, hvad man byggede en sådan påstand på. Det har jeg høfligst gjort Anklagemyndigheden opmærksom på, og denne meget brede pensel har Anklagemyndigheden så indskrænket således, at tiltalen imod IT nu er blevet indskrænket til det, man mener at kunne udlede af de aflyttede telefonsamtaler vedrørende momsangivelserne for sidste kvartal 2011. Det var meget sent, at Anklagemyndigheden kom til denne erkendelse, men bedre sent end aldrig. Anklagemyndighedens påstand overfor IT er opregnet i anklagerens procedure på side 1 og 2, hvor det samlede krav er opgjort til 867.916 kr. Jeg vil behandle påstandene i den rækkefølge, hvori anklagerne er opgjort.

Det første forhold jeg således vil behandle, er forhold 1 b, hvor Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om strafansvar for 118.846 kr. Tallet fremkommer som vist i Anklagemyndighedens hjælpebilag side 26, idet den faktiske salgsmoms for oktober kvartal i 2011 i G2 oplyses til at være 127.930 kr., mens det fremgår af telefonsamtalerne, at købsmomsen angives til 124.447 kr., hvor købsmomsen i stedet for den pågældende periode ifølge Anklagemyndigheden kun var 5.600 kr., og der er således efter Anklagemyndighedens opfattelse angivet et for lille momstilsvar på 118.846 kr.

Forhold 1 er det første eksempel på, at Anklagemyndigheden efter min opfattelse har misforstået sagen.

Hvordan er den typiske sag om unddragelse af moms? Ja det er en ganske simpel sag, hvor virksomheden angiver for lidt momstilsvar, enten ved helt eller delvist at undlade at oplyse om salgsmoms og/eller at angive købsmomsen for højt. Det var sådan en sag SKAT troede nærværende var. En ganske banal sag, hvor man har taget en udvalgt perioden 1.7.2008 til 31.12.2011 og så set på bogføringen og momsangivelserne, og er nået frem til en unddragelse på 449.071 kr., heraf for oktober kvartal 2011 på de ca. 118.000 kr. Hvordan ser de tiltalte på sagen? Ja som det fremgår af bilag B, havde selskabet pr. 30.6.2008, altså dagen før den periode, der er rejst tiltale for, et momstilgodehavende på ca. 454.000 kr. Det er værd at bemærke sig, at det selvfølgelig ofte hænder i forskellige sager, at der ligesom hentes en kanin op af hatten, som skatteyderen hverken mere eller mindre kan føre bevis for, men i modsætning til disse typiske tilfælde, fremgår dette momstilgodehavende af et offentliggjort regnskab, og SKAT har da heller ikke anfægtet dette tilgodehavende, ligesom SKAT ikke har anfægtet tilgodehavendet i forhold 3, som min klient dog ikke er tiltalt for. Selskabet har så valgt igennem årene fra 2008 og fremefter at nedbringe dette tilgodehavende hos SKAT ved at tage hensyn til dette tilgodehavende i sine momsindberetninger. Derfor giver det heller ikke mening at sige, at fordringen pr. 30.6.2008 er forældet. Denne fordring er jo nedbragt til 8.000 kr. pr. 31.12.2008. Man har således ikke nogen fordring pr. 31.12. 2008, og det giver ikke mening at hævde at en fordring, der ikke eksisterer, er forældet.

Som det fremgår af SKATs ansvarsredegørelse fra 16. december 2013, har SKAT overhovedet ikke på daværende tidspunkt forholdt sig til denne problemstilling. Der er så fremlagt processkrifter, hvor denne problemstilling er taget op, og anklageren har under sin procedure henvist til den redegørelse, SKATs medarbejder, JF er kommet med i denne anledning. Det fremgik af anklagerens procedure, og det fremgår af den skriftlige procedure, side 5, at Anklagemyndigheden i det hele henviser hertil. Redegørelsen fra JF af 4. april 2015, altså mens hovedforhandlingen har verseret, og det, der er JFs konklusion er ikke, at man bestrider tilgodehavendet pr. 30.6. på 457.000 kr., men at dette krav er forældet.

Spørgsmålet er, om det overhovedet har nogen som helst betydning for vurderingen af strafansvaret.

For det første vil jeg gøre gældende, at kravet ikke er forældet. I den forbindelse vil jeg henvise til det mine medforsvarere tidligere har været inde på, nemlig at momstilgodehavendet er nedbragt rullende, således forstået at de ældste ikke-bogførte fakturaer, er dem man først har anvendt, når man har lavet momsindberetninger og nedbragt tilgodehavendet. Det vil være en naturlig måde at gøre det på, og der er vist ikke megen tvivl om, at T2 har været bagud med bogføringen, og det ville være naturligt, at T2 ved momsangivelserne tog de ældste fakturaer først.

For så vidt angår IT, så måtte han i hvert fald med rette forudsætte, at T2 anvendte den metode, at hun tog de ældste fakturaer først.

For det andet vil jeg sige, at det er det første eksempel på, at anklageren giver sagen et twist. Man har som sagt fra Anklagemyndighedens side gået ud fra, at det var en ganske simpel sag, hvor man blot har taget en periode og har konstateret, at der i den periode er anmeldt for lidt i moms. Når man så bliver foreholdt, at der rent faktisk var et momstilgodehavende, så anfører man blot, at det kan godt være, at det må lægges til grund, at der var et momstilgodehavende pr. 30.6.2008, men dette krav er forældet. Herved ændrer sagen jo fuldstændig karakter. Der er nedlagt en ganske alvorlig påstand, som forudsætter, at de tiltalte havde fortsæt til at unddrage moms. Det der så i givet fald bliver det afgørende, er ikke, således som Anklagemyndigheden skitserer det, blot en konstatering af at kravet er forældet. Nej, det der så bliver det afgørende, for at man kan statuere fortsæt, er dels at kravet er forældet, men herudover at de tiltalte var fuldt ud bekendt med, at kravet var forældet. Hvis ikke de tiltalte var fuldt ud bekendt med, at kravet var forældet, så har de jo ikke det nødvendige fortsæt til at unddrage moms. Til trods for at det er det faktum, der skal være bevist, har anklageren overhovedet ikke på nogen måde tilrettelagt sin bevisførelse for at bevise dette faktum. Anklageren har blot henvist til, at kravet er forældet, men overhovedet ikke bekymret sig om, hvorvidt tiltalte nu også var bekendt med, at kravet var forældet, og desuagtet modregnet momstilgodehavendet.

Nu er det jo Anklagemyndigheden, der skal løfte bevisbyrden for dette forsæt, og som nævnt har Anklagemyndigheden intet gjort herfor, men rent faktisk er det muligt at bevise, at de tiltalte gik ud fra, at selskabet havde et tilgodehavende hos SKAT. Det kan man nemlig se af de telefonsamtaler, som er blevet aflyttet. Det fremgår på side 3 i samtalen mellem T2 og IT, hvor de drøfter lige nøjagtigt dette forhold 1, hvor IT siger:

"I Invest, der vil jeg angive salgsmoms 127.930 kr. og købsmoms 124.447 kr. Så mangler I og angive 7-8.000 kr. i moms der. Så har I angivet, så betaler I lidt, selv om I skulle have haft lidt tilbage."

Det som IT taler om her er, at nu har man efterhånden fået barberet det momstilgodehavende, som pr. 30. juni 2008 var ca. 440.000 kr. ned til 7-8.000 kr. Altså ved at angive en salgsmoms på 127.930 kr. og en købsmoms på 124.447 kr., så har man stadigvæk et tilgodehavende herefter hos SKAT på ca. 7-8.000 kr., og det finder udtryk derved, at han siger:

"Så betaler I lidt, selv om I skulle have haft lidt tilbage" og som han så siger: "men den er stort set på plads nu".

Det er også det, IT har forklaret på side 11 i retsbogsudskriften. Der er jo ingen tvivl om, at selskabet isoleret set har indgivet forkerte momsangivelser for perioden 1.7.2008 til 31.12.2011, men de "forkerte" momsangivelser er ikke lavet for at unddrage SKAT penge, som det er det strafbare, men derimod er der indgivet "forkerte" momsangivelser for at nedbringe selskabets tilgodehavende hos SKAT.

Derfor er der ikke fortsæt til momsunddragelse. Uanset om det mod forventning måtte være således, at selskabets tilgodehavende hos SKAT er forældet, kan vi tydeligt, af den samtale der finder sted mellem IT og T2, se, at det er i hvert fald ikke de tiltaltes opfattelse, og derfor er der ikke fortsæt til momsunddragelse, og derfor skal der ske frifindelse. Nu er tiltalte, IT ikke tiltalt for overtrædelse af forhold 3. Det blev frafaldet, men jeg vil da gerne, selv om jeg ikke er forsvarer for T1 og T2 gøre opmærksom på, at det selvfølgelig er den samme problemstilling, der gør sig gældende der, hvor der var et momstilgodehavende på ca. 1,4 mio. kr.

Det anførte bør medføre en frifindelse, da forsættet som nævnt ikke er til stede.

Nu har anklageren ikke gjort grov uagtsomhed gældende, og derfor mener jeg ikke, at retten skal tage stilling hertil, men jeg vil dog desuagtet lige knytte et par bemærkninger hertil. Hvis man skulle statuere grov uagtsomhed, skulle det jo gå på, at nok vidste de tiltalte ikke, at kravet var forældet, men det burde de med en grad, der nærmer sig meget forsæt. Det er min klare opfattelse, at man aldrig vil kunne statuere grov uagtsomhed i denne situation.

Forholdet er jo det, at forældelsesreglerne er ganske komplicerede. Forholdet er også det, at den skatteforvaltningslov, som man henviser til omkring 3-årig-forældelse, først blev indført den 1. januar 2008. Før den tid var det 1908-lovens almindelige regler om 5-årig-forældelse, der var gældende, også for virksomhedernes krav på tilbagebetaling af moms. Det synes som om SKAT har overset dette faktum. Hvis vi ser på JFs redegørelse i det supplerende bilag 2, side 1, så anfører han jo til forsvar for, at kravet ikke skal tillades fremført, at kravet er underkastet den her 3-årige forældelse, og så siger han:

"En virksomhed, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelses/ristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringer, jf. Sfl. § 31, stk. 2. Hvis selskabet i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabsåret 2007/2008 havde anmodet SKAT om tilbagebetaling af momstilsvar på 451.169 kr., ville dette blive nægtet. Reguleringen kunne højst gå 3 år tilbage, det vil sige til den 1.7.2005. Det er efter min opfattelse ikke korrekt, for på daværende tidspunkt er det min opfattelse, at 1908-loven var gældende og der kunne man gå 5 år tilbage. Hertil kommer at der i den nye forældelseslov, som trådte i kraft 1. januar 2008 var overgangsregler, som selv for jurister er ganske svære at håndtere. Disse overgangsregler betød, at fordringer, der ikke efter 1908-loven tidligst blev forældet 1. januar 2011, medmindre de var forældede inden dette tidspunkt efter de hidtil gældende regler. Det betyder, at en stor del af tilgodehavendet først ville bliveforældet den 1. januar 2011. Vi kan altså konstatere, at når vi skal vurdere spørgsmålet om, at man burde indse, at fordringen var forældet, skal man også have sig for øje, at der midt i perioden, som en hund i et spil kegler kom en ny forældelseslov med nogle ganske svære overgangsregler, og det er derfor min opfattelse, at man aldrig ville statuere grov uagtsomhed.

Anklageren har anvendt billeder til at fremstille sin sag, herunder billedet med en hastighedsovertrædelse på en motorvej, og jeg vil også tillade mig i denne forbindelse her at drage en parallel ikke til strafferetten, men til civilretten. Hvis man forestillede sig, at dette havde drejet sig om en advokat havde rådgivet forkert omkring hvorvidt sådanne fordringer var forældede, og derfor blev erstatningsansvarlig, ville det næste spørgsmål om advokatens forsikringsselskab havde regres overfor advokaten på grund af, at advokaten havde handlet groft uagtsomt. Det er min bestemte opfattelse, at en advokat aldrig ville blive forpligtet overfor sit forsikringsselskab i en sådan situation. Så meget desto mere, må det gælde, at en strafansvar ikke kan pålægges.

Konklusionen er således, at IT skal frifindes for strafansvar for så vidt angår disse 118.846 kr.

Det næste jeg herefter vil behandle er forhold 2 b, hvor påstanden er 595.396 kr. Hvordan dette beløb fremkommer, fremgår af anklagerens procedure side 23, dels nemlig de 507.896 kr. vedrørende fradrag af moms i henhold til kreditnotaer, og dels momsen af faktura 50214.

Jeg vil starte med at behandle kreditnotaerne, som er angivet i anklageskriftet under punkt 2 b.

Indledningsvist vil jeg gøre opmærksom på, at dette krav på de 507.896 kr. skal nedsættes med henholdsvis 70.189 kr. og 83.227 kr., idet det udtrykkeligt fremgår af det supplerende bilag 3, side 5, som anklageren fremlagde under proceduren, at SKAT accepterer, at dette fradrag skal ske, fradraget skal således reduceres med 153.416 kr.

Også i dette forhold er det min opfattelse, at Anklagemyndigheden og SKAT har misforstået situationen.

Hvis vi ser på SKATs ansvarsredegørelse, som altså blev udarbejdet den 16. december 2013 og som er fremlagt i sagen, kan vi på side 5 se, hvorledes SKAT behandler dette spørgsmål. SKAT anfører:

"Tab på debitorer kan momsmæssigt anerkendes, når fordringen er konstateret uerholdeligt, jf. momslovens § 27, stk. 6, men tabet kan ikke konstateres ved, at kreditor udsteder en kreditnota på leverancen og anvender denne som grundlag for reguleringen af salgsmomsen."

Man kan heraf se, at SKAT helt klart går ud fra, at fradraget vedrører tab på uerholdelige fordringer, altså tab, hvor det skyldes, at debitor ikke kan betale sin gæld. Tab på fordringer i den situation, beskriver den situation, hvor en virksomhed uomtvisteligt har et krav hos en debitor, men denne betaler ikke. Reglerne er i den situation, at man der ikke blot selv kan fradrage tabet, selv om man ikke har fået pengene. Debitors manglende betalingsevne skal dokumenteres ved nogle objektivt konstaterbare forhold, så som at debitor er gået konkurs eller man forgæves har forsøgt at gøre udlæg ved ham.

SKAT opfatter situationen således, at det er efter disse regler, man ønsker fradrag, til trods for at der er udstedt kreditnotaer, og det til trods for, at hvis man ikke kan opnå betaling hos en kunde på grund af dennes konkurs, så håndterer man ikke dette ved at udskrive en kreditnota. En kreditnota er udtryk for, at man fraskriver sit tilgodehavende helt eller delvist på grund af fx mangels indsigelser.

Når SKAT så er blevet foreholdt, at der jo netop er udstedt kreditnotaer, og det således ikke blot er tale om tab på grund af debitors manglende betalingsevne, så twister man igen sagen, idet man så gør gældende, at fradraget ikke kan godkendes, fordi kreditnotaerne ikke var blevet sendt ud til debitorerne.

Når man udsteder en kreditnota, er det fordi man erkender, at man ikke har et tilgodehavende hos en debitor. I og med at man fraskriver sig et ud faktureret tilgodehavende, må man som udgangspunkt gå ud fra, at virksomheden kun gør dette, hvis den vurderer, at den ikke vil kunne gennemføre fx en retssag med held. Som udgangspunkt er det helt op til virksomheden selv at vurdere, hvorvidt den har en fordring eller ej, og det skyldes ikke mindst, at Staten ikke lider noget tab i denne situation. Forholdet er jo det, at den som modtager kreditnotaen enten ikke har fået momsrefusion på den oprindelige faktura, fordi man ikke ville betale den, eller hvis man har taget momsfradraget, så skal tilbageføre dette med den moms, der er relateret til kreditnotaen. I modsætning hertil står, hvor der er tale om tab på debitorer, der ikke kan betale, idet SKAT da ofte lider et tab, idet den nødlidende virksomhed typisk har fået momsfradraget.

Med hensyn til det faktum, at kreditnotaen ikke er nået at blive udsendt, mener jeg ikke det er overraskende, henset til at man var bagud med bogholderiet, og så er det absolut ikke utænkeligt, at man var forsinket de ca. 14 dage med udsendelse af kreditnotaerne.

Bortset herfra mener jeg ikke, at der er grundlag for at dømme IT. Anklageskriftet er jo formuleret således, at IT skulle have rådgivet i, hvordan virksomheden kunne få et uberettiget fradrag i moms på 507.000 kr. I den forbindelse er det naturligt indledningsvist at gøre opmærksom på, hvilken viden IT havde den 8. februar 2012, da han talte med T2. Jeg har fremlagt bilag V, som er en debitorsaldoliste pr. 11. maj 2011. Det er altså en debitorliste, som forelå ca. 7 måneder før regnskabsårets udløb, og som det fremgår af denne liste, er der en masse påtegninger omkring debitorer, der ikke har betalt, og nogen er gået konkurs osv., og som det fremgår af ITs opgørelse, var der indsigelser for ca. 2.722.000 kr., og debitorer, hvor man havde et tilgodehavende på ca. 341.000 kr., var gået konkurs, som det fremgår af forsiden på bilag U. Denne sammentælling er ikke bestridt af Anklagemyndigheden. Det var altså den viden IT havde, da han havde telefonsamtalen med T2 i februar 2012. Hvad var det så IT helt præcist sagde til T2? Ja det fremgår på side 5, hvor han siger:

"Hvis der er nogle debitortab, hvis der er nogle debitorer I ikke får penge fra, fjern dem, der er jo fuld moms på" og lidt senere: "Det er noget forfærdelig at have til at stå."

Hvad kan vi sige om disse udsagn? Det er de udsagn Anklagemyndigheden mener IT har pådraget sig et strafansvar ved at fremsætte. For det første kan vi konstatere, at han spørger T2, om der er nogle debitortab. Det gør han selvfølgelig velvidende, at ca. 7 måneder før, da var der debitortab for mere end 3 mio. kr., dels i kraft af konkurs, og dels i kraft af indsigelser. Er det en strafværdig rådgivning at sige til klienten, at dem bør I afskrive? Efter min opfattelse klart nej. Det næste vi kan konstatere er, at IT jo ikke siger et ord om, hvor meget T2 skal udstede kreditnotaer for. Han spørger blot, om der er nogle debitorer, og beder så T2 om i givet fald at få godskrevet momsen på disse. Var det uberettiget?

Nej - det var det ikke. Vi har jo konstateret, at SKAT har anerkendt flere hundrede tusinde kroner i fradrag på moms relateret til en stor del af disse debitorer, så det kan konstateres, at det var fuldstændig korrekt og lovligt det som IT bad om. IT har overhovedet ikke anført noget som helst tal, men blot en generel rådgivning om, at man får godtgjort momsen på de debitorer, man har tab på. Heri kan jo ligge både tab på debitorer som følge af konkurs, og eventuelle debitorer som må konstatere, at man ikke kan gennemføre et krav imod, fordi debitor har velbegrundede mangels indsigelser, eller fordi kravene er forældede.

Endeligt vil jeg også gøre opmærksom på, at det forhold at T2 aldrig fik udsendt kreditnotaerne, jo ikke kan bebrejdes IT. Han må jo gå ud fra, at de debitorer, som har krav på en kreditnota, også modtager denne. Det er derfor uforståeligt for mig, at Anklagemyndigheden mener, at IT skulle kunne dømmes for dette råd, og det er min opfattelse, at IT skal frifindes.

Det ændrer ikke på det forhold, at Anklagemyndigheden så også i denne situation endnu engang har twistet sagen, idet anklageren til sin procedure medbragte et indlæg fra JF om, at man ikke kunne anerkende fradrag fra debitorer, selv om disse modtog en kreditnota, under henvisning til at der ikke havde været inddrivelsesskridt. Vi kan blot konstatere, at anklageren herved endnu engang giver sagen en drejning, hvor bevistemaet så må være, om der har været tilstrækkelig inddrivelsesforsøg. Det har jo slet ikke været temaet for bevisførelsen, og derfor kan man ikke bare hive sådan en kanin op af hatten, og endelig vil jeg gøre gældende, at det er helt undtagelsesvist, at en virksomhed ikke får fradrag, hvis den har udstedt en kreditnota. Jeg skal da heller ikke undlade at bemærke, at det lyder mærkværdigt, at anklageren ikke mener, at virksomhederne skulle have forsøgt inddrivelsesskridt, al den stund, at alle efterhånden hvis er klar over, at T1 har kørt et hav af retssager rundt omkring i landet mod sine debitorer og vel også har tabt en meget stor del af disse. T1 er absolut ikke "skudrej". Han står ikke tilbage for at køre en retssag, og derfor må anklagerens anbringender desangående tilbagevises som fuldstændig udokumenterede.

Næste forhold i forhold 2 B, som Anklagemyndigheden vil have IT straffet for, er udstedelsen af faktura 50214 med en moms på 87.500 kr. (supplerende bilag side 37) Jeg er overrasket over, at anklageren har fremhævet dette forhold, henset til udformningen af anklageskriftet. I anklageskriftet vedrørende forhold 2 b, er der udtrykkeligt anført, at man ikke kan anerkende moms vedrørende tab på debitorer, moms vedrørende husleje og advokatudgifter. Der står ikke specifikt noget omkring faktura 50214, hvor momsen var 87.500 kr. Heller ikke i ansvarsredegørelsen kan man se fakturaen omtalt overhovedet vedrørende forhold 2 b, og hvis man tager hjælpebilaget og ser redegørelsen vedrørende forhold 2, er der intet anført om denne faktura. Vi kan se i hjælpebilag 2, hvordan beløbet i bilag 2 B fremkommer, og det fremgår af side 5 i hjælpebilaget. Der kan vi se en kendelse man henviser til af 19. september 2012 vedrørende 1. 853.887 kr., og en kendelse af 12. december 2012 vedrørende de 507.000 kr. vedrørende debitorer, og endelig en kendelse af 29. maj 2013 vedrørende moms af advokatudgifter mv. på 131.800 kr. Det er også det, der er gengivet i anklageskriftet. Nu har anklageren så påberåbt sig specifik faktura 50214, som anklageren gør gældende er fiktiv og uden hold i virkeligheden. Som indledningsvist nævnt har tiltalte krav på konkret at vide, hvad det er tiltalte skulle være strafansvarlig for, og dette specifikke forhold ved denne faktura burde have været anført i anklageskriftet, så tiltalte kunne tilrettelægge sit forsvar herfor. Allerede af den grund at det ikke er anført i anklageskriftet, er det min opfattelse, at retten ikke bør behandle dette anklagepunkt.

Anklageren påstår, at fakturaen er fiktiv. Det er en påstand, som må stå for anklagerens egen regning. Anklageren har ikke ført noget bevis for, at der ikke er realiter bag fakturaen, men selv om anklageren måtte have ret heri, kan tiltalte, IT ikke straffes herfor.

I den forbindelse skal man indledningsvist se på, hvad det egentlig var, IT sad inde med af oplysninger i februar 2008, da samtalen fandt sted med T2. Som forklaret af IT, tænkte han jo ikke kun i moms, men også i regnskaber. Regnskaberne skulle også være retvisende, og som han har forklaret, kunne han konstatere, at G27 havde haft en masse udgifter, men stort set ingen indtægter, til trods for at selskabet udførte en række arbejder for G3.Som han har forklaret, var det derfor hans opfattelse, at G27 skulle fakturere G3også for at regnskabet var retvisende. Det var ITs tilgang til, at der skulle udstedes en faktura. Selve fakturaens indhold, det vil sige hvad der blev faktureret, var IT ikke bekendt med, og hvis det forholder sig således, at indholdet af fakturaen 50214 ikke dækker over en reel ydelse, kan dette ikke klandres IT, da han overhovedet ikke har været bekendt med, hvad man udstedte fakturaen for. Efter hans opfattelse skulle der udstedes en faktura for udført arbejde, men faktura 50214 vedrører fakturering af udviklingsarbejde og rettigheder. Der er ikke ført bevis for, at dette ikke skulle dække over en reel ydelse, men som sagt skulle fakturaen ikke dække over en reel ydelse, kan det ikke klandres IT.

Herudover skal man holde sig for øje, hvad det egentlig er der bliver sagt. Som det fremgår på side 23 i anklagerens procedure, hvor indholdet af samtalen, er gengivet, jf. aflytningsrapporten side 4, står der anført, at IT siger:

"Kan du lave en regning på 480.000 kr. + moms. ". Det der mangler, det er et spørgsmålstegn. IT spørger T2, om hun kan lave en regning på 480.000 kr. + moms. Når så T2 laver en regning på 480.000 kr. + moms, må IT selvfølgelig også gå ud fra, at der er et grundlag herfor. Det antager han i hvert fald selv.

Det næste punkt jeg vil behandle, er spørgsmålet om olieafgifterne. Dette beløb andrager 93.674 kr. Som anklageren selv var inde på i sin procedure, er der ikke tvivl om, at IT, da han rådgav omkring muligheden for at fradrage olieudgifterne, ganske enkelt misforstod reglerne. Det kan man tydeligt høre på lydoptagelserne, og IT har da også lagt sig fladt ned og erkendt, at der han misforstået reglerne. Det er indviklede regler, og de er blevet lavet om, og på den baggrund konkluderede anklageren da også, at IT som udgangspunkt ikke kunne dømmes for forsætlig unddragelse af disse.

Imidlertid kunne vi konstatere, at anklageren endnu engang så gav sagen en drejning, som jeg ikke mener, at man umiddelbart kan se nogen steder i ansvarsredegørelse mv. Anklageren gjorde nemlig gældende, at nu drejede det sig så ikke om, hvorvidt IT havde misforstået reglerne, men derimod at den faktura, der var udstedt var fiktiv og uden hold i virkeligheden. Jeg mener, at det er helt åbenbart, at denne faktura ikke var fiktiv. Forholdet var det, at G27 brugte langt det meste af den olie, som G1 indkøbte. Det siger sig selv, at både af hensyn til regnskabets retvisende, men også under hensyn til momsen, skal G1 fakturere G27 olie indkøb af G1, men forbrugt af G27. Alt andet ville være strafbart. Hvis der skulle være konsekvens i anklagerens påstand om, at fakturaen var fiktiv, så burde anklageren jo også nedlægge påstand om, at momsen af fakturaen skulle IT straffes for. Det har man dog trods alt undladt.

På den baggrund må jeg konkludere, at IT skal frifindes for dette forhold, dels fordi hans misforståelse af reglerne om fradrag af olieafgift ikke er strafbar, hvilket anklageren har tilsluttet sig, og dels fordi fakturaen er reel.

Den sidste post, der er rejst tiltalte for overfor IT, er momsen på de 60.000 kr., en ompostering der er foretaget i 2010. Jeg har ærligt talt svært ved at se, hvad det er anklageren mener, der skulle være strafbart. Jeg har ikke hørt anklageren anføre noget om, hvad det egentlig er, der er forkert ved omposteringen, og anklageren har blot henvist til den mildest talt uforståelige redegørelse i hjælpebilaget. Forholdet er det, at anklageren og SKAT har misforstået denne postering. Som anført af IT og som dokumenteret ved fremlæggelse af bilag Aa, er forholdet det, at G3 forestod administration for G4. G3 forud-fakturerede denne ydelse halvårsvis. Det der er sket er, at T2 tilsyneladende har problemer med bogføringen, hvor hun har ført de 300.000 kr. frem og tilbage, og det er det IT forsøger at hjælpe hende med at rette op på. Der er ganske enkelt tale om en bogføringsfejl, som IT forsøger at hjælpe T2 med at rette, ikke noget som helst forsøg på momsunddragelse, og der foreligger ikke nogen momsunddragelse ved denne skete postering. IT skal således også frifindes for dette forhold.

På baggrund af nærværende redegørelse, er det min opfattelse, at IT skal frifindes for alle de forhold, han er tiltalt for. Man skal holde sig for øje, at IT ved sine handlinger i forhold 3 har dokumenteret, at hans tilgang til momsregnskaberne i selskaberne var, at de skulle være retvisende. I forhold 3 har han udtrykkeligt anført i regnskaberne, at selskaberne ikke har indgivet korrekt momsangivelser, og han har anført den skyldige moms i regnskaberne. Det er væsentligt at holde sig for øje, når man skal vurdere ITs handlinger. Der er i vidt omfang ikke ført noget bevis for, at der overhovedet er unddraget nogen moms, og i de situationer, hvor retten måtte være enig med mig i at Anklagemyndigheden har ændret begrundelsen for sin påstand med anbringender og faktumbeskrivelser, der ikke fremgår af anklageskriftet, mener jeg, at retten allerede af den grund bør afvise påstandene. Anklageren har ikke nedlagt påstand om, at der er begået strafbare forhold på grund af uagtsomhed, og derfor er der ingen grund til at tage stilling hertil. Hvis retten desuagtet måtte mene, at der er udvist uagtsomhed, jamen så er bødestørrelserne for en sådan uagtsomhed i størrelsesordenen 10-15.000 kr. Der er tale om ordensbøder.

Hvis retten måtte finde tiltalte skyldig, kan jeg henlede opmærksomheden på, at for at bringe Straffelovens § 289 i anvendelse, skal der være unddraget minimum 500.000 kr. Samtidig skal jeg gøre opmærksom på, at hvis der er tale om forskellige afgifter, skal denne beløbsgrænse være opfyldt for hver afgift. Man kan således ikke tillægge olieafgiften til momsbeløbene.

Det er min opfattelse, at en fængselsstraf ikke kan komme på tale i nærværende sag, og for så vidt angår det påståede bødekrav, vil jeg også gøre gældende, at dette - såfremt retten finder tiltalte skyldig skal nedsættes ganske betydeligt.

Der er endvidere nedlagt påstand om rettighedsfrakendelse.

Der nedlægges påstand om frifindelse for denne påstand, uagtet at tiltalte måtte blive fundet skyldig. Farebedømmelsen efter Straffelovens § 79 skal være konkret, det vil sige, at ved vurderingen af risikoen for misbrug, skal der ske en vurdering ud fra den konkrete situation. I nærværende sag er der intet der tyder på, at der er fare for IT vil misbruge sin stilling. Sagen har efterhånden nogle år på bagen, og IT har aldrig tidligere været dømt for noget lignende og har heller ikke i den mellemliggende periode begået noget lignende. Også hensynet til den lange tidsperiode, der er gået, taler herfor.

Endvidere skal det ved bedømmelsen tillægges betydning, at der er tale om et kort tidsrum. Forholdet er det, at de punkter, som IT er tiltalt for, alle vedrører kvartalsopgørelsen for oktober kvartal 2011. Der er således ikke tale om, at IT over en længere årrække skulle have begået strafbare forhold. I den forbindelse vil jeg også henvise til kommentarerne i Sysette Vinding Kruses "Revisorers strafansvar" side 125 og 26, som jeg har vedlagt en kopi af.

Såfremt retten mod forventning måtte vælge at frakende IT retten til at udøve virksomhed, skal dette ske for en kort periode, og herudover skal en sådan sanktion også have indflydelse på bødestørrelsen. Hvis man vælger at frakende retten til at udøve et erhverv, har dette typisk også indflydelse på bøden, som så bliver nedsat betydeligt.

Anklagemyndigheden har jo nedlagt påstand om erstatning. Der påstås frifindelse herfor. Forholdet er det, at det IT er tiltalt for, er momsangivelsen for oktober kvartal 2011. Der er ikke ført noget bevis for, at SKAT har lidt noget tab i den anledning. SKAT har således ikke udbetalt nogen moms, og anklageren har ikke forsøgt at sandsynliggøre, hvorledes SKAT skulle have lidt et tab. Det bemærkes i øvrigt, at IT ikke har haft nogen personlig vinding ud af denne situation.

Det er min opfattelse, at retten bør undlade at tage stilling til erstatningskravet, og henskyde dette spørgsmål. Der verserer jo civile sager herom.

Rettens begrundelse og afgørelse:

Skyld

T2

Anklagemyndigheden har i alle forhold rejst tiltale mod T1 og T2 i deres egenskab af reelle indehavere og daglige ledere i de danske selskaber i G1 koncernen. T1 har erkendt, at han var daglig leder i selskaberne, men både han og T2 har bestridt at have været reelle indehavere. T2 har desuden bestridt at have været daglig leder.

Uagtet at det er påfaldende, at T1 trods en betydelig arbejdsindsats i årevis ingen løn har modtaget for sit arbejde for G1, er der ikke af anklagemyndigheden ført bevis for, at T1 og T2 har været reelle indehavere af selskaberne.

T2 har fra den 2. august 2010 og frem til konkursen været registret direktør for G5, og hun har siddet i bestyrelsen for både dette selskab og for G3 og G4. Medlemskab af en bestyrelse indikerer ikke i sig selv, at en person deltager i den daglige ledelse af virksomheden. Det er forklaret af alle de tiltalte, at der var tale om "tante-bestyrelser". Det vil sige bestyrelser uden reel indflydelse, som alene var indsat for at opfylde formelle lovkrav. Denne forklaring bestyrkes af det forhold, at alle bestyrelsesmedlemmer var medlemmer af T1's familien eller ansatte i G1. Direktørposten i G5 var efter det af de tiltalte forklarede også uden ledelsesmæssig realitet. Dette er bestyrket af alle de forklaringer, som er afgivet af ansatte og tidligere ansatte i virksomheden. Disse har enslydende forklaret, at T2 var bog­ holder og desuden udførte praktiske opgaver, og at al ledelse blev varetaget af T1. Telefonaflytningerne af samtaler mellem T2 og IT understøtter forklaringerne om, at T2 reelt ikke havde ledelseskompetence, men handlede efter instrukser fra T1. T2 har herefter hverken været reel indehaver eller daglig leder i virksomhederne, hvorfor hun allerede af den grund frifindes for tiltalen under denne sag.

T1

Anklagemyndigheden har anerkendt, at G2 umiddelbart forud for den periode, som er medtaget i SKATs opgørelse af momskravet, havde et momstilgodehavende på 451.169 kr. De tiltalte har forklaret, at de ved momsindberetningerne foretog løbende modregning med dette beløb, enten ved altid at angive den ældste ikke forældede købsmoms eller ved at angive den aktuelle købsmoms for perioden hvilket dog kun kunne ske i et vist omfang, da bogføringen aldrig var ajour og "toppe op" med den ældste ikke forældede købsmoms, således at G2 trods det store tilgodehavende altid kom til at betale et lille momsbeløb. På den måde fik G2 over tid dækket sit tilgodehavende. Formålet med fremgangsmåden var at "køre under radaren", altså at undgå kontrol fra SKATs side, idet T1 siden 1997 har følt sig personligt forfulgt af SKAT. Det var således tilsyneladende T1s opfattelse, at han risikerede kontrol el­ler andre problemer med SKAT, hvis han enten anmodede om udbetalinger eller kom til at skylde SKAT penge, men han havde ifølge sin forklaring ikke til hensigt at unddrage moms.

T1s forsæt til unddragelse skal vurderes på tidspunkterne for de enkelte momsindberetninger. Der er ikke grundlag for at fastslå, at de momsbeløb, der blev anvendt til modregning, på disse tidspunkter var forældede. Den af G1 fulgte fremgangsmåde var i strid med momsloven og dertil knyttede bestemmelser, som foreskriver, at moms skal opgøres hver periode for sig, og som foreskriver en særlig fremgangsmåde ved efterangivelse af moms vedrørende en tidligere periode, men det betyder ikke i sig selv, at T1 havde forsæt til unddragelse, og T1s forklaring om, at han ikke mente, at G2 unddrog SKAT noget, da selskabet jo havde tilgodehavendet, kan ikke afvises. T1 havde således ikke det for domfældelse fornødne forsæt til unddragelse, ligesom der ikke er grundlag for at fastslå, at han har handlet groft uagtsomt, og han frifindes derfor i forhold 1a.

Forhold 2a

I forhold 2a er der i første led rejst tiltale for i G3 at have undladt at angive et momstilsvar på 1.853.887 kr. Dette beløb er bestridt af T1, men denne bestridelse er ikke underbygget af alternative beregninger. T1 har i stedet gjort gældende, at G3 ved årsskiftet 2008/2009 havde et momstilgodehavende på 1.294.810 kr., som fremgik af selskabets eksterne årsrapport for 2009 under posten "andre tilgodehavender". Dette momstilgodehavende er bestridt af anklagemyndigheden, som har fremlagt beregninger foretaget af SKAT, hvorefter der kun var et tilgodehavende på 106.314 kr. Retten finder under disse omstændigheder ikke, at tiltalte har sandsynliggjort, at G3 havde et tilgodehavende, der oversteg det af SKAT opgjorte, blot ved at henvise til, at tilgodehavendet var medtaget i årsrapporten. Med hensyn til det af SKAT beregnede momstilgodehavende finder retten i lighed med det ovenfor under forhold 1a anførte, at der ikke har været forsæt til unddragelse af disse 106.314 kr., eller at der er handlet groft uagtsomt.

Vedrørende momstilgodehavendet på 1.853.887 kr. har T1 yderligere gjort gældende, at beløbet skal nedsættes med 168.276,45 kr. vedrørende moms af kreditnotaer bogført efter SKATs ransagning. SKAT har under sagen accepteret momsfradrag vedrørende 14 af disse kreditnotaer med i alt 83.227 kr. Anklagemyndigheden har ikke ført bevis for, at de øvrige kreditnotaer ikke også kunne fradrages, og dermed ikke ført bevis for, at der foreligger unddragelse med hensyn til nogen del af beløbet på 168.276,45 kr.

T1 har endeligt gjort gældende, at der i momstilgodehavendet på 1.853.887 kr. skal fradrages moms på i alt 368.407,74 kr. vedrørende indkøbsfakturaer bogført efter ransagningen. SKAT har under sagen anerkendt fradrag med 141.561 kr., men fortsat nægtet fradrag for momsen af faktura nummer 50225 på 625.000 kr. plus moms udstedt af G5 til G3. Retten finder, at anklagemyndigheden har løftet bevisbyrden for, at fakturaen fra G5 ikke havde realitet. Retten har herved lagt vægt på, at denne uspecificerede faktura, som er dateret den 30. december 2011 og udstedt mellem koncernforbundne selskaber, først er bogført den 16. april 2012 efter, at der var rejst sigtelse i sagen, samt på at fakturaen ikke er bogført i G5. Det resterende momsbeløb vedrører bogførte fakturaer fra advokatfirmaet G21, som ikke er fremlagt for SKAT eller retten. Det er herefter ikke sandsynliggjort, at der er fradragsret med hensyn til momsen af disse fakturaer.

I forhold 2a er der i andet led rejst tiltale for uberettiget at have fratrukket moms vedrørende tab på debitorer med 507.896 kr. Dette er sket ved udstedelse af 120 kreditnotaer den 10. februar 2012. Der er enighed om, at kredit­ notaerne aldrig er sendt til debitorerne, idet de under ransagningen den 29. februar 2012 fortsat lå på T2s skrivebord. Hun har forklaret dette med travlhed. Anklagemyndigheden har under sagen anerkendt, at 70.189 kr. af beløbet kan fratrækkes, da betingelserne for fradrag efter SKATs opfattelse var opfyldt. Vedrørende de øvrige fakturaer er det under bevisførelsen kommet frem, at 3 af debitorerne, G18, LP og G20 v/PT efterfølgende har indbetalt i alt 254.308 kr. af den krediterede gæld, svarende til en moms på 50.861,60 kr. Advokat KA har i retten oplyst, at en retssag mod G16 blev forligt i sidste uge af maj 2012, og IL har forklaret, at han i januar 2013 i landsretten vandt sin sag mod G1. Der er således i disse tilfælde enten efterfølgende sket hel eller delvis betaling af de krediterede beløb, eller retssager er blevet fortsat efter kreditnotaernes udstedelse. Omvendt har TJ forklaret, at han aldrig har betalt G1s regning, og PH har forklaret, at G1 overfor G17 frafaldt betaling for udbedring af et anlæg, meget muligt svarende til den udstedte kreditnota. Der er således ikke efter bevisførelsen grundlag for generelt at fastslå, at kreditnotaerne var uden realitet. Heller ikke telefonaflytningerne af samtaler mellem IT på den ene side og T2 og T1 på den anden side understøtter, at kreditnotaerne generelt var fiktive. De bestyrker tværtimod de tiltaltes forklaringer om, at G3 længe ikke havde ryddet op i sine debitorer og derfor havde en række uerholdelige krav stående. Der er i den forbindelse ikke på baggrund af bevisførelsen og mod T1s benægtelse tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at en større del af kreditnotaerne dækkede over forældede krav, som der ikke kunne opnås momsfradrag for. Det forhold, at kreditnotaerne ikke altid er udstedt på et skatteretligt korrekt grundlag, herunder at der er udstedt kreditnotaer, hvor der burde være sket afskrivning af tab på debitorer, er heller ikke tilstrækkeligt til at fastslå, at kreditnotaerne er udstedt med forsæt til at unddrage moms. Det er herefter kun bevist, at der ikke kunne ske fradrag af momsen af de 5 nævnte kreditnotaer, hvor der er sket betaling, eller retsforfølgning er fortsat. Momsen vedrørende G16 udgjorde 44.000 kr., og momsen vedrørende IL udgjorde 46.833,25 kr., således at den samlede moms vedrørende disse 5 debitorer udgjorde 141.694,85 kr., hvilket beløb med urette er fratrukket. Da T1 ifølge sin egen forklaring har godkendt listen over debitorer, som der blev udstedt kreditnotaer til, må det have stået ham klart, at forfølgningen af disse 5 debitorer fortsatte efter kreditnotaernes udstedelse, og han har derfor handlet med forsæt til unddragelse.

I tredje led er der rejst tiltale for uberettiget at have fratrukket moms af husleje og advokatudgifter med 131.800 kr.

Ejendommen på Y7-adresse er en beboelsesejendom, hvorfor der ikke skal beregnes moms af huslejen. Dette var T1 ved SKATs brev af 20. september 2007 gjort udtrykkeligt opmærksom på. Der er derfor med urette fratrukket moms med 53.400 kr. for årene 2010 og 2011. Det bemærkes, at anklagemyndigheden har erkendt, at moms for 2009 med 32.000 kr. er forældet. Der er ikke grundlag for at fastslå, at SKAT ikke har overholdt reaktionsfristen på 6 måneder i forhold til året 2010.

Hotellet beliggende Y14-adresse blev erhvervet af G2 og udlejet til G3. Noget sådant kan uanset ejendommens stand ikke i sig selv betragtes som usædvanligt. T1 har detaljeret forklaret om G3' planer med stedet og om at G3 som led i disse planer etablerede en jordvold, som efterfølgende gav anledning til problemer med myndighederne og i konsekvens heraf udgifter til advokat. Der er ikke grundlag for at tilsidesæt­ te denne forklaring, hvorfor det ikke er dokumenteret, at G3 med urette har fratrukket moms af husleje og advokatudgifter med i alt 31.025 kr.

Spørgsmålet om fradragsret for moms af advokatudgifter i en sag med G13 udgår af sagen som forældet.

Samlet er T1 herefter i forhold 2a skyldig i forsætlig moms­ unddragelse for 1.632.830,40 kr.

Forhold 3a

T1 har gjort gældende, at der alene mangler angivelse af moms med 1.309.335 kr., idet det er ubestridt af anklagemyndigheden, at G4 per den 1. juni 2008 havde et momstilgodehavende på 663.088 kr., og idet der for 4. kvartal 2011 efterfølgende er indbetalt moms med 70.031 kr.

Som anført under forhold la skal forsættet vurderes på angivelsestidspunkterne, og T1 har derfor ikke haft forsæt til unddragelse eller har handlet groft uagtsomt for så vidt angår tilgodehavendet på 663.088 kr. Det samme gælder beløbet på 70.031 kr., som der er sket sædvanlig indbetaling af for 4. kvartal 2011.

For så vidt angår det resterende beløb på 1.309.335 kr. har T1 i retten forklaret, at han ikke havde til hensigt at unddrage moms. Han blev først kort tid før samtalen med IT opmærksom på problemet med de urigtige momsangivelser. Selvom problemet havde fremgået af de seneste 2 årsrapporter, som var underskrevet af T1, og her havde givet anledning til revisorpåtegninger, havde han ikke været opmærksom på det. Han skulle derfor først den 10. februar 2012 til at forholde sig til, om tallene var rigtige, og han ville først angive momsen, når han havde gennem­ gået tallene igen. Han anså ikke beløbets størrelse for at være et problem for selskabet. Denne forklaring er ikke i overensstemmelse med telefonaflytningen af samtalen mellem T1 og IT, hvoraf fremgår, at IT, som de 2 seneste år havde givet regnskaberne påtegning om forkert indberettet moms, klart tilrådede, at momsen blev angivet straks og gjorde T1 opmærksom på, at manglende angivelse kunne udløse fængselsstraf. T1 var dog modvillig, tilsyneladende fordi angivelse af så stort et momstilsvar ville være et problem for selskabets fortsatte drift. Retten finder det herefter ikke sandsynliggjort, at T1 indtil medio februar 2012 var uvidende om forholdene, eller at han havde til hensigt indenfor kort tid at rette op på momsangivelsen, men uanset om det var hans hensigt, kunne det ikke begrunde, at han undlod at indberette tallene. Ved bevidst ikke at indberette kendte momstal har T1 handlet med forsæt til unddragelse, og han er derfor i forhold 3a skyldig i at have unddraget moms med 1.309.355 kr.

Forhold 4a

Det kan lægges til grund, at IT havde misforstået reglerne om godtgørelse af olieafgift og derfor vejledte T1 forkert. Anklagemyndigheden har gjort gældende, at der alligevel skal ske domfældelse i forholdet, fordi faktureringen af olie mellem G3 og G5 savnede realitet.

Det er ubestridt, at G3 fra efteråret 2009 og frem indkøbte al olie, som blev anvendt i koncernen. Det er ligeledes ubestridt, at G5 som entreprenørvirksomhed havde et betydeligt forbrug af olie, hvorfor G3 må have solgt olie til G5. T1 har forklaret, at der ikke var blevet holdt regnskab med dette salg, og derfor endte man med at anslå en mængde. Det er også, hvad der fremgår af telefonaflytningen af samtalen mellem T1 og IT. Selv om denne fremgangsmåde ikke var i overensstemmelse med reglerne, og selvom der på grund af T1s frygt for at pådrage sig SKATs opmærksomhed var fokus på at få tallene til at stemme, da faktureringen skete, er der herefter ikke grundlag for at fastslå, at faktureringen savnede realitet. T1 frifindes derfor i forhold 4a.

Forhold 5 og 6

Anklagemyndigheden har i dette forhold gjort gældende, at der er udbetalt sort løn til 15 medarbejdere og har som bevis for dette henvist til bilag fundet under ransagningen den 29. februar 2012. Dette bilagsmateriale har T1 og T2 ikke givet nogen forklaring på, men de har benægtet, at der er udbetalt sort løn. T2 har desuden benægtet, at hun har udfærdiget opgørelsen vedrørende NI.

Bilagsmaterialet indeholder for 11 personers vedkommende ensartede regneark med de pågældendes navne øverst og to skemaer for samme periode med forskellige beløb. Det er fra anklagemyndighedens side gjort gældende, at det venstre skema er en opgørelse over optjente beløb og det højre en opgørelse over udbetalte beløb, og at udbetalingerne er sket ved hævninger til privat brug på G19 kort, kontante udbetalinger eller levering af naturalier.

Vidnerne ØC, NI, IJ og VJ har bekræftet, at regnearkene for deres vedkommende er regnskaber over sort løn, som de modtog efter aftale med T1. TA har på grund af en verserende skattestraffesag mod hende nægtet at afgive forklaring, men har benægtet at have modtaget sort løn.

OC har ligeledes benægtet og er frifundet under en sag ved Landsskatteretten. NS har trods en verserende skattesag mod ham afgivet forklaring og har benægtet at have modtaget sort løn. UA, TC, JE og KT er ikke afhørt under sagen.

For de sidste 4 personers vedkommende foreligger der ingen regneark, men andre bilag, som indikerer overførsler til de pågældende. SC og JL har erkendt, at de har modtaget sort løn. IM har forklaret, at han aldrig har været ansat hos G1 og kun udførte en enkelt opgave for virksomheden, for hvilken han modtog 6.000 kr. JR har ikke afgivet forklaring.

For så vidt angår IM kan det ikke med sikkerhed antages, at han var ansat med den virkning, at G3var pligtig at indeholde A-skat og AM-bidrag for ham. For så vidt angår de øvrige ansatte finder retten henset til de af ØC, NI, IJ, VJ, SC og JL afgivne forklaringer og materialets ensartede præg, at der er ført det fornødne bevis for, at bilagene dækker over udbetaling af sort løn. Særligt for så vidt angår OC bemærkes, at retten ikke under denne sag mod arbejdsgiveren er bundet af Landsskatterettens afgørelse i forhold til OC og til, at det forhold, at retten ser OCs sag i sammenhæng med andre sager, giver anledning til en anden bevisvurdering end den af Landsskatteretten foretagne.

Da der er tale om en lang række udbetalinger i nær tidsmæssig sammenhæng må forhold 5 og 6 betragtes som en fortsat forbrydelse, hvorfor ingen del af forholdene er forældede.

Statskassen er herefter unddraget 302.443 kr. i A-skat og 52.690 kr. i AM­ bidrag.

Forhold 7

Anklagemyndigheden har frafaldet tiltalen for årene 2006-2008, idet disse år er forældede.

Overordnet bemærkes, at det forhold, at T1 ikke har modtaget løn for sit arbejde for G1, skaber en formodning for, at han på anden vis er tilgodeset økonomisk af koncernen.

T2 er ifølge lejekontrakt lejer af 2 værelser på adressen Y1-adresse. Lejekontrakten udelukker efter sin begrænsede formulering derfor ikke, at huset tillige er stillet til rådighed for T1. Det er er­ kendt, at T1 sammen med T2 boede på adressen i perioden 2006 til 2011. En række vidner har forklaret, at hele huset var indrettet som et sædvanligt hjem, og at de opfattede det som T2s og T1s private bolig. Det forhold, at der var indrettet et kontor, ændrer ikke ved dette. T1 og T2 har forklaret, at ansatte og forretningsforbindelser i meget stort omfang overnattede hos dem. Vidner har bekræftet, at sådanne overnatninger fandt sted, men ikke at de havde et sådant omfang, at huset ikke kunne betragtes som et privat hjem. T1 har herefter haft fri bolig. Værdiansættelsen af denne skal i mangel af bevis for andet ske efter gældende takster, således som det er sket i tiltalen.

T1 er forud for 2006 fradømt førerretten og har ikke generhvervet den. Alligevel har politiet i ganske få tilfælde observeret, at han kørte rundt i en bil tilhørende G1. Der har i ingen af disse tilfælde været tale om privat kørsel. T1s forklaring om, at han og T2 til privat brug havde rådighed over en bil tilhørende SU, er ikke modbevist. Anklagemyndigheden har herefter ikke løftet sin bevisbyrde for, at T1 har haft fri bil.

T1 har forklaret, at han ikke havde andre telefoner end de tele­foner, som G1 stillede til rådighed for ham. Uanset om han rent faktisk førte private samtaler eller ej, havde han således fri telefon, hvilket skal beskattes efter de gældende takster.

T1 indtog stort set alle måltider i virksomheden. Han har i den forbindelse ikke forklaret eller dokumenteret, at han deltog i en madordning, som skattemæssigt kunne anerkendes. Han har heller ikke dokumenteret, at han eller T2 havde udgifter derudover til mad, men anklage­ myndigheden har dokumenteret, at G1 i stort omfang indkøbte ikke bare mad, men også andre dagligvarer, hvis anvendelighed i virksomheden ikke er sandsynliggjort. T1 har derfor haft fri kost og skal beskattes af dette efter de gældende takster.

Samlet har T1 herefter undladt at selvangive 368.882 kr. i årene 2009 til 2011. Den unddragne skat heraf anslås til 94.000 kr.

IT

Vedrørende ITs strafferetlige medvirkens ansvar bemærkes generelt, at han som revisor ikke skal træffe beslutninger for sin klient og ikke har pligt til aktivt at hindre klienten i at begå lovovertrædelser; men såfremt han aktivt bistår klienten med at begå lovovertrædelser, herunder laver beregninger eller leverer nødvendige oplysninger om fremgangsmåde, vil en revisor, uanset om han samtidig fraråder lovovertrædelsen og ikke selv ud­ fører den strafbare handling, pådrage sig et medvirkens ansvar.

Forhold 1b og 4b

IT er i forhold 1b, 2b, 3b og 4b tiltalt for medvirken til forhold la, 2a, 3a og 4a. T1 og T2 er frifundet i forhold la og 4a, og der er herefter ikke grundlag for at dømme i forhold 1b og 4b.

Forhold 2b

Anklagemyndigheden har gjort gældende, at IT har medvirket til momsunddragelse ved at rådgive T2 om udstedelsen af de 120 kreditnotaer med en samlet moms på 507.896 kr. Retten har ved afgørelsen af forhold 2a fundet, at der vedrørende disse kreditnotaer kun er bevist momsunddragelse for 141.694,85 kr. Spørgsmålet er herefter om IT har haft viden om, at G3 fortsatte inddrivelsen af disse fordringer, eller har opfordret til eller på anden måde bistået med at udfærdige fiktive kreditnotaer.

Det fremgår af telefonaflytningerne, at IT under telefonsamtalerne med T2 og T1 rådgav dem til at fjerne debitorer, som G3 ikke fik penge fra. Han har forklaret, at baggrunden for dette råd var, at han fra en debitorliste var blevet bekendt med, at G1 var begyndt at tabe retssager og miste penge på debitorer. Han opfordrer under telefonaflytningerne på intet tidspunkt G1 til at afskrive fordringer, som man fortsat forsøgte at inddrive, eller som af andre grunde ikke måtte afskrives. Der er ikke belæg for at antage, at IT var bekendt med, at G1 ville fortsætte retssager mod enkelte af de debitorer, som der blev udstedt kreditnotaer til. Han har derfor ikke ved sin rådgivning om kreditnotaerne medvirket til momsunddragelse.

Anklagemyndigheden har videre gjort gældende, at IT har medvirket til momsunddragelse af 87.500 kr. ved at have rådgivet om udstedelse af faktura nummer 50214, fakturering af Projekt H... fra G5 til G3. Denne faktura er efter anklagemyndig­ hedens opfattelse uden realitet.

IT har forklaret, at han var bekendt med, at G5 havde udført meget arbejde for G3 uden, at noget var faktureret. Han mente derfor, at igangværende arbejder burde faktureres. Der er ikke i telefonsamtalen belæg for at fastslå, at IT vejledte om andet og mere end dette, herunder at han vejledte om udstedelse af en fiktiv faktura.

IT frifindes herefter i forhold 2b.

Forhold 3b

Anklagemyndigheden har gjort gældende, IT har medvirket til unddragelse af moms med 60.000 kr. ved i en mail dateret den 23. juni 2011 at have vejledt T2 om bogføringen af et beløb på 300.000 kr. på en sådan måde, at momsen ikke blev angivet.

IT har om mailen forklaret, at han hjalp T2 med at rette op på en posteringsfejl opstået i forbindelse med, at en forudbetalt administrationsaftale mellem G4 og G3 var ophørt. Der skulle ske tilbageførsel af administrationsgebyret, og det kunne T2 ikke finde ud af at gøre. Uanset om resultatet af den anviste fremgangsmåde var, at SKAT blev unddraget moms med 60.000 kr., er der ikke alene ved den meget kortfattede mail tilstrækkeligt belæg for at fastslå, at IT vejledte med den hensigt at bistå til momsunddragelse.

IT frifindes herefter også i forhold 3b.

Der er i ovenstående dom taget stilling til tiltalen i det omfang anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om domfældelse, idet de tiltalte for så vidt angår resten af tiltalen frifindes efter anklagemyndighedens påstand.

T1 er fundet skyldig i unddragelse af skat og moms med i alt 3.391.318,40 kr.

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder, jf. Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1. nr. l, og Kildeskattelovens § § 74, stk. 2, jf. stk. 1 nr. 1, tillige jf. den tidligere arbejdsmarkedsfondslovens (senere arbejdsmarkedsbidragslovens) 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra b, og Skattekontrollovens § 15.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. Straffelovens § 62 og 63, jf. 56, stk. 2. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 250 timer.

T1 skal betale en tillægsbøde på 3.375.000 kr., jf. Straffelovens § § 64. Det bemærkes, at der ikke i retsplejelovens § 834 eller den dertil knyttede praksis er krav om, at en påstand om idømmelse af tillægsbøde er medtaget i anklageskriftet.

Retten har i formildende retning lagt vægt på, at T1 ikke tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet, samt på den tid, der er forløbet siden forholdene blev begået, og i skærpende retning lagt vægt på unddragelsernes omfang, værdi og forskelligartede karakter.

Rettighedsfrakendelse

Henset til at T1 ikke tidligere er dømt for ligeartet kriminalitet, findes det betænkeligt at fastslå, at de udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Retten tager derfor ikke påstanden om rettighedsfrakendelse til følge, jf. Straffelovens § § 79.

Da T2 og IT er frifundet for den rejste tiltale, tages påstandene om rettighedsfrakendelse heller ikke til følge overfor dem.

Erstatning

Anklagemyndigheden har på vegne SKAT nedlagt påstand om erstatning svarende til de unddragne beløb.

Den vurdering af skattekravene, som er foretaget under denne sag, er en vurdering af i hvilket omfang, der strafferetligt er bevist unddragelser og fornøden tilregnelse, og vurderingen svarer ikke nødvendigvis til den skatteretlige vurdering. Det er ikke i øvrigt nærmere belyst i hvilket omfang, skatten allerede er betalt af andre her tænkes særligt på forhold 5 og 6 eller i hvilket omfang andre end T1 hæfter (i første række) for kravene. Retten tager derfor ikke stilling til erstatningspåstandene, men henskyder efter retsformandens bestemmelse disse til civilt søgsmål.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Tiltalte T1 skal straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

2. Tiltalte skal inden for en længste tid på 1 år og 6 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 250 timer.

3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Prøvetiden ophører dog ved længste tidens udløb.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 3.375.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T2 frifindes.

Tiltalte IT frifindes.

T1 skal betale omkostningerne ved sagen mod ham, herunder udgifterne til eget forsvar.

Statskassen skal betale sagsomkostningerne vedrørende T2 og IT.

................................................................................................................................................................

Vestre Landsretsdom af den. 26. januar 2016, S-0989-15

Byretten har den 30. april 2015 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 7-2620/2014).

Påstande

Tiltalte T1 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået frifindelse af tiltalte T2 i forhold 8 a, og i øvrigt for så vidt angår begge de tiltalte dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans, således som den blev berigtiget dels under hovedforhandlingen i byretten, dels nedenfor, og skærpelse.

Tiltalte T2 har påstået stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har berigtiget tiltalen således:

Forhold 2 a

Anklagemyndigheden har nedsat det unddragne beløb fra 2.151.241 kr. til 2.114.150 kr.

Forhold 3 a

Anklagemyndigheden har nedsat det unddragne beløb fra 1.887.899 kr. til 1.862.564 kr.

Forhold 5

Anklagemyndigheden har nedsat det unddragne beløb fra 305.320 kr. til 265.253 kr.

Forhold 6

Anklagemyndigheden har nedsat det unddragne beløb fra 53.176 kr. til 45.123 kr.

Forhold 7 og 8 b

Anklagemyndigheden har ændret angivelsen af gerningsperioden fra "indkomstårene 2006 til 2011" til "indkomstårene 2009 til 2011 ".

Anklagemyndigheden har i et hjælpebilag af 19. januar 2016 oplyst, hvorledes de beløbsmæssige korrektioner af anklageskriftet, der er foretaget under hovedforhandlingen i byretten og landsretten, fremkommer.

Anklagemyndigheden gentaget sine påstande om idømmelse af tillægsbøde, rettighedsfrakendelse og erstatning.

De tiltalte har begge påstået frifindelse heroverfor.

Supplerende oplysninger

Der er for landsretten fremlagt yderligere bilag, herunder bl.a. opgørelser vedrørende moms fra revisor IT, fakturaer fra Advokatfirmaet G21 samt bilag vedrørende faktura nr. 50225 af 30. december 2011 fra G5 til G3.

Forklaringer

De tiltalte og vidnerne, JF, SKAT, TJ, SC, NI, JL, OC og - nu som vidne - IT har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af TA og ML.

Tiltalte T1 har supplerende forklaret, at han ikke var daglig leder af G5. Det var IR, der var daglig leder af selskabet. Tiltalte var kun involveret som konsulent i "Projektet H...", der blev udført for Y19 Kommune. Det var hans opgave at forklare kommunen om materiale og konstruktion. Omkring efteråret 2010 forlod IR virksomheden, og tiltalte blev herefter noget mere involveret i driften af virksomheden. PM overtog ledelsen, og fra G3 blev OC og IS også tilknyttet G5. Forevist fuldmagt af 11. januar 2010 fra SU til tiltalte, tillægsekstrakt 2 side 35, har tiltalte forklaret, at han ikke kan sige, om fuldmagten blev udfærdiget med henblik på en enkelt sag eller til generel brug. Foreholdt tilbagekaldelse af 21. september 2007 af en fuldmagt fra SP til tiltalte, tillægsekstrakt 2 side 36, har tiltalte forklaret, at han ikke husker at have set tilbagekaldelsen. SP ville have skrevet under, hvis der var en mening med tilbagekaldelsen. Han husker ikke bestemt, hvornår han vendte tilbage til Danmark efter at have boet i Letland. Han var daglig leder af G3, G4 og G2. Han fik ikke løn, fordi han ville sikre, at der var god likviditet i selskaberne. Derudover bruger han næsten ingen penge, fordi han altid arbejder. Han har ingen hobby, og han og T2 tager ikke på ferie. De levede af T2s indkomst og af de penge, som han lånte af sin bror SU. Han tror, at han over årene har lånt ca. 750.000 kr. af ham. Da T2 blev bogholder, fik hun en "hotline" til revisor IT, således at hun kunne få den hjælp, som han vidste, at hun havde brug for. Han har ikke selv ret meget forstand på bogføring. Han har nogle gange været bindeled mellem T2 og IT.

Efter at have hørt telefonsamtale mellem tiltalte og IT den 10. februar 2012, ekstrakten side 793 til 796, har tiltalte forklaret om forhold 4 a, at han ringede til IT, fordi G3 ikke havde faktureret G5 for brændstof, som G5 havde forbrugt, men som var indkøbt af G3. Tiltalte ringede for at være bindeled mellem IT og T2, der allerede havde talt sammen om problemet. Han instruerede efter samtalen T2 om, at hun skulle fakturere olieforbruget over til G5. Det var en udfordring, fordi der ikke forelå en opgørelse af, hvor mange liter brændstof, som G5 havde forbrugt. Det var imidlertid vigtigt at få det opgjort korrekt, således at de kunne få olieafgift tilbage. G5 havde også udført opgaver for G3, som G5 ikke havde faktureret G3 for. Dette skulle også faktureres. Det var en stresset situation, fordi der var frist for indberetning af moms ca. 1 time efter samtalen. Hvis moms ikke bliver indberettet til tiden, ifalder man en bøde. Der var derfor ikke tid til at lave en opgørelse. Han havde for at undgå problemer med SKAT givet den ordre, at selskaberne altid skulle betale lidt moms, uanset at selskaberne måtte have moms til gode. Årsagen er, at SKAT i forbindelse med en kontrol tager selskabernes papirer. Det er meget lammende for driften og omkostningskrævende. Det ville de ikke opleve igen.

Foreholdt SKAT's opgørelse over momsafregning for G2, ekstrakten side 97, har tiltalte forklaret om forhold 1 a, at årsagen til, at SKAT's opgørelse viser et større momstilsvar end det, som er angivet af selskaberne, er, at SKAT ikke er gået længere tilbage og derfor ikke har modregnet et momstilgodehavende på 451.169 kr., som selskabet havde fra en tidligere periode. Han har altid haft det princip, at de hellere ville have moms til gode, end at de ville skylde for betaling af moms. Han havde dog ikke regnet med, at tilgodehavendet var så stort. Han fulgte ikke med i tilgodehavendets størrelse. De har ikke givet SKAT besked om, at de havde tilgodehavendet. Det var IT, der havde kontakten til SKAT. Han skulle sørge for, at alt var i orden.

Foreholdt faktura nr. 50213 af 30. december 2011 og faktura nr. 50214 af 30. december 2011 fra G5 til G3, ekstrakten siden 1166 og 1167, har tiltalte forklaret om forhold 2 a, at han ikke har oprettet fakturaerne. Han ved ikke, hvem der har udarbejdet de to fakturaer. Han ved ikke, om fakturaerne er oprettet den 9. februar 2012. Fore­holdt faktura nr. 50225 af 30. december 2011 på 625.000 kr. plus moms fra G5 til G3, bilag F, har tiltalte forklaret, at han ikke har udarbejdet fakturaen. Fakturaen er udarbejdet efter tiltaltes samtale med IT den 10. februar 2012. Det er hans opfattelse, at ransagningen den 29. februar 2012 er årsagen til, at fakturaen først blev bogført den 16. april 2012. Foreholdt bilag AK sammenholdt med bilag F har tiltalte forklaret, at posterne nr. 1-8 vedrører arbejde udført af G5 for G3 inden udgangen af 2011. Oversigten er udarbejdet efter byrettens dom, fordi anklagemyndigheden har gjort gældende, at faktura nr. 50225 fra G5 til G3 er fiktiv. Tiltalte har i tilknytning til bilag AK forklaret, at bilaget viser en række opgaver, som G3 har faktureret kunderne for, og hvor G3 har benyttet G5, som underleverandør til udførelse af bl.a. jord- og beton arbejdet. G5 benyttede egne gravemaskiner og dumpers. Post nr. 1 vedrører etablering af et anlæg for farmer KJ. G3 var totalentreprenør. Post nr. 2 vedrører udførelse af en ny ...bygning ved Y29 for Y29 Kommune. Post nr. 3 vedrører etablering af en ...bygning for Y30 Kommune. Post nr. 4 vedrører opførelsen af en ...bygning i Y31-by for Y32 Kommune. Det må bero på en skrivefejl eller misforståelse, at navnet IB nævnes. Post nr. 5 vedrører flytning af en jordvold. Der skulle fjernes 1.200 kubikmeter jord. Post nr. 6 vedrører reparation af en stabilgrusplads. Han mener, at arbejdet med reparationen blev udført i 2011. Han anslår, at arbejdet kostede 75.000 til 100.000 kr. plus moms. A conto fakturaen er på de 625.000 kr. plus moms vedrører kun post nr. 1 til 6. Der er imidlertid andre opgaver, som G5 ikke har nået at fakturere G3 for, herunder post 7 og 8. Post nr. 7 vedrører etablering af et ...toilet for Y33 Kommune. Post nr. 8 vedrører en opgave for G28. G5 udførte gravearbejdet i slutningen af 2010 for G3. G5 havde et tilgodehavende, der oversteg a conto fakturaen på 625.000 kr.

Foreholdt oversigt udarbejdet af SKAT over kreditnotaer udstedt af G3, ekstrakten side 378, har tiltalte forklaret, at han mener, at han og T2 udarbejdede kreditnotaerne i fællesskab. Hvis man ikke havde forfulgt sit krav inden for 3 år, var kravet tabt som følge af en ny lov. Derfor var der ekstra mange tab, der skulle udstedes kreditnotaer for. Langt de fleste krav var forældede. G3 var selvfinansierende, og i begyndelsen af 2012 investerede selskabet mere, end de havde tjent til. De havde derfor lånt 17-18 mio. kr. Beløbet var lånt over en længere periode. Foreholdt Årsrapport for G3 for perioden den 1. januar 2010 til den 31. december 2010, ekstrakten side 53, har tiltalte forklaret, at han ikke har set revisors påtegning om, at der ikke var hensat til tab på debitorer, idet selskabet forventede fuld dækning på samtlige sager. På siden før påtegningen har han skrevet under for SU. Hvis man ser bort fra ca. 62.000 kr., har ingen af de kunder, der fik kreditnotaer, betalt. Nogle af kravene var forældede. Nogle af kunderne var gået konkurs. Forholdt brev af 20. november 2014 fra SKAT med kopi af lønafstemning, bilag AL, har tiltalte forklaret, at han overordnet mener, at man konkret har taget stilling til kravet ved hver af debitorerne.

Vedrørende ejendommen på Y7-adresse har tiltalte forklaret, at han godt kan huske SKAT's brev 20. september 2007, hvor SKAT anfører, at der ikke er fradrag momsen, fordi der er tale om leje til boligformål, tillægsekstrakt 1 side 248 f. Han tænkte, at SKAT havde misforstået det, fordi G3 ikke lejede Y7-adresse ud. Det var SP, der ejede ejendommen og lejede den ud. Han havde ikke noget at gøre med bogføringen af husleje vedrørende ejendommen.

Forevist billederne, ekstrakten side 1311 f., har tiltalte forklaret, at billederne viser ejendommen på Y14-adresse. Ejendommen var oprindeligt et hotel. Efter at hotellet var gået konkurs, købte G4 i 2006 ejendommen. Den var da i fin stand. Det var hensigten, at ejendommen skulle udlejes til G3 og tages i brug som hotel igen hurtigst muligt. Det var G3, der rådede over ejendommen, herunder iværksatte arbejdet med jordvolden. På grund af vanskeligheder med myndighederne gik projektet i stå omkring 2008/2009, og fordi ejendommen stod tom, blev den udsat for megen hærværk.

Foreholdt udskrift af telefonsamtale mellem tiltalte og IT den 10. februar 2012, ekstrakten side 795, har tiltalte forklaret om forhold 3 a, at samtalen her vedrører G4. Han talte med IT, efter at T2 havde talt med ham. Det var gået op for dem, at selskabet havde en momsgæld til SKAT. Det overraskede ham, fordi hans politik var, at der var bedre at have penge til gode hos SKAT end at skylde. Han mener, at momsgælden var på mere end 1 mio. kr. Han mente ikke, at selskabet ville lukke, hvis der skulle betales en momsgæld på 1,3 mio. kr. Det er ikke usædvanligt, at selskaber har negativ egenkapital. Han blev opmærksom på momsgælden en time, inden momsen skulle indberettes. De havde derfor ikke en chance for at tjekke, om der var en gæld i den størrelsesorden, som IT havde beregnet. Tiltalte var ikke enig i at der var en momsgæld. Han mente ikke, at det betød noget, om der blev indberettet nu eller senere, således som han også sagde til IT i telefonsamtalen. Det er rigtigt, at IT havde beregnet momsgælden. Det stod i det regnskab, som han aldrig havde set. Foreholdt Årsrapport for G4 for perioden den 1. juli 2009 til den 30. juni 2010 side 4, tillægsekstrakt 1 side 85, "Uden at det har påvirket vores konklusion, kan vi oplyse af selskabet har afgivet urigtige momsangivelser hvorfor ledelsen kan ifalde ansvar" har tiltalte forklaret, at han på den foregående side har underskrevet årsrapporten selv og for SU. Han læste ikke årsrapporten, heller ikke revisors supplerende oplysninger på side 4. IT fortalte ikke, at der var urigtige momsangivelser. Han husker ikke, om han spurgte IT, om der var en blank revisorpåtegning på årsrapporten. Han gik ud fra, at den var blank. Det havde påtegningerne altid været. Han har ikke forklaret, at G4s økonomi var god i dette regnskabsår. Resultatet dette år var ikke godt, men det gik den rigtige vej for selskabet. Han ved ikke, hvem der har skrevet momsgæld ud for posten "Anden gæld" på årsrapportens side 8. Foreholdt Årsrapport for G4 for perioden den 1. juli 2010 til den 30. juni 2011 side 6, tillægsekstrakt 1 side 96, "Uden at det har påvirket vores konklusion, kan vi oplyse af selskabet har afgivet urigtige momsangivelser hvorfor ledelsen kan ifalde ansvar" har tiltalte forklaret, at han har underskrevet årsrapporten, men han har ikke set revisors supplerende påtegning på side 6. Der var ikke produktion i G4. Selskabet var et gennemfaktureringsselskab og stod bl.a. for at indkøbe forskellige ting til G1 i Letland.

Bemærkningen i telefonsamtalen den 10. februar 2012 med IT om, at det ikke betød noget, om han rettede op på indberetningen af skyldig moms nu eller senere, skyldes, at momsgælden havde stået i årsregnskabet, der var indsendt til myndigheder. Tallet var således ikke skjult for myndighederne. Han ville ikke indberette momsgælden, fordi han ikke stolede på ITs opgørelse af tallet. Han mente i øvrigt, at man ikke blot kunne indberette tallet, idet det skulle regnes ind i tallene. De fik aldrig indberettet den skyldige moms. Det skyldes ransagningen den 29. februar 2012, hvor SKAT tog det materiale, som indberetningen skulle ske på grundlag af. De har ikke i forbindelse med indberetningerne haft intention om at snyde med noget som helst. Han gav i samtalen udtryk for, at der kun ville komme alvorlige konsekvenser, hvis man ville snyde med vilje. Efter samtalen med IT instruerede han T2 om, at hun ikke skulle indberette den skyldige moms. Han havde hørt, at man kan få en afdragsordning, hvis man skylder SKAT for moms. Han anså det derfor ikke for at være så alvorligt ikke at indberette den negative moms, som IT havde opgjort.

Foreholdt udskrift af telefonsamtale mellem tiltalte og IT den 10. februar 2012, ekstrakten side 793 til 796, har tiltalte forklaret om forhold 4 a, at hans opfattelse var, at en entreprenørvirksomhed ligesom et landbrug kunne trække mere fra i olieafgift end en virksomhed, der kun havde brugt olie i sælgernes biler. Han spurgte, fordi det var gået op for ham, at T2 ikke havde fået faktureret fra G3 til G5 for G5s forbrug af olie indkøbt af G3. Hun havde endvidere ikke faktureret fra G5 til G3 for de opgaver, som G5 havde udført for G3. De estimerede, hvad G5 havde forbrugt under hensyn til, hvor meget brændstof sælgernes biler havde forbrugt. Han stolede på ITs rådgivning vedrørende fradrag for olieafgift, og de fulgte rådgivningen.

Foreholdt faktura nr. 54818 af 30. december 2011 fra G3 til G5 vedrørende motordiesel, ekstrakten side 1188, har tiltalte forklaret, at han ikke har set fakturaen før. Han ved ikke, hvornår fakturaen er udarbejdet, men det står på den. Han ved ikke, hvorfor fakturaen er oprettet i bogføringssystemet A den 27. februar 2012. Det har han ikke forstand på.

Tiltalte har om forhold S og 6 forklaret, at de nogle gange ved ansættelsen af nye medarbejdere drøftede lønnen i ansættelsespanelet. Indberetning af løn skete via L.... T2 tastede lønnen ind i et edb-system. T2 indberettede løn på baggrund af oplysningerne i medarbejdernes kontrakt om, hvad de skulle have i løn.

Foreholdt bilag vedrørende udbetalinger til JL, bilag AQ, har tiltalte forklaret, at JL ikke var ansat i G1 i perioden den 1. januar 2010 til den 1. juli 2010. Forehold påtegninger om udbetalinger til JL på henholdsvis 4.750 kr., 4.240 kr. og 3.450 kr., ekstrakten side 825 til 827, har tiltalte forklaret, at der er tale om, at G1 har købt det værktøj mv., der er nævnt i påtegningerne, af JL.

Tiltalte har om forhold 7 forklaret, at han ikke betalte husleje for at bo i ejendommen Y1-adresse. Til sidst var det G2 og dermed SU, der ejede ejendommen, G2 fik på et tidspunkt T2s møntsamling som betaling for leje. Møntsamlingen blev opbevaret i et pengeskab på Y3-adresse. T2 har i hele perioden betalt den samme månedlige leje. Ejendommen Y1-adresse blev anvendt til overnatning for G1s sælgere, kursister og af medarbejderne, når der var messe i Y15-by. Tiltalte har på baggrund af en skitse af grundplanen for ejendommen Y1-adresse, bilag K, forklaret nærmere om ejendommens indretning. T2 lejer to værelser på henholdsvis 7 og 12,5 kvadratmeter. Derudover har hun ret til at benytte fællesarealerne, som hun er forpligtet til at holde rene. G1 har i forhold til tyverisikring fordel af, at ejendommen er beboet, idet G1 har lager på ejendommen. Det er sjældent, at Toyota Avensis ‘en tilhørende G2 har stået på ejendommen. Bilen har som følge af, at der er lager på ejendommen en naturlig grund til at være der. OC har ofte hentet tiltalte på ejendommen, når de skulle til møde, men han kan ikke sige specifikt, hvilke biler OC har kørt i. G1 har haft en del biler. Ved ransagningen den 29. februar 2012 var han på Y3-adresse. IS har kørt for tiltalte i ISs egen bil. Andre medarbejdere har også kørt for ham. Han har haft flere firmatelefoner. Han taler ikke privat i telefonerne. I den periode, hvor politiet har aflyttet hans telefonsamtaler, kan det dokumenteres, at der ikke har været private samtaler, udover et opkald fra tiltaltes mor den dag, hvor virksomhederne blev ransaget, fordi hun havde hørt om ransagningen.

Han er ikke enig i, at der ikke var en skarp adskillelse mellem forbrug af fødevarer mv. til privat brug og i virksomhederne. Der er indkøbt mad til medarbejdernes fortæring, når de var på arbejde. Der var en madordning i virksomheden, og det var nok sådan, som VJ forklarede i byretten, at medarbejderne fik noget mere, end de havde betalt for. De tog også nogle gang mad med ud, når de blev kaldt akut ud til en kunde. JE har administreret madordningen, mens hun var ansat i virksomheden. Derefter var det T2, der varetog madordningen. Han husker ikke, hvornår JE stoppede i virksomheden. De beløb, som er indbetalt til madordningen for ham og T2, er indbetalt af T2. Han har med enkelte undtagelser ikke stået for indkøb af mad. Medarbejderne har ikke fået udbetalt diæter, når de har været ude.

Tiltalte T2 har supplerende forklaret, at hun ikke har været med i ledelsen af selskaberne. T1 har været leder af G2, G3 og G4. G5 blev i begyndelse ledet af IR og hans hustru. Hun mener, at IR fratrådte sin stilling i august 2010. Derefter blev ledelsen varetaget af kloakmester PM. Hun ved ikke, hvilken rolle T1 havde i G5. T1 traf beslutninger af ledelsesmæssig karakter i G2, G3 og G4. Hvis han ikke var til stede, kunne han nås telefonisk.

Tiltalte har om forhold 1 a og 2 a forklaret, at hun har tastet momsangivelserne ind vedrørende G2. Hun talte i 2012 med IT om momsen. Efter at have hørt telefonsamtale mellem tiltalte og IT den 9. februar 2012, ekstrakten side 787-789, har tiltalte forklaret, at momsen skulle angives den 10. februar 2012. Når der tales om Invest, menes der G2. Hun husker ikke, om hun talte med T1 om momsindberetningen før, at hun talte med IT, men hun tror, at hun gjorde det. Hun husker ikke, om hun talte med IT eller T1 om, at virksomheden havde et momstilgodehavende. Hun spurgte ikke IT om noget momstilgodehavende. IT har også i andre samtaler oplyst momsbeløb. Hun mener, at han har regnet tallene ud på baggrund af en balance, som hun sendte til ham. De 480.000 kr. vedrørende G5 må være kommet fra IT på baggrund af oplysningerne i balancen. Hun havde ikke sendt tallet til ham. Hun havde også tidligere talt med IT om afskrivning af moms på debitorer. De afskrev ikke på debitorer hvert år. Efter samtalen tog hun en debitorliste med krav, der var over tre år gamle. Det var T1, der fortalte, at der skulle afskrives på debitorer, hvor kravene var mere end tre år gamle. Hun mener ikke, at hun foretog en selvstændig vurdering af kravene. Hun kunne give IT fjernadgang til hendes PC. Han kunne så gå ind på SKAT's hjemmeside. Hun tror, at han to eller tre gange tidligere i lignende tilfælde har haft fjernadgang til hendes PC. Hun var af den opfattelse, at alt moms skulle angives. Der var et oplæg hertil, som T1 skulle godkende. Når hun i samtalen siger: "Vi kan jo prøve at vise ham det", er det T1, som hun tænker på.

Tiltalte har om forhold 2 a forklaret, at hun har indberettet moms for G3. Hun har udarbejdet kreditnotaerne ud fra debitorsaldolisten. Foreholdt kreditnota nr. 57745 af 30. december 2011 til JB, ekstrakten side 435, har hun forklaret, at hun har udarbejdet kreditnotaen. Hun husker ikke hvornår. Hun tror, at det er efter samtalen den 9. februar 2012 med IT. T1 havde gennemgået debitorlisten og skrevet ud for de enkelte debitorer, om de skulle krediteres. Hun husker ikke, om de gennemgik listen sammen. Foreholdt liste over kreditnotaer, ekstrakten side 378 f., har hun forklaret, at kreditnotaerne ikke blev sendt ud, fordi hun havde for travlt.

Efter at have hørt telefonsamtale mellem tiltalte og IT den 9. februar 2012, ekstrakten side 789 og 790, har tiltalte forklaret, at hun ikke kan huske samtalen 100 procent. Hun kan ikke forklare, hvad der blev talt om. Det var debitorerne, der skulle fjernes momsmæssigt. Hun ved ikke, hvad hun i samtalen med "svineri" sigter til. Det kan være, at det var noget svineri, at der var krav, der var forældede. Ingen af de krediterede debitorer har betalt. JB har således ikke betalt. Foreholdt kreditnotaer, ekstrakten side 299 til 326, har hun forklaret, at hun tror, at kreditnotaerne er udarbejdet efter de kreditnotaer, der blev udarbejdet den 9. og 10. februar 2012. Hun tror, at G29, ekstrakten side 299, gik konkurs. Kreditnotaen til G30/ ST, ekstrakten side 300, er udlignet. Han har ikke villet eller skullet betale. Det samme gælder for kreditnotaen til G31, ekstrakten side 301. Kreditnotaen til G32, ekstrakten side 302, blev udlignet, fordi der var faktureret til debitor to gange.

Hun fratrak momsen vedrørende lejebetalingen for ejendommen på Y7-adresse. Det er en fejl. Hun mener, at der kun var en konto i bogføringssystemet vedrørende husleje, og det var kun ejendommen på Y7-adresse, der ikke var moms på. Hun har bare bogført bilagene, uden at nogen havde knyttet bemærkninger til dem.

Foreholdt telefonsamtale mellem tiltalte og IT den 9. februar 2012, ekstrakten side 788, har tiltalte vedrørende ITs forslag om at udarbejde en faktura på 480.000 plus moms fra G5 til G3 forklaret, at hun ikke husker, at der blev udarbejdet en sådan faktura. Foreholdt faktura nr. 50213 af 30. december 2011 og faktura 50214 af 30. december 2011 fra G5 til G3, ekstrakten side 1166 og 1167, har tiltalte forklaret, at hun må have udarbejdet fakturaerne. Hun ved ikke, om fakturaerne, der til sammen giver 480.000 kr. plus moms, er udarbejdet på bag­grund af samtalen med IT. Hun husker ikke, hvornår fakturaerne er udarbejdet, men hun har udarbejdet dem. Efter at have hørt telefonsamtale mellem tiltalte og IT den 9. februar 2012, ekstrakten side 790 og 791, har tiltalte forklaret, at de talte om at udarbejde en faktura på 480.000 plus moms. Hun må åbenbart have manglet at fakturere noget. Hun kan ikke sige, om faktura nr. 50213 og 50214 er udarbejdet på baggrund af samtalen. Foreholdt udtræk af bogføringssystemet A... vedrørende fakturaerne, ekstrakten side 1164, har tiltalte forklaret, at hun ikke ved, om fakturaernes oprettelsesdato er den 9. februar 2012 henholdsvis kl. 12.10 og kl. 12.12, således som det frem­ går af systemet.

Tiltalte har om forhold 3 a forklaret, at hun også indberettede moms for G4. Hun var ikke bekendt med regnskabernes angivelse af momsgæld. Hun blev bekendt med momsgælden den 10. februar 2012. T1 fortalte om den, efter han havde talt med IT. Hun husker ikke, at T1 refererede samtalen med IT. Hun tror, at han sagde, at G4 havde en momsgæld, og at det skulle han sammen med IT have undersøgt. T1 var forvirret og troede ikke på det, fordi han altid havde sagt, at der hellere skulle betales lidt for meget i moms end lidt for lidt. T1 instruerede hende om at indberette momsen så godt, som hun kunne med de tal, som hun allerede havde opgjort. Hun ændrede ikke noget. Hun fik ikke indtryk af, at hun gjorde noget forkert ved ikke at indberette den skyldige moms, som IT havde opgjort.

Tiltalte har om forhold 4 a forklaret, at hun også stod for indberetningerne til SKAT for G23. Efter at have hørt telefonsamtale mellem tiltalte og IT den 9. februar 2012, ekstrakten side 791-793, har tiltalte forklaret, at hun havde lavet noget rod på en konto, og det skulle IT hjælpe hende med at rydde op i. Hun ved ikke, hvorfor spørgsmålet dukkede op så sent i forhold til indberetningen af moms. Foreholdt faktura nr. 54818 af 30. december 2011 fra G3 til G5 vedrørende motordiesel, ekstrakten side 1188, har tiltalte forklaret, at hun har udarbejdet fakturaen. Foreholdt udtræk af bogføringssystemet A... vedrørende fakturaen, ekstrakten side 1189, har tiltalte forklaret, at det godt kan passe, at hun har udarbejdet fakturaen den 27. februar 2012. Den er dateret den 30. december 2011, fordi den vedrørte G5s forbrug af olie indkøbt af G3. Efter at have hørt telefonsamtale mellem tiltalte og IT den 10. februar 2012, ekstrakten side 796-797, har tiltalte forklaret, at hun ikke husker samtalen. Hun kan høre, at IT prøver at forklare hende noget, som hun slet ikke forstår. Hun havde ikke en mistanke om, at man ikke kunne fra­ trække olieafgiften, når IT udtalte sig, som han gjorde.

Tiltalte har om forhold 5-6 forklaret, at eleven JE stod for udarbejdelse af løn, indtil hun stoppende i april 2009. Derefter overtog tiltalte opgaven. Hendes arbejde bestod i at taste løn ind i L.... Hun har ikke kendskab til noget vedrørende "sort løn". T1 stod for fastsættelse afløn. Foreholdt opgørelse vedrørende løn til NI, ekstrakten siden 457 og 458, har tiltalte forklaret, at hun først har set opgørelsen efter ransagningen den 29. februar 2012. Hun ved ikke, hvem der har udarbejdet den. De ansatte fik i hvert fald mere end 75 kr. i timen. Hun mener, at lønniveauet var omkring 130 kr. i timen.

Tiltalte har om forhold 8 b forklaret, at hun har kørt i flere forskellige biler. Hun har ikke kørt privat i en VW Passat. Hun har bl.a. kørt med vasketøj fra virksomheden på Y3-adresse til ejendommen Y1-adresse for at vaske det der. Hun har kun kørt privat i SUs biler. Når hun havde haft passaten med hjemme på grund af arbejdsopgaver, kørte hun i den tilbage til arbejdet dagen efter.

Der blev ikke købt ind til hende og T1 privat via selskaberne. Madordningen blev indført i sommeren 2006. Pigerne stod for madordningen. JE stod for opkrævningen af betaling til madordningen, indtil hun stoppede. Derefter stod tiltalte sammen med en anden for madordningen. Madordningen stoppede i foråret 2010. Herefter købte hun og T1 selv den mad, de skulle have. Foreholdt kontoudskrift af 3. januar 2010 vedrørende "Madordning", bilag AR, har tiltalte forklaret, at kontoudskriften viser, at hun og T1 hver har foretaget indbetalinger på 500 kr. Hun betalte for dem begge og betalte således 1.000 kr. ad gangen. Hun tror ikke, at hun har fået overført penge fra madordningen til sin egen konto. Foreholdt kontoudskrift af 3. januar 2010, tillægsekstrakt 3 side 3, har tiltalte forklaret, at udskriften vedrører personaleforeningens konto. Foreholdt udskrift af 2. januar 2011 fra samme konto, tillægsekstrakt 3 side 5, og udskrift af 30. september 2010 af konto i F1-bank tilhørende tiltalte, tillægsekstrakt 3 side 14, har tiltalte forklaret, at hun ikke kan huske, hvorfor der den 22./23. september 2010 er overført 8.615 kr. fra personaleforeningens konto til hendes private konto. Det må være, fordi hun havde lagt ud for foreningen. Personaleforeningen betalte bl.a. for fælles gaver, fester og nogle gange smørrebrød.

Foreholdt udskrift af 3. januar 2010 af personaleforeningens konto, tillægsekstrakt 3 side 3, kasseboner fra G33, tillægsekstrakt 3 side 26, og bilagsspecifikationer over diverse udgifter hævet på G3s kassekredit, tillægsekstrakt 3 side 35, har tiltalte forklaret, at hun ikke ved, hvem der har købt varerne. Foreholdt dataudtræk fra bogføringssystemet A... vedrørende bilag 153, tillægsekstrakt 3 side 37, og bilagsspecifikationer over diverse udgifter hævet på G3s kassekredit, tillægsekstrakt 3 side 55, og kassebon af 29. december 2008 fra G33, tillægsekstrakt 3, side 44, har tiltalte forklaret, at hun ikke ved, hvem der har købt varerne den 29. december 2008. Der blev købt skyllemiddel til brug for vask af virksomhedens håndklæder og viskestykker. Maden, der fremgår af indkøbene, er indkøbt til fortæring af medarbejderne i virksomheden.

JF har supplerende forklaret, at han kan se, at SKAT har været på kontrol i G1-virksomhederne. Omkring 2006/2007 var der en kontrol af virksomhedernes EU-moms, men SKAT var ikke på besøg i virksomhederne. Det var G1 ikke interesseret i.

Han har foreholdt Anklagemyndighedens supplerende bilag II (bilag 19), ekstrakten 1280, forklaret supplerende om forhold 1 a,at det er dette bilag, som hans forklaring i byretten knytter sig til. Skemaet ekstraktens side 1281 f. viser, hvad der er bogført af moms i selskabet i perioden 2000 til 2011. Skemaet viser revisorens opgørelse af moms, virksomhedens angivelse af moms og SKAT's beregning af virksomhedens moms. For 2. halvår 2000 ses, at virksomheden har angivet 16.280 kr. for meget i moms. Beløbet "Difference Akkumuleret" på 115.642 kr. er oplyst af revisor og viser, at der skyldes dette beløb til moms. Han ved ikke, hvor revisors tal kommer fra. I 3. kvartal 2005 er differencen 511.335 kr. i virksomhedens favør. I 2. kvartal 2008 viser differencen 457.459 kr. i virksomhedens favør. Trækkes virksomhedens tilsvar på 6.290 kr. fra, får man 451.169 kr. Efter han opfattelse er kravet forældet. SKAT kan ikke gå længere end 3 år tilbage.

Moms skal angives inden for de gældende momsperioder. Hvis angivelsen ved årets ud­gang viser sig ikke at passe, skal der efterangives moms. Der skal efterangives inden for tre år efter det korrekte angivelsestidspunkt. Nogle vælger at indregne efterangivelsen i den første periode i det nye år, hvis der er tale om mindre beløb. Men reglen er, at moms skal angives korrekt i den periode, som momsen vedrører.

Vidnet har om forhold 2 a supplerende forklaret, at en kreditor, der ikke kan få betalt sit tilgodehavende, normalt vil have indberettet moms af fakturaen. Hvis beløbet er tabt, skal dette dokumenteres af virksomheden. Det kan ske ved dokumentation for, at debitor er gået konkurs, forgæves inddrivelsesskridt mv. Tabet skal herefter indføres i regnskabet som tab på debitorer, hvorefter moms kan indberettes, således at momsen på den tabte fordring kan blive tilbagebetalt. Foreholdt oversigt over kreditnotaer udstedt af G3, ekstrakten side 378, har han forklaret, at han har udarbejdet oversigten. En kreditnota kan udstedes til en kunde, hvis der er mangler ved en vare, eller handlen går tilbage. Kreditnotaen udligner i disse tilfælde helt eller delvist salget. Kreditnotaerne er godkendt af SKAT, hvis debitor er gået konkurs, eller hvis der er indgået et forlig. Tilsvarende hvis debitor er afmeldt fra momsregistrering. Desuden er der godkendt fradrag formoms vedrørende alle kreditnotaer på under 3.000 kr. SKAT har samlet accepteret fradrag for 181.693,02 kr. Politiet har ringet ud til debitorerne og spurgt, om de havde modtaget kreditnotaerne. SKAT var interesseret i at få oplyst, om debitorerne havde modtaget notaerne. SKAT har ikke anmodet om at få oplyst, om der var mangler eller reklamationer ved G3s leverancer. Han ved ikke, hvad politiet har spurgt om. Man må trække moms vedrørende en tabt fordring fra, når man har dokumentationen for, at kravet er tabt, f.eks. en endelig dom. Hvis man vinder en sag om en fordring, hvor momsen uanset udgangspunktet allerede er fratrukket, skal man efterangive momsen vedrørende det beløb, som man har fået dom for.

Foreholdt mail af 8. april 2015 fra vidnet til specialanklager PU, ekstrakten 1357, har vidnet forklaret, at de accepterede fradrag for tab på debitorer med 70.189 kr. Det er nyt i forhold til den oprindelige opgørelse. Hvis en fordring forældes, har man krav på momsrefusion, hvis man forgæves har gennemført effektive inddrivelsesskridt. Man kan ikke blot konstatere, at tiden er gået. SKAT har ikke kunnet finde dokumentation vedrørende inddrivelse af G3s krav.

SKAT har den holdning, at virksomheden ikke havde et momstilgodehavende på knap 1,3 mio. kr. Foreholdt opgørelse over moms vedrørende 2008, ekstrakten side 1361, har han forklaret, at skemaet viser differencen vedrørende momstilsvaret. Virksomheden har isoleret set for 2008 et tilgodehavende på 106.314 kr. Foreholdt Afstemning af moms for G3 for årene 2001-2011, bilag AH, har han forklaret, at han har gennemgået skemaet. SKAT har sammenholdt oplysningerne med de oplysninger, som SKAT har fra spejlingen af virksomhedens bogholderi. Det spejlede materiale går tilbage til 2002. Tallene i 2001 ser ud til at stemme med den moms, som virksomheden har angivet. Fra 2002 og til og med 2010 er SKAT ikke uenig i tallene som sådan. De kan ikke få tallene for 2011 til at stemme. Salgsmomsen er angivet til 3.272.950 kr. i skemaet, men SKAT opgør beløbet til ca. 509.000 kr. mere, som skulle have været indberettet. SKAT har ved opgørelsen været opmærksom på de spejlede oplysninger mv. og de nye 800 siders bilag, som er blevet udleveret under hovedforhandlingen for landsretten.

SKAT kan af det spejlede materiale se, hvornår salgsfakturaer er oprettet i bogføringssystemet. Foreholdt faktura nr. 50213 af 30. december 2011 fra G5 til G3 og udtræk fra bogføringssystemet A..., henholdsvis ekstrakten side 1166 og 1164, har vidnet forklaret, at det ses, at fakturaen er udarbejdet den 9. februar 2012 kl. 12.10. Han har kendskab til A... fra denne sag. Han ved ikke, om man efterfølgende kan rette i en allerede oprettet faktura. Af udtrækket ses, at der er tale om to fakturaer, nr. 50213 og 50214. Fakturaerne er splittet op på konti. Derfor ses de flere gange på udtrækket.

Han har ikke været med fra sagens begyndelse. Sagen startede op på baggrund af en mistanke om "money transfering". SKAT havde generelt fået oplysninger fra danske banker om penge, der var kommet ind på danske konti fra udlandet. I den forbindelse kom G1-selskaberne i søgelyset. Spørgsmålet var, dels om der var flyttet penge uretmæssigt ud af landet, dels om T1 var skattepligtig til Danmark. Ransagningen af virksomhederne i Danmark skete den 29. februar 2012. Han ved ikke, hvor mange der deltog i ransagningen. Der var ransagning to steder i Letland, på selskabernes adresse, de tiltaltes privatadresse og hos revisor. I Letland deltog der to medarbejdere fra SKAT i ransagningen. Mistanken om "money transfering" førte ikke til noget.

Efter at have påhørt ITs forklaring har JF supplerende forklaret om dette forhold, at han har udarbejdet bilag AV. Opgørelsen vedrører moms for G3 for 2011. Opgørelsen er udarbejdet på baggrund af oplysningerne fra spejlingen af bogføringssystemet. Det fremgår af anklagerens nye bilag, at der foreligger efterfølgende posteringer i forhold til tidspunktet for spejlingen. Disse posteringer indgår ikke i hans talmæssige opgørelse. Han har set ITs korrektioner til opgørelsen. Han fastholder sin opgørelse.

Vidnet har om forhold 3 a forklaret, at han er enig i, at G4 havde et momstilgodehavende på 663.088,06 kr. I forbindelse med ransagningen blev der efter hans anmodning beslaglagt nogle penge af politiet. Han ved ikke, hvor mange penge der er blevet beslaglagt. Efter hans opfattelse opgiver man det korrekte momstilsvar, hvis man har til hensigt at betale sin moms. Han kan ikke huske tilfælde, hvor en virksomhed har haft et stort momstilgodehavende og ikke har angivet det. Hvis man ikke angiver sit momstilgodehavende, snyder man sig selv. Salgsfakturaer blev automatisk bogført, når de bliver skrevet ud. Ved ransagningen så de ikke købsfakturaer, der ikke var bogført, men SKAT har senere modtaget sådanne.

TA har om forhold 5 og 6 forklaret, at hun har været ansat i G1-koncernen. Hun blev ansat i G3 den 15. september 2005, og hun var ansat i virksomheden indtil konkursen. Hun har siden konkursen været ansat i G2. Hun var salgssupporter i G3, men hun havde også andre arbejdsopgaver, fordi det var en lille virksomhed. Hun havde ikke en lederfunktion. T1 var den primære leder af virksomheden. Under ham var der salgsledere. Hun husker, at IS var salgsleder. Det kom an på, hvad det drejede sig, om der var nogen, der traf beslutninger, hvis T1 ikke var til stede. T2 traf ikke beslutninger. Hun mener, at der i alt var 15-20 medarbejdere i virksomheden. G5 var en entreprenørvirksomhed. Hun ved ikke, hvem der var leder af virksomheden. T2 var vidnets arbejdskollega. T2 var primært beskæftiget i bogholderiet. Hun var også beskæftiget med rengøring og indkøb til forskellige arrangementer. Hun har arbejdet sammen med T2 og T1 i 10 år. De ses på arbejdet og i forbindelse med arbejdsrelaterede arrangementer. Hun blev ansat af T1. Hun har talt med T1 om sin løn. Hun husker ikke, hvornår de har talt om det. Der har måske været andre til stede under samtalerne. Hun har haft et firma-G19-kort, som hun måtte benytte. Hun husker ikke, hvem hun fik det af. Hun fik kortet i 2008 eller 2009. Hun måtte betale med kortet, når hun købte brændstof til virksomhedens biler. Hun har ikke købt andet end brændstof. Det kunne man heller ikke. Hun har ikke benyttet kortet til private indkøb. Foreholdt opgørelse vedrørende TA, tillægsekstrakt 1 side 132 og 133, har hun forklaret, at hun ikke har set opgørelsen, før hun så den under hendes egen sag. Hun ved ikke, hvad beløbene i opgørelsen dækker over. Hun ved ikke, hvad posteringen den 29. juni 2007 vedrørende G34 dækker over. Foreholdt kvittering fra G34 vedrørende indkøb af fotoudstyr og checkslip vedrørende indkøbet, har hun forklaret, at det er muligt, at hun har købt fotoudstyret. Udstyret er indkøbt med henblik på anvendelse i G1. Hun har vedrørende posteringen den 4. oktober 2007 vedrørende G34 forklaret, at det er muligt, at hun har foretaget et indkøb til sin egen bil hos G35 og derefter betalt beløbet tilbage til G1. Hun har haft en Peugeot 206. Hun har vedrørende posteringen den 7. november 2008 vedrørende PRC data forklaret, at købet af bærbar pc og taske ikke siger hende noget. Pc'en kunne sagtens benyttes i virksomheden. Hun har ikke købt en pc til sig selv. Hun har vedrørende posteringen den 15. maj 2009 vedrørende G36 forklaret, at det er muligt, at hun har købt noget til firmaet. Hun har om posteringerne den 21. juli 2009 vedrørende G37 forklaret, at hun ikke husker indkøbene. Indkøbene har ikke været til hende.

G1 har haft forskellige køretøjer. Hun har nogle gange kørt T1 på arbejde. Det har IS også. Hun har hentet T1 på bopælen i en Peugeot. Hun ved ikke, hvordan T2 er kommet på arbejde. T2 har nogle gange kørt i en mørk bil. Hun ved ikke, om T2 kørte alene. T2 parkerede nede bagved. Hun ved ikke, om det var G1s bil. Hun ved ikke, hvordan T1 kom hjem. IS kørte i en sort bil. Hun går ud fra, at IS ejede den. Hun husker ikke at have set T1 køre i G1s biler. T2 har kørt i G1s biler, når hun har haft ærinder for G1. For mange år siden var der en madordning i virksomheden. Hun deltog i den. Det gjorde T1 og T2 også, og de betalte ligesom de øvrige medarbejdere til ordningen.

TJ har supplerende forklaret, at G3 leverede et mini­ anlæg. Anlægget fungerede ikke ved leveringen. Anlægget blev leveret i 2007 eller 2008. Foreholdt kreditnota nr. 54660 af 30. december 2011, ekstrakten side 420, har han forklaret, at kreditnotaen er stilet til hans adresse. Han har ikke tidligere set kreditnotaen. Han mener, at de aftalte en pris på omkring 30-32.000 kr. for anlægget, men han husker ikke, om de talte om prisen før moms. Tallene i kreditnotaen ser ud til at være rigtige nok. T2 har tre til fem gange ringet til ham for at høre, hvorfor han ikke betalte. Han har ikke modtaget skriftlige rykkere, Han har sagt, at han ikke ville betale for noget, der ikke virker. Tre gange har der været nogle ude at se på anlægget, men de reparerede det ikke. Han husker ikke, hvad T2 sagde, når han fortalte, at anlægget ikke virkede. Hans advokat har korresponderet med Advokatfirmaet G21. Han har det princip, at han betaler, når det leverede er i orden. Det er det ikke endnu. Han har derfor ikke betalt for det, og han gør det heller ikke.

ML har om forhold 3 a forklaret, at han ejer G38 ApS. Det er et personligt ejet firma. Han har tidligere har ejet G38. Selskabet havde økonomiske vanskeligheder. Selskabet lukkede for ca. 5 år siden. Han har handlet med G1. Han har købt kloakrør og nedsivningsanlæg. Han handlede med G1 gennem flere år. Det kan passe, at han begyndte at handle med G1 i 2004. Han husker ikke, om det var anpartsselskabet eller hans personligt ejede selskab, der skyldte G1 penge. For ca. fem år siden - i 2010 eller 2011 - hentede G1 hans gravemaskine, fordi han skyldte G1 penge. Det var en advokat og en fra retten, der hentede den. Foreholdt kreditnota nr. 54714 af 30. december 2011, tillægsekstrakt 1 side 131, har han forklaret, at han ikke har set kreditnotaen før. Beløbet på 150.971,88 kr. plus moms siger ham ikke noget. Da G1 hentede gravemaskinen, skyldte han ca.80.000 kr. plus nogle advokatomkostninger. Han har ikke betalt noget til G1 efter udlægsforretningen. Han mener ikke, at han herefter skyldte G1 noget. Han mener ikke, at han i december 2011 skyldte G1 188.000 kr. Foreholdt faktura af 8. december 2010 fra Advokatfirmaet G21, bilag Al, har han forklaret, at det er sandsynligt, at han har indbetalt 24.456 kr. til advokatfirmaet i december 2008.

SC har supplerende forklaret, at det var aftalen med T1, at han skulle have gulvet sort som betaling for nogle timer. Trægulvet skulle lægges i vidnets stue. Han og T1 var nok lige gode om at få ideen til, at han skulle have træ­ gulvet som sort løn. Foreholdt faktura af 30. juni 2009 fra G39 til G1, ekstrakten side 924, har han forklaret, at det ser ud som en faktura for det gulv, som han fik. Han husker ikke, hvordan gulvet blev betalt hos G39.

Han ved, at T1 og T2 kørte i bil på arbejde. Det så han, men han så dem ikke komme hver dag. Han kan ikke sige, hvor mange gange, at han så dem køre på arbejde. Han tror, at T2 var alene i den røde Passat, når hun kørte på arbejde. Hun kørte hver dag. Han tror, at T1 var alene, når han kørte til og fra arbejde i den hvide Toyota Sportsvan. Han mener, at T1 kørte til og fra arbejde hver dag. Han mødte som regel efter, at vidnet var mødt. Han har ikke set T1 køre med TA. Han kender ikke IS. T2 parkerede nede bagved. Det kan godt passe, at han var ansat i G3. Det var T1, der var leder af selskabet. Der var ikke nogen, der traf beslutninger, når T1 ikke var til stede. T2 arbejdede i bogholderiet. Arbejdsmæssigt havde han ikke noget med hende at gøre. Han ved ikke, hvem der var leder af G4 eller G2. Det var enten T1 eller IR, der ledte G5.

NI har supplerende forklaret, at det var T1, der fik ideen til, at vid­nets overarbejde skulle sættes ind på en konto og udbetales på check. Han regnede på grund af den lave timeløn ud, at de beløb, der blev indsat på kontoen var uden skat. Foreholdt Opgørelse NI, ekstrakten side 993, har han forklaret, at han har set opgørelsen før. Han så den, inden han skulle afgive forklaring for byretten. Han så den ikke, mens han var ansat i G1. T2 er bogholder, og han går ud fra, at hun har udarbejdet listen. Han tror, at checkkvitteringerne på henholdsvis 6.169 kr., 4.772,50 kr. og 2.149,75 kr. vedrører checks, som han har modtaget. Der blev skrevet de forskellige ting på kvitte­ringerne på foranledning af T1, således at det skulle se lovligt ud. Han har aldrig fået beløbet på 2.962,50 kr., som fremgår af opgørelsen. T1 fyrede ham. Årsagen var, at vidnet ikke ville køre en bil til København, således som T1 krævede. Vidnet mente, at håndbremsen ikke var i orden, og han kørte derfor til politiet for at høre dem, om det var lovligt at køre, når håndbremsen ikke var i orden. Politiet forklarede ham, at det var det ikke, og politiet gav ham en bøde. T1 fyrede ham herefter. Han har ikke haft megen kontakt med de øvrige medarbejdere i G1. Han var ikke ansat i G1 i 2007. Han mener, at han blev ansat i januar 2008. Han har ikke forbindelse med T1 i dag.

JL har supplerende forklaret, at det var ham selv og T1, der tog initiativ til, at han skulle have løn udbetalt på check, og at det skulle se ud som om, at G1 købte noget af ham. I den pågældende periode havde han flere udgifter, end han havde indtægter, og meningen var, at han ikke skulle betale skat af lønnen. Foreholdt opgørelse vedrørende JL, ekstrakten side 823, har han forklaret, at han ikke har set opgørelsen før, men har set en opgørelse over udbetalingerne. Han huser ikke, om det passer, at han havde optjent 82.330,92 kr. Han husker ikke, hvad "Kamera 1100,"dækker over. Han mindes ikke at have fået et kamera. Han ved ikke, hvem der har udarbejdet opgørelsen. Foreholdt checkkvitteringer 4.750 kr., 4.240 kr. og 3.450 kr. ekstrakten side 825, 826 og 827, har han forklaret, at han har fået checkene. Han har skrevet under på kvitteringerne. Checkene dækker ikke over en betaling af noget af det, der er nævnt på kvitteringerne. Han husker ikke, om det var T2 eller T1, der gav ham checkene, men det var en af dem. Foreholdt checkkvittering, ekstrakten side 828, har han forklaret, at han har fået checken. Han har skrevet under på kvitteringen. Det var enten T2 eller T1, der gav ham checken. Foreholdt checkkvittering 4.265 kr., ekstrakten side 829, har han forklaret, at han har fået checken. Han har skrevet under på kvitteringen. Han husker ikke, om han har fået checken af T2.

Han var ansat på et vandrehjem i 1. halvår 2010. Det kan passe, at han var ansat i G5 i 2. halvår 2010. Det kan passe, at han i 2010 fik udbetalt 5.012,11 kr. i løn fra G3. De checks, som han fik, var aflønning for arbejde, som han udførte, mens han arbejdede på vandrehjemmet. Han fik ikke lønsedler vedrørende de beløb, som han fik på checks. Hans far havde været murermester. Han arvede ikke en slaghammer eller et stillads fra sin far. Han har ikke solgt noget til G1.

OC har foreholdt Opgørelse OC., tillægsekstrakt 1 side 190, supplerende forklaret, at det er den opgørelse, som han fik forevist i byretten. Han ved ikke, hvem der har udarbejdet opgørelsen. Han vil tro, at den er udarbejdet af bogholderiet. Han ved ikke, hvad kolonnen med angivelsen af beløbene på 1.000 kr. dækker over. Den anden kolonne dækker over indkøb af brændstof til G1s biler. Han har kørt i mange af G1s biler. Opgørelsen begyndte, da han skiftede stilling fra at have været salgssupporter til at bl.a. at være indkøber. Skiftet betød, at han skulle køre mere ud til kunderne. Han kørte også til retsmøder. Han har været til byggemøder, hvor han har repræsenteret G5. Det er i den forbindelse, at han har benyttet G19-kortet. Han kan forestille sig, at kolonnen med 1.000 kr. er et budget. Han mener, at opgørelsen er udarbejdet som en kontrol. De, der kender T1, ved, at han mener, at tillid er godt, men at kontrol er bedre. Der var ikke andre chefer end T1 i G1. Han ved ikke, om nogen traf beslutninger i hans fravær. Det var T1, der traf de overordnede beslutninger. Vidnets arbejdsplads var i Y4-by. Han ved ikke, hvordan T2 og T1 kom på arbejde. Derfra, hvor han sad, kunne han ikke se, når T2 og T1 mødte. Han tror, at G1 har haft en Passat. Han ved ikke, hvem der kørte i den. Han tror, at der var et par Toyota ‘er Sports vans i virksomheden. De blev benyttet af sælgere og de medarbejder, der havde behov for at køre i dem. Han arbejdede i G1 samtidig med SC. De sad ikke på samme kontor. Vidnet blev frifundet for at have modtaget sort løn i sin skattesag. Foreholdt faktura nr. 50225 af 30. december 2011, bilag AK, har han forklaret, at G5 har udført entreprenørarbejdet vedrørende de seks poster i fakturaen. Han var ikke involveret i projektet på Bornholm. G5 fjernede en jordvold på Y3-adresse. G5 udførte arbejdet med reparation af en stabilgrusplads.

IT har supplerende forklaret, at han ikke længere er revisor for G1.

T1 har ikke været ejer af de fire G1-selskaber: G2, G3, G4 og G5. Han har som revisor været involveret ved SKAT's kontroller af G1. Den seneste kontrol var i 2007 og vedrørte kontrol af selskabernes moms. Efter hans opfattelse er selskaberne blevet kontrolleret væsentlige mere end andre selskaber. SKAT har kun fundet små unøjagtigheder. Foreholdt Årsrapport for perioden den 1. juli 2007 til den 30. juni 2008 for G2 side 8, bilag B, har han om forhold 1 a forklaret, at momstilgodehavendet på 451.169 kr. var opstået tidligere. Tilgodehavendet blev rullende indregnet i momsangivelserne. Oversigten over momsafregning for årene 2003/2004 til 2011/2012, bilag C er udarbejdet af ham. Det er en sammenligning af hans og SKAT's forskellige opfattelser af momsen. Han har udarbejdet oversigten over G2s angivne og akkumulerede moms, bilag D. Det er hans opgørelse af den angivne moms, og hvordan den stemmer i forhold til regnskaberne. Kolonne 1 viser, det regnskabet viser. Kolonne 2 er angivet moms. Efter 1. halvår 2000 skyldte selskabet 115.642 kr. for moms. Ved 3. kvartal 2002 var momsen udlignet. Der var således på dette tidspunkt overensstemmelse mellem det momstilsvar, der var angivet, og den moms, der faktisk skulle være angivet. I 2. kvartal 2003 opstod det første momstilgodehavende på 260.669 kr. Differencen steg i løbet af årene, og ved 2. kvartal 2008 havde selskabet et momstilgodehavende på 457.459 kr. Derefter blev momstilgodehavendet igen arbejdet ned. Ved udgangen af I. kvartal 2012 var tilgodehavendet nede på 8.680 kr. Opgørelserne til højre på bilag D viser, hvordan han opfatter forældelsesspørgsmålet. Det ses også af skemaet bilag AC. Skemaet viser, hvornår den ikke angivne moms - momstilgodehavendet - er udlignet på kvartalsniveau. For 2. kvartal 2003 ses et tilgodehavende på 260.669 kr. I f.eks. 3. kvartal 2004 har man angivet 38.299 kr. for lidt i moms. Man har således "tæret" på det oprindelige momstilgodehavende i dette kvartal. Han har set på de perioder, hvor der er angivet for lidt i moms, og om momstilgodehavendet var forældet. Han er gået ud fra en 3-årig forældelse ved udarbejdelse af skemaet, men det har vist sig, at der gjaldt en 5-årig forældelse indtil 1. januar 2008. Når man har tæret, har man afskrevet på den ældste del af selskabets tilgodehavende. Efter han opfattelse er der ikke på noget tidspunkt tale om, at momstilgodehavendet er forældet. I hele den lange periode ender man med et momstilgodehavende på 8.680 kr. Han havde ikke talt med T1, om forældelsesproblematikken inden denne sag. Det skyldes manglende fokus, at momstilgodehavende blev så stort, som det blev. Han kan ikke forklare, hvem der fik ide til at lade momstilgodehavendet rulle. Han mener, at der er opstået en konsensus mellem vidnet og T2 eller T1 om at udligne tilgodehavendet på den anførte måde. Det er ikke den korrekte måde at gøre det på, men det er heller ikke usædvanligt. Han kan ikke huske, at han har talt med T2 eller T1 om, at der skulle ske udligning ved en samlet efterangivelse. Hvis man angiver en negativ moms, er konsekvensen, at anmodningen blev manuelt behandlet, og der bliver typisk iværksat en ny kontrol.

Foreholdt Årsrapport for perioden den 1. januar til den 31. december 2009 for G3 side 7, bilag P, har han om forhold 2 a forklaret, at momstilgodehavende den 1. januar 2009 var 1.237.502 kr. Bilag R er den sidste momsindberetning for 2008, hvor man reelt havde et momstilgodehavende på 1.237.502 kr. Man indberettede moms den 26. januar 2009. Det indberettede beløb på 57.308 kr. var det bedste tal, som man på baggrund af en ufærdig balance havde. Der manglede en del bogføring. Da alt var bogført, viste tallene, at man skulle have angivet 1.237.502 kr. Han har udarbejdet bilag AH. Han har gennemgået alle momskonti i selskabets bogholderi. Han har på denne baggrund beregnet salgsmoms og købsmoms fra 2001 til 2011. Han har gjort det for at dokumentere, at der ikke er indtrådt forældelse af G3s momstilgodehavende. Han har konstateret, at tilgodehavende ikke er forældet. Korrektionerne er opstået i december år for år, fordi det er i december, at selskabet var ajour med bogholderiet. Man har herefter udlignet tilgodehavendet i månederne fra januar til november i det følgende år på nær en gang, hvor udligningen er sket over to år. Efterkorrektionen til 2009 skete på baggrund af angivelserne fra 2008 og var på 1.294.810 kr. Tilgodehavendet var på grund af den løbende afskrivning i det hele opstået i 2008, og det var det beløb, som selskabet havde til gode, da sagen startede. SKAT og han er enige om, at der var en korrektion på 1.294.810 kr., da 2008 sluttede. Han er enig med SKAT i, at selskabet ved udgangen af 2011 havde angivet 85.034 kr. for lidt i moms. I 2012 blev beløbet udlignet, og ved 2012's udgang havde selskabet 46.939 kr. til gode.

SKAT har udarbejdet en oversigt over momskorrektioner for G3 for 2011, bilag AV. SKAT opgør salgsmomsen for 2011 til 3.919.201,66 kr. Han har opgjort salgsmomsen til 3.272.950 kr. i bilag AH. Han er ret sikker på, at hans tal er korrekte. Efter hans opfattelse findes årsagen til differencen på finanskontospecifikation 5910, hvor der skal justeres for flere fejlposteringen, end SKAT har gjort. Efter en korrekt justering frem­ kommer beløbet på 3.272.950 kr.

Der blev hvert eller hvert anden år foretaget en gennemgang af selskabets udestående. Hvis en fordring ikke bliver betalt, f.eks. hvis en sag tabes, eller en kunde får medhold i en mangelindsigelse, skal der korrigeres momsmæssigt for den helt eller delvis tabte fordring. Det ses af bilag AM, at der i 2010 blev foretaget en gennemgang af debitorlisten, og at der blev udarbejdet kreditnotaer. De blev udarbejdet i december 2010. Der var således ikke noget unormalt i, at man hvert år op til regnskabsårets afslutning foretog justeringer af debitorlisten. Det ses f.eks. for 2008, at der også skete justeringer, hvis der komme penge ind på fordringer, der tidligere var afskrevet.

Bilag AL er et bilag, der skal forklare, hvorfor han og T2 i februar 2012 talte om, at der skulle ryddes op i selskabets debitorer. Bilaget er en debitorsaldoliste, som er udskrevet i maj 2011 i forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet for 2010. På saldolisten har T2 anført bemærkninger, herunder at G40 var gået konkurs. Det ses, at der var igangværende tvister vedrørende krav for 2.722.177,80 kr. ud af en samlet debitormasse på ca. 11.161.963,49 kr. Listen viser, at der var problemer på debitorlisten allerede året før. Da han således vidste fra året før, at der var fejl på debitorlisten, bad han i februar 2012 T2 om at gennemgå debitorlisten med henblik på at se, om der var fordringer, der skulle afskrives. Man skal lave en kreditnota, hvis kunden har en indsigelse. Hvis kunden går konkurs, skal kravet bogføres som tab på debitorer.

G5 var en entreprenørvirksomhed, der blev stiftet med henblik på at udføre entreprenør­ opgaver for G3. Inden G5 blev etableret købte G3 de nødvendige entreprenørydelser fra fremmende virksomheder. Han blev i 2012 opmærksom på, at G5 havde mange udgifter, men næsten ingen indtægter. Årsagen var, at G5, der var en nyetableret virksomhed, ikke havde et system, der viste igangværende arbejder. De brugte derfor købsmomsen som udgangspunkt for at sige, at hvis G5 skulle hænge sammen, så skulle G5 fakturere et beløb af en vis størrelse. På denne baggrund blev der udarbejdet en a conto fakturering på 625.000 kr. plus moms fra G5 til G3.

G3 ejede ikke selv deres bygninger. De lejede bygningerne. Der var fradrag for moms på lejeudgiften. Der var kun en konto i bogføringssystemet, og det er baggrunden for, at lejen vedrørende beboelsesejendommen Y7-adresse er bogført i systemet, og at der er angivet momsfradrag for lejen. Han var ikke opmærksom på det. Det var en fejl.

Efter hans opfattelse når han og SKAT til de samme tal, når der korrigeres for samtlige de tal, som forsvaret argumenterer for i dette forhold.

Foreholdt Årsrapport for perioden den 1. januar til den 31. december 2010 for G3 side 4, tillægsekstrakt 1 side 53, har han forklaret, at han har påtegnet årsrap­porten. Påtegningen vedrørende supplerende oplysninger om debitorer er skrevet med udgangspunkt i en forventning om, at selskabet fik medhold i sine tvister med kunderne. Påtegningen vedrører debitorlisten, hvor der var igangværende tvister vedrørende krav for 2.722.177,80 kr.

Han har om forhold 3 a forklaret, at han ikke kan huske, om det er blevet undersøgt, om G4s momstilgodehavende på 663.088 kr. er forældet. Han mener, at han har drøftet den ikke angivne moms med T1. Han kan imidlertid ikke huske, om han har forklaret T1, så han kunne forstå det, at der var et ikke-angivet momsbeløb i den størrelsesorden. Foreholdt årsrapport for perioden den 1. juli 2010 til den 30. juni 2011, side 6, tillægsekstrakt 1 side 96, har han forklaret, at han tog forbehold for, at selskabet havde afgivet urigtige momsangivelser. Forbeholdet viser blot, at der er angivet en ukorrekt moms. Han er ikke sikker på, at han i to år godt nok har videreformidlet til T1, at der var urigtige angivelser af moms, og at selskabet havde en momsgæld. Han har tidligere oplevet, at ting, som han syntes, at han det ene år havde udtalt sig meget klart om, var til debat året efter. Han ved ikke, hvorfor momsen ikke var angivet. T2 var bagud med bogføringen hele tiden, og hun kan godt være kommet til at angive forkerte tal. Det kan smutte. Han kan ikke vide, hvornår T1 blev klar over, at der var en momsgæld. Da han talte med T1 den 10. februar 2012, fik han indtryk af, at T1 ikke var enig i vidnets opgørelse af gælden. T1 ville gerne forstå årsagen, og han mente, at det skulle undersøges nærmere. Han kan huske, at T1 sagde, at hvis gælden bestod, så måtte der ske angivelse af beløbet næste gang. G4 havde ikke likviditet til at betale gælden på det tidspunkt, men der var penge nok i G1-koncernen til at betale gælden, hvis man ville. G1-selskaberne understøttede hinanden økonomisk, således at et trængt selskab kunne låne fra et andet likvidt selskab. På grund af ransagningen og beslaglæggelsen kunne man ikke herefter lave en korrekt angivelse af moms.

Den supplerende oplysning, der står i årsrapporten om de urigtige momsangivelser, angiver ikke gældens størrelse. Påtegningen kan dække over en gæld på 10 kr. Han er ikke i tvivl om, at han har gennemgået påtegningen med T2 og T1, men han er i tvivl om, hvorvidt de har forstået budskabet. Han kan ikke huske, om han blot afleverede den efterangivelse, som han har forklaret om i byretten, til T2 eller til både hende og T1. Han husker ikke, om det var efter det første eller efter det andet år, hvor påtegningen var i årsrapporten. Det vil give rigtigt god mening, hvis han afleverede den efter september 2011.

Han har forklaret om forhold 4 a, at han har rådgivet T1 og T2 om fradrag for olieafgift. Det var hans opfattelse, at landbrugsmaskiner og entreprenørmaskiner var det samme, og at der derfor var fradrag for afgift af brændstof forbrugt i entreprenørmaskiner. Han fik en konkret forespørgsel på en mail eller en fax fra OC om, hvor meget man kunne trække fra i olieafgift i G5. Efter hans opfattelse er G5s fradrag af olieafgift en direkte følge af hans rådgivning. Han talte med T1 og T2 om, at G3 skulle fakturere G5 for det brændstof, som G5 havde forbrugt.

Han har om forhold 5 og 6 forklaret, at han ikke i forbindelse med sin revision er blevet opmærksom på, at der skulle være udbetalt løn uden indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Han har hjulpet T2 med at indberette et nul vedrørende indeholdelse af A-skat i en periode, hvor der ikke blev udbetalt løn.

Han har om forhold 7 forklaret, at han er bekendt med, hvor T1 boede. Fri bolig, fri bil og fri telefon er ikke en del af regnskabet. Han har ikke set T1 køre i selskabets biler. Han ved ikke, om T1 havde fri telefon. Han ved ikke, om T2 og T1 havde fri kost.

Foreholdt udskrift af telefonsamtaler den 9. februar 2012 mellem T2 og vidnet, ekstrakten side 788 til 790, har han forklaret, at de bl.a. talte om momsangivelse i G2, hvor der var det rullende momstilgodehavende. Han drøftede også med T2, hvor meget man kunne fakturere G3 for G5s igangværende arbejder for selskabet. Han spurgte, om man kunne fakturere for 480.000 kr. plus moms. Der forelå ikke en fast opgørelse af G5s krav, men det var hans fornemmelse, at der var udført arbejde for mindst 1 mio. kr. De drøftede endvidere et beløb på 296.000 kr., som var frem­ kommet ved en fejl, og hvordan det blev berigtiget.

Foreholdt udskrift af telefonsamtaler den 10. februar 2012 mellem T1 og vidnet, ekstrakten side 793 til 796, har han forklaret, at den 10. februar 2012 var fristdagen for angivelse af moms. Det var derfor, at han eksplicit forklarede T1, at han syntes, at det var vigtigt at angive den skyldige moms. Han mener, at det var T1s opfattelse, at der ikke var opstået en momsgæld med vilje. Han var selv af den opfattelse, at der var en momsgæld i størrelsesordenen 1,3 mio. kr.

G1-koncernen er den eneste af hans kunder, der benytter bogføringssystemet A.... Han kender ikke systemet. Han kan se af den spejling, der er lavet af systemet, at det kan vise, hvornår en faktura er oprettet. Det var dog ikke noget, som han vidste noget om før nærværende sag.

Foreholdt faktura nr. 50213 af 30. december 2011 fra G5 til G3, ekstrakten side 1166, og dataudtræk fra bogføringssystemet A..., ekstrakten siden 1164, har han forklaret, at han kan forestille sig, at fakturaen er skrevet ind i systemet den 9. februar 2012. Det er hans bud.

Landsrettens begrundelse og resultat

T2

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsret­ten, at tiltalte hverken har været reel indehaver eller daglig leder af virksomhederne.

Som tiltalen er formuleret omfatter denne ikke medvirken, jf. Straffelovens § § 23, således som anklagemyndigheden har gjort gældende under proceduren for landsretten. Herefter tiltræder landsretten i det hele, at tiltalte er frifundet.

T1

Det tiltrædes af de grunde, der er anført af byretten, at tiltalte var daglig leder af G2, G3 og G4.

Forhold 1 a

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, der er anført at byretten, at tiltalte ikke havde det fornødne forsæt til unddragelse. Tiltalte frifindes derfor.

Forhold 2 a - 1. led

For landsretten har anklagemyndigheden anerkendt, at G3 pr. 31. december 2008 havde et momstilgodehavende på 1.294.810 kr., men anklagemyndigheden har gjort gældende, at tilgodehavendet skatteretligt er forældet. Landsretten finder af de grunde, som byretten har anført vedrørende forhold 1 a, at det ikke er bevist, at tiltalte har haft forsæt til at unddrage statskassen et beløb svarende til dette beløb.

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at tiltalte ikke har haft forsæt til at unddrage statskassen et beløb vedrørende moms af kreditnotaer bogført efter SKAT's ransagning svarende til 168.276,45 kr.

For så vidt angår faktura nr. 50225 af 30. december 2011 på 625.000 kr. plus moms fra G5 til G3 må det efter bevisførelsen lægges til grund, at G5 har udført arbejde for G3, og det kan ikke afvises, at arbejdet har haft et omfang svarende til det fakturerede beløb. Der er for landsretten fremlagt yderligere fakturaer fra Advokatfirmaet G21. Landsretten finder på denne baggrund, at der i det hele kan gives fradrag for momsen vedrørende disse fakturaer, og det er ikke bevist, at tiltalte har haft forsæt til at unddrage statskassen et beløb vedrørende moms af disse fakturaer.

Herefter, og efter det i øvrigt foreliggende, finder landsretten, at det i det hele ikke er bevist, at tiltalte har haft forsæt til at unddrage statskassen moms i forhold 2 a, 1. led.

Forhold 2 a - 2. led

Det tiltrædes af de grunde, der er anført af byretten, at der ikke er grundlag for at fastslå, at kreditnotaerne generelt var uden realitet, og at de 115 kreditnotaer er udstedt med forsæt til at unddrage statskassen for betaling af moms. Under hensyn hertil og til omstændighederne i øvrigt finder landsretten, at der for så vidt angår de sidste fem kreditnotaer ikke er grundlag for at fastslå, at det konkret må have stået klart for tiltalte, at forfølgningen af disse debitorer fortsatte. Det er således heller ikke for så vidt angår disse kreditnotaer bevist, at tiltalte har handlet med forsæt til at unddrage statskassen moms.

Forhold 2a - 3. led

Med samme begrundelse som anført af byretten tiltrædes det, at tiltalte delvist er fundet skyldig som sket.

Samlet er tiltalte i forhold 2 a alene fundet skyldig i forsætlig momsunddragelse for 53.400 kr.

Forhold 3 a

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at tiltalte ikke har forsæt til at unddrage statskassen for beløb svarende til henholdsvis 663.088 kr. og 70.031 kr. Det samme gælder for så vidt angår et momsbeløb på 875 kr. vedrørende en faktura af 15. juni 2007 fra Advokatfirmaet G21.

På denne baggrund og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført, tiltrædes det, at tiltalte i dette forhold er skyldig i forsætlig momsunddragelse for 1.128.570 kr.

Forhold 4 a

Det tiltrædes af de grunde, der er anført af byretten, at tiltalte er frifundet i dette forhold.

Forhold 5 og 6

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket, dog at unddragelsen i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstande i forhold 5 alene udgør 265.253 kr. og i forhold 6 alene udgør 45.123 kr.

Forhold 7

Det tiltrædes med samme begrundelse som anført af byretten, at tiltalte er frifundet for forholdet vedrørende fri bil.

Tiltalte har forklaret, at han ikke har haft fri telefon, og at han ikke har benyttet sin telefon til private samtaler. Efter det oplyste har tiltaltes telefon været aflyttet i en periode, og det er ikke dokumenteret, at tiltalte i aflytningsperioden skulle have benyttet telefonen til private samtaler. På denne baggrund finder landsretten, at det ikke er bevist, at tiltalte har haft fri telefon.

Af de grunde, som byretten har anført, finder landsretten, at det er bevist, at tiltalte har haft fri bolig og fri kost. For så vidt angår fastsættelsen af værdien heraf og dermed de beløb, som tiltalte skulle have selvangivet, finder landsretten, at der ikke i en straffesag kan tages udgangspunkt i SKAT's generelle takster, og som sagen er oplyst, har landsretten ikke til­ strækkeligt grundlag for at fastslå størrelsen af de unddragne beløb.

På denne baggrund frifindes tiltalte i det hele i dette forhold.

Tiltalte T1 er fundet skyldig i unddragelse af moms med i alt 1.181.970 kr. og skat med i alt 310.376 kr.

Straffen udmåles til fængsel i 10 måneder i medfør af de bestemmelser, der fremgår af byrettens dom, dog således at citeringen af Skattekontrollovens § 15 udgår.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, der fremgår af byrettens dom, dog således at antallet af timer, hvori der skal udføres samfundstjeneste, nedsættes til 150 timer, længste tiden nedsættes til 1 år, og prøvetiden ikke ophører ved længste tidens ophør.

Af de grunde, der er anført af byretten, skal tiltalte betale en tillægsbøde på 1.475.000 kr. med forvandlingsstraf som bestemt i byrettens dom.

Det tiltrædes med samme begrundelse som anført af byretten, at tiltalte er frifundet for på­ standen om rettighedsfrakendelse.

Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder de juridiske dommere, at SKAT's krav om erstatning henskydes til eventuelt civilt søgsmål.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at straffen for tiltalte T1 nedsættes til fængsel i 10 måneder.

Det antal timer, hvori der skal udføres samfundstjeneste nedsættes til 150 timer, længste tiden nedsættes til 1 år, og prøvetiden ophører ikke ved længste tidens ophør.

Tillægsbøden, som T1 skal betale, nedsættes til 1.475.000 kr.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten vedrørende begge de tiltalte.